Sundhedsstyrelsen Evidens, Uddannelse og Beredskab Islands Brygge 67 2300 København S Att: Fuldmægtig, cand.scient.san.publ. Stine Schou Mikkelsen HØRINGSSVAR: SPECIALE: OFTALMOLOGI Spørgsmål vedrørende udbud og efterspørgsel Spørgsmål 1: København, den 28. oktober 2016 Hvordan opleves den nuværende balance mellem udbuddet og efterspørgslen på speciallæger i specialet? De generelle træk vedrørende rekruttering af speciallæger til yderområderne i Danmark gør sig også gældende inden for det oftalmologiske speciale. I en længere periode var problemet mest udtalt i praksissektoren, men i dag kniber det primært for hospitalsafdelingerne. Aktuelt har man måttet nedlægge øjenafdelingen i Thisted på grund af mangel på speciallæger. Øjenafdelingen i Holstebro har vakante overlæge- og afdelingslægestillinger. På øjenafdelingen i Sønderborg har der tidligere været betydelige problemer med at rekruttere speciallæger, og i lange perioder har afdelingen benyttet udenlandske vikarer. I 2015 kunne der endelig rekrutteres nok nyuddannede speciallæger således, at alle stillinger på afdelingen er besat af læger med dansk speciallægeuddannelse. Trods ovennævnte udfordringer, skønnes der overordnet på landsplan at være balance mellem udbuddet og efterspørgslen på speciallæger i specialet. Spørgsmål 2: Er der særlige kommunale og/eller regionale forskelle i efterspørgslen og udbuddet, som den kommende dimensioneringsplan skal tage højde for? Se svar på spørgsmål 1 om de generelle betragtninger vedrørende yderområderne i Danmark. I det fremsendte høringsmateriale fremgår det af tabel 7, at der har været ubesatte blokstillinger i Region Syd i perioden 2010-2015. Der har i alt været 4 primært ubesatte blokforløb, men alle stillinger er efterfølgende blevet udbudt og besat i nye ansøgningsrunder. Dette fremgår desværre ikke af tabel 7. Bestyrelse/Board: Formand/President: Steffen Heegaard Rigshospitalet-Glostrup/ Øjenpatologisk Institut sthe@sund.ku.dk Næstformand/Vice President: Ditte Erngaard Næstved og Roskilde Sygehuse der@regionsjaelland.dk Videnskabelig Sekretær/ Scientific Secretary: Anders Kruse Aalborg Universitetshospital anders.kruse@rn.dk Kasserer/ Treasurer: Flemming Møller Esbjerg f.moeller@dadlnet.dk Medlemmer/Members: Karen Bjerg Pedersen Rigshospitalet-Glostrup karenbjerg@yahoo.dk Inge Stendevad Nielsen Risskov isn@risskov-ojenklinik.dk Majbrit Lind Odense Universitetshospital majbrit.lind@rsyd.dk Postadresse/Mailing address: DOS c/o Rigshospitalets Patologiafdeling Øjenpatologisk Sektion Frederik V s Vej 11,1 DK-2100 København Ø dos@dadlnet.dk Tel: (+45) 30 32 60 68
-2- Spørgsmål 3: Vurderes udviklingen i efterspørgslen efter speciallæger i specialet de kommende år at være større eller mindre end det forventede udbud, jf. hovedscenariet i Figur 5? Med hvilken begrundelse? I vurderingen af efterspørgslen bedes foretaget en opdeling på funktionsniveau, således at det belyses, hvor stor en andel af speciallægerne i specialet, der fremadrettet forventes at være beskæftiget på hovedfunktionsniveau, regionsfunktionsniveau samt højt specialiseret funktionsniveau. Det skønnes, at hovedscenariet i Figur 5 er nogenlunde retvisende. Det skal dog bemærkes, at efterspørgslen på ydelser i speciallægepraksis i dag allerede overstiger tilbuddet af konsultationer ved speciallæger, og det gør sig specielt gældende i yderområderne af Danmark og i regioner med relativt få øjenlæger per indbygger. Ventetiden på en konsultation er visse steder i landet op mod 1 år. Stigningen i antallet af speciallæger på ca. 50 % i 2040 (hovedscenariet) svarer temmelig nøjagtig til den stigning i antallet af borgere over 65, som forventes at indtræffe i samme periode. Alt andet lige harmonerer det fint med, at langt hovedparten af øjenlægers arbejde er centreret om denne aldersgruppe, hvor øjensygdomme som grå stær, aldersrelateret macula degeneration (AMD) og livstilssygdomme som diabetes, der kan give anledning til synstruende nethindeforandringer, optræder hyppigst. Den nuværende fordeling af speciallæger beskæftiget på hoved-, regions- og højt specialiseret niveau forventes at være uændret. Spørgsmål 4: Hvilke faktorer forventes at kunne få indflydelse på behovet af speciallæger i specialet? I vurderingen bør der tages højde for den demografiske udvikling, ændrede sygdomsmønstre, ændrede behandlingsmønstre/metoder, teknologisk udvikling, sundhedsplanlægning, øget specialisering, fokus- og indsatsområder, strukturændringer mv. Fremtiden forventes at byde på meningsfuld behandling af endnu flere øjensygdomme, end vi har kunnet hidtil. Det samlede behandlingsbehov forventes altså at stige mere end svarende til befolkningstilvæksten i det alderssegment (65+), som de fleste øjenpatienter kommer fra. Behandling af våd AMD er blot ét eksempel. Til gengæld må det forudses, at den teknologiske udvikling, for eksempel automatiseret vurdering af digitale nethindebilleder, og benyttelsen af superviseret medhjælp, for eksempel optometrister og sygeplejersker, vil muliggøre, at der vil kunne præsteres flere undersøgelser og behandlinger per øjenlæge end nu. Tilsvarende vil udvikling af ny langtidsvirkende medicin formentlig kunne reducere behovet for gentagne intra-vitreale injektioner i behandlingen af våd AMD. Et rimeligt gæt kan være, at antallet af øjenlæger bør stige i cirka samme takt som aldersgruppen 65+. Der forventes ikke større ændringer i den overordnede struktur for behandling af øjensygdomme. Der er en mindre overvægt af speciallæger beskæftiget i praksis i forhold til hospitalsansatte speciallæger. Da oftalmologiske undersøgelser og behandlinger i næsten alle tilfælde gennemføres ambulant er sygdommenes og behandlingernes hyppighed i vidt omfang bestemmende for, om sådanne hovedfunktioner udføres på hospital eller i praksis. Aktuelt skønnes der ikke at være politisk ønske om at ændre den nuværende struktur.
-3- Spørgsmål 5: Er der nogle generelle bemærkninger til lægeprognosens fremskrivning af speciallæger i specialet? Det er en svaghed, at datamaterialet er fra 2012. Det bemærkes endvidere, at de data der fremlægges i materialet vedr. antallet af speciallæger i oftalmologi kan være fejlbehæftede. Det anføres f.eks. at der i 2012 på landsplan var i alt 184 øjenlæger i speciallægepraksis. Dette er ikke korrekt. Ved den seneste opgørelse fra 2016, som Danske Regioner og Foreningen af Praktiserende Speciallæger er enige om, opgøres antallet af praktiserende øjenlæger i 2012 til 161 svarende til en forskel på 23 speciallæger. Dette sætter spørgsmålstegn ved de øvrige tals validitet. At opgøre antallet af praktiserende øjenlæger ud fra et træk fra CVR registeret betyder, at de hospitalsansatte øjenlæger, som også er registreret med et CVR nummer og ved siden af deres hospitalsjob også ser et begrænset antal private selvbetalende patienter, bliver registreret som fuldtidskapaciteter. Dette er ikke en korrekt måde at opgøre antallet af reelle fuldtidskapaciteter på. I de forgangne fire år er der sket et ikke ubetydeligt generationsskifte blandt praktiserende øjenlæger i Region Hovedstaden. Dette afspejles selvsagt ikke i Figur 4, hvor aldersprofilen for speciallæger i Region Hovedstaden og Region Sjælland synes domineret af ældre kolleger. Tilsvarende er det en svaghed at tidligere prognoser, ligesom den aktuelle, ikke har taget hensyn til den ret betydelige netto-indvandring af speciallæger fra andre lande, specielt EU lande. Arbejdsforholdene for læger i Danmark er formentlig bedre end i vore nabolande, så denne tendens vil måske forstærkes. En generel bemærkning er, at en større andel af kvinder i specialet formentlig vil øge behovet for flere speciallæger eftersom kvinder, i hvert fald i en periode, i højere grad end mænd har ønske om deltidsansættelse. Spørgsmål vedrørende dimensionering Spørgsmål 6: Uddannelseskapaciteten blev ved den seneste femårsplan 2013-2017 fastsat til 21 hoveduddannelsesforløb pr. år (Nord: 7, Syd: 5, Øst: 9). Hvilken uddannelseskapacitet anbefales for perioden 2018-2022, og med hvilken begrundelse? Antal opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb opdelt på videreuddannelsesregion 2010-2015 fremgår af Tabel 7. Med det udgangspunkt, at den totale øjenlægekapacitet i 2040 er passende i forhold til befolkningsunderlaget, er der på langt sigt ingen grund til at ændre på dimensioneringen af hoveduddannelsen. Fordelingen af uddannelseskapaciteten på landsplan afspejler nogenlunde befolkningsfordelingen og bør heller ikke ændres. Dansk Oftalmologiske Selskab har sonderet holdningen til den kommende dimensionering blandt ledende overlæger i de 5 Regioner samt praktiserende speciallæger i oftalmologi (Danske Øjenlægers Organisation).
-4- På kortere sigt, altså for perioden 2018-2022, ønsker den langt største afdeling i uddannelsesregion øst, at reducere antallet af hoveduddannelsesstillinger fra 9 til 7 årligt. Ønsket er begrundet i et næsten overstået generationsskifte blandt praktiserende speciallæger i Region Hovedstaden samt økonomiske stramninger, der udfordrer uddannelseskapaciteten. I modsætning hertil, er der ikke gennemført fuldt generationsskifte i øjenlægepraksis i Region Sjælland samtidig med, at der fortsat er rekrutteringsproblemer i yderområderne. Region Sjælland skønner, at der er et uændret behov for antallet af hoveduddannelsesforløb på 9. I Region Syd bemærker man, at uddannelsesfunktionen på øjenafdelingen i Sønderborg har været lukket ned i en årrække, da man havde svært ved at rekruttere speciallæger, som kunne forestå supervision, undervisning og uddannelse. Afdelingen er nu velnormeret og kan forventes at ønske uddannelsesfunktionen tilbage. Der er dog risiko for, at det kan give ubesatte stillinger, med mindre der oprettes flere introduktionsstillinger i Sønderborg og andre steder i regionen, således at der bliver et øget konkurrencemoment ved besættelse af hoveduddannelsesstillinger. Uddannelseskapaciteten for perioden 2018-2022 ønskes således af Region Hovedstadens øjenafdeling justeret ned med 2 forløb til 19 hoveduddannelsesforløb pr. år (Nord: 7, Syd: 5, Øst: 7), altså svarende til en reduktion på ca. 10%, mens øjenafdelingerne i de andre Regioner vurderer et uændret behov for hoveduddannelsesforløb på 21. Danske Øjenlægers Organisation vurderer ligeledes behovet for uddannelsesforløb uændret, og hvis antallet af hoveduddannelsesforløb reduceres i uddannelsesregion Øst, bør de tillægges de øvrige to uddannelsesregioner. Samlet anbefaler Dansk Oftalmologisk Selskab en uændret uddannelseskapacitet for perioden 2018-2022 på 21 hoveduddannelsesforløb pr. år (Nord: 7, Syd: 5, Øst: 9). Spørgsmål 7: Den nuværende ratio mellem introduktions- og hoveduddannelsesforløb er fastsat til 1,5-2,0. Hvilken ratio mellem introduktions- og hoveduddannelsesforløb vurderes nødvendig for dels at sikre et passende antal ansøgere til h-forløbene og dels at sikre, at læger introduceres til specialet? I visse regioner har man inden for de seneste år haft problemer med at rekruttere yngre læger til specialet. Følgende forhold kan bidrage til dette: - (4)5-årsreglen som gør, at yngre læger hurtigt skal afgøre, om specialet er det rette for dem, og derfor i stigende grad speciale-shopper. De nyuddannede læger tør ikke satse på et nichespeciale som oftalmologi - fremdriftsreformen, som fratager medicinstuderende muligheden for at snuse til specialet gennem vikariater, - en stigning i antallet af ph.d.-studerende, som umiddelbart giver færre ansøgere til uddannelsesstillinger (det vil dog udligne sig på sigt), - den store andel af norske og svenske studerende på medicinstudierne i Danmark, som tager tilbage til hjemlandet efter endt studie.
-5- På visse afdelinger i yderområderne i Danmark har man ikke haft nok ansøgere til introduktionsstillinger til at holde dem besat kontinuerligt. Det er således opfattelsen, at det ikke nødvendigvis nytter blot at øge antallet af introduktionsstillinger på sådanne udfordrede afdelinger. Samlet skønnes det derfor fortsat, at en ratio på 1,5-2,0:1 i forholdet mellem introduktionsstillinger og hoveduddannelsesstillinger er passende. Med venlig hilsen Dansk Oftalmologisk Selskab Steffen Heegaard Formand