Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende) Ifølge 13.2 jf. BEK nr. 231 af 08/0372013 skal Kongenshus Efterskole have udfærdiget en uddannelsesplan på det pågældende praktikniveau i overensstemmelse med kompetencebeskrivelsen for dette niveau. Uddannelsesplanen er et uddannelses-didaktisk dokument, hvor skolen skal beskrive hvorledes de studerendes praktikstudie er organiseret. Nedenstående er nedfældet med udgangspunkt i praktikniveau 3. Hvem er vi? Kongenshus er en Grundtvig-Koldsk efterskole, som vægter morgensang, fortælling og dannelsesbegrebet højt. Efterskolen er en almen boglig skole med fokus på det sunde og gode liv. Vi vægter fællesskab, tolerance og ansvarlighed som tre grundlæggende værdier, der alle er med til at give eleverne den nødvendige ballast til at tage deres ungdomsuddannelse, deltage aktivt i ungdomslivets glæder og udfordringer samt blive aktive demokratiske medborgere i samfundet. Som skole har vi derfor en forventning om, at praktikanterne vil indgå og være en del af dette værdigrundlag. Principper for arbejdsplanen: Som praktikant på en efterskole skal den studerende have en arbejdsplan, der ligner en efterskolelærers skema. Det betyder, at praktikken ud over undervisning, evt. fællesforberedelse, lektiehjælp, deltagelse i aktiviteter, ekskursioner, pædagogiske rådsmøder m. m. også består af tilsynsvagter fordelt på aften og weekendvagter. Den studerende vil under hele praktikforløbet være tilknyttet en fast praktiklærer, men vil på grund af skoleformen have et tæt resten af medarbejdergruppen. Derfor vil der også være det praktiske personale på skolen. Det vil være muligt også at få lov til at undervise i andre fag end den studerendes linjefag. Således vil det være en oplagt mulighed at beskrive, hvordan den studerendes linjefag kan indgå i andre fag. F.eks. hvordan tilgodeses de forskelige faglige elementer i linjefaget madkundskab i en Outdoor linje eller i valgfaget Kend din krop. På de frie grundskoler/efterskoler skal man stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen men måden, man når der til på, er tæt knyttet til skolens værdigrundlag og ønsket om at være et alternativt skoletilbud.
Skolehjem-samarbejdet vil have en lidt anden karakter end i grundskolen på grund af skoleformen. På en efterskole er familielæreren et vigtigt bindeled mellem skole og hjem. Det vil også være familielæreren, der er ansvarlig for samarbejdet med PPR, psykologer, kommunerne m.m. Der vil i arbejdsplanen indgå fire overordnede kategorier, som tager afsæt i, om det er den studerende eller underviseren, der tager initiativet til aktiviteten og hvem der deltager. Det skal understreges, at det kræver en samlet indsats i alle fire kategorier fra den studerende, som svarer til en 37 - timers arbejdsuge = at være fuldtidsstuderende. Kategori 1: (deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser): Undervisning af elever Fælles forberedelse og efterbehandling af undervisning Observation af eller deltagelse i praktiklærerens eller andre læreres undervisning Deltagelse i møder: pædagogisk rådsmøde, teammøder, udvalgsmøder etc. Deltagelse i aktiviteter, lejrskoler eller ekskursioner Vejledning, øvelser, feedback, introduktioner m.m. Eksamen eller prøver Kategori 2: (deltagelse af studerende initieret af underviser) Projekt eller gruppearbejde i forbindelse med undervisning eller skolens arbejde Forberedelse til undervisning, vejledningstimer, herunder spørgsmål til vejleder. Studiebesøg, feltstudie Evaluering af studie- og undervisning Deltagelse i lektiehjælp/lektiecafe Kategori 3: (deltagelse af studerende initieret af studerende) Arbejde med faglig og didaktisk opkvalificering i forhold til praktisk eller analytisk fokus Egen forberedelse til undervisning, vejledning og eksamen Gensidig vejledning og feedback Arbejde med mål og progression i praktikken Kategori 4: (deltagelse af undervisere og studerende initieret af studerende) Udarbejdelse af fælles forslag mhp. deltagelse i trepartssamtale Debatarrangementer Egen opsamling på gruppearbejde Studievejledning Formulering af fokuspunkter med henblik på praktiklærerens observation af undervisning
Det konkrete arbejde med kompetencemålene: Praktikniveau 3 Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, herunder læringsmålstyret undervisning Kompetencemål: Den studerende kan i kolleger, begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisningen. Kompetenceområde 2: Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere længevarende undervisningsforløb under hensyntagen til elev- og årsplaner i medstuderende og skolens øvrige ressourcepersoner evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens effekt og udvikle egen og andres praksis på et empirisk grundlag Vidensmål: Den studerende har viden om organisations-, undervisnings-, og samarbejdsformer metoder til formativ og summativ evaluering og observations-, dataindsamlings-og dokumentationsmetoder Hvordan skal der arbejdes med kompetencemålene? Hvad gør praktiklæreren? Hvilke krav stilles der til den studerende Praktiklæreren vil i forbindelse med vejledningstimerne være den studerendes sparringspartner og dermed følge planlægning m.m. tæt. Der vil være en forventning om, at den studerende selv tager ansvar og bruger vejledningstimerne til at få drøftet evt. tvivlsspørgsmål. De forskellige evalueringsmetoder der bliver brugt på skolen vil blive drøftet. Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevens faglige og sociale læringsmiljø lede inklusionsprocesser i eleverne læringsmiljø, inklusion, konflikthåndtering og mobning F.eks. lade den studerende arbejde med forskellige dilemmaspørgsmål i forbindelsen med vejledning og senere bruge det sammen med eleverne.
Kompetencemål: Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring og klassens sociale fællesskab Skolen har desuden en forventning om, at de studerende griber ind i tingene, hvis nødvendigt gerne med mulighed for at drøfte situationen efterfølgende. På en efterskole er fællesskabet ikke kun i klassen, men i mange sammenhænge i løbet af et døgn hvilket også gør sig gældende for evt. konflikter. Kompetenceområde 3: Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner Kompetencemål: Den studerende kan varetage det positive elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen kommunikere med forældre om elevernes skolegang processer der fremmer godt skolehjemsamarbejde og samarbejdsformer ved forældremøder og forældresamtaler og familiegrupper Den studerende vil deltage i familiegruppemøder sammen med den faste familielærer og vil der igennem få indblik i hvordan skolehjemsamarbejdet fungerer, og hvordan den tætte relation til eleven opbygges. Hvis muligheden foreligger, forventes det, at den studerende deltager i forskellige møder med forældrene
Vejledning: I forbindelse med vejledning er det vigtigt for vejlederen at møde den enkelte studerende der, hvor de er og ret hurtigt finde ud af, hvor der er behov for mest støtte/vejledning i forhold til studieaktivitetsmodellen og arbejdet med kompetencemålene. Skolens holdning er den anerkendende tilgang til både elever, kolleger og studerende. Det er vigtigt med den tydelige kommunikation på alle niveauer, hvilket også vejledningen vil bære præg af. For skolen er det vigtigt, at den studerende får mulighed for at prøve sine ideer af i de sammenhænge, hvori de skal indgå i løbet af praktikperioden. Vi vil støtte den studerende og naturligvis samle op på tingene både undervejs og efterfølgende på personale-, pæd. møderne eller vejledningsmøderne. Bedømmelse: Viceforstander og praktiklæreren laver i samarbejde en fyldestgørende udtalelse på den enkelte studerende, hvor det fremgår, hvilke ting den studerende har deltaget i i løbet af praktikperioden. Desuden vil den beskrive den studerendes forhold til elever og kolleger m.m. Den studerende vil løbende blive orienteret om hvordan han/hun klarer sig; hvad fungerer godt, og hvad fungerer mindre godt osv. Der er på skolen fuld forståelse for, at den studerende både skal udvikle sig og have rum til at fejle. Skulle der være en studerende, der er på vej til ikke at bestå, tager vi den svære samtale så hurtigt som muligt i håb om, at vejledningen kan hjælpe den studerende på sporet igen. Studerende på skolen: Den studerendes status på skolen er, at det er en kommende kollega, vi har i praktik. Den studerende vil derfor, i det omfang det både er muligt og rimeligt, være efterskolelærer på almindelige vilkår. Det vil sige, at den studerende også er med på den ugentlige aftenvagt, en weekendvagt udover evt. andre arrangementer. Vi har en forventning om en stærk indre motivation hos den studerende til at prøve så meget som muligt i praktikken. Vi forventer, den studerende møder ordentligt forberedt og går til opgaverne med stor omhu og entusiasme. Som efterskolelærer/studerende vil der være mulighed for at bringe andre personlige kompetencer og erfaringer i spil. Den studerende kan vælge at forberede sig derhjemme eller at forberede sig på skolen, hvor der vil være mulighed for sparring med skolens øvrige ansatte.
For skolens praktikvejleder og praktikansvarlige er det vigtigt at få lavet en grundig evaluering med den studerende. Dette gøres løbende gennem samtaler og afslutningsvis et spørgeskema med forskellige generelle spørgsmål om skolen som praktiksted. Praktiklæreren og den praktikansvarlige /mentor Den praktikansvarlige, som er viceforstanderen, fungerer for nyansatte som mentor og er i det daglige en del af den pædagogiske-, og personalemæssige ledelse. I nogle tilfælde vil det også være viceforstanderen, der er praktiklærer, men fra skoleåret 2017/18 vil det være lærere med praktikvejlederuddannelse der påtager sig opgaven.