Udgivet af Bygge- Jord og Miljøarbejdernes Fagforening i København www.3f.dk/bjmf

Trekroner Nyt Udgivet af Bygge- Jord og Miljøarbejdernes Fagforening i København www.3f.dk/bjmf April 2008 Nr. 3 TEMA: Konflikt og fagligt fællesskab Hvad sker der, når der er blokade og konflikt? Hvilke faglige kampmidler kan bruges. Læs side 4-6 Robinson-bygherre truer BJMF Frank Quistgård Holst advarer både avisen BT og fagforening om retssag. Fagforening fastholder, at firmaet BRB Group underbetalte. Læs side 7 Ny betjening af medlemmerne Forsøgsordning skal give bedre service og hurtigere betjening, når du kommer i fagforeningen. Læs side 12 Kan beskæftigelsesministeren regne? Det spørgsmål er blevet aktuelt, efter at det gentagne gange er blevet fremført i pressen, at der er ledige job. En undersøgelse fra 3F dokumenterer, at mange af jobbene forlængst er besat. Imens mødes arbejdsløse i fagforeningen for at drøfte situationen. Læs side 14-15

Leder Indhold: Gal-Met sat på gaden...3 TEMA: Konflikt og fagligt fællesskab... 4-6 Robinsonbygherre truer...7 OK 2008: Nej-stemmer fra Trekronergade...8 Fingrene fra konfliktretten...9 Rejsebrev fra USA om fagbevægelsen...10 Politik: Irak og Grundloven...11 Nyt medlemsservice i Trekronergade...12 Socialt Nyt: Lars Løkkes Danmark...13 A-kassen: Kan Claus Hjort ikke regne?...15 Kort Nyt... 16-17 Arbejdsmiljø: Fagligt pres ændrer EU-regler...18 Byggegruppe/Tagpap...19 Bygge/Service...20 Murerne...21 Fagretlige sager... 22-23 Fagforeningen holder lukket 2. maj Trekroner Nyt redigeres af et redaktionsudvalg. Ansv. Redaktør Michael Haas. Tryk Special-Trykkeriet Viborg a-s Fremsendelse af artikler kan ske elektronisk på mail adressen: michael.haas@3f.dk eller de kan fremsendes til adressen 3F Bygge- Jord og Miljøarbejdernes Fagforening, Trekronergade 26, 2500 Valby www.3f.dk/bjmf Fagforeningen kan træffes på tlf. 70 300 826 Deadline til næste nummer er den 19. maj Tid til omtanke og eftertænksomhed Af Henrik Lippert, formand I længere tid har byggefagforeningerne været involveret i en konflikt på en større byggeplads på Vesterbro. Polske GalMet har stået for ombygningen af en arkade for et dansk bygge-konsortium. En opgave, GalMet er gået til med krum hals og uden smålig skelen til overenskomsten. Firmaet er ikke en ukendt spiller her i byen. Overhovedet ikke. Tidligere har det huseret på andre adresser. Heller ikke der var det udpræget hensynsfuldhed over for indgåede aftaler, der var indgraveret i firmalogoet. Som et ekstra raffinement i dets forretningsmetoder har vi oplevet, hvordan det har taget affære over for de få ansatte, som påpegede, at de burde have deres retmæssige løn: Fyring og udvisning og senere nidkær forfølgelse krydret med juridisk klapjagt på retmæssige midler hører til den virkelighed, GalMet har ment var god og sund forretningsmoral. GalMet er ikke nogen enlig svale. Firmaet er blot et blandt det utal af useriøse nykapitalistiske entreprenører, som efter åbningen af EU for en række østeuropæiske lande har grebet ud efter rigdom på arbejdernes bekostning. Det overrasker ikke. Det chokerer egentlig heller ikke. For sådan er kapitalismens kerneværdier. Men det stiller os som fagforening på et af de områder, der har mærket virkningerne af både byggeboom og øståbning mest direkte, over for et påtrængende spørgsmål: Kan dette fortsætte? Vi ved fra undersøgelser, at der er et ukendt antal tusinde bygningshåndværkere på job legalt eller ikke alene her i hovedstadsområdet. Og vi ved også, at nogle firmaer spekulerer i at bruge underbetalte håndværkere. Presset af dårlig økonomi derhjemme har de, som vi Konsekvenserne behøver man ikke at være professor for at se: løntryk og undergravning af de sociale og faglige forhold, som vi har opbygget igennem årene. kender det fra os selv, når tiderne har været dårlige her i landet, taget udenlands for at tjene penge. Og selv om udenlandske arbejdere som hovedregel ikke bliver betalt efter vores tarif, frister det alligevel mange, som ville have tjent endnu mindre ved at være blevet hjemme. For slet ikke at tale om de elendige forhold og ofte dødsensfarlige arbejdssituationer, udenlandske arbejdere oplever, når de kommer her. Deres arbejdsgivere er så forblændede af profitterne, at selv den mindste anstændighed i behandlingen af de ansatte går fløjten. Fagbevægelsen nikkede før 1. maj 2004 til åbningen og forberedte sig på forholdene med en Østaftale og løfter fra politikerne om samarbejde for at undgå de værste virkninger af arbejdskrafttilstrømningen. Det skete i forventning om, at det kunne gøre overgangen til det indre markeds løsslupne kræfter mere glidende. Myndighederne skulle hjælpe til at stoppe fusk og fidus, og fagbevægelsen skulle sikre ordnede forhold på arbejdspladserne. Sådan er det ikke gået. Med næb og klør kæmper vi for at sikre lige vilkår. Mens en stor underskov af byggefuskere boltrer sig i slagskygge af danskernes friværdi. Arbejdsgivere i Dansk Byggeri bidrager kun modvilligt til opretholdelse af overenskomsterne, og de store og større entreprenører synes at spille bold op ad skatteregler og lemfældig myndighedskontrol for på den måde at sikre løntilskud til udenlandske bygningsarbejdere. Også den metode bliver brugt til at undergrave vores overenskomster. Samtidig oplever vi arbejdsløshed hos vores medlemmer. Vi bliver nødt til at tænke os rigtig godt om. Både i forhold til myndighedernes indsats, og i forhold til politikernes ditto. Og også i forhold til vores egne faglige aktivitet. Gør vi ikke det og sker det ikke nu risikere vi ikke bare at sætte vores faglige resultater i form af overenskomsterne til. Vi risikerer også at tabe troværdighed hos de bygningsarbejdere danske såvel som udenlandske som ikke vil finde sig i at blive udnyttet og derfor kigger på os som dem, der skal forsvare deres interesser. Mister vi først dem, så er der grund til at frygte et socialt digebrud med skræmmende perspektiver. 2 Trekroner Nyt nr. 3 2008

Udenlandsk Gal-Met sat på gaden Måneders strid med det polske byggefirma Gal-Met fandt den 7. april sin løsning. Firmaet har forladt byggepladsen på Vesterbro i København. Det skete efter, at Byggefagenes Samvirke og fagligt aktive med demonstrationer og blokader havde presset bygherren, Tovesgade Aps, til at opgive sin brug af det overenskomstbrydende firma. Af Mads Bruun Pedersen Så lykkedes det for byggefagforeningerne at få stoppet et af byens uorganiserede polske byggefirmaer, Gal-Met. Med virkning fra mandag den 7. april var det ifølge en aftale mellem bygherren for en større renovering af arkaden på Vesterbro (Mattæusgade/Vesterbrogade) og Byggefagenes Samvirke slut for Gal-Met. I den aftale, som de to parter har indgået, hedder det blandt andet:»gal-met stopper produktionsvirksomhed på Arkaden dd. og bruger de kommende dage til at afrigge pladsen«. Aftalen blev forhandlet mellem det selskab, som står for renoveringen, Tovesgade Aps, og Byggefagenes Samvirke mandag den 7. april. Ved indsigelsesfristens udløb onsdag den 9. april kl. 09 var der ikke kommet indvendinger fra parterne, og Morten Boll fra Tovesgade Aps har bekræftet, at aftalen står ved magt. Ud over at Gal-Met er ude af byggepladsen, indgår det i aftalen, at Tovesgade-bygherren indbetaler 300.000 kr. til Byggefagenes Samvirke. Retlig oprydning Bo Rosschou, formand for Organisationsudvalget i Byggefagenes Samvirke, siger, at man er tilfreds med, at konflikten på Vesterbro har kunnet afsluttes via en aftale med bygherren. Om de 300.000 kr. til byggefagene siger han, at det beløb er man nået frem til som en forligsmæssig afgørelse. Tilbage står et større retsligt oprydningsarbejde mod Gal-Met. Firmaet har blandt andet omgjort danske fagretlige afgørelser gennem polske civile retssager, siger Bo Rosschou. Han hentyder til, at Gal-Met har forfulgt en tidligere ansat med hjælp fra en polsk domstol. Her har firmaet krævet tilbagebetaling af 86.000 kr., som det blev pålagt på et mæglingsmøde i Danmark at betale til den tidligere ansatte. Efterfølgende har firmaet ydermere udtaget stævning mod den tidligere medarbejders hustru og vil forsøge at pantsætte hendes hus, for at skaffe pengene tilbage. Et andet forhold, som byggefagene stiller sig undrende over for, er ifølge Bo Rosschou, hvorfor SKAT ikke har været mere udfarende over for Gal-Met. Virksomheden har ikke indbetalt a-skat og selskabsskat i Danmark på trods af, at det med fast drift i landet er forpligtet til dette, siger han. Ekskluderet Gal-Met har efter byggefagenes vurdering arbejdet på danske byggepladser i cirka et års tid. Og om det fortsat er aktivt andre steder end på Vesterbro, ved man i samvirke ikke. Men der bliver holdt øje med, om det dukker op på andre byggepladser, siger Bo Rosschou. Forhistorien er, at Gal-Met først stod som medlem af Dansk Byggeri. Men firmaet blev ekskluderet, for ikke at levere tilfredsstillende oplysninger om sine forhold til arbejdsgiverorganisationen. Trekroner Nyt nr. 3 2008 3

Fagligt tema Konflikt og fagligt fællesskab Der snakkes meget for tiden om faglig konflikt. Overenskomstforhandlingerne for de offentligt ansatte topper i denne tid. Måske bliver der konflikt måske ikke? Men hvad betyder det, når der tales om faglige kampskridt? Hvad er en blokade, og en overenskomst egentlig for noget? Det sætter Trekroner Nyt fokus på i dette tema, som også spørger, hvad det nu engang er, en fagforening skal gøre godt for? Brede mænd og blokadebreve KONFLIKT Mange forestiller sig en blokade som en række hærdebrede mænd med hinanden under armen ved en fabriksport eller ved indgangen til en byggeplads. Men en blokade er faktisk oftere en række breve, som sendes de rette steder hen. Af Flemming Hansen Hvis et firma ikke vil indgå overenskomst, kan firmaet blokeres. Det vil sige, at der sendes brev til Jobcenteret, til Fagligt Fælles Forbund (3F) og til firmaet om, at det nu er blokeret. Jobcenter må så ikke anvise ledige til det pågældende firma. 3F indrykker blokaden i sin elektroniske blokadeliste, så alle andre 3F-afdelinger i landet kan se, at firmaet er blokeret, så de ikke anviser ledige til firmaet og ikke begynder at forhandle med det udenom den afdeling, der iværksatte blokaden. Firmaet får bare brevet til orientering. Sympatikonflikt Firmaer uden overenskomst kan selvfølgelig arbejde med lavere lønomkostninger end firmaer med overenskomst. Derfor kan de underbyde firmaer med ordnede forhold og dermed skabe konkurrence i en nedadgående spiral. Sympatikonflikten er et middel, der bruges for at isolere firmaet fra at kunne udføre arbejde. Hvis BJMF for eksempel har blokeret murerfirma Fup&Fidus, fordi det ikke vil indgå overenskomst, så beder vi 3F om at tage skridt til sympatikonflikt. 3F sender derefter brev til LO om, at Fup&Fidus ønskes sympatikonfliktet. LO giver så besked til alle andre forbund i LO (TIB, Malerforbundet, Rør-Blik, Elektrikerne, Metal, HK osv.) om, at ingen må arbejde, hvor Fup&Fidus arbejder. Arbejdsgiverne er også med LO sender også brev til Dansk Arbejdsgiverforening (DA) om, at Fup&Fidus er sympatikonfliktet. DA sender brev til deres medlemsorganisationer (Dansk Byggeri, Dansk Industri, Tekniq, Dansk Handel og Service osv.) om, at de heller ikke må arbejde sammen med dette firma. På denne måde er det en fælles opgave at sikre, at firmaerne arbejder på lige vilkår uanset om de kommer fra Danmark eller fra et andet land. Sådan kan det se ud, når arbejderne på en byggeplads tager sagen i egen hånd, her fra Sluseholmen i København. Den fysiske blokade Hvis et firma går i betalingsstandsning eller konkurs, kan det pågældende arbejde (især på byggeområdet) blokeres, indtil de skyldige beløb er betalt. Det er en ret, der er fastslået gennem årene. En bygherre kan ikke bare indsætte et nyt firma, når der skyldes penge på den pågældende arbejdsplads. Her må bygherren købe pladsen fri ved at betale de pågældende lønmodtagere deres tilgodehavende løn, inden pladsen gives fri. Fysiske blokader bruges også i strejkesituationer for eksempel over for firmaer uden overenskomst for at de ikke skal tjene på strejkeramt arbejde, og for at sætte maksimalt pres på for at opnå et resultat. 4 Trekroner Nyt nr. 3 2008

Tarzan uden fællesskab Fire skarpe om solidaritet og fællesskab til formand for Bygningsgruppen i BJMF, Jesper Weihe. Når du er ude på en byggeplads og bliver spurgt om, hvad det skal gøre godt for med en fagforening, hvad svarer du så? At det er vigtigt af hensyn til fællesskabet på en arbejdsplads. Der skal sikres overholdelse af overenskomster og aftaler om pensioner osv. En fagforening drejer sig også om at bygge netværk op mellem kolleger. Kan man ikke klare sig uden? Nej, for så træder man ud af fællesskabet, som skal sikre løn og sikkerhed på arbejdspladserne. Fagforeningen sikrer også, at man mellem kolleger kan stå fælles over for sin mester. Det er en fordel for ham også, så kender han også betingelserne. Er det ikke nemmere selv at klare sine private forhold? Faktisk ikke på en byggeplads. Her er man jo ofte meget afhængig af kolleger, både fra eget fag, men også fra andre, og i den situation er det vigtigt, at man har en fælles optræden over for mesteren. Det gælder ikke mindst på de større arbejdspladser. Hvorfor er det, at solidaritet er godt? Det betyder fællesskab og sammenhold. Jeg ved godt, at nogen tror, de kan klare sig selv i disse Tarzan-tider. Men som oftest gør denne tro sig bedst på film fredag aften. Uden fællesskab risikerer man at blive ladt alene og uden for fællesskabet. I længden kan man ikke sejle sin egen sø. Man har brug for sine kolleger og det faglige fællesskab. (mbp) Sådan kan en fysisk blokade se ud, men blokader gennemføres også på papir. Det fagretlige system Lokalforhandlingsmøde: Mæglingsmøde: Faglig voldgift: Fællesmøde: Arbejdsretsmøde: Skal holdes i nogle overenskomster før en mægling andre steder kan det holdes Møde mellem de uenige parter (arbejdere/arbejdsgiver), der hver især er repræsenteret af to mæglingsmænd (2 fra fagforeningen/2 fra arbejdsgivers organisation = mæglingsudvalget). Opnås der enighed i mæglingsudvalget, er sagen slut. Afholdes hvis der ikke opnås enighed ved mæglingsmøde. Igen to repræsentanter fra hver side, samt en faglig og/eller juridisk opmand. Opnås der ikke enighed mellem voldgiftsmændene, afsiger opmanden kendelse, der er bindende for parterne. Forberedende møde før en sags behandling ved Arbejdsretten. Afsluttes sagen her, går den ikke videre til Arbejdsretten. Behandler brud på overenskomsterne. Dom afsiges af arbejdsretsdommer. Der er også andre former, f.eks. orienteringsmøder om skurforhold, timandsmøder, forberedende retsmøder m.m. Men ovenstående er de mest almindelige. (flh) Trekroner Nyt nr. 3 2008 5

Fagligt tema Hvad er en overenskomst om hvorfor man skal være medlem af en rigtig fagforening Af Flemming Hansen Det danske arbejdsmarked reguleres via overenskomster. Kun i ganske få tilfælde er det reguleret ved lov, som f.eks. ferieloven. Overenskomster er kollektive og gælder dermed alle ansatte inden for et område og indgås mellem arbejdstagernes og arbejdsgivernes organisationer. Generelt gælder en hovedoverenskomst, som for eksempel mellem 3F og Dansk Byggeri eller 3F og Danske Anlægsgartnere. Under disse hovedoverenskomster kan der ind gås lokaloverenskomster, der som navnet antyder kun gælder lokalt, hvilket i praksis vil sige for et enkelt firma og dets ansatte. Overenskomstforhandlinger Hovedoverenskomsterne forhandles typisk hvert 3. år. Alle medlemmer kan stille forslag til indholdet. Efter organisationernes forhandlinger sendes resultatet til urafstemning hos medlemmerne, der dermed er med til at tage stilling til de arbejdsvilkår, de selv skal arbejde under i den kommende overenskomstperiode. Lokale overenskomster forhandles for det meste 1 gang årligt. Tjek overenskomsten Overenskomst er ikke noget, der bare er der. Det er ikke love, der vedtages i Folketinget og automatisk gælder for alle. Derfor er det vigtigt at sikre sig, at der er overenskomst med firmaet, før man påbegynder arbejdet på en ny arbejdsplads. Problemet er ikke stort for det offentlige område, der hidtil generelt har haft ordnede arbejdsforhold. Men den stigende privatisering og udlicitering gør det vigtigt også at være på mærkerne her. 11. Sager, der hører under Arbejdsretten, kan ikke anlægges ved de civile domstole, jf. dog stk.2. Stk.2. En lønmodtager kan anlægge sag ved de almindelige domstole om påståede løntilgodehavender m.v., såfremt den pågældende godtgør, at vedkommende faglige organisation ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af kravet. (Lov om Arbejdsretten) Hvordan finder jeg ud af det? Hvis man er i tvivl, om der er overenskomst, så ringer eller kommer man ind i fagforeningen, som vil undersøge det pågældende firma. Man kan også gå ind på forskellige arbejdsgiverhjemmesider og se, om et firma er medlem der, f.eks. www.danskbyggeri.dk. Ved fremmøde i fagforeningen kan man også få udleveret et eksemplar af den pågældende overenskomst. Blokader, gule»fagforeninger«og Pia Kjærsgaard Specielt imod firmaer fra de nye EU-lande har fysiske blokader været nødvendige, fordi de ikke forstår det danske system, og fordi de groft underbetaler deres ansatte. Her har fysiske blokader hvor man altså blokerer indgangen til arbejdspladsen været med til at sætte fokus på de bygherrer, der på de pågældende arbejdspladser benytter sig af underbetalt, uorganiseret og ikke-overenskomstdækket arbejdskraft. Det har i 100 procent af tilfældene været LO-fagbevægelsen, der har løftet denne opgave. Billige forretninger som Det Faglige Hus eller de kristelige bevæger sig ikke en centimeter uden for deres varme kontorer for det interesserer dem egentlig ikke. Den danske model Forsvaret for»den danske model«hviler altså udelukkende på en stærk, overenskomstbærende fagbevægelse med aktive medlemmer. Hvis medlemstallet viger, forsvinder de kampmuligheder der er for at fastholde gode løn- og arbejdsvilkår. Hvis flere og flere firmaer ikke fanges ind og får overenskomst, kan hele arbejdsmarkedet bryde sammen, bunden gå ud af overenskomsterne og lønningerne falde. Risikoen er, at der laves love om arbejdsmarkedsforhold og så bliver det altså Anders Fogh og Pia Kjærsgaard, der skal til at fastsætte vores løn- og arbejdsvilkår En frygtelig og skræmmende tanke. (flh) Man kan være dækket af overenskomst på flere måder: Arbejdsgiveren kan være medlem af en arbejdsgiverorganisation, der har overenskomst med 3F. Disse kan f.eks. på det private område være Dansk Byggeri eller Danske Anlægsgartnere. Store arbejdsgivere i det offentlige som f.eks. Københavns Kommune eller Finansministeriet har overenskomster direkte med 3F. Hvis arbejdsgiveren er uden for organisation, kan der indgås en tiltrædelsesoverenskomst med forbundet. Disse underskrives i praksis i fagforeningen. Tiltrædelsesoverenskomster betyder, at firmaet tiltræder de vilkår, som er gældende i hovedoverenskomsten. Men der kan gælde særlige regler, både hvad angår løn, ferie- og SH-betaling m.m.. Vilkårene kan aldrig være dårligere end hovedoverenskomsten og er som regel bedre. Bemærk, at der ved arbejde i udlandet skal indgås en særlig overenskomst, da danske overenskomster kun gælder i Danmark. Hvad med de kristelige Hvis firmaet er medlem af Kristelig Arbejdsgiverforening, så er der ingen overenskomst med 3F, og derfor er arbejdet helt ureguleret! Dermed kan 3F ikke hjælpe i sager mod firmaet. Så gælder det samme som, hvis der slet ikke er overenskomst det er helt ureguleret, og der er ingen lov, der samler dig op. Man kan prøve at gå til en privat advokat, som ved en domstol vil forsøge at gøre overenskomsten gældende men det er dyrt og kan meget vel ende uden resultat (se klamme). Det fagretlige system Princippet på det danske arbejdsmarked er, at arbejdsmarkedets parter altså arbejdstagerne og arbejdsgiverne gennem deres organisationer forhandler og fastsætter vilkårene på arbejdsmarkedet. Når vilkårene er aftalt efter en overenskomst er vedtaget, er der fredspligt indtil næste OKforhandling. Man må altså ikke strejke. Men der opstår jo alligevel uenigheder og strid på arbejdspladserne, og det har man så et fagretligt system, der tager sig af. Det består af Arbejdsretten, faglig voldgift, mægling og lokalforhandling. Dette system virker meget hurtigt til forskel fra det almindelige retssystem, hvor en sag kan være flere år undervejs. En mægling skal f.eks. afholdes senest ti dage efter, den er begæret. 6 Trekroner Nyt nr. 3 2008

udenlandsk Robinson-bygherre truer avis og fagforening Frank Quistgård Holst, kendt som vinder af tv-programmet Robinson i 2003, truer via sin advokat med injuriesag mod dagbladet BT og BJMF-sekretær i sag om underbetaling af polske håndværkere. Fagforeningen fastholder at der underbetaling og har indklaget byggefirmaet for Arbejdsretten for 6 mio. kr. Af Mads Bruun Pedersen Skytset er kørt i stilling i sagen om underbetaling af de ansatte i det polske firma BRB Group. Det firma har stået bag byggeriet af nogle rækkehuse på Højnæsvej 46-50 i Rødovre. Trekroner Nyt skrev i sidste nummer om de forhold, der herskede på pladsen. Under et pladsbesøg kom fagforeningen i kontakt med nogle af de ansatte. De kunne berette om alenlange arbejdsdage og stærk underbetaling, hvis de overhovedet modtog nogen penge. Byggepladsen var en gammel kending. I 2006 stod et andet polsk firma, Nova Bau, for arbejdet. Men det blev derefter erstattet af BRB Group. Ingen penge De polske ansatte, som fagforeningen kom i kontakt med, fik udleveret byggefagenes polsksprogede blad Kolega. Snart derefter fik de firmaets kærlighed at føle i form af en fyreseddel, fortæller de til 3Fs fagblad. BRB løj for os, de stjal fra os og smed os ud. Jeg vil gerne tjene penge og leve her som et normalt menneske. Nu ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre, fortalte Adrian Hejducki til bladet. Bygherren Frank Quistgård Holst siger om forholdene på byggepladsen i Rødovre, at de ikke er hans ansvar. Vi har fået garanti i vores kontrakt for, at de ansatte er medlem af en dansk fagforening, og at de har dansk overenskomst. Derfra og videre har det ikke noget med mig at gøre, siger han til Fagbladet og tilføjer, at hvordan firmaet udbetaler sine lønninger, ikke er hans bord. Ifølge bygherren har firmaet ikke mere arbejde på byggeriet i Rødovre. Erstatningstrusler Sagen har også været omtalt i dagbladet BT, og det har nu afstedkommet, at Frank Quistgård Holst via et brev fra sin advokat, Peter Vilsøe, til avisen truer med at anlægge injuriesag, hvis en injurierende bemærkning i avisens artikel om at de ansatte blev betalt med ned til 10 kr. i timen, blev gentaget.»deres artikel indebærer en overtrædelse af straffelovens 267 om injurier«, påpeger advokaten og truer med, at det både kan medføre krav om erstatning og godtgørelse til Robinson-vinderen. Også den faglige sekretær i BJMF, der har haft sagen, Flemming Hansen, har modtaget en skrivelse fra Quistgård Holst. Heraf fremgår det, at»såfremt de fremsætter injurier mod min klient, vil dette straks blive påtalt strafferetligt.«flemming Hansen siger: Vi står ved, at de polske arbejdere blev underbetalt af Frank Quistgård Holsts entreprenør på hans byggeri. Har I dokumentation for det? Det er svært at dokumentere noget via lønsedler, arbejderne ikke har fået. Men vi ved fra tre af de ansatte, at de er blevet underbetalt. Det højeste, der er betalt, er 8.000 kr. om måneden, og det laveste er ti kr. i timen. Hvad gør I nu? Vi har indklaget BRB Group for Arbejdsretten for groft brud på overenskomsten og stillet krav om ca. 6. mio. kr for 60 arbejdere i firmaet. BRB Group er medlem af Dansk Byggeri og derfor omfattet af overenskomsten. Det er også derfor, jeg kan sige, at de ansatte har været groft underbetalt i forhold til overenskomsten, siger Flemming Hansen. Trekroner Nyt nr. 3 2008 7

ok 2008 Sikre offentlige nejstemmer fra Trekronergade OK 2008 Resultatet af afstemningen i BJMF om de kommende overenskomster for både det kommunale, det regionale og det statslige område viste et nej. Rammen er for snæver, siger Jesper Bjørn, gruppeformand for Servicegruppen, som efterlyser under søgelse af, om forhandlerne er uden af trit med medlemmerne. Af Mads Bruun Pedersen Utilfredsheden med det forhandlingsresultat, som har været til urafstemning, er mest udpræget blandt 3F erne. I modsætning til afstemningsresultatet hos HK, Danmarks Lærerforening og hos juristerne og økonomerne hvor man har en ja-stemmeprocent på omkring 80 ser det ud til, at tilslutningen er anderledes forbeholden hos de 3F ere, som er ansat af kommunerne, i regionerne og i staten. Den offentlige gruppe i 3F og siden forbundets repræsentantskab havde ellers anbefalet et ja, men ikke enstemmigt. Der var omkring en tredjedel nej-stemmer, påpeger Jesper Bjørn, gruppeformand for Servicegruppen i BJMF. Vi har nok snarere lænet os op ad holdningen hos Fag og Arbejde (FOA). Ikke fordi vi ikke kunne støtte dele af aftalerne, men fordi vi har fundet den samlede lønramme på 12,8 procent for snæver, siger han til Trekroner Nyt. På både det kommunale/regionale og det statslige områder har der været afholdt møder i fagforeningen, hvor ca. 100 medlemmer drøftede de kommunale/regionale aftaler. Stem på mange måder De tidligere tiders afstemning om overenskomstresultatet, hvor medlemmer fik tilsendt en stemmeseddel, som de derefter kunne svare på, var ved dette års afstemninger afløst af en hel buket af stemmemuligheder. 3F har købt en afstemningsmodel fra et privat firma. Den gav mulighed for, at man kunne stemme via internettet, over sin mobiltelefon og ved at ringe til en valgtelefon og her taste sit stemmenummer ind. Derudover har man også kunnet stemme ved at møde op i afdelingen og udfylde sin stemmeseddel, ligesom den almindelige måde med at sende en svarkuvert ind med stemmesedlen også har kunnet bruges. Stemmesystemet var bygget op således, at det rent teknisk blev forhindret, at man kunne komme til at stemme flere gange. Nej i BJMF Efter den endelige optælling af stemmerne i fagforeningen er Jesper Bjørn tilfreds med deltagelsen. Af de 1.370 stemmeberettigede deltog 60 procent. Det er en højere deltagelse end ved tidligere afstemninger. Afstemningsresultatet fordelte sig således: 82 procent stemte nej, 18 procent stemte ja. Jesper Bjørn tilføjer: Jeg er ikke overrasket over, at folk i virkeligheden har følt, at der for en gangs skyld var en chance for, at de offentlige overenskomster Jespter Bjørn. kunne rette op på efterslæbet, som vi har lidt under i flere år. Når så det ikke sker, på trods af, at indtil flere politikere i valgkampen lovede ekstra midler til de offentlige overenskomster, forstår jeg godt, at medlemmerne er skuffede over, at rammen ikke blev større. Hvad I gør fremover? Når vi kender resultat på landsplan blandt 3Ferne, må vi jo se, om forhandlerne igen i år har været ude af trit med medlemmernes forventninger. Det samme skete ved OK 07. Den undersøgelse, forbundet satte i gang om OK 07, skal så også omfatte OK 08, såfremt medlemmerne vender tommelfingere nedad. 8 Trekroner Nyt nr. 3 2008

Fagpolitisk nyt Fingrene væk fra konfliktretten! Et par tusinde faglige tillidsfolk, klubbestyrelsesmedlemmer og andre fagligt aktive har skrevet under på www.fingrenevaek.dk og protesteret mod angrebet på konfliktretten. Byggefag: Vent ikke tag sagen i egne hænder! Af Mads Bruun Pedersen Bekymringen for, hvad der sker med krumtappen i det faglige system konfliktretten er udbredt i blandt fagligt aktive i dansk fagbevægelse. Det viser resultatet af den underskriftindsamling, som blev iværksat i begyndelsen af februar måned. Initiativtagerne var Fagligt Ansvar og LO Storbyerne. Med underskrifter på hjemmesiden og på lister spredt på arbejdspladserne og i faglige kredse, er der vokset en bred kreds frem, som støtter kravet om, at statsminister Anders Fogh Rasmussen afgiver en erklæring til de øvrige EU-lande om, at i Danmark afgøres forholdene på arbejdsmarkedet af parterne også konfliktretten. Efter pres fra faglige kredse og politikere nedsatte regeringen tidligere på året et udvalg, der under ledelse af teaterchef Michael Christiansen skal komme med juridiske løsninger på, hvordan konfliktrettens fremtid skal være i lyset af EF-domstolens beslutning i Vaxholm-sagen. Der er endnu ikke noget klart fra det udvalg. Faglig undtagelse Det er ikke kun i Danmark, at faglige kredse frygter for konsekvenserne af en ny Vaxholm - sag. Naturligt nok har de svenske bygningsarbejdere efter EF-domstolens afgørelse i deres sag mod det lettiske firma Laval trukket i nødbremsen. Formanden for bygningsarbejderne i Byggnads, Hans Tilly, har kraftigt taget afstand fra undergravningen af konfliktretten. Det gør tre af hans afdelingsformænd også. De mener, at der må en undtagelse til. De tre byggeformænd er Johan Lindholm, Roland Ljungdell og Tomas Emanuelsson og de gik Inden for de seneste måneder har vi fået to domme fra EF-domstolen, som, hvis de bliver efterlevet i Danmark, hiver tæppet væk under fagforeningerne og vores løn- og arbejdsvilkår: Vaxholmsagen, hvor det bliver gjort ulovligt at blokere et udenlandsk firma for at opnå en komplet overenskomst Rüffertdommen, hvor det gøres ulovligt for en offentlig myndighed at kræve overenskomst med fagforeningen for leverandører og underleverandører i de kontrakter, man indgår. Vores fagforening vil ikke bare nikke og bøje nakken for EUs beslutninger, og har derfor nedsat et EU-udvalg, som står for en række aktiviteter alene eller sammen med andre organisationer, som også ønsker at stoppe EUs ødelæggelse af vores samfund. Vi har allerede i år været medarrangør af et offentligt debatmøde i med et åbent brev i svensk presse i front for at få en faglig undtagelse:»den eneste realistiske metode, som flere tunge socialdemokrater efterlyser, er at modsætte sig ratificeringen af Lissabontraktaten og gøre den betinget af, at den må justeres med en svensk undtagelse på strejkerettens område, eller endnu bedre gennem en generel indskrivning om, at strejkeretten er overordnet tjenesteydelsernes fri bevægelighed«. Danske SF s svenske søsterparti, Vänsterpartiet, har også fulgt en skarp linje. Partiets formand, Lars Ohly, siger: Vi mener ikke, at der findes nogen garantier, så længe vi ikke har fået en undtagelse i Lissabon-traktaten. Hvis regeringen mente det alvorligt med, at kollektivretten skal garanteres, skulle Sverige kræve en national undtagelse for vores kollektive aftalemodel. Også fra det europæiske LO lyder der indvendinger om, at konfliktretten er i fare. Generalsekretær John Monks sagde under en høring i EU-Parlamentet: Lissabon-forfatningen skal straks have tilføjet en klausul, der understreger, at de grundlæggende rettigheder skal fortolkes sådan, at særligt retten til kollektive kampskridt skal respekteres. Underskrifter til Fogh Initiativtagerne til underskriftindsamlingen planlægger at aflevere protestunderskrifterne til statsminister Fogh Rasmussen i forbindelse med Folketingets sidste behandling af Lissabontraktaten, oplyser Finn Sørensen fra Fagligt Ansvar, som tilføjer, at et initiativ til en faneborg i den forbindelse i øjeblikket er under forberedelse. Skal vi give EU modstand eller bare dukke os? Af Bolette Crossland Byggefagenes Samvirke lagde på sit årsmøde den 12. marts planer frem for en skærpelse af den faglige strategi. Den organiseringsindsats, som samvirket igennem det seneste år har drøftet og udviklet med oprettelse af tværfaglige klubber og organisering af de arbejdsløse bygningshåndværkere, skal styrkes. Under mottoet Vent ikke på, at andre gør noget tag sagen i egne hænder! går samvirkets ledelse nu i gang med at opbygge en faglig linje, hvor fokus flyttes fra at se fagforeningerne som serviceorganer for medlemmerne. I stedet skal folkene på pladserne tillidsfolk, sjakbajser, klubmedlemmer og andre uddannes til selv at tage initiativet i faglige sager i stedet for at ringe til fagforeningen og overlade det til dem at klare problemerne. I årsplanen for 2008 hedder det videre:»det direkte arbejde på pladserne skal naturligvis understøttes aktivt af de øvrige kolleger, hvis der er behov for solidaritet og kontant opbakning i konkrete situationer.«konkret betyder det, at samvirket sætter oprettelsen af en tværfaglig klub mellem medlemsorganisationerne på dags ordenen, ligesom der satses på en tværfaglig koordinering dannes faglige klubber i alle firmaer. Den Faglige Polske Klub, som har sit udspring i samvirket i forbindelse med 1. maj i 2007, er vokset og har nu over 120 medlemmer, og samvirket vil udvide dette initiativ med oprettelse af en faglig klub for tyske håndværkere, fremgår det af årsplanen. Også de arbejdsløse, som inden for visse af byggebrancherne har oplevet en stigning i antallet af ledige, i takt med nedgangen i byggeriet, tages der initiativer til at få organiseret i klubber. (mbp) fagforeningen, og vi vil deltage i en konference i Stockholm om angrebene på den nordiske model, ligesom vi allerede er i gang med at planlægge et grundlovsmøde. Hvis du også er forbandet over EUs indblanding i vores overenskomstforhold, så var det måske en ide at deltage i udvalgets arbejde? Møderne er åbne for alle fagforeningens medlemmer, og foregår i samarbejde med Folkebevægelsen mod EUs faglige udvalg. De næste møder afholdes: torsdag 8. maj og tirsdag 3. juni og foregår i fagforeningen, Trekronergade 26. Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig på forhånd. Hvis du vil vide mere, så kontakt: Bent Laugesen, 8892 2693, bent.laugesen@3f.dk for nærmere oplysninger om udvalgets arbejde. Trekroner Nyt nr. 3 2008 9

Internationalt Organiser, organiser, fokusér! REJSEBREV En million nye medlemmer på ti år. En drøm, ikke mindst for dansk fagbevægelse, der mister medlemmer. Det er bare ikke Danmark, der er tale om. Men USA. Forbundet SEIU har vendt kurven. Medlemmerne strømmer ind. BJMF deltog i en delegation fra LO Storkøbenhavn, der har været over dammen for at se på forholdene. Af Palle Bisgaard Vi besøgte fagforeningen Service Employees International Union (SEIU). De forsøger at vende udviklingen for organisering i et land, der ellers er gået fra at organisere ca. 35. procent af arbejderne i 1950erne til at have otte procent organiserede i 2007. Det er ikke noget lyst billede, Carl Leinonen tegner. Han er international sekretær i forbundet og fortæller, at hans generation kan blive den første, der afleverer et dårligere samfund til deres børn, end det, de har fra deres forældre. Han viste statistikker over en realløn, der havde stået stille fra midten af 1970erne og til i dag, samtidig med at produktiviteten og virksomhedernes omsætning og overskud var steget som i resten af verden. Sygeforringelser Mængden af working poor, der er deltidsansatte eller arme-og-ben -virksomheder, er eksploderet. Samtidig er sundhedsforsikringerne blevet stadig dårligere. Folk er næsten altid forsikrede gennem deres arbejde. Men mange almindelige arbejdere får nu kun arbejde, hvis de accepterer, at der ikke hører en sundhedsforsikring med. Eller at kun den person, der er i arbejde, er sundhedsforsikret. Så flere og flere børn er ikke dækket. I alt regner man med, at 45 millioner amerikanere ikke har sundhedsforsikringer, og ca. 100 millioner er underforsikrede. Fagforeningsnedbrydere Når fagforeningerne søger at overenskomstdække en virksomhed, er de oppe mod meget restriktive love. Blandt andet kræves over 50 procent af de ansattes stemmer for fagforeningen. Opdager en virksomhed, at fagforeningen interesserer sig for den, er det almindeligt, at den lejer union buster -firmaer. De sørger for, at de fagligt aktive bliver fyret, og resten trues til at stemme imod. Det betyder, at fagforeningen næsten altid taber kampen for overenskomst. Ny strategi Derfor har fagforeningerne skiftet strategi. De gennemanalyserer virksomheden, finder dens ømme punkter, inden de rejser krav om fagforening. De har helt styr på virksomhedens økonomi, og om der er lønmodtagerinvesteringer involveret, hvilket er meget almindeligt. Så presser man den til at acceptere en fair afstemning blandt de ansatte om overenskomst. Og når det er et frit valg, vinder fagforeningen altid, sagde de. Når først overenskomsten er vedtaget, er alle ansatte medlemmer. Analyse og politik Vi var meget imponerede over SEIUs analysearbejde. Blandt andet interesserer de sig også for den danske ATP Fond, som de tit støder ind i. Også deres politiske engagement, hvor de sætter mange midler ind på at påvirke de politiske processer, var imponerende. Det gælder specielt i valgkampen, men også i det daglige. Internationalt arbejdes i mere end ti lande. Blandet andet i Polen, Brasilien, Canada, Indien og andre landet, hvor de firmaer, de har overenskomst med i USA, også har interesser. Frem for alt var deres fokus på at afsætte midler til organisering inspirerende. De havde afsat 40 procent af de centrale midler og 20 procent af afdelingernes. Det betød en fundamental omlægning af deres arbejde fra at servicere til at organisere. Mange ting kan vi ikke overføre. Vi er i en anden situation. Men deres fokus må inspirere os til at sætte flere ressourcer ind på at være i direkte kontakt med vores medlemmer og tillidsfolk. Fra BJMF deltog formand Henrik Lippert sammen med blandt andre artiklens forfatter, som er formand for bygningsgruppen i Træ-Industri-Byg København. 10 Trekroner Nyt nr. 3 2008

Politik Er det DIN grundlov? Fagforeningen har støtter det initiativ, som Grundlovskomiteen 2003 har taget om Irak-krigen. I denne artikel forklarer komiteen nærmere om grundlaget for, at de 26 danskere, der har udtaget stævning mod statsministeren, mener, at Irak-krigen var i strid med Grundloven. Stævningen er efter 2½ år endnu ikke blevet behandlet. Det skyldes, at de 26 ikke har nogen interesse i sagen. Er De forvirret? Læs her! Af Eva Bertram I oktober 2005 afleverede 26 borgere en stævning mod statsminister Anders Fogh Rasmussen. De mente nemlig, at beslutningen om at sende landet i krig var en overtrædelse af to paragraffer i Grundloven ( 19 og 20, se faktaboks). Det er jo en temmelig heftig påstand. Man skulle tro, at Anders Fogh (og med ham regeringen og de 61 folketingsmedlemmer der stemte for krigsdeltagelsen) ville være mere end interesserede i at få behandlet sagen. Men kammeradvokaten, der optræder som statsministerens»forsvarer«, har krævet sagen afvist, fordi de 26 sagsøgere ikke har den nødvendige»retlige interesse«. Hvad er»retlig interesse«? Det er meget sjældent, at en konflikt ikke foregår mellem præcise og navngivne personer. Hvis du gokker mig i hovedet, er det mig og ingen anden, der står med smerten. Og hvis Grundloven: 19.2. forklares i»lovbiblen«karnov på følgende måde:»efter at Danmark gennem internationale aftaler har afstået fra krig som middel for sin udenrigspolitik, kan anvendelse af militære magtmidler mod andre stater kun forekomme som forsvar mod angreb eller som deltagelse i sanktioner i overensstemmelse med De forenede Nationers pagt.«ingen af disse to betingelser var opfyldt, da Danmark gik med i USA s angrebskrig mod Irak. 20 handler om afgivelse af suverænitet. Ifølge sagsøgerne var Irak-krigen i modstrid med denne paragraf, fordi de danske myndigheder ikke uden videre kan afgive rådigheden over det danske militær til en amerikansk ledet militær alliance. jeg låner penge af dig uden at betale tilbage, er det dine og ikke din fætters lommer, der bliver tomme. Hvis du derfor vælger at hive mig i retten for at få pengene tilbage, vil retsvæsenet tilkende dig en såkaldt»retlig interesse«, som man kan forklare som systemets blåstempling af dig som sagsøger. Det lyder jo ganske forståeligt og logisk. Men hvad sker der i de som sagt sjældne tilfælde, hvor en handling rammer alle borgere i landet lige meget, som f.eks. krigen i Irak? Det kommer ikke dem ved! I april 2007 gav Østre Landsret overraskende kammeradvokaten medhold i, at sagsøgerne mangler den retlige interesse i en dom, der nu er anket til Højesteret. Denne domstol har før (1996) underkendt Landsretten i en lignende sag, og både sagsøgerne og deres folkelige bagland, Grundlovskomiteen har derfor tillid til, at den også vil gøre det i den nuværende sag. For hvis Østre Landsrets dom fik lov til at stå ved magt, så ville det betyde, at når en handling rammer alle borgere på samme måde, så har ingen af dem mulighed for at få handlingen vurderet ved en domstol! Viden er magt Denne retsstilling mener Grundlovskomiteen er dybt problematisk! Det er også vores indtryk, at det kun er meget få danskere, der har den ringeste anelse om, at det forholder sig sådan. Vi danskere har jo som regel tillid til, at vi er godt beskyttet mod overgreb fra magthaverne ja, vi tror måske ligefrem, vi har fået denne beskyttelse i vuggegave? Nogle vil mene, at sagen om grundlovsbruddet har mistet sin betydning, fordi de danske tropper er vendt hjem fra Irak. Men hvis det ikke bliver slået fast, at Grundlovens bestemmelser om krigsførelse står over Folketingets politikere, så kan det ske igen! Så kan et lille politisk flertal igen kaste os ud i en katastrofal og formålsløs krig. Også derfor er retssagen nødvendig, og vi opfordrer alle til at læse om sagen og tage stilling til, om de føler sig trygge ved en retsorden, der kan dømme borgerne»ude«i et så afgørende spørgsmål. Eva Bertram er medlem af Grundlovskomiteen 2003 vedr. Irak-krigen og kan kontaktes på: Sundvænget 9, 2900 Hellerup. Tlf.: 7677 2003, sekretariatgk2003@mail.dk Læs mere på www. gk2003.dk. Her kan du også se, hvordan du kan støtte retssagen og GK2003 s arbejde. Trekroner Nyt nr. 3 2008 11

Bedre service i ny frontenhed Fra den 28. april får du meget mere betjening for dine kontingentkroner. En forsøgsordning med en ny frontenhed i stuen skal giver dig bedre og hurtigere service. Af Søren Andersen Bestyrelsen har besluttet, at det skal være slut med ikke at kunne komme igennem på telefonerne og ikke at kunne finde rundt i vores dejlige hus i Trekronergade. Derfor er det vedtaget, at der skal oprettes en modtagelsesreception i stuen, en såkaldt frontenhed. Den skal tage sig af dig, uanset om du kommer ind fra gaden eller ringer. I receptionen vil du finde en repræsentant fra A-kassen, en fra kassererkontoret og en fra den faglige afdeling. Med andre ord vil alle afdelinger være repræsenteret. Fronten Frontenhedens daglige opgave bliver at sikre, at: opringninger til huset bliver taget første gang. Kan du ikke komme i kontakt med den, du skal tale med, sikrer frontenheden, at du får en aftale, så du ikke skal ringe forgæves mere. Vi har indrettet systemet således, at skulle det gå helt galt, vil dit opkald gå til en telefonsvarer. Her kan du så lægge dit navn og telefonnummer, så ringer vi dig op i løbet af dagen. alle, der kommer til Trekronergade, bliver mødt af kvalificerede medarbejdere, der er i stand til at hjælpe dig. Nogle problemer kan løses ved receptionen med det samme. Kan de ikke løses her og nu, sørger frontenheden for, at du bliver vist hen til en, der kan løse problemet. Eller at du får en aftale med den, du skal have hjælp fra. Service i stuen Det betyder, at du i stuen hurtigt kan betale kontingent, aflevere dagpengekort, blive tilmeldt dit jobcentret og mange andre ting, uden at du skal fare rundt i huset og ikke vide, hvor du skal hen. Har du ikke en aftale, eller ved du ikke hvem du skal tale med, så hjælper frontenheden dig straks. Åbningstider Frontenheden er åben hver mandag til torsdag fra kl. 8:00 til 16:00 og torsdag fra 08:00 til 17:00 samt fredag fra 8:00 til 12:00. Du kan godt komme ind i huset uden at have kontaktet frontheden først og også uden at have ringet direkte til den medarbejder, du har en aftale med eller bare ønsker at snakke med. Da frontenheden også skal hjælpe med at sikre, at medarbejderne kan nå at løse de opgaver, som medlemmer fordrer, vil der også være tidspunkter, hvor vi freder de valgte og ansatte, fordi de har opgaver, der skal løses eller holder frokost. I frokosten mellem kl. 12 og 13 kan du kun komme i kontakt med frontenheden. Socialrådgiverne og a-kassen For socialrådgivernes vedkommende vil du kunne ringe eller komme direkte til dem imellem kl. 09:00 og 12:00 hver dag undtagen onsdag, som bliver en lukkedag. Torsdag er der tillige åbent mellem kl. 13:00 og 17:00. Til gengæld kan frontenheden altid lave en aftale for dig. A-kassen vil have lukket hver onsdag hele dagen. Men som sagt er der en a-kassemedarbejder tilstede ved skranken. Hvis der afholdes møde i de enkelte afdelinger, kan det også godt være, at du i første omgang må få en aftale ved skranken om det, du er kommet for. I første omgang er der tale om et forsøg i perioden fra den 28. april til den 20. juni. Hvis det bliver en succes, fortsætter frontenheden selvfølgelig. Søren Andersen er a-kasseleder. 12 Trekroner Nyt nr. 3 2008

socialt nyt Regeringen og Dansk Folkeparti indgik i juni 2004 aftale om kommunalreformen. Efter mere end et år med den nye organisering gør socialrådgiverne i fagforeningen status over situationen. Af Lene Nielsen og Maj Jensen Der er ikke tvivl om, at reformen har haft store konsekvenser for den beskæftigelsesmæssige og sociale indsats i kommunerne. Alle steder i landet er den statslige arbejdsformidling og den kommunale beskæftigelsesindsats flyttet sammen i en række fælles jobcentre. Alle borgere med behov for service og hjælp fra det offentlige beskæftigelsessystem skulle fra den 1. januar 2007 henvende sig i det lokale jobcenter. Tilbage i 2005 skrev ministeren om sine visioner:»et nyt Danmark tager form. Et Danmark hvor 98 stærkere kommuner og fem nye regioner kan levere en bedre service til borgerne. Og hvor den offentlige sektor mere end nogensinde er indrettet efter borgernes behov. Kort sagt er målet med kommunalreformen at skabe et nyt Danmark, hvor en stærk og fremtidssikret offentlig sektor løser opgaverne med høj kvalitet og så tæt på borgerne som muligt. Borgerne i Danmark skal opleve en endnu bedre og mere sammenhængende offentlig service «Det lød jo godt. Men hvordan er situationen så i dag? Når det gælder sygedagpenge og kontanthjælp samt revalidering, fleksjob mv., er kommunernes jobcentre ansvarlige. Vi er dagligt i kontakt med dem og må desværre konstatere, at samarbejdet er særdeles vanskeligt og forringet siden reformen. Vi møder mange medlemmer, som er dybt frustrerede over ikke at kunne finde rundt i det offentlige system, og som bliver dårligt behandlet i kommunen. Uoverskuelig opdeling Jobcentrene opsplitter beskæftigelse, økonomiske ydelser og sociale tilbud. Det er en vigtig årsag til, at det offentlige er blevet uoverskueligt. Mange har særdeles vanskeligt ved at finde og få den hjælp, de har krav på. Man skal ofte henvende sig i flere forskellige afdelinger, og hver gang møde en ny sagsbehandler. Tidligere var det som regel den samme sagsbehandler, der tog sig af f.eks. udbetaling og opfølgning i sygedagpengesagen, revalidering, støtte til alkoholbehandling, psykologbehandling osv. I dag skal man ofte rette henvendelse i forskellige afdelinger i kommunen og kan således have 4-5 forskellige sagsbehandlere. Vi oplever, at der mangler koordinering mellem afdelinger og forvaltninger, der skal hjælpe de sygemeldte eller socialt udsatte. Reformen har ydermere medført, at mange medarbejdere har forladt deres stilling i kommunen og jobcentrene. I nogle centre er der mange ubesatte stillinger. Der ansattes også i højere grad uuddannede som sagsbehandlere. Otteethalvt minut Hertil kommer, at både i forhold til den beskæftigelsesmæssige og den sociale indsats indføres der med VKO-flertal et utal af opstramninger, der betyder forringelser for de svage i samfundet. Der kommer stadig nye regler med strengere krav til dokumentation og kontrol. Klaus Hjort Frederiksen taler så meget om afbureaukratisering. Men arbejdet i kommunerne præges i dag af udfyldelse af skemaer, kontrolformularer, indberetninger i forskellige systemer osv. Det er kun få dage siden, at vi i medierne så disse problemer. F.eks at de kommunale sagsbehandlere kun bruger otte og et halvt minut i timen på at tale med borgerne. Det er ikke kun overskrifter. Vi oplever problemerne dagligt fra vore sygemeldte medlemmer. Der bliver ofte slet ikke foretaget opfølgning og samtaler i kommunen. Sagsbehandlerne mangler kendskab til loven, og der begås mange fejl i både sager og afgørelser. Ukorrekte afgørelser Vi møder mange, hvis sag er kørt af sporet og der træffes ukorrekte afgørelser. Det kan være medlemmer, der må vente uacceptabelt længe på sygedagpenge fra kommunen. Medlemmer, der ender på kontanthjælp eller helt mister deres forsørgelse på grund af mangelfuld opfølgning eller medlemmer, der uretmæssigt får afslag på revalidering, fleksjob og pension mv. Vi klager over både sagsbehandling og afgørelse. Heldigvis får vi medhold i mange sager og kommunens afgørelser ændres. Eller sagen sendes til fornyet behandling. Men desværre har det ofte store økonomiske og menneskelige omkostninger. Det kan tage måneder, før en sag er færdigbehandlet i ankesystemet. Så til Lars Løkke Rasmussen, Klaus Hjort og alle jeres venner fri os for jeres nye Danmark! Lene Nielsen og Maj Jensen er socialrådgivere i BJMF. Gode sygeråd Hvis du er på sygedagpenge, kontanthjælp eller har svært ved at klare dit arbejde og måske skal have omskoling eller fleksjob via kommunen, er her nogle råd: Er du langvarigt syg eller har svært ved at klare dit arbejde, f.eks. på grund af fysisk nedslidning eller psykiske problemer, kontakt BJMF s socialrådgiver så tidligt som muligt. Du har ret til en ordentlig samtale og rådgivning, når du henvender dig i jobcenteret eller kommunens andre afdelinger. Du har ret til at tage en bisidder med ved samtalen. Det anbefaler vi, at du gør. Forbered dig til samtalen ved evt at skrive. dine spørgsmål ned. Du har ret til aktindsigt i din sag. Du har ret til en begrundet skriftlig afgørelse Du kan klage over de fleste afgørelser. Der er dog frister. Du kan også klage over sagsbehandlingen. Svar altid på jobcenterets henvendelser til tiden. Hvis du udebliver uden afbud til en samtale på Jobcenteret, eller glemmer at indsende oplysningsskema eller lignende, risikerer du at miste retten til sygedagpenge uden mulighed for genoptagelse. Man kan ikke modtage sygedagpenge og samtidigt søge arbejde. Hvis du fortæller din sagsbehandler, at du søger arbejde, risikerer du, at sygedagpengene ophører. Du kan dog være delvist sygemeldt i en periode på sygedagpenge. Det skal godkendes af jobcenterets sagsbehandler. Trekroner Nyt nr. 3 2008 13

A-kassen Nyttige a-kassenoter: Tilmeld dig som ledig gennem»min side«og undgå det værste besvær Når du tilmelder dig som ledig på første ledighedsdag, kan du gøre det på jobcentret, i A-kassen, eller derhjemme, hvis du er på internettet. Lige meget hvor du gør det, så er det en fordel, hvis du gør det gennem»min side«i dit CV. Det kræver selvfølgelig, at du inden for det seneste år har haft oprettet et CV, og at du kan huske dit brugernavn og password. Når du tilmelder dig gennem»min side«, vil funk tio nen til at bekræfte aktiv jobsøgning automatisk blive tilknyttet det allerede eksisterende CV. Hvis man ikke tilmelder sig gennem»min side«, men i stedet tilmelder sig som ny bruger, vil man få tilsendt helt nye koder til et helt nyt (og tomt) CV. Også selvom man har et CV liggende på jobnet.dk fra en tidligere ledighedsperiode. Kort fortalt: Er det mindre end et år siden, du oprettede et CV, og kan du huske brugernavn og password, så tilmeld dig som ledig gennem»min side«på dit CV, og spar besværet med at oprette/udfylde et helt nyt. En fyreseddel i svendegave Den 14. marts 2008 bød fagforeningen velkommen til 64 nyudlærte muresvende. Det største hold ungsvende i mands minde. Det var både et stort og godt hold. Alle 64 bestod heraf 2 med sølvmedalje, 2 med bronzemedalje og 13 bestod med ros. En guds gave til en branche, der sukker efter kvalificeret arbejdskraft. Alligevel var der knap 40 procent af de nye svende, der havde fået en fyreseddel blandt svendegaverne. Det er ikke fordi, der mangler byggepladser i hovedstadsområdet. Der er så mange, at arbejdsgiverne har set sig nødsaget til at hente udenlandsk arbejdskraft ind fra Tyskland og Polen. Dansk Byggeri har sagt, at branchen altid ansætter de bedst kvalificerede. Men det kan ikke være her problemet med manglende jobs til de nyudlærte ligger, da Dansk Byggeri selv er med til at udforme uddannelsen og deres medlemsvirksomheder tager de unge i lære. Hvis der kun er tale om lidt forsinket vintersløvhed, kunne man drømme om at se Claus Hjort Frederiksen med sædvanlig ildhu komme de unge svende til hjælp og slække en smule for kravet om at søge fire jobs om ugen, da samtlige ca. 150 ledige murersvende i forvejen kappes om de ca. fire ledige jobs som murer, der findes i Storkøbenhavn. Undersøgelsens resultat Der blev gennemgået 3.322 stillings opslag. 2.973 stillinger kunne lukkes, fordi de var besat, eller fordi datoen for ansøgning var overskredet eller betragtes som ikke-reelle stillinger. Blandt de 3.322 var der: 349 stillingsopslag som er reelle 58 deltidsstillinger 26 vikarstillinger (kan være en del af deltidsstillingerne) 2 henvisninger 4 fleksjob 1 pensionistjob 546 jobs med tilskud/jobtræning 73 jobs med virksomhedspraktik STATISTIK STATISTIK STATISTIK DATO DATO 2008 Januar 2008 Februar LEDIGHEDSTAL ANTAL PROCENT ANTAL PROCENT HELE FAGFORENINGEN 598 11,26 575 10,48 BYGGEGRUPPEN 383 12,52 386 12,61 DEN GRØNNE GRUPPE 87 16,67 83 15,66 INDUSTRIGRUPPEN 2 1,47 3 2,22 DEN OFFENTLIGE 96 6,01 76 4,79 GULE 29 heraf 27 heraf MURER 157 12,80 157 12,85 MURERARBEJDSMÆND 54 14,88 54 15,25 JORD & BETONER 104 8,74 113 10,30 BROLÆGGER OG ARBM. 29 39,73 31 41,89 TAGDÆKKER 28 20,74 22 15,83 ISOLERING 4 2,80 4 2,82 GARTNERE PRIVAT 83 16,05 80 15,66 OFF. GARTNERE 43 7,66 31 5,58 SPECIALARBEJDERE 48 5,28 42 4,65 MEDLEMSANTAL 18-02-08 10-03-08 HELE FAGFORENINGEN 5312 759 5489 766 BYGGEGRUPPEN 3060 566 3061 706 DEN GRØNNE GRUPPE 522 101 530 99 INDUSTRIGRUPPEN 136 6 135 6 DEN OFFENTLIGE 1598 86 1588 82 MURER 1227 389 1222 381 MURERARBEJDSMÆND 363 13 354 14 JORD & BETONER 1190 98 1097 103 BROLÆGGER OG ARBM. 73 8 74 8 TAGDÆKKER 135 19 139 20 ISOLERING 143 8 142 7 GARTNERE PRIVAT 517 101 511 101 OFF. GARTNERE 561 37 556 35 SPECIALRBEJDERE 909 44 904 44 14 Trekroner Nyt nr. 3 2008

A-kassen Kan Claus Hjort ikke regne? KOMMENTAR: 3F kampagne stiller spørgsmålstegn ved, om beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen ikke kan lægge tal sammen eller om arbejdsgiverne ikke at få besat de 66 000 ubesatte stillinger? Af Søren Andersen Ofte kan man i pressen læse og høre, at der er mere 66.000 ubesatte stillinger i Danmark. Gang på gang refererer hr. beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen til de mange ubesatte jobs, når pisken skal svinges over de ledige. Men hvor har han tallene fra, og passer de? Tallene findes blandt andet ved, at Arbejdsmarkedsstyrelsen under Beskæftigelsesministeriet ringer rundt til arbejdsgivere. Man spørger, hvor mange de forventer at ansætte i den nærmeste tid, og hvor mange stillinger, de ikke har kunnet få besat inden for et vist tidsrum. Der er altså ikke tale om objektive tal, men derimod om arbejdsgivernes opfattelse af tingene. F.eks. mente chaufførernes arbejdsgiverorganisation, at der manglede omkring 6.000 chauffører. Da de skulle dokumentere tallene, så det anderledes ud. De måtte indrømme, at den manglende arbejdskraft mere var en drøm I virkeligheden manglede under 500 chauffører, et tal, som efterhånden er bragt ned til ingenting igennem samarbejde mellem jobcentrene og A-kasserne. Skyld og spørgsmål Hjort Frederiksen skriver i et svar til en murersvend, at det ikke har været meningen, at danske murere og murerarbejdsmænd skulle føle sig klemte af tyske og polske håndværkere. Men for en sikkerheds skyld slutter»hjorten«brevet af med at placere skylden hos murersvenden:»derudover viser vores seneste tælling for eksempel, at danske virksomheder manglede at besætte knap 800 murerjob stillinger, som virksomhederne rent faktisk havde forsøgt at få besat, men uden held.«så er det, at vi virkelig undrer os i vores a-kasse, hvor der går omkring 150 ledige murere. Vi spørger:»hvorfor har arbejdsgiverne så ikke ringet efter arbejdskraft eller sat annoncer ud på www.jobnet.dk, som alle ledige faktisk skal kigge på hver eneste dag?«på utroværdig jobjagt 3F besluttede på sin kongres at undersøge påstandene fra beskæftigelsesministeren. En af disse er, om der reelt er tale om så mange ledige stillinger, som det påstås. Derfor undersøgte man blandt andet, hvor mange reelle stillingsopslag, der findes på Ministerens portal for Håndtering Af Jobordre (HAJ) i Københavns kommune. Fire medarbejdere fra BJMF og 3F Kastrup brugte 40 timer til at gennemgå de 3.322 stillingsopslag, der lå på portalen den 14. februar. Da vi var færdige, var der kun 349 reelt ubesatte ledige stillinger tilbage. Det siger sig selv, at de tal, som Hjorten kommer med, ikke virker særlig troværdige. Derfor har 3F også lavet et forslag, der kan give et realistisk billede af den arbejdskraft, der mangler. Dette kan ske ved, at arbejdsgivere, der ønsker at ansætte ny arbejdskraft, lægger en annonce ud på jobnet.dk og ligesom de ledige bekræfter de annoncen hver uge, hvis stillingen ikke er besat. Det vil betyde, at vi hele tiden kan registrere, hvor mange reelle ledige jobs, der er inden for hver enkelt branche og fag m.v. De ledige vil også have meget lettere ved at finde jobs, idet de så først og fremmest skulle søge blandt disse opslåede stillinger. Ligeledes kunne sådan en statistik bruges til at få igangsat uddannelse og kurser, der virkelig er job orienteret. Ophidset Hjort På et møde i Politikens hus den 4. marts hidsede ministeren sig vildt op over dette forslag. Han mente, at de danske arbejdsgivere kunne søge arbejdskraft hvor og hvordan, de ønskede det. Vi vil ikke hindre arbejdsgiverne i at søge arbejdskraft på den måde, de har lyst til det. Kan det vel ikke være så besværligt at lægge en jobannonce ind på jobnet.dk og bekræfte den hver uge, hvis stillingen er ledig. Regeringen udlægger selv arbejdskraftmanglen som en af de største udfordringer for landes fremtid. De bygger arbejdsmarkedspolitikken op om arbejdskraftmanglen og viser den blandt andet ved hele tiden at henvise til de»måske«66.000 ubesatte stillinger. Det er med disse tal i hånden, vores regering råber og skriger efter mere udenlandsk arbejdskraft. Det er med disse tal i hånden, at man tvinger de ledige til at søge en række jobs, som slet ikke eksisterer. Det er med disse tal, at man skaber en illusion om, at alle»bare kan tage et job«m.v. Vi benægter ikke, at der mangler arbejdskraft inden for nogle brancher. Men vi mangler nogle mere realistiske tal omkring problemets størrelse inden for de enkelte områder, således at vi ikke skal lave vores arbejdsmarkedspolitik i blinde, men ud fra mere objektive kriterier. Vi har da også set, at vores arbejdsgivere ikke har været sene til at udnytte den situation, at de kunne få billigere arbejdskraft fra udlandet, af uanset om der er arbejdskraftsmangel eller ej. Her skal vi ikke glemme, at vi alle i fællesskab har et socialt ansvar. Når arbejdsgiverne får tilskud, skattelettelser m.v., bliver det selvfølgelig asocialt, hvis arbejdsgiverne blot bruger disse tilskud til at gå uden om dansk kvalificeret arbejdskraft, blot for at fylde deres egne lommer. Hvis hr. beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har så meget imod vores forslag, skal vi bede ministeren om at finde en anden reel måde at synliggøre de ubesatte stillinger på branchevis, og finde en metode der giver langt mere objektive tal for ubesatte stillinger, end vi har i dag. Søren Andersen er leder af a-kassen hos 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening. Claus Hjort Frederiksen. Trekroner Nyt nr. 3 2008 15

kort nyt Layout og illustration: Ingrid Møller Tlf. 29919628 GRUNDLOVSFEST 5. juni Bryghuset, Trekronergade 26 Valby kl. 13.00-17.00 GRUNDLOVSTALER: Mattias Tesfaye, murersvend, Bestyrelsesmedlem 3F BJ&M. Søren Søndergaard, MEP Folkebevægelsen mod EU. UNDERHOLDNING: Røde Horn og Sjakket. Bevar Grundloven! Danske overenskomster på danske arbejdspladser! LOSSEREN Arr. 3 F Byg Jord og Miljø Arbejdernes Fagforening i København. Folkebevægelsen mod EU Kbh. Udvalg. Grundlov2008-A2.indd 1 03/04/08 19:35:42 Arbejdspladsbesøgsdag den 19. maj Fagforeningens afholder alle-mandaf-hus dag den 19. maj. Denne dag vil de fagligt ansatte som normalt tager på arbejdspladsbesøg, sammen med HK ere, socialrådgivere og A-kasse folk komme ud og snakke med alle dem de møder om deres arbejdsplads. Efterløns- & Seniorklubberne i BJM Trekroner Indbyder til FORÅRSFEST med fuld MUSIK!! Fredag den 16. maj. 2008 kl. 10.00, i store sal på Trekroner Jazzorkestret Finni s Jazzmen gennemgår Jazzens historie fra starten omkring årl900, New Orleans, Dixieland, Swing, Bebop Da vi slutter med en smør selv mad, er tilmelding til din Efterløns- & Seniorklub nødvendig inden fredag den 9. maj 2008. Der vil kun være mad til de tilmeldte! Vel mødt, Efterløns- & Seniorklubberne for Gartnerne Jernbanearbejderne Jord og Beton Miljø- og Energiarbejderne Murerarbejdsmændene Murersvendene På samarbejdets vegne Ole Larsen/Bjørn Petersen/ Hans Melgaard Hvis du vil sikre dig at vi kommer ud på din arbejdsplads, så kontakt fagforeningen. 16 Trekroner Nyt nr. 3 2008

kort nyt Mindeord Ole Ree Holtz døde den 11. marts på Jackson Memorial Hospital i Florida i USA. Ole var ansat i fagforeningen som receptionist frem til sin død. Ole var mest kendt for sin musik, og han har haft sit eget band. Ole havde rigtigt mange venner på det centrale Nørrebro omkring Blågårds Plads. Ole blev syg for 11-12 år siden og kunne læne sig tilbage og modtage pension. Men det var ikke noget for Ole. Derfor blev han også meget glad, da han kunne blive ansat i BJMF i et fleksjob. Ole tog en rundtur i huset hver dag, han mødte, for lige at se hvem der var på pinden, så han kunne svare korrekt, når folk ringede. Ole var med på den tur, BJMF arrangerede til Cuba i januar og februar måned. Ole kom til skade med sit skinneben og fik et kraftigt blodtab, som svækkede ham. Efterfølgende fik Ole en maveinfektion. Han blev indlagt på den internationale klinik i Santiago den 30. januar, men blev hurtigt overflyttet til det kirurgiske hospital, da det viste sig, at han havde vand i den ene lunge og hans blodprocent var alt for lav. Efter nogle dage på intensiv fik han det bedre, men fik siden et nyt tilbagefald. Da en dansk læge fra SOS kom for at hente Ole hjem, besluttede lægen, at Ole skulle flyttes til USA, og det blev han så i et ambulancefly. Efter nogle dages ophold i USA fik Ole hjertestop, og selvom de fik gang i det igen, vågnede han ikke op igen. Vi er mange, der vil savne Ole, både her i fagforeningen og i hans store vennekreds på Nørrebro. Æret være hans minde. Niels E. Nielsen Generalforsamling for Jord og beton, struktører, brolæggersvende, brolægningsarbejdere, kabelarbejdere, nedrivningsarbejdere, kranfører samt lærlinge hertil. Den 13. maj kl. 17.00 Trekronergade 26, Valby Dagsorden: Valg af dirigent Protokol Beretning Valg af bestyrelse Regnskab/kontingent Evt. Evt. lovforslag skal være bestyrelsen i hænde senest tre dage før generalforsamlingen. Nye SR og TR Servicegruppen: Tillidsfolk: Bjarne Jensen Risbjerg Kirkegård Do Gartner Hanne L. Müller Lyngby Taarbæk Komm. Gartnerafdelingen Gartner Mads Wernebo HCA Anlæg & Service Do Gartner Brian Jørgensen Kultur & Fritidsforvaltn. Team Østerbro Spec.arb. Kim L. Brogaard ISS Facility Service A/S Avedøreholmen Gartner John Nielsen Herlev og Birkholm Kirkegård Do Gartner Sikkerhedsfolk: Allan Nielsen Teknik & Miljøforv. Center for park og Natur Spec.arb. Kim L. Jensen Teknik & Miljøforv. Strømmen Anlæg Spec.arb. Henrik Petersen HCA Anlæg & Service Do Gartner Henning Hansen HCA Anlæg & Service Do Gartner Jesper Loch DONG Energy DONG Gentofte Spec.arb. Byggegruppen: Sikkerhedsfolk: Kasper Kraiberg Hoffmann A/S Svanemølleværket Beton Jimmie Pedersen Øens Murerfirma A/S Kloakafdelingen Beton Tillidsfolk: Jesper Nielsen Øens Murerfirma A/S Tåstrupgård Murerarb. Døde kolleger 300847- BIRGER JENSEN 24.03.08 Jord og Beton 310551- HENRIK BORCHSENIUS Gartner 29.02.08 Ophævelse af blokade firma Globel Crew & Production Danmark Bredgade 21 A, 1260 København K idet firmaet har indgået overenskomst. Pbv Jesper Weihe Nye tiltrædelsesoverenskomster Hardere Byg Toftevang 20.2. tv, 2800 Lyngby Super Gruppen Rådvadsvej 22, 2400 København N.V. Murerfirmaet Bjarne Hansen ApS Frøhaven 9, 2630 Høje Tåstrup P.M.H. Multibyg Scandiagade 56. 3 th 2450 København N.V. Struve Entreprenørfirma Kjærstrupvej 8, 2500 Valby Bilfinger Berger AG Holtzhauser Strasse 175, Berlin Brückner Grundbau GmbH NL Nord-West Am Lichtbogen 8, Essen TK Byg v. Thomas Kok Muldager 56, 2700 Brh. Kriss-Bud Przedsieblorstwo ogólnobudowlane Ul. B. Chrobrego 11/3 64-100 Leszno, Polen Trekroner Nyt nr. 3 2008 17

Arbejdsmiljø Fagligt pres ændrede EU-regel EU s krav om, at arbejdskraft fra andre EU-lande må arbejde uden certifikater, er nu ændret. ARBEJDSMILJØDAG Husk de døde slås for de levende Af Flemming Hansen Fra 1. oktober 2007 har arbejdskraft fra andre EU-lande måttet arbejde med f.eks. opstilling af stilladser, at køre kran og gaffeltruck, arbejde med asbest, epoxy og isocyanater m.m. uden at have gennemgået de lovpligtige kurser, som danskere, der arbejder med disse områder, skal. Denne situation førte til voldsomme protester specielt fra 3F-fagforeninger. Det er typisk dem, der repræsenterer disse områder. For sikkerhedens skyld Disse kortvarige kurser er blevet indført, fordi arbejdet med disse områder indebærer særlige risici både for at arbejderen selv, men også andre i nærheden, kan komme til skade. Derfor kræves både viden og kunnen om områderne. Derfor kunne det efter vores opfattelse ikke være rigtigt, at bare fordi man kommer fra udlandet, så skal disse uddannelseskrav frafaldes. BJMF i Folketinget Fagforeningens miljøudvalg, Byggefagenes Sam virkes sikkerheds- og miljøudvalg og en række andre faglige organisationer var derfor i deputation til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, som er dem, der er politisk ansvarlige for forholdene på arbejdsmarkedet. Der viste sig ret hurtigt at danne sig et flertal uden om regeringen, der ville ændre virkningerne af dette EU-direktiv. Det har nu ført til, at der kræves forhåndsgodkendelse af de folk, der skal arbejde med disse områder. De skal altså enten have gennemgået et tilsvarende kursus i deres hjemland og kunne fremvise et attesteret dokument for dette, eller de skal gennemgå en egnethedsprøve, der skal afklare, om de kan arbejde sikkert med det pågældende område. De endelige regler Mens dette skrives, forhandles om de endelige regler, fordi det samtidig vil føre til en ændring af arbejdsmiljøloven. Det er p.t. også uafklaret, om visse af områderne stadig står udenfor. Det drejer sig lige nu om visse arbejder med asfalt og epoxy/isocyanater. Desuden er den egentlige arbejdsmiljøuddannelse ( 9) også uafklaret. Men det faglige pres hjalp. Nu skal de sidste ting bare på plads. Flemming Hansen er arbejdsmiljøansvarlig i BJMF og formand for Byggefagenes sikkerhedsog miljøudvalg. Den 28. april er gennem flere år blevet markeret internationalt som den dag, hvor man mindes de døde på grund af dårligt arbejdsmiljø og hvor man kæmper for de levende. Mottoet har derfor været:»remember the dead fight for the living«. I Danmark omkom 64 mennesker sidste år ved arbejdsulykker; I EU-landene dør mere end 7.000 mennesker årligt ved arbejdsulykker; På verdensplan dør ca.2,4 mio. mennesker ved arbejdsulykker hvert år. Ud over selve dødsulykkerne dør et endnu større tal i Danmark op mod 300 om året af arbejdsbetingede lidelser, som for eksempel kræft, asbestose o.l. efter udsættelse for stoffer og materialer i arbejdet. For hver af dødsulykkerne er der et meget stort antal arbejdsulykker: I Danmark ca. 30.000 om året; I EU ca. 7 millioner ulykker; På verdensplan ca. 330 millioner arbejdsulykker. God grund til fokus på arbejdsmiljøet Disse tal giver kraftig anledning til at sætte fokus på det farlige arbejdsmiljø verden over og i Danmark. Hellere forebygge end at helbrede. Altså det der kan helbredes et dødsfald er jo svært at helbrede. Det er en ødelagt hørelse eller hvide fingre jo også. Men et brækket ben eller et sår heler trods alt igen uden at det dog bliver sjovt af den grund. (flh) Markering på Kultorvet 28. april kl. 17.00 LO-Storkøbenhavn og Aktionsgruppen Arbejdere Akademikere (AAA) afholder et arrangement på Kultorvet i Købehavn på dagen, og der vil være taler og underholdning. Alle er velkomne. Efter flere fagforeningers pres, ændres reglerne igen, så også udenlandsk arbejdskraft skal godkendes f.eks. til opstilling af stillads. Her et væltet rullestillads, opstillet af tyskere i Dragør. 18 Trekroner Nyt nr. 3 2008

Byggegruppen & Tagpap Opfordring til svende og arbejdsfolk pas godt på jeres lærling Fagforeningen oplever en stigende tendens til, at lærlinge bliver behandlet dårligere på grund af, at byggeboomet er ved at stilne af. Svende og arbejdsfolk bør beskytte lærlingene mod urimeligheder. Af Jens Kirkegaard Mange især mindre firmaer valgte under byggeboomet at tage ekstra lærlinge ind, måske fordi de ikke ville betale, hvad en svend koster. Nu, hvor arbejdsmængden ikke er så stor, og nogle firmaer halter, så er lærlingen i stedet for at være en hjælp, bare i vejen, og får i det hele taget mesters frustrationer over hverdagens vanskeligheder ned over sig. Til stort ubehag for lærlingen. Der er ingen tvivl om, at det er rigtig godt, at firmaerne har øget lærlingeindtaget. Men at have en lærling er et 3-4 år uddannelsesforløb og ikke en midlertidig arbejdskraftsforstærkning. En lærling er ofte ung og uerfaren og er bundet til firmaet i en årrække. Det giver et meget ulige styrkeforhold til mesteren. Derfor må vi ikke lade lærlingene i stikken. Vi skal som svende og arbejdsfolk tage lærlingene under vores vinger og sige fra, når mester går over stregen i forhold sin behandling af lærlinge. Er jeres beskyttelse ikke nok, så tag lærlingen med ned i fagforeningen. Ifølge lovgivning er firmaet bundet af uddannelsesaftalen og er ansvarlig for, at lærlingen lærer det, han/hun skal. Firmaet er også forpligtiget til at skabe et ordentligt psykisk arbejdsmiljø. Det er i de sager meget svært for lærlingen og fagforeningen at dokumentere, at der har fundet mobning sted, da vi tit står med ord mod ord. Også der er arbejdsfolk og svende en vigtig brik, så hvis man ikke kan stoppe en eventuel mobning, så kan man vidne om, hvad der har fundet sted. Husk det er vores kommende kolleger. Jens Kirkegaard ( Onkel Jens ) er faglig sekretær med ansvar for lærlingene. Ti nye tagdækkersvende Den 14. marts blev der overrakt svendebrev til ti nye og stolte tagdækkere på Erhvervsuddannelsescenter Audebo. Deres svendestykke blev vist frem for respektive firmaer, kolleger og familier. Der var blevet arbejdet hårdt i den forgangne uge både med den teoretiske og praktiske opgave. Glæden var stor, da alle havde bestået. Hos Lennart Tind fra Københavns Tagdækning Aps var glæden måske lidt større. Han havde udført sit svendestykke så godt, at han blev antaget med bronze. Ordinær generalforsamling i Tagdækkernes Brancheklub Tirsdag den 29. april 2008 kl. 17 Dagsorden: 1. Valg af dirigent og stemmetæller 2. Beretning fra bestyrelsen 3. Regnskab fra kassereren 4. Valg til bestyrelsen På valg: 1. Formand: Helge Hansen 2. Best. medlem: Åge Jensen 3. Best. medlem: John Læssøe 4. To suppleanter: Anders Hørby og Flemming Rastung 5. En revisor: Andree Poulsen 6. Revisorsuppleant: Alfred Lübbert 7. Indkomne forslag 8. Eventuelt. Efter generalforsamlingen vil der være et indlæg fra leder af a-kassen, Søren Andersen, angående nye regler for supplerende dagpenge/vejrlig. Der arrangeres spisning før generalforsamlingen fra kl. 16.00 (stegt flæsk mm.) Bestyrelsen Tillykke til de nye svende. Koncentration under udførelse af svendestykket Trekroner Nyt nr. 3 2008 19

Bygge- og servicegruppen Livsfarligt arbejde på gade og vej! SIKKERHED Der var røde myndighedsøre, da resultaterne af et kursus i sikkerhed ved gade-og-vejarbejdspladser kom for en dag, efter at kursister fra Bygge-, Jord-, og Miljøarbejdernes Fagforening, Dansk El-forbund i København og andre aktive fagforeninger besøgte mere end 60 arbejdspladser på gade og vej i København. Af Elo Hansen Et tre dage langt kursus fik sat fokus på sikkerheden ved gade-og-vej-arbejdspladser tidligere på måneden. Kurset var foranlediget af forespørgsler fra flere medlemmer og bestod af en opsummering af de regler og love, der gælder om afspærring, skiltning og generelle sikkerhedsregler på arbejdsområdet. De blev gennemgået af Torben Halby og Jørgen Gilsøe fra Dansk Teknologisk Instituts afdeling Byggeproces. Herefter fulgte et indlæg om arbejdstøj, udgravninger, arbejde fra lift, afspærring mv., som tilsynsførende Svend Bradtberg fra Arbejdstilsynet stod for. Hvilke regler gælder her? Hvem skal vige for hvem, og hvem er beskyttet? Ulovligt arbejde ved vejen: Manglende betonklodser mod trafik, manglende tværafmærkning, manglende fluoriserende arbejdstøj og manglende hjelm ved arbejde under kran. Trist patruljedag Efter den teoretiske del af kurset blev kursisterne opdelt i hold, der fik udstukket hver deres patruljeområde i København. Med sig havde hvert patrulje et check-skema til brug på de arbejdspladser, de skulle besøge på kursets 2. dag»patruljedagen«. Dagen begyndte med morgenmad og et info-møde på tre udvalgte firmaers opstartspladser. Et af dem var fjernvarmeafdeling hos Munck Forsyningsledninger A/S på Brydes Allé på Amager. Herefter kørte de 12 hold ud i København. Kl. 11.30 samledes kursisterne igen i Bygge-, Jord-, og Miljøarbejdernes Fagforenings hus i Trekronergade 26, hvor dagens indsamlede oplysninger blev afleveret. Efter frokost var der gruppearbejde og opsamling, og mens de indsamlede oplysninger blev registreret, diskuterede kursister og kursusledere dagens oplevelser. Det så trist ud med sikkerheden derude! Ingen uden fejl Kursisterne havde i alt besøgt 66 arbejdspladser, og det mest nedslående var det faktum, at der ikke var én eneste arbejdsplads uden fejl! Fordelingen af dem fremgår af skemaet her til højre. Arrangørerne havde inviteret repræsentanter fra de ansvarlige vejmyndigheder i København. Herfra deltog Kurt B. Larsen og Søren Hvestendahl fra Teknik- og Miljøforvaltningen og Center for Veje, samt Jørgen Brusen fra Københavns Politis station på Bellahøj. Disse så måbende til, da kursisterne præsenterede fotos fra nogle af de arbejdspladser, de havde besøgt. Røde øre Flere af de eksempler, kursisterne præsenterede, ville ifølge de tre ansvarlige fra vejmyndighederne havde resulteret i en øjeblikkelig stands ning af arbejdet, dersom myndigheder havde været på stedet, da disse eksempler blev betegnet som direkte livsfarlige. En af de floveste mangler var det faktum, at 16 medarbejdere fra Center for Veje v. Strømmen slet ikke havde det lovpligtige kursus (»Vejen som arbejdsplads«), og de fremmødte repræsentanter lovede, med røde ører, at der ville blive fulgt op på dette. Slutteligt blev kurset evalueret, og kursister og arrangører konstaterede, at behovet for målrettet fokus på området gade-og-vej er både ønskeligt og nødvendigt, hvis det ikke skal koste menneskeliv i fremtiden. Elo Hansen har været ansat i fagforeningen til at sætte fokus på gade/vej-forhold. Opgørelse over konstaterede fejl og mangler i forbindelse med»gade & Vej«kampagnen. Antal Fejl Manglende Afmærkningsplan: 21 Manglende forvarselsskiltning: 33 Fejl ved forvarselsskiltning: 31 Fejl ved skiltning: 33 Manglende afspærring af arbejdsområdet: 22 Manglende frimeter: 20 Manglende»hårnåle«/bøjler mellem klodser: Manglende sikkerhedsbeklædning (EN-471 tøj): Manglende APV: 8 Manglende kursus (vejen som arbejdsplads): Manglende ledningsoplysninger (ved gravearbejde): Fejl på/manglende spuns.: 6 Andre påtalepunkter, fejl og mangler: * 8 20 9 26 Fejl og mangler i alt: 239 * Emnet omhandler alle de forhold der ikke var plads til i skemaet, og dækker eksempelvis over: Manglende oprydning, manglende dækplader etc 2 20 Trekroner Nyt nr. 3 2008