A N A L Y S E A F G O U R M E T R E S T A U R A N T E R S K R E V E T A F : S O F I E A A G A A R D J E N S E N Toprestauranter har fundet opskriften på en god Indsæt billede her! Husk at 1) justere ift. oprindelig størrelse og 2) placere billedet grafisk "pænt" BERLINGSKE RESEARCH - APRIL 2013
Indhold 3 Indledning 4 Opsummering 5 Overblik 6 Afkast og soliditet 8 Indtjeningsanalyse 10 Vækstanalyse 11 Anvendte hoved- og nøgletal 13 Om Berlingske Research Indsæt billede her! Husk at 1) justere ift. oprindelig størrelse og 2) placere billedet grafisk "pænt" 2 / 13
Analyse af den økonomiske situation i branchen for gourmetrestauranter I N D L E D N I N G INTRODUKTION Velkommen til Berlingske Research og Berlingske Business' ugentlige brancheanalyse. Formålet med analysen er dels at skabe overblik over den økonomiske situation i branchen, dels at vise hvordan udvalgte virksomheder klarer sig i forhold til hinanden. Brancheanalysen er en pakke bestående af denne pdf med en opsummering på analysen samt en særskilt regnskabsanalyse af de medtagne virksomheder i excel-format. På de følgende sider vil du blandt andet finde en sammenfattende tekstanalyse baseret på vores gennemgang og behandling af virksomhedernes regnskaber, en oversigt over hvordan virksomhederne klarer sig på afkastningsgrad og soliditet, en indtjeningsanalyse samt en vækstanalyse. SÆRLIGE FORUDSÆTNINGER Analysen af gourmetrestauranter omfatter 34 selskaber. Udvælgelsen af restauranter i hovedstadsområdet er fortaget med udgangspunkt i restaturanter i Michelin- klassen og Bib Gourmand-klassen. Analysens restauranter beliggende undenfor København er udvalgt i samarbejde med Søren Frank, madanmelder på Berlingske, udfra samme kriterier som restauranterne i København. Berlingske research identificerede oprindeligt 64 gourmetrestauranter i denne kategori. En del af restauranterne er senere blevet fra sorteret, da de ikke overholdt kritererene for denne analyse. Det er primært restauranter der er ny stiftede og derfor ikke har tre årsregnskaber, hvilket er en forudsætning for denne analyse. Dette er et generelt kendetegn for branchen, der er præget af mange skift i ejerskab, åbninger og lukninger. God læselyst. METODE Målet med brancheanalyserne at give indsigt i samt skabe overblik over branchen, herunder beskrive hvilke særlige vilkår, der er afgørende for branchens aktører. Analyserne er i omfang begrænset til at omfatte ca. 40 selskaber, der som udgangspunkt udvælges på baggrund af Erhvervsstyrelsens branchekoder, evt. brancheforeningers medlemslister eller i samarbejde med organisationer eller fagfolk med særligt kendskab til branchen. Afhængig af branchens størrelse vil antallet af virksomheder i analysen i nogle tilfælde være dækkende for hele branchen og i andre tilfælde udgøre et udsnit af branchen. Virksomhederne udvælges som udgangspunkt ud fra deres aktivmasse, således at analysen repræsenterer de største virksomheder i branchen. Undtagelser hertil kan dog forekomme i tilfælde, hvor andre kriterier vurderes mere hensigtsmæssige til at sikre et retvisende billede af aktørerne i branchen. På baggrund af regnskabstallene udarbejdes nøgletal for hver enkelt virksomhed og for branchen. Tal for omsætning bliver kun oplyst i få regnskaber og indgår derfor kun undtagelsesvist i analysen. Analysen er udarbejdet ud fra virksomhedernes tre seneste årsregnskaber og omfatter således ikke virksomheder uden offentliggjorte regnskaber som f.eks. personligt ejede og fondsejede virksomheder eller nye selskaber. Sammenlignelige regnskabsperioder er en forudsætning for at kunne lave en retvisende analyse. I den forbindelse skal det bemærkes at enkelte virksomheder kan have regnskabsår der fraviger fra kalenderåret, hvilket kan have indflydelse på analysen. Der tages højde for, at der i enkelte brancher kan være virksomheder med en så dominerende position, at de væsentligt påvirker analysens samlede resultater og det overordnede billede af branchen. I disse tilfælde vil analysen typisk være opdelt. Analysen er udarbejdet ud fra virksomhedernes tre seneste regnskaber og omfatter ikke virksomheder uden offentligt tilgængelige regnskaber som f.eks. personligt ejede virksomheder. 3 / 13
O P S U M M E R I N G Gourmetrestauranterne har i de seneste år været under stort pres som følge af den økonomiske krise, der har resulteret i en ændret gæsteadfærd. Det har betydet, at restauranterne, ifølge brancheorganisationen Horesta, de seneste år har haft meget fokus på at tilpasse deres koncept og omkostninger til den ændrede adfærd. Flere af restauranterne har været nødsaget til at omlægge deres forretningsmodel til i højere grad at have fokus på at servere et godt måltid mad til rimelige penge, mens andre har måttet lukke deres forretning. Jesper Uhrdrup Jensen, chefredaktør på Gastro, beretter også om, at der for tiden ikke ses særlig mange "Michelin-jagende" restauranter, hvilket kan ses som et resultat af restauranternes forsøg på markedstilpasning. Generelt har branchen været præget af mange ejerskifter, åbninger og lukninger. De gourmetrestauranter, der har formået at styrke deres forretning på det administrative niveau, er ifølge Jonas Wilstrup, politisk direktør i Horesta, også dem der har klaret sig bedst igennem den svære økonomiske situation, som har været virkeligheden for mange af restauranterne. Ifølge Uhrup er der for tiden en tendens til, at allerede eksisterende restaurantejere overtager og åbner nye restauranter. På den måde kan de opnå stordriftsfordele og billigere råvareindkøb, hvilket giver en fordel i forhold til konkurrenterne på markedet. Branchen er kendetegnet ved at være domineret af få store selskaber. De fire største selskaber i analysen udgør 50 pct. af branchen fordelt på aktivmasse. Skovshoved Hotel er analysens største med sine 17 pct. af branchen, mens Falsled Kro, Molskroen og Fakkelgaarden udgør henholdsvis 13 pct., 12 pct. og 8 pct. af den samlede aktivmasse. Det skal i den forbindelse bemærkes, at flere selskaber, udover gourmetrestaurantdrift også har kro- og hoteldrift. Dette gælder især for flere selskaber udenfor hovedstadsområdet, og det må her forventes, at der er en vis gensidig afhængighed mellem restaurantdriften og kro- og hoteldriften. Dette scenarie er også gældende for de fire største selskaber i analysen. Noma, Era Ora og Formel B kan nævnes som de virksomheder uden kro- eller hoteldrift med størst aktivmasse. Jonas Wilstrup fra Horesta beretter om en lille fremgang for de danske gourmetrestauranter, hvilket analysen kan bekræfte. De seneste tre regnskabsår har, til trods for den svære økonomiske situation, vist en svag stigning i afkastningsgraden. Den er i analyseperioden steget med 3,3 pct. point og også egenkapitalforrentningen er blevet væsentlig forbedret. Fra i 2009 at være -4,4 pct., lå den i 2011 på 9,1 pct., hvilket svarer til en stigning på hele 13,5 pct. point i analyseperioden. Forbedringerne i disse nøgletal, skal ses i sammenhæng med selskabernes fokus på at reducere omkostningerne og tilpasse deres koncept, der dermed ser ud til, at have haft den ønskede effekt for restauranterne. Samme tendens ses i over- og underskudsfordelingen af restauranterne, der viser, at 12 restauranter fra analysen i 2009 havde et underskud.det tal var i 2011 faldet til kun at gælde for 7 restauranter. Det kan ligeledes ses som et udtryk for, at restauranterne har formået at tilpasse sig de ændrede markedsvilkår, der har præget branchen Ifølge Jonas Wilstrup peger nogle tendenser i retning af mere positive tider for gourmetrestauranterne. Dette skyldes bl.a. effekten af det renommé, som Noma har været med til at skabe omkring den danske gastronomi. Ligeledes peger han på, at forbrugerne stille og roligt er begyndt at vende tilbage til gourmetrestauranterne. Samtidig er der nye kunder at finde i den yngre generation, der nu også i højere grad vil have del i de gastronomiske oplevelser. Alligevel understreger Jonas Wilstrup, at der stadig er krisetegn i branchen. Soliditeten i branchen er da også væsentligt lavere, end soliditeten i Berlingskes GULD1000 analyse, der viser de 1000 største danske virksomheder målt på omsætning. I de seneste tre år har soliditeten for branchen nemlig ligget 5-10 pct. point lavere end i GULD1000. Det er med til at indikere, at branchen har været presset de seneste år, og kan forklare at flere restauranter har måttet lukke. I 2011 ses dog en stigning i branchens soliditet på ca. 5 pct. point. Som forbedringen i afkastgraden og egenkapitalforrentningen, kan det ligeledes være et resultat af den store fokus på tilpasningen af konceptet. Krisen har ifølge Jonas Wilstrup gjort, at de restauranter, der har formået at tilpasse sig, i dag har en mere solid forretning, hvilket stemmer overens med de forbedrede resultater, som ses gennem den treårige analyseperiode "Det handler i øjeblikket om at servere et godt måltid til en rimelig penge - der er fokus på value for money" - Jesper Uhrup Jensen, chefredaktør på Gastro 4 / 13
O V E R B L I K Perspektivering Udviklingen i branchen sammenholdes herunder med udviklingen i dansk økonomi og erhvervsliv. Som benchmark for resultaterne i branchen, er der i nedenstående tabel opstillet tre parametre, der viser udviklingen i branchen relativt til udviklingen i samfundet og det generelle erhvervsliv. Sammenligningsgrundlaget er henholdsvis Danmarks BNP samt Berlingske Business Magasins GULD1000 analyse af de 1000 største virksomheder i Danmark. Branchens performance kan ikke udelukkende udledes af nedenstående sammenligning, da der er faktorer, der gør, at nogle brancher har vikår der gør at deres indtjeningsevne er anderledes. Dansk BNP vækst Soliditetsgrad GULD1000 Soliditetsgrad analyse Afkastningsgrad GULD1000 Afkastningsgrad analyse Nøgletalsoverblik 2009 2010 2011-5,8% 1,3% 0,8% 38,7% 40,8% 40,0% 31,2% 29,6% 34,6% 4,8% 7,4% 7,1% 1,9% 4,3% 5,2% 44% 6% 8% 17% 12% 13% K/S Skovshoved Hotel af 2003 Falsled Kro K/S Molskroen (Drevet af BF af 15/2 2013 A/S) Fakkelgaarden A/S Vendia Gourmet, Hjørring Graf: Oversigt over de 5 største virksomheder i analysen i forhold til resten, fordelt ud fra størrelsen af deres aktivmasse. Branchekoncentration Ovenstående diagram illustrerer branchens koncentration målt på aktivmasse i forhold til resten af branchen. Såfremt de fem største aktører udgør en stor del af branchen, vidner det om en branche, der er forholdsvist domineret af enkeltaktører. Det har selvfølgelig betydning for konkurrencesituationen, stordriftsfordele mv. Det modsatte er tilfældet, såfremt de fem største ikke er dominerende. Nedenstående tabel viser udvalgte nøgletal samlet for hele analysen fordelt på år. Derudover viser tabellen udviklingen fra sidste år til i år. Tabellen kan bruges til at få et overblik over den samlede branchesituation samt udviklingen heri. Ved sammenligning af nøgletallene med andre brancher, er det vigtigt at være opmærksom på, at der brancher imellem kan gælde særlige forhold, der påvirker indtjeningsgrundlaget. For et mere detaljeret indblik i udviklingen i branchens virksomheder samt baggrunden herfor henvises til regnskabsanalysen på virksomhedsniveau i de tilhørende excelark. Se afsnittet "Vækstanalyse" for en oversigt over udviklingen i branchen over hele perioden. Nøgletal for branchen (i mio. kr.) Bruttofortjeneste Driftsresultat Resultat før skat Årets resultat Aktiver Egenkapital Soliditet Afkastningsgrad Forrentning af egenkapital 2009 2010 2011 Udv. 09 til 10 Udv. 10 til 11 Udv. alle 3 år 179 191 204 6% 7% 14% 6 15 18 142% 24% 199% -5 7 10 N/A 49% N/A -4 4 6 N/A 30% N/A 342 349 364 2% 4% 6% 107 103 126-3% 22% 18% 31,2% 29,6% 34,6% -1,6 % point 5,0 % point 3,4 % point 1,9% 4,3% 5,2% 2,4 % point 0,9 % point 3,2 % point -4,4% 6,7% 9,1% 11,1 % point 2,4 % point 13,5 % point Hvornår et nøgletal er "godt" er svært at sige. Det afhænger af de underliggende indtjeningsvilkår som eksempelvis kravet til kapitalinvesteringer som fabrikker mv. Negative nøgletal er dog altid dårligt. Når ovenstående tabel læses er det vigtigt at være opmærksom på, at jo større aktører der er i branchen, jo mere upræcis er tabellen, da de store aktører udgør en større vægt. Det er derfor vigtigt at se på rangeringstabellerne på henholdsvis side 7 og 9 for at få det fulde overblik. 5 / 13
A F K A S T O G S O L I D I T E T Afkastningsgrad og soliditet er to meget benyttede nøgletal. Det kommer sig af, at de begge er gode til at illustrere hver sin effekt. Hvornår en afkastningsgrad eller soliditet er "god" varierer fra branche til branche. En sammenholdning mellem afkastnings- og soliditetsgrad er med til at vise, hvordan sundhedstilstanden i en virksomhed er, da den sammenholder konkursrisiko med indtjening. Til perspektivering benyttes gennemsnittet fra Berlingskes GULD 1000 analyse over de 1000 største virksomheder i Danmark. 40% 35% 30% 25% 31% 30% 35% Hvis en virksomhed har både høj afkastningsgrad og soliditet, har den et godt indtjeningspotentiale og god sikkerhed. Hvis afkastningsgraden er høj, men soliditeten lav, tjener virksomheden penge, men der kan være behov for konsolidering. Hvis afkastningsgraden er lav, men soliditeten høj, er virksomheden sikker nok, men tjener ikke penge. Hvis både afkastningsgrad og soliditet er lav, tjener virksomheden ingen penge, og der er risiko for konkurs. 20% 15% Afkastningsgrad (seneste regnskabsår) Under 7 pct. Over 7. pct 10% 5% 0% 5% 4% 2% 2009 2010 2011 itet (seneste Solidi Over 41. pct. Under 41 pct. 20,6 pct. 14,7 pct. 32,4 pct. 32,4 pct. Afkastningsgrad Soliditet Graf: Oversigt over analysens samlede afkastningsgrad og soliditet. Afkastningsgrad er et nøgletal, der viser virksomhedens evne til at tjene penge på den kapital, der er investeret i virksomheden. Jo højere en afkastningsgrad, jo bedre er virksomheden til at forvalte den indskudte kapital. Afkastningsgraden beregnes ud fra virksomhedens primære resultat, hvorfor der vil være poster som fx renter og skat, som beregningen ikke tager hensyn til. En virksomhed kan således have en positiv afkastningsgrad selvom de har underskud på bundlinjen. Nøgletallet er meget velegnet til at udtrykke, hvor god virksomheden er til at tjene penge på den primære drift, altså på virksomhedens kerneaktivitet(er). Soliditet er et nøgletal, der kan bruges til at sige noget om, hvor godt rustet en virksomhed er til fx at modstå en økonomisk krise og dermed en indikator for virksomhedens risiko for at gå konkurs. Derudover kan nøgletallet også sige noget om, hvor meget af virksomheden, der er selvfinansieret, og hvor meget der er finansieret via fx lån. Jo større soliditet, jo mindre har virksomheden lånt af penge. En høj soliditet er derfor godt, da virksomheden derved har lave omkostninger til renteudgifter. Omvendt kan virksomheder trække renteomkoostninger fra i skat, hvorfor en soliditet på 100% ej heller er optimalt. Det optimale niveau varierer fra virksomhed til virksomhed. I ovenstående diagram er andelen af virksomheder i analysen med høj afkastningsgrad og soliditet angivet i den grønne boks. De to gule bokse angiver andelen, hvor afkastningsgrad og soliditet er hhv. høj og lav, mens den røde boks angiver andelen af virksomheder, hvor såvel afkastningsgrad som soliditet er lav. Som referenceværdier for de enkelte bokse er anvendt gennemsnitlige værdier fra GULD1000. Der bør tages forbehold for, at der brancher imellem kan gælde særlige forhold, der påvirker niveauet for afkastningsgrad og soliditet i den enkelte branche. HER "Det går lidt bedre for de danske restauranter, men træerne vokser ikke ind i himlen" - Jonas Wilstrup, politisk direktør i Horesta 6 / 13
A F K A S T - R A N G E R I N G Nr. Virksomhed 1 KIIN ApS 38% 62% 63% 1 0 2 Villa Vest, Lønstrup 34% N/A -5% 33 31 3 Grønbech Gastronomi ApS 33% 60% 54% 15 12 4 Noma af 2003 ApS 32% 73% 46% 5 1 5 Restaurant Sletten ApS 32% 106% 35% 2-3 6 Enomania ApS 31% 98% 37% 3-3 7 Le Sommelier Bredgade 63-65 ApS 29% 94% 15% 6-1 8 Hotel Frederiksminde ApS 25% 132% 23% 16 8 9 Umami ApS 24% 64% 24% 30 21 10 Formel B af 2003 ApS 17% 104% 29% 12 2 11 Restaurant Mêlée (Jensen, Rauhe & Sidor ApS) 17% 95% 21% 9-2 12 Kødbyens Fiskebar (FLT 100 KBH ApS) 16% 191% 11% 18 6 13 Restaurant Kong Hans Kælder A/S 14% 54% 28% 21 8 14 Søren K (DKB ApS) 13% 51% 28% 10-4 15 Restaurationen ApS 12% 22% 32% 13-2 16 Famo ApS 11% 16% 73% 4-12 17 Prémisse ApS 9% 23% 33% 7-10 18 Restaurant Kanalen Christianshavn ApS 9% 25% 55% 8-10 19 Frederikshøj ApS 9% 31% 21% 11-8 20 Restaurant Rudolf Mathis ApS 8% 23% 19% 14-6 21 Strandgaarden Badehotel ApS 8% 90% 3% 17-4 22 Era Ora A/S 5% 8% 13% 22 0 23 Vendia Gourmet, Hjørring 3% 5% 51% 24 1 24 Tinggården A/S 3% 3% 30% 20-4 25 Munkebo Kro (Friday Food ApS) 3% 1% 47% 23-2 26 Falsled Kro K/S 1% 0% 69% 26 0 27 K/S Skovshoved Hotel af 2003 0% -14% 21% 27 0 28 Restaurant Koch (Van Koch ApS) -1% -6% 25% 28 0 29 Molskroen (Drevet af BF af 15/2 2013 A/S) -4% -62% 12% 29 0 30 Saison Food ApS -5% -16% 51% 31 1 31 Mielcke & Hurtigkarl ApS -6% N/A -42% 25-6 32 Fakkelgaarden A/S -9% -397% 16% 32 0 33 1. Th. ApS -12% -24% 46% 19-14 34 Sohngaardsholm Slot ApS -27% N/A -73% 34 0 Afkastningsgrad Egenkapitalforrentning Soliditet Rangering sidste år Udvikling Note: Nøgletal i tabellen er 2-årige gennemsnit. Tabellen er rangeret efter afkastningsgrad. 7 / 13
I N D T J E N I N G S A N A L Y S E Indtjeningen i virksomhederne i denne analyse måles på egenkapitalforrentning samt bruttoresultat, driftsresultat og årsresultat. 10% 8% 9% Egenkapitalforrentning Egenkapitalforrentningen illustreres bedst, såfremt den sættes over for afkastningsgraden. Hvor afkastningsgraden viser virksomhedens evne til at tjene penge i forhold til den samlede kapital, der er investeret i virksomheden (herunder fremmedkapital), viser egenkapitalforrentningen virksomhedens evne til at tjene penge på den kapital, der er indskudt af ejerne. Det er relevant at være opmærksom på, at såfremt der i branchen er foretaget store investeringer i fabrikker eller lignende, kan dette medføre en lavere forrentning. Grafen til højre viser gennemsnittet for branchen. For en detailanalyse på virksomhedsniveau henvises til rangeringen på side 7 samt den tilhørende regnskabsanalyse. 6% 4% 2% 0% -2% -4% -6% 7% 5% 4% 2% -4% 2009 2010 2011 Egenkapitalforrentning Afkastningsgrad Graf: Oversigt over analysens samlede egenkapitalforrentning og afkastningsgrad. Resultat 250 200 150 179 191 204 100 50 0-50 6 15 4 18 6-4 2009 2010 2011 Bruttofortjeneste Driftsresultat Årets resultat Graf: Oversigt over analysens samlede bruttofortjeneste, driftsresultat og årets resultat i millioner. Bruttofortjeneste, driftsresultat og årets resultat er udtryk for en nedbrydning af virksomhedens resultatposter i regnskabet. Med udgangspunkt i virksomhedens samlede omsætning fratrækkes i den nævnte rækkefølge en række poster. Jo lavere niveau fra omsætningen mod resultatet, jo flere poster er inkluderet. Positive resultater er selvsagt godt, men niveauet herfor og forholdet mellem de tre resultatposter kan variere fra branche til branche afhængig af vilkårene for at drive virksomhed i den pågældende branche. 8 / 13
B R U T T O F O R T J E N E S T E - R A N G E R I N G Nr. Virksomhed 1 Noma af 2003 ApS 20.030 4.317 3.018 1 0 2 Søren K (DKB ApS) 11.254 449 343 6 4 3 Falsled Kro K/S 10.823 313 12 2-1 4 Umami ApS 10.656 1.955 1.415 9 5 5 KIIN ApS 10.506 2.101 1.588 10 5 6 Era Ora A/S 10.428 736 164 4-2 7 K/S Skovshoved Hotel af 2003 10.046 195-1.495 5-2 8 Famo ApS 9.952 494 344 3-5 9 Kødbyens Fiskebar (FLT 100 KBH ApS) 9.742 884 555 7-2 10 Le Sommelier Bredgade 63-65 ApS 9.407 2.081 1.458 8-2 11 Formel B af 2003 ApS 7.194 1.723 1.785 18 7 12 Molskroen (Drevet af BF af 15/2 2013 A/S) 6.491-2.327-5.590 11-1 13 Restaurant Kanalen Christianshavn ApS 6.428 500 439 12-1 14 Restaurant Kong Hans Kælder A/S 6.280 752 549 16 2 15 Hotel Frederiksminde ApS 5.732 1.423 1.066 19 4 16 Restaurant Sletten ApS 5.623 1.023 721 14-2 17 Frederikshøj ApS 4.868 200 99 15-2 18 Fakkelgaarden A/S 4.812-2.079-2.102 21 3 19 Saison Food ApS 4.585-619 -461 13-6 20 Grønbech Gastronomi ApS 4.454 1.703 1.275 33 13 21 Restaurant Rudolf Mathis ApS 4.152 124 4 17-4 22 Prémisse ApS 4.087 294 180 20-2 23 Vendia Gourmet, Hjørring 3.828 849 477 23 0 24 Mielcke & Hurtigkarl ApS 3.800-374 -617 22-2 25 Enomania ApS 2.790 417 265 25 0 26 Strandgaarden Badehotel ApS 2.518 717 62 24-2 27 Tinggården A/S 2.421 51-9 28 1 28 Villa Vest, Lønstrup 2.384 85 37 29 1 29 Restaurationen ApS 2.294 398 149 26-3 30 Sohngaardsholm Slot ApS 2.161-269 9 27-3 31 Restaurant Mêlée (Jensen, Rauhe & Sidor ApS) 1.937 226 163 30-1 32 1. Th. ApS 1.916-349 -256 31-1 33 Munkebo Kro (Friday Food ApS) 906 462 63 32-1 34 Restaurant Koch (Van Koch ApS) -8-8 0 60 26 Bruttofortjeneste Driftsresultat Resultat efter skat Rangering sidste år Udvikling Note: Rangeret efter bruttofortjeneste. Tallene er fra regnskabsåret 2011 og angives i t.kr. 9 / 13
V Æ K S T A N A L Y S E Vækstanalysen viser udviklingen i branchen de seneste 3 år i både procent og absolutte talværdier. Sammenholdt med den nuværende situation i branchen kan udviklingen heri fx anvendes i en sammenligning på virksomhedsniveau og dermed give indtryk af, hvordan en virksomhed klarer sig i forhold til branchen generelt. Udviklingen kan ligeledes være nyttig i vurderingen af forventningerne til fremtiden. Nedenstående diagram viser, hvor mange virksomheder, der har haft overskud hhv. underskud i de enkelte år. Ligeledes vises også, hvor mange virksomheder, der har formået at have overskud i den tre-årige analyseperiode. Regnskabstal Bruttofortjeneste Udv. 09-11 i procent Udv. 09-11 i tusind kr. 14,0% kr 25.078 Udviklingen i antallet af virksomheder med overskud og underskud er beskrivende for evnen til at drive virksomhed under branchens vilkår, der må antages at variere over tid. En stigning i antallet af virksomheder med overskud kan dermed indikere god tilpasningsevne og/eller forbedring af betingelserne for at drive virksomhed i branchen og vice versa. Endelig kan antallet af virksomheder med overskud for hele perioden fortælle noget om stabiliteten i branchen. Primært resultat Resultat før skat Årets resultat Aktivmasse Egenkapitalmasse 199,3% N/A N/A 6,3% 17,8% kr 12.284 kr 15.013 kr 10.158 kr 21.465 kr 19.044 Ovenstående tabel viser udviklingen fra starten af 40 analyseperioden til slutningen af analyseperioden. I tabellen er mellemliggende år taget ud for at vise de langsigtede forandringer. En grøn farvemarkering indikerer vækst, rød en 35 tilbagegang og gult, at der enten har været stilstand, eller at resultatet ikke findes. 30 7 9 12 Sammenholdning af tallene kan give værdifuld viden om branchen. En stigning i eksempelvis aktivmassen og 25 egenkapitalen er som udgangspunkt positivt, men er aktivmassen fx steget med 20% og egenkapitalmassen med 5%, 20 kan det være en indikation af, at branchen har optaget mere gæld til netop finansiering af investeringen i aktiverne. Dette vil alt andet lige medføre lavere soliditet og dermed større risici. 15 27 25 Tabellen kan dermed også være et stærkt værktøj i vurderingen af 22 de fremtidige forventninger. 10 18 5 0 2009 2010 2011 Alle tre år Overskud Underskud Graf: Antallet af virksomheder i hvert år med et resultat på over eller under nul samt antallet af virksomheder med overskud alle tre år. "Vi tror på nogle bedre år snart. Der er nogle udviklinger der peger på at tingene kan blive mere positive" - Jonas Wilstrup 10 / 13
R E G N S K A B S T A L Regnskabsposter Nettoomsætning Virksomhedens samlede indtægter Bruttofortjeneste Forskellen mellem virksomhedens salg og de direkte salgsomkostninger Primært resultat Overskuddet før renter, ekstraordinære poster, skat og afskrivninger Finansielle poster Renter, afkast og udbytte på værdipapirer Ekstraordinære indtægter/udgifter Indtægter eller udgifter der adskiller sig fra hovedaktiviteterne Resultat før skat Virksomhedens resultat for en regnskabsperiode før skat Skat Skattebetaling til staten Resultat efter skat Virksomhedens resultat efter skat Årets resultat Virksomhedens slutresultat Udbytte Udbetaling til ejerne, enten som dividende eller tilbagekøb af aktier Aktiver Genstande, beholdninger og rettigheder der tilhører virksomheden Egenkapital Ejernes andel af virksomhedens finansiering Minoritetsinteresser Kapitalandele der ejes af andre end koncernvirksomhederne Hensættelser Virksomhedens forpligtelser med usikkerhed omkring størrelse eller tid Kortfristet gæld Gæld der skal være afviklet eller refinansieret inden for 12 mdr. Langfristet gæld Gæld med en løbetid på over 12 mdr. N/A Tal ikke tilgængelige, eller beregning ikke mulig 11 / 13
Nøgletal Forrentning af egenkapital Formel Overskud før skat, målt i forhold til gennemsnitlig egenkapital. ROE = Resultat før skat / Egenkapitalmasse Afkastningsgrad Formel EBIT målt i forhold til virksomhedens gennemsnitlige aktiver. ROA = Primært resultat / Aktivmasse Markedsandel Formel Hvor stor en procentdel virksomhedens aktiver udgør i branchen. Markedsandele = Aktivmasse / Total Aktivmasse Soliditet Formel Egenkapital målt i forhold til de samlede aktiver Soliditet = Egenkapitalmasse / Aktivmasse Overskudsgrad Formel Forholdet mellem driftsresultatet og nettoomsætningen. EBITmargen = Driftsresultat / Netto omsætning 12 / 13
BERLI INGSKE RESE EARCH Berlingske Research er en enhed i Berlingske Media, der siden 1991 har udført rundspørger, undersøgelser og analyser både for koncernen og for eksterne aktører. Medarbejderne i Berlingske Research har en bred uddannelsesmæssig baggrund inden for de samfundsfaglige videnskaber. Udover 15 dygtige studerende, arbejder der uddannede journalister, økonomer, jurister og analytikere. Vi vil meget gerne høre fra Dem om, hvorvidt analysen har levet op til Deres forventninger, hvorfor De tilskyndes til at sende kommentarer, forbedringsforslag mv. til nedenstående kontaktoplysninger. På forhånd tak Berlingske Research Kontakt Berlingske Research Pilestræde 34 1147 København K Tlf.: 33 75 24 24 e-mail: research@berlingske.dk 13 / 13