'# & ( %&) %& * &... 23,-&& ! " %$ / #$

Indholdsfortegnelse... 3... 5... 5... 5... 6... 6... 7... 8... 8... 8... 10... 10... 10... 11... 12!... 12 "##$... 14 %&... 16... 18... 18 "##$&... 18 '# &... 19... 20 (... 20 %&)... 20 %&... 21... 21 *... 21 +&... 23,-&&... 23... 23!... 23!... 23 "... 23 %$... 24 / #$... 24... 25 / 01... 25 /,... 26!... 28... 28... 29... 29 1

1. Indledning / %#... 29 /... 30 / -$... 31... 32 / 2... 32 / 2... 33 / 3... 33 / ($... 34... 34 / *... 34 / *... 35... 36!... 36 "##$&... 36 '&... 41!... 42!... 43 *... 43... 46 2

1. Indledning Vandforsyningsplan 1984-1996 /1, 2/, som er den gældende vandforsyningsplan for Esbjerg Kommune blev vedtaget i 1986. I 1993 blev Vandindvindingsplan for Esbjerg Kommune /3/ godkendt som et tillæg til vandforsyningsplanen, og her arbejdede man stadig med nye indvindingsmuligheder indenfor Esbjerg Kommune. Esbjerg Kommune har valgt at revidere denne vandforsyningsplan, idet der siden 1986 og 1993 er sket mange ændringer i relation til vandforsyningen. Efter at Vandindvindingsplanen fra 1993 var realiseret, udarbejdedes der dog i 1997 en ny handlingsplan /4/, hvori det, på baggrund af kortlægning i samarbejde med Ribe Amt, besluttedes at indvinde vand udenfor kommunen. Derudover fremgår det af Rammer for Sektorplanlægningen i Esbjerg Kommune /5,6,7/, at En sektorplan, der ikke har været behandlet politisk i to hele byrådsperioder bortfalder og kan ikke anvendes som administrationsgrundlag og må betragtes som ugyldig, og ifølge Ribe Amts Regionplan 2012 /8/ bør kommuner med godkendte vandforsyningsplaner vurdere, om der er behov for at tage planerne op til revision. Denne vandforsyningsplan har et perspektiv på 12 år med særligt fokus på de første 4 år. Nedenstående faktorer gør, at Vandforsyningsplanen fra 1986 /1,2/ ikke længere er anvendelig i forhold til planlægningen af vandforsyningen i kommunen. For Forsyningens vedkommende er der, med Vandindvindingsplanen fra 1993 /3/ og Handlingsplanen fra 1997 /4/, dog delvist taget højde for dette. Vandforbruget i Esbjerg Kommune faldt fra 1986 til 1997 med ca. 42%. I Miljøministeriets bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg fra 1988 /9/ pålægges det kommunalbestyrelserne at føre tilsyn med vandforsyningsanlæg, herunder regelmæssigt at kontrollere vandets kvalitet. Denne bekendtgørelse fastsatte også grænseværdier for miljøfremmede stoffer i drikkevandet. Dette afstedkom, at man i løbet af 1990 erne måtte nedlægge en stor mængde indvindingsboringer pga. forurening. Af de 63 indvindingsboringer, som anvendtes i 1986 er kun 11 i brug i 2005. Tarp Vandværk blev lukket i 1996. Sjelborg og Hjerting Vandværk fusionerede i 1999, hvorefter Hjerting Vandværk overtog begge forsyningsområder. Astrup Vandværk med 7 nye indvindingsboringer blev opført og taget i brug i 1995. Af hensyn til forsyningssikkerheden blev der i 1997 etableret ledningsforbindelse mellem Hjerting Vandværk og Esbjerg Vandforsynings forsyningsnet. I 1987 påbegyndte man opsætningen af koldvandsmålere hos forbrugerne i Esbjerg. Dette var færdiggjort i 1994, og i 2001 var der således opsat omkring 21.700 koldtvandsmålere hos private forbrugere i Esbjerg. Sekær kildefelt og pumpestation blev taget i brug i 1999 med en indvindingstilladelse på 3 mio. m 3 pr. år, dvs. siden da er ca. 40% af Forsyningens råvand blevet tilført herfra I 2004 fik Forsyningen indvindingstilladelse på 2 mio. m 3 pr. år i Bøgeskov området nord for Brørup der er i skrivende stund seks indvindingsboringer i området, som skal forbindes med pumpestationen i Holsted, inden der kan leveres vand til Esbjerg. Indvindingen forventes påbegyndt primo 2006. Ledningsnettet er blevet udbygget, således at forsyningssikkerheden er forøget. 3

1. Indledning Nødvandforsyningsboringerne i Tjæreborg og Hostrup er blevet nedlagt, da de endnu aldrig har været i brug, og nu ligger helt uhensigtsmæssigt i forhold til forsyningsnettet. Ydermere er vandkvaliteten fra boringerne i Tjæreborg ikke tilfredsstillende. Af hensyn til vandkvaliteten og for at minimere risikoen for spredning af eventuelle forureninger i ledningsnettet, påbegyndte Forsyningen i 2000 en sektionering af ledningsnettet. Vandværkerne og ledningsnettet er generelt i meget god stand, og hygiejnen er god. På grund af forurenede indvindingsboringer er behandlingskapaciteten på nogle af Forsyningens vandværker dog langt større end indvindingskapaciteten, hvilket medfører store omkostninger i forbindelse med produktionen af drikkevand. Disse omkostninger har dog, af hensyn til forsyningssikkerheden, hidtil været nødvendige, indtil der blev fundet tilstrækkeligt store nye brugbare grundvandsressourcer. Fra 2006, hvor indvindingen forventes påbegyndt i Bøgeskov, vil der blive mulighed for at reducere disse omkostninger. I den aktuelle plan er der sat fokus på at få optimeret vandforsyningen i kommunen, således at behandlingskapaciteten tilpasses såvel indvindingskapaciteten som vandbehovet. Dette indebærer, at det, efter nærmere overvejelse, kan blive nødvendigt at nedlægge enkelte vandværker. Herudover fokuseres der på vandkvaliteten i private boringer og brønde. Forsyningen har over en periode på cirka 20 år udbygget forsyningen i det åbne land, således at der i alle tilfælde er fundet løsninger på forurenede brønde og boringer. Det har dog i de senere år vist sig, at der i de nuværende private brønde og boringer ofte er store problemer med at overholde grænseværdierne for f.eks. nitrat. En undersøgelse udført af GEUS i 2004 viser, at ca. 30% af de undersøgte små vandforsyningsanlæg i Viborg, Storstrøms, Sønderjyllands og Københavns amter ikke overholder grænseværdierne for pesticider. Om problemet er så udbredt i Esbjerg Kommune er uvist, idet disse anlæg normalt ikke bliver analyseret for pesticider. 4

2. Status i forhold til tidligere planer Vandforsyningen i Esbjerg Kommune udarbejdede i 1979 en rapport, Vandforbrug Vandindvinding 1970-2000 /10/, der kan betegnes som den første vandforsyningsplan for den kommunale del af vandforsyningen i kommunen. Esbjerg Kommunes første officielle vandforsyningsplan /1,2/ blev dog først udarbejdet i 1986 og havde tidsperspektivet 1984-1996. Der er for Forsyningens vedkommende efterfølgende delvist taget højde for de ændrede vandindvindingsmuligheder med udarbejdelsen af Vandindvindingsplan i 1993 /3/ og Handlingsplan i 1997 /4/. 2.1 Overordnede mål 2.1.1 Vandforsyningsplan 1984-1996 a) Af hensyn til forsyningssikkerheden bør ledningsnettet udbygges, så der etableres forbindelse mellem forsyningsområderne, for på den måde at sikre en rimelig hjælpeforsyning i nødsituationer. b) Af hensyn til forsyningssikkerheden skal der etableres mindst en ekstra indvindingsboring ved Forumværket. c) Der skal gennemføres vandbesparelser ved at vandforbruget og spild fra ledningsnettet reduceres mest muligt. Dette gøres mest hensigtsmæssigt ved dels at installere vandmålere ved samtlige forbrugere, dels ved en intensiv lækagesøgning. Ved opsætning af vandmålere og udbedring af ledningsnettet kan der forventes en reduktion i vandforbruget på 10-20%. d) Esbjerg Vandforsyning vil have brug for et nyt vandværk senest i 1996, da det næppe er muligt at udbygge kapaciteten på de eksisterende værker. Behovet for et nyt vandværk er begrundet med, at der forventes et årsforbrug på 12,5 mio. m³ i 1996 (under forudsætning af at enhedsvandforbruget reduceres med 10-20%). e) I planperioden til og med 1996 forventes hele kommunen dækket af ledningsnettet ved anlæg af 75-80 km nye hovedledninger. Disse overordnede mål må siges at være blevet opfyldt: ad. a) I forbindelse med fusionen med Sjelborg Vandværk etablerede Hjerting Vandværk i 1999 ledningsforbindelse til Sjelborg Vandværks forsyningsområde. I 1997 etableredes forbindelse mellem Forsyningens og Hjerting Vandværks forsyningsområder. Forbindelsen blev dog etableret mellem Sædding og Hjerting tæt på havet i stedet for som planlagt mellem Guldager og Tobøl. ad. b) Der er siden 1986 etableret fem ekstra indvindingsboringer ved Forumværket. Èn af disse er aldrig monteret pga. for højt jernindhold, og tre er taget ud af drift pga. forurening. ad. c) I perioden 1988-1994 blev der opsat koldtvandsmålere hos Forsyningens forbrugere, i 1993-1994 hos Hjerting Vandværks forbrugere, således at der ved udgangen af 1994 var opsat ca. 21.700 målere. Forsyningen udarbejdede Plan for fornyelse af vandledninger i 1995 /11/ (se afsnit 4.3.1), og siden er der sket en storstilet renovering af især forsynings- og hovedledninger, således at vandtabet (umålt vand) er reduceret med 49% i perioden 1996-5

2. Status i forhold til tidligere planer 2003. Enhedsvandforbruget faldt væsentligt mere end de forventede 10-20% - nemlig med ca. 42%. ad. d) Astrup Vandværk med 7 nye indvindingsboringer blev opført og taget i brug i 1995. Årsagen til opførelsen var dog en anden end formodet; behovet for et yderligere vandværk mentes at ville være til stede pga. stigende vandforbrug, men kildefeltet og vandværket blev anlagt pga. forurening af andre kildefelter. ad. e) Ledningsnettet dækker nu store dele af Esbjerg Kommune, således at ledningsnettet i løbet af de sidste 20 år er blevet udbygget i takt med forbrugernes behov og ønsker. På trods af dette, er der stadig ca. 100 ejendomme, som er beliggende uden for vandforsyningernes naturlige forsyningsområde (se afsnit 2.3.1 og Bilag R). 2.1.2 Vandindvindingsplan 1993-2008 Denne Vandindvindingsplan blev udarbejdet i 1991-1992, hvor man indså, at forurening af de eksisterende kildefelter var en reel trussel mod vandforsyningen i Esbjerg Kommune. a) Den overordnede målsætning var at anvise, hvordan man kunne fremskaffe tilstrækkelige mængder vand til nuværende og fremtidige forbrugere i Esbjerg Kommune, dvs. det af hensyn til den fremtidige vandforsyning var en påtrængende opgave at lokalisere nye grundvandsmagasiner. b) Pga. den tiltagende forurening af grundvandet skulle mulighederne for at erstatte forbruget af drikkevand med vand af ringere kvalitet undersøges. Her blev der især tænkt på procesvand i industrivirksomheder, såkaldt Teknisk Vand. Målene, der blev fremsat i Vandindvindingsplanen, er blevet opfyldt ad. a) Grundvandsundersøgelser i Esbjerg Kommune og i et stort område udenfor viste, at der i kommunen ikke findes uudnyttede grundvandsmagasiner med en brugbar vandkvalitet af tilstrækkelig størrelse til at dække behovet, men at der udenfor kommunen findes store dybereliggende og godt beskyttede grundvandsmagasiner. ad. b) I 1995 blev der gennemført en undersøgelse, som afdækkede mulighederne for anvendelse af Teknisk Vand, og i 2004 blev der med vand fra de fem nordligste boringer i Kjersing kildefelt ved Spangsbjerg Vandværk etableret teknisk vandforsyning til to virksomheder. Det er Forsyningens hensigt at tilbyde denne leverance i et større, men afgrænset industriområde. Leverancen er planlagt til ca. 500.000 m 3 /år. 2.1.3 Handlingsplan 1997 Her erkendte Esbjerg Kommune, at vandindvindingen indenfor kommunegrænserne ikke var bæredygtig, idet indvindingen fra de uforurenede områder var større end grundvandsdannelsen. GEUS og Ribe Amt vurderede på baggrund af ovennævnte grundvandsundersøgelser, at de nærmeste uudnyttede grundvandsmagasiner med de ønskede kriterier, lå i et område nord for Holsted. Som løsning på problemet valgte Forsyningen at satse på en løsningsmodel med uændret forbrugsudvikling, en bæredygtig indvinding i Esbjerg Kommune og tilførsel af 6 mio. m 3 nyt vand. Dette indebar, at - der skulle etableres indvindingskapacitet på 6 mio. m 3 /år - der skulle etableres 2 stk. nye ø400 råvandsledninger med en længde på 35-40 km - der skulle investeres ca. 84 mio. kr. Efterfølgende ville der så blive en passende reservekapacitet. Ved at udnytte den ledige behandlingskapacitet på Vognsbøl og Spangsbjerg Vandværker, blev det undgået at etablere nye vandværker, hvilket gav en stor besparelse. 6

2. Status i forhold til tidligere planer 2.2 Vandforbrug I 1960 erne og 70 erne anså man uanede mængder af drikkevand for at være en selvfølgelighed, og hverken private forbrugere eller erhvervslivet sparede på vandet. Det gennemsnitlige døgnforbrug pr. indbygger steg fra 266 l/døgn i 1960-61 til 359 liter/døgn i 1979-80. I perioder blev der brugt mere vand, end vandforsyningerne kunne producere, hvorfor det nogle gange var nødvendigt at udstede vandingsforbud. Derfor besluttede Forsyningen, at private kunder skulle have installeret vandmålere ligesom erhvervskunderne. Samtidig steg indbyggertallet i Esbjerg Kommune ved kommunesammenlægningen i 1970 fra 55.680 til 76.344, hvorfor Forsyningens forsyningsområde blev udvidet betragteligt. Vandforbruget i Esbjerg Kommune faldt i perioden 1986-1997 med ca. 42% fra cirka 12 mio. m 3 om året, og har siden ligget nogenlunde stabilt på lige over 7 mio. m³ (Figur 2.1). Faldet i vandforbruget skyldtes både opsætningen af vandmålere i perioden 1988-1994 (1993-94 i Hjerting) samt stigende vandpriser. I 1998 indførtes både en afgift på afledning af spildevand /12/ samt en statsafgift /13/ (grøn afgift) på vandforbruget. Derudover steg vandpriserne pga. de store etableringsomkostninger der fulgte med bygningen af nye vandværker, etablering af nye boringer og anlæggelse af nye vandledninger. Efter at vandforbruget havde været faldende i nogle år, gennemførte Forsyningsvirksomhederne i 1992-93 en vandsparekampagne rettet mod tre målgrupper; skolebørn, private husstande samt erhvervsvirksomheder for at få forbruget til at falde yderligere. Kampagnens slogan var Spar på vandet tør du andet, og målet var at få esbjergenserne til at tale om vand og tænke på vand, som en ressource, der skulle spares på. Udpumpning 1970-2004 Mio. m³ Hele Esbjerg kommune og Forsyningen 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 Forsyningen Hjerting Vandværk Hele Esbjerg kommune 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 Mio. m³ Hjerting Vandværk 0,0 0,00 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 År Figur 2.1 Udviklingen i vandforbruget i Esbjerg Kommune i perioden 1970-2004. Bemærk at der er forskellig skala på de to y-akser, idet Forsyningen producerer ca. 16 gange så meget vand som Hjerting Vandværk. Faldet i vandforbruget står i skarp kontrast til prognosen /1/, idet man i 1984, hvor forbruget i Esbjerg Kommune var cirka 11 mio. m 3 om året, forventede, at forbruget i kommunen i 1996 ville være steget til 13,3 mio. m 3 om året, dvs. en stigning på ca. 21% i perioden 1986-1996. /1/. Faldet i forbruget ses naturligvis også på husholdningernes enhedsforbrug, som i Forsyningens forsyningsområde i perioden 1984-2004 faldt fra 217 til 122 l/døgn pr. person i Hjerting Vandværks forsyningsområde faldt husholdningernes enhedsforbrug i perioden 1986-2004 fra 297 til 135 l/døgn pr. person. 7

2. Status i forhold til tidligere planer 2.3 Vandindvinding Det blev i 1986, på baggrund af de kortlagte vandindvindingsforhold, ikke anset for muligt at etablere nye kildepladser inden for kommunegrænsen man mente dog, at det burde undersøges, om det eventuelt ville være muligt at forøge indvindingen fra kildepladsen ved Forumværket. Der blev etableret yderligere indvindingsboringer ved Forumværket, samtidig med at de i Forum tidligere fundne vandressourcer med meget højt jernindhold blev undersøgt nærmere. Vandets høje jernindhold havde tidligere medført, at man ikke havde ment, at det ville være muligt at behandle vandet. Det ville nemlig kræve mere end almindelig sandfiltrering. Disse undersøgelser resulterede i, at Astrup Vandværk med tilhørende kildeplads blev etableret i 1996. Behandlingsanlægget er baseret på biologisk jernfjernelse (Bilag H), og kan behandle vandet, der har et jernindhold på 5,5 19 mg/l. Råvandskvaliteten i kildefeltet ved Hjerting Vandværk kunne i 1984 ikke overholde de gældende grænseværdier, hvorfor der i perioden 1985-1987 etableredes fire nye over 110 m dybe boringer. Tarp Vandværk indvandt 158.000 m³ vand fra tre boringer i 1984. Der var dog allerede på det tidspunkt problemer med at overholde kravene til vandkvaliteten i henhold til Bekendtgørelse nr. 871 /14/. Vandkvalitetsproblemerne var forårsaget af jern, aggressiv kulsyre, nitrat og nikkel. Den sidste boring og vandværket blev nedlagt i 1996. Råvandskvaliteten i kildefeltet ved Novrup Vandværk kunne i 1984 ikke overholde de gældende grænseværdier. Som følge heraf etableredes der i 1993 to boringer i Tjæreborg med råvandsledning til Novrup Vandværk. Disse viste sig dog i allerede i 1994 at indeholde brunt vand, hvorefter indvindingen blev nedsat, samtidig med at der blev etableret en afværgeboring. Boringerne viste sig dog ikke at være brugbare til drikkevandsformål. I 2004 blev de i en kort periode igen taget i brug, men det blev igen opgivet, da vandkvaliteten stadig viste sig stadig at være for dårlig. 2.3.1 Enkeltindvindere Allerede i 1986 blev der målt høje nitratindhold i landområdernes brønde og boringer, og det blev derfor planlagt, at ledningsnettet skulle udbygges i landzonerne, således at hele kommunen skulle være dækket af ledningsnettet i 1996. Dermed ville alle ejendomme få mulighed for blive forsynet med drikkevand fra et alment vandværk og dermed få sikkerhed for en god drikkevandskvalitet I de forgangne 20 år er ledningsnettet da også blevet udbygget i takt med forbrugernes ønsker og behov, således at en langt større del af kommunen nu er dækket af de almene vandforsyningers forsyningsledninger, og langt de fleste af nitrat- og bakterieproblemerne er blevet afhjulpet. På trods af dette ligger der stadig omkring 100 ejendomme med egen brønd eller boring udenfor vandforsyningernes naturlige forsyningsområder (Bilag R). 2.4 Ledningsnet Ledningsnettet er blevet udbygget, således at forsyningssikkerheden er forøget, som det også var planlagt ifølge Vandforsyningsplan 1984-1996 /1,2/ samt Forsyningens Plan for fornyelse af vandledninger fra 1995 /11/. Sidstnævnte blev udarbejdet, primært for at begrænse tabet fra ledningsnettet, men også fordi der ikke tidligere havde været udført regelmæssig og planlagt renovering af gamle vandledninger, som havde overskredet deres levetid. Siden er længden af f.eks. støbejernsrør for så vidt angår forsynings- og hovedledninger blevet reduceret fra 81,5 km til 13,8 km. Alle disse er udskiftet med PE-rør. (Mere herom i afsnit 4.3.1). For en opgørelse af, hvornår de enkelte rørstrækninger er blevet udskiftet, henvises til de årlige evalueringsnotater, der er blevet udarbejdet siden 2002 /15/. Som følge af nitratproblemerne i landområdernes brønde og boringer var det, som nævnt ovenover, forventet, at hele kommunen i planperioden til og med 1996 blev dækket af ledningsnettet ved anlæg af 75-80 km nye hovedledninger, fordelt med knap 60 km i perioden 1986-1992. Der er da også sket anlæggelse af hovedledninger i alle områder af kommunen. Af hensyn til byggemodning og forbrugerbehov er det dog sket i en lidt andet rækkefølge end planlagt, og i visse tilfælde er tracéet blevet ændret i forhold til det oprindeligt planlagte. 8

2. Status i forhold til tidligere planer Den i 1986 planlagte ledningsforbindelse mellem Jerne og Andrup er endnu ikke etableret, idet byggemodningen i den nordlige del af Andrup er blevet udskudt, men er nu medtaget i Esbjerg Kommunes Byggemodningsplan /16/, således at denne ledningsudbygning senest vil ske i forbindelse med udbygningen af området, som er planlagt til efter 2009. I Sønderris, Fovrfeld og Ådalsparken er der sket byggemodning, som ikke var planlagt i 1986, hvorfor ledningsnettet her er blevet udbygget. Ledning fra Vognsbøl til havnen langs udløbet af Fovrfeld Bæk har været påbegyndt, men er sløjfet igen, da det viste sig, at forløbet var gennem en gammel losseplads. Ledningsforløbet er dog stadig i planlægningsfasen, men afventer sektioneringsplaner. I nogle landområder er ledningsnettet ikke blevet udbygget som planlagt, idet der ikke har været interesse for det hos de pågældende potentielle forbrugere dette gælder Allerup, Frøkjær, Hostrup, Lifstrup, Forum og Forumlund. Skads vil blive forsynet nordfra i stedet for som planlagt sydfra derfor etableres ingen ledning tværs gennem Solbjerg Plantage. Udbygningen af industriområdet i Veldbæk er blevet udskudt til fordel for Kjersing området, hvorfor udbygningen af ledningsnettet også er blevet udskudt. I Kjersing området er der sket udbygning langs Storebæltsvej både nord og syd for Kjersing Ringvej, hvilket også er tilfældet for den vestlige del af Tarp. I begge områder skyldes det udbygning af erhvervsområder, der ikke var planlagt i 1986. De planlagte ledningsforbindelser fra Tarp Vandværk til hhv. Andrup og Forum er blevet opgivet i forbindelse med den dårlige vandkvalitet i boringerne ved Tarp Vandværk og den efterfølgende lukning af værket i 1996. I stedet for er der udbygget med ledninger i Forum området omkring Astrup Vandværk, som blev taget i brug i 1995. 9

3. Rammer for vandforsyningsplanen Den kommunale vandforsyningsplan skal koordineres med den øvrige kommunale og amtskommunale sektorplanlægning samt den overordnede lovgivning. 3.1 Lovgrundlag Det formelle grundlag for Vandforsyningsplanens udarbejdelse er angivet i: Lov om vandforsyning m.v. (Vandforsyningsloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999 med efterfølgende ændringer /17/ Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 2 af 4. januar 1980 om vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning /18/. Miljøministeriets cirkulære nr. 63 af 25. februar 1980 om vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning /19/. Miljøministeriets vejledning nr. 1, 1979. Vandforsyningsplanlægning 3. del./20/ Det fremgår af Vandforsyningsloven /17/, at planlægningen er opdelt i en ressourceplanlægning (vandplanlægning), der skal foretages af amtsrådene og godkendes af miljøministeren, og en strukturplanlægning (vandforsyningsplanlægning), der skal foretages af kommunalbestyrelserne og godkendes af amtsrådet. Da der i dette tilfælde er tale om en såkaldt 2. generationsplan, skal amtet ikke godkende planen, men vurdere planforslaget i forhold til Regionplanen, vandplanlægningen og relevante indsatsplaner m.v. og påse, at planen er i overensstemmelse med denne planlægning. I Vandplanen fastlægges retningslinierne for den fremtidige anvendelse af grund- og overfladevandressourcerne i regionen, dvs. det er amtsrådet, der på baggrund af en vurdering af de samlede vandforekomster og vandindvindingens virkninger på omgivelserne, fastsætter prioriteringen af ressourceanvendelsen i den enkelte region. 3.2 Vandforsyningsplanens indhold I henhold til 14 i Vandforsyningsloven /17/ og 9 i Bekendtgørelse om vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning /18/ skal kommunerne efter forhandling med de private almene vandforsyningsanlæg i kommunen, embedslægeinstitutionen og i fornødent omfang med andre interesserede myndigheder og institutioner m.v. udarbejde en plan for, hvorledes vandforsyningen skal tilrettelægges, herunder hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte anlæg skal have. Planen må ikke være i strid med Vandplanen. Ifølge 10 i Bekendtgørelse om vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning /18/ skal vandforsyningsplanerne omfatte følgende punkter: a. Angivelse og lokalisering af de forventede behov for vand i kommunen, fordelt på forskellige forbrugergrupper (husholdning, institutioner m. v., industri- og håndværksvirksomheder, landbrug, herunder markvanding, og gartneri samt dambrug). 10

3. Rammer for vandforsyningsplanen b. Angivelse af placeringen, ydeevnen og kvaliteten af de eksisterende vandforsyningsanlæg med tilhørende behandlingsanlæg, beholderanlæg og pumpeanlæg; deres kapacitet, tekniske tilstand og vedligeholdelsestilstand. c. Angivelse af hvilke dele af kommunen der påregnes forsynet med vand fra indvindingsanlæg på de enkelte ejendomme eller fra andre ikke almene anlæg, og hvilke dele af kommunen der straks eller senere påregnes forsynet fra almene anlæg. d. Angivelse af de bestående almene vandforsyningsanlæg, der skal indgå i den fremtidige vandforsyning i kommunen, herunder deres ejerforhold, og af beliggenheden og udformningen af fremtidige almene vandforsyningsanlæg. e. Angivelse af de nuværende og fremtidige forsyningsområder for de almene vandforsyningsanlæg i kommunen. f. Angivelse af om kommunen har behov for tilførsel af vand udefra, eller om der fra kommunen kan leveres vand til forbrug uden for kommunen. g. Angivelse af ledningsnettet for de almene anlæg i kommunen, herunder eventuelle forbindelsesledninger mellem anlæggene. h. Opstilling af en tidsfølge for etablering og udbygning af almene vandforsyningsanlæg, herunder af ledningsnettet. I det til bekendtgørelsen tilhørende cirkulære /19/ er de ovennævnte punkter uddybet, ligesom det er antydet, hvilken detaljeringsgrad, de enkelte punkter skal behandles med. Endvidere behandler planen den nye situation, der er opstået siden godkendelsen af den eksisterende Vandforsyningsplan /1,2/. Det drejer sig især om konsekvenserne af de nu erkendte trusler mod grundvandsressourcen fra f.eks. pesticider (sårbarhed). Vandforsyningsplanen er opbygget i en forudsætnings- og en plandel. I forudsætningsdelen er de eksisterende vandforsyningsforhold beskrevet og vurderet på baggrund af registreringen af vandforsyningsanlæg og kildefelter (Bilag A-O). Disse bilag indeholder de grundlæggende oplysninger, som den efterfølgende planlægning bygger på. I forudsætningsdelen er de eksisterende forhold beskrevet både mht. til vandindvinding, forsyningsstruktur samt vandforbrug. Forudsætningsdelen indeholder også en prognose for vandforbruget i planlægningsperioden samt en beskrivelse af grundlaget for den fremtidige forsyningsstruktur. I plandelen er rammerne for planlægningen samt den eksisterende og den fremtidige vandforsyningsstruktur resumeret. Endvidere er der redegjort for vandforsyningsplanens generelle politikker og målsætninger i forhold til f.eks. forbrugerne samt almene miljø- og ressourcehensyn. Efterfølgende er der opstillet en tidsfølge for etablering og udbygning af de almene vandforsyningsanlæg. 3.3 Forhold til øvrig planlægning Der er ved udarbejdelsen af denne Vandforsyningsplan taget udgangspunkt i følgende materiale: Europa-Rådets Drikkevandsdirektiv /21/. Europa-Parlamentets og Rådets Vandrammedirektiv /22/. Regionplan 2012 for Ribe Amt /8/. Kommuneplan 2002-2014 for Esbjerg Kommune /23/. Spildevandsplan 1996-2010 for Esbjerg Kommune /24,25/. Affaldsplan 2000-2012 for Esbjerg Kommune /26/. Vandforsyningsplan 1984-1996 for Esbjerg Kommune /1,2/ inkl. tillægget Vandindvindingsplan 1993-2008 for Esbjerg Kommune /3/. Sikring af Vandforsyningsinteresser, Handlingsplan for Esbjerg Kommune, 1997 /4/. Miljøredegørelse 2003 for Vandforsyningen, Esbjerg Kommune /27/. 11

3. Rammer for vandforsyningsplanen Miljøhandlingsplan 2005, Esbjerg Kommune /28/. Lokal Agenda 21 2004-2014, Esbjerg Kommune, 2004 /29/. 3.3.1 EU direktiver Drikkevandsdirektivet I Europarådets direktiv om kvaliteten af drikkevand fra 1998 (Drikkevandsdirektivet 98/83/EF /21/) fastlægges grundlæggende kvalitetskrav, som alt drikkevand skal overholde, således at menneskers sundhed beskyttes ved at sikre, at drikkevandet er sundt og rent. Dette er ved Bekendtgørelse nr. 871 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg implementeret i dansk lov i 2001 /14/ og vil ikke blive beskrevet yderligere. Vandrammedirektivet I år 2000 udstedte Europa- Parlamentet og Rådet et direktiv om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (Vandrammedirektivet 2000/60/EF /22/). Dermed fik man nye rammer for forvaltningen af vandressourcerne i hele Europa. Direktivets formål er at fastlægge rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand, og direktivet blev implementeret i dansk lov i 2003 (Miljømålsloven /30/). Direktivet har til formål at fastlægge en fællesskabsramme for beskyttelsen af overfladeferskvandsområder, overgangsvande, saltvandsområder og grundvandet med henblik på at forebygge eller nedbringe forureningen af disse, fremme et bæredygtig vandforbrug, beskytte miljøet, forbedre vandøkosystemernes tilstand og mildne virkningerne af oversvømmelser og tørkeperioder. I Vandrammedirektivet lægges der op til en helhedsorienteret tilgang til vandområdeplanlægning, og derfor har man i Miljømålsloven inddelt landet i vanddistrikter på tværs af de nuværende og fremtidige regionale grænser. Vandsystemer skal fremover betragtes som sammenhængende enheder fra deres udspring til udløbet i havet administration og regulering skal ske inden for afgrænsede vandområder svarende til såkaldte afstrømningsområder. Som følge af strukturreformen overgår administrationen af disse vanddistrikter pr. 1/7-2005 fra amterne til staten. Nogle af de miljømål, som kan eller vil få indvirkning på grundvandsindvindingen er, at - såvel overfladevandområders som grundvandsforekomsters forringelse skal forebygges, forstået således, at den oprindelige tilstand så vidt muligt skal genetableres. - Senest i 2015 skal alt overfladevand og grundvand have opnået en god tilstand - Det skal tilstræbes at reducere omfanget af rensning af drikkevand, Dette sidste punkt er i god overensstemmelse med de principper og retningslinier, der hidtil har været styrende for den danske politik på drikkevandsområdet. 3.3.2 Regionplan Regionplanen for Ribe Amt fastlægger, for en periode på 12 år, de overordnede rammer for samtlige kommunale planer inden for Ribe Amt, og dermed også Vandforsyningsplanen. Det gælder bl.a. også anvendelsen af arealer til byvækst og industri, den overordnede trafikstruktur, råstofindinvinding, naturbeskyttelse samt rekreation og turisme. Dvs. Regionplanens vigtigste opgave er at prioritere mellem de forskellige interesser på alle de nævnte områder indenfor amtsgrænserne. Amtsrådet ønsker med Regionplanen at rette en særlig indsats mod grundvandsbeskyttelsen for at sikre, at rent drikkevand ikke bliver en mangelvare. Gennem regionplanlægningen sigtes mod at undgå forurenende aktiviteter på arealer, som er særligt sårbare. Derudover er det amtets opgave at stå for oprydningen af eksisterende forurenede grunde, der kan true grundvandet. Den samlede indsats omkring grundvandsbeskyttelsen skal ske koordineret og med inddragelse af samtlige berørte parter, herunder lodsejerne. 12

3. Rammer for vandforsyningsplanen Vandindvinding Amtsrådets målsætninger og retningslinier for grundvandsbeskyttelse og vandindvinding fremgår af afsnit 6 i Regionplan 2012 med tilhørende kortbilag 6 /8/. Retningslinierne i Regionplanen indgår ved udarbejdelsen af denne Vandforsyningsplan. I Regionplanen angives Amtets - retningslinier, der danner rammer for andre myndigheders administration og skal overholdes af alle. - henstillinger, der er Amtets anbefalinger især til andre myndigheders administration. - tilkendegivelser, der angiver, hvad Amtet selv har til hensigt at gøre. Følgende er direkte citeret fra Regionplanen: Amtsrådet vil arbejde for: - At sikre borgerne en stabil forsyning med godt drikkevand fra grundvandet. - At forebygge yderligere forurening af grundvand gennem planlægning. - At stoppe nedsivning fra forurenede arealer, hvor den kan true grundvandet eller sundheden. - At planlægge vandindvindingen, så drikkevandsforsyningen i videst muligt omfang kan gennemføres uden væsentligt at begrænse mulighederne for en erhvervsmæssig udnyttelse af grundvandet og uden væsentlige negative effekter på naturen. Hvor dette ikke lader sig gøre, vil amtsrådet tage udgangspunkt i følgende overordnede prioritering af grundvandsressourcerne: 1. Indvinding til drikkevand. 2. Opretholdelse af en acceptabel vandstand i vådområder og en acceptabel vandføring i vandløbene. 3. Indvinding til erhvervsmæssig anvendelse, f.eks. til køling, markvanding og dambrugsdrift. Grundvandsressourcen inden for nitratfølsomme indvindingsoplande reserveres til den eksisterende drikkevandsforsyning. I indvindingsoplande, der er naturligt beskyttet mod forurening, kan der normalt opnås tilladelse til indvinding til andre formål end drikkevandsforsyning. Indvindingen må dog ikke ske fra de magasiner, som udnyttes til fælles drikkevandsforsyning. Indvinding til drikkevand skal dog så vidt muligt placeres, således at vandløb, søer og vådområder ikke påvirkes væsentligt samt således at indvindingen ikke er til gene for f.eks. markvanding. Det er amtsrådets mål, at uforurenet grundvand skal udgøre grundlaget for drikkevandsforsyningen og for vandkvaliteten i vandløb og vådområder. Kortlægning og indsatsplaner Ved ændringen af Vandforsyningsloven i 1999 fik amterne til opgave i løbet af en ti-årig periode at kortlægge og udpege de grundvandsressourcer, der er sårbare overfor en eller flere forureningstyper. Kortlægningen skal bl.a. afdække de områder, hvor der er særlige behov for at sætte ind mod grundvandstruende forurening, således at der kan udarbejdes en plan for, hvordan man sikrer rent grundvand også til fremtidens generationer. Kortlægningen bliver finansieret vha. lovbestemte gebyrer /17/, som opkræves hos de enkelte vandværker i forhold til den tilladte indvindingsmængde. Kortlægningen skulle resultere i udarbejdelsen af indsatsplaner for hele amtet. Status for kortlægningen i områder, som er vigtige for vandforsyningen i Esbjerg Kommune er den, at kortlægningen i Sekær og Bøgeskov områderne er afsluttet, og indsatsplanerne forventes at foreligge i løbet af 2005. Som følge af denne lovgivning udpegede Ribe Amt i Regionplan 2008 tre områdekategorier med forskellig betydning for drikkevandsforsyningen: Områder med særlige drikkevandsinteresser. (OSD) Områder med drikkevandsinteresser. Områder med begrænsede drikkevandsinteresser. 13

3. Rammer for vandforsyningsplanen Opdelingen blev foretaget på baggrund af kendskabet til vandindvindingsstruktur, geologi, grundvandsdannelse og -kvalitet og ikke mindst behovet for at beskytte de potentielle drikkevandsressourcer. I Regionplan 2012 er der foretaget en justering af områdeafgrænsningerne, og som noget nyt er der udpeget følgende: Nitratfølsomme indvindingsområder. Indsatsområder. Afgrænsningen af de forskellige områder er vist på Bilag P. Indsatsområderne er endnu ikke defineret, hvorfor de ikke er med på kortet. Hvis strukturreformen gennemføres i sin nuværende form, overgår kortlægningsopgaverne fra 1/1-2007 til staten, og indsatsplanlægningen skal, på basis af denne kortlægning, udføres af kommunerne. Grundvandsbeskyttelse Retningslinierne for aktiviteter i de forskellige områder er som følger: Inden for OSD-områder og inden for nitratfølsomme indvindingsoplande må der ikke udlægges areal til formål, der kan medføre risiko for forurening af grundvandet. Det gælder blandt andet virksomheder, der oplagrer, håndterer eller anvender kemikalier eller olie i større omfang end almindelige husholdninger. I de tilfælde hvor kommunen kan godtgøre, at der ikke findes egnede arealer uden for, må der træffes tilstrækkelige foranstaltninger mod risiko for forurening af grundvandet. Ved ændring af arealanvendelsen inden for nitratfølsomme indvindingsområder og oplande skal det sikres, at risikoen for forurening af grundvandet med nitrat ikke forøges I nitratfølsomme indvindingsoplande må der normalt kun indvindes vand til drikkevand, da en øget indvinding vil kunne føre til, at indvindingsoplandet udvides. Behovet for beskyttelse vil dermed komme til at strække sig over et større område Derudover er der følgende henstillinger og tilkendegivelser: I OSD-områder skal grundvandet i særlig grad beskyttes mod forurening, og aktiviteter, der kan forbedre grundvandskvaliteten eller kan øge beskyttelsen af grundvandet, skal fremmes. Placering af grundvandstruende aktiviteter i OSD-områder skal undgås, med mindre særlige lokaliseringsmæssige hensyn nødvendiggør en placering indenfor områderne. Slam fra kommunale rensningsanlæg bør ikke afsættes til udspredning inden for OSD-områder og inden for nitratfølsomme indvindingsoplande. Inden for OSD-områder kan der forventes stillet skærpede vilkår ved udstedelse af nye tilladelser efter råstofloven til råstofindvinding og ved tilladelser til udvidelse af igangværende indvindinger. 3.3.3 Kommuneplan Kommuneplanen /23/ revideres hvert fjerde år med en tidshorisont på 12 år. Kommuneplanen fastlægger de overordnede rammer for al sektorplanlægning. Ved udarbejdelse af planer for affald, råstofindvinding, landbrugsdrift, spildevand samt varmeforsyning vil der i kommunen blive taget hensyn til de vandindvindingsområder, hvorpå den fremtidige vandforsyning skal baseres. Det er dog ikke altid alle steder det er muligt at friholde indvindingsområder/oplande for forurenende aktiviteter, idet vandforsynings- og kommuneplanlægningen har mange sammenfaldende interesser, bl.a. arealanvendelse i indvindingsområderne. Kommuneplanen for Esbjerg Kommune /23/ gælder for perioden 2002-2014 og indeholder følgende målsætninger: Beskyttelse af grundvandsforekomster skal prioriteres højere end inddragelse og anvendelse af arealerne til industri og anden bebyggelse. Etablering af nye kildepladser, evt. uden for kommunen, med tilhørende vandværker opprioriteres. Risikoen for at drikkevandet bliver forurenet fra affaldsdepoter og oplagspladser skal begrænses, ligesom forurening af grundvandet med kvælstof og pesticider bør ophøre. 14

3. Rammer for vandforsyningsplanen Råstofgravning må ikke medføre øget risiko for grundvandsforurening. Efterbehandling skal ske til et formål der harmonerer med det omgivende landskab. Hvis der graves under grundvandsspejlet, må der ikke fyldes op med fremmed materiale. Virksomheder der kan udgøre en forureningsrisiko for grundvandet skal henvises til lokaliteter nær kysten, hvor der ikke er drikkevandsinteresser. I kommuneplanen er kildefelter og vandbeskyttelsesområder afgrænset. Inden for disse områder har vandindvinding til den fælles offentlige vandforsyning første prioritet. Det skal gennem sektorplanlægningen sikres at: o Vandindvinding direkte fra vandløb ikke finder sted. o Vandindvinding sker under hensyn til målene for naturområder. o Tagvand og andet rent overfladevand opsamles og nedsives for at øge grundvandsmængden. o Eftersporing af og oprydning efter grundvandstruende forureninger skal prioriteres så muligheden for at begrænse forurening i kildefelter og vandbeskyttelsesområder optimeres. o Gødskning og brug af pesticider i kildefelter skal undgås. o Landbrug i vandbeskyttelsesområder drives så forureningen af grundvandet med kvælstof og pesticider begrænses mest muligt. o Nye kildefelter med tilhørende vandværker uden for kommunen opprioriteres. Ud over den grundvandsbeskyttelse, der følger af Regionplanen har Esbjerg Kommune udlagt kildepladszoner (benævnes kildefelter i kommuneplanen) med en radius på 300 m omkring alle boringer, der leverer vand til almene vandværker eller forventes at ville kunne gøre det i fremtiden, samt boringer i Elsams kildefelt (Bilag O), da disse forsyner slagteriet, og derfor erstatter drikkevandsindvinding fra almene vandværker. Tilretningen justeres hvert år, og sker udfra følgende kriterier: Kildepladszoner udlægges omkring boringer, der er i drift pr. 1. juni samt boringer, der er taget ud af drift på grund af en mindre forurening, men som vandforsyningerne forventer kan tages i drift igen på et senere tidspunkt (Bilag A2, B2, C2, D2, E2, F2, G2, H2, M2, O2). Inden for kildepladszonerne må der ikke tillades forhold, der kan indebære risiko for en øget belastning af grundvandet. Der må ikke foretages nedsivning af spildevand. Der skal træffes nødvendige foranstaltninger til sikring af grundvandet ved valg af materialer og metoder ved etablering af bebyggelse, anlæg og ledninger. Ved salg af kommunalt ejet areal inden for kildefeltet skal der tinglyses vilkår, der begrænser risikoen for forurening af grundvandet. Inden for vandbeskyttelsesområdet må der ikke tillades forhold der kan indebære risiko for en øget belastning af grundvandet med mindre risikoen iht. den til en hver tid gældende lovgivning kan reduceres til et forsvarligt niveau. Der skal sikres mulighed for etablering af de nødvendige vandværker. Miljø og Agenda 21 Det er Esbjerg Byråds mål at opnå en bæredygtig udvikling gennem en stabil, langsigtet og økonomisk afstemt miljøpolitik, der sikrer at den fortsatte udvikling og udbygning sker på en sådan måde, at miljøproblemerne ikke spredes eller eksporteres til fremtiden. Kommunen vil gå foran med et godt eksempel ved på flest mulige økonomisk forsvarlige måder at have en miljørigtig adfærd. Esbjerg Kommunes lokale Agenda 21 /29/ skal løbende vedligeholdes og have en tidshorisont på mindst 12 år, og miljøproblemerne skal prioriteres. Rent drikkevand og dernæst affaldshåndtering skal have højeste prioritet. Der skal gennem information og rådgivning til stadighed opbygges og udvikles et godt samarbejde med virksomheder, organisationer og borgere om miljøspørgsmål. Esbjerg Kommune vil gå 15

3. Rammer for vandforsyningsplanen foran og være et godt eksempel i miljøspørgsmål ved at sikre, at der gennem bl.a. sektorplanlægning og administration indføres miljøstyring i alle kommunens institutioner og i driften af alle aktiviteter. Miljøhandlingsplan 2005 Miljøbeskyttelsesloven /31/ er den rammelov, der overordnet fastlægger det juridiske grundlag for, på hvilken måde den kommunale miljømyndighed kan og skal regulere de ydre miljøforhold. Det er bl.a. kommunernes opgave at føre tilsyn med miljøforhold som f.eks. spildevand og risiko for grundvandsforurening. Tilsynet med bl.a. drikkevandet udføres på Esbjerg Kommunes vegne af det fælleskommunale selskab Miljøcenter Vest I/S. I Esbjerg Kommunes Miljøhandlingsplan /28/ beskrives de tiltag, som skal udføres i 2005. Udover det regelmæssige tilsyn med vandkvaliteten både i almene og private drikkevandsboringer, er et af de væsentligste projekter i henhold til vandforsyningen, at der som forebyggelse mod grundvandsforurening forventes igangsat et projekt med registrering af olietanke inden for indvindingsoplandene for følgende vandværker (Astrup, Forum, Hjerting, Hjerting/Guldager samt Sædding) i efteråret 2005 med afslutning i 2006. Indvindingsoplandet for Vester Gjesing Vandværk udskydes til der er draget erfaringer fra den første runde. 3.3.4 Anden planlægning Spildevandsplanlægning Spildevandsplanen med tilhørende tillæg /24,25/ er udarbejdet i overensstemmelse med Miljøbeskyttelseslovens overordnede retningslinier, der er for spildevandshåndteringens hensyntagen til kommunens vandindvindingsinteresser og de udbygningsplaner, der er angivet i Kommuneplan 2002-2014 med tilhørende tillæg. Vandforsynings- og spildevandsplanlægningen har især sammenfaldende interesser i de mindre bysamfund, hvor der ikke er fælles kloakeret. Spildevandsplanen indeholder tiltag inden for det offentlige spildevandsanlæg (primært ledningsanlæg), der forventes at tilgodese de overordnede målsætninger for grundvandskvalitet, der er fastlagt i Vandindvindingsplan for Esbjerg Kommune for perioden 1993-2008. I områder, hvor der ikke er kloakeret, skal afstandskrav mellem forureningskilder og vandindvindingsanlæg overholdes. Afstandskravene er beskrevet i DS 442 Norm for almene vandforsyningsanlæg /32/ samt DS 441 Norm for ikke almene vandforsyningsanlæg /33/. Afstanden mellem nedsivningsanlæg og almene vandforsyningsanlæg skal være 300 m; denne afstand kan nedsættes til 75 m for ikke-almene vandforsyningsanlæg. For boligenheder, hvor der enkeltvis eller for en samlet bebyggelse kræves vandmåler installeret, beregnes vandafledningsbidraget efter målt vandforbrug. For helårsboliger, hvor vandmåler ikke er installeret, fastsættes vandforbruget til 170 m³/år, for fritidshuse fastsættes forbruget til 70 m³/år. I Esbjerg Kommune er der ca. 1.300 ejendomme i det åbne land, der ikke er tilsluttet offentlig kloak. Heraf udleder ca. 400 ejendomme spildevand til vandløb eller søer, ca. 800 ejendomme nedsiver spildevandet, og ca. 100 ejendomme afleder fortrinsvis til samletanke eller har tørkloset. Der er i alt 472 ejendomme, der ligger inden for oplande til vandløb og søer, hvor Amtet har stillet krav om forbedret rensning. Af disse ejendomme forventes det, at 119 ejendomme skal gennemføre en forbedret rensning i henhold til Amtets stillede krav, mens det forventes, at 353 ejendomme opfylder kravene. Der er ikke i Spildevandsplan 1996-2010 planlagt offentlig kloakering i områderne omkring vandværksboringer. Affaldsplanlægning Affaldsområdet reguleres af Miljøbeskyttelsesloven /31/. Krav for affaldsområdet er endvidere reguleret Affaldsbekendtgørelsen /34/, som senest er ændret ved bekendtgørelse nr. 819 af 29. september 2003. 16

3. Rammer for vandforsyningsplanen Affaldsplanen skal være i overensstemmelse med al øvrig planlægning, både lokalt, regionalt og nationalt. I henhold til Miljøbeskyttelsesloven /31/ og Affaldsbekendtgørelsen /34/ skal Esbjerg Kommune udarbejde en plan for bortskaffelse af affald, og den 10. januar 2005 vedtog byrådet Affaldsplan 2005-2016 26/. Affaldsplanen er udarbejdet i overensstemmelse med den regionale og kommunale planlægning. Af Regionplanen fremgår det bl.a. at etablering af lossepladser og anlæg til håndtering af affald, af hensyn til risikoen for forurening af grundvandet, bør planlægges placeret uden for vandforsyningernes indvindingsoplande, hvor der er tale om frit vandspejl. Ved spændt vandspejl er risikoen mindre og etablering kan ske med iagttagelse af de fornødne hensyn til sikkerheden omkring grundvandsbeskyttelsen. Varmeforsyningsplanlægning En af de væsentligste interessekonflikter i forhold til varmeforsyningen, i områder med fjernvarme som Esbjerg Kommune, kan være beliggenheden af hhv. vandrør og fjernvarmerør. Tidligere blev vandforsynings- og fjernvarmerør lagt ved siden af hinanden, da det var langt billigere. Dette har skabt problemer med at drikkevandet blev opvarmet. Siden 1994 har disse rør i henhold til Norm for etablering af ledningsanlæg /35,36/ skullet ligge med en indbyrdes afstand på mindst 1 meter, og det almindelige ved nyanlæg er, at de bliver lagt i hver sin side af vejen/gaden. 17

4. Eksisterende vandforsyningsstruktur i Esbjerg Kommune Vandforsyningen i Esbjerg Kommune er baseret på otte almene kommunale værker (Forsyningen) og ét privat alment vandværk (Hjerting Vandværk) samt yderligere et mindre alment vandforsyningsanlæg (Marbæk Vandværk), der forsyner 22 sommerhuse. Hertil kommer 408 anlæg (brønde og boringer), der forsyner enkeltejendomme i det åbne land samt 150 anlæg til markvanding, 135 anlæg til havevanding og 22 virksomheder og institutioner med egen indvinding. Forsyningsledningsnettet for både Hjerting Vandværk og Forsyningen er opbygget uden brug af vandtårne. Oprindeligt har hele Forsyningens forsyningsområde været én stor trykzone, men pga. manglende lokalt tryk ved Korskroen, blev Andrup området i 2002 en separat trykzone, således at byen nu har tre trykzoner. Fra Sædding er der etableret en nødforsyningsledning til Hjerting Vandforsyning, som der kan åbnes op for i tilfælde af brud, ledningsrenovering eller forsyningssvigt fra Hjerting Vandværk. Forsyningen varetager ca. 70% af den totale vandindvinding i kommunen, Hjerting Vandværk ca. 4% i forhold til den totale vandindvinding i 2004. 4.1 Almene vandforsyningsanlæg Både Forsyningen og Hjerting Vandværk er medlem af DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening) /37/, som er en landsdækkende forening for ejere af og interesserede i fælles drikkevands- og spildevandsanlæg. Foreningen varetager medlemmernes interesser med henblik på at fremme en stabil og effektiv vand- og kloakforsyning på et højt kvalitetsniveau og på et for miljøet bæredygtigt grundlag. Vandværkernes nuværende forsyningsområder samt placeringen af vandværker og trykfølepunkter fremgår af Bilag R. 4.1.1 Kommunale anlæg Forsyningen, Esbjerg Kommune omfatter følgende otte vandværker: Spangsbjerg Vandværk Vognsbøl Vandværk Vester Gjesing Vandværk Sædding Vandværk Forum Vandværk Novrup Vandværk Andrup Vandværk Astrup Vandværk Forsyningens ledningsnet forsynes fra disse otte vandværker. Fem af vandværkerne (Forum, Astrup, Sædding, Novrup og Andrup) fungerer som grundlastværker med en forudbestemt udpumpning, som varierer over døgnet. Pumperne på de øvrige tre værker spidslastværkerne - (Spangsbjerg, Vognsbøl og Vester Gjesing), styres af SRO-anlægget, således at forsyningstrykket holdes konstant på 32 mvs. (320 kpa) i trykfølepunktet på Lillebæltsvej. 18

4. Eksisterende vandforsyningsstruktur i Esbjerg Kommune Styring, regulering og overvågning Forsyningen har et SRO-anlæg, hvorfra alle de kommunale vandværker kan overvåges. Anlægget er et PLC/PC baseret system, hvor PLC en (Program Logic System) sidder på de enkelte vandværker og overvåger og styrer de lokale processer, der er forudprogrammeret og fastlagt af driftsafdelingen. Kommunikationen mellem de enkelte vandværker og driftsafdelingen på kontoret på Ravnevej varetages af en central computer, som holder personalet ajour med den øjeblikkelige tilstand. Herfra kan også ændres på en hvilken som helst parameter f.eks. skylning, udpumpning eller tryk på alle vandværkerne. Alle driftstal til brug for døgnrapporter mm. bliver opsamlet døgnet rundt. I tilfælde af uheld på vandværkerne eller brud på ledningsnettet, kan trykket falde under nogle definerede toleranceværdier, hvilket bevirker at der kommer en alarm på anlægget. Alarmen kan afstilles fra kontoret; udenfor normalarbejdstid kommer alarmen som en SMS til rådighedsvagtens mobiltelefon, der via sin bærbare computer kan afhjælpe alarmen hjemmefra. Miljøtiltag Forsyningen er medlem af "Miljønetværk - Ribe Amt", som er et frivilligt samarbejde omkring miljøforhold mellem virksomheder, institutioner og kommuner i Ribe Amt, samt Ribe Amt og Arbejdstilsynet. I foreningen tages initiativ til projekter og aktiviteter, der styrker virksomhedernes og myndighedernes miljøsamarbejde. Medlemskabet indebærer at der hvert 2. år skal udarbejdes en miljøredegørelse, hvori der gøres rede for virksomhedens miljøtiltag og fremtidige miljømål. Anerkendelse af miljøredegørelsen markeres med overrækkelse af et diplom samt et flag, hvilket har en stor positiv signalværdi. Derudover er Forsyningen verificeret efter EMAS II (Eco-Management and Audit Scheme) forordningen /38/. EMAS-forordningen er frivillig for organisationer, der ønsker at deltage i en fællesskabsordning for miljøstyring og miljørevision. EMAS-registrerede virksomheder opfylder automatisk kravene i det internationale miljøledelsessystem ISO 14001, hvilket indebærer, at Forsyningen i december 2004 blev certificeret efter ISO 14001. Et miljøledelsessystem efter ISO 14001 tager udgangspunkt i virksomheden, dens processer og aktiviteter og fordeler her ansvar og kompetence samt beskriver miljøopgaver i hverdagen. Certificeringen betyder, at krav til bl.a. miljøpolitik, planlægning, drift og kontrol er opfyldt. Kravene i EMAS-forordningen er mere omfattende end i ISO 14001, og en EMAS-registrering er den ultimative blåstempling af virksomhedens miljøarbejde. De virksomheder, der har ret til at benytte EMAS-logoet, har styr på belastningen af miljøet, gennemfører konstant miljøforbedringer og synliggør virksomhedens miljøarbejde i en årlig miljøredegørelse. 4.1.2 Private almene vandforsyningsanlæg Hjerting Vandværk Hjerting Vandværk er det eneste større private almene vandværk i Esbjerg Kommune. Det er et velfungerende vandværk, og kildefelterne har god vandkvalitet, og der foreligger ingen aktuelle planer om sammenlægning mv. med den kommunale vandforsyning. Hjerting Vandværks indvinding og udpumpning styres og reguleres også centralt fra vandværket via. et SRO-anlæg. Marbæk Vandværk Marbæk Vandværk er et mindre privat alment vandforsyningsanlæg, der leverer vand til 22 sommerhuse i Marbækområdet. Anlægget består af en boring med pumpe og hydrofor, hvorfra vandet pumpes ubehandlet til forbrugerne. Den årlige indvinding var i 2004 på 728 m³. Vandkvaliteten er ukendt, da der ikke er udtaget prøver af vandet. 19