Beretning for Gladsaxe Erhvervsråd 2002

Beretning for Gladsaxe Erhvervsråd 2002 Erhvervssekretariatet Januar 2003

Beretning for Gladsaxe Erhvervsråd 2002 Udgiver: Gladsaxe Erhvervsråd og Erhvervssekretariatet, Gladsaxe Kommune Sats og layout: Informationsafdelingen Fotos: Kaj Bonne Tryk: Gladsaxe Kommune Oplag: 300 Hæftet er trykt på genbrugspapir

Indhold Erhvervsrådets aktiviteter i 2002 Erhvervsrådsmøder... Gladsaxe Erhvervskonference... Årets virksomhedspris... Aktiviteter og projekter... Nyt Erhvervspolitisk Program... Gladsaxe Erhvervsregister... Ledigt erhvervsareal... Iværksætteraktiviteter... Erhvervslivet i Gladsaxe 2002 Erhvervskvartererne... Virksomhederne... Arbejdspladserne... Arbejdsmarkedet... Aktiviteter i 2003... Regnskab og budget... Medlemsfortegnelse og sekretariat...

Erhvervsrådets aktiviteter i 2002 Erhvervsrådsmøder Gladsaxe Erhvervsråd har i 2002 mødtes 4 gange, hvor bl.a. følgende emner blev diskuteret: - Nyt erhvervspolitisk program - Samarbejde med skole- og ungdomsvejledningen om udbygget erhvervspraktik/vejledning - Digital kommune - Øresundssamarbejde - Samarbejde med Det sociale koordinationsudvalg om markedsføring Foruden disse emner blev rådets faste aktiviteter planlagt, og der blev orienteret om forskellige emner af interesse, eks. ny organisering i skole- og ungdomsvejledningen og kommuneplanens erhvervsstruktur. Gladsaxe Erhvervskonference Tirsdag d. 12.november afholdt Gladsaxe Erhvervsråd erhvervskonference. Emnet for konferencen var De unge og erhvervslivet, et emne som ligger direkte i forlængelse af projektet Erhverv og uddannelse, som Erhvervsrådet samarbejder med skole- og ungdomsvejledningen om (se nærmere beskrivelse under afsnittet Aktiviteter og projekter ). Erhvervskonferencen blev afholdt på Gladsaxe Rådhus, hvor ca. 110 deltagere var mødt op, for at høre om og debattere det aktuelle emne. Formålet med at vælge emnet De unge og erhvervslivet til konferencen var, at belyse det problem der forudses med at skaffe tilstrækkelig arbejdskraft i årene fremover. Det kendte problem er jo, at en stor generation af ældre trækker sig ud af arbejdsmarkedet, mens der kun er en lille generation af unge til at overtage de ledige job. Foruden at belyse det generelle problem, blev specielt problemet for detailhandlere og håndværksvirksomheder taget op, da det kan være specielt svært for disse brancher, at tiltrække et tilstrækkeligt antal af de unge. For at løse en del af problemet, kan man bl.a. søge at gøre de unge mere målrettede, således at de hurtigere kommer gennem uddannelsessystemet, men for at dette skal kunne lade

sig gøre, skal de unge have en bedre støtte og baggrund for at vælge hvilken uddannelse og dermed fremtidigt arbejdsliv, de ønsker at sigte imod. På konferencen belyste 4 indlægsholdere, med meget forskellig baggrund, emnet på forskellig vis. Forskningsleder Torben Pilegaard Jensen fra Amternes og kommunernes forskningsinstitut fremviste forskningsresultater indenfor følgende områder: Hvilken rolle spiller de unges baggrund og færdigheder i grundskolen for deres til- og fravalg af uddannelse? Hvorfor afbryder så mange unge en erhvervsuddannelse? Kan erhvervsuddannelserne indrettes på en måde, så flere søger dem og færre afbryder? Hvilke konsekvenser for den enkelte og samfundet har ringe kvalifikationer og kompetencer, set i lyset af dagens og fremtidens arbejdsmarked? Inspektør Claudia Dose fra TEC (Teknisk Erhvervsskole Center), som bl.a. også har erfaringer med erhvervspraktik både i Tyskland og Danmark, fortalte om konkrete erfaringer og perspektiver omkring uddannelsesinstitution og virksomhedspraktik. Murermester Henrik Salomon, der har flere års erfaringer med lærlinge og unge mennesker i det hele taget, gav en indføring i emnet i forhold til egne oplevelser og erfaringer med unges valg af og indgåelse i arbejdslivet. Fra venstre ses Murermester Henrik Salomon, Inspektør Claudia Dose, TEC og Forskningsleder Torben Pilegaard Jensen AKF Til sidst fortalte leder af Gladsaxe Kommunes skole- og ungdomsvejledning Leif Erik Pedersen om, hvordan Gladsaxe Kommune forbereder de unge på erhvervslivet. Sammen med Leif Erik Pedersen deltog Tanja Vilhof, som går i 9. klasse på Vadgård skole. Tanja Vilhof besvarede spørgsmål, således at erhvervskonferencens deltagere kunne få et indblik i, hvordan en 9.klasses elev oplever det valg hun står overfor at skulle gøre, af uddannelse og kommende erhverv. Elev Tanja Vilhof og leder af skole- og ungdomsvejledningen Leif Erik Pedersen

Årets virksomhedspris Gladsaxeprisen, som Erhvervsrådet tildeler en udvalgt virksomhed i Gladsaxe, blev i år tildelt SMC Biler Gladsaxe A/S. Begrundelsen for at SMC Biler fik prisen var primært deres store åbenhed i forhold til at tage elever i praktik, hvor eleverne får et forløb som er fint struktureret, hvorfor eleverne er glade for deres praktikophold dér. SMC Biler har tillige indgået i længerevarende afklaringsforløb for unge uddannelsestrætte elever, forløb der er yderst værdifulde for de unge, idet erhvervslivets krav og normer indgår som et væsentligt element. SMC Biler, der sælger Audi og Folkevogne, ligger på begge sider af vejen ved indkørslen til Mørkhøj Erhvervskvarter, og prisen er samtidig en påskønnelse af det flotte byggeri, der i år 2000 opstod efter en renovering af de tidligere bygninger. Ved overrækkelsen af årets virksomhedspris ses fra højre Borgmester Karin Søjberg Holst, Direktør Søren Jakobsen, SMC- Biler, Reservedelschef Kim Overby, SMC-Biler og kunstneren Inge Lindegaard Årets pris var i år et maleri udført af én af vore kunstnere i Gladsaxe, Inge Lindegaard, Solskinssmil til havets drømmeprinsesser et udsnit af maleriet er brugt til omslag på denne årsberetning. Inge fortæller selv i forhold til sit smukke og livsglade maleri, at hun har ladet sig inspirere af solens evne til at genspejle sig i havet. Med dette billede ønsker kunstneren således at videregive den energi og livsglæde, som solen har. Aktiviteter og projekter Besøg fra Taito Midt i april måned havde Gladsaxe besøg fra Gladsaxes venskabsby, Taito, i Japan, i besøget deltog byrådsformand Yasuyoshi Terai, økonomidirektør Masayuki Iwasaki og sekretariatschef Hitoshi Wada. Vore 3 gæster havde specielt udtrykt interesse for at se og høre om erhvervslivet i Gladsaxe. Efter en overordnet gennemgang af erhvervsstrukturen besøgte vi med vore gæster to virksomheder i Gladsaxe, for således at kunne fremvise eksempler på danske virksomheder. De to virksomheder var henholdsvis Skandinavisk Tobakskompagni og MT Højgaard, som gav vore gæster en fin rundvisning på hver af deres virksomheder. En uge med Grønland i Gladsaxe

I september måned havde Gladsaxe besøg fra vor venskabsby i Grønland, Narsaq. Foruden kunstudstillinger, samt arrangementer med musik og dans, deltog repræsentanter fra erhvervslivet i Narsaq. Eskimo Pels deltog med modeopvisning og udstilling af pelse. Fåreslagteriet Neqi, krabbefabrikken Saattuaq, Royal Greenland, og levnedsmiddelskolen Inuili deltog med billeder fra deres produktion, samt smagsprøver. Desuden deltog turistkontoret med video, lysbilledforedrag og udstilling af grønlandske dragter. Uddannelse og erhverv Vinteren 2002 blev projekt Uddannelse og erhverv startet i et samarbejde mellem skole- og ungdomsvejledningen og Erhvervsrådet. Baggrunden for projektet er et ønske om en styrkelse, af det i forvejen gode og veludbyggede samarbejde omkring uddannelsesvejledning med det lokale erhvervsliv. Formålet med projektet skal ses i lyset af følgende: arbejdsmarkedet vil fremover i en årrække være præget af, at der ikke kommer nok unge ud til at overtage de jobs som bliver ledige, når mange ældre medarbejdere i løbet af få år går på pension. Ungdomsårgangene er markant mindre end de tilsvarende årgange af ældre som forlader arbejdsmarkedet. Igennem de seneste år er der sket en markant stigning i antallet af unge som gennemfører en kompetencegivende ungdomsuddannelse såvel på landsplan som i Gladsaxe Kommune. P.t. gennemfører 83-85 % af en ungdomsårgang, hvilket dog stadig er langt fra den forrige regerings målsætning om, at 95 % af alle unge skal gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. For at måltallet skal kunne nås, er det nødvendigt med en styrkelse af samarbejdet med erhvervslivet, således at de nødvendige praktikpladser (lærepladser) fremskaffes. P.t. mangler unge på forskellige grene af erhvervsuddannelserne praktikpladser og må færdiggøre deres uddannelse med skolepraktik. Folkeskolerne og privatskolerne i kommunen har styrket uddannelsesplanlægningen for elever på 6.-10. klassetrin, således at erhvervspraktik og uddannelsespraktik ses i sammenhæng med elevens fremadrettede uddannelsesplanlægning. Skole- og ungdomsvejledningen har gennem den senere tid fået henvendelser fra såvel virksomheder som organisationer vedr. et tættere samarbejde omkring unge på vej gennem uddannelsessystemet til arbejdsmarkedet. Målet med styrkelse af samarbejdet vil således være, at flere unge foretager velovervejede valg af ungdomsuddannelse og efterfølgende kommer i gang på arbejdsmarkedet inden for de fag, som interesserer dem, og som samfundet har brug for. Forslaget om styrket samarbejde vil i konkret form betyde udarbejdelse af et hæfte, hvor 35 45 lokale virksomheder på hver deres a4-side præsenteres og kort beskriver, på hvilke områder virksomheden indgår i det styrkede samarbejde. Mindre virksomheder kan dog dele en side, ligesom sammenslutninger af handelsforeninger og håndværkerforeninger kan deltage i fællesskab. Hæftet, en plakat samt hjemmeside omkring samarbejdsprojektet stilles til rådighed for de 19 skoler i Gladsaxe Kommune i forbindelse med elevernes uddannelsesplanlægning på 7.-10. klassetrin. Hæftet vil således kunne indgå i drøftelserne mellem eleven, forældrene og skolevejlederen. Af samarbejdsaktiviteter, som et styrket samarbejde kan udvikle, kan eksempelvis nævnes: individuel erhvervspraktik for interesserede elever

individuel erhvervspraktik for interesserede elever i kombination med uddannelsespraktik på erhvervsskole mulighed for temabaseret virksomhedsbesøg mulighed for samarbejde omkring teknologiprojekter mulighed for samarbejde med 10. klassecenterets linie inden for iværksætning mulighed for gæsteundervisere fritidsjobs for unge længerevarende praktikforløb for særligt interesserede elever længerevarende praktikforløb for marginaliseringstruede unge, som har brug for andre forløb end skolen kan tilbyde mulighed for at indgå i samarbejde med kommunen i forbindelse med Erhvervs- GrundUddannelsen (EGU) for unge, som har brug for længere forløb efter skolen, før de kan magte at starte på en egentlig erhvervsuddannelse virksomhedsadoption jobsøgningsaktiviteter mulighed for praktikforløb for lærere / vejledere andre temaer i samarbejde med de enkelte virksomheder Lederen af skole- og ungdomsvejledningen har i 2002 sammen med erhvervschefen haft møde med 22 virksomheder, hvoraf de 21 ønskede at deltage i det udbyggede samarbejde. Yderligere møder med virksomheder er allerede planlagt i 2003. Digital kommune Gladsaxe Erhvervsråd har deltaget med erhvervschefen som repræsentant i kommunens projekt omkring digital kommune. De digitale informationer og rapporteringsmuligheder, der specielt har virksomheders interesse, er udlægning af digitale kort og kommuneplan på nettet, og mulighed for rapportering af måleraflæsning og vandforbrug via nettet. Desuden kan anmeldelse af dagpengerefusion ske elektronisk fra virksomhederne. I dag kan virksomhederne gå ind og indtaste deres anmeldelse direkte i systemet, men for de større virksomheder arbejdes der på at etablere en elektronisk overførsel af data fra virksomhedernes egne personale/lønsystemer, da ideen jo netop er, at der ikke skal ske dobbeltindtastninger. Novo Nordisk er på vor foranledning blevet inddraget i projektet med at definere kravene til et sådant system i samarbejde med KMD. Ny hjemmeside I forlængelse af at Gladsaxe Kommunes hjemmeside er ændret, arbejdes der på at omlægge Gladsaxe Erhvervsråds hjemmeside, så den bliver en naturlig del af Gladsaxe Kommunes hjemmeside, og således at virksomhederne i Gladsaxe får en god og informativ støtte i deres daglige arbejde, hvis de eller andre interessenter søger mere generel information om erhvervslivet i Gladsaxe. Den nye hjemmeside vil indeholde de samme oplysninger som den hidtidige, da der har været gode tilbagemeldinger om denne. Så det primære formål med at omlægge hjemmesiden er at opnå en bedre integration med kommunens overordnede hjemmeside. Øresundssamarbejde I 2002 startede et Interreg-støttet projekt om kompetenceudvikling på tværs af Øresund. En række kommuner på begge sider af Øresund deltager derfor i en seminar-række, hvor formå-

let er at opkvalificere deltagerne, med det klare sigte at de fremover kan yde en bedre rådgivning overfor virksomhederne i de enkelte kommuner. Foruden Gladsaxe Kommune deltager fra dansk side Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Ballerup Kommune, Hvidovre Kommune, Rødovre Kommune, Ishøj Kommune, Københavns Amt og TIC Københavns Amt. Fra svensk side deltager tilsvarende en række kommuner fra det sydvestlige Skåne, Malmø Stad, Region Skåne, Euro Info Centre Syd og Almi Företagspartner. Virksomhedskonsulenterne Der er indledt et tættere samarbejde med virksomhedskonsulenterne, som arbejder med det rummelige arbejdsmarked i Gladsaxe. Bl.a. således at virksomhedskonsulenternes henvendelser til nye virksomheder nu sker i fællesskab med Gladsaxe Erhvervsråd. Nyt Erhvervspolitisk Program Gladsaxe Erhvervsråd har i 2002 arbejdet med en opdatering og fornyelse af det erhvervspolitiske program, som nu foreligger. Formålet med Gladsaxe Erhvervsråd er i det nye erhvervspolitiske program udtrykt som følger: Formålet med Gladsaxe Erhvervsråd s arbejde er, at fremme erhvervsudviklingen i Gladsaxe, dels ved at fastholde og understøtte udviklingen af de eksisterende virksomheder, og dels ved at tiltrække og støtte nye virksomheder. Gennem dialog og service medvirker Erhvervsrådet til, at sikre gode rammer for erhvervslivet, således at virksomhederne opnår de bedst mulige forudsætninger for en fortsat dynamisk udvikling. Erhvervsrådet vil samtidig bidrage til, at der i kommunens sagsbehandling lægges vægt på en ubureaukratisk tilgang til samarbejdet med erhvervslivet. Også en række samfundsmæssige forhold, såsom udvikling af beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder og miljøhensyn vil Erhvervsrådet lægge vægt på i sit arbejde. Erhvervsrådet vil i samarbejde med Gladsaxe Kommune fortsat arbejde for, at bevare kommunens omdømme som en erhvervsvenlig kommune. I forhold til det tidligere erhvervspolitiske program, ønsker Erhvervsrådet i det nye program i højere grad at udtrykke et ønske om, at styrke udviklingen af de eksisterende virksomheder og at tiltrække nye. Dette kan eksempelvis ske ved at skabe gode rammer for erhvervslivet på forskellig vis, bl.a. ønsker Erhvervsrådet i stigende grad at vise deres interesse for at præge de fysiske rammer, så der bliver de bedst mulige trafikforhold og samtidig sker en forskønnelse af områderne.

Gladsaxe Erhvervsregister Erhvervsregisteret blev i beretningsperioden ajourført månedligt med listeudtræk fra Det Centrale Virksomheds Register. Herigennem blev der foretaget 687 sletninger, 764 tilføjelser samt 1208 mindre ændringer på eksisterende virksomheder. Udover de månedlige ajourføringer blev erhvervsregisteret løbende opdateret med oplysninger fra returnerede spørgeskemaer, som de enkelte virksomheder havde modtaget sammen med et velkomstbrev. Primo december indeholdt Gladsaxe Erhvervsregister i alt 3.526 virksomheder, som således alle er beliggende i Gladsaxe Kommune. Se i øvrigt afsnittet Virksomhederne under Erhvervslivet i Gladsaxe 2002. Ledigt erhvervsareal Der blev i 2002 foretaget kvartalsmæssige registreringer af ledige erhvervslejemål i Gladsaxe Kommune i februar, maj, august og november. Ved hver opdatering blev der udgivet en trykt oversigt over ledige erhvervslejemål, oplaget på denne oversigt var ca. 220 eksemplarer pr. registrering. Foruden de faste abonnenter sker der henvendelser fra forskellige interessenter, som enten får tilsendt et eksemplar af oversigten eller henvises til hjemmesiden. Da alle henvendelser i princippet kan tilfredsstilles ved at henvise til oversigten i elektronisk form på hjemmesiden, er det besluttet at oversigten fremover ikke udgives i trykt form, men udelukkende kan findes på Gladsaxe Kommunes hjemmeside under erhvervsservice. Kredsen, hvorfra der hentes oplysninger om ledige erhvervslejemål, er omkring 64 ejendomsmæglere, virksomheder og andre, der formidler erhvervsejendomme i Gladsaxe. Henvendelserne til ejendomsmæglerkredsen suppleres ved med mellemrum at inspicere erhvervskvartererne og ved selvsyn konstatere ledige erhvervsarealer. I løbet af de sidste år har der været en stor stigning i det ledige erhvervsareal, dog viste der sig i 4. kvartal 2002 et fald i de ledige arealer. Ledigt erhvervsareal Måned og år Ledigt etageareal i m2 Årligt gnm. ledigt areal i m2 Stigning i gnm. ledigt areal i m2 Stigning i gnm. ledigt areal i % Februar 2000 42.009 Maj 2000 41.704 2000 August 2000 50.781 45.192 November 2000 46.272 Februar 2001 42.324 Maj 2001 57.798 2001 2000-01 2000-01 August 2001 57.220 53.850 8.658 19,2 November 2001 58.057 Februar 2002 79.722 Maj 2002 115.235 2002 2001-02 2001-02

August 2002 115.094 95.881 42.031 78,1 November 2002 73.471 Kilde: Registrering af ledigt erhvervsareal i Gladsaxe Kommune Årsagen til denne stigning i det ledige erhvervsareal i kommunen, kan bl.a. findes i den udvikling, der er sket indenfor byggeri af nye kontorhuse ved Københavns havn og i Ørestaden, da disse nye byggerier naturligt giver en øget konkurrence. Desuden har det været krisetider for det private erhvervsliv med faldende aktiekurser og et stigende antal konkurser, hvor bl.a. IT-branchen har været hårdt ramt. Ifølge Sadolin & Albæk A/S ser tendensen således ud: I første halvår af 2002 har der været lav aktivitet på kontorudlejningsmarkedet. Tidligere aktivt søgende virksomheder har ligefrem stoppet deres søgen efter lokaler. Det forventes at det er forbigående med den svage aktivitet, som naturligvis er forårsaget af den lave konjunkturudvikling i det hele taget. Når økonomien tager fart igen vil også søgningen efter erhvervslokaler forventes at stige, men blot langsomt. Det vurderes at denne udvikling med mange ledige lokaler er forstærket yderligere siden. Af nedenstående tabel ses, at det netop er ledige kontorarealer der har været en meget stor stigning i. Der har ligefrem været et fald i ledige butikslokaler. Ledigt erhvervsetageareal fordelt på anvendelse Kontor Industri/lager Butik Gennemsnit i 2002 i m2 63.497 31.624 760 Andel i 2002 i % 65,4 33,7 0,8 Ændring 2001-02 i m2 40.954 1.501-425 Ændring 2001-02 i % 181,7 5,0-35,9 Kilde: Registrering af ledigt erhvervsetageareal i Gladsaxe Kommune De ledige arealer findes primært i Gladsaxe Erhvervskvarter, hvorimod der i Bagsværd Erhvervskvarter stort set intet er ledigt, hvilket kan ses i nedenstående tabel. Desuden viser tabellen, at der også har været en stigning i ledige arealer i Den øvrige del af kommunen, arealer der primært ligger på Buddingevej. Ledigt erhvervsetageareal fordelt på områder Gladsaxe Erhvervskvarter Bagsværd Erhvervskvarter Mørkhøj Erhvervskvarter Den øvrige del af kommunen Gennemsnit i 2002 i m2 73.850 507 11.149 10.375 Andel i 2002 i % 76,6 0,5 12,2 10,7

Ændring 2001-02 i m2 32.766-26 1.636 7.654 Ændring 2001-02 i % 79,8-4,9 17,2 281,3 Kilde: Registrering af ledigt erhvervsetageareal i Gladsaxe Kommune Iværksætteraktiviteter I 2001 startede IværksætterKontaktpunktet, et samarbejde om iværksættere som Gladsaxe Kommune er med i, sammen med Albertslund, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk. IværksætterKontaktpunktet har i samarbejde arrangeret 4 informationsaftener 2 i foråret og 2 i efteråret for iværksættere, heraf blev henholdsvis én aften i foråret og én aften i efteråret afholdt i Gladsaxe. På informationsaftenerne får deltagerne lidt at vide om, hvad det vil sige at være selvstændig, ligesom de får et lille indblik i, hvordan man kan markedsføre sin forretning, og hvordan man skal udarbejde et regnskab. Der deltog knap 100 personer hver af disse aftener. Informationsaftenerne var samtidig optakt til et 5-afteners kursus. Der blev som planlagt afholdt ét kursus henholdsvis forår og efterår, men yderligere et kursus måtte arrangeres i november-december, da interessen var så stor. På dette kursus får deltagerne en hurtig gennemgang af de væsentligste ting en iværksætter må have styr på, eks. markedsføring, økonomi, skat, moms, forsikring og jura. IværksætterKontaktpunktet arbejder også med at danne netværk for nogle af de iværksættere vi har kontakt med, og hjælper dem desuden med at starte deres netværksmøder op. Derudover har IværksætterKontaktpunktet været medarrangør af Janteknuserkampagnen i Storkøbenhavn, og IværksætterKontaktpunktet har i efteråret sammen med IværksætterKontaktpunktet København-Frederiksberg arrangeret fælles iværksætterdag i Dahlerups Pakhus. IværksætterKontaktpunktet har et nært samarbejde med professionelle etableringsrådgivere, advokater og revisorer, således at den enkelte iværksætter kan henvises til yderligere vejledning hos den person, der måtte have den bedste viden indenfor det pågældende område. Desuden samarbejder IværksætterKontaktpunktet med arbejdsløshedskasserne ASE og DANA, ligesom vi samarbejder med TIC. I Gladsaxe har omkring 50 iværksættere modtaget personlig vejledning i løbet af 2002. Iværksætterne, der henvender sig, får en indføring i, hvordan man registrerer en virksomhed, samt hvilke krav der stilles omkring bogføring, skat og moms. Desuden hjælpes iværksætterne i gang med at udarbejde en egentlig forretningsplan, samt budgetter og der vejledes mht. forsikring osv. I visse tilfælde rådes iværksætteren også fra at starte egen virksomhed i alle tilfælde indenfor den pågældende branche, hvis det ses, at ideen ikke kan hænge sammen økonomisk, eller hvis iværksætteren af andre årsager ikke virker klar til at starte for sig selv. Iværksætterne, der henvender sig, ønsker at starte virksomhed indenfor mange forskellige brancher. I årets start ønskede flere at starte eget hjemmeservicefirma, men efter reglerne for hvilke ydelser der må gives under hjemmeserviceordningen er ændret, er der sket et stort fald i opstart af hjemmeservicefirmaer. De fleste iværksættere vil starte en form for konsulentfirma, med rådgivning indenfor forskellige områder, ligesom at starte massageklinikker er oppe i tiden. I den sidste del af året har et stigende antal nydanskere henvendt sig, for at få gode råd om opstart af egen virksomhed.

Erhvervslivet i Gladsaxe 2002 Erhvervskvartererne Erhvervskvartererne i Gladsaxe ændrer sig langsomt. Vi ser fortsat processen med, at der er et skift i virksomhedstyper fra industri mod kontorarbejdspladser. Samtidig sker der derfor en fornyelse i områderne, størst i Gladsaxe Erhvervskvarter, som jo også er det ældste kvarter. Først byggede MT Højgaard nyt hovedsæde, og nu har også både Danske Trælast og Canon bygget flotte nye kontorbygninger i området mellem Gladsaxe Møllevej og motorvejen. På Vandtårnsvej sker der en nedrivning af nogle af de gamle bygninger, og en ny Gladsaxe Biotekpark er ved at se dagens lys. Først bygges der til CMC Biopharmaceuticals, hvor første spadestik blev taget af Borgmester Ole Andersen d. 10.juni 2002, og Borgmester Karin Søjberg Holst var med ved rejsegildet d. 20.december 2002. Også på Buddingevej er der sket fornyelser, hvor Hydro Texaco d. 26.september holdt rejsegilde. Danske Trælast med MT Højgaard i baggrunden TV-Byen er som bekendt ved at bygge nyt domicil i Ørestaden, hvorfor det store område ved Mørkhøjvej bliver ledigt om nogle år. Sjælsø Gruppen har erhvervet retten til projektudvikling af området der bliver ledigt, og de arbejder med forskellige spændende planer med bygning af nye store kontordomiciler, samtidig med genbrug af de eksisterende bygninger, anlæg af små søer i området osv. I Mørkhøj Erhvervskvarter sker der også en vis forskønnelse af kvarteret, bl.a. i form af at der er lavet en skiltepolitik, således at de skilte de enkelte virksomheder opsætter ved vejene får samme udseende og placering, det gør det både kønnere at se på, men ikke mindst bliver det lettere at finde rundt i kvarteret. Virksomhederne Antallet af virksomheder i Gladsaxe ser ud til at være stagneret, hvilket dog ikke kan undre da Gladsaxe Kommune jo er fuldt udbygget. Ser vi på udviklingen over en længere årrække, ser vi en stigning frem til 1991, hvor der er 3.226 virksomheder placeret i Gladsaxe. Allerede i 1992 er dette tal dog dykket til 2.927, efter en jævn stigning de følgende år topper antallet i

2001 med 3.558 virksomheder, og er nu stagneret, så vi ved udgangen af 2002 finder 3.526 virksomheder i Gladsaxe Kommune. Af de 3.526 virksomheder i Gladsaxe er størstedelen dog virksomheder, hvor ejeren arbejder alene uden ansatte. Fordelingen af virksomheder i Gladsaxe efter antal ansatte kan ses i nedenstående tabel. Antal virksomheder i Gladsaxe fordelt efter antal ansatte, ved udgangen af 2002 Antal ansatte i virksomheden Antal virksomheder i Gladsaxe Over 1000 3 500-999 3 200-499 12 100-199 12 50-99 28 20-49 75 10-19 127 5-9 176 2-4 332 1 653 0 2015 Uoplyst 90 Kilde: Gladsaxe Erhvervsregister I den følgende tabel kan virksomhedernes fordeling på brancher ses. Der er ikke sket den store forskydning af virksomheder mellem brancher, og de små ændringer der er sket skal blot ses som små krusninger. Der er sket et lille fald i antal virksomheder indenfor handel, hotel og restaurationsbranchen, som modregnes af en lille stigning blandt virksomheder indenfor finans- og forretningsservice, samt offentlige og personlige tjenesteydelser. Forskydning mellem disse brancher er primært sket blandt de helt små virksomheder, med ingen eller meget få ansatte, hvorfor ændringen ikke umiddelbart er synlig i Gladsaxes erhvervsliv. Samtidig er der sket et yderligere frafald af virksomheder indenfor landbrug, fiskeri og råstofudvinding, hvilket jo er den naturlige udvikling i en kommune som Gladsaxe. Frafaldet blandt virksomheder indenfor industri er også naturligt, da ændringen i erhvervslivet i Gladsaxe går mod flere kontorvirksomheder. Virksomheder fordelt på hovedbrancher ved udgangen af 2002 Landbrug, fiskeri & råstofudv. Industri Bygge- & anlæg Handel, hotel & restauration Transport, post & telekommunikation Finans. & forretningsservice Offentlige & pers. tjenesteydelser I alt Antal 26 256 439 926 214 1.235 430 3.526 Andel i % 0,7 7,3 12,5 26,3 6,1 34,9 12,2 100,0 Ændring 2001-02 i antal -9-19 5-27 11-7 14-32 Ændring 2001-02 i % -25,7-6,9 1,2-2,8 5,4-1,0 3,4-1,0

Kilde: Gladsaxe Erhvervsregister Arbejdspladserne Antallet af arbejdspladser i Gladsaxe er steget over en ti-års periode frem til 2001. Der er dog sket et skift mellem brancherne, et skift til flere arbejdspladser indenfor primært finansiering og forretningsservice, på bekostning af arbejdspladser i industrien og indenfor den offentlige service og tjenesteydelser. Her følger Gladsaxe udviklingen i Københavns Amt i øvrigt, mens der på landsplan spiller andre faktorer ind, da der her også er et fald indenfor landbrug, samt transport. På landsplan ses fortsat den store stigning indenfor arbejdspladser i den offentlige sektor, samt personlige tjenesteydelser over ti-års perioden. Går vi derimod blot et år tilbage, er der et fald i arbejdspladser indenfor den offentlige sektor efter de store runder med afskedigelser, der har været specielt i staten. Går vi i Gladsaxe blot et år tilbage, er der sket en stigning indenfor arbejdspladser i industrien, hvilket er modsat resten af landet, men som enkeltstående kommune vil udviklingen i enkelte store virksomheder beliggende i kommunen naturligvis skinne tydeligt igennem i statistikken, stigningen i medarbejderantallet hos Novo Nordisk og Novozymes slår således naturligt igennem i Gladsaxes tal. Arbejdspladser fordelt på hovedbrancher i 1991-2001 Gladsaxe Kommune Københavns Amt Hele landet Antal / % Landbrug, fiskeri & råstofudvinding Industri 1991 2001 Vækst 1991-2001 1991 2001 Vækst 1991-2001 1991 2001 Vækst 1991-2001 60 71 11 1.598 1.556-42 147.356 105.350-42.006 0,2 0,2 18,3 0,5 0,4-2,6 5,6 3,8-28,5 9.874 8.304-1.570 58.840 46.543-12.297 523.797 478.846-44.951 28,8 23,4-15,9 17,0 12,5-20,9 19,8 17,3-8,6 Bygge & anlæg 2.656 2.243-413 23.986 28.117 4.131 162.182 174.092 11.910 7,8 6,3-15,5 6,9 7,6 17,2 6,1 6,3 7,3 Handel, hotel & restauration 5.408 5.428 20 70.726 77.621 6.895 433.723 499.114 65.391 15,8 15,3 0,4 20,5 20,9 9,7 16,4 18,1 15,1

Transport, post & telekommunik ation Finansiering & forretningsservice Offentlige & personlige tjenesteydelser 1.295 1.523 228 31.002 34.285 3.283 191.805 175.393-16.412 3,8 4,3 17,6 9,0 9,2 10,6 7,2 6,3-8,6 2.139 6.265 4.126 43.795 69.434 25.639 233.848 361.538 127.690 6,2 17,7 192,9 12,7 18,7 58,5 8,8 13,1 54,6 12.813 11.623-1.190 115.585 113.907-1.678 957.383 969.841 12.458 37,4 32,8-9,3 33,5 30,7-1,5 36,1 35,1 1,3 I alt 34.245 35.457 1.212 345.532 371.463 25.931 2.650.094 2.764.174 114.080 100,0 100,0 3,5 100,0 100,0 7,5 100,0 100,0 4,3 Kilde: Danmarks Statistik Arbejdsmarkedet Antallet af arbejdspladser i Gladsaxe er som nævnt steget frem til 2001. På samme vis ses en lille stigning i antallet af Gladsaxe borgere i arbejde. Stigningen er ikke stor og afspejler naturligt befolkningens sammensætning. Antal beskæftigede borgere i Gladsaxe 2000 2001 Ændring Ændring i % 30.857 31.054 197 0,6 Kilde: Danmarks Statistik I Gladsaxe har vi haft en positiv udvikling i antallet af ledige i kommunen, der er sket et fald i både antallet fra 1.025 til 893 ledige og i procenten i forhold til arbejdsstyrken. I resten af landet er der ligeledes sket et fald fra 2000 til 2001, men ændringen ses at have været mindre end i Gladsaxe. Gennemsnitlig ledighed i % af arbejdsstyrken Gladsaxe Københavns Amt Hele landet 2000 3,3 3,9 5,0 2001 2,9 3,4 4,6 Udvikling i % -12,9-10,7-7,1 Kilde: AF Storkøbenhavn

Aktiviteter i 2003 I 2003 vil arbejdet med projekt Uddannelse og erhverv fortsætte, det forventes at et katalog, med præsentation af de virksomheder der indgår i samarbejdet, vil foreligge til distribution efter skolernes sommerferie, således at det nye samarbejde kan gå rigtigt i gang i det nye skoleår. I samarbejde med Wonderful Copenhagen vil Gladsaxe fremover være vært for udenlandske gæster, der ønsker at se, hvordan vi i Danmark arbejder indenfor forskellige områder. Det gælder både indenfor de offentlige opgaver, men der kan også være interesse for at se, hvordan vi i de private virksomheder arbejder med eksempelvis teknologi, miljø, ledelse, uddannelse osv. Arbejdet med iværksættere vil fortsætte, og blive fortsat mere struktureret efter det nu har været i gang det første år. Den nye hjemmeside for erhvervslivet, som bliver fuldstændig integreret med Gladsaxe Kommunes øvrige hjemmeside, forventes at gå i drift i første kvartal af 2003. Revideret pjece til iværksættere vil foreligge i starten af det nye år, og pjecen til nystartede virksomheder skal ligeledes revideres, således at den kan ligge klar i vinteren 2003-04. I 2003 forventes afholdt et antal temamøder for grupper af virksomheder i Gladsaxe, bl.a. i forbindelse med projekt Uddannelse og erhverv. Foranalyse til et evt. kommende kulturhus med plads til både detailbutikker, restaurant, cafe og hotel, samt konferencefaciliteter vil ligge klar i februar måned. Et analysearbejde i fællesskab med byplanafdelingen vil starte, som et forarbejde til den næste kommuneplan. Regnskab og budget Budget Indtægter... 19.515 kr. Udgifter... 732.705 kr. I alt...713.190 kr. Regnskab Indtægter Kontingent fra de 6 medlemsforeninger... 20.400 kr.

Udgifter Erhvervskonference 2002 og Gladsaxe Prisen 2002... 32.441 kr. Iværksætteraktiviteter... 92.746 kr. Erhvervsregister, abonnement på CVR-data... 10.195 kr. Erhvervsrådsmøder... 955 kr. Medlemskaber af foreninger og konferencedeltagelser... 10.322 kr. Diverse... 9.706 kr. Lønninger... 490.425 kr. I alt udgifter... 646.790 kr. I alt nettoudgifter...626.390 kr. Budget... 713.190 kr. Regnskab... 626.390 kr. Mindreforbrug i 2002...86.800 kr. Budget 2003... 463.576 kr. Kommentarer Gladsaxe Erhvervsråd fastsætter i enighed kontingentets størrelse forud for hvert kalenderår. Kontingentet for 2002 udgjorde 3.400 kr. for hver af medlemsforeningerne. Kontingentet for år 2003 blev fastsat til 3.500 kr. I 2002 var afsat et ekstra beløb på 258.285 kr. til specielle aktiviteter, eks. informationsmateriale. Det er besluttet at bruge beløbet til iværksætteraktiviteter i form af deltagelse i IværksætterKontaktpunktet, hvor det vil dække medlemskab for både 2002 og 2003, en del af beløbet vil derfor blive overført til 2003. Medlemsfortegnelse og sekretariat Medlemmer i 2002 Gladsaxe Byråd Borgmester Karin Søjberg Holst (A) (formand) 1. viceborgmester Peter Lawrence Brooker (F) 2. viceborgmester Bjarne Rasmussen (V) Gladsaxe Erhvervssammenslutning Direktør Michael B. Jørgensen, Beck & Jørgensen A/S (næstformand) Handelsforeningen Bagsværd By og Bagsværd Håndværkerforening Forretningsindehaver Jesper Ryby, Ryby A/S

Handelsforeningen for Søborg og Omegn Isenkræmmer Niels Leegaard, Kop & Kande Mørkhøj Erhvervskvarter Direktør Erik Weidinger, Weidingerglas A/S Gladsaxe Håndværkerforening El-installatør Hans Weibel, Weibel Installation A/S LO Sektion Gladsaxe Fagforeningsnæstformand René Zingenberg, Dansk Metal afd. 2 Miljøsekretær Michael Jørgensen, CO-industri Fællestillidsmand Paul Graugaard Sekretariat Erhvervssekretariatet på Gladsaxe Rådhus varetager sekretariatsfunktionen for Gladsaxe Erhvervsråd. Gennem Erhvervssekretariatet kan virksomheder og iværksættere få rådgivning og vejledning på en lang række erhvervsrelaterede områder, og det kan desuden virke som koordinerende enhed i kontakten med kommunen. Herudover tilbyder erhvervssekretariatet service i form af informationsfoldere, Gladsaxe Iværksætterpakke, oversigter over ledige erhvervslejemål, Gladsaxe Erhvervsregister mv. Flere af serviceydelserne findes eller kan bestilles via Erhvervsrådets hjemmeside på Internettet. Erhvervssekretariatet kan kontaktes via: Erhvervschef Kirsten V. Nielsen Tlf: 39 57 50 15 Fax: 39 66 47 11 E-post: erhverv@gladsaxe.dk Web: www.gladsaxe.dk under erhvervsservice