Velkommen til temadrøftelse om kønsligestilling på børne- og ungeområdet

Relaterede dokumenter
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Børn, køn & identitet

Udvalget for mangfoldighed og ligestilling

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet

2018 UDDANNELSES POLITIK

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune

Drøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af målsætning og samarbejder med Erhvervsskoler

Status og perspektiver på baggrund af Kvalitetsrapporten for Børn og Unge 2015

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem:

Trivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus

Beskrivelsen skal belyse, hvordan den unge kan møde en tværgående indsats i den kommunale ungeindsats.

BØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Børn og Unge i Furesø Kommune

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum

OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Regnskab 2011 og Budget april 2012

UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE. Speak up

Politikker Handlinger Forventede resultater

Lokal udviklingsplan for. Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj

Ligestillingsrapport 2013 fra. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik

OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE

Strategiplan for Samarbejde om uddannelse

Politikker Handlinger Forventede resultater

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget

Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015

Studievalgsportfolio. Udviklingsprojekt af lærere, ungdomsuddannelser og UU i Kolding Kommune

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Workshop Forældresamarbejde 29.februar 2018

EVA - Danmarks Evalueringsinstitut

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Politikker Handlinger Forventede resultater

Kønsligestillingspolitik for Aalborg Kommune (Høringsgrundlag).

Rapport om Ligestillingsredegørelse

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND... 2

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

Den pædagogiske læreplan

Børneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Brug af data i skolebestyrelsesarbejdet. Er der plads til fortællingen?

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen

Guldborgsund Kommune

Frederiksberg Kommune

Mødereferat. Aarhus Uddannelsesråd. Dato og tidspunkt: Fredag den 22. maj Kurt Kristensen og Poul Lautrup Asbjørn Kurup for Niels Brun Madsen

Ikke-diskrimination og ligebehandling med udgangspunkt i ligestilling af kvinder og mænd. 30. oktober 2017

Referat. Dato for referat: 3. marts Mødedato: 21. februar Peter L. Moesgaard, Niels Bjørnø, Helle Hollmann. Aarhus Uddannelsesråd

Politikker Handlinger Forventede resultater

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

RANDERS UDDANNER ALLE UNGE

Strategi for HF & VUC Klar,

Udviklingsplan for Skarrild Skole

Veje til et styrket forældresamarbejde

Af sociolog og specialkonsulent Kenn Warming Institut for Menneskerettigheder

Rapport om Ligestillingsredegørelse

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Kvalitetsrapport Lynghøjskolen

PENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR FAGLIGE LEDERE

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Forslag til Bornholms Udviklingsplan Behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15. februar 2012

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde

Rapport om Ligestillingsredegørelse

KLAR til Læring i fællesskaber

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Tale til samråd i Folketingets Ligestillingsudvalg om kvote 2 og drenge i uddannelsessystemet

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Transkript:

Velkommen til temadrøftelse om kønsligestilling på børne- og ungeområdet Velkommen og rammesætning v/ Maria Sloth Hvilke fælles udfordringer har vi, og hvad gøres der allerede v/ Stinne Skammelsen Debat (gruppedrøftelser) Plenumopsamling

Invitation til debat lad os løse udfordringerne i fællesskab Udvalget for mangfoldighed og ligestilling har ønsket en temadrøftelse med: Beskæftigelsesudvalget & Børn og Unge-udvalget Med det formål: At debattere hvilke problemstillinger der er væsentlige at forholde sig til, for at give drenge og piger lige muligheder for at trives og realisere deres potentialer

Udvalget for mangfoldighed og ligestilling, tillæg til handleplan Udvalget vil resten af byrådsperioden hovedsageligt arbejde med: kønsligestilling på børn- og ungeområdet indenfor: Pædagogikken Rekruttering til uddannelser Uddannelsesvejledningen og 95 % målsætningen

Stærkere fællesskaber s børne- og ungepolitik Visionen i børne- og ungepolitikken: Alle børn og unge, der vokser op i Aarhus, skal have mulighed for at realisere deres personlige, sociale og faglige potentialer Udvalget for mangfoldighed og ligestilling: Og kønnet må ikke begrænse de muligheder

Flere i job s beskæftigelsespolitik Aarhus Byråd: 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse Politikområde 4 i Aarhus Kommunes beskæftigelsespolitik: Flere unge skal i uddannelse og job Udvalget for mangfoldighed og ligestilling: Og de unges muligheder for at få og vælge uddannelse og job må ikke begrænses af deres køn

Derfor debatten i dag Fællesnævneren for de tre udvalg: Børn og unge skal have lige muligheder for at trives og realisere deres potentiale og flere unge skal have en ungdomsuddannelse Det forudsætter, at vi løbende reflekterer over vores praksis og sætter den til debat både individuelt og med hinanden på tværs af faggrupper og i tæt samspil (Børne- og ungepolitikken)

Rekruttering kønsfordeling blandt ansatte

Pædagogikken trivsel i undervisning og pauser

Karaktergennemsnit

Kønsfordeling blandt unge, som har gennemført en ungdomsuddannelse Alder 18 19 20 21 22 23 24 Drenge 3,7 37,7 71,1 82,3 85,1 88,7 88,4 % Piger 7,6 52,8 82,2 88,4 91,2 92,7 92,8 % Andel der er i gang med en ungdomsuddannelse 15. efter 9. klasse: Piger: 87,5 % Drenge: 84,6 %

Fordeling af drenge og piger, som afbryder en ungdomsdannelse 55,4

Andelen af hhv. piger og drenge på de forskellige uddannelser Kønsfordelingen blandt unge, som vælger en erhvervsudd. 2014 2015 2016 Antal % Antal % Antal % Drenge 99 69,7 88 68,8 89 67,9 Piger 43 30,3 40 31,2 42 32,1 I alt 142 100 128 100 131 100

Tallene viser, at der er forskelle på drenge og piger men hvorfor? De to klassiske årsagsforklaringer: Drenge og piger er biologisk og udviklingsmæssigt forskellige Børn bliver mødt og behandlet forskelligt afhængigt af deres køn (opdragelse, pædagogik, medier osv.) Derfor har drenge og piger behov for at blive mødt forskelligt, få forskellige opgaver og stillet forskellige krav og forventninger Derfor har børn behov for at deres nære voksne (forældre, pædagoger og lærer) reflekterer over, om de begrænser børns muligheder igennem deres handlinger Reference: Blik for køn i pædagogisk praksis, 2009 Danmarks Evalueringsinstitut.

Almindelig kønspraksis i pædagogikken og uddannelsesvejledningen Professionelle i det danske uddannelsessystem behandler stadig i høj grad drenge og piger med afsæt i myter om køn, og det er med til at fastlægge handle- og identifikationsmuligheder for børnene (og Danmark er bagud ift. vores nordiske naboer). Vi har stadig kønsopdelt undervisning og aktiviteter på daginstitutionsområdet og i skolen, og der benyttes undervisningsmateriale, hvor de traditionelle kønsroller indgår Reference: Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) & Nordisk Ministerråd

Almindelig kønspraksis i pædagogikken og uddannelsesvejledning Forskningen viser, at det er vigtigt at udviske de fastlåste opfattelser af drenge og piger, da det er med til at fastholde børn og unge i bestemte positioner. De opfattelser findes alle steder også blandt pædagoger, vejledere og lærer. Reference: Lehn 2003; Nielsen & Sørensen 2004; Gerlach 2008; Kofoed & Søndergaard 2008; Knudsen 2010; Jensen, Krøjer & Hansen 2010, Krøjer & Helms 2011

Almindelig kønspraksis i pædagogikken og uddannelsesvejledningen Uddannelsesvejledere vejleder ofte ud fra kønsstereotype forestillinger piger bliver oftere foreslået at vælge traditionelle kvindefag så som omsorgsfag og drengene bliver oftere foreslået at vælge traditionelle mandefag såsom håndværksfag og matematiske fag Reference: Vejledere viser vejen, Institut for menneskerettigheder 2013.

filmklip Link til filmklip: filmklip Sekvenser: 2.05-3.43 & 25.12-27.46

Initiativer i Børn og Unge Dialogpakke til skoler og dagtilbud: data, viden fra forskning og praksis, inspiration og oplæg til drøftelse Kvalitetsrapporter ligestillingstema i hovedrapport, udvikling af ligestillingsindikatorer til lokalrapporter Pilotprojekt om ligestillingsvurdering i dagtilbud Ligestilling som tema i netværk og tværmagistratslige fora (udskolingsnetværket, temagruppen uddannelse til alle), og i samarbejde med uddannelsesinstitutioner (uddannelsesrådet, studieråd)

Initiativer i Beskæftigelsesforvaltningen (Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU) I den kollektive vejledning i 9. og 10 klasse vises animationsfilmen ryst posen. Formålet er at få de unge til at reflektere over egne forestillinger om køn og uddannelsesvalg https://www.youtube.com/watch?v=aiwluup2hsa Innovationsprojektet En vej ind i fællesskabet, som er et samarbejde mellem Børn og Unge og Sociale forhold og Beskæftigelse med det mål at hjælpe flere unge fra udskolingen videre i uddannelse.

Andre ikke-kommunale initiativer Siden 2015 har pædagoguddannelsen haft det obligatoriske modul køn, seksualitet og mangfoldighed. Ministeriet for børn, unge og ligestilling har netop iværksat en kampagne for at rekruttere og fastholde flere mandlige pædagoger i daginstitutionerne BUPL og VIA, Aarhus har samarbejdet om et projekt, hvor de har fået flere mandlige studerende til at specialisere sig indenfor småbørnspædagogik VIA laver efter- videreuddannelse i Pædagogik og køn Der mangler systematiske nationale og kommunale initiativer på området (Nordisk ministerråd)

Gruppefordeling

Debatspørgsmål, der debatteres i to grupper Hvad ser I som den største ligestillingsmæssige udfordring i forhold til børn og unges muligheder for at trives og realisere deres potentiale? Drøft det eventuelt i forhold til nedenstående 3 områder: Rekruttering både i forhold til medarbejdere i og studerende på professionsuddannelser Pædagogisk praksis i henholdsvis dagtilbud, skoler & Fritid og ungedomsskoler Overgange til ungdomsuddannelse og vejledningen hertil

Opsamling og afrunding Opsamling på gruppearbejdet Kort opsamling fra hver gruppe Afrunding, fokuspunkter i det videre arbejde