Politisk udspil fra danske skoleelever: Giv os lov www.givoslov.dk
FORORD Med statsministerens seneste udmeldinger omkring uhumske toiletter m.m. er den politiske erkendelse i forhold til det dårlige undervisningsmiljø efterhånden nået os alle. Undervisningsmiljøet på de danske folkeskoler skaber absolut ikke de bedste forudsætninger for læring det kan vi nu alle være enige i. Alle elever har ret til et godt psykisk, fysisk og æstetisk undervisningsmiljø. Sådan står der skrevet i den nuværende undervisningsmiljølov. Så intentionen med loven er god, men effekten af loven er minimal. Det er nemlig helt op til skolerne selv at vurdere, om deres skoles undervisningsmiljø kan betegnes som godt og er acceptabelt i forhold til lovens manglende defi nitioner. Det er statens ansvar at fi nansiere skolen og sørge for, at alle kommuner har økonomisk råderum til at overholde loven, men som det ser ud i øjeblikket KAN kommunerne ikke tilføre fl ere penge. De ligger simpelthen i benlås. Folkeskolerne forfalder, og der trænger i den grad til renoveringer, men statens budgetter til kommunerne matcher ikke situationen ude på skolerne. Det skaber et enormt efterslæb, og miljøet på skolerne lider under årelange nedslidninger. INDHOLD Billedecase godt undervisningsmiljø... 3 Billedecase dårligt undervisningsmiljø... 4 1: Giv os lovgivning om: En lavere klassekvotient... 5 2: Giv os lovgivning om: Belysning i klasselokaler... 6 3: Giv os lovgivning om: En ren og hygiejnisk skole... 7 4: Giv os lovgivning om: Temperatur og ventilation i skolens lokaler... 8 5: Giv os lovgivning om: Undervisningsmiljøvurderingerne... 9 6: Giv os lovgivning om: Sanktioner i undervisningsmiljøloven... 10 7: Giv os lovgivning om: Tilsyns på elevernes arbejdsplads... 11 Konklusion... 12 Når eleverne ikke engang er sikret imod at blive syge af at møde op på deres uddannelsesinstitution hver dag, men derimod bliver udsat for utætte lokaler, skimmelsvamp og ulækre toiletter, er det næsten umuligt at leve op til de store forventninger, som vi får stillet fra både det politiske system og fra erhvervslivet. Derfor kræver vi nu, at politikerne forpligtiger sig igennem en langt mere konkretiseret undervisningsmiljølov. Vi opfordrer politikerne til at lade alle de fi ne løfter blive indfriet. Hvis statsministeren mener, at der er penge nok i kassen til at udrydde uhumske toiletter, så må man også rent lovgivningsmæssigt turde forpligtige sig til, at der skal ske handling nu. Så kære regering og folketing, vores budskab er simpelt: Giv os lov en lov, der kan bruges til noget. 22 2 Anemone Birkebæk Formand for Danske Skoleelever, 2007
BILLEDECASE GODT UNDERVISNINGSMILJØ Her vises nogle af de mange gode eksempler på undervisningsmiljø, der findes rundt omkring på skolerne i Danmark. Miljøer, der giver rummelighed, forskellige muligheder for læringsprocesser, og ikke mindst er alle miljøerne fuldt ud sikkerhedsmæssigt forsvarlige. Købmagergade Skole (Gode udearealer på Købmagergade skole) Bjedstrup Skole, (Gode og nyskabende rammer for de mindste på Bjedstrup Skole) Filstedvejens Skole (Smartboard på flistedvejens skole) Bjedstrup Skole (Helt nyt bibliotek på Bjedstrup skole i Skanderborg)
BILLEDECASE DÅRLIGT UNDERVISNINGSMILJØ Her vises klasse- og faglokaler på skoler i Danmark, hvor undervisningsmiljøet halter i den grad. På de fl este skoler i Danmark kan man fi nde både eksempler på et rigtig godt undervisningsmiljø og på undervisningsmiljø, der er langt under forventelige standarter. Læssøesgades Skole (Fysiklokalet på Læssøegades skole var hærget af fugtskader og skimmelsvamp) Skovvangsskolen (Elever der skal lære geografi, med et ældgammelt kort på Skovvangsskolen) 44 4 Skovvangsskolen (Gulvet ved de ældste klasser på Skovvangsskolen) Vorrevangskolen (Trappenedgang på Vorrevangskolen ikke specielt sikker)
En lavere klassekvotient 1: For at afholde en optimal undervisning skal der være tid til, at læreren skal kunne nå rundt og hjælpe alle elever, ellers risikerer man, at man taber nogle af eleverne i undervisningen. Det er umuligt at målrette undervisningen mod den enkelte elev, hvis der er helt op til 28 elever i en klasse. For at styrke fagligheden igennem klasseundervisningen, er det nødvendigt at differentiere undervisningen, så de stærke kan få faglige udfordringer, og de svage kan få støtte og opbakning. Danmark er langt fremme i beskyttelsen af burhøns. Der fi ndes meget detaljerede regler for høns i Danmark. Som eksempel kan nævnes reglerne i Bekendtgørelse om beskyttelse af æglæggende høner BEK nr. 533 af 17/06/2002. I 24 beskrives reglerne for høns i berigede bure. For almindelige høns gælder 25. Burets bundareal skal være mindst 600 cm2 pr. høne for lette og middelsvære racer og 900 cm2 for tunge racer. Hvis buret kun anvendes til én høne, skal arealet være mindst 1.000 cm2. Der er således meget detaljerede regler for at holde høns. I år 2007 er der dog stadig ingen regler for, hvor meget plads en elev skal have! Skal burhøns virkelig have bedre rettigheder end elever? At skabe sammenhæng mellem lærerens tid pr. elev og antallet af eleverne i klassen. At sikre, at læreren har tid nok til at fordybe sig i at hjælpe eleverne, uanset om de har behov for fl ere udfordringer eller mere hjælp og støtte. En klassekvotient på maksimalt 22 elever, samt et fornuftigt minimumsantal m2 pr. elev i et klasselokale. 5 55
Belysning i klasselokaler 2: Belysning i klasseværelserne, som fl imrer og gengiver farverne på en forvrænget facon, er et problem for elevernes indlæring og undervisning. Lys påvirker ikke blot evnen til at se, men også vores humør og indlæringsevne. Lyset kan gøre, at vi føler os oplagte. Desværre er den nuværende situation modsat: eleverne føler sig grundet belysningen ikke oplagte, men trætte, allerede når de træder ind i lokalet. Hvis lyset fl imrer, blænder eller på anden måde anstrenger, kan det også påvirke eleven fysisk. Anstrengende belysning giver hovedpine, røde øjne og muskelinfi ltrationer, hvilket kun besværliggør undervisningen for eleven. At få sikret et ikke-forstyrrende, men optimalt lys i undervisningen. At sikre optimale undervisningsforhold og undgå de bivirkninger, vi oplever i dag At belysning er et indrammet element i lovgivningen, samt at eleverne i klasserne har mulighed for at skrue op og ned for lysets kraftighed. At det så vidt muligt er sollys, der belyser klasselokalerne. 66 6
En ren og hygiejnisk skole : Vi oplever i dagens skole, at elever og lærere ofte må tilbringe deres hverdag i beskidte omgivelser grundet manglende tid til rengøring. Værst ser det ud på toiletterne. Nogle toiletter er uhumske og uhygiejniske, at fl ere elever undlader at benytte toilettet en hel dag! Hvis denne situation står på i længere tidsperioder, kan eleverne i værste fald komme til at lide af ufrivillig vandladning. Denne lidelse er kronisk, og derfor er det en lidelse, eleven kommer til at leve med resten af livet. Når nogle skolers hygiejne direkte kan være skyld i, at en elev kommer til at få et livslangt handicap, skriger det på handling! Det bør være et krav fra enhver elev, forældre, lærer eller leder, der har med skolen at gøre til daglig, at der er rent og til at holde ud at være. Der må ikke være sjusket med rengøringen, eller på anden vis være beskidt eller direkte ulækkert på skolen, fordi rengøringspersonalet ikke har tid til at gå i dybden med rengøringen. At der på skolerne fi ndes toiletfaciliteter og lignende, som eleverne har lyst til at bruge og som ikke truer elevernes helbred At vi får en skole, hvor rengøringspersonalet har tid til at gå i dybden med rengøringen 7 77
Temperatur og ventilation i skolens lokaler 4: Koncentrationsbesvær, hovedpine og ubehag kan have mange årsager. En af årsagerne kan være problemer med varmereguleringen samt mangel på ventilation. Om vinteren kan der også være store problemer med vådt tøj i kolde og fugtige lokaler, som kan fremkalde svamp. Uden ventilation kan temperaturen i det samme lokale variere meget mellem sommer og vinter. Problemer med varmereguleringen og mangel på ventilation medfører også, at eleverne bliver forkølede og syge. Ligger lokalet på solsiden af skolen, vil der om sommeren blive meget varmt, når der ikke er mulighed for ventilation. Som elev har man også svært ved at sidde i et overophedet lokale og koncentrere sig om at modtage undervisning. Vi vil ikke modtage undervisning under forhold, der giver os hovedpine og forkølelse. Vi vil have en skole, hvor undervisningsmiljøet ikke er skyld i koncentrationsbesvær. At eleverne selv har mulighed for at regulere varmen i klasselokalerne, samt at faglokaler på skolerne har ventilation, der sikrer, at eleverne ikke kan indånde eksempelvis giftige gasser i fysiklokaler. 88 8
Undervisningsmiljøvurderingerne 5: Det er ifølge den nuværende lov en pligt, at skolen skal udarbejde en undervisningsmiljøvurdering. Undersøgelser udarbejdet af Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) har dog for nylig vist, at en meget stor del af de danske skoler ikke udarbejder vurderingen fyldestgørende. Dette er et problem, som skal løses - ikke blot fordi skolerne ikke overholder loven men fordi undervisningsmiljøvurderingerne kan have en reel betydning for miljøet på den enkelte skole. Vi vil bruge undervisningsmiljøvurderingerne som konkrete værktøjer til at få et bedre undervisningsmiljø og indeklima. Der skal være et formål med at lave vurderingen, og det kan være at man ved at indberette miljøvurderingerne til DCUM, kan modtage rådgivning og hjælp til de forskellige punkter, der kan være svære at sætte handling bag. At det gøres lovpligtigt for alle skoler at indberette deres undervisningsmiljøvurderinger til Dansk Center for Undervisningsmiljø. At samtlige grupperinger - både elever, lærere, pædagoger og ledelse - inddrages i udarbejdelsen af undervisningsmiljøvurderingen. At undervisningsmiljøvurderingerne efterfølgende gøres til fremadrettet handlingsplaner, som skal føre til en reel overholdelse af loven. 9 99
Sanktioner i undervisningsmiljøloven 6: En lov er ikke en lov, før man kan håndhæve den! Det skal kunne bevises, at loven ikke er overholdt og der skal være konsekvenser heraf. Hvis arbejdspladser ikke overholder arbejdsmiljøloven, bliver de afspærrede, eller i værste fald lukket. De samme sikkerhedsmæssige forsikringer skal elever også have. Når der i et sløjdlokale er fyldt med skimmelsvamp, som kan gøre især astmatikere meget syge, er det jo absurd, at elever fortsat kan have undervisning i lokalerne. Sådanne tilstande kan eleverne være udsat for i hele deres skoleperiode, hvis ikke skolen har de økonomiske midler til at renovere lokalerne. Her er det nødvendigt, at loven kan gå direkte ind og sikre, at lokaler, der er sundhedsskadelige at opholde sig i, kan blive afspærret omgående. I loven skal der være indskrevet en form for omvendte sanktioner. Sanktioner, der ikke har den konsekvens, at utallige skoler i Danmark er nødsagede til at lukke. Sanktionerne skal fungere som økonomisk førstehjælp, når lokalerne på skolerne er konstaterede sikkerhedsmæssigt uforsvarlige. At der afsættes X antal milliarder om året til en fond under staten, der kan træde til med økonomisk hjælp til skoler, der på grund af dårligt undervisningsmiljø, må lukkes. Er det en hel skole, der er ramt af dårligt undervisningsmiljø, så skal denne totalistandsættes, og imens må undervisningen af eleverne fl yttes til et andet sted. 10 10
Tilsyns på elevernes arbejdsplads 7: Skolen er elevernes arbejdsplads og det er på tide, at politikerne begynder at tage det mere seriøst! Egentlig burde tilsynet af lærernes arbejdsforhold også gælde eleverne, men det, eleverne oplever hver dag, stemmer ikke overens med denne ellers udmærkede fi losofi. Vi mener derfor, at man bør indsætte en lignende tilsynspligtig myndighed for elevernes undervisningsmiljø i Danmark. Hvis der kommer et tilsyn, vil det gode undervisningsmiljø være sikret i højere grad end på nuværende tidspunkt, hvilket vi ser som en nødvendighed. At få tilsyn med det miljø vi bevæger os rundt i til hverdag. Giv os en forsikring på sikkerheden i det undervisningsmiljø, vi udsættes for. At et lovpligtigt tilsyn under f.eks. Arbejdstilsynet hvert år sikrer, at skolerne overholder den reviderede undervisningsmiljølov, og at skolens lokaler er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige. 1 1111
KONKLUSION Der er lang vej fra den aktuelle tilstand, skolernes undervisningsmiljø er i, til den standart, undervisningsmiljøet ville have, hvis dette udspils elementer indgik i en undervisningsmiljølov på skoleområdet. Derfor er det også utopisk at tro, at loven kan gennemføres uden tilføjelser af væsentlige økonomiske beløb. Det er vi bevidste om, men det skal beslutningstagerne også være. Med dette udspil ønsker DSE at sætte debatten i gang omkring en ny og konkretiseret undervisningsmiljølov. De elementer, der er optegnet i udspillet, er elementer, der er nødvendige at inddrage i arbejdet med at udarbejde en ny lov. Vores vurdering er, at der er behov for et udvalg nedsat under Undervisningsministeriet, der kan arbejde konkret med udformningen af en mere kvalitetssikrende miljølov. En lov, der kan håndhæves i langt højere grad, end den nuværende lov kan. En lov, der kan sikre nogle minimumsstandarter for miljøet på elevernes arbejdsplads. Igennem processen med det lov forberedende arbejde, skal der gennemføres forskellige forsøg på udvalgte skoler for at kunne sikre, at loven rent faktisk har kvalitet. DSE foreslår, at man giver de forskellige interesseorganisationer, der arbejder for at repræsentere forskellige dele af skolens sektorer mulighed for at sidde i udvalget. Det være sig: Danmarks Lærerforening, Skole og Samfund, Skolelederforeningen, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Danske Skoleelever med fl ere. Grundskoleuddannelsen er den eneste fælles uddannelse, vores samfund bygger på. De elever, der sidder og modtager undervisning i klasselokalerne i dag, er de mennesker, der skal være Danmarks drivkraft om 20 år. Spørgsmålet er altså i sin enkelthed: Vil man prioritere penge til uddannelse af Danmarks fremtid?