Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne

Transkript

1 1. Emne: Klassekvotient Fakta: Vi ved, at en høj klassekvotient giver mere uro i klassen, mindre lærerkontakt, mindre tid til samtale, dårligere indeklima og undervisningsmiljø og flere konflikter - men alligevel har nogle af kommunens skoler klasser med op til 28 elever. Spørgsmål: Hvordan vil du som politiker sikre, at klassekvotienten i Frederikssund kommune ikke kan overstige 22 elever, så alle elever sikres et godt og udbytterigt skoleforløb? 2. Emne: Skolemad / -kantine Fakta: Vi ved, at mange elever møder i skolen uden at have fået et ordentligt og nærende morgenmåltid, og vi ved, at mange elever ikke har madpakke med i skole, så de får den nødvendige energi til at kunne stå skoledagen igennem med fuld koncentration og fuldt udbytte af undervisningen. Mange forældre derimod tilbydes sunde og nærende måltider med tilskud på deres arbejdsplads, ud fra en forståelse hos arbejdsgiverne om, at sund kost øger præstationsevnen. Spørgsmål: Hvordan vil du som politiker sætte penge af til udbygning af kantiner på alle skoler og til drift af lødige skolekantiner med et tilbud om et sundt, nærende måltid samt frugtordning til små priser? 3. Emne: Tilbud til de ikke boglige elever Fakta: Vi ved, at folkeskoleloven gælder for alle elever og at folkeskolen skal kunne tilbyde alle elever et relevant undervisningstilbud, som tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov og særlige situation. Vi ved også, at mange ikke boglige elever ikke profiterer af den almindelige undervisning i klassen, men har behov for alternative tilbud i eller udenfor skolen i form af særligt tilrettelagte undervisningstilbud, specialpædagogisk bistand, arbejdspraktik, værkstedskole mm. Spørgsmål: Hvordan vil du som politiker medvirke til, at der findes det rette tilbud til hver enkelt, uanset om dette kan rummes i den enkelte folkeskole eller skal være et alternativt tilbud udover den normale skoles rammer? 4. Emne: Lejrskoler Fakta: Vi ved, at undervisningen får et gevaldigt fagligt løft, når undervisningen i klasselokalet suppleres af ekskursioner og lejrskoler, hvor eleverne direkte møder naturen, mennesker i andre landsdele eller lande, andre kulturer. Vi ved også, at det sociale liv i klassen forbedres, når eleverne på den måde får fælles oplevelser og samvær med indhold. Spørgsmål: Hvordan vil du som politiker garantere, at der er penge til mindst 2 lejrskoleophold i skoleforløbet?

2 5. Emne: Rummelighed og skolen for alle Fakta: Vi ved, at der i hver klasse i gennemsnit er 1 2 elever, som kræver uforholdsmæssig megen af lærerens opmærksomhed, som ikke kan indrette sig efter fællesskabets normer, som ikke er undervisningsparate og dermed påvirker det samlede undervisningsmiljø så meget at kvaliteten af undervisningen påvirkes negativt for hele klassen. Spørgsmål: Hvordan vil du som politiker sørge for, at der i skolen er relevante tilbud til alle elever både i og udenfor klassen? Vil du være med til at sikre undervisningsmiljøet for alle? 6. Emne: Bærbare computere som arbejdsredskab til alle lærere Fakta: Vi ved, at informations- og kommunikationsteknologi bruges på alle niveauer i vort samfund og er en væsentligt del af vore børns hverdag. Flere og flere undervisningsmaterialer vil blive IKT-baserede, mange informationer vil kun være tilgængelige via IKT. Skolens interne og eksterne kommunikation er hurtigt på vej til at blive via IKT. Computeren er blevet et uundværligt arbejdsredskab for danske skolelærer. Spørgsmål: Hvordan vil du som politiker arbejde for, at skolerne stiller en bærbar computer til rådighed for hver enkelt lærer. 7. Emne: Vejledende timetal og gerne flere Fakta: Vi ved, at skolens faglige mål bygger på det af ministeriet fastsatte vejledende timetal for fagene i folkeskolen. Undersøgelser viser, at 60 procent af landets skoler i skoleåret 2009/10 på grund af kommunale besparelser planlægger med et mindre timetal, hvilket udhuler folkeskolens faglige niveau. Viden er Danmarks vigtigste resurse, så vi har ikke råd til at slække på kravene. Vi ved også, at det ofte er de kreativ/musiske aktiviteter, der på grund af tidsmangel presses ud på grund af skolens dagligdag og dermed gør skolen mere teoretisk og boglig til skade form elevernes personlige alsidige udvikling. Spørgsmål: Hvordan vil du som politiker sikre, at elever i Frederikssund kommune ikke får færre timer i skolen end ministeriets vejledende timetal angiver? 8. Emne: Mere idræt på skemaet Fakta: Vi ved, at alt for mange af vore børn og unge dyrker for lidt idræt og får for lidt motion, hvilket dels truer deres helbred her og nu og på lang sigt, men også forringer deres koncentrations- og indlæringsevne. Vi ved fra undersøgelser, at daglige idrætsaktiviteter kan øge elevernes udbytte af undervisningen. Spørgsmål: Hvordan vil du som politiker sikre resurser til skolen, så idrætsundervisningen kan styrkes til gavn og glæde for alle børn?

3 9. Emne: Holdtimer, deletimer, tolærerordninger Fakta: Vi ved, at en ganske almindelig dansk folkeskoleklase indeholder elever med vidt forskellig tilgang til læring, på meget forskellige udviklingstrin, med meget forskellig sproglig baggrund og med meget forskellige læringsstile. Vi ved, at folkeskolelovens krav om undervisningsdifferentiering og krav om at tage udgangspunkt i det enkelte barn kan være en næste umulig opgave at løfte som ene lærer med ansvar for en meget stor elevgruppe. Spørgsmål: Hvordan vil du som politiker sikre skolerne i Frederikssund tilstrækkelig med lærerresurser til at holddannelse, deletimer og tolærerordning bliver hverdag i skolen og ikke undtagelsen? 10. Emne: Flere AKT timer til arbejdet med elever med problemadfærd Fakta: Vi ved, at mange elever ikke er besiddelse af de basale sociale færdigheder med hensyn til adfærd, kontakt og trivsel, som der kræves for at kunne tage del i skolens fællesskab og for at få et acceptabelt udbytte af undervisningen. Vi ved, at det kræver en særlig målrettet indsats og tid at hjælpe og støtte disse elever, at bringe dem ind i fællesskabet til glæde for dem selv, men også klassen og kammeraterne. Spørgsmål: Hvordan vil du som politiker sikre, at der er de nødvendige lærerresurser, tid og uddannelse til rådighed på skolerne, så skolerne kan leve op til de mål og anbefalinger kommunen har for dette arbejde? 11. Emne: Bygningsvedligeholdelse Fakta: Vi ved, at en skoles bygninger og faciliteter er udsat for et ekstraordinært stort slid på grund af mange børns daglige virke på skolen. Vi ved, at elevernes undervisningsmiljø og lærernes arbejdsmiljø påvirkes i nedadgående retning i tilfælde af en dårlig vedligeholdelsesstandard. Vi ved også, at hærværk, graffiti mm. kan holdes nede, hvis bygningerne vedvarende holdes i en pæn og god orden. Spørgsmål: Hvordan vil du som politiker sørge for tilstrækkelige resurser til en vedvarende og tilstrækkelig bygningsvedligeholdelse? 12. Emne: Et godt indeklima og et godt undervisningsmiljø Fakta: Vi ved fra undersøgelser, at et godt og sundt indeklima på skolerne har indflydelse på elevernes udbytte af undervisningen. Dårlig luftkvalitet, dårlig udluftning og utilstrækkelig rengøring påvirker elevernes evne til at koncentrere sig og forringer deres indlæring. Spørgsmål: Hvordan vil du som politiker sørge for, at der afsættes de nødvendige midler til en undersøgelse af skolernes indeklima og til iværksættelse af de nødvendige forbedringer?

4 13. Emne: Nye faglige mål.nye undervisningsmaterialer Fakta: Vi ved, at d. 1. august 2009 træder de nye reviderede Fælles Mål for skolens undervisning i kraft. Det vil betyde ændringer i undervisningens indhold i stort set alle fag, hvilket igen vil betyde, at en del skolebøger vil blive utidssvarende og mangelfulde i forhold til fagenes nye mål. Da skolebogen stadig spiller en væsentlig rolle i formidlingen af stoffet og undervisningen, vil det betyde, et pres på skolebogskontiene med henblik på at få skiftet bogbestanden ud, så den lever op til bestemmelserne. Spørgsmål: Hvordan vil du som politiker sikre, at skolerne tilføres tilstrækkelige økonomiske midler til indkøb af nye og tidssvarende materialer i forbindelse med ændringerne? 14. Emne: Relevante specialtilbud for de elever, der har særlige behov Fakta: Vi ved, at flere elever har behov for specialundervisning, bl.a. på grund af de skærpede faglige krav i folkeskolen, flere elever med koncentrations og adfærdsproblemer og mindre tid til fordybelse og praktisk-musiske aktiviteter. Disse elever har behov for en særlig tilrettelagt undervisning sammen med en specialuddannet lærer, som kan tage udgangspunkt i den enkelte elevs behov og læringsstil. Folkeskoleloven giver disse elever et retskrav på en særlig tilrettelagt undervisning, men hverdagen i skolen med de pressede skolebudgetter gør, at mange elever ikke får den undervisning, de har behov for. Spørgsmål: Hvordan vil du som politiker sikre, at alle elever i Frederikssunds folkeskoler sikres netop den specialundervisning, de har behov for i et tilstrækkeligt omfang, så ingen elever tabes? 15. Emne: Smartboards til alle klasseværelser Fakta: Vi ved, at Smartsboards i alle klasseværelser i løbet af få år vil være et must i den moderne folkeskole, idet flere og flere undervisningsmaterialer vil blive baseret på interaktive undervisningsprogrammer. Lærerens og elevernes brug af disse materialer forudsætter, at der er let adgang til en Smartboard i hvert eneste undervisnings lokale. Spørgsmål: Hvordan vil du som politiker afsætte tilstrækkelig midler til folkeskolen, så alle undervisningslokaler kan forsynes med Smartboards inden udgangen af 2011? 16. Emne: Mere efter- og videreuddannelse til lærerne Fakta : Vi ved fra undersøgelser, at lærerens faglige og pædagogiske kompetencer er af afgørende betydning for kvaliteten af undervisningen. Ud over en god og alsidig læreruddannelse kræver det adgang til fortsat efter- og videreuddannelse for lærerstaben. Samfundet og dermed folkeskolens undervisning er i en konstant bevægelse og forandring, senest i form af nye faglige mål for undervisningen. Det kræver en konstant ajourføring af lærernes faglige og pædagogiske kompetencer. Skolen er en vidensinstitution og der bør som minimum afsættes 4 % af det samlede budget til efter- og videreuddannelse. Spørgsmål: Hvordan vil du som politiker sikre, at der øremærkes midler i de kommende budgetter til lærernes efter- og videreuddannelse?

5 17. Emne: Fastholdelse af en kompetent lærerstab Fakta: Vi ved fra undersøgelser, at lærerens faglige og pædagogiske kompetencer er af afgørende betydning for kvaliteten af undervisningen. Næsten en tredjedel af lærerne ansat i folkeskolen i Frederikssund er over 55 år og vil derfor forlade deres job indenfor de næste 10 år. Vi ved også, at flere forlader jobbet allerede som 60-årige og at de fleste har forladt jobbet før deres fyldte 63 år, hvis ikke de tilbydes særlig attraktive vilkår at fortsætte på. Spørgsmål: Hvordan vil du som politiker med virke til at fastholde disse erfarne og meget kompetente lærere med gode seniorordninger, fleksible ansættelsesvilkår mm.? 18. Emne: Rekruttering af uddannede lærere Fakta: Vi ved fra undersøgelser, at kommunerne i Nordsjælland har svært ved at rekruttere uddannede lærere til lærerjobbene i folkeskolen. I Frederikssund er ca. hver 8. lærer ikke uddannet folkeskolelærer og ca. 4 ud af 10 af de nyansatte lærere til skoleåret 08-09, havde ikke en læreruddannelse. Folkeskolen kan om få år stå med et meget alvorligt kvalitetsproblem. I konkurrencen om at tiltrække den mest kvalificerede arbejdskraft er en attraktiv løn og personalepolitik samt et velfungerende skolevæsen med samlet politisk opbakning og de bedste faciliteter et godt argument. Spørgsmål: Hvordan vil du som politiker sikre, at folkeskolens kvalitet ikke udhules og at der sættes alt ind på at rekruttere og fastholde læreruddannede lærere i skolen? 19. Emne: Elevplaner Fakta: Vi ved, folkeskolen bruger uforholdsmæssig meget tid på dokumentation og unødig bureaukrati. Kravet om elevplaner til alle elever i alle fag er et godt eksempel. Elevplaner er et godt redskab og kan medvirke til en mere målrettet indsats og en bedre kommunikation med forældrene om enkelt elevers skolegang. Men at sætte alle lærere til at lave elevplaner for alle elever i alle fag er spild af tid. Spørgsmål: Hvordan vil du som politiker medvirke til, at bureaukratiet i folkeskolen mindskes, så lærerne selv ud fra deres professionelle vurdere og beslutte brugen af elevplaner? Danmarks Lærerforening, Kreds 37