Praktiske erfaringer med anvendelse af høj andel vedvarende græs til økologisk biogas

Relaterede dokumenter
HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Halmbaseret biogas status og perspektiver

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?

Gyllebaserede anlæg nu og i fremtiden: Overblik over biomasse, forbehandling, typer, driftsforhold og gasudbytte

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke

Halm og roetoppe en god madpakke til biogas

Sam-ensilering af halm og roetoppe (eller andre grønne biomasser) til biogas

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

Status vedr. forbehandlingsmetoder for halm til biogas Biogas2020, 8. november 2017

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

produktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs

Tilgængelige biomasser og optimal transport. Bedre ressouceudnyttelse til biogas i slam- og gyllebaserede anlæg Temadag den 5.

BIOENERGYFARM - WORKSHOP. Biogas anlæg i Nørager Hobro - området. Stenild Forsamlingshus 26. oktober 2016

EKSTRUDERING AF FAST PLANTEBIOMASSE. Teknologi, som kan bidrage til en bæredygtig og rentabel biogasproduktion

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet?

Restprodukter ved afbrænding og afgasning

Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen.

Kom godt i gang med biogasanlæg. Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar Produktchef Ole Grønbæk

Økonomien i biogas hænger det sammen? Søren Lehn Petersen AgroTech Vejle 2. marts 2011

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017

Resultatkontrakt. Vedrørende demonstrationsprojekterne:

remtidens biogas med høj tørstof

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Resultatkontrakt. Vedrørende demonstrationsprojekterne:

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Biogas som økologisk columbusæg

DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale ( )

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.

Biogas - en mulighed for fjerkræ

Markforsøg med afgasset gylle

Hvad er Biogas? Knud Tybirk

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå

Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017

Omsættelig tørstof (VS) VS/TS % Gasproduktion ved lav/høj TSinterval Type husdyrgødning. Tørstof (TS) % VSL pct af VS

Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning

Afslutningsrapport marts 2013 Resultatkontrakt

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Biogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev

Intern rapport. Anvendelse af halm i biogasanlæg og muligheder for at øge energiudnyttelsen A A R H U S U N I V E R S I T E T

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard:

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Proteinudnyttelse i græs

FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV

Biomasse. fra marginale jorder til. S l 1

Møde 4. marts Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

KILDESEPARERING I SVINESTALDE

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Halm i biogas en win-win løsning

Mobile og stationære briketteringsanlæg Halm en u udnyttet ressource Hvorfor halmbriketter? Mobile og stationære halmbriketteringslinjer

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket Tang til energi. Annette Bruhn. PhD forsker projektleder.

Biogas muligheder og begrænsninger. 29. februar 2013 Michael Støckler Bioenergichef, VFL


IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Temadag i Brancheforeningen for Biogas 2. marts 2015


Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde v/ Jens Larsen JL@gefion.dk Mobil:

Biogas 2020 Skive, 8. november Biomasse. - mængde og potentialer. Bruno Sander Nielsen. Foreningen Biogasbranchen

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?

Biogaspotentialet i græspulp og restvæske fra et grønt bioraffinaderi

Botaniske undersøgelser 2014 Af Johanne Fagerlind Hangaard

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?

Pile- og poppelflis kan nemt implementeres i eksisterende kraftvarmeforsyning. Hvad er potentialer og barrierer?

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS

Formål med behandling af husdyrgødning

Besigtigelse (tidl. amtslige data)

Biogas. Fælles mål. Strategi

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Transkript:

Praktiske erfaringer med anvendelse af høj andel vedvarende græs til økologisk biogas Henrik Bjarne Møller, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet

Avendelse af græs fra vedvarende arealer til biogas AU historik 2006 2008 2010 Forskningsbevillinger DJF innovations bevilling: Bæredygtige metoder til genopretning og pleje af engarealer via høst af biomasse til biogasanlæg. DJF innovations bevilling: Høst af engbiomasse med henblik på energiproduktion og nedsat næringsstofudledning DJF indgår i CBMI projekt om afgrøder og forbehandling DJF indgår i regions projekt om økobiogas Dokumentation af effekt og miljø Effekter Landbrugsmæssig politisk interesse for anvendelse af enge til energi/miljø 2 2012 2014 Agrotech og AU får EU milder: BioM AU-DJF får 2 EUDP projekter med forbehandling: ekstruder, Briket presse AU-DJF anvender midler til udvikling af høst, lagring og optimering af biogas proces til græs Baltic compass støtter forbehandling AU-DJF investerer i nyt forbehandling og indfødning af enggræs Anvendelse af græs og halm i praksis??

Avendelse af græs fra vedvarende arealer til biogas - Fase 1 3

Avendelse af græs - Fase 1

BMP IVOS NDF Minimum 51.0 31.8 40.4 Maximum 405.6 73.3 70.7 Mean 287.5 56.3 59.0 Gaspotentialer- Fase 1 Meget stor variation Alle arealer er forskellige Deschampsia cespitosa Diverse sward Diverse, but a substantial amount of Lolium perenne and some Agropyron repens Diverse, but a substantial amount of Lolium perenne and some Juncus effusus Diverse, but dominated by Holcus lanatus Diverse, but substantial amount of Agrostis stolonifera and Festuca rubra Diverse, but substantial amount of Agrostis stolonifera and Juncus effusus Diverse, but substantial amount of cares sp. Diverse, but substantial amount of Festuca rubra Diverse, but substantial amount of Festuca rubra and Lolium perenne Diverse, but substantial amount of Festuca rubra and Poa trivialis Diverse, but substantial amount of Holcus lanatus Diverse, but substantial amount of Juncus effusus Diverse, but substantial amount of Juncus effusus and Festuca rubra Diverse, but substantial amount of Juncus effusus and Holcus lanatus Diverse, but substantial amount of Juncus effusus and Lolium perenne Diverse, but substantial amount of Juncus effusus and Trifolium repens Diverse, but substantial amount of Lolium perenne Diverse, but substantial amount of Lolium perenne and Holcus lanatus Diverse, but substantial amount of Lolium perenne and Juncus effusus Diverse, but substantial amount of Lolium perenne and Taraxacum officinale Diverse, but substantial amount of Lolium perenne, and some Juncus effusus Diverse, but substantial amount of Taraxacum officinale and Juncus effusus Diverse, but substantial amount of Taraxacum officinale and Lolium perenne Diverse, but substantial amount of Trifolium repens and Lolium perenne Dominated by Agropyron repens and Poa trivialis Dominated by Agrostis stolonifera with Phallaris and Glyceria fluitans Dominated by Alopecurus geniculatus, Poa pratensis and Phallaris Dominated by Deschampsia cespitosa Dominated by Deschampsia cespitose and Agropyron repens Dominated by Deschampsia cespitose and Festuca rubra Dominated by Deschampsia cespitose and Glyceria fluitans Dominated by Deschampsia cespitose and Holcus lanatus Dominated by Deschampsia cespitose and Poa pretensis Dominated by Deschampsia cespitose with a substantial amount of Juncus effusus Dominated by Elytrigia repens and Phallaris Dominated by Festuca rubra and Agrostis stolonifera Dominated by Festuca rubra and Poa pratensis Dominated by Festuca rubra, Holcus lanatus and Deschampsia cespitose Dominated by Glyceria maxima and carex sp. (also some phallaris) Dominated by Glyceria maxima and Juncus effusus Dominated by Glyceriea fluitans and Deschampsia cespitose Dominated by Holcus lanantus and Ranunculus repens Dominated by Holcus lanatus (also some Taraxacum officinale and Agropyron repens) Dominated by Holcus lanatus and Deschampsia cespitose Dominated by Holcus lanatus and Phallaris Dominated by Holcus lanatus, Poa trivialis and Phallaris Dominated by Holcus lanatus, Taraxacum officinale and Lolium perenne Dominated by J. articulatus with Holcus lanatus Dominated by Juncus effusus Dominated by Juncus effusus (also some Glyceria maxima and Phallaris)

Gaspotentialer 2009 2011 Arealer der har været ude af drift I mange år er ofte domineret af lysesiv Lysesiv

Anvendelse af NIR til nærringsstofbestemmelse fra vedvarende arealer N (% af TS) P (% af TS) K (% af TS) n 212 212 174 Min 0.46 0.08 0.177 Max 3.25 0.56 1.889 Mean 1.71 0.20 0.75 S. Dev 0.59 0.07 0.39 R 2 0.82 0.65 0.88 1. God til N og K (R 2 =0,88 og 0,8) 2. Mindre god til P (R 2 =0,59 7

Høst og lagring BioM projektet Snitning Presning Presning Læsning Aflæsning Lagring

Projektering og etablering af ny økolinje Ny reaktor skrinlægges Tør indfødning bliver en del af Kravsspecifikationen efter kuldsejlede forsøg med opblanding i gylle med høj andel græs Etablering af ny reaktor må skrinlægges, Ørum springer fra som gasaftager mulighed for delvis økodrift undersøges 2012: Plantedirektorat godkender

Høst i Nørreådalen >200 ha Etablering af leverandør Forening 2012 og kontrakter Priser Pris kobles op på prisen for majs. Minimum 0,52 kr/kg TS for engbiomasse. Gylle og dybstrøelse indgår som råvare uden betaling. Leverandørforening får gødning Uden afregning.

Høst og lagring År Skårlægning Presning Lagring Tørstof Skårlægning Presning Lagring Tørstof Pris 2009 2m bugseret Rundballe boogieaksel Ingen overdækning 40-60% Let maskine brugbar på meget våde arealer God bæreevne brugbar på meget våde arealer Tårnstakning minimerer pladsbehov Stort tørstoftab Ikke beregnet 2010 6 og 9 m bugseret Rundballe boogieaksel Pomi rundballewrap Ca 85% Middeltung maskine brugbar på våde arealer Som 2009 Rundballe pølse meget pladskræv-ende Minimalt tørstoftab 0,71 DKK/kg TS 2011 6 og 8 m butterfly Rundballe enkeltaksel+ minibig Pomi rundballewrap+ stakwrap Ca 85 % Tung maskine Dybe spor + fastkørsel i våde områder Minibig = tung maskine kun brugbar på tørre arealer Minibig i stakwrap min. pladsbehov. Rundballestak med presenning meget arbejdskrævend e Acceptabelt tørstoftab 0,54 DKK/kg TS 2012 9m butterfly Rundballe enkeltaksel Ingen overdækning 70-85% Som 2011 Acceptabel bæreevne. Brugbar på våde arealer Minimeres. Max biomasse høstes direkte til bioforgasning Tørstoftab vs arb. behov acceptabelt 0,45 DKK/kg TS 2013 9m butterfly Rundballe Big/minibig Ingen overdækning >80% Som 2011 Tørstoftab vs arb. behov acceptabelt?? 2014 9m butterfly Rundballe Big/minibig Ingen overdækning >80% Som 2011 Tørstoftab vs arb. behov acceptabelt??

Biogas research plant Fuldskala forbehandling Extruder Briket presse Fullscale plant 1,200 m3 digester, 22,000 tonnes manure) 4,100 tonnes straw, Grass and maize Fast indfødning >1.7 mill. m3 biogas 3,223 MWh el 6,200 MWh varme

Håndtering og forbehandling af græs/halm Våd-linie (20-80% DM) Lagring Indfødning Tør-linie (>80% DM) Forbehandling Afgasning

Skift fra majs til græs og fiberrigt materiale In warm periods dosing of solid material is reduced due to lack of gas sale

Biomasse Foulum biogas anlæg

Forbehandling af ligno-cellulose Forbehandling Mekanisk Kemisk Teknologi Brikettering Macerering Extrudering Syre (eddike syre, Svovl syre, Base (KOH, NaOH) Ubehandlet Macerering Brikettering Extrudering

Gas potentiale halm/græs effekt af brikettering/extrudering 17

Gas potentialer i halm/græs innoculum spiller en stor rolle 400 BMP i halm BMP [L STP CH 4 /kgvs added ] 300 200 100 0 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 day Horsens (35oC) Bånlev (35oC) Foulum (53oC) Thorsø (53oC) 18

Gas potentiale effekt af brikettering og syre/base 19

Forbehandling Energi forbrug 160 Energy consumption Kwh/tonnes freshmatter 140 120 100 80 60 40 20 0 20 30 40 50 60 70 80 90 Dry-matter (%) Extrudation Mixing/dosing Total extrudation Briqeting Mixning/dosering Extrudering 20 Balle åbner Hammermølle Brikettering

21 Energi balance ved forbehandling

Økonomi ved anvendelse af tør græs

Foulum biogas plant primær og efter afgasning Thermophilic Thermophilic/mesophilic + 37% 0,5-5 m3/ton Thermophilic 53 o C HRT=13 days Mesophilic 25-30 o C HRT=40 days Psycrophilic 10-20 o C HRT=40 days Psycrophilic 0-20 o C HRT=100 days

Gødningsvirkning økologernes drivkraft Udbytte, hkg pr. ha 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 0 40 80 120 160 200 240 Kg N pr. ha Vårbyg Svinegylle Kvæggylle Afgasset enggræs Afgasset lupin Gylle, svin Gylle, kvæg Afgasset enggræs Afgasset lupin Tørstof, pct. 5,6 7,3 6,5 3,0 Total-N, kg/ton 6,0 3,3 3,8 3,0 NH 4 -N, kg/ton 4,5 1,5 2,0 1,9 P, kg/ton 1,1 0,5 0,6 0,4 K, kg/ton 3,4 4,4 2,3 1,9 NH 4 -N andel af total N, pct. 75 45 53 63 ph 7 7 7 7,5

Konklusioner Græs fra naturarealer er en interessant biomasse til at øge gaspotentialet på gylle baserede anlæg. Hvis græs kan leveres til en pris på op til 0,55 kr kg/ts kan græs konkurrere med majs til 1 kr/kg TS. Positiv økonomi i leverandørkæden forudsætter værdisætning af den økologiske gødning og/eller andre positive miljøeffekter. Ved kort opholdstid anbefales efterafgasning Forbehandling har en positiv effekt på håndtering/omrøring/gasudbytte Mekanisk og kemisk forbehandling kan kombineres med brikettering Foulum biogas anlæg har gennemført en succesfuld omlægning fra majs til vedvarende græs. Afgasset græs har høj værdi for økologer og kan medvirke til at økoligsk planteavl kan frigøres fra konventionel svineproduktion.

Tak for opmærksomheden 26