Redskaber til dig, der skal forhandle lokalt Vejledning til regneark 1
Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad kan regnearkene bruges til?... 3 Vælg det regneark, som er relevant for dig... 3 Opdatering af regneark... 4 Overblik over personaleomsætningens bidrag til det økonomiske råderum... 5 Føre regnskab over til- og fratrådte sådan gør du:... 6 Gennemsnitsberegningen sådan gør du... 10 Hvad koster forbedringerne beregn værdien af dine krav... 13 Værdien af kronetillæg sådan gør du... 13 Værdien af trinforbedringer sådan gør du... 15 Det samlede resultat... 18 Overblik over medarbejdere... 19 Vigtig baggrundsviden I: Statistikaftalerne... 21 Vigtig baggrundsviden II:... 22 Hvilke midler har været afsat gennem tiden?... 22 Problemstillinger, der er knyttet til opgørelsen af lokale løndele i KRL s statistikker... 23 2
Indledning Ved overenskomstforhandlingerne i 2011, 2013 og 2015 blev der ikke afsat midler til lokal løndannelse ved det centrale bord. Det medfører et større fokus på de midler, som allerede er derude. For at få størst mulig del i de eksisterende midler har Dansk Sygeplejeråd udviklet regneark, som giver dig mulighed for at stå stærkere, når du skal forhandle lokalt. Regnearkene er udarbejdet på baggrund af henvendelser og kommentarer fra jer, der deltager i de lokale forhandlinger, og de er tænkt som et aktivt redskab for jer i de kommende forhandlingssituationer. På de følgende sider er der en vejledning til, hvordan du kan bruge regnearkene. Du kan bruge indholdsfortegnelsen til hurtigt at finde hen til de dele af vejledningen, som du har brug for. Det vil være en fordel, hvis du har det relevante regneark åbent, mens du læser vejledningen. Afsnittene med blå overskrift indeholder vejledninger til de regneark, som har blå faner. Afsnittene med røde overskrifter, indeholder vejledninger til regnearkene med røde faner. Afsnittet med grøn overskrift indeholder en vejledning til regnearket med grøn fane. Til sidst i vejledningen er der en kort beskrivelse af dels statistikaftalerne på det regionale og kommunale område, dels en kort gennemgang af hvilke midler, der er blevet afsat gennem tiderne. Begge afsnit indeholder pointer, som er vigtige at have styr på, inden den lokale forhandling går i gang. Hvad kan regnearkene bruges til? Regnearkene er en hjælp til dig, som forhandler lokalt. Regnearkene kan tre ting: 1) Arkene kan give dig et overblik over eventuelle frigjorte midler fra personaleomsætningen. På den måde kan du få indblik i, hvor mange midler, der er til rådighed lokalt. 2) Arkene kan udregne, hvad de forbedringer, du ønsker at aftale, koster. Du kan således både udregne, hvordan du kan fordele eventuelle midler, og beregne hvad værdien af konkrete resultater af forhandlingerne er. 3) Arkene giver dig mulighed for at have et samlet overblik over lønvilkår for alle de medarbejdere, du skal forhandle for. Vælg det regneark, som er relevant for dig Der er udarbejdet regneark for hver af de følgende grupper: Sygeplejersker i Danske Regioner (Regioner basis) Ledende sygeplejersker i Danske Regioner (Regioner leder) Syge- og sundhedsplejersker i kommunerne (Kommuner basis) Ledende syge- og sundhedsplejersker i kommunerne (Kommuner leder) 3
Hvert regneark indeholder 6 faner: De to blå faner (Fra- og tiltrådte samt Gennemsnitsberegning) kan anvendes til at få et overblik over personaleomsætningens bidrag til det økonomiske råderum. De røde faner (kronetillæg, trinforbedringer og _Samler) er udarbejdet som en hjælp til at beregne udgifterne/værdien af de forbedringer, der er aftalt eller ønskes aftalt. I den grønne fane (Medarbejderoverblik) kan du notere alle oplysninger vedr. løn og tillæg for de medarbejdere, du skal forhandle for. Ud over netto- og bruttoløn kan du også aflæse, hvad lokallønsandelen er for hver enkelt medarbejder. Opdatering af regneark Du skal være opmærksom på, at alle beregninger foretages i 1.4.2016-niveau. Når der udmøntes generelle lønstigninger som følge af overenskomstaftalte reguleringer, skal baggrundsarket i dine regneark udskiftes. Hvis du vil sikre dig, at du får besked, når baggrundsarket skal udskiftes, så send en mail til lokalloen@dsr.dk med dit navn og din e-mailadresse. Så kontakter vi dig og hjælper med opdateringen af dine regneark, når der udmøntes generelle lønstigninger. 4
Overblik over personaleomsætningens bidrag til det økonomiske råderum Det økonomiske råderum er et udtryk for de muligheder, der er i den enkelte kommune eller på institutionen for at anvende midler til lokal løndannelse. Det væsentligste bidrag til det økonomiske råderum stammer fra de lønmidler, som frigives i forbindelse med personaleomsætningen, fordi forskellen i lønudgiften til fratrådte og tiltrådte medarbejdere påvirker det økonomiske råderum. Udgangspunktet er altså, at det er hele lønforskellen, som frigives, og ikke kun de lokale tillæg, der ikke længere udbetales. Tilbageløbsmidler er de midler, som kommer i spil igen, enten på grund af personaleomsætningen, opsagte lønaftaler eller andet. I diskussionen om definitionen af tilbageløbsmidler kan du nogle gange støde på argumentet om, at det kun er de frigjorte lokale tillæg, der er i spil, fordi de centrale tillæg med tiden - vil blive brugt på centrale tillæg igen. Logikken bag argumentet er, at hvis en erfaren medarbejder, som fratræder, fik et erfaringstillæg, så vil den nyansatte - på sigt også skulle have et erfaringstillæg. Det er rigtigt, men til den tid vil personaleomsætningen have tilført nye midler i det økonomiske råderum, som kan finansiere de kommende tillæg, så de midler der er frigivet, kan anvendes nu. Da sygeplejerskerne gik over på Ny Løn i 1998 blev det anført, at der løbende ville komme flere midler i omløb i takt med, at medarbejdere med en stor andel af centralt aftalte løndele fratrådte. Der er stadig sygeplejersker, som har centralt aftalte tillæg eller personlige tillæg fra før overgangen til Ny Løn i 1998, og de frigives naturligvis også ved fratrædelse. Regnearkene Fra- og tiltrådte og Gennemsnitsberegning kan være en hjælp til at skabe overblik over personaleomsætningens indflydelse på det økonomiske råderum. 2 metoder: Føre regnskab eller gennemsnitsberegningen For at få et billede af effekterne af personaleomsætningen kan du enten føre regnskab over personaleomsætningen eller benytte en gennemsnitsberegning. Der er fordele og ulemper ved begge metoder. Det er tidskrævende at registrere lønnen for alle til- og fratrådte medarbejdere. Til gengæld er din forberedelse deltaljeret, og du kan argumentere ud fra et kendskab til de enkeltes lønsammensætning mv. Gennemsnitsberegningen giver et overordnet billede af de frigivne midler ud fra gennemsnitslønninger. Den kan give dig et billede af, om der er noget at komme efter, men du mangler argumenterne fra en deltaljeret gennemgang. 5
Føre regnskab over til- og fratrådte sådan gør du: Hvis du vælger at registrere lønningerne til de kollegaer, som er fratrådt eller tiltrådt siden den seneste forhandling, kan du benytte fanen Fra- og tiltrådte. Du begynder med at finde det regneark, som passer til den gruppe, du skal forhandle for (Regioner basis, Kommuner basis, Regioner leder eller Kommuner leder) Når du går ind i regnearket, er det en fordel at begynde med at gemme det på din computer under et navn, som giver menig for dig. Det kan være arbejdsstedet og dato for den forhandling, du skal forberede, fx København 1.1.16. Begynd med at gå ind i fanen _Samler. Når du angiver arbejdssted og dato i feltet, vil oplysningerne automatisk blive opdateret i de øvrige faner. Se Figur 1. Figur 1: Fanen "Samler" Gå over i fanen Fra-og tiltrådte og begynd udfyldningen. Figur 2 viser det ark, du skal bruge, hvis du forhandler for syge- og sundhedsplejersker i kommunerne, og 6
Figur 3 viser det ark, du skal bruge, hvis du forhandler for sygeplejersker i regionerne. Der findes tilsvarende ark til forhandlinger for ledere. Figur 2: Fra- og tiltrådte i kommuner Figur 3: Fra- og tiltrådte i regioner I feltet område skal du udpege det område, som arbejdsstedet ligger i. 7
De hvide kolonner skal udfyldes af dig de farvede kolonner udfyldes automatisk. I den første kolonne kan du skrive navnet på den kollega, du vil registrere 1. Det aftalte ugentlige timetal skal udfyldes, før der kommer data i de øvrige kolonner. Vælg det løntrin, som den fratrådte blev aflønnet efter. Det vil sige det højeste løntrin, inkl. lokalt og centralt aftalte trinforbedringer. Det er lønnen i det relevante område, som kommer frem. De centralt og lokalt aftalte kronetillæg oplyses i årligt grundbeløb. På det kommunale område er der ved OK11 aftalt et fritvalgstillæg på 0,34 % af den pensionsgivende løn (ekskl. særydelser). Den enkelte syge- eller sundhedsplejerske kan vælge mellem et kronetillæg eller en forhøjelse af pensionssatsen. Kronetillægget har samme værdi som pensionsforhøjelsen, fordi der blandt andet ikke beregnes særlig feriegodtgørelse og pension af tillægget. Nettolønnen vil blive påvirket af, om fritvalgstillægget ydes som et kronetillæg, eller om det ydes som en pensionsforhøjelse, men det vil bruttolønnen ikke. På det kommunale område er der i 2013 indført en ny A-skala for personer med overbygningsuddannelser på kandidatniveau. På det regionale område er der ligeledes pr. 1. april 2016 aftalt en A-skala for kandidater. Akademisk uddannede sygeplejersker kan indplaceres i trinforløbet A4, A5, A6 og A8, svarende til lønforløbet for øvrige akademikere i kommunerne/regionerne. Du kan vælge trin A-4, A5, A6 og A8 nederst i trin-rullemenuerne. Indtastningen foretages for alle fra-og tiltrådte. Og forskellen i lønudgiften til fra- og tiltrådte vil fremgå af boksen med rød tekst til højre. Se Figur 4. Figur 4: Forskel i alt NB: Når du udfylder regnearkene skal du være opmærksom på følgende: 1 Registrering af ikke-medlemmer sker på baggrund af Persondatalovens 6, stk. 1. nr. 7, idet DSR har en berettiget interesse jf. overenskomsten i denne registrering, der overstiger hensynet til den registrerede. 8
Den særlige feriegodtgørelse (SFG) er sat til 1,95% for alle i regionerne, selvom sygeplejersker med indtil 10 års erfaring har en særlig feriegodtgørelse på 2,85 %. I KL er den særlige feriegodtgørelse på 2,3%, dog 1,95% for akademisk uddannede sygeplejersker. Regnearket tager ikke højde for pensionsforhøjelsen i forbindelse med en evt. plustidsaftale på det regionale område. 9
Gennemsnitsberegningen sådan gør du For at kunne foretage beregningen, skal du have oplysninger om: antal og gennemsnitslønninger for alle ansatte excl. ekstraordinært ansatte 2 antal og gennemsnitslønninger for ansatte begge år i samme stilling lønudviklingen for ansatte begge år i samme stilling De oplysninger, du skal bruge for at foretage beregningen, er standardoplysninger i KRL 3. Ifølge Aftale om statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger mellem Sundhedskartellet og Danske Regioner (RLTN) skal arbejdsgiverne udlevere oplysningerne for begge afgrænsninger. Ved OK11 blev der aftalt en række ændringer af Aftalen om statistikgrundlag for de lokale forhandlinger mellem Sundhedskartellet og KL. Ændringerne medfører blandt andet, at statistikkerne skal hentes på KRL s hjemmeside: http://www.krl.dk/statistik/kommuneloenstat/. Statistikkerne ikke længere udleveres af arbejdsgiver, med mindre repræsentanten for organisationen ikke har mulighed for at printe statistikken. Benyt kvikguiden til udarbejdelse af den obligatoriske statistik. Afgrænsningen ansatte begge år i samme stilling er ikke længere en del af den obligatoriske statistik, men kan hentes under andre statistikker (jf. Figur 5). Figur 5: KL-statistikken på KRL s hjemmeside Gennemsnitsberegningen bygger på gennemsnitlige lønstatistiske oplysninger, fx de oplysninger, du får udleveret fra arbejdsgiverne eller selv henter på KRL s hjemmeside. Systematikken er, at det antal ansatte, som var i statistikken året før, men ikke indgår i ansatte begge år i samme stilling, er fratrådt i perioden. Tilsvarende vil ansatte, som kun kan 2 Ansatte i jobtræning m.v. er udeladt af statistikken 3 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) leverer også statistikkerne til de centrale forhandlinger. 10
findes i statistikken for indeværende år, være tiltrådt ellers var de jo også med i statistikken for ansatte i begge år. Figur 6: Populationer Ansatte i samme stilling begge år Fratrådte Tiltrådte Antallet af tiltrådte og gennemsnitslønnen for de to grupper bliver beregnet ud fra samme tilgang. Du skal bruge fanen gennemsnitsberegning. Se Figur 7 på næste side. Til gennemsnitsberegneren skal du bruge: For alle ansatte excl. ekstraordinært ansatte: A) Antal ansatte i den valgte måned i udgangsåret (fuldtidsstillinger 4 ) B) Antal ansatte i den samme måned i indeværende år (fuldtidsstillinger) C) Gennemsnitslønnen for de ansatte i udgangsåret (bruttolønnen) D) Gennemsnitslønnen for de ansatte i indeværende år (bruttolønnen) For ansatte begge år i samme stilling: E) Antal ansatte i den valgte måned i udgangsåret (fuldtidsstillinger) F) Antal ansatte i den samme måned i indeværende år (fuldtidstillinger) G) Gennemsnitslønnen for de ansatte i udgangsåret (bruttolønnen) H) Gennemsnitslønnen for de ansatte i indeværende år (bruttolønnen) Q) Lønstigningen for dem, der har været ansat begge år i samme stilling. Alle løntal er månedslønninger. For at komme frem til den samlede effekt ganges der med 6. Det svarer til, at alle fra- og tiltrædelser finder sted midt på året. En af forudsætningerne ved metoden er, at fra- og tiltrædelser er fordelt jævnt hen over året. Hvis alle fratrædelser er sket i begyndelsen af året, og tiltrædelsen har fundet sted i slutningen af året, vil effekten på budgettet i dette budgetår være større end metoden viser og vice versa. I det længere perspektiv er der tale om en varig besparelse/merudgift. 4 Tallene i KRL-statistikkerne er allerede omregnet til fuldtidsstillinger 11
Du skal være opmærksom på, om du benytter data fra en måned, hvor lønningerne eller antallet af ansatte er påvirket af særlige faktorer. Der er tale om en teoretisk beregning, hvor effekten af fratrædelserne i virkeligheden har påvirket budgettet allerede i det første år for målingen, mens tiltrædelserne først er sket i det andet år, men beregningen giver stadig et billede af, om personaleomsætningen har bidraget til det økonomiske råderum. Indsæt talværdierne i regnearket ud for bogstavet. Værdien i det gule felt er den budgetmæssige virkning af personaleomsætningen. Figur 7: Gennemsnitsberegningen 12
Hvad koster forbedringerne beregn værdien af dine krav I din forberedelse af og opfølgning på forhandlingerne, kan det være hensigtsmæssigt at beregne værdien af kravene/resultaterne. Du kan bruge fanen kronetillæg eller fanen Trinforbedringer, afhængig af hvad du ønsker at beregne. Værdien af kronetillæg sådan gør du Du finder regnearket til udregning af værdien af kronetillæg som 3. fane. Se Figur 8 nedenfor. Figur 8: Kronetillæg 13
I første kolonne skal du angive antal fuldtidsstillinger (evt. med decimaler), der er berørt af forbedringen. Kolonnen skal være udfyldt, før der kommer data i de øvrige kolonner. Hvis du har flere deltidsansættelser, kan du lægge dem sammen og dividere med 37. Eksempel: (30+32+34)/37=99/37=2,68. De tre personers ansættelsesbrøker svarer til 2,68 fuldtidsstillinger. Det er op til dig, om du vil udfylde kolonnen med begrundelse for tillægget, men det er altid en fordel at vide præcis, hvorfor et tillæg blev givet. Overblikket over sammenhængen mellem begrundelser og tillægsstørrelser kan være en fordel ved forberedelsen til din næste forhandling. Tillæggene skrives i årligt grundbeløb. I de kommunale regneark, er det antaget, at fritvalgstillægget er valgt som et kronetillæg. Derfor er pensionen fortsat 13,60 % for basis og 16,40 % for akademisk uddannede sygeplejesker. Hvorvidt fritvalgstillægget er valgt som kronetillæg eller pensionsforhøjelse ændrer dog ikke på den samlede værdi af det givne tillæg. I de kommunale regne ark skal der vælges den korrekte sats særlige feriegodtgørelse. For basis sygeplejesker udgør satsen 2,3 % og for akademiske uddannede sygeplejesker 1,95 %. 14
Værdien af trinforbedringer sådan gør du Du finder regnearket til udregning af trinforbedringer som 4. fane. Se Figur 9 nedenfor. Figur 9: Trinforbedringer Regioner basis 15
Figur 10: Trinforbedringer kommuner basis I første kolonne skal du angive antal fuldtidsstillinger, evt. med decimaler, der er berørt af forbedringen. Kolonnen skal være udfyldt, for at der kommer data i de øvrige kolonner. Hvis du har flere deltidsansættelser, kan du lægge dem sammen og dividere med 37. Eksempel: (30+32+34)/37=99/37=2,68. De tre personers ansættelse svarer til 2,68 fuldtidsstillinger. Nu skal du angive hvilket trin, der rykkes fra, og hvilket trin, der rykkes til. Det er det samlede antal løntrin, der angives. En sygeplejerske med 15 års erfaring og 1 trin i 16
funktionsløn på et sygehus, vil stå på trin 7 (6+1) og rykke til trin 8, hvis hun får et tillæg på 1 trin oveni det nuværende. På det kommunale område er der pr. 1. april 2013 indført en A-skala, som akademisk uddannede sygeplejersker kan indplaceres på. På det regionale område er der ligeledes pr. 1. april 2016 aftalt en A-skala for kandidater. Trin A4, A5, A6 og A8 er angivet nederst i trin-rullemenuerne. I arket Trinforbedringer kan du derfor nemt få et overblik over værdien af en omklassificering fra fx trin 4 til A-skalaens trin A4. På det kommunale område: Du skal oplyse om fritvalgstillægget gives som et kronetillæg eller en pensionsforhøjelse. Udgiften påvirkes ikke af valget, men det kan være en fordel for dig at have et overblik over hvilke valg, der træffes. Hvis du ikke kender de individuelle valg, sætter du fritvalgstillægget til det, der giver mening for dig. Yderste højre kolonne indeholder den samlede værdi af forbedringerne. 17
Det samlede resultat Når du har indtastet forbedringerne, kan du i fanen Samler se den samlede værdi af resultatet af forbedrede kronetillæg og trinforhøjelser. Figur 11: Fanen Samler 18
Overblik over medarbejdere I fanen Medarbejderoverblik kan du skabe et samlet overblik over alle de medarbejdere, du skal forhandle for. Du kan bl.a. notere, hvilke centrale og lokale tillæg medarbejderen har samt evt. begrundelser. Når lønvilkårene er udfyldt, kan du bl.a. aflæse, hvor stor en andel af medarbejderens løn, der udgøres af lokal løn (dvs. medarbejderens lokallønsandel). Arket er markeret med grøn fanefarve, se Figur 12. Figur 12: Fanen Medarbejderoverblik I feltet område skal du udpege det område, som arbejdsstedet ligger i. I de første to kolonner kan du udfylde medarbejderens navn (kolonne A) samt evt. medlemsnummer af DSR (kolonne B). Når du udfylder det aftalte ugentlige timetal (kolonne C), bliver udregningerne af nettoløn, bruttoløn mv. synlige i regnearket, og beløbene vil ændre sig i takt med, du tilføjer flere lønoplysninger. I kolonne D skal du vælge det trin, som medarbejderen står på. Dvs. det aftalte trin inkl. eventuelle erfaringstrin. 19
I kolonne H skal du angive summen af centrale tillæg i årligt grundbeløb. Hvis medarbejdere har flere centrale tillæg, skal du lægge værdien af tillæggene sammen og skrive summen ind. I kolonne I om Eventuelle bemærkninger/begrundelser for centrale tillæg kan du skrive de oplysninger, som du vil huske på. Du kan fx beskrive hvert af de centrale tillæg, hvis medarbejderen får flere tillæg. Derudover kan du notere begrundelsen for tillægget, så du er opdateret til forhandlingen. I kolonne J skal du angive summen af lokale tillæg i årligt grundbeløb. Hvis medarbejdere har flere lokale tillæg, skal du lægge værdien af tillæggene sammen og skrive summen i kolonnen. I kolonne K om Eventuelle bemærkninger/begrundelser for lokale tillæg kan du notere de oplysninger, som du vil huske på. Du kan fx beskrive hvert af de lokale tillæg, hvis medarbejderen får flere tillæg. Derudover kan du notere begrundelsen for tillægget, så du er opdateret til forhandlingen. Se eksempel i Figur 13. Figur 13: Eventuelle bemærkninger til/begrundelser for tillæg Du kan notere oplysninger om de centrale eller lokale tillæg i kolonne I og kolonne K. Teksten ombrydes automatisk af Excel, så du behøver ikke selv lave linjeskift, når du skriver dine bemærkninger. Når du har udfyldt felterne, kan du aflæse medarbejderens nettoløn, bruttoløn og lokallønsandel. 20
I den sidste kolonne (kolonne Q) har du mulighed for at skrive evt. bemærkninger, som du vil huske på vedrørende den respektive medarbejder. Vigtig baggrundsviden I: Statistikaftalerne Aftale om statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger mellem Sundhedskartellet og henholdsvis Danske Regioner (RLTN) og KL præciserer, hvilke data du har krav på at få udleveret. Der er forskel på den regionale og den kommunale aftale, både i indhold og i forhold til den praktiske håndtering. På det regionale område skal arbejdsgiverne udlevere de obligatoriske statistikker, som hidtil. På det kommunale område skal statistikken hentes på KRL s hjemmeside. Det vil sige, at statistikkerne ikke længere udleveres af arbejdsgiver, med mindre repræsentanten for organisationen ikke har mulighed for at printe statistikken. http://www.krl.dk/statistik/kommuneloenstat/ Benyt kvikguiden til udarbejdelse af den obligatoriske statistik. Aftalerne og anvendelsen af statistikkerne er gennemgået i pjecen lokal løndannelse i praksis, som du kan finde på http://www.sundhedskartellet.dk/dsr/upload/7/46/659/lokal_loendannelse_2011.pdf Arbejdsgiverne har adgang til flere data end dem, aftalerne forpligter dem til at udlevere spørg eksempelvis om du kan få udleveret oplysninger om personaleomsætningen, så I kan drøfte hvilke midler, der er frigivet. Hvis arbejdsgiveren ikke vil udlevere data for personaleomsætningen, kan du forberede dig til forhandlingen ved selv at opgøre hvilke midler, personale omsætningen evt. har frigivet. Langt de fleste arbejdsgivere anvender statistikker fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL). KRL leverer også statistikker til de centrale forhandlinger. 21
Vigtig baggrundsviden II: Hvilke midler har været afsat gennem tiden? Midlerne til de lokale forhandlinger kan stamme fra flere kilder. Forlodsfinansieringen er velkendt og veldefineret, men en anden væsentlig kilde er de såkaldte afledte effekter. Når der aftales lønforbedringer ved det centrale bord, som ikke omfatter alle i den pågældende gruppe, for eksempel afkortning af forløb 5 eller lønforbedringer uden fuldt gennemslag, bliver der betalt for, at forbedringerne vil medføre et lokalt lønpres. Afledte effekter, er altså en central finansiering af et lokalt lønpres. Når Sundhedskartellet i pjecen Lokal løndannelse i praksis skriver, at ca. 10 % af lønsummen udgøres af lokalt forhandlede løndele, er der tale om de midler, der i alt har været afsat ved de centrale borde både til lokalpuljer, som det hed før Ny Løn, til forlodsfinansiering og til de afledte effekter. Der er tale om et overordnet landsgennemsnit. Der er en række statistiske problemstillinger, som gør, at man ikke entydigt kan skelne de lokale tillæg fra de centrale. Og det skal du være opmærksom på, når du ser på NIVEAUET for de lokale løndele i de statistikker, du får udleveret. Forskelle på de afsatte og de registrerede lokale tillæg kan derfor skyldes lokale forskelle i personalesammensætningen eller statistiske problemstillinger, men det giver i høj grad mening at følge UDVIKLINGEN i de lokale løndele nøje. I nedenstående tekstboks kan du læse mere om hvilke problemer, der er knyttet til opgørelse af lokale løndele i KRL s statistikker. 5 Ved overgangen til Sundhedskartellets lønmodel i 2006 blev lønforløbene afkortet for basisstillinger i både kommuner og regioner, og der blev betalt for det lokale pres, som afkortningen ville medføre de midler er stadig i omløb. Tilsvarende bliver der betalt afledte virkninger, når lederlønningerne forbedres uden fuldt gennemslag, som det var tilfældet i 2009. 22
Problemstillinger, der er knyttet til opgørelsen af lokale løndele i KRL s statistikker Det er ikke muligt for KRL at levere fuldstændige og entydige opgørelser over værdien af de lokale aftaler i deres statistikker. En række faktorer påvirker opgørelsen over hhv. finansierede midler og forbrug, herunder: De finansierede afledte effekter ved centralt aftalte forbedringer, som indgår i midlerne. Inddragelsen af lokale midler ved centralt aftalte forbedringer, hvor der modregnes i lokale tillæg (eksempelvis forhøjelsen af sluttrinnet fra 27+4.000 til trin 30 i 1999 for sygeplejersker og radiografer og en række forbedringer for lederne) Håndteringen af overgangstillæg ved overgang til den nye lønmodel (hvor det ikke er muligt at skelne mellem centrale og lokale finansieringskilder) Omlægningen af aflønningen fra tillæg til løntrinsforløb for de specialuddannede sygeplejersker. Den praktiske håndtering af lokal forhøjelse af centralt aftalte tillæg (hvorvidt hele tillægget registres som lokalt aftalt, eller om det alene er den lokale forhøjelse, som registreres som lokalt aftalt) Forbedringer af pension og arbejdstidsbestemte tillæg kan ikke opdeles i centralt og lokalt finansierede forbedringer. Lederlønsmodellen, hvor det ikke er muligt at opdele i centrale og lokale faktorer. 23