København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring - Oplæg til fællestemasdrøftelse 1
Spørgsmål til drøftelse Det indstilles, at de to udvalg drøfter de to forskellige alternativer, herunder vægtningen af det blå/grønne for Skt. Jørgens sø og Damhussøen, henholdsvis 1. Den blå grønne overfladeløsning 2. Den blå løsning Samarbejde om skybrudssikring København og Frederiksberg Kommuner har udarbejdet en fælles skybrudsplan efter skybruddet i 2011. Skybrudsplanen er konkretiseret i konkrete løsninger i to forskellige vandoplande, der går på tværs af København og Frederiksberg kommuner, henholdsvis København Vest og Frederiksberg Vest, samt Ladegårdsåen; Frederiksberg Øst og Vestebro. Der har allerede været eksempler på hvad fremtiden vil bringe. Både i Sommeren 2011 og igen i år har der været voldsomme skybrud. Det vil forvenligt i stigende grad være det samme billede i årene fremover. Hvis prognosen fra FN s klimapanel (IPCC) holder, vil skadesomkostningerne som følge af skybrud i København over de næste 100 år beløbe sig til 16. mia.kr. Før regnskyllet i sommeren 2014 beløb skaderne sig allerede til over 6. mia. kr. i hovedstadsområdet København og Frederiksberg har løsningen klar København og Frederiksberg Kommuner har arbejdet sammen om, at finde skybrudsløsninger. Løsningen betyder, at der i stedet for at sende vandet fra skybrud og hverdagsregn ned i kloakkerne, skal opbygges en helt ny alternativ infrastruktur til regvandshåndtering. Den alternative infrastruktur kombinerer skybrudsløsninger på overfladen med skybrudsledninger under jorden, der tilsammen forsinker og leder vandet bort til søer og havnen. Samtidig med, at projekterne gennemføres f.eks. over de næste godt 20 år, skal byen have et løft i form af nye blå og grønne byrum. Skybrudssikringen af København og Frederiksberg kunne godt laves som en ren rørløsning under jorden, men det ville forhøje udgiften betragteligt, og investeringen ville ikke blive en løbende gevinst for borger i københavnerne og på Frederiksberg i form af flere rekreative områder og grønne byrum. I København er der foretaget beregninger af forskellen mellem den traditionelle rørløsning og den alternative overfladeløsning. Konklusionen er, at den traditionelle er dobbelt så dyr som den alternative. Samme forhold vil gøre sig gældende Frederiksberg Kommune. Der er med andre ord flere gode grunde til at tænke i skybrudsløsninger, der spiller sammen med byudviklingen. Men det er også vigtigt at understrege, at hvis det skal give markante byrumsforbedringer, skal det prioriteres politisk fra år til år, når projekterne skal udvælges. Kommende anlægsprojekter I København er der i alt ca. 300 anlægsprojekter fordelt i hele byen. På Frederiksberg er der i alt ca. 50 projekter. På tværs af de to kommuner grænser er der 14 fælles projekter. Der er to store fælles anlægsprojekter, nærmere betegnet Sankt Jørgens Sø og Damhussøen. Begge projekter er centrale i to hovedvandveje, der går på tværs af kommunegrænsen mellem Frederiksberg og Københavns Kommuner. 2
Sankt Jørgens sø Skt. Jørgens sø kan gøres til et markant grønt rekreativt område i bydelen. Området kan føres tilbage til en karakter, som det var før søen blev til et vandreservoir. Ved at sænke vandstanden i søen vil der åbnes der op for muligheden for at etablere et nyt rekreativt parkområde omkring søen. Det vil forbedre adgangen til og fra søen for Københavns og Frederiksbergs borgere. Hovedfunktionen bliver at opmagasinere vand ved skybrud. Søen og de omkringliggende grønne områder vil kunne rumme op til 40.000 m 3 regnvand. Projektet kan etableres uafhængig af andre projekter, hvorfor projektet kan igangsættes som et af de første. Den fulde magasineringsvolumen opnås imidlertid først, når der er etableret opstrøms skybrudsveje der leder regnvand til søen og en nedstrøms skybrudsledning der leder vandet ud til havnen. Projektet er essentielt for det samlede system og der er stort potentiale for byrumsforbedringer. Den alternative overflade løsning vil koste ca. 66. mio.kr, mens den traditionelle kloakløsning vil koste ca. 400 mio.kr. 3
Anvendelsen af Skt. Jørgens sø som skybrudsløsning kan antage forskellige former. Der er to grundlæggende løsninger; 1. Den alternative blå - grønne, hvor der etableres et rekreativt område, som samtidig forsinker vandet, der bliver led videre via en skybrudsledning ud i havnen. 2. Den blå hvor vandstanden sænkes i søen, og søen bevares som den ser ud i dag, men med mindre vand. De to grundlæggende løsningen kam modificeres med mere eller mindre grønt og blåt. Den alternative blå - grønne vil formentlig kræve en ny frednings kendelse. 4
Damhussøen - Regnvandspark Damhussøen kan blive del af sammenhængende naturområde. Parken vil få en dobbelt funktion. Den skal anvendes til forsinkelsesplads for skybrudsvand, der ellers vil fylde kældre i Vanløse og den vestlige del af Frederiksberg, og beskytter bebyggelser syd for Roskildevej mod oversvømmelse. Anvendelsen af Damhussøen som skybrudsløsning spiller sammen med Harrestrup Å, der lægges i et nyt trace ved søens østlige side. En del af vandet kommer også fra Grøndahls Å, som løber sammen med Harrestrup Å inden den forsætter i Vigerslevsparken. Den alternative overflade løsning vil koste 228 mio.kr, mens den traditionelle løsning vil koste 2.0. mia. kr. Anvendelsen af Damhussøen som skybrudsløsning kan antage forskellige former. Der er to grundlæggende løsninger; 1. Den alternative blå - grønne, hvor der etableres et rekreativt område, som samtidig forsinker vandet, der bliver ledt videre via en skybrudsledning. 2. Den blå hvor vandstanden sænkes i søen, og søen bevares som den ser ud i dag, men med mindre vand. De to grundlæggende løsningen kam modificeres med mere eller mindre grønt og blåt. Den alternative blå - grønne vil formentlig kræve en ny frednings kendelse. 5
6