Bernhard Gomard & Michael Kistrup Civilprocessen 7. udgave
Bernhard Gomard & Michael Kistrup Civilprocessen 7. udgave/1. oplag C Karnov Group Denmark A/S, København 2013 ISBN 978-87-619-3413-0 Omslag: Axel Surland, Ljungbyhed Sats og tryk: Zeuner Grafisk, Odder Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder forbeholdes.
Forord 5 Afsnit I: Civilprocessens emnekreds og grundprincipper 19 Kapitel 1: Civilprocessen som juridisk disciplin 21 1.1. Processuel og materiel ret 21 1.2. Civilproces og anden procesret 25 1.3. Civilprocessens grundprincipper 26 Kapitel 2: Domstolenes (den dømmende magts) statsretlige stilling 31 2.1. Domstolenes forhold til lovgivningsmagten 31 2.2. Domstolenes forhold til forvaltningen 34 2.2.1. Begrebet domstole 34 2.2.2. Materiel afgrænsning af dømmende myndighed 36 2.3. Domstolskontrol med forvaltningen 38 2.4. Den europæiske Menneskerettighedskonvention 44 2.5. Domstolenes opgaver uden for den egentlige retspleje 46 Kapitel 3: Civilprocessens lovgrundlag 51 3.1. Retsplejeloven 51 3.2. Intertemporal procesret 54 3.3. Retsafgiftsloven 55 3.4. Færøerne og Grønland 58 Afsnit II: Domstolene, dommerne og advokaterne 61 Kapitel 4: Domstolenes organisation 63 4.1. Oversigt 63 4.1.1. Domstolene 63 4.1.2. Appel og kompetence 69 4.1.3. Dommere, retsassessorer og dommerfuldmægtige 73 4.2. De almindelige domstole 77 4.2.1. Begrebet en almindelig domstol 77 4.2.2. Byretterne 78 4.2.3. Landsretterne 83 4.2.4. Højesteret 85 4.3. Særlige domstole 87 4.3.1. Sø- og Handelsretten 92 4.3.2. Den særlige Klageret 92 4.3.3. Andre særlige domstole 93 4.4. Ekstraordinære domstole 96 Kapitel 5: De almindelige domstoles saglige kompetence 98 5.1. Hovedpunkterne i reglerne om saglig kompetence 98 5.2. Byretternes kompetence i civile sager 100 5.3. Henvisning af sag fra byret til landsret 101 5.3.1. Henvisning til landsret på grund af sagens principielle karakter 101 5.3.2. Henvisning til landsret som det mest hensigtsmæssige 104 5.3.3. Formelle spørgsmål i forbindelse med henvisning til landsret 104 5.4. Sager af mindre økonomisk værdi 108 7
Kapitel 6: De almindelige domstoles stedlige og internationale kompetence 112 6.1. Begreberne stedlig og international kompetence 112 6.2. Hjemting 115 6.2.1. Fysiske personer 115 6.2.2. Juridiske personer 120 6.3. Undtagelsesværneting (supplerende værneting, specielle kompetenceregler) 124 6.3.1. Almindelige regler om undtagelsesværneting 124 6.3.2. Sager mod erhvervsdrivende 125 6.3.3. Sager om fast ejendom 127 6.3.4. Opfyldelsesværneting 129 6.3.5. Deliktsværneting (fornærmelsesværneting) 132 6.3.6. Forbrugerværneting 134 6.4. Værneting efter Bruxelles I-forordningen 135 6.4.1. Bruxelles I-forordningen tilblivelse og ikrafttrædelse 135 6.4.2. Bruxelles I-forordningens anvendelsesområde 137 6.4.3. Undtagelsesværneting (supplerende værneting, specielle kompetenceregler) efter Bruxelles I-forordningen 140 6.5. Internationalt værneting uden for Bruxelles I-forordningens (og Luganokonventionens) område 153 6.5.1. International kompetence efter almindelige regler om stedlig kompetence 153 6.5.2. Særlige internationale værnetingsregler uden for Bruxelles I-forordningen 154 6.6. Domstolenes internationale kompetence i særlige typer af sager 163 6.7. Værnetingsaftaler 165 6.7.1. Baggrunden for brug af værnetingsaftaler 165 6.7.2. Reglerne i Rpl om værnetingsaftaler 166 6.7.3. Særlige regler om internationale værnetingsaftaler 170 6.7.4. Bruxelles I-forordningen 171 6.8. Kumulation 173 Kapitel 7: Dommeres, retsassessorers og dommerfuldmægtiges tjenstlige stilling 174 7.1. Udnævnelse og konstitution 174 7.1.1. Juridiske fagdommere 174 7.1.2. Sagkyndige meddommere 180 7.1.3. Dommerfuldmægtige og retsassessorer 181 7.2. Ansvar for udøvelsen af dommergerningen 183 7.2.1. Disciplinæransvar 183 7.2.2. Strafansvar 186 7.2.3. Erstatningsansvar 187 7.3. Afskedigelse 189 Kapitel 8: Inhabilitet (habilitetsmangel) 191 8.1. Begreberne almindelig og speciel habilitet 191 8.2. Almindelig habilitet 192 8.3. Speciel habilitet 193 8.3.1. Inhabilitetstilfældene 193 8.3.2. Speciel inhabilitets betydning for en afsagt dom eller kendelse 202 Kapitel 9: Advokaterne 203 9.1. Almindelig orientering 203 9.2. Betingelserne for erhvervelse af advokatbeskikkelse 206 9.3. Ophør af retten til at udøve advokatvirksomhed 211 8
9.3.1. Deponering 211 9.3.2. Betalingsstandsning, konkurs og umyndiggørelse 212 9.3.3. Sindssygdom 212 9.3.4. Strafbart forhold 212 9.3.5. Gæld til det offentlige 213 9.4. Advokaters møderet 213 9.5. Advokaters stilling i den civile retspleje 218 9.5.1. Retten til at være selvmøder 218 9.5.2. Advokaters eneret. Retten til at møde for andre. Møde ved nærtstående og ansatte 220 9.5.3. Anden juridisk bistand end udførelse af retssager 223 9.5.4. Pligt til at påtage sig retssager 225 9.5.5. Advokatsalærer 225 9.6. Advokatsamfund, advokatpligter og disciplinæransvar 228 9.6.1. Advokatsamfundet 228 9.6.2. Advokatpligter 230 9.6.3. Disciplinæransvar 231 9.7. Strafansvar 234 9.8. Advokatansvar og Erstatningsfonden 234 9.9. Advokatfuldmægtige 237 Afsnit III: Sagsbehandlingen i 1. instans 239 Kapitel 10: Almindelig orientering om sagsbehandlingen 241 10.1. Fremstillingens plan 241 10.2. Påstande, anbringender og beviser 241 10.3. Forberedelse og hovedforhandling 243 Kapitel 11: Sagens forberedelse ved indlevering og forkyndelse af stævning 248 11.1. Sagens forberedelse 248 11.2. Sagens anlæg 250 11.3. Stævningens forkyndelse (tingfæstning) 258 11.4. Inkamination og deduktion 260 11.5. Stævningens indhold og forkyndelse 260 11.5.1. Stævningens indhold og bilag 260 11.5.2. Forkyndelse 275 11.5.3. Stævnevarsel 285 Kapitel 12: Sagens forberedelse efter stævningens forkyndelse 286 12.1. Grundprincipper 286 12.2. Forberedelse af byretssager og Sø- og Handelsretssager 294 12.3. Forberedelse af sager af mindre værdi (småsagsprocessen) 304 12.4. Udsættelse 308 Kapitel 13: Hovedforhandling 311 Kapitel 14: Inddragelse af nyt processtof i sagen. Koncentrationsmaksime og præklusion 323 14.1. Problemstillingen 323 14.2. Retsplejelovens præklusionsregler 325 14.3. Norsk og svensk ret 336 14.4. Baggrunden for koncentrationsmaksimen 337 14.5. Præklusion i retspraksis 339 9
Kapitel 15: Udeblivelse 342 15.1. Almindelig orientering. Plan for fremstillingen 342 15.2. Begrebet»udeblivelse«i Retsplejelovens udeblivelsesregler 346 15.3. Dispositive sager 351 15.3.1. Udeblivelse inden det forberedende møde 351 15.3.2. Udeblivelse under den senere del af forberedelsen 360 15.3.3. Særlige spørgsmål om udeblivelse under forberedelsen 364 15.3.4. Udeblivelse fra hovedforhandlingen 368 15.4. Indispositive sager 371 15.4.1. Faderskabssager 371 15.4.2. Værgemålssager 371 15.4.3. Ægteskabs- og forældremyndighedssager 372 15.4.4. Administrativ frihedsberøvelse 373 15.5. Appel og genoptagelse 374 15.5.1. Appel 374 15.5.2. Genoptagelse 376 15.5.3. Genoptagelse i faderskabssager 382 Kapitel 16: Sagens ophævelse 383 16.1. Begrebet ophævelse af sagen 383 16.2. Hvornår kan en sag hæves 383 16.3. Sagsomkostninger og fristafbrydelse 385 Afsnit IV: Parterne og proceskravet 387 Kapitel 17: Parter, partshabilitet og procesfuldmagt 389 17.1. Begrebet en part (procespart) 389 17.2. Partshabilitet 392 17.2.1. Begrebet partshabilitet 392 17.2.2. Fysiske personer 393 17.2.3. Juridiske personer 394 17.3. Proceshabilitet 397 17.4. Udlændinges stilling som part i en proces 405 17.5. Procesfuldmagt (rettergangsfuldmagt) 408 17.5.1. Indledning 408 17.5.2. Stiftelse og ophør 409 17.5.3. Indhold 410 17.5.4. Partens stilling 413 17.5.5. Substitution 413 17.5.6. Bevis for procesfuldmagt 414 Kapitel 18: Formalitet og realitet 415 18.1. Begrebsbestemmelser 415 18.2. Sondringens betydning 419 Kapitel 19: Proceskravets formål 433 19.1. Retsbeskyttede formål 433 19.2. Privat håndhævelse af den offentligretlige reguleringslovgivning 438 19.3. Midlertidige afgørelser 444 19.3.1. Formålet med den midlertidige afgørelse og forum for afgørelsen 445 19.3.2. Sagens behandling 447 19.3.3. Den midlertidige afgørelse 451 10
Kapitel 20: Krav om anerkendelse og om fuldbyrdelsesgrundlag 457 20.1. Begreberne anerkendelsesdom og fuldbyrdelsesdom, konstaterende dom og konstitutiv dom (statusdom) 457 20.2. Betingelserne for fuldbyrdelsesdom 462 20.3. Betingelserne for anerkendelsesdom 466 20.3.1. Formålet med eller interessen i at opnå anerkendelsesdom 466 20.3.2. Betingelser for realitetsbehandling (admittering) af anerkendelsessøgsmål 467 20.3.3. Anerkendelsessøgsmål som ikke kan påkendes i realiteten 480 20.3.4. Begrebet»retlig interesse«480 20.4. Isoleret bevisoptagelse 482 Kapitel 21: Objektiv kumulation 489 21.1. Sager med en flerhed af krav og af parter 489 21.2. Oprindelig, objektiv kumulation fra sagsøgerens side 493 21.3. Efterfølgende, objektiv kumulation fra sagsøgerens side 497 21.4. Modkrav (objektiv kumulation fra sagsøgtes side) 498 Kapitel 22: Subjektiv kumulation 506 22.1. Definition og anvendelse af subjektiv kumulation 506 22.2. Oprindelig subjektiv kumulation 507 22.2.1. Betingelserne for objektiv kumulation skal være opfyldt 507 22.2.2. Rettens kompetence og procesmåden 507 22.2.3. Sammenhæng mellem kravene 509 22.2.4. Behandlingen af sager med flere parter 511 22.3. Adcitation 512 22.3.1. Adcitation fra sagsøgeren 512 22.3.2. Adcitation fra sagsøgte 513 22.3.3. Fremgangsmåden ved adcitation og appel 514 22.4. Hovedintervention 515 22.4.1. Almindelig karakteristik af hovedintervention 515 22.4.2. Betingelserne for hovedintervention 516 22.4.3. Fremgangsmåden ved hovedintervention 518 22.5. Biintervention og procesunderretning (litis denuntiation) 519 22.5.1. Biintervention 519 22.5.2. Procesunderretning (litis denuntiatio) 523 22.6. Særregler om kumulation m.m. i andre love 526 22.7. Gruppesøgsmål 527 22.7.1. Betingelser 527 22.7.2. Sagens anlæg og forberedelse af en stævning til retten 531 22.7.3. Retsvirkninger 536 Kapitel 23: Nødvendigt procesfællesskab (litis consortium) 539 Kapitel 24: Succession 541 24.1. Materielretlig og processuel succession 541 24.2. Succession på sagsøgers side 542 24.3. Succession på sagsøgtes side 545 24.4. Gennemførelse af successionen 547 Afsnit V: Almindelige regler om sagsbehandlingen 549 Kapitel 25: Mundtlighed 551 25.1. Fælles grundsætninger for behandlingen af retssager 551 11
25.2. Mundtligt behandlede sager 551 25.3. Skriftligt behandlede sager 559 25.3.1. Første instanssager 559 25.3.2. Appelsager 560 Kapitel 26: Offentlighed 561 26.1. Hovedreglen om offentlighed i retsplejen 561 26.2. Adgangen til offentlige retsmøder 565 26.3. Lukkede retsmøder 565 26.4. Afgørelsen om dørlukning eller -åbning 568 26.5. Adgangen til lukkede retsmøder 569 26.6. Referat af retsmøder, domme og kendelser 569 Kapitel 27: Grundlaget for rettens afgørelse og dets tilvejebringelse. Forhandlingsmaksimen 577 27.1. Forhandlingsprincippet 577 27.1.1. Grundbestemmelserne om parternes autonomi 577 27.1.2. Passiv og aktiv, formel og materiel procesledelse 582 27.1.3. Forhandlingsprincip og dispositionsfrihed 587 27.1.4. Forhandlingsprincippet og kontradiktion 590 27.2. Påstande 591 27.3. Anbringender 593 27.4. Beviser 597 27.4.1. Forhandlingsprincippet 597 27.4.2. Partsforklaring og formløs udspørgning af parterne 598 27.4.3. Vidneforklaring 600 27.4.4. Syn og skøn 602 27.4.5. Notoriske kendsgerninger 603 27.5. Retsregler 603 27.5.1. Formulering af anbringender og retsanvendelsen i dommen 603 27.5.2. Kutymer og standarder 607 27.5.3.»Sidespørgsmål«609 27.5.4. EU-ret 610 27.5.5. Fremmed ret 615 Kapitel 28: Parternes aftaler om sagens genstand og om procesførelsen. Dispositionsmaksimen 621 28.1. Dispositionsmaksimen 621 28.1.1. Deklaratoriske procesregler 621 28.1.2. Procesregler om dispositionsadgang for én part 622 28.2. Aftaler om sagens genstand 622 28.3. Aftaler om procesførelsen 623 Kapitel 29: Retsforlig 628 29.1. Rettens forligsmægling 628 29.2. Retsmægling 636 Kapitel 30: Bevisførelse. Bevisafgørelse 639 30.1. Genstanden for bevisførelse og bevisafgørelse 639 30.2. Bevisafgørelsens elementer: Bevisbedømmelse og beviskrav 644 30.2.1. Bevisbedømmelse 644 30.2.2. Beviskravet 649 12
Kapitel 31: Beviskravet i forskellige situationer 653 31.1. Begreberne beviskrav, objektiv og subjektiv bevisbyrde, bevisførelsesbyrde 653 31.2. Oplysningspligt 657 31.3. Almene synspunkter på reglerne om beviskravet (bevisbyrdefordelingen) 660 31.4. Lovfæstede specielle beviskravsregler 661 31.5. Beviskravsregler uden særlig lovhjemmel 663 Kapitel 32: Umiddelbar og middelbar bevisførelse 670 32.1. Fordele og ulemper ved bevisumiddelbarhed 670 32.2. Bevisførelsen i 1. instans 671 32.3. Bevisførelsen i anken 674 Kapitel 33: Partsforklaringer 676 Kapitel 34: Vidneforklaringer 679 34.1. Begrebet et vidne 679 34.2. Vidnepligten 681 34.3. Vidneudelukkelse 685 34.4. Vidnefritagelse 691 34.4.1. Den almindelige vidnefritagelse 691 34.4.2. Pressens vidnefritagelse 695 34.5. Fællesregler for vidneudelukkelse og vidnefritagelse 697 34.6. Fremgangsmåden ved vidneførsel 698 34.7. Vidnetvang. Sanktioner 703 Kapitel 35: Bevisdokumenter 705 35.1. Begrebet et bevisdokument 705 35.2. Dokumenters bevisværdi 706 35.2.1. Ægthed 706 35.2.2. Rigtighed 707 35.3. Fremlæggelse af dokumenter. Editionspligt 708 35.3.1. Egne dokumenter 708 35.3.2. Modpartens editionspligt 709 35.3.3. Tredjemands editionspligt 714 35.3.4. Fremgangsmåden ved editionspålæg 716 35.3.5. Almindelige tilgængelige dokumenter 716 Kapitel 36: Syn og skøn og anden sagkyndig bistand til oplysning af sagen 720 36.1. Sagkyndiges medvirken i processen 720 36.2. Retsplejelovens regler om syn og skøn 727 36.3. Nyt syn og skøn 733 36.4. Sagkyndig bistand i småsagsprocessen 735 Afsnit VI: Retsafgørelser 737 Kapitel 37: Retsafgørelsers form, indhold og afsigelse 739 37.1. Form 739 37.1.1. Dom, kendelse og beslutning 739 37.1.2. Delafgørelser af realitetsspørgsmål 740 37.1.3. Delafgørelser af formalitetsspørgsmål 744 37.1.4. Kendelse eller beslutning 746 37.2. Indhold 747 37.2.1. Konklusion 747 37.2.2. Præmisser: sagsfremstilling og begrundelse 750 37.2.3. Dissenser 753 13
37.3. Afsigelsen af dommen 757 Kapitel 38: Votering i kollegiale retter 762 38.1. Rådslagning 762 38.2. Afstemning 763 Kapitel 39: Sagsomkostninger. Fri proces og retshjælpsforsikring 769 39.1. Sagsomkostninger 769 39.2. Fri proces 778 39.2.1. Fri proces til ubemidlede (beneficium paupertatis) 778 39.2.2. Beneficium processus gratuiti 783 39.2.3. Fri proces efter rettens bestemmelse 784 39.2.4. Skatte- og afgiftssager 788 39.3. Offentlig retshjælp 788 39.3.1. Ved danske domstole 788 39.3.2. International retshjælp 790 39.4. Retshjælpsforsikring 792 39.5. Processtraffe m.v 793 39.5.1. Rettergangsbøder 793 39.5.2. Rettergangspoliti 794 39.5.3. Hæftelse for sagsomkostninger 794 Afsnit VII: Prøvelse af retsafgørelser (retsmidler). Retskraft 795 Kapitel 40: Almindelig orientering om prøvelse af retsafgørelser 797 40.1. Appel, genoptagelse, omgørelse og berigtigelse 797 40.1.1. Appel. Anke og kære. To-instanssystemet 797 40.1.2. Procesbevillingsnævnet 800 40.1.3. Genoptagelse 801 40.1.4. Omgørelse 802 40.1.5. Rettelse 802 40.2. Anke og kære 803 40.3. Appelrettens prøvelsesadgang 806 40.4. Afgørelser truffet af særlige nævn 807 Kapitel 41: Fællesregler for anke 808 41.1. Oversigt og statistik 808 41.2. Ankebeføjelse 809 41.3. Ankeafkald 813 41.4. Ændringer i sagsgenstanden 818 41.4.1. Begrænsning af ankesagen 818 41.4.2. Udvidelse af ankesagen 819 41.4.3. Kumulation i ankesager 821 41.5. Afgørelsen i ankesagen 822 41.5.1. Grundlaget for afgørelsen. Forhandlingsprincippet 822 41.5.2. Dommen 823 41.5.3. Konstitutive dommes virkninger 825 41.5.4. Dommens tilbagevirkende kraft 826 41.6. En iværksat anke og ankemulighedens betydning for dommens virkninger 827 41.6.1. Retskraft 827 41.6.2. Eksigibilitet 828 Kapitel 42: Anke til landsret 829 42.1. Ankefristen 829 14
42.1.1. Ordinær anke 829 42.1.2. Anke med tilladelse fra ankeinstansen. (Oprejsningsbevilling) 834 42.1.3. Anke med tilladelse fra Højesteret 837 42.2. Nye påstande, anbringender og beviser (nova) i anken 838 42.3. Ankesagens behandling 841 42.3.1. Forberedelsen 841 42.3.2. Hovedforhandlingen 847 42.3.3. Udeblivelse 848 Kapitel 43: Anke til Højesteret 853 43.1. Adgangen til anke til Højesteret 853 43.2. Ankesagens behandling 857 Kapitel 44: Kære 862 44.1. Anvendelsesområdet for kære 862 44.2. Beføjelsen til at kære 862 44.3. Tilladelse til kære og frister 864 44.4. Begrænsninger i adgangen til kære 870 44.4.1. Byret 870 44.4.2. Landsret og Sø- og Handelsretten 872 44.5. Tredjeinstansbevilling 873 44.6. Behandlingen af kæresager 874 44.7. Kærens virkning 877 Kapitel 45: Retskraft 878 45.1. Begreb og terminologi 878 45.2. Retskraftens begrundelse 880 45.3. Oprindelige og efterfølgende omstændigheder 883 45.4. Andre krav end de påkendte 884 45.5. Parterne og tredjemand 885 45.6. Planen for kapitlerne 46 og 47 885 Kapitel 46: Retskraftige afgørelser 886 46.1. Grundlaget for retskraft 886 46.2. Beslutninger og kendelser 886 46.3. Domme 888 46.4. Retsforlig 889 46.5. Voldgiftskendelser 891 46.6. Udenlandske domme og forlig 892 Kapitel 47: Retskraftens rækkevidde 900 47.1. Hvad en retsafgørelse har taget stilling til 900 47.2. Afgørelser om modkrav 902 47.3. Retskraftens afvisningsvirkning. Retskraft som afvisningsgrund 903 47.3.1. Hovedsynspunkter 903 47.3.2. Proceskrav 904 47.3.3. Anbringender 906 47.3.4. Beviser 907 47.3.5. Retsregler 908 47.4. Retskraftens præjudicielle virkning 909 47.5. Udstykning og koncentrationsmaxime 912 47.5.1. Dele af ét krav eller flere selvstændige krav? 912 47.5.2. Kreditors adgang til udstykning af sit krav 913 15
47.5.3. Kreditors forbehold om udstykning 917 47.5.4. Virkningen af udstykning 918 47.6. Retskraftens subjektive begrænsning 918 47.6.1. Virkning mellem parterne (inter partes) 918 47.6.2. Repræsentation 919 47.6.3. Successorer 921 47.6.4. Enerettigheder m.m 922 47.6.5. Ejendoms- og mortifikationsdomme 922 47.6.6. Familieretlige statusdomme 922 47.7. Påses retskraftvirkningen ex officio? 923 47.7.1. Afvisningsvirkning 923 Afsnit VIII: Specialproces 925 Kapitel 48: Oversigt over de specielle procesregler 927 Kapitel 49: Mortifikation og ejendomsdom 930 49.1. Mortifikation 930 49.1.1. Værdipapirer 930 49.1.2. Betingelser for mortifikation 931 49.1.3. Fremgangsmåden ved mortifikation ved dom 932 49.1.4. Mortifikationsdommens virkning 933 49.2. Mortifikation af fuldmagter 934 49.3. Mortifikation af servitutter, brugsrettigheder og grundbyrder 934 49.4. Ejendomsdom 936 Kapitel 50: Sager om ægteskab eller forældremyndighed 938 50.1. Hvilke sager er omfattet? 938 50.2. Domstolenes kompetence 940 50.2.1. International kompetence 940 50.2.2. Saglig og stedlig kompetence 946 50.3. Parterne 946 50.4. Procesmåden i ægteskabssager 947 50.4.1. Afvigelse fra forhandlingsprincippet 947 50.4.2. Andre særregler om ægteskabssager i 1. instans 951 50.4.3. Appel 952 50.4.4. Præklusion 954 Kapitel 51: Faderskabssager 955 51.1. Baggrunden for de processuelle særregler om faderskabssager 955 51.2. Hvilke sager er faderskabssager? 956 51.3. Domstolenes kompetence 957 51.3.1. International kompetence 957 51.3.2. Saglig kompetence 960 51.3.3. Stedlig kompetence 960 51.4. Procesmåden i faderskabssager 961 51.4.1. Rettens officialvirksomhed og frister 961 51.4.2. Proceshabilitet og møde 965 51.4.3. Offentlighed 966 51.4.4. Ophævelse af sagen. Retsforlig 966 51.5. Anke og ekstraordinær genoptagelse 967 Kapitel 52: Værgemål. Rpl kapitel 43 970 52.1. Almindelig orientering 970 16
52.2. Domstolenes kompetence 972 52.2.1. International kompetence 972 52.2.2. Stedlig kompetence 973 52.2.3. Saglig kompetence 973 52.3. Begæringen om værgemål 973 52.4. Procesmåden 974 52.5. Ophævelse eller forandring af værgemål 979 52.6. Prøvelse af Statsforvaltningens værgemålsafgørelse 979 52.7. Værgebeskikkelse 979 Kapitel 53: Prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse og af beslutning om adoption uden samtykke 981 53.1. Prøvelse af administrativ frihedsberøvelse 981 53.1.1. Anvendelsesområdet for Rpl kapitel 43a 981 53.1.2. Saglig og stedlig kompetence 983 53.1.3. Sagens parter 984 53.1.4. Procesmåden i 1. instans 986 53.1.5. Appel 988 53.1.6. Erstatning for ulovlig frihedsberøvelse 989 53.2. Prøvelse af beslutning om adoption uden samtykke 989 53.2.1. Adoptionslovens samtykkeregler 989 53.2.2. Kompetence 991 53.2.3. Parterne 991 53.2.4. Sagsbehandlingen i retten 992 53.2.5. Appel 993 Kapitel 54: Forbrugersager 994 54.1. Domstole eller Forbrugerklagenævn 994 54.2. Forbrugerklagenævnets kompetence 995 54.3. Forbrugerombudsmanden 1000 Afsnit IX: Voldgift 1003 Kapitel 55: Voldgift 1005 55.1. Valg mellem domstolene og voldgift 1005 55.2. Hvilke tvister kan afgøres ved voldgift? 1008 55.3. Voldgiftsaftalers ugyldighed 1017 55.4. Voldgiftsrettens sammensætning 1018 55.5. Sagsbehandlingen ved voldgiftsretten 1021 55.6. Voldgiftskendelsen. Retsanvendelse og begrundelse 1023 55.7. Anerkendelse og tvangsfuldbyrdelse 1027 55.7.1. Voldgiftskendelsens gyldighed 1027 55.7.2. Tvangsfuldbyrdelse 1028 55.7.3. Arrest og forbud 1028 55.8. International og udenlandsk national voldgift 1029 55.9. Særlige voldgiftsregler. Faglig voldgift 1031 Lovnavne 1032 Litteratur 1038 Domsregister 1052 Sagregister 1072 17