DIALOG. Dansk-Tjekkisk. Af dr. phil. Elisabeth Strandberg

En artikel fra Dansk-Tjekkisk DIALOG De bøhmiske bade samt Rosenborg og Klampenborg Brøndanstalter - kong Christian VIII og hans samtidige på kur ude og hjemme Af dr. phil. Elisabeth Strandberg

Af Elisabeth Strandberg Når man står ved indgangen til hovedstadens tjekkiske restaurant (Gothersgade 39) og lader blikket vandre mod Rosenborg slot, passerer man med øjnene netop den del af Rosenborg, dvs. Kongens Have, hvor der på kong Christian VIII's (1786-1848) tid tilberedtes og solgtes nøjagtige kopier af vandene fra de fornemste bøhmiske kurbade. Dette var, hvad et langtitlet værk bragte os på sporet af, nemlig "De fire bøhmiske Bade Marienbad, Carlsbad, Eger- Franzensbad og Teplitz i lægevidenskabelig Henseende, samt nogle Ord om de kunstige Mineralvande og deres Tilberedning i Rosenborg-Brøndanstalt" ved O. M. Giersing (Læge i Kjöge), Kjöbenhavn 1851, 263 pp. Det viste sig ved en nærmere granskning af emnet, at ikke blot kongen /kronprinsen selv og hans gemalinde, men også andre personer omtalt i artiklen her i bladet af januar 2006, havde været på kurophold i Bøhmen - og besøgt anstalterne i Rosenborg Have og Klampenborg - de havde tillige efterladt sig skriftlige vidnesbyrd om oplevelserne. En artikel baseret på dette bød sig til - den får hermed snarere karakter af appendiks til førnævnte fra januar 2006, en præsentation af det relevante kildemateriale. En udtømmende skildring af danske besøgendes erfaringer ved badene er ikke tilstræbt; til gengæld nødvendiggjorde et af bidragene en mindre ekskurs ang. dansk-tjekkisk-tysk. De pågældende "badbeskrivere" er i kronologisk rækkefølge biskop F. Münters søster, Friederike Brun (Karlovy Vary 1795), kronprinsen og kronprinsessen (Karlovy Vary 1819, Teplice 1838, Klampenborg 1846), indirekte S. Kierkegaard (Rosenborg Brøndanstalts vande), etatsråd J. M. Thiele (Karlovy Vary og Teplice 1847) samt endelig skuespillerinden J. L. Heiberg (Mariánské Lázne 1854). Det skal bemærkes, at Rosenborg Brøndkuranstalt og nabobygningen, der husede fabrikationen af vandene, stod lige til 1920'erne, da trafikpresset i Gothersgade nødsagede kommunen til at nedrive bebyggelsen i haven langs gaden og rykke hjørneport med 2 Dansk-Tjekkisk DIALOG Oktober 2006 pavilloner de nødvendige meter tilbage; brøndanstalt med sidebygning stod rettelig, hvor gaden nu breder sig ud på havens bekostning. 25. 8. 1765 kom teologen Balthasar Münter (1735-93) fra Gotha nær Erfurt til København med hustru og børnene Friederich (1761-1830) og den kun 10 uger gamle Friederike(1765-1835) for at tiltræde stillingen som diakon, siden sognepræst ved den tyske Skt. Petri kirke i hovedstaden. Fra midten af århundredet havde antallet af denne kirkes sognebørn været i stærk og stadig stigning gennem de talrige, især på foranledning af den ældre Bernstorff (A. P. B. 1735-97) indkaldte tyskfødte embedsmænd, kunstnere, videnskabsmænd, industridrivende og håndværkere (Bobé 1910 4), vi er i den såkaldte Florissante Periode i Danmarkshistorien, så en kaldelse fra den danske konge, dennes tyske administration var attraktiv - og anstræbtes. I deres barndomshjem i København kunne Friederich og Friederike lære digterne F. G. Klopstock (1724-1803), J. A. Cramer (1723-88), H. W. von Gerstenberg (1737-1823), pædagogen J. B. Basedow (1723-90) og den berømte opdagelsesrejsende Carsten Niebuhr (1733-1815) at kende (Klitgaard Povlsen 191). Børnene var også med ved faderens hyppige besøg hos familierne Bernstorff og Schimmelmann. Med tiden blev Friederich teolog og polyhistor på et tidspunkt i forskningens historie, hvor en større spændvidde i interesseområderne stadig var mulig på et seriøst niveau. Søsteren havde HISTORIE De bøhmiske bade samt Rosenborg og Klampenborg Brøndanstalter - kong Christian VIII og hans samtidige på kur ude og hjemme utvivlsomt evnerne for klassiske studier, men faderen ønskede ikke, at hun blev en lærd kvinde - hun opdroges følgelig i moderne sprog, litteratur, tegning og sang og udviklede sig til en flittig forfatter - sin særlige status vandt hun som Københavns mest respekterede salonværtinde ved siden af Charlotte Schimmelmann (1757-1816), deres to hjem blev de eneste egentlige saloner efter europæisk mønster, Danmark kan opvise (Bobé 1910 253). Den i Rostock fødte, i Skt. Petersborg bosiddende storkøbmand Constantin Brun (1746-1836) modtog i foråret 1783 et tilbud som administrator ved den danske vestindiske handel i København, friede til Friederike, som efter at have overvejet faderens anbefaling af forbindelsen gav frieren sit ja; brylluppet stod i Petri kirke, og derpå rejste parret til Skt. Petersborg for at få afviklet forretningerne der - dette skulle blive en i Friederike Bruns meget lange række af

HISTORIE oplevelsesmættede udenlandsrejser, hun regelmæssigt foretog med husbond og andre ledsagere lige til 1810. Vi skal møde hende i 1795, da hun har forladt det af hende "forhadte" (Bobé 1910 317) nordiske klima for at søge kur for sine skavanker i Karlovy Vary. Med på turen har hun sine børn Carl og Charlotte(1788-1873). På rejsen træffer hun J. C. F. von Schiller (1759-1805) i Jena, og Karlovy Vary ankommer hun til i midten af juni. Hun får der stablet en slags salon på benene, hvis fornemste medlem er J. W. von Goethe (1749-1832). Fra hendes rejsedagbog erfarer vi fra 7.-9. 7: "Abends brachte mir die brave Göchhausen (1752-1807, hofdame hos hertuginde Anna Amalie i Weimar) den Goethe... Nun hab ich doch ein Interesse hier, und nun fängt die Kur auch an, mir zu bekommen... Ich gerate immer mit dem Goethe in sehr lebendige Unterhaltung. Er redete über die stille Hoffart und den Übermut der Dänen, der sich, wie er neckend versicherte, in mir besonders offenbare. Er öffnet mit viel Bonhomie sein Inneres, in dem sich mir ein reicher Fond von Wahrhaftigkeit und Billigkeit offenbart. Übrigens war er heut (dies ist alles beim Sprudeltrinken auf und ab geredet) schrecklich paradox...". Fra dagbogen 19-20. 7. bl.a...."mit Goethe gefrühstückt und spazieren gegangen. Ganz öffnete er mir sein Herz und liess mich in seine Verhältnisse blicken... innig erfreu ich mich, ihn häuslich glücklich zu wissen, als guten zärtlichen Vater. Seine Kinder-Liebe ist charakteristisch. Die meinigen hängen mit Leidenschaft an ihm...", suppleret med brev af 26. 7.: "...Die Kinder sind brav. Goethe war in beide vernarrt, zumal in (Char)Lotte. "Die jungen Dinger sind gar liebe Narrent, sagte er, und sie hingen an ihm wie Trauben. Lotte lehrte er lesen - Karl unterrichtete er ü b e r Mineralogie..." (disse korte citater fra et større materiale, se Biedermann 605-11, originaldagbog NKS 2654 40 pp. 23-36). Det kan tilføjes, at også Goethe ligesom Friederike Bruns bror Friederich M ü n t e r (Dansk- Tjekkisk Dialog januar 2006) stod i forbindelse med grev K. M. ze Sternberka (1761-1838) ang. mineralogi; den tyske digter skænkede sin personlige samling mineraler til det tjekkiske nationalmuseum. Man kan nu spørge, hvad en tyskskrivende værtindes tysksprogede salon i Karlovy Vary egentlig har med dansk-tjekkiske forhold at gøre. Nok havde Friederikes far altid pointeret, at de var danske (Bobé 1910 12), nok var helstatens ene sprog af gode grunde tysk - men Friederike foretrak at se sig selv som tysksproget verdensborger med større tilknytning til Danmark end Tyskland (Goethe tager hende, som det fremgår, for en (typisk) dansker). Ikke at hun ikke omgikkes dansksprogede forfattere, et kendt eksempel er hendes møde med Johannes Ewald (1743-81) i 1778; efter at have overværet "Balders Død" på teatret, blev hun af broderen Friederich taget med til "den ædle Digters ringe Bolig" på dennes invitation - efter den første præsentation lagde Ewald hånden på beundrerindens "Pande, rørte den med et let Kys og sagde med svag stemme: "Dér boer en ung Digtersjæl"" (Bobé 1917 97-8). Fornemmere optagelse i danske kunstneres kreds kunne ikke tænkes. Godt nok skulle "Kong Christian stod ved højen Mast" (cf. Dansk-Tjekkisk Dialog okt. 2001, p. 19) fra Ewalds syngespil "Fiskerne" ikke opnå sin status som nationalsang i forfatterens levetid, han var dog sin tids fremmeste danske skjald. Alligevel, - han måtte leve sit liv under usle kår: "Uden Tvivl har Stolberg (1750-1819) og Münter (Friederich) søgt at formaa Bernstorff til at yde Ewald pekuniær Støtte. (Men) Bernstorff var uden Forstaaelse for dansk Digtning..." (Bobé 1943 99-100), der blev ingen penge til Ewald fra den kant. En tysk digter som Klopstock, derimod, kunne i Danmark nyde støtte i 20 år uden at føle sig foranlediget til andet end sårende bemærkninger overfor danske læsere (Bobé 1910 6-7). Kort sagt, den dansk-tjekkiske forbindelse er i dette tilfælde en analogi, som Carsten Niebuhrs søn, historikeren B. G. Niebuhr (1776-1831) udtrykker det i biografien over faderen i en passage om det danske folk: "Selvom det ikke lader sig nægte at Folket i løbet af et Aarhundrede var gaaet tilbage, saa falder det dog ikke vanskeligt at indse, at dette skyldes paanødt Fremmedherredømme og Aandens indre Undertrykkelse i fuldkommen Analogi med den jesuitiske Kontrareformation, der i moralsk Henseende havde tilintetgjort Bøhmerne" - Bobé 1910 6, originalen på tysk (Niebuhr 9-10) udkom i 1816, hvor sagen var mindre akut, da den florissante periode var ovre i og med englændernes bortføring af den danske flåde i 1807. Når historikeren nævner, at forfaldet har stået på i ca. 100 år, stemmer det med fremkomsten af Frederik IV (1671-1730)'s politiske testamente i 1723. Heri advarede han efter gjorte personlige erfaringer sin søn og efterfølger(e) Christian VI (1699-1746) mod at bruge den gamle adel fra Danmark og hertugdømmerne Slesvig Dansk-Tjekkisk DIALOG Oktober 20063

og Holsten på vigtige poster i statsapparatet (Olden-Jørgensen HT 1996, 1: 313-48). Det blev derfor slægter fra udenfor helstaten som Moltke (Mecklenborg), Bernstorff (ligeledes Mecklenborg) og Schimmelmann (Pommern/Sachsen), der kom til at indtage de betydningsfuldeste embeder i det danske rige. Ved almindelig kædereaktion blev også underordnede poster besat med udefrakommende; dette fik særligt voldsomme konsekvenser under Frederik V (1723-66), da netop fra hans regeringstid et sammenfald af fred i landet og krig mellem stormagterne gjorde betingelserne ideelle for den neutrale danske sømagts økonomiske opsving, kort og kontant formuleret i Feldbæk 2004 154. Der var mange penge at komme efter. Den tyske digter Herder (J. G. 1744-1803) overvejede at slutte sig til kollegaen Klopstock i Danmark og beskriver i den forbindelse landet som "den danske Afkrog af Tyskland", det bedste Land i Europa, "en for Menneskeheden virkelig arbejdende stat under en god, mild og fortræffelig Regering" (Bobé 1910 5 med henv. til R. Haym, Herder I, 313). Heri var de tilsidesatte danskere uenige, mildt sagt, eller som B. G. Niebuhr diplomatisk udtrykker det "das damalige System der Administration war nicht das richtige für Dännemark" (Niebuhr 9). Som eksempel på sprogets stilling kan anføres følgende konstatering fra 1763 fra en professor ved Sorø Akademi: "vort Sprog bør være kiert, og dets Ære hellig. Men selv foragte vi det, og overlade det nesten til Almuen. Vore fleste Fornemme fornedre sig, naar de tale det: disse, som burde tale det best, tale det intet: man kunne være Dansk og leve i Landet: og af Landet uden at forstaae Landets Sprog" (Feldbæk 1992 79). Om befolkningen hedder det i 1790 fra en norskfødt protegé af Schimmelmann familien: Under disse omstændigheder holder landets børn "sig tilbage fra den Ministers Forgemak, hvor indtil Løber og Sveitser alle ere Fremmede, hvor de ikke kunne forstaaes uden at tale det fremmede Sprog... Derfor kan den individuelle Minister være den viseste, ædelste, bedst dansksindede, ypperligste Mand og Minister der kan tænkes. Men uden at ønske det, uden at ville det, blive Nationens Mænd af Talent ham ubekiendte, og han bruger dem ikke, de komme ikke frem, de hendøe i Mørket; Talent og Flid mangler sin Ansporing og Opmuntring, og bliver omsider uudviklet..." (Feldbæk 1991, bind 2 94). Derimod blev det religiøse tilhørsforhold ikke en afgørende faktor, som det var i Prag. Om kampen for det danske sprogs og den danske kulturs ligeværd med den tyske, se netop citerede værk angående Tjekkernes parallelle bestræbelser for deres eget sprog og identitet, se f.eks. P. Bugge "Czech Nation-Building, National Self- Perception and Politics 1780-1914" Aarhus Universitet 1994, III, 346 pp. Vi vil her, for Danmarks vedkommende, nøjes med at opridse hovedlinierne ved at minde om kongernes valgsprog (orig. latin): Christian VI i 1730 "For Gud og for mit Folk" (cf. Dansk-Tjekkisk Dialog oktober 2001), Frederik V i 1746 "Med Klogskab og Fasthed", Christian VII i 1766 "I Kærlighed til Fædrelandet vil jeg søge min Ære"; som pejlemærke kan også tjene data for "Den Kongelige Danske Hof- og Statskalender, Statshaandbog for Kongeriget Danmark", der begyndte at udkomme - på tysk - i 1734, fra 1801 udkom på såvel tysk som dansk for fra 1843 udelukkende at udkomme på dansk. Afslutningsvis skal gøres opmærksom på en nylig debat, affødt af karikatursagen, angående P. A. Heiberg (1758-1841, ham med "Ordner hænger man på idioter", i.e. de uduelige af de tilflyttede tyske, som virkede i Danmark i den florissante periode), Weekendavisen 17. 3. 2006 med vægtig reaktion 24. 3. og en replik 31. 3. 2006, internettet under www.infomedia.dk. Hvad angår Friederike Brun, da havde hun nok fået sin digterdåb via Ewald, men hun reagerede siden hen på den genvundne status for dansk som kultursprog (=Guldalderen), ved at insistere på sin egen stilling som tysksproget europæer, med det resultat at mange som f.eks. Adam Oehlenschläger (1779-1850) søgte bort fra hendes salon (Klitgaard Povlsen 190). Efter 1820 er det især kongefamilien og diplomatiet, hun og hendes mand omgås - om vinteren i palæet i Bredgade, det Brunske kaldes i dag Moltkes, overfor det Schimmelmannske, se begge på ill. i bladet juli 2006, om sommeren på Sophienholm ved Bagsværd sø. Derude var hun og hendes mand næsten naboer til kronprinseparret på Sorgenfri, og HISTORIE tidstypisk er en fest på Sophienholm, der afholdes til det kongelige pars ære i 1817: indvielsen af en kilde, Friederike Brun havde ladet "arrangere" i Sophienholms park, og som skulle bære kronprinsessens navn (Klitgaard Povlsen 190) mindre end to år senere var parret i Karlovy Vary for at drage nytte af de stedlige naturlige kilder. Kronprinsessen skriver i et brev til sin moder af 17. 6. 1819:... "I forgaars begyndte jeg Kuren... Jeg har aflagt flere Besøg... og gjort forskjellige Bekendtskaber. Jeg venter at gjøre flere Bekjendtskaber ved en Thee, som Arvestorhertugen af Mechlenborg giver i Anledning af Slaget ved Waterloo. Helten er selv tilstede, Du kan tro, at jeg glæder mig hjerteligen dertil. Nu maae Du høre, hvorledes Dagen er inddeelt hos os. Kl. 6 gaaer man til Brønden; efter at have drukket det sidste Bæger spadserer man endnu en Time, derpaa frokostes hjemme. Engang om Formiddagen rider jeg med Christian og Kaas. Kl. 1½ spise vi, og Kl. 7 om Aftenen forsamler man sig i Salonen. Hidtil have disse Réunions ikke været moersomme, da man kun dandser nogle Polonaiser og et Par Valse. Jeg anbefaler mig gjærne Kl. 8 og er Kl. 9 ½ til Sengs i det roligste Værelse i hele Carlsbad; Tepelen flyder lige under mine Vinduer..." (Madsen 390 (Nr. 244). Fra hendes gemals dagbog hedder det på kronprinsessens 23 års fødselsdag: "Givet min Caroline Amethyst Ørenringe med Brillanter (Henriques 160 Spec.), et Glasbæger med Sølvfod og Laag (kiøbt her for 13 Duc.)..." (Sjöqvist II, 1, 137). Af et brev kronprinsessen skriver til sin svigermor 15. 7. 1819 fremgår, at hun er meget tilfreds med opholdet og føler sig ret oprømt, men alle er også yderst forekommende mod hendes gemal og hende selv (Madsen 398, Nr. 250) - til sin egen mor beretter hun efter afslutningen af opholdet i Karlovy Vary 27. 6-24. 7.. (cf. Madsen 400; dette er en korrektion af en tidligere i samme serie trykt tidstavle, hvor opholdet dateres til 27. 6.-7. 8. (citeret her i bladet januar 2006, p. 16)) følgende af 26. 7. 1819: "...Meget maae Du undskylde min Dovenskab med at skrive i den sidste Tid, jeg tilbragte i Carlsbad, thi den var lidt fatiguant... Vi bivaanede altid Réunionerne, som virkelig vare brillante siden saa mange Fremmedes Ankomst. Ogsaa have vi 4 Dansk-Tjekkisk DIALOG Oktober 2006

HISTORIE gjort charmante Partier med de russiske Generaler i deres Equipager. Du veed, at de have en egen Art at kjøre paa i Rusland; for det første uhyre gesvindt, stedse "ventre à terre"(=strakt galop); General Witt har gjort et Væddemaal, at kjøre fra Carlsbad til Töplitz, hvilket er 14 Miil, og være tilbage til Réunionerne samme Aften. Jeg har skilt mig fra Carlsbad med Taarer, vist ikke for Stedets Skyld, men for de behagelige Dage, som vi have tilbragt der i Forening med mine Brødre og mange elskværdige Mennesker " (Madsen 400, nr. 252). Som ofte i forbindelse med kure med de varme vande i Karlovy Vary, afsluttedes med en kold kur andetsteds, i dette tilfælde Ems, med afbrydelser, indtil 9. 9. 1819. Kronprinsen havde benyttet opholdet i Karlovy Vary til selskabelighed og politik. I rejseoptegnelserne for 24. 7. 1819 (Sjöqvist II, 1, 140) indleder han med at udtrykke sin beklagelse ved at skulle forlade Karlovy Vary, hvorpå følger en overordentlig lang liste over de blåblodede personer, han har mødt, der afsluttes med omtalen af den vigtigste person, sorn kronprinsen dog mod forventning desværre ikke fik truffet (ved læsningen skal man erindre, at kronprinsen jo også er forhenværende konge over Norge, Eidsvoll grundloven, hvorpå hans magt baserede sig i Norge, var for sin tid overordentlig progressiv - nu skal han overbevise europæiske magthavere (og den danske konge) om sit 'gode' reaktionære sindelag: "Fyrst Metternichs tilstedeværelse kunne have gjort opholdet i Karlovy Vary så meget mere interessant som adskillige statsmænd og ministre fra de tyske hoffer skal mødes for at diskutere hvordan man skal dæmme op for de revolutionære planer, som man har afsløret i Berlin og andre tyske universiteter... en ministeriel konference som den, der skal finde sted i Karlovy Vary er bestemt et af de virksomste midler," cf. Sjöqvist II, 1, 140. Vi springer 19 år frem. Fra kronprinsens rejsedagbog for 1838 erfarer vi, at han og hans kronprinsesse 30. 7. tager ind på Postgården i Teplice, hvor værelser var bestilt - kronprinsen skulle nemlig gøre sin opvartning overfor Kejser Nikolaj I af Rusland (1796-1855) Samtalerne 31. 7. drejede sig om de indre politiske forhold i Danmark og Rusland "var der ro i Danmark? Svar: en del skraal som altid", stændernes krav og rettigheder drøftedes, de to (monarker) skiltes i enighed om, at fasthed kombineret med ligefremhed var løsenet, og allerede 1. 8. 1838 tog kronprinseparret videre fra Teplice til Prag (Sjöqvist III 163). For kronprinsens søn, den senere kong Frederik VIIs besøg i Frantiskovy Lazne i 1842, se Dansk-Tjekkisk Dialog af januar 2005, p. 20. Vi går frem til 24. 6. 1846: "I Søndags (21. 6.) Aftes hædrede Deres Majestæter Kongen og Dronningen Kuur- og Bade- Anstalten ved Klampenborg med Deres allerhøieste Besøg.Ved Ankomsten til den med Festons af Egeløv smykkede Indkjørselsport, over hvilken der vaiede det med Badeanstaltens Emblemer decorerede Flag, bleve Deres Majestæeter hilste med en Fanfare af blæsende Instrumenter og Kongesalut, og ved den fra Kjøreveien til Hovedpromenaden gaaende Tvervei modtoges Deres Majestæter af Dr. Hjaltelin og de øvrige Medlemmer af Anstaltens Bestyrelse... Det behagede... at begive sig til Fods langsmed Hovedpromenaden hen til Concertsalen. Den henrivende skjønne Udsigt fra denne Promenade over Sundet og de deilige Skovgrupperinger tildrage sig Deres Majestaeters... Opmærksomhed...allerhøieste Tilfredshed... Gjennem den paa begge Sider en haie opstillede Folkemasse begave Deres Majestæter... sig ind i Concertsa1en. Her bleve Allerhøistsamme modtagne med Nationalmelodien "Kong Christian stod ved høien Mast" udført af Orchestret... Digt... Velkomsttale... "Leve!"... Tak... ''Leve!"... Forfriskninger... Promenade... Kuurhuset... Ki1debassiner og varme Bade samt Patientværelserne... Ki1de (senere) de i Skoven indrettede Kilde-, Doucheog Styrtebade... 1½ Times Opho1d... Allerhøieste Tilfredshed" (Hjaltelin 23-3l). Allerede 15. 7. var Kongeparret på besøg igen, denne gang ledsaget af det svenske kongepar m.f1. (Smst. 69-70). Der var ikke sparet på noget. Klampenborg Vandkur-, Brønd- og Badeanstalt talte blandt sine store aktionærer dronningens bror, etablissementets park var anlagt af slotsgartner Rothe (1802-77) fra Fredensborg, og som bygningsarkitekt stod selve M. G. Bindesbøll (1800-56), mester for bl.a. Thorvaldsens museum i København. Den fremtrædende politiker Orla Lehmann (1810-70) ledede selskabets konstituerende generalforsamling, ansvarlig for badenes drift var den islandske bataljonskirurg, dr. med. J. J. Hjaltelin (1807-82). Anlægget kom til at stå indtil nedbrydningen i 1937, men som kuranstalt holdt det kun det første år, 1846, derefter trænger det mondæne moment sig i forgrunden, 1866 tilkommer en ny restaurations- og hotelbygning (Gotfredsen i litt.). Vi vil koncentrere os om 1846, det eneste år hvor "Klampenborgs Bade-Tidende" udkom. Heraf fremgår hvad det tjekkiske element i foretagendet var, nemlig musikken. Tre gange om ugen, til tider hyppigere, var der koncert i den smukke sal, hvor det større orkester spillede "Concert à la Strauss". Her kan vi notere os, at den hjemlige "Strauss", nemlig H. C. Lumbye (1810-74), opførtes hyppigst ved de regulære koncerter, i 1846 101 gange, Strauss (uspecificeret) 72 gange - men den nær Karlovy Vary fødte J. Labicky (også skrevet Labitzky 1802-81) spilledes i Klampenborg 80 gange. Han grundlagde og ledede det stedlige Lázenský orchestr, nu om dage Karlovarský symfonický orchestr, fra 1835 til 1868, han var Bøhmernes valsekonge (Cernusák I 805). Klampenborgsæsonen 1846 (7. 6.-30. 9.) bød på - i kronologisk rækkefølge - Labickýs Duoro-Walzer, Leinates Klänge, Die Elfen, Tremolo-Walzer, Eduard-Walzer, Bedford-Walzer, Huldigung der britischen Nation, Neuer Immer grün-galop, Juristen-Polka, Essex-Walzer, Karolinum-Polka, Sirenen-Walzer, Marien-Polka, Eleonoren Walzer, Prager Eisenbahn- Polka, Militair-Polka, Militair-Galop og endelig Nathalien-Walzer; af disse var Marien-Polka den hyppigst spillede. Vi vil fremdrage en anden, nemlig Prager Eisenbahn-Polka. Denne komponerede Labický i anledning af åbningen af Severní státní dráhy Olomouc-Praha i august 1845. Den officielle åbning fandt sted ved ankomsten til Praha-stred (Masarykovo nádrazí) af det første tog, drevet af lokomotivet Bohemia. I Danmark måtte vi vente til juni 1847 før vi kunne modtage det første damptog til hovedstaden; her bar lokomotivet navnet Odin. I denne festlige anledning komponerede H. C. Lumbye sin Jernbane-Damp-Galop, Dansk-Tjekkisk DIALOG Oktober 20065

som har bragt ham i den danske kulturs kanon! Der har været anført flere årsager til, at Klampenborg Brøndanstalt måtte omlægges fra sundheds- til "mondæn morskab"setablissement, først og fremmest det ugunstige vejr, dertil at den planlagte jernbane København- Charlottenlund - Klampenborg, som man havde håbet kunne have været anlagt i anden halvdel af 1840'erne først blev en realitet i 1863, den hidtidige forbindelse pr. dampskib og omnibus til og fra hovedstaden var utilstrækkelig. Af Klampenborg Brøndanstalts oprindelige 18 bygninger (beliggende hovedsagelig ml. nuv. Tårbæk Strandvej og Strandvejen) er kun en enkelt tilbage, nemlig "den hyggelige lille Portnerbolig med Uret" (Gotfredsen 32), d.v.s. restauranten i gult bindingsværk på vore dages Staunings Plæne, se www.dengulecottage.dk Vi vender nu tilbage til den i indledningen citerede danske bog om de bøhmiske bade. Titlen kunne lede en til at tro, at man ved Rosenborg Brøndkuranstalt udelukkende fabrikerede kopier af vandene fra de fire bøhmiske bade, dette viste sig imidlertid ikke at være tilfældet. Der var hele 25 forskellige internationale vande at vælge imellem, dog skulle de mindre hyppigt solgte bestilles i forvejen. Forfatteren indrømmer, at de originale vande, drukket på kildestedet, er langt at foretrække, men at Rosenborgs frisklavede kopier er gavnligere end de "forsendte naturlige" (260-3), som der havde været et dansk marked for. Giersings studie kommer i 1851, hele 17 år efter at kuranstalten åbnedes. I sine to breve til en lægekollega beskriver lægen O. L. Bang (1788-1877) anstaltens start i 1834, hvor vanskeligt det var at få det fornødne antal aktier samlede, og hvordan man efter nogle års forløb var nær sin undergang. Nu, d.v.s. i 1844, kan han berette, at der årligt sælges 50.000 halvflasker vand, og at indførslen af lignende vande fra udlandet er sunket til en sjettedel (Bang 1844 5) i 1850 var Rosenborg vandenes salg mere end fordoblet, til 113.977 (Giersing 250-1). Mens de egentlige faste brøndgæsters/patienters tal var stabilt omkring de 100 og dermed ikke imponerende, så sikrede salget ud af huset aktionærerne et pænt udbytte (Bang 5-6). Fra en liste over interessenterne i Rosenborg Brøndanstalt af 29. 2. 1844 fremgår, at der er et bredt udsnit af samfundet repræsenteret, som f.eks. "Den Kongelige Direction for Statsgjaelden og den synkende Fond" (1816-48) med hele 20 aktier, Det Kongelige Sundhedskollegium 5, Greve, Geh. Stats og Finantsminister Moltke 3, Greve, Geh. Statsminister Rantzau Breitenburg 2/4 aktie, "Selskabet for moralsk fordærvede Personers Forbedring" 1/4 aktie, medens læge O. Bang selv havde 3 og hans hustru l, af de i alt 130 aktier. Lægen O. Bang var - sammen med den højt roste tekniske bestyrer Hr. Nørgaard - af afgørende betydning for foretagendets succes. Etatsråd, medicinprofessor og kirurg, dr. med. O. Bang, dekan for det medicinske fakultet, medlem af den Overordentlige Sundhedskommission havde været den lægekyndige bestyrer for anstalten lige siden dens start og fra 1830'erne tillige læge for vor store filosof Søren Kierkegaard (1813-55, se Tudvad 96, 102, 118, 147-9). Disse samlede omstændigheder gør, at Tudvad i sin roste bog "Kierkegaards København" lader hovedpersonen aflægge et besøg i Rosenborg Have for at købe Brøndanstaltens vand (153-4). Tudvad nævner, at Kierkegaard i 1845 HISTORIE konsulterer Bang ang. et ildebefindende. Mod det kunne Bang (men vi ved ikke, om han gjorde det) reagere i overensstemmelse med sin beskrivelse p. 35-6: "Er Hovedet eller een eller anden enkelt hørende Deel angrebet, behandles Sygdommen efter disse: de nervøse Hovedpiner, Svimler, Neuralgier med Jernvandene, (ofte har jeg seet Nytte af Eger-Franzensbad)..." (Bang 35-6). Om et andet bøhmisk vand hedder det sammesteds: "Karlsbader-Vandet og det noget lignende Vichy kan næsten ubetinget anbefales, som lindrende, helbredende, forebyggende i Gigt og Steensot, hvor de end localisere sig (smst. 30-1)." Af Giersing fremgår, med hvilken omhu man tilbereder vandene i Rosenborganstalten: "de... blive hver Morgen tillavede kort før Drikningen begynder, saasnart denne er ophørt, blive alle Beholderne tømte... Til de varme Mineralvande, som Carlsbadervandet, haves... en Opløsning, som ved Fortynding med et bestemt Maa1 kogende destilleret Vand, giver et Mineralvand, nøiagtigt saa varmt, som det naturlige..." (fulgt af mange tekniske detaljer), se Giersing 252-3; "det er bedst at drikke Vandene ved Anstalten selv,... men kan dette 6 Dansk-Tjekkisk DIALOG Oktober 2006

HISTORIE ikke skee, maa de varme Vande ophedes til den rigtige Grad efter de Regler, som trykte medfølge, naar man kiøber dem..." (Bang 48). Blandt aktionærerne i Rosenborg Brøndkuranstalt finder vi også etatsråderne Withusen og Thiele, førnævnte læge for sidstnævnte - gigtpatient. J. M. Thiele (1795-1874) havde fået sin gigt ved håndtering af kobberstik. De 79.000 værdifulde kobberstik, som kunsthistorikeren C. F. L. F. von Rumohr (1785-1843) på kronprinsens foranledning havde bragt frem i lyset (cf. Dansk-Tjekkisk Dialog januar 2006), præsenterede for en stor dels vedkommende det problem, at de var "opklinede, Ryg mod Ryg, med Liim eller med Klister"; de kostbare blade "kunde ikke udskiæres uden at offre Blade paa Bagsiden"(Thiele II 28). Takket være Thieles lyst til at eksperimentere fandt det også internationalt set hidtil uløste problem sin løsning ved et held i uheld. Thieles ridehest var så venlig at distrahere sin herre længe nok fra nogle kobberstikprøver, han havde lagt i blød, til at få påvist, at kobberstikkene nedsænket i vand af en bestemt varmegrad lod sig "afløse" og efter en tur gennem trækpapir, svamp og en presse med tørrepapir var som nye. Rumohr kom til København fra Lübeck få dage senere; efter at have overværet processen kunne han lykønske Thiele med "opfindelsen". Rumohr forkyndte Thieles ros samme aften ved hoffet, "og et Par Dage efter havde jeg i mit Værksted Prinds Christian og hans Gemalinde, ledsagede af v. Rumohr, - de skulle se mig afløse!" (Smst. 30-4). "Dagligt, næsten fra Morgen til Aften, stod jeg nu som en Vadskerkone ved den varme Ballie, og det ene Hundrede af Blade efter det andet passerede igjennem min Tørre-Anstalt og min Pressemaskine" (Smst. 34) - det måtte give gigt. Vi er i 1847, kuren foregår i Karlovy Vary og Teplice, med sig har Thiele sin gode ven, godsejer H. Gamst (?-?), som gik villigt ind på at deltage i Kuren, "da Doctoren erklærede at det ialfald ikke kunde skade ham at deeltage i Badelivets Besværlighed.., - han tog endog sin broderlige Deel i dets Keedsommeligheder. Fra Kl. 5 om Morgenen indtil Kl. 9 tømte vi det ene Glas efter det andet, medens vi spadserede paa Promenaden og hjerteligt længtes efter Frokosten. Gamsts jævne og godmodige Væsen førte os snart ud i adskillige Bekendtskaber med andre Badegæster, og når vi havde hilset paa dem, og til Afvexling diverteret os med de mange Sager, som var udstillede i Vinduerne, saa kom da ogsaa i Reglen det lykkelige Moment, da vi turde hvile ud i et Kaffehuus og fortære de velsmagende Hörner und Stänge. Men saa var vi derefter trætte og søvnige - og sovenei! det var strængt forbudt. Vi tilbragte da Formiddagen med at holde Vagt over hinanden, at Ingen faldt om i sin Sopha. Af Landsmænd traf vi i Carlsbad kun General Ewald (C.v. 1789-1866, General Adjudant hos kronprins Christian Frederik) - ja! Gamst opdagede en dansk Paraplymager ved Navn Neydharts(?), som havde en lille Fiælebod paa Promenaden, - en simpel men meget vakker Mand, som - hvis jeg ikke feiler senere beæredes med Dannebrogsordenens Sølvkors, da han som bosiddende i Carlsbad havde giort sig bemærket med sin Beredvillighed til at komme Landsmænd til Hiælp i hans Udlændighed. Med Gamst og Ewald stod jeg i et mangeaarigt Bekendtskab fra Familielivet i Kiøbenhavn, og til geensidig Opmuntring foretoge vi jævnligt om Eftermiddagen Kiøretoure, navnlig til den nærliggende Fæstning, Ellbogen (=Loket), som var mig et af de kiæreste Udflugtssteder. Kort Tid efter, at jeg havde begyndt Kuren, blev jeg sygere og befandt mig meget ilde, men Badelægen trøstede mig med, at dette var et godt Tegn, som viste, at Vandet virkede... Og, i Sandhed! da jeg derefter havde brugt Blodkopper, overkom der mig i de følgende Dage et saa mærkeligt Velbefindende, at jeg endnu mindes dem som et liv, levet i en høiere Tilværelse... opmuntrende Badegæst fra Hjemmet... Skuespilleren P. Nielsen (1795-1860)... Vore Promenader i Omegnen bleve som oftest Deklamationer... (I Byen) "kaffebord, hvor vi giorde vor Tilværelse giældende lige overfor det stærkt grasserende Aristokrati... General Ewald levede stille og afsides i en anden Bykant; i vor Kreds passede han ikke... I Teplice... hotel Neubad... fiorten Dage brugte jeg dagligt Badet, sov, efter Ordre, en Times Tid efter hvert Bad og tilbragte de lange, ledige Timer i Slotshaven med at fodre Fiskene i Haven, høre Militærmusik og at vandre ud til en nærliggende Ruin, Doubravská Hora i romantiske Drømmerier... (Gamst er sendt til Berlin Dansk-Tjekkisk DIALOG Oktober 20067

for at ledsage Thieles kone og datter den sidste del af deres rejse til Teplice)... Pludselig hørte jeg stemmer og Lyden af Trin op ad Trappen... Der havde jeg dem... Nu var jeg fuldkommen rask. Badene havde virket fortræffeligt og nu skulde Efterkuren begynde, naar først jeg havde gjort dem bekiendt med min gamle Ruin og med den deilige Slotshave. Vor Reise førte os først til Prag..." (Thiele NKS 4847, se litt. under utrykte kilder; beretningen er upagineret, uddraget er fra 1847). Den tidligere omtalte gamle revolutionære P. A. Heiberg (1758-1841) var i 1799 blevet dømt til landsforvisning og tilbragte resten af sit liv i Revolutionens hovedstad Paris. Hans søn Johan Ludvig (1791-1860) var blevet hos moderen i Danmark under opvæksten og sluttede sig senere (1819-22) til faderen i Frankrig for at studere naturvidenskab - og gå i teatret. Han kom ironisk nok til på sin vis at efterleve et af faderens samtids stadig citerede råd til danskerne "Min Søn, om Du vil i Verden frem, saa buk". Johan Ludvig blev med tiden direktør for Det Kongelige Teater, skuespilforfatter med det stadig opførte "Elverhøj" som det kendteste, skrevet til et bryllup i kongehuset i 1828, også hans "Aprilsnarrene" og "Nei" kan stadig findes på plakaten. Johan Ludvig Heiberg blev i 1831 gift med teatrets kvindelige førstekraft, den som romantisk skuespillerinde berømte Johanne Luise Heiberg (1812-90). Hun har, må det siges, knubbede ord at fremføre om sin konge, Christian VIII, og accepterer særdeles modstræbende at optræde for den danske og svenske kongefamilie ved en særforestilling af den danske konges yndlingsstykke "Nei" på Frederiksborg slot (Chr.VIII var for syg til at tage til teatret i København) - men som hun slutter beretningen: "Faa dage efter sendte Christian den Ottende mig et guldarmbaand med blaa emalje og diamanter. Naar enden er god, er alting godt" (Wamberg II 144-50). Dette var i juli 1846, måneden før, 21. 6., havde det danske kongepar som beskrevet været på besøg på Klampenborg Vandkur-, Brønd- og Badeanstalt - beretningen derom i Badetidende slutter med bemærkningen: "Uagtet den i Søndags stedfundne Tycho Brahes Fest havde kaldet mange Tusinde Mennesker fra Kjøbenhavn og Omegnen over til Hveen, var Anstalten den Aften besøgt af over 2000 Mennesker" (Hjaltelin 31). Parret Heiberg var æresgæster ved Tycho Brahes festen, og hendes beretning om dagens begivenheder skal afslutte vores artikel. Forinden vil vi, i strid med kronologien,følge hende på kur i Marienbad i 1854: "Ankommet temmelig angreben paa sjæl og legeme til det dejlige Marienbad i Bøhmen vandrede jeg næste morgen i den lette, forfriskende luft ad de skjønne stier og ind i de smaa granplantager, som jeg søgte for i ensomhed og ro at lade mine tanker dvæle, hvor de helst ville. Jeg foretrak langt disse ensomme veje for at gaa frem og tilbage ad den promenade, som hele sværmen uophørligt benytter, uagtet man skulle synes, at enhver hurtigt maatte blive overmættet af ideligt at støde paa de samme fysiognomier. Fjorten dage var ikke gaaet, førend der foregik en hel forvandling med mig. Bleg og farveløs kom jeg til Marienbad, nu viste blodet sig atter i mine kinder, og hvad jeg i meget lang tid ikke havde følt, nemlig sult, indfandt sig atter og laerte mig, at det at være sulten og da at modtage føden kan være en virkelig nydelse. Oplivet af at kræfterne vendte tilbage og med dem modet og et lysere syn paa livet, saa at alle de smaa sorger stod for mig som foragtede gnomer, og de goder, jeg var i besiddelse af, som lysende engle, var jeg som forvandlet. Under hele mit ophold i Marienbad var jeg glad og fuld af haab til fremtiden" (Wamberg III 176-7)... "Mit ophold i Marienbad, det styrkende jernvand, de dejlige bade, især dem man kalder Marienbade, hvor man synes at bade sig i mousserende champagne, havde udøvet en højst velgørende virkning paa mig. Baade legemligt og sjæleligt var jeg blevet en anden, havde drukket mod, livslyst og kræfter ind dag for dag..." (Smst. 180). Vi går tilbage til 1846, til. årets længste dag, 21. 6., der var udset til dagen, hvorpå man ville markere 300 året for Tycho Brahes fødsel (1546-1601). Impulsen til fejringen var givet ved en artikel af J. L. Heiberg i hans tidsskrift Urania - og det blev nu bestemt, at alle dampskibene på den dag skulle gøre en tur til Hveen, og medtage så mange, de kunne rumme. Ægteparret Heiberg blev som Det Skandinaviske Selskabs æresgæster indbudt til at deltage i fejringen. Selskabet havde lejet et af skibene. Afsejlingen fra København skete ved HISTORIE tonerne til "Der er et yndigt land", og da man var kommet lidt ud i sundet, uddeltes kokarder med flagrende bånd i de tre riger Danmark, Norge og Sveriges farver... Ved ankomsten til Hveen ordnede toget sig, for to og to at begive sig op til Tychos ruiner... på siderne gik flere med marchalstave, fra hvis spids de skandinaviske farver vajede (frokost medbragte madkurve incl. tjener - champagne - skandinaviske talere). Da man havde spist og drukket, råbt hurra og sunget, spredtes man over hele øen for ret at tage den i øjesyn... henrivende solnedgang "solen var alt under horisonten, og vi maatte tænke paa at naa til strandbredden hvor dampskibene ventede for atter at føre os over til Sjælland... Fem eller seks dampskibe, overfyldte med passagerer, styrede nu atter under musik tilbage... stjernerne glimrende og pragtfulde... Hvor levende kunne jeg paa hin aften tænke mig, Tycho Brahe staa paa en af sine mange altaner paa sit vidunderlige slot, seende i natten op mod hine kloder, hvis veje han kendte, staa der ventende paa de stjerner, hvis ankomst op fra horisonten han paa sekundet vidste... Hvor mange refleksioner, hvor mange følelser, hvor mange af aandens lynglimt gaar ikke igennem en saaden menneskesjæl i saadanne nætter, hvor underligt smaat bliver dog alt det daglige slid overfor en saa ophøjet gerning!" (Wamberg 150-162 i udtog). Dette skete i Skandinavismens storhedstid i 19. århundredes midte. 150 år senere, i begyndelsen af det nye millennium, fremkom den danske arkæolog Jens Vellev (1945-) med en ambitiøs plan: genskabe Tycho Brahes observatorier Uraniborg og Stjerneborg på den siden 1658 nu svenske ø. Der var opnået støtte fra danske fonde på et beløb af 80 millioner (sv.) kroner til at realisere planen, men de svenske myndigheder nægtede at give deres accept. Observatorierne var tænkt at skulle stå færdige til det nordiske kulturår 2006, nu må vi nøjes med en særudstilling i det danske renæssanceår, nemlig "Tycho Brahes verden - Danmark i Europa 1550-1600", særudstilling på Nationalmuseet fra 16. 9. 2006 til 9. 4. 2007, hvortil naturligt nok også tjekkiske samlinger bidrager, cf. http:// www.svenskhistoria.se/arkiv/424.html samt http://www.natmus.dk/ sw26305.asp. 8 Dansk-Tjekkisk DIALOG Oktober 2006

HISTORIE Utrykte kilder Det Kongelige Bibliotek: NKS 2654 4 o F. Brun, Dagbog fra den første Rejse til Italien gennem Schweitz 1795-96. 1. Kiel-Weimar- Carlsbad..., 1795, 1. Maj - 2. Nov., 194 pp. NKS 4847 4 o J. M. Thiele, Mit Livs Aarbog 1795-1872, upagineret. Trykte kilder og sekundærlitteratur -Bang, O. L.: Om Brugen af de ved Rosenborg Sundhedsbrønde tilberedte Mineralvande: To Breve til Dr. N. O., Kiöbenhavn 1844, 53 pp. -Biedermann, F. v.: Goethes Gespräche; 1. Band 1749-1805, Zürich & Stuttgart 1965, 1027 pp. -Bobé 1910 = L. B.: Frederikke Brun født Münter og hendes Kreds hjemme og ude, København 1910, 11, XXVIII, 359 pp. -Bobé 1917 = L.B.: Ungdoms=Erindringer (Wahrheit aus Morgenträumen) af Friederike Brun, født Münter, udg. af L. B., København 1917, XIII, 179 pp. -Bobé 1943 = L. B.: Johannes Ewald, Biografiske Studier, København 1943, 144 pp. -Bramsen, B.: København før og nu - og aldrig, bind 5, Kgs.Nytorv, Rosenborg og Nyboder, København 1988, 536 pp. -Bugge, P.: Czech Nation-Building, National Self-Perception and Politics 1780-1914, University of Aarhus 1994, 111, 346 pp. -Cernusák, G., B. Stedron & Z. Novácek: Ceskoslovenský Hudební Slovník I-II, Praha 1963-5, 853 & 1080 pp. -Dansk-Tjekkisk Dialogs historiske artikler 2001-6: www.jakulff.com under hist. art. -www.dengulecottage.dk -Feldbaek 1991 = O. F.: Dansk Identitetshistorie 1 (1536-1789) & 2 (1789-1848), København 1991, 424 & 468 pp. -Feldbaek 1992 = O. F.: Borgerskabets danskhed 1720-1800, pp. 67-108 in Lundgreen-Nielsen -Feldbaek 2004 = O. F.: Gyldendals bog om Danmarks historie, København 2004, 321 pp. -Fogtdals Illustreret Tidende - Guldalderen, Oktober 2004, pp. 8-9 Kongens Have samt Februar 2006, pp. 28-9 Klampenborg har leveret illustrationsmateriale -Giersing, O. M.: De fire bøhmiske Bade Marienbad, Carlsbad, Eger-Franzensbad og Teplitz i lægevidenskabelig Henseende samt nogle Ord om de kunstige Mineralvande og deres Tilberedning i Rosenborg-Brøndanstalt, Kjøbenhavn 1851, 263 pp. -Gotfredsen, L.: Klampenborg Vandkur-, Brønd- og Badeanstalt, Særtryk af Meddelelser for Gjentofte Kommune 1945, 33 pp. -Henningsen, P. & M. Petersen: Heiberg og ytringsfriheden, Weekendavisen 24. 3. 2006, 2. sektion Bøger, p. 10 - kan ses på www.infomedia.dk -Hjaltelin, J.: Klampenborgs Bade-Tidende, Nr. 1-50, Kjöbenhavn 1846, 200 pp. -http://www.infomedia.dk -Interessenterne i Rosenborg Bröndanstalt, d. 29de Februar 1844, Kjöbenhavn 1844, 8 pp. -Kieler Blätter herausgegeben von einer Gesellschaft Kieler Professoren, Dritter Band, Kiel 1816, IV, 518 pp. -Klitgaard Povlsen, K.: Friederike Bruns saloner 1790-1835, pp. 189-208 in Scott Sørensen -Klitgaard Povlsen, K.: Naturmani: Friederike Bruns og K. V. von Bonstettens rejsebreve, pp. 425-442 in Scott Sørensen -Love for Rosenborg Bröndanstalt vedtagne i Generalforsamlingen den 5te April 1854, Kjöbenhavn 1854, 4 pp. -Lundgreen-Nielsen, F.: På sporet af dansk identitet, København 1992, 310 pp. -Madsen, O.: Kong Christian VIIIs Breve 1813-1848, Augustenborgerne Louise Augusta og Caroline Amalie, 1. Bind, København 2005, 438 pp. -Michelsen, K.: Ytringsfrihedens forkæmper, Weekendavisen 17. 3. 2006, 2. sektion Bøger, p. 12 - kan ses på www.infomedia.dk -Michelsen, K.: P. A. Heiberg, Weekendavisen 31. 3. 2006, 2. sektion Bøger, p. 10 - som ovenfor -http://www.natmus.dk/sw 26305.asp ang. Tycho Brahes verden - Danmark i Europa 1550-1600, særudstilling 16. 9. 2006-9. 4. 2007. -Niebuhr, B. G.: Carsten Niebuhr's Leben, pp. 1-86 in Kieler Blätter III, se derunder -Olden-Jørgensen, S.: Christian Vs og Frederik IVs politiske testamenter, pp. 313-48 in Historisk Tidsskrift 1996, 1 VIII, 472 pp. -Scott Sørensen, A. (red.): Nordisk Salonkultur. Et studie i nordiske skønånder og salonmiljøer 1780-1850. Odense 1998, 493 pp. -Sjöqvist, V.: Kong Christian VIIIs Dagbøger og Optegnelser II, 1 1815-21, Kbhvn 1973, VIII, 533 pp, II, 2 1821-22, Kbhvn 1976, VII 673, III 1823-39, Kbhvn 1983, VIII 219 -http://www.svenskhistoria.se/arkiv/424.html om Jens Vellev, Brahe etc. -Thiele, J. M.: Af mit Livs Aarbøger, Bind I, 1795-1825 II 1826-1874, København 1917, 258 & 232 pp. Denne trykte udgave af Thieles erindringer omfatter ikke beretningen fra Karlovy Vary og Teplice -Tudvad, P.: Kierkegaards København, København 2004, 514 pp. -Wamberg, N. B. (ed.): Johanne Luise Heiberg, Et liv genoplevet i erindringen, 5. rev. udg. ved N. B. W., Bind II & III, København 1974, 256 & 266 pp. Dansk-Tjekkisk DIALOG Oktober 20069