Lænsepumpen. WEST - København. Nr. 2 Efterår 2006. Medlemsblad for motorbådesklubben

Relaterede dokumenter
Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

BESTYRELSENS BERETNING 2013/2014

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Referat fra General forsamling modelsejlklubben Formanden bød velkommen og spurgte Hr lasse Rand om han ville være mødets

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

NR.6 JUNI ÅRGANG. Jeg en arbejder

K L U B N Y T MEDLEMSBLAD FOR ODENSE YACHTKLUB. NR. 2 - MAJ 2016

OZ6HR nyt, Januar Nr. 1, Januar 2016 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Generalforsamlingen På Sukkerbroens Bådelaugs generalforsamling deltog i alt 12 medlemmer inklusive bestyrelsen.

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Generalforsamling i Henne golfklub Torsdag, den 23. november Velkommen til Jer alle velkommen til vores revisor Jesper Clausen og til

NYHEDSBREV for HELSINGØR HAVNE Januar 2019

OZ6HR flytter! Se mere side 3, 4/5 og 10. Indhold. Nr. 1. Januar, februar & marts 2005

HYTTEFADET. Nr årgang Dec Medlemsblad for Hillerød Lystfiskerforening

Referat fra General forsamling modelsejlklubben Formanden bød velkommen og spurgte Hr. Lasse Rand om han ville være mødets dirigent.

Februar 2013 BESTYRELSEN PÅSKELEJR 2013 SOMMERENS HOLD

Struer jernbaneklub. Januar Mh 304 ved Struer MR center vest d samt formanden Egon.

Klitmøller Lystfisker Forening Ørhagevej 156, Klitmøller, 7700 Thisted Telefon klubben: , CVR nr:

K L U B N Y T MEDLEMSBLAD FOR ODENSE YACHTKLUB. NR. 3 - SEPTEMBER 2016

Oktober 2013 INDHOLD I DETTE NUMMER

Esbjerg Cykle Motion. Bestyrelsens beretning for året 2017

NR.11 DECEMBER ÅRGANG. Broarbejde

K L U B N Y T MEDLEMSBLAD FOR ODENSE YACHTKLUB. NR. 3 SEPTEMBER 2017

K L U B N Y T MEDLEMSBLAD FOR ODENSE YACHTKLUB. NR. 1 FEBRUAR 2018

Helenenyt. Nr. 10 (oktober - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé København Ø Tlf

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973

Nyhedsbrev. Allerførst vil jeg på bestyrelsens vegne ønske alle et Godt Nytår.

Hilsen fra redaktionen

Hjemstavnsfolkedansernes Medlemsblad 36. årgang nr. 2 November Dyb koncentration på Eksperimentariet i forbindelse med 100-kroners turen

NYT 75 ÅRS JUBILÆUM PÅSKELEJR SOMMERENS HOLD. Marts 2014

NYHEDSARKIV Ny formand. 7 sølvårer uddelt. Æresmedlem. Godt kammeratskab. Generalforsamling. Så er vi blevet en madklub!!!!

Referat af generalforsamlingen, torsdag den 29. oktober, 2015

Generalforsamling 2018

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Mødereferat. Generalforsamling

På Sukkerbroens Bådelaugs generalforsamling deltog 14 medlemmer inklusive bestyrelsen.

Referat af ordinær generalforsamling 24. maj 2009

AFRIGGERGILDE. Lørdag den 1. november 2003 kl i klubhuset Levende musik Menu : 3 retters menu er hemmelig endnu Kaffe Kuvertpris 150 kr

BØLGEBRYDEREN. 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2016. Læs inde i bladet:

Bilag 1: Interviewguide:

Herreklubben. Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Lørdag den 27. oktober Dagsorden:

Referat for generalforsamling i bådelaget Elbo. Lørdag den 23 marts 2013 kl i Havbådehuset Slette Strand

Referat fra foreningens ordinære Generalforsamling afholdt d. 18. marts 2009

Regnskabet blev fremlagt og godkendt med et overskud på 7590,47 kr. og en saldo pr. 31/12/18 på 20365,01.

Afdelingsformand Allan Mortensen afgav bestyrelsens beretning og fremhævede bl.a.:

Helenenyt. Nr. 7 (juli - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé København Ø Tlf

Månedsmagasinet Cross Court

nklah Dagsorden: 2. Bestyrelsens beretning

Torsdag den 29. oktober 2015 kl i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup.

Bestyrelsens beretning 7 maj 2011

Så skal der arbejdes...

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag.

INFO fra kajakudvalget

Thyholm Idrætsforening

Nyhedsbrev juli 2013

BESTYRELSENS BERETNING


JUBILÆUM - 40 ÅR DÉT SKAL FEJRES!

Ungdom. spot på sporten // JANUAR Håndboldhygge FA Cup 2011 Jonas og Mads U12. Hovedsponsor:

BØLGEBRYDEREN. 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 4/2014. Læs inde i bladet:

Tale til sommerafslutning 2010

ÅREBLADET. Læs inde i bladet... Formandens hjørne Julemaddag Rospinning Gåtur og Gløgg Aktivitetskalender

CLASSIC FYN RUNDT 2012 MED NATURGAS FYN FYN RUNDT D JUNI CLASSIC FYN RUNDT KERTEMINDE SEJLKLUB Med NATURGAS FYN

MAJ 2011 ST U E ST U E PIGERNE VANDT GULD I IN ST IT IO N ER N ES HOCKEYTURNERING

Orientering om løst og fast fra formanden

MAJ 2011 ÅRGANG 7, NUMMER 5

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Hammerum Gjellerup Cykelklub Generalforsamling 2013 Formandens beretning

Referat fra S.M.S.K. generalforsamling den 3 marts 2015

02/ REFERAT FRA HOVEDGENERALFORSAMLING. i Holluf Pile Tornbjerg IF. Mandag Den 31/ kl Dagsorden: 1. Valg af dirigent.

Formandens beretning 2012

Solstrålen. Solvangen 75 år. I år var året for vores 75-års jubilæum, og det blev fejret med maner.

LEDER. Johnny Reitz. Jeg håber vi får en rigtig god sommer og glæder mig til alle onsdagsdykkende med grill og hygge på stranden.

Beretning til generalforsamling den 25. marts 2010

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

NR. 23 OKTOBER 2011 ÅRGANG

HOLLUF PILE-TORNBJERG IDRÆTSFORENING Nøglens Kvarter 12, 5220 Odense SØ Stiftet 27. juni 1980, tlf

Laugposten. Pinseturen 2014, gik til Orø.

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014

Referat Generalforsamling 25.maj 2016


Karneval i Aalborg Øst

Privatisering af vores veje

Andelshaveforeningen Engvang Referat af ordinær generalforsamling Torsdag d. 30. september 2010 kl Sted: Foreningshuset, have 63

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

Referat Ordinær Generalforsamling 2008 Grundejerforeningen Æblehaven onsdag den kl hos Janne og Tonny

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

NYHEDSBREV OKTOBER 2014

Vild med Vand. 0. Bådelauget har valgt, at Michael indgår i arbejdet i stedet for Andreas. Udvalget bød Michael velkommen i arbejdet.

Referat fra ordinær generalforsamling den 3/2-2013

Ørsted Kro A/S: Beretning 2018 (Generalforsamling den 9. april 2019)

NYHEDSBREV for HELSINGØR HAVNE Februar 2019

SØNDERBORG YACHT-CLUB BYDER VELKOMMEN TIL SOMMERLEJR D JUNI 2017

Årsberetning, Ulvsborgens Venner 2015

Vinter på HUNDESTED HAVN

Generalforsamling i VBK

Referat af A.K. Vikings ordinære generalforsamling torsdag den 3. maj 2011, kl i klubhuset Ved Diget 21, 2770 Kastrup.

Referat af bestyrelsesmøde i Bramsnæs Sejlklub Tirsdag 14/4-2015

Formandens beretning Generalforsamling, Landsbyen, 13. april 2011 i Bramdrupdam Hallerne.

Transkript:

Lænsepumpen Medlemsblad for motorbådesklubben WEST - København Nr. 2 Efterår 2006 Husk! Standerhejsningen den 9. april. Navigation. Sejldag med Sydhavnsklubberne 31. maj. Fisketur i oktober? Generalforsamlingen den 30. april. Klubaften 2/11. Nyt festudvalg. Standernedhaling 29/10. Nu en flot Rotteø. Bådoptagning 12/11. Søsætningen den 7. maj. Julemiddag 9/12. Havnefest den 5. august. Nytårskur 7/1 Sankt Hans festen. Se mere inde i bladet!

BESTYRELSEN Formand Kurt Børgesen 2843 7249 Næstformand og Pladsmand Thorkil Thomsen 3874 4384 Kasserer Palle Larsen 4491 0897 Brofoged Arne Kjær 3331 2826 Sekretær Flemming Røschmann 4037 9203 Bestyrelsesmøder afholdes som følger: Sidste lørdag i månederne jan - apr - nov kl. 10. Sidste torsdag i månederne maj - jun - aug - sep kl. 19 samt 16. december kl 10. Klubhus: Bådehavnsgade 27 2450 SV 3630 0618 Email: post@mkw.dk Web: www.mkw.dk Redaktion: Flemming Røschmann Vestergaardsvej 1 2200 København NV Klubhus Som bekendt - Der er altid plads til forbedringer Ansvh. Kurt Børgesen Bladet udkommer 3 til 4 gange pr. år. Festudvalg: Ella Lorck 2615 8998 Max Tobiasen 2099 2284

Redaktøren vil sige noget! I ser nu en ny udgave af Lænsepumpen. Efter at jeg blev valgt ind i bestyrelsen blev det så min lod at lave bladet og minsandten - også vor hjemmeside. Det er lidt hårdt, når man først skal til at lære programmerne m.v. Men altså - hermed det nye layout, som vi håber falder i god jord. Vi overvejer at bruge mere farve i bladet krydret med lidt anderledes indhold. Det skulle jo gerne være sådan, at I alle kommer i en slags forventningsfuld extase, ligesom til jul - Hvad får vi i gave, hvad kommer i næste nummer og hvornår? Ja, ja, man har vel lov til at ha lidt optimisme - selv her i Fiskerihavnen. Kære alle - brug bladet, kom med lidt indlæg, annoncer er gratis hvis i har lidt skrammel til salg eller til foræring. Husk, det er vort medlemsblad. Til orientering bliver vor hjemmeside opdateret umiddelbart efter dette blads udgivelse. Senere laves lidt ændringer, men frem for alt - i en enkel udførelse. Det var så det - Nu må jeg hellere fortsætte med mine sysler. Hilsen Flemming

FORMANDEN HAR ORDET Det har været den bedste sommer i mange år, alle der har været på togt i vandet rundt i Danmark er nu vendt hjem, med nye indtryk og ideer. Siden sidste blad har der været adskillige gode arrangementer i klubbens regi, en vellykket Sankt Hans fest blev det til, og en netop overstået havnefest. Mange glade medlemmer har støttet op om arrangementerne, ligeså opbakningen fra resten af havnen, med mange anerkendende nik til West. Det varsler om nye tider for havnen, og en styrkelse af sammenholdet. Fiskerhavnen har endnu engang vist, at vi vil det gode - nye kræfter er kommet til, kræfter som ikke hænger fast i det der var, men som ønsker fremdrift og skabe nyt liv til havnen i takt med tiden. Det skal vi støtte og bakke op om. Kun gennem forandring kan vi på længere sigt sikre havnens overlevelse, vi skal være åbne for nye ideer og give rum for udfoldelse, ellers vil havnen langsomt sygne hen, indtil udefra kommende kræfter, som kan se kvaliteterne i havnen, kommer til. De ændringer vil formodentlig ikke tilgodese de nuværende brugere. Derfor er det vigtigt, at alle brugere af havnen tager ejerskab, det er vores havn, vi skal vise, at vi vil bruge havnen som en aktiv erhvervshavn, fritidshavn og rekreativt område. Vi skal bygge videre på de gode intentioner, bestyrelsen vil i efteråret og vinteren søge at skabe øgede aktiviter i klubhuset med foredrag, undervisning og underholdning, mange har været på togt, lad os høre om det, kom og fortæl os om dine oplevelser. Vi har udstyr, der kan sikre en god frem-læggelse! Vi vil udover undervisning i duelighedsbevis, som i år bliver mandag aften, prøve at lave alternativ undervisning i motorpleje, sømandskab, radiokursus, navigationsopgaver, kanalkurser m.m. På underholdningssiden

vil vi holde øje med hvad efteråret byder, vi kan tage DR1, DR2 og TV2, Men oplagte emner er Europamesterskaberne i Damehåndbold sidst på året og Verdensme-sterskaberne i Herrehåndbold først i det nye år. Vi holder øje med TV oversigterne, er der interessante emner eller har du forslag, slår vi det op i huset og sender mails til med- lemmerne. Det er med stor fortrøstning at jeg ser fremtiden i møde, som afslutning skal lyde en stor tak til Ella og Max, som har gjort de sidste to arrangementer mulige. De har sikret, at de er landet økonomisk på benene,en stor tak skal også lyde til alle, der har været med i planlægningen og udførelsen. Tak Tysons liv i en nøddeskal! Hvor er farmand? Nå.., han kommer jo nok. - Hvad ser du? - Jer ser kun horisonten. - Nå..ro bare efter den - det er bedre end ingenting.

Interview med det nye festudvalg. Hvordan er det så gået i festudvalget? Som nævnt andetsteds fik vi et nyt festudvalg ved vor generalforsamling den 30. april. Ella Lorck og Max Tobiasen havde meldt sig frivilligt som nye arvtagere De må jo have haft nogle ambitioner eller gode ideer at føre ud i livet? Ella er passiv medlem i West og har boet ved havnen i ca. 7 år og kender de fleste hernede. Max blev førstegangs-bådejer og medlem af West sidste år. Unge torpedoer, der vil noget. Vi har stillet dem nogle spørgsmål nu her ca. 4 måneder efter deres debut. Hvorfor meldte I jeg til dette krævende job? Vi syntes, at der lå en stor udfordring i at få et bedre sammenhold i såvel West som i fiskerihavnen. Det er mange år siden, at man har haft en havnefest og andre fælles aktiviteter. Desuden har der været lidt knirkeri indbyrdes blandt medlemmerne. Det er bare ikke til at holde ud og derfor mener vi, at vort arbejde kan medvirke til at bringe folk mere sammen. Desuden er det jo sjovt at pønse på nye ideer og aktiviteter. Er I blevet skuffet indtil nu? Nej, tværtimod.. Der har været meget arbejde, som dog rigelidt opvejes af de mange frivilliges entusiasme og engagement, den store hjælpsomhed og glæde for at være med. Desuden har vi fået frie hænder af bestyrelsen, naturligvis inden for

begrænsede økonomiske rammer. Målet er at få opbygget et overskud fra aktiviteterne, som så senere kan anvendes til nye glade arrangementer. Altså, at medlemmerne ikke skal have ekstra udgifter i denne sammenhæng. Hvad er planerne fremover? Ork, vi er i fuld gang, men kan dog ikke her oplyse om detaljer. Dog kan siges, at vi overvejer et Tour de chambre inden så længe, et mini knob kursus med udvidelse til et flet kursus. Måske kan vi lave nogle filmaftener til vinter. Men., det er som nævnt lidt for tidligt med detaljerne. Har I fortsat energien til at fortsætte? Svaret er kort masser. Må vi lige komme med en opfordring til medlemmer, der måske har en god ide eller kan bidrage på en eller anden måde kontakt os i festudvalget (Se tlf. i klummen på side 2). Ja, ja vi kommer jo nok til at høre meget mere fra festudvalget, som ønskes al mulig succes i det fortsatte arbejde samt håbet om, at vi alle bakker op om arrangementerne. KYS»Kys, er en art sugende muskelbevægelse med læberne, brugt som udtryk for en følelse på en sådan måde, at læberne trykkes mod et levende væsen eller en ting.«fra NORDISK FAMILIEBAG, 1911 Rodespa lten Hjælp hinanden! Har du noget til salg, mangler du noget eller vil du give noget væk så er det her. Det er helt gratis, ring til sekretæren eller send en mail til West. Mekanisk ankerspil gratis. Ligger i klubhuset til afhentning. Hilsen Flemming (40379203)

Sankt Hans blev en bragende succes! Stor deltagelse, godt humør og godt vejr sikrede succes en Som bekendt havde vi Sankt Hans party den 23. juni. Mange havde lagt gode kræfter i at få dette arrangement til at blive en succes. Mona og Willy stod for grillmad, is til børnene, og i det hele taget, hvad der skete på første sal. Festudvalget og flere frivillige opsatte partytelt, bål på vandet, fadølsanlæg, grillsteder og meget mere. At vi også fik hjælp fra højere magter i form af godt vejr og rigtig vind gør det jo ikke ringere. Vor formand Kurt holdt båltalen forud for fællessangen. Ergo, alt blev gjort og alle kom i godt humør, spiste, småhyggede, ja såvel dansede til ud på natten. Om morgene igen frivillige til oprydning. Absolut en succes, vi bør gentage til næste år.

Formandens båltale den 23. juni 2006 (forkortet udgave) Hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde, dem vil vi fra livet med glædesblus holde. Sådan skriver Holger Drachmann i den velkendte midsommervise fra 1885. Om lidt brænder vi bål som symbol på, at vi sender troldene ud af byen og heksen til Bloksbjerg, I gamle dage troede man på trolde og hekse, i dag ved vi godt, at de ikke findes. Men når de ikke findes i det virkelige liv, hvor er troldene og heksene så? Er de inde i os selv? Er det vore indre dæmoner vi slås med? Et menneske, der har for mange trolde omkring sig, eller som har splinter af troldspejlet i hjertet, får ikke selv et godt liv, og er med til at gøre andres liv forvrænget. Derfor skal vi hjælpe hinanden med at bekæmpe dæmonerne og give plads til den indre gode fe. Er viljen stærk nok, er kampgejsten stor, så lykkes det også. Har Sydhavnen da sine trolde, der skal holdes fra livet med glædesblus? - og er der gode alfer og feer, der skal fremelskes og beskyttes? Sydhavnen har nemlig mange værdier, som er store og synlige for dem, der ikke har splinter af troldspejlet i hjertet. Fiskerhavnen er et levende havnemiljø, og havnens fiskere har flere gange måttet flytte deres både og redskabsskure til nye steder i havnen mod nord og syd. I dag er de få tilbageværende fiskere i København placeret i havnens absolut yderste periferi, i Fiskerihavnen i Nord og her i Fiskerhavnen i Syd. Den første fiskerihavn i Sydhavnen blev anlagt i Tømmergraven lige syd for det nuværende indkøbscenter, Fisketorvet. Den tidligere Havnebygmester, G. Lorenz, beskriver i 1934, hvordan denne

fiskerihavn var et tilholdssted for Vesterbros bøller og løse eksistenser. Den blev derfor med rette kaldt Djævle-øen. Visse jyder mener, at det gælder hele Sjælland. I 40 ernes begyndelse, blev Fiskerhavnen som vi kender den i dag etableret, klar til at tage over som fiskerihavn efter Djævle-øen. Fiskeriet har til alle tider været en integreret del af Københavns aktiviteter. København blev populært sagt grundlagt på sildefiskeriet i Øresund. Fiskernes redskabsskure udgør sammen med klubhuse, kølehus og andre småhuse et levende pittoresk havnemiljø med et vist klondikepræg. Omkring 1000 mennesker benytter Fiskerhavnen rekreativt og hovedparten af bådene er fritidsbåde. Fritidsbåde som tidligere kunne sejle nord eller sydover indtil den faste togbro til Amager fra slutningen af 90.erne og med en gennemsejlingshøjde på kun 3 meter satte en effektiv prop i havneløbet. Sydhavnen har så mange kvaliteter, som er iøjnefaldende for enhver, der ikke har troldspejlets splint i hjertet. Lad os derfor stå sammen om at holde trolden fra livet med glædesblus. Et glædesblus, som tiltrækker og gør plads for den gode fe, så vi kan samles i glæde over vor havn med dens egenart,.vi må samle kræfterne og i fællesskab fokusere på de ting, der kan gøres bedre. Vi skal vide at sikre området som et levende pittoresk havnemiljø, befri slusen for snærende bånd såsom togbane og motorvej. Lad os samles om Sydhavnens og Københavns ønske om at skabe et attraktivt miljø for alle brugere af havnen og vandet. Lad os skabe fri sejlads fra syd og nord gennem havnen, samt fjerne Jernbane og Sjællandsbro, og grave dem langt ned under Kalvebodløbet. Lad os samles igen næste år og fejre, at trolden er forsvundet, eller kan skimtes ude bag kimingen. Lad os glædes over, at den gode fe har udvirket, at beslutningerne om at befri sydhavnen og slusen er truffet, at København igen har genvundet sin tusindårige tradition om fri sejlads fra nord og syd gennem Københavns havn - en frihed uden snærende bånd, så enhver må sige: Hvor er her smukt, her vil jeg gerne arbejde, her vil jeg bruge min fritid sammen med min familie og gode venner, for her er ingen trolde! Om et øjeblik skal der tændes et glædesblus, som sender alle hekse og trolde ud af byen og gør plads til alle de gode alfer og feer, som er samlet her i aften. Men først skal vi råbe et trefoldigt leve for Fiskerhavnen.

Søsætningen den 7. maj Atter en gang var det tid til at få bådene i vandet. Vejret blev til sommer ganske få dage før, men sikken en kold tid før da. Dette møgvejr betød, at flere stadig ikke var helt klar med bådene og måtte vente med søsætningen. Alligevel blev ca. 10 både søsat. Forud, om morgenen kl. 8.00 og traditionen tro mødtes alle til morgenmad m.v. Ved frokosttid kunne alle tage en puster efter hårdt arbejde og mødes i West-In til Mona og Willys flæskesteg. Også på vandet blev der tid til dramatik i form af vor formands ekvilibristiske slæbemanøvre, hvor Arne ganske ufrivilligt måtte agere stævnfender med indbyggede ganske morsomme benspjæt. (desværre ingen billede p.g.a. cencur og privatlivets fred). Ulovlig parkering af format. Måske Ella kan gøre noget ved det?

Havnefesten den 5. august - et kæmpehit. For første gang i mange år lykkedes det at arrangere en havnefest! Hvor heldig kan man være? Også til dette arrangement var vejret med os, ingen regn men derimod en hel del sol. Festudvalget og andre engagerede havnefolk havde lagt et stort arbejde i hele planlægningen, opstilling af borde og alt muligt andet. Oprindelig var ideen, at alle klubberne skulle være medarrangør, således at det blev hele fiskerihavnen og området som sådan, der skulle markedsføres. Men som Kong Futze engang sagde, Enhver rejse starter med det første skridt. Måske kan vi gøre mere sammen til næste år med badekarsrace, loppemarked og hvad ellers kreativiteten muliggør - lad os nu se tiden an.

Festen begyndte så småt midt på dagen og stille og roligt myldrede det ind med gæster og småfolk, såvel fra havnen som udefra. Fadølsanlæg flere steder, fancy drinksbar i dekorative omgivelser hos Susan og Lasse, børnegade med kridttegninger, havnerundfart til Kalvebroen, salg af røgelsespinde som tager lugten fra bådsumpen, levende sambamusik om aftenen, helstegt pattegris samt diner i West Inn, snobrød på Rotteøen, ilddans samt minibassin med diverse fisk. Det var en oplevelse at se børnene fange fisk i bassinet og holde fast om dem, nogle mere krampagtigt end andre - godt man ikke er en Aborre. Martin var vandfornyelsesopfylder selvom vand jo ikke er hans stærke side. Det siges iøvrigt, at han er tilbudt job i Danmarks Akvarium. Alt i alt et kanon arrangement som vi ser gentaget til næste år. En stor tak til alle gode kræfter, der skabte denne succes - tilmed med et mindre overskud.

Standerhejsning og 60 års fødselsdag. Jeg vil gerne takke West for opmærksomheden ved min 60 års fødselsdag. At jeg også skulle havde æren af at hejse vores stander den. 09.04.2006 kom helt bag på mig, det var der ingen der havde snakket om. Det er jo nogle år siden at jeg sidst har haft fat i den slags liner, så heldigvis for mig var der hjælp omkring mig, så det kom da op at hænge hvor det skulle, og knuderne blev bundet - måske ikke helt efter reglerne. Da jeg kom hjem var der en tanke der strejfede mig, nemlig alle de gange jeg har stået og kikket på andre, der skulle hejse vores stander og som jeg også havde lidt problemer med de hersens knuder, indrømmet jeg grinede sammen med resten af flokken og tænkte ikke så meget over, hvordan det arme medlem havde det med det. Det ved jeg nu, først bliver man lidt nervøs dernæst ser man på sine klubkammerater og opdager den varme de udstråler og borte er de famlende hænder. Det er West når det er bedst. Med Westlig Hilsen og tak for en strålende oplevelse. Fredi Bauerfeld Så er sæsonen startet igen.

Sejldag med Sydhavnens sejl- og motorbådsklubber onsdag den 31. maj. Igen i år havde klubberne inviteret hele Strandparksskolen til nogle timer på vandet. Efter skippermødet på Mellemfortet kl. 8.00 ankom de mange forventningsfulde unger med forskellige handikap. Jeg deltog fra West for første gang med 5 pædagoger og 6 børn. Alle prøvede at styre, trykke på hornet m.v. det var de grumme stolte over. Efter sejladsen i det gode vejr samledes vi alle på Mellemfortet til frokost og pølser. En rigtig god dag med en opfordring til medlemmer, om at stille båd til rådighed næste år.

Nu en flot Rotteø. Nye koste fejer bedst siger man! I hvert fald gælder dette vort nye festudvalg, Ella og Max. De påtog sig helt frivilligt at sætte øen i stand med delvis hjælp fra nogle få frivillige. Papir, øldåser, gamle ildsteder, hundehøm hømmer og alt andet skrammel, som folk ikke gider tage med ind fra øen blev samlet sammen i sække og bragt ind til vor nu fælles container med fiskerne. Det skete umiddelbart før søsætningen, også i godt vejr. Tusind tak til alle de energiske mennesker, også for de nye grilsteder som vi alle kan have gavn af. At vi havde lidt problemer da containeren m.v. skulle tømmes siger sig selv, men Ella og Brian klarede dette på behændig vis.

Broarbejde den 17. og 18. juni. To jollebroer blev renoveret på land i disse dage. Flot arbejde, som de indkaldte pligtarbejdere udførte i godt humør. Nye planker blev isat, beslag repareret m.v. alt sammen i strålende solskin. Tak til alle. Samtidig havde Brian travlt på vandet med flytning af pæle ude på vandet. Mange pæle var meget genstridige at få op eller også havde Brian sparet for meget på dynamitten. Men... det lykkedes dog trods alt og Brian kan se tilbage på sit livs hårdeste dage. Ovenover alt myldrede vor brofoged Arne på vand såvel som på land. Stresset og svedig det var han tusind tak Arne. flem Ophalersted repareret. Lige før Sankt Hans blev dykkerne færdige med reparationen af beddingen. Nye skinner blev lagt nede i vandet. Ganske interessant af følge.

Generalforsamlingen den 30. april 2006 (Forkortet) Hermed en kort opsummering af vor generalforsamling. Den lange udgave har været ophængt i klubhuset. I alt 35 stemmeberettigede medlemmer var representeret. Formanden bød velkommen og udtrykte sin store glæde over at så mange var mødt op til generalforsamlingen. En ny forretningsorden for generalforsamlingen blev vedtaget. Formålet hermed var at gøre gennemførelsen af generalforsamlingerne så let som muligt. Flemming Kruse blev enstemmigt valgt til dirigent. I sin beretning oplyste Formanden (Kurt Børgesen), at vi nu er 80 aktive medlemmer, 15 passive medlemmer. De passive medlemmer er dem, der tidligere hed I medlemmer. Så har vi 19 B-medlemmer, 6 hustrumedlemmer og et enkelt ungdomsmedlem. I modsætning til tidligere har nu også B medlemmer stemmeret. WEST INN kører nu fornuftigt efter mange tilløb til at få den i gang. Tak til Mona (og Villy), som blev antaget som forpagter. Mona har haft en svær tid at løbe en havnerestaurant i gang - især hen over vinteren. Det undersøges, hvad det vil koste at få opsat en digital antenne og få købt et fjernsyn, så man kan se TV 1, TV 2, m.m. Det kan også bruge til fremvisning af forskellig art,som f.eks. til generalforsamling eller undervisning o.l. Der er kommet et nyt nøglesystem i klubhuset. Det fungere ganske glimrende. Vi har lejet 500 m2 af fiskerforeningen, så West-bådene kan blive samlet. Det overvejes at etablere et lovligt el system. I øjeblikket trækkes strøm fra hjørnet af huset på tværs af pladsen, over grusarealet til bådene. Tanken er, at føre strømmen over til hegnet - også en vandledning, således, at man kan trække kabler fra hegnet og så hen til sin båd. Det vil forhåbentlig fjerne risikoen for, at nogen kommer til skade. Det blev pointeret, at Thorkil er pladsmand og at al placering af bådene på

pladsen skal foregå efter aftale med ham. Der kommer også et ordensreglement, hvordan pladsen skal styres. Også for huset er der lavet en husorden, den blev udsendt sammen med indkaldelsen. Der arbejdes på at få lavet et uddybet reglement for broerne. Det er sådan noget med, hvor tykt skal tovværket være, der fortøjer bådene, Hvad må man sætte op på broer, Må der skrues noget fast på broen m.v. En ny jollebro er indkøbt og placeret yderst ude med plads til 3 4 flere både. Der er også planer om, at skaffe plads til endnu 3 til 4 mindre både ved at lave en omrokering ved den inderste jollebro. Beddingbroen ved slæbestedet er en reparationsbro, hvor man kan lægge sig ind i kort tid og så sejle tilbage på sin plads. Det er meningen, at bygge en bro i den anden side, Det har været drøftet meget i ApS. Den skulle allerede havde været lavet, men det er foreløbigt udsat indtil en såkaldt pæleormsrapport er udfærdiget. Vi skal først vide om, vi skal have slået nye pæle ude på broerne. Skal vi det, bliver det en bekostelig affære. Affaldssorteringen er nu sat på plads. Om sommeren er der opsat affaldscontainere for enden af broerne Om vinteren har fiskerne en container, der står ved olieskuret. Idet fiskerne hidtil har betalt denne udgift selvom alle bruger containeren, blev det derfor besluttet på sidste Aps møde, at al affald måtte høre ind under Aps ansvarsområde. Så herefter fordeles regningerne ud til klubberne. Beslutningen blev til, at fiskerne betaler i perioden 30/9 til 1/4 og Aps fra 1/4 til 30/9. I forbindelse med den nye jollebro, skal de to gamle jollebroer repareres. Der er nogle af pladserne, der ikke er særlig hensigtsmæssige. Nogle har en meget bred plads, nogle er meget smalle, så nogle af pælene slås om. Slusen har forlænget sin åbningstid fra lige før påske til oktober. I for - og eftersæsonen er det så kun i weekenden, der er åben. Det er sådan, at pasning af slusen går på skift imellem klubberne. West står for en uge, hvor vi passer den. Nu er der ikke mulighed at blive slusemester i år, fordi listen er overtegnet, men hvis det er sådan, at man til næste år gerne vil passe slusen, så skal man bare snakke med Arne. Pasning af slusen er meget simpel. Det hele styres ved at trykke på nogle knapper, så klare automatikken resten.

Dansk Sejlunion. Alle både tilmeldes den kollektive ansvarsforsikring pr. 1. jan 2007. Der er mange, der har betalt forsikring for 2006 derfor. Under regnskabsaflæggelsen foreslog bestyrelse en mindre kontingentforhøjelse (en konsekvensliste af betydningen for hvert enkeltmedlem var velagt indkaldelsen). Desuden blev foreslået en forhøjelse af bestyrelseshonorarene. Efter en forudgående debat og spørgerække blev forslagene og regnskabet godkendt. Alle på valg blev genvalgt undtagen Preben, som efter mange aktive år i bestyrelsen ikke ønskede genvalg. Som ny i bestyrelsen og sekretær blev valgt Flemming Røschmann. Festudvalget bestående af Preben og Thorkil ønskede ikke genvalg efter mange år i denne funktion. Max Kim Tobiasen og Ella Lorck havde meldt sig frivilligt til at tage over og blev valgt enstemmigt til denne krævende opgave. Sluttelig takkede formanden for en rimelig god generalforsamling samt en varm tak til Preben for hans mangeårige indsats. Herefter og traditionen tro samledes alle til den efterfølgende middag.

Hårdnakket mobberi i WEST!!! Faktisk er det yt med alt det der mobning. I skoler, på arbejdspladser ja selv konen må indse, at mobning gør folk kede af det. Sker det alligevel får man støtte, krisehjælp og et klap på skulderen man skal jo overleve! I WEST sker omstillingen jo ikke så hurtigt. Næ..., her drejer det sig om indkitningsbajere. Eksempel: Undertegnede må give disse bajere; ikke kun en gang næ, næ, såmænd flere gange - til de samme personer (navne udeladt af censuren). Efter pålydende skal dette ske i hele den første valgperiode på 2 år. Lige nu har jeg overvejelser om at forlade konen, hus, børn, Volvo og vovsebassen for dog om muligt at kunne udfører mit bestyrelsesarbejde Indkitningsbajerne vejer tungt i budgettet. Naturligvis bør denne udgift dækkes af medlemmerne og derfor dette simple regnestykke: Indkitningsbajere første gang 80 medlemmer x 10 kr. 800 kr De hårdnakkede gentagne opfordringer over sommeren 20 medlemmer x 10 kr x 50 gange 10000 kr I alt 18000 kr I 2 år I alt 36000 kr I beløber er ikke indregnet udgifter til krisecenter, Montebello m.v. På næste generalforsamling må vedtages en ny konto (Indkitningsbajere). Ovennævnte udgift skal så dækkes af medlemmerne med det til følge, at kontingentet hæves med 500 kr pr. år. Her er der kun tale om et medlem. Væltes hele bestyrelsen er beløbet 2500 kr pr år i gensn. pr medlem. Konklusion: Stop mobning. Flemming PS. Jeg kommer jo nok til at høre for dette.

Sæsonen slut Forsikringen dækker i vandet til:. Bestille tid til optagning Olie- og oliefilterskift Bukke/stativ, samles/rep. Afsætningsklodser af sundt træ. Hjemtag alle instrumenter Mærker på rigdele, afrigning. Vinterklargøring Bukke/bådstativ fastlåst. Mast, rig, spil og beslag. rengjort og polishbehandlet. Skrog, dæk, og cockpit spulet, rengjort og vokset. Sejl efterset og evt. til rep. Motorens ferskvands- system aftappes eller frost- sikres. Motorens saltvandskøling renses med ferskvand og aftappes. Afmontere kølevandsrotor. Aqua-drev afmonteres og hjemtages. Aksel og kardanled smøres ind i fedt, skruen hjemtages. Bundprop tages ud. Tømmes for bundvand. Vandtank tømmes. Toilet tømmes. Bådbatteri oplades/hjemtages. Luftventiler åbnes. Skabe, bænke, skuffer tømmes. Alt løst grej hjemtages. Rengøring indenbords. Overdækning af båden. Vintertilsyn og motor håndtørnet. Nabobåd sikkert afstivet.

Hva ska vi lave i vinter? Som vist på forsiden har vi allerede fastlagt nogen aktiviteter, men det er jo svært - Er der interesse? Kommer der nogen? Bliver det dyrt? Vi gør som de små hunde vi prøver. Ergo, hermed et kort oplæg: Navigationskurser starter den 25. sep. Husk, at alle medlemmer skal have et sådant. Bankospil som tidligere overvejes. Fisketur i okt., men denne gang ikke i vore egne både. Derimod fra en kutter i København (bedre samvær og flere fisk). Pligtarbejde den 7. og 8. okt. vedr. jollebroer ( nærmere senere). Klubaften den 2. nov. med gule ærter eller anden herreret. Har I gode forslag til nye aktiviteter? Knudekursus i nov.? Lær knobene og at flette eget tovværk Bådoptagning 12. nov. med efterfølgende frokost. Sportsaftener, hvor vi sammen kan følge fodbold, håndbold m.v. overvejes. Videoaftener (ikke porno) overvejes, Julemiddag 9. dec. Naturligvis. Standernedhaling 29. okt. med lidt til ganen. Hold øje med opslag i klubhuset. Desuden vil flere aktiviteter blive sendt pr. mail.. ANNONCE Gør et kup! Besøg Max s Loppemarked Hyldepladser på både for-, agter- og skydæk samt jollebro. Leveringsdygtig i lister med bøjede søm, second-hand skotplader, halve toiletter m.v.

Returneres ved vedvarende adresseændring med oplysning om ny adresse Motorbådsklubben WEST Bådehavnsgade 27, 2450 SV B WEST INN RESTAURANTEN I WEST HOLD FRI, TAG SYDPÅ, TAG TIL SYDHAVNEN (FISKERHAVNEN). VI KLARER DET HELE! LILLE SELSKAB, STORT SELSKAB, PRIVAT GRUPPE, FAMILIEFROKOST, VENNEHYGGE. NYD MADEN! NYD UDSIGTEN! NYD MILJØET! NYD SAMVÆRET! OPLEV DE LAVE PRISER! OPLEV STEMNINGEN. ÅBNINGSTIDER TORSDAG, FREDAG, LØRDAG OG SØNDAG FRA KL. 13 TIL 19. MED VENLIG HILSEN MK WEST TELEFON 36 30 06 18