Indledning Scene i Lindevangsparken under skybrud i 2016 (Foto: Frederiksberg Forsyning) 3
|
|
- Thorvald Nørgaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1
2 Indhold Indledning Klimatilpasning i Skybrudsplanlægningen... 5 Finansiering af skybrudsplanerne... 7 Status for skybrudsplanlægningen... 8 Erfaringer fra skybrudsprojekter og spildevandstekniske anlæg Fremtidigt fokus Skybrudsplanlægning Skybrudspakken Spildevandstekniske anlæg Mål og planer for klimatilpasning Hydraulisk sammenhæng i skybrudsindsatsen Nye samarbejder og processer Implementering, innovation og erfaringsopsamling Referencer
3 Indledning 2017 Formålet med årsrapporten for klimatilpasningsindsatsen, hvor nærværende 2017-version er den første, er at redegøre for det arbejde som udføres for at nå de politisk fastsatte mål. Årsrapporten giver en oversigt over de mål, planer og projekter som er igangsat inden for klimatilpasningsområdet. Ønsket med årsrapporten er fra forvaltningens side, og i samarbejde Frederiksberg Forsyning, at give et overblik over den samlede klimatilpasningsindsats, med fokus på skybrudsplanlægningen. Skybrudsplanlægningens lange tidshorisont og store investering gør at der er behov for en løbende status, hvis målet skal nås. Målet om at gøre Frederiksberg robust mod klimaforandringerne er et ambitiøst, fremsynet og langsigtet projekt, som vil udgøre et af de største infrastrukturelle anlæg som byen har set siden den blev kloakeret. Første del af rapporten er en opgørelse og status over de konkrete projekter og handlinger, som Frederiksberg Kommune i samarbejde med Frederiksberg Forsyning har igangsat og udført i Afsnittet: Mål og planer for den klimatilpasningen, og de efterfølgende afsnit, er en status for de planer, mål og strategier samt samarbejder, der ligger til grund for den klimatilpassede by. Scene i Lindevangsparken under skybrud i 2016 (Foto: Frederiksberg Forsyning) 3
4 Klimatilpasning i Arbejdet med at klimatilpasse Frederiksberg har i haft følgende primære fokusområder: at sikre den endelige godkendelse af rammeansøgningen og dermed finansieringen af skybrudsprojekter (medfinansieringsprojekter). Arbejdet har været præget af en lang sagsbehandling hos Forsyningssekretariatet. Rammeansøgningen blev endeligt godkendt d. 1. marts Denne forsinkelse har betydet at det ikke har været muligt at få projekteret og anlagt alle de planlagte skybudsprojekter fra skybrudspakken 2017, jf. orienteringspunktet behandlet på By og- Miljøudvalget d. 16. januar 2017: Orientering om status for Forsyningssekretariatets godkendelse af rammeansøgning om skybrudsprojekter, samt orienteringspunktet behandlet d. 15. maj 2017: Orientering om justering af skybrudspakken for at implementere skybrudsprojekterne. Der har været arbejdet særligt med at koordinere i forhold til udvælgelsen af de projekter, som anlægges i forhold til kommunens øvrige anlægsplaner, så der kan opnås mest mulig merværdi og synergieffekter med andre projekter. F.eks. skolegården ved Lindevangsskolen og kunstgræsbanerne på Jens Jessens Vej. at koble ønsket om en klimaby for fremtiden og det grønne Frederiksberg. Der er blevet arbejdet på, hvordan skybrudsprojekterne kan bidrage og forbedre betingelserne for byens træer. Dette har blandt andet resulteret i at der er blevet udarbejdet et træplantekatalog med løsninger, der kombinerer opmagasinering af skybrudsvand med naturlig vanding af byens træer for at forbedre vækstbetingelserne for træerne. at understøtte målet fra Frederiksbergstrategien om vidensbyen og benytte de planlagte. investeringer i skybrudsprojekterne til at understøtte udvikling og innovation, både mellem de lokale vidensinstitutioner (KU-S og CBS) og via EU- projektet Clean Tech TIPP, hvor en ny udbudsform afprøves med henblik på at understøtte udvikling af nye teknologiske løsninger som kan gavne erhvervslivet og som på sigt vil kunne spare tid og anlægsudgifter pga. generiske, modulérbare og let implementerbare løsninger. at understøtte arbejdet med at koble regnvandshåndtering sammen med renovering af private gårde for at understøtte målet om afkobling af privat tagvand. Der er ved flere anlæg opnået en synergi mellem gårdrenoveringer og regnvandsprojekter. at forberede etableringen af de nødvendige spildevandstekniske anlæg (tunneler), således at hovedvandvejene ud af fra Frederiksberg sikres. at forberede og sikre etableringen af hovedvandvejen via Grøndalsparken og Harrestrup å. at igangsætte arbejdet med udarbejdelse af en ny spildevansplan, som i høj grad vil komme til at fungere som rammesættende værktøj for klimatilpasningsarbejdet. at udvikle et værktøj til hydraulisk prioritering af kommende skybrudsprojekter ( hydraulisk anlægsplan ) i samarbejde med Frederiksberg Forsyning at understøtte smart city ved at medvirke til udviklingen af et nyt digitalt varslingssystem for skybrud, hvor Frederiksberg er caseområde. at konsolidere samarbejdet og opbygning af organisering mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forsyning, specielt gennem to-partssamarbejdet/skybrudssekretariatet. Bl.a. via udarbejdelse af en økonomisk procedure for udførelse og afregning af skybrudsprojekter, udvikling af arbejdsredskaber og procedurer for at forenkle arbejdsgangene ved udførelse af skybrudsprojekter for at sikre en høj ensartet kvalitet, samt at give en bedre anlægsstyring. Bl.a. det hydrauliske anlægsværktøj. 4
5 Skybrudsplanlægningen Skybrudsplanlægningen på Frederiksberg kan opdeles i forskellige typer af projekter. Der er som udgangspunkt to hovedtyper: 1) skybrudsprojekter (medfinansieringsprojekter) der kan være kommunale, private eller fælles, hvor vandet typisk forsinkes eller opmagasineres og 2) spildevandstekniske anlægsprojekter (kloakanlæg), hvor vandet oftest bortledes eller transporteres væk. Spildevandstekniske anlæg kan dog også virke som reservoirer. Figur 1: Skybrudsprojekter (medfinansieringsprojekter), der kan være kommunale, private eller fælles. For at nå målet i klimatilpasningsplanen er det nødvendigt, at der investeres i en række sammenhængende skybrudsprojekter og spildevandstekniske anlæg, som tilsammen kan afhjælpe kapacitetsproblemerne i eksisterende kloakker. Skybrudsprojekt: klimatilpasningsprojekter, som anlægges for at opnå målene i skybrudsplanlægningen. Skybrudsprojekterne er finansieret som medfinansieringsprojekter. Det vil sige at de er primært er finansieret over vandtaksten De kan anlægges som kommunaletejede, privatejede- eller fælles kommunale projekter. Hovedinvesteringerne for skybrudsprojekterne, for Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Kloak A/S har en skønnet anlægsværdi på i alt 2,2 mia. kr. Investeringen forventes fordelt således: mio. kr. til kommunale skybrudsprojekter i Frederiksberg Kommune. Projekterne udføres af Frederiksberg Kommune. Projekterne indgår i rammeansøgningen til Forsyningssekretariatet og finansieres af Frederiksberg Kloak A/S over vandtaksterne. 600 mio. kr. til fælles skybrudsprojekter, som håndterer vand, der løber på tværs af kommunegrænserne. Projekterne udføres af Frederiksberg og Københavns Kommuner, HOFOR og Frederiksberg Kloak A/S. Projekterne finansieres forholdsmæssigt af Frederiksberg Kloak A/S over vandtaksterne, men er ikke en del af rammeansøgningen. 100 mio. kr. til afkobling og tilslutning uden for skel. Projekterne udføres af Frederiksberg Kloak A/S og finansieres af Frederiksberg Kloak A/S over vandtaksterne, men er ikke en del af rammeansøgningen. 300 mio. kr. til byudvikling i forbindelse med skybrudsplanerne. Byudviklingen udføres i forbindelse med gennemførelsen af de kommunale skybrudsprojekter og finansieres af Frederiksberg Kommune. Herudover vil Frederiksberg Kloak A/S finansiere en række private skybrudsprojekter. 5
6 I 2016 blev der registeret to skybrud over Frederiksberg. Ved Lindevang station på Frederiksberg i København måtte et par reddes ud af deres bil af hovedstadens beredskabstjeneste og sejles "i land" i gummibåd torsdag 16.juni (Foto: Martin Sørensen Scanpix). Hovedinvesteringerne for de spildevandstekniske anlæg er i størrelsesorden af 600 mio. kr. (skybrudsledninger / tunneller). Disse investeringer er primært nødvendige i forbindelse med etablering af hovedvandveje der leder vandet væk fra Frederiksberg. Investeringen forventes fordelt således: 87 mio. kr. til 5. juni plads bassinledninger. 162 mio. kr. til skybrudsledning fra Skt. Jørgens sø (anslået fordelingsnøgle med HOFOR er 50 % af 324 mio. kr.). 211 mio. kr. til skybrudsledning langs Åboulevarden og til Skt. Jørgens sø (Anslået fordelingsnøgle med HOFOR er 50 % af 422 mio. kr.). 77 mio. kr. til skybrudsledningen Valby Tunnel (anslået fordelingsnøgle 25 % med HOFOR af 321 mio. kr.). 28 mio. kr. til Harrestrup å (svarende til 1,4 % af 2 mia. kr.). Skybrudsledning: eller skybrudstunneller, er traditionelle spildevandstekniske anlæg som etableres hvor det er nødvendigt at forbinde skybrudsprojekterne på overfladen og for at etablere nogle af de kommende hovedvandveje. Herudover har det i forbindelse med realiseringen af skybrudsplanerne vist sig nødvendigt at etablere en række spildevandstekniske projekter som forbinder skybrudsprojekterne og de større spildevandstekniske anlæg med eksisterende kloakker. Spildevandstekniske anlæg: Traditionelle spildevandstekniske anlæg (skybrudsledninger, kloakker, pumpstationer mv.) som etableres som en del eller udvidelse af det samlede spildvandssystem. Spildevandstekniske anlæg vil også i et vist omfang være nødvendige for at forbinde skybrudsprojekterne på overfladen med de kommende hovedvandveje. Disse projekter er udelukkende finansieret over vandtaksten. 6
7 Finansiering af skybrudsplanerne By og Miljøudvalget besluttede den 6.november 2015 sammen med Frederiksberg Kloak A/S at indsende en fælles rammeansøgning for kommunale medfinansieringsprojekter for at opnå muligheden for at finansiere projekterne 100 % over vandtaksten. (se tabel 5 s. 12). Rammeansøgningen forpligter ikke kommunen til at gennemføre projekterne, men giver kommunen muligheden for at finansiere skybrudsprojekter over vandtaksten. For at opnå finansering af et medfinanseringsprojekt, er det et krav at projektet er omkostningseffektivt. Det betyder at den alternative løsning (overfladeløsningen) skal være billigere end en traditionel kloakløsning / spildevandsteknisk anlæg. Finanseringen over vandtaksterne dækker kun de udgifter der er betinget af den hydrauliske funktion, derfor er det blevet besluttet, at der hvert år i budgettet også bliver afsat skattefinanserede midler til skybrudsprojkterne. Disse midler dækker udgifter til f.eks bænke, granitkantsten og andre tiltag som kan øge kvaliteten af byrummet. Skybrudsprojekterne forventes gennemført over en 20-års periode, hvilket kræver, at Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forsyning hvert år vedtager en række af projekter (den årlige skybrudspakke) som de ønsker at realisere. Det forventes at der i gennemsnit vil blive anlagt skybrudsprojekter for ca. 80 mio. kr. årligt, dog er der et mindre budget frem til 2019 da der vil være en opstartsfase (se tabel 1). Tabel 1: Budget for kommunale skybrudsprojekter Skybrudsprojekter og efterfølgende år Takst midler 16,2 mio.kr 23.7 mio.kr 54 mio.kr 63 mio.kr Skatte midler 3 mio.kr 6 mio.kr 10,2 mio.kr 18 mio.kr Budget I alt 19,2 mio.kr 29,7 mio.kr 64,2 mio.kr 81 mio.kr Den årlige skybrudspakke der forelægges til godkendelse hos udvalget og bestyrelsen, er udvalgt ud fra nedenstående hensyn: Hydraulisk sammenhæng Økonomisk effektivitet Synergi med øvrig byudvikling og muligheden for at opnå højere kvalitet i byrummet. Disse tre hensyn skal afvejes og tilgodeses i skybrudsindsatsen, så der opnås en samfundsøkonomisk optimal løsning der opfylder målene i klimatilpasningsplanen og lever op til visionerne i Frederiksbergstrategien. De spildevandstekniske anlæg finansieres alene via taksterne. Den nuværende vandsektorlov giver tre muligheder for finansiering, der vil blive behov for at anvende alle tre typer af finansiering: Frederiksberg Kloak A/S økonomiske ramme. Marts tillæg til Frederiksberg Kloak A/S økonomiske ramme. Relevante projekter er projekter, der er opstartet før marts 2016 og ibrugtages senest tillæg til Frederiksberg Kloak A/S økonomiske ramme. Relevante projekter er eksempelvis skybrudsledningerne. 7
8 Tabel 2: Forventet budget for de største spildevandstekniske anlæg, og Harrestrup å 2016 og frem til 2021 Spildevandstek niske anlæg 2016 Mio.kr Mio.kr Mio.kr Mio.kr Mio.kr Mio.kr. 5. juni plads 4,0 6, Skybrudsledning fra skt. Jørgens sø 4,2 3,8 9,9 28,7 52,2 52,2 Skybrudsledning langs Åboulevarden 0 0 1,5 5,0 10,0 10,0 Valby tunnelen 0,3 1,5 3,8 12,8 32,8 25,3 Harrestrup Å 0,1 0,1 0,1 0,1 0,5 0,5 Budget I alt 8,6 11,4 55,3 83,6 95,5 88,0 De præsenterede budgetter er regnet uden spredning. Status for skybrudsplanlægningen Et af målene i klimatilpasningsplanen er at Frederiksberg skal sikres mod en 100 års hændelse (om 100 år), således at der maksimalt står 10 cm vand på terræn. Denne årsrapport tager udgangspunkt i de fra klimatilpasningsplanen beregnede scenarier og vil derfor sætte år 2012 som nulpunkt og der dimensioneres derfor efter en 100 års regn i Princippet i skybrudsindsatsen er, at opstrøms skal vandet forsinkes, så det ikke løber ned og belaster lavtliggende områder, og nedstrøms skal vandet transporteres væk, så det ikke opstuves og skaber oversvømmelser. Det betyder at regnmængden som skal håndteres ved et skybrud i princippet kan deles i to typer: Et volumen som skal opmagasineres / forsinkes og et som skal bortledes / transporteres kontrolleret væk. Beregninger har vist at der for at opnå målet om max 10 cm vand på terræn, skal der opmagasineres og forsinkes et volumen på i alt m3. Der er derfor udarbejdet en oversigt over skybrudsprojekter som samlet vil kunne håndtere et volumen på m3. Udover skybrudsvandet som tilbageholdes er det nødvendigt at skabe mulighed for at transportere og bortlede yderligere regnvand f.eks. via skybrudsveje og tunneler. Scenen i Lindevangsparken. 8
9 Volumen m3 Nedenfor er en graf der viser status for skybrudsprojekter i form af anlagt og planlagt opmagasinerings/forsinkelsesvolumen (se figur 3) År Figur 3: Anlagt og planlagt opmagasinerings/forsinkelsesvolumen. Blå kurve er det faktisk anlagte volumen og den røde kurve er forventet anlagt volumen på m3 frem til Den grønne kurve er det volumen der er planlagt som endeligt volumen i 2032 for at kunne håndtere en 100 års regn om hundrede år med max ti cm vand på terræn. Fra 2012 og frem til nu er der udført 8 skybrudsprojekter (kommunale og private) med et samlet volumen på 4437 m3 (se tabel 3). Tabel 3: Anlagte kommunale og private skybrudsprojekter fra 2012 og frem til nu. År Projekter Effekt I m Helenevej Kommunalt medfinansieringsprojekt Lindevangsparken Kommunalt medfinansieringsprojekt. Lindevansparken var et VANDPLUS projekt, der blev udført i samarbejde med Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Naturstyrelsen Sløjfen Udført i sammenhæng med Lindevangsparken Rådmand Steins Allé Kommunalt medfinansieringsprojekt Klimatilpasningsprojekt i Zoologisk Have: Tasmanien Privat medfinansieringsprojekt mellem Zoologisk Have og Frederiksberg Forsyning Madvigs Allé Kommunalt medfinansieringsprojekt og cykelstiprojekt, koordineret med slidlags programmet Mariendalsvej, første etape Kommunalt medfinansieringsprojekt, koordineret med slidlagsprogrammet og fortovsrenoverings puljen
10 Ærøvej Kommunalt medfinansieringsprojekt, koordineret med slidlagsprogrammet og fortovsrenoverings puljen Samlet effekt Opnået volumen fra 2012 til Erfaringer fra skybrudsprojekter og spildevandstekniske anlæg Erfaringerne med udførelsen af de første skybrudsprojekter er, at der er vundet meget, både økonomisk og i kvaliteten af løsningsforslaget, de steder hvor skybrudsprojekterne koordineres med andre allerede planlagte anlægsopgaver. Den merværdi og synergieffekt som opnås er større, end de ressourcer som det øgede behov for koordinering og højere tekniske kompleksitet kræver ved denne type kombinationsprojekter. Det har vist sig at det ikke kun er ved udførelsen af de store centrale forsinkelsespladser, at der kan opnås en effekt og god økonomi i at anlægge forsinkelsesvolumener. Erfaringen viser at der også på de mindre forsinkelsesveje kan opnås en god effekt. Et eksempel herpå er det planlagte cykelstisprojekt på Madvigs Allé, der blev kombineret med opmagasinering af regnvand under cykelstien. Det oprindelige cykelprojekt havde en anlægspris på 2,25 mio. Skybrudsprojektet kostede ca. 2,2 mio. kr. og kan indeholde et samlet volumen på 385 m3. Hvis man skulle have anlagt det samme volumen som en traditionel kloakløsning ville denne løsning have kostet 8,4 mio.kr. Det betyder en samlet besparelse på 6,2 mio. I forhold til erfaringerne fra etablering af spildevandstekniske anlæg har analysefaserne Valby tunnelen og skybrudsledningerne til og fra Skt. Jørgens Sø vist at der er tale om komplekse projekter. Kompleksiteten relateres blandt andet til: Begrænset plads under jorden. Eksempelvis skal skybrudsledningerne krydse metroen flere steder. Der er flere bygherre på begge hovedvandveje (og mange bygherre på Harrestrup Å). Således er begge hovedvandveje afhængige af fremdriften på skybrudsprojekterne Skt. Jørgens sø, henholdsvis Valby parken. Der er begrænset plads til udledningen til Øresund Myndighedsmæssige forhold er komplekse. Her er primært de miljømæssige godkendelser af projekterne krævende, ligesom det er komplekst at fastlægge kravene til vandkvaliteten i de kommende skybrudsledninger. Indvielse af forsinkelsesvejen Ærøvej, den første vej med permeabel asfalt i hovedstadsområdet. (Foto: Frederiksberg kommune). 10
11 Fremtidigt fokus Det kommende år vil særligt følgende være i fokus: Forundersøgelser der kan afdække mulig udformning og kapacitet af de centrale fælles skybrudsprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommune: Skt. Jørgens sø, samt Grøndalsparken. Sidstnævnte udføres i regi af Harrestrup Å samarbejdet. Den nye spildevandsplan, herunder implementering af strategien for at nå målet om 30 % afkobling fra spildevandsnettet, og dermed også en strategi for afkobling af regnvand for at reducere overbelastning af renseanlæggene ved hverdagsregn (op til en 10 årsregn). Implementering af skybrudsprojekter således at anlægstakten øges med henblik på at skybrudsindsatsen kan gennemføres indenfor ca. 20 år. Sikre kapaciteten og mulighederne for anlæggelse af hovedvandvejene. Beslutning om placering af de fælles skybrudstunneler, som er nødvendige for at sikre den hydrauliske sammenhæng, således at det vand som ikke kan tilbageholdes og forsinkes i byen, vil blive transporteret væk på en kontrolleret måde. Der er det sidste år, i samarbejde med Københavns kommune, HOFOR og Frederiksberg Forsyning, blevet udarbejdet forskellige modelberegninger til en vurdering af hvor stor kapaciteten, samt placering af de fremtidige skybrudstunneler skal være. Løbende vurdering og styringen af ricisene ved gennemførelse af et så omfattende og langstrakt infrastrukturprojekt. Skybrudsplanlægning 2017 Skybrudspakken 2017 Skybrudspakken for 2017 har i første omgang primært fokuseret på forsinkelse af regnvand. Dette sker ved at igangsætte forsinkelsesveje, samt igangsætte arbejdet med den store centrale forsinkelsesplads under kunstgræsbanerne på Frederiksberg idrætsanlæg. I pakken indgår også det første projekt fra skolegårdspuljen, hvor kombinationen af skybrudsprojekter og skolegårde indgår: Skolegården på Lindevangsskolen. Denne skolegård er udvalgt fordi der i 2017 er afsat midler til udskiftning af asfalten i skolegården, derved dækkes behovet for skattefinansierede midler til merværdi. Tabel 5: Oversigt og igangsatte skybrudsprojekter indeholdt i skybrudspakken 2017: År Igangsættelse - forventet afslutning Projekter Anlægstype Forventet effekt i m Mariendalsvej, anden etape Kommunalt medfinansieringsprojekt. Dette projekt er en videreførelse af den udførte forsinkelsesvej på Mariendalsvej etape et. Forsinkelsesvej FV11 Frederiksberg idrætsanlæg: Kommunalt medfinansieringsprojekt. Projektet er koordineret med Frederiksbergs Kloak A/S og Kultur og Fritidsforvaltningen Kunstgræsbane projekt. Skybrudsprojektet forventes at kunne opmagasinere vand for et større delområde. Central forsinkelsesplads
12 FØ23 Maglekildevej Kommunalt medfinansieringsprojekt. Det har vist sig at det vil give størst hydraulisk effekt at udvide projektet således at der også medtages en del af Amisesvej. Forsinkelsesvej FV27 Grønne veje vest: Kommunalt medfinansieringsprojekt. Mindre forsinkelsesveje og - pladser. Etablering af parkerings- og udearealerne på den nye ungdomsklub på Vagtelvej, således at de kan fungere som forsinkelsesplads. Indarbejdelse af muligheden for opsamling af skybrudsvand i forbindelse med begrønning af Peter Bangs vej. Forsinkelsesplads Forsinkelsesvej FØ27 Grønne veje øst: Kommunalt medfinansieringsprojekter Kronprinsesse Sofies Vej og Holger Danskes vej. Bülowsvej mellem Thorvaldsensvej og Fuglevangsvej, etablering af vejtræer og regnvandsbede. Forsinkelsesvej FV28 Kommunale skolegård Vest Lindevangsskolen. Kommunalt medfinansieringsprojekt. Kombineret skolegårdsrenoveringen og skybrudsprojekt. Forsinkelsesplads Skolen på Duevej Kommunalt medfinansieringsprojekt. Kombineret skolegårdsrenoveringen og skybrudsprojekt. Forsinkelsesplads Karré 4 Karré 4, gårdanlæg: håndtering af skybrudsvand sammentænkes med kommunens allerede planlagte gårdanlægsprojekt i karré 4. Forsinkelsesplads 350 Hovedvandvejen og spildevandstekniske anlæg Udover skybrudsvandet som tilbageholdes er det nødvendigt at skabe mulighed for at transportere og bortlede yderligere regnvand f.eks. via skybrudsveje og tunneler. De planlagte hovedvandveje ud af Frederiksberg er: Harrestrup å (via en genåbnet Grøndals å) Valby tunnelen (via den eksisterende kloak Gåsebæk renden) Skybrudssystemet via Skt. Jørgens sø (Tunnelen til Kalvebod Brygge via Skt. Jørgens sø - Inkluderer projekterne Skt. Jørgens Sø samt tunnelledninger opstrøms Skt. Jørgens sø langs Åboulevarden). På nuværende tidspunkt er der gennemført analysefaser for hovedvandvejene Skybrudssystemet via Skt. Jørgens sø og Valby tunnelen samt gennemført en kapacitetsplan for Harrestrup å. Kapacitetsplanen for Harrestrup å beskriver at Frederiksberg og København leder vand til en genåbnet Grøndals å som løber til Harrestrup å. Samlet er der regnet med, at der via en genåbnet Grøndals å i en skybrudssituation ledes 10 m 3 /s til Harrestrup å. Kapacitetsplanen er dog ikke endelig tiltrådt. En af årsagerne til dette er at finansieringen af den samlede kapacitetsplan ikke er endelig på plads, og der hersker usikkerhed om især de i oplandet øverste kommuners forsatte deltagelse i kapacitetsplanen. Det er derfor besluttet at arbejde videre med 16 modningsprojekter, hvoriblandt genåbningen af Grøndals åen er et af projekterne. Der er gennemført analysefase for dele af hovedvandvejen fra Bispeengbuen via Skt Jørgens Sø til Kalvebod Brygge. Reelt er der på nuværende tidspunkt to undersøgte alternativer: 1. En skybrudsledning fra Bispeengbuen til Skt. Jørgens sø, hvor vandet opmagasineres, kombineret med en Frederiksberg søpark og en separat skybrudsledning fra Frederiksberg Søpark under Vesterbro til Kalvebod Brygge 2. En samlet Skybrudsledning fra bispebuen til Kalvebod Brygge (på et overordnet plan, uden egentlige hydrauliske beregninger mm.). 12
13 Førstnævnte er det foretrukne alternativ i skybrudskonkretiseringsplanen vers. M1, som er den plan der er vejledende for 4 parts samarbejdet (Frederiksberg- og Københavns Kommuner, HOFOR og Frederiksberg Kloak A/S). Den gennemførte analysefase har vist at det er muligt at etablere en separat skybrudsledning fra Skt. Jørgens sø under Vesterbro til Kalvebod Brygge. Denne skybrudsledning vil afvande store dele af området på Vesterbro og i sig selv have stor effekt i delområder omkring Vodroffsvej. Analysen af Skt. Jørgens Sø, der har Københavns Kommune som bygherre, er først for nyligt påbegyndt og skal fungere i sammenhæng med skybrudsledningerne og Frederiksberg søpark. Figur 4: Hovedvandvejen langs Åboulevarden via Skt. Jørgens sø og til Kalvebod Brygge. I tabellen herunder er listet de vigtigste projekter, det forventede årstal for ibrugtagelse samt det volumen som hvert enkelt anlæg dimensioneres til. Tabel 4: Planlagte spildevands tekniske anlæg som skal sikre bortledningen af skybrudsvandet: År Projekter Effekt: m 3 pr. sek juni plads Bassinledninger 6 Bassinledningerne vil fungere som reservoir og forbindelse til eksisterende kloakker indtil skybrudsprojektet i Grøndalsparken anlægges Ukendt Skybrudsledning fra Skt. Jørgens sø til Kalvebod brygge Skybrudsledning langs Åboulevarden til Skt. Jørgens sø En forudsætning for at denne tunnel kan anlægges er at skybrudsprojektet i Skt. Jørgens sø anlægges. 18, Valby tunnel 11 En forudsætning for at Valby tunnel kan anlægges er at skybrudsprojektet i Valbyparken anlægges Ukendt Grøndalsparken 10 Grøndalsparken er et skybrudsprojekt, der er en del af Harrestrup å hovedvandvejen. Der er udarbejdet særskilt kapacitetsplan herfor. Ukendt BRD Bispebuen, Ryparken, Dyssegårds-tunnellen. Afklaring af muligheden for at bortlede vand mod nord. Skal ses i sammenhæng med kapaciten i de øvrige tunneller. Uafklaret 13
14 Den klimatilpassede by Frederiksberg skal være en klimaby for fremtiden. Det er én af de fire hjørnesten i Frederiksbergstrategien. Klimabyen for fremtiden omfatter tre mål: Den klimatilpassede by, den CO2-neutrale by og bæredygtig mobilitet. De to sidstnævnte kan der læses yderligere om i Frederiksbergstrategien og i Kommuneplanen. Nedenstående afsnit omhandler kun den klimatilpassede by. Den klimatilpassede by er en robust by, der kan modstå fremtidens ændrede klima. En by hvor risikoen for oversvømmelser og følgeskader minimeres, og grønne og blå elementer fremmes. En sundere og mere robust by hvor helhedsorienterede løsninger vælges, der er særligt velegnede til tætte byer som fx Frederiksberg. Klimatilpasningen integreres i kommunens øvrige planlægning og byudvikling, så løsningerne opfylder flere formål, og der opnås synergi og fås mere ud af investeringerne. For at opnå målet om den klimatilpassede by skal der: gennemføres en langsigtet, fleksibel og helhedsorienteret klimatilpasning i samarbejde med Frederiksberg Forsyning, samt andre kommuner og forsyningsselskaber. Indsatsen baseres på en kombination af lokale og tværkommunale sammenhængende løsninger, der transporterer, forsinker, nedsiver og opmagasinerer regnvand. Være et styrket samarbejde med vidensinstitutioner, beboerforeninger og erhvervsliv om tiltag, der kan forebygge oversvømmelser og samtidig inddrage borgere og virksomheder i planlægningen af konkrete, lokale løsninger. Klimatilpasning har et centralt fokus i Frederiksbergstrategien, og derfor arbejder kommunen målrettet med klimatilpasning, så Frederiksberg kan håndtere de hyppigere skybrud og varmere somre. Klimatilpasningsindsatsen indebærer, at der skal udvikles innovative miljø- og klimaløsninger, som skaber bedre livskvalitet for borgerne, og som er særligt velegnede til tætte byområder som Frederiksberg så Frederiksberg bliver et bæredygtigt storbyområde, der er rustet til fremtidens klima. Der er nogle særlige forhold, der gør sig gældende på Frederiksberg: Frederiksberg har en stor bygningsmasse, og en høj befæstelsesgrad, så derfor er der begrænsede muligheder for at nedsive vandet lokalt. Frederiksberg Kommune er delvist selvforsynende med drikkevand, så derfor er det vigtigt at tage hensyn til dannelse og beskyttelse af grundvandet. Frederiksberg ligger på en bakke omkranset af Københavns Kommune på alle sider, og derfor er Frederiksberg afhængig af, at vandet kan ledes gennem København. Mål og planer for klimatilpasning I forlængelse af Frederiksbergstrategien udarbejdede Frederiksberg Kommune i 2012 en klimatilpasningsplan, der indeholder langsigtede mål og strategier for kommunens klimatilpasning. Efterfølgende vedtog Kommunalbestyrelsen i to skybrudskonkretiseringsplaner (for hhv. øst og vest), der konkretiser tiltagende for skybrudshåndtering i kommunen. I 2016 godkendes en såkaldt rammeansøgning for samtlige kommunale skybrudsprojekter, som muliggør finansieringen af tiltagene (se tabel 4). Målet er at gøre Frederiksberg robust, så byen hurtigt kan blive funktionsdygtig igen, når skybrud har sat den under pres og forstyrret byens funktion. Konkret er målene: I. at der højst hvert 100. år må stå mere end 10 cm vand på terræn, ved at fremme forsinkelse af regnvand opstrøms og afledning nedstrøms II. at 30 % af regnvandet er afkoblet kloaksystemet inden for 100 år, ved at fremme lokal håndtering af regnvand 14
15 III. at varmeøeffekten i byen minimeres, ved at fremme grønne og blå elementer i byen, som reducere effekten af de fremtidige temperaturstigninger De to første mål relaterer sig direkte til regnvandshåndteringen i Frederiksberg Kommune. Mål I, har til formål at sikre, at der ved større regnhændelser fx skybrud, som ikke udelukkende kan håndteres i eksisterende kloaksystem, ikke står mere end 10 cm vand på terræn, undtaget arealer, som er decideret udpeget til oversvømmelse/opmagasinering. Dette tiltænkes blandt andet løst ved at lede vandet ud af kommunen via tre såkaldte hovedvandveje (se figur 2). Mål II (afkobling fra kloak) har til formål at sikre at det eksisterende fælles kloaksystem også om 100 år kan håndtere en 10-års regnhændelse. Dette håndteres primært i spildevandsplanen. Mål III relaterer sig indirekte til regnvandshåndtering, da flere delvist permanente vandoverflader og mere grøn bevoksning i byen vil kunne medvirke til at sænke temperaturen lokalt ved hjælp af fordampning. Nedenfor redegøres der for, hvordan gennemførelse af skybrudsprojekterne i rammeansøgningen kan bidrage til at opfylde de tre mål i Klimatilpasningsplanen. Overordnet bliver håndtering af regnvand prioriteret efter følgende hierarki: 1. Anvendelse af regnvand som lokal ressource (omfatter fx genbrug, dannelse af grundvand ved nedsivning og nedkøling ved fordampning og overfladisk opmagasinering) 2. Afledning af regnvand (omfatter fx underjordiske bassiner og rør, skybrudsledninger). I rammeansøgningen fra 2016 er overfladeprojekterne blevet kvalificeret gennem udvikling af typologier, som kategoriserer projekterne i skybrudsveje, skybrudsledninger, forsinkelsespladser og forsinkelsesveje, se figur 1. Desuden er der i rammeansøgningen foretaget en vurdering af kapaciteten i de enkelte projekter. Figur 5: Eksempel på forsinkelsesvej som skaber beder vækstmuligheder for bytræerne. 15
16 Tabel 6: Oversigt over det primære plangrundlag der ligger til baggrund for klimatilpasningsindsatsen. År Titel Afsender Resume 2008 Strategi for tilpasninger til klimaændringer i Danmark Regeringen Kommunen har ansvar for tilpasning af byens afvandingssystem til fremtidens. Link: Skybrudsplan og strategi Frederiksberg og Københavns kommune Analyse rapport som fastlægger at p.g.a de sort omkostninger ved skader efter skybrud, vil det være økonomisk effektivt at sikre byen op til en 100 års hændelse Frederiksbergstrateg ien hovedstadens grønne hjerte Frederiksberg Kommune Fire mål sætter retningen for udviklingen: 1) Klimabyen for fremtiden, 2) Vidensbyen, 3) Destination i hovedstaden, 4) Livskvalitet i hverdagen. Link: Klimatilpasningsplan Klimabyen for fremtiden Frederiksberg Kommune Mål og handlestrategier: At 30 % af regnvandet er afkoblet kloaksystemet inden for 100 år, ved at fremme lokal håndtering af regnvand At der højst hvert 100. år må stå mere end 10 cm vand på terræn, ved at fremme forsinkelse opstrøms og afledning nedstrøms At varmeøeffekten i byen minimeres, ved at fremme grønne og blå elementer i byen Link: Skybrudsplan Øst Frederiksberg Kommune (og KK) Planen vedrører kommunens to østlige deloplande ( Bisbeengbuen og Frederiksberg Alle og Vodroffsvej ), der tilhører vandoplandet Ladegårdsåen, Frederiksberg Øst og Vesterbro. Der opstilles to forskellige forslag: 1) Ekstremregn og afkoblet hverdagsregn ledes ved gravitation til Skt. Jørgens Sø (vandspejlet sænkes) og Peblinge Sø 2) Ekstremregn og afkoblet hverdagsregn ledes til ny skybrudstunnel langs søafsnittet og derfra til havnen. Link: Skybrudsplan Vest Frederiksberg Kommune (og KK) Planen vedrører kommunens to vestlige oplande ( Grøndals Å og Gåsebækrenden ), der tilhører vandoplandet København Vest og Frederiksberg Vest. Her foreslås at Damhusengen, Damhussøen, Solbjerg Kirkegård og Valbyparken forsinker afstrømning fra ekstremregn, mens bortledning af ekstremregn og afkoblet hverdagsregn sker via Grøndalsåen, Harrestrup Å og skybrudsveje. Link: Frederiksberg skybrudsprojekter rammeansøgning Frederiksberg Forsyning Ansøgning til Forsyningssekretariatet om 100 % medfinansiering af projekter i skybrudskonkretiserings-planerne Link: Frederiksbergstrategien Vores fælles Frederiksberg Frederiksberg Kommune Opdatering af 2012 strategien, under visions-overskrifter 1) Byen i byen 2) Livskvalitet i hverdagen 3) Vidensbyen 4) Klimabyen for fremtiden Link: Kommuneplan 2017 Frederiksberg Kommune Byen i byen Livskvalitet i hverdagen Vidensbyen Klimabyen for fremtiden Desuden; Retningslinjer og redegørelse for klimatilpasning 1) Frederiksberg Kommune har udarbejdet planerne i samarbejde med Københavns Kommune. De samlede planer betegnes Skybrudskonkretiseringsplanerne. 16
17 Hydraulisk sammenhæng i skybrudsindsatsen Vand kender ikke til bygrænser og matrikelskel, men følger terrænet, løber fra bakke til dal og samler sig i lavninger. Skybrudsindsatsen skal tage højde for, at Frederiksberg ligger på en bakke, og at vandet herfra løber i forskellige retninger og fordeler sig i fire såkaldte vandoplande, som er naturligt skabt af Frederiksbergs topografi (se figur 2). Vandhåndteringen inden for hvert af de fire vandoplande består af en række gensidigt afhængige, sammenhængende projekter. Figur 6. Oversigtskort over de fire hovedvandveje som leder vandet ud af kommunen. Overordnet set skal ca. halvdelen af vandet ved et skybrud ledes ud af kommunen til større recipienter og/eller renseanlæg via tre forskellige hovedvandveje sydpå. Frederiksbergs behov for deltagelse i den nordlige tunnelløsning er pt. under udredning. De fire mindre vandoplande munder ud i en af de tre hovedvandveje, der skal lede store dele af vandet fra Frederiksberg ud af kommunen mod recipienter som Damhussøen, Svanemøllebugten eller Københavns Havn. Der kan imidlertid ikke transporteres vand ad disse hovedvandveje før skybrudsledningerne er anlagt. Projekterne hænger således sammen i et større hydraulisk system, der er styrende for vandhåndteringen på de forskellige dele af Frederiksberg. Nogle af de mange sammenhængende projekter leder vandet ad skybrudsveje, -tunneler eller -ledninger ud af kommunen. Andre bremser vandet og forsinker det undervejs i bassiner, forsinkelsesveje eller forsinkelsespladser. Endelig er der en lang række grønne veje, der lokalt kan forsinke, nedsive og eller lede overskydende vand videre. Princippet i skybrudsindsatsen er, at opstrøms skal vandet forsinkes, så det ikke løber ned og belaster lavtliggende områder, og nedstrøms skal vandet transporteres væk, så det ikke opstuves og skaber oversvømmelser (se figur 3). 17
18 Figur 7: principperne i skybrudsindsatsen for Frederiksberg Overfladeprojekter prioriteres der, hvor det er muligt, fordi overfladeprojekterne er billigere end traditionelle spildevandstekniske løsninger, og fordi de kan skabe merværdi i form af blå-grønne elementer på overfladen der bidrager til en højere byrumskvalitet. Skybrudsindsatsen indeholder derfor en lang række overfladeprojekter, der kobles sammen med bassiner og ledninger under jorden, hvorved der skabes et sammenkoblet net af projekter, der hydraulisk er forbundne. Et eksempel på den hydrauliske sammenhæng er i Vodroffsvej-området, hvor det ikke nytter at etablere en skybrudsvej på de øvre dele af Danasvej, før systemet længere nede mod søerne er klar til at tage imod vandet og lede det videre ud i Sankt Jørgens Sø/Vesterbrotunnelen. Nye samarbejder og processer Fordi Frederiksberg er placeret uden direkte kontakt til de naturlige modtageområder for skybrudsvandet (f.eks. Harrestrup å og Københavns havn). Vi er derfor helt afhænge af aftaler og løbende samarbejder for at sikre os muligheden for at kunne bortlede de nødvendige mængder skybrudsvand. Derfor Frederiksberg indgår i en række forpligtende samarbejder på tværs af kommunegrænsen, der har indflydelse på, hvor meget vand der kan transporteres ud af kommunen, og til hvilken pris. Endelig er behovet for løbende koordinering med Frederiksberg Forsyning blevet forstærket, efter at medfinansieringsbekendtgørelsen har skabt nye lovgivningsmæssige rammer for økonomien. F.eks. skal de fælles skybrudsprojekter som Sankt Jørgens Sø, Grøndalsparken m.fl. håndtere vand fra flere kommuner, og derfor skal de realiseres som fællesprojekter mellem kommunerne og deres forsyningsselskaber. Disse fællesprojekter kræver en større koordinering da de er meget omfattende, fordi de skal håndtere store mængder vand fra mange forskellige kommuner, og fordi de skal realiseres over årtier, hvilket skaber behov for at formalisere samarbejdet på tværs af kommunerne. Herudover kan private aktører på Frederiksberg gennemføre selvstændige projekter sammen med forsyningen, i form af private skybrudsprojekter. Samarbejdsaftalerne indeholder en overordnet erklæring om og forpligtelse til koordinering af og samarbejde om realisering af klimatilpasningsprojekter og skybrudsledninger. I aftalerne forpligter parterne sig også til en løbende styring og optimering af projektøkonomien i de fællesfinansierede skybrudsprojekter, hvilket giver 18
19 øget investeringssikkerhed. Dette er et led i den risikostyring, der er nødvendig som følge af klimaændringer, anvendelse af nye teknologier og den meget lange realiseringsfase (se tabel 5). Tabel 7: Indgåede samarbejdsaftaler som omhandler klimatilpasningsindsatsen: År Aftaler 2014 Harrestrup Å-aftalen Samarbejdsaftale om håndtering af skybrudsvand omkring Harrestrup Å. Indgået af seks forsyningsselskaber og ti kommuner Rammekontrakt mellem FF og FK 7-partsaftalen Samarbejdsaftale mellem Frederiksberg, København, Gentofte og Gladsaxe Kommuner og Frederiksberg Forsyning, HOFOR og Novafos 4-partsaftalen Samarbejdsaftale mellem FF, FK, KK og HOFOR 2-partsaftalen Samarbejdsaftale mellem FF og FK Implementering, innovation og erfaringsopsamling Det er ønskeligt at kommende klimatilpasningsløsninger er innovative således at der kan skabes mere effektivitet og merværdi i forhold til de strategier Frederiksberg Kommune har på området. Derfor er det et indsatsområde at samarbejde med forskellige vidensinstitutioner og indgå i fx EU-projekter (se tabel 6) Fordi klimatilpasning er et relativt nyt fagområde, der indebærer anvendelse af nye teknologier, vil der i takt med implementeringen af de mange projekter blive genereret viden og erfaringer, der skal opsamles, fastholdes og udnyttes. Erfaringerne med skybrudsprojekterne vil skabe mulighed for løbende at optimere arbejdsprocesser, så projekterne kan implementeres hurtigere, billigere og mere effektivt, og samtidig vil erfaringerne skabe muligheder for innovation, der kan omsættes til vækst. Det samme vil gælde indsatsen for opnåelse af de øvrige mål. Gennem anvendelse og udvikling af viden vil klimatilpasnings- og skybrudsindsatsen understøtte målsætningen i Frederiksbergstrategien, om at Frederiksberg skal være en dynamisk vidensby. For at sikre erfaringsopsamling fra klimatilpasningsprojekterne er der blandt andet ved at blive udarbejdet en monitoreringsplan. Monitoreringsplanen har til formål at dokumentere erfaring fra eksisterende skybrudsprojekter således at den opnåede viden kan bruges til formidling af effekten af at have skybrudsanlæg, samt danne grundlag for udvikling og optimering af nye anlæg. Der er i monitoreringsplanen fokus på hydrologi, vandkvalitet og plantekvalitet. Moniteringsplanen udarbejdes i samarbejde med KU- LIFE s klimaeksperter. Centrale data herfra vil blive indbygget i årsrapporten efterhånden som de vil blive udarbejdet. Tabel 8: Indgåede samarbejder angående udviklings- og vidensdeling: År Projekter Clean tech tipp: Målet er i samarbejde med EU-projektet Clean Tec TIPP / Frederiksberg Regnvandsløsninger at afprøve de nye innovative udbudsformer. Med denne udbudsform muliggøres et innovativt samarbejde med 2-3 leverandører som i samarbejde med kommunen at færdigudvikle de valgte løsninger. Det skal resultere i 2-3 rammeaftaler for de forskellige løsningstyper, som fremadrettet kan indkøbes direkte ved etablering af mindre grønne veje. På den måde forenkles udbuds og projekteringsprocessen fremadrettet. Det forventes at de to projekter vil blive anlagt i første del af Det muliggøre at projekterne Kronprinsses Sofies vej og Holger Danskes vej udbydes som innovations partnerskab. Det bliver muligt at afprøve og færdigudvikle nye former for punktvis forsinkelse løsninger som giver bedre vækstbetingelser for bytræerne. 19
20 Geo smart City: En Geosmart By er en by, der forstår at udvikle sig bæredygtigt gennem intelligent samspil med byens geologiske naturgrundlag. Projektet udvikler et nyt paradigme for kortlægning af bygeologi, hvor analoge arkivdata digitaliseres og kombineres med nye data fra moderne geofysisk udstyr, og visualiseres gennem et videreudviklet modul til GeoScene 3D. Projektet danner grundlag for reel GeoSmart byplanlægning, f.eks. i forhold til optimal nedsivning, forbedret indvinding og energilagring NAIAD: NAtureInsurance value Assessment and Demonstration. Projektet bygger videre på de arbejder der allerede er udført i KK og FK (Rambøll hydrauliskmodel) og skal kvalificere det videre arbejde med klimatilpasning, blandt andet ved at udfordre antagelsen om at grundvandsspejlet falder eller stiger som følge af klimforandringer. Projektet skal derudover kvalificere og kvantificere vurdering af skade på bygninger som følge af klimaforandringer stigende grundvandsspejl og stigende havvandspejl. Konkret vil der forventeligt blandt andet ske monitering af grudvand via boringer, det vil sige at modeller opdateres med ny viden. Samarbejder og Netværker: Vand i byer, Klimatilpasning og vandsektornetværk, Klikovand, Biofos, Regnvandsforum, Natur og miljøsamarbejde Uvedkommende vand i kloaknettet: Uvedkommende vand i kloakker dækker over indtrængende grundvand til kloakkerne, ukendte større dræn mv. MUDP projekt, Referencer DMI (2016). Klimadata Danmark. Kommunale referenceværdier Måneds- og årsværdier for temperatur, nedbør og solskin. Kommunernes generelle vejr og klima. DMI rapport ver. 2 (inkl. regneark). DMI (2014). Fremtidige klimaforandringer i Danmark. Danmarks Klimacenter rapport nr Regeringen (2008). Strategi for tilpasninger til klimaændringer i Danmark. Energistyrelsen, marts
Klimabyen for fremtiden
Klimabyen for fremtiden 1 Klimabyen for fremtiden Frederiksberg skal være en klimaby for fremtiden. Det er en af de fire hjørnestene i Frederiksbergstrategien. Klimabyen for fremtiden omfatter tre mål,
Læs mereDET KLIMATILPASSEDE FREDERIKSBERG
DET KLIMATILPASSEDE REDERIKSBERG DET VIL VI NÅ: Maks 10 cm vand på terræn ved skybrud Afkoble 30 % af rederiksberg fra kloakken Mindske varmeøeffekten Bedre livskvalitet ved at fremme blå-grønne elementer
Læs mereDen samlede økonomi. Resume
Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg
Læs mere307. Forslag til Klimatilpasningsplan
307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag
Læs mereOVERSIGT OVER INDSATER I SPILDEVANDSPLAN
OVERSIGT OVER INDSATER I SPILDEVANDSPLAN 2019-2031 REGNVAND FRAKOBLET KLOAKKEN (se side 41 i Spildevandsplan 2019 2031) Frederiksberg Kommunes mål er, at 30 % regnvand skal afkobles fra spildevandssystemet
Læs mereKøbenhavn og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring. - Oplæg til fællestemasdrøftelse
København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring - Oplæg til fællestemasdrøftelse 1 Spørgsmål til drøftelse Det indstilles, at de to udvalg drøfter de to forskellige alternativer, herunder
Læs mereVandopland: København Vest og Frederiksberg Vest
Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til
Læs mereOversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster
Sankt Jørgens Sø (Vandopland: Ladegårdså, Frederiksberg Øst & Vesterbro) Oversigt over udvalgte fælles mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster I masterplan 1 i skybrudskonkretiseringerne
Læs mereKlimatilpasning af København
Klimatilpasning af København - investeringer og projekter [1] Indholdsfortegnelse Sådan vælger vi projekter - Politiske, økonomiske, administrative og tekniske styring af klimatilpasningen - Årshjul for
Læs mereKLIMATILPASNINGSPLAN 2012
KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 RESUMÉ UDKAST, DECEMBER 2012 KLIMABYEN FOR FREMTIDEN Frederiksberg Kommune Klimatilpasningsplan 2012 RESUMÈ Udkast, december 2012 Rådgiver: Rambøll Danmark A/S Frederiksberg Kommune
Læs mere4 PARTS AFTALE. mellem
4 PARTS AFTALE mellem KØBENHAVNS KOMMUNE, FREDERIKSBERG KOMMUNE (Kommunerne) og HOFOR SPILDEVAND KØBENHAVN A/S, & FREDERIKSBERG KLOAK A/S (Vandselskaberne) om koordinering af fælles klimatilpasnings- og
Læs mereHandleplan for Klimatilpasning 2015-2017
Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen
Læs mere2-PARTSAFTALE. mellem. Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kloak A/S
2-PARTSAFTALE mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Kloak A/S om koordinering af klimatilpasnings- og skybrudsprojekter i Frederiksberg Kommune. 1. AFTALEN Aftalen består udover nærværende 2-partsaftale
Læs mereStrategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel
Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter
Læs mereReferat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm
Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen
Læs mereNOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer
NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser
Læs mereKommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsens mødesal
Referat Mødetidspunkt: 19:00 Mødested: s mødesal Deltagere: Fraværende: Bemærkninger: Brian Holm, Jan E. Jørgensen og Daniel Panduro havde meldt forfald. I stedet mødte Vibeke Qvist, Christine Dal og Sara
Læs merewww.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns
Læs mereSåfremt krav i vandplanerne ikke bliver som vi forventer, må vi efterfølgende agere i overensstemmelse med eventuelle nye krav.
GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Oplæg til prioritering af indsatsområder i Spildevandsplan 2015 NOTAT Dato: 2. juni 2014 Af: Keld Rehder Oplæg til prioritering af indsatsområder i Spildevandsplan
Læs mereBorgermøde om spildevandsplan Skt. Annæ Plads og Nyhavn
Borgermøde om spildevandsplan Skt. Annæ Plads og Nyhavn Program for borgermødet 19:00 19:05 Velkomst v. Charlotte Korsgaard, TMF 19:05 19:20 Skybrudsprojektet på Sankt Annæ Plads v. Jan Rasmussen, TMF
Læs mereBILAG K HARRESTRUP Å KAPACITETSPROJEKTET
BILAG K HARRESTRUP Å KAPACITETSPROJEKTET KAPACITETSPROJEKTETS HISTORIE Borgmestermødet 14. oktober 2011 om skybrud Beslutning om projekt i Regnvandsforum - projektstart oktober 2013 Borgmestermøde om første
Læs mereFORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING
FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder
Læs mereLAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud
LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg
Læs mereEVA temadag 5. Februar 2015 Julie Friis Ziersen SKYBRUDSPROCES - FRA PLAN TIL VIRKELIGHED
EVA temadag 5. Februar 2015 Julie Friis Ziersen SKYBRUDSPROCES - FRA PLAN TIL VIRKELIGHED 2 UMIDDELBARE TILTAG NØDOVERLØB Vandet samles bag kajkanter og løber ned i kældre. 3 UMIDDELBARE TILTAG NØDOVERLØB
Læs mereKlimatilpasning i Københavns Kommune
Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer
Læs mereKlimatilpasning, skybruddsplan, håndtering av overvann. NVF Søren Gabriel
Klimatilpasning, skybruddsplan, håndtering av overvann NVF 02-11-2017 Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Program Klimatilpasnings- og skybrudsplaner hvorfor og hvordan En systematisk tilgang til klimaprojekter
Læs mereGedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!
Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet
Læs mereINDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE
INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til
Læs mereHarrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2
21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader
Læs mereSPILDEVANDSPLAN
SPILDEVANDSPLAN 2018-2030 BAGGRUNDSNOTAT -PROCES OG FOKUSPUNKTER VISION Uddrag fra FrederiksbergStrategien, Klimaby for fremtiden Frederiksberg skal være et bæredygtigt byområde, der er CO2 neutralt, godt
Læs mereDer er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.
1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed
Læs mereGRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning
GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN
Læs mereLAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel
LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR i vej hvorfor nu det? Mere vand hurtigere Hverdagsregn Målet er Ingen gener Hvad er hverdagsregn? Hvem har ansvaret? Servicemål
Læs mereHøring af udkast til skybrudspakke 2018 hos Københavns Lokaludvalg frem til d. 30. august 2016.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 28-06-2016 Følgebrev til Lokaludvalgene Sagsnr. 2016-0261185 Dokumentnr. 2016-0261185-2 Høring af udkast til skybrudspakke 2018 hos Københavns
Læs mereAnlægsøkonomi og taksteffekt af Kapacitetsplan 2016
Harrestrup Å Kapacitet, Fase 3 Anlægsøkonomi og taksteffekt af Kapacitetsplan 2016 Rekvirent Rådgiver Harrestrup Å - Kapacitetsprojektet v/ HOFOR A/S CVR-NR. 1007 3022 Ørestads Boulevard 35 2300 København
Læs mere* * ! " 14-11-2013. Sagsnr. 2013-0166127. Bilag 1 Rådgivernotat. Dokumentnr. 2013-0166127-12. Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen
Bilag 1 Rådgivernotat 14-11-2013 Sagsnr. 2013-0166127 Dokumentnr. 2013-0166127-12 Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen * *! "!! # Københavns Kommunes cykelstrategi Cykelbyen på vej har til formål at skabe
Læs merekonkretisering af skybrudsplan østerbro
Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby
Læs mereBy, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand
By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning
Læs mereFuresø Kommune. Afrapportering af investeringsaftale 2018 for 1. kvartal. Opsummering af afrapportering for 1. kvartal 2018
Novafos Blokken 9 DK-3460 Birkerød Furesø Kommune +45 44 20 80 00 novafos.dk novafos@novafos.dk CVR-nr. 31 88 49 93 Afrapportering af investeringsaftale 2018 for 1. kvartal Novafos har indgået en investeringsaftale
Læs mereIndhold. Klimatilpasning og skybrudssikring af Frederiksberg 4. Risikokort 5. Medfinansieringsdelprojekter, oversigtskort 6
1 Dato: 05. november 2015 2 Indhold Klimatilpasning og skybrudssikring af Frederiksberg 4 Risikokort 5 Medfinansieringsdelprojekter, oversigtskort 6 Projektbeskrivelser Frederiksberg Vest 7 Projektbeskrivelser
Læs mereBilag 3 HARRESTRUP Å. Overblik over teknik økonomi aftaler. i det tværkommunale samarbejde
Bilag 3 HARRESTRUP Å Overblik over teknik økonomi aftaler i det tværkommunale samarbejde SAMMENFATNING Dette dokument skaber et overblik over Harrestrup Å projektet. Figurer er indsat for at supplere tekstens
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE. mellem KØBEMHAVNS KOMMUNE TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN HOFOR SPILDEVAND KØBENHAVN A/S (HOFOR)
SAMARBEJDSAFTALE mellem KØBEMHAVNS KOMMUNE TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN og HOFOR SPILDEVAND KØBENHAVN A/S (HOFOR) i forbindelse med implementering af klima- og skybrudsprojekter i København Maj 2015 BAGGRUND
Læs mereOpgavebeskrivelse for Konkretisering af Skybrudsplanen, Vesterbro og Ladegårdså oplande
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Park og Natur 03-10-2012 Opgavebeskrivelse for Konkretisering af Skybrudsplanen, Vesterbro og Ladegårdså oplande Baggrund Københavns Kommune
Læs mereRetningslinjerevision 2019 Klima
Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse
Læs mereIshøj Kommune Tillæg 3 til Spildevandsplan
Ishøj Kommune Tillæg 3 til Spildevandsplan 2014-2022 Klimatilpasning af Det Lille Erhvervsområde samt det grønne område mod syd 1. INDLEDNING 2 2. BAGGRUND 3 3. LOV- OG PLANGRUNDLAG 3 4. EJERSKAB OG ANSVAR
Læs mereLAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel
LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel SGAB@orbicon.dk I forhold til udbygning af kloaksystemet kan LAR være Uden effekt på kapaciteten Dyrere Mindre sikkert Til besvær for borgerne Ødelæggende
Læs mereNOTAT. Baggrund. Herlev. Gladsaxe. København
NOTAT Projekt Reduktion af aflastninger til kagsåen Kunde Herlev Forsyning og Nordvand Notat nr. [xx] Dato 2012-06-21 Til [Navn] Fra Henrik Sønderup, Rambøll Kopi til [Name] Baggrund Kagså er et mindre
Læs merePolitisk drejebog. - Implementering af klimatilpasningsplanen
Politisk drejebog - Implementering af klimatilpasningsplanen Baggrund Alle skybrudskonkretiseringerne er nu vedtaget. Med skybrudskonkretiseringerne er der valgt en overordnet metode for skybrudssikringen
Læs mereAFTALE OM MILJØMÅL FOR FREDENSBORG SPILDEVAND A/S, HØRSHOLM VAND APS OG RUDERSDAL FORSYNING A/S KLIMATIL- PASNING AF USSERØD Å-SYSTEMET
Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 166070 AFTALE OM MILJØMÅL FOR FREDENSBORG SPILDEVAND A/S, HØRSHOLM VAND APS OG RUDERSDAL FORSYNING A/S KLIMATIL- PASNING
Læs mereSamarbejde mellem forsyning og kommune. Erfaringer fra Københavns Kommune
Samarbejde mellem forsyning og kommune Erfaringer fra Københavns Kommune Margit Lund Christensen, HOFOR Palle D. Sørensen, Center for Park og Natur Grøn og blå by Samarbejde mellem forsyning og kommune
Læs mereAPPENDIX ANALYSER AF EKSISTERENDE FORHOLD [0.1 ] MASTERPLANER, FORSLAG TIL TILTAG [0.2] DELOPLANDE, FORSLAG TIL TILTAG [0.3]
APPENDIX VISION OG PRÆSENTATION [0.0] ANALYSER AF EKSISTERENDE FORHOLD [0.1 ] MASTERPLANER, FORSLAG TIL TILTAG [0.2] DELOPLANDE, FORSLAG TIL TILTAG [0.3] EKSEMPLER [0.4] ANALYSER OG BEREGNINGER [0.5] 2
Læs mereKlimatilpasning af Domus Vista Park III
Frederiksberg Forsyning Klimatilpasning af Domus Vista Park III Oplæg til Dialogmøde December 2016 Projektmål: 1. Reducere effekterne af skybrud både lokalt for DVPIII og for det relevante opland på Frederiksberg.
Læs mereKLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach
KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som
Læs mereLAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud
LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal
Læs mereBispebjerg Lokaludvalg KOMMENTARER TIL KONKRETISERING AF SKY- BRUDSPLANEN FOR BISPEBJERG, RYPARKEN OG DYSSEGÅRD
KOMMENTARER TIL KONKRETISERING AF SKY- BRUDSPLANEN FOR BISPEBJERG, RYPARKEN OG DYSSEGÅRD KOMMENTARER TIL KONKRETISERING AF SKYBRUDSPLANEN FOR BI- SPEBJERG, RYPARKEN OG DYSSEGÅRD Rekvirent Rådgiver Bispebjerg
Læs mereFORSLAG TIL TILLÆG TIL SPILDEVANDSPLAN
2013-06-14 1. INDLEDNING 2 2. BAGGRUND 2 3. LOV- OG PLANGRUNDLAG 3 4. EJERSKAB OG ANSVAR 3 5. PROJEKTBESKRIVELSE OG AFVANDINGSFORHOLD 3 6. Forslag til opdateringer/ændringer til spildevandsplanen 5 Ændring
Læs mereHvad kan vi? hvilke rammer har vi?
Hvad kan vi? hvilke rammer har vi? - Og hvad betyder politik i en forsyningshverdag? V. Jan Hvidtfeldt-Andersen, direktør Halsnæs Forsyning medlem af DANVA s bestyrelse DANVA Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg
Læs mereReglerne om VVM findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1654 af 27. december 2013.
Vej- og Parkafdelingen VandPlus projekt Lindevangsparken og Sløjfen. Afgørelse om ikke VVMpligt Lovgivning - VVM Reglerne om VVM findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1654 af 27. december 2013.
Læs mereLovens rammer - klimatilpasning og skybrud
Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Oplæg november 20 Lykke Leonardsen Disposition Hvad er det for en udfordring vi står overfor Hvilke løsninger arbejder vi med Muligheder og barrierer i lovgivningen
Læs mereKøbenhavn. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012
Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.
Læs mereTillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.
Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold
Læs mereKlimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima
Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger
Læs mereKlimatilpasning i København
Klimatilpasning i København Oplæg Miljøcenter Roskilde d. 30. august 2011 Lykke Leonardsen Oversigt over oplæg Københavns Kommunes klimatilpasningplan Udfordringer Løsninger Skybrudsplan Udfordringer i
Læs mereFællesmøde mellem Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune den 24. november 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen TMF Sekretariat DAGSORDEN Fællesmøde mellem Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune den 24. november 2014 Dato: 24. november 2014 Tid: Kl. 15.00-16.00
Læs mereStrategi for håndtering af regnvand
2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.
Læs mereNicolaj Thomassen, Morten Larsen, Allan Bo Mikkelsen og Morten Søndermand
NOTAT Projekt Medfinansiering Brendstrupgrøften Projektnummer 1331500203 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Aarhus Kommune Brendstrupgrøften del 2 som medfinansieringsprojekt Gitte K.
Læs mereAftale. Klimatilpasning i Rudersdal Kommune. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Advokat, ph.d.
Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Advokat, ph.d. Sagsbehandler Pernille Aagaard Truelsen Advokat, ph.d. Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil: 25 29 08 43 J.nr. 11405 aj@energiogmiljo.dk
Læs mereTillæg nr. 7 til. Spildevandsplan Skybrudssikring af Kastellet September 2017
Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2008 Skybrudssikring af Kastellet September 2017 Fo l s r g a Indhold Indledning... 3 Plangrundlaget for tillægget... 4 2.1 Lovgrundlaget... 4 2.2 Københavns Kommunes Spildevandsplan
Læs mereGruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om
Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:
Læs mereOm status på udførsel af klimatilpasningsplanens anbefalede initiativer
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Flemming Steen Munch, MB 21. juni 2018 Sagsnr. 2018-0159089 Om status på udførsel af klimatilpasningsplanens anbefalede initiativer Dokumentnr.
Læs mereVision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision
Vision 2060 for KE Afløb Hvorfor en forsyning har brug for en vision Del 1 HVORFOR HAR KØBENHAVNS ENERGI BRUG FOR EN VISION FOR AFLØB? Fremtiden Vi står over for fire store udfordringer: Håndtering af
Læs mereVelkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer
Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 En fortælling om samskabende processer med udgangspunkt i omdannelsen af et boligområde i København
Læs mereNotat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune
Vej & Park 29-01-2013 Sags-ID: 13/1064 Sagsbehandler: temi Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Baggrund Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand A/S skal i fællesskab
Læs mereTILPASNING TIL KLIMAÆNDRINGER SKYBRUDSVEJE I STØRRE BYER
TILPASNING TIL KLIMAÆNDRINGER SKYBRUDSVEJE I STØRRE BYER - eller hvad det er vi prøver at gøre, for at forhindre at ekstremregn ødelægger vores bygninger og infrastruktur! INTRO Klimaforandringer og udfordringer
Læs mereKlimatilpasning i København
Klimatilpasning i København Oplæg september 2011 Lykke Leonardsen og Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endetligt vedtaget af vores Borgerrepræsentation d. 25 august 2011 Hovedudfordringer for
Læs mereBilag til indstilling om Klimatilpasningsplan BMU 24. september 2012
Nedenstående skema indeholder forslag til ændringer og besvarelse af spørgsmål i relation til forslag til Klimatilpasningsplan som blev drøftet i By- og Miljøudvalget den 27. august 2012. Side 7-8 Forslag
Læs mereMedfinansiering Gl. Lyngevej
Forsyningen Allerød Rudersdal Medfinansiering Gl. Lyngevej GENNEMGANG AF BEREGNINGER Rekvirent Forsyningen Allerød Rudersdal Skovlytoften 27 2840 Holte Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning
Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet
Læs mereSKT JØRGENS SØ SKYBRUDSSIKRING
SKT JØRGENS SØ SKYBRUDSSIKRING November 2018 Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik Center for Klimatilpasning Frederiksberg Kommune By-, Kultur-, og Miljøområdet Miljø Klimatilpasning
Læs mereBilag 9.5. Skitseforslag for regnvandshåndtering - Sydhavnskvarteret
Bilag 9.5 Skitseforslag for regnvandshåndtering - Sydhavnskvarteret MAJ AARHUS KOMMUNE SKITSEFORSLAG FOR REGNVANDSHÅNDTERING SYDHAVNSKVARTERET ADRESSE COWI A/S Åboulevarden 21 8000 Aarhus C TLF +45 56
Læs mereProjekter og lån til klimatilpasning i Skejby
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 23. oktober 2017 Projekter og lån til klimatilpasning i Skejby Indstillingen omhandler godkendelse af projekter og lån til klimatilpasning
Læs mere7 PARTS AFTALE. mellem
7 PARTS AFTALE mellem KØBENHAVNS KOMMUNE, FREDERIKSBERG KOMMUNE, GLADSAXE KOMMUNE, GENTOFTE KOMMUNE, HOFOR SPILDEVAND KØBENHAVN A/S, FREDERIKSBERG KLOAK A/S, & NORDVAND A/S om koordinering af Fælles klimatilpasningsprojekter
Læs mereKLIMATILPASNINGSPLAN 2012 KLIMABYEN FOR FREMTIDEN
KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 KLIMABYEN FOR FREMTIDEN Frederiksberg Kommune Klimatilpasningsplan 2012 Godkendt af Kommunalbestyrelsen 9. september 2013 Rådgiver: Rambøll Danmark A/S Frederiksberg Kommune Bygge-,
Læs mereKlimatilpasning i praksis KlimaByen i Middelfart - Danmarks smukkeste klimatilpasning
Klimatilpasning i praksis KlimaByen i Middelfart - Danmarks smukkeste klimatilpasning v/ direktør Allan Bruus, Middelfart Spildevand Copyright Middelfart Spildevand as 1 Området Copyright Middelfart Spildevand
Læs mereEndelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø, Borgmesterens Afdeling Dato 20. oktober 2014 Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan tilpasning
Læs mereINFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015
INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 Program 17:00 17:15 Hvordan sikrer vi København til fremtidens vejr? 17:15 17:30 Medfinansiering af private klimatilpasningsprojekter 17:30
Læs mereHARRESTRUP Å KAPACITETSPROJEKTET V/ELSE MARIE JAKOBSEN, HOFOR, KTC NATUR & MILJØ DEN 28. MAJ 2019
HARRESTRUP Å KAPACITETSPROJEKTET V/ELSE MARIE JAKOBSEN, HOFOR, KTC NATUR & MILJØ DEN 28. MAJ 2019 STATUS Enighed blandt parterne kommuner og forsyninger om en Kapacitetsplan for Harrestrup Å-systemet Kapacitetsplan
Læs mereTillæg 5 til Spildevandsplan
Ishøj Kommune Forslag Tillæg 5 til Spildevandsplan 2014-2022 Separatkloakering og klimatilpasning af kloakopland H6 Pilemølle Erhvervsområde Syd Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Planlægningsgrundlag
Læs mereTIL AFTALE AF 10. JUNI 2014 OM FÆLLES UDNYTTELSE AF KAPACI- TETEN I HARRESTRUP Å-SYSTEMET
Horten Advokat Line Markert Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf. +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 166579 AFTALETILLÆG NR. 3 TIL AFTALE AF 10. JUNI 2014 OM FÆLLES UDNYTTELSE AF KAPACI- TETEN I
Læs merePolitikerseminar om Klimatilpasning på Sjælland. Aktører - Hvem gør hvad og hvem betaler? Ved Philip Hartmann Gate 21
Politikerseminar 2019-01-31 om Klimatilpasning på Sjælland Aktører - Hvem gør hvad og hvem betaler? Ved Philip Hartmann Gate 21 Aktørerne på Sjælland og Øerne Hvem er de? Hvad er deres roller og opgaver?
Læs mereKlimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk
Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte
Læs mereSkybrudssikring af Sankt Annæ Plads
Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads 2015-2016 Her planlægger vi at adskille regnvand og spildevand i fremtiden og koble regnvandet til skybrudsledningerne under Sankt Annæ Plads. Efter planen skal der
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune
Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan 2013-25 for Holbæk Kommune - Retningslinjer og rammebestemmelser for Klimatilpasningsplan Forslaget behandles i byrådet den 18. december
Læs mereKøbenhavn den 2. juli 2011
København den 2. juli 2011 Lykke Leonardsen Områdechef Teknik- og Miljøforvaltningen Sonia Sørensen Sektionsleder Københavns Energi Skybrud Hvad gør vi nu? 2011-10-06 Ekstrem skybrud lørdag aften 2. juli
Læs mereLIQUID LANDSCAPES. v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL
v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL Blå og grønne visionære klimabyer Innovativ klimatilpasning Blå
Læs mereKlimatilpasning - Et klimarobust Hvidovre. Risbjerggård Villabyer - Generalforsamling 16. april 2018
Klimatilpasning - Et klimarobust Hvidovre Risbjerggård Villabyer - Generalforsamling 16. april 2018 Hvad kommer vi ind på Janne Sommer Nielsen - qjn@hvidovre.dk Morten Beha Pedersen - mop@hvidovre.dk Center
Læs mereKlimatilpasning Spildevandsplanen som redskab
Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab Spildevandsplanens regelsæt Mbl. 32: Eksisterende og planlagt kloak og rensning Ophævning af tilslutningsret Nedsivningsområder i det åbne land Renseniveauer
Læs mereOrientering om klimatilpasning
By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Telefon 79 79 79 79 Telefax 79 79 13 70 EAN 5798005310051 E-mail byogudvikling@kolding.dk www.kolding.dk Orientering om klimatilpasning Kolding Kommune
Læs mereBudgetopfølgning pr. 30. september Drift, refusion og finansiering - Tillægsbevillinger
Budgetopfølgning pr. 30. september 2015 - Drift, refusion og finansiering - Tillægsbevillinger 1.000 kr. Forventet regnskab Forbrug pr. 30. september Korrigeret budget 2015 Forbrugsprocent Afvigelser (A)
Læs mereInnovative klimaløsninger
Innovative klimaløsninger - udfordringer og samarbejder set fra en kommunal synsvinkel Danish Water Forum, tirsdag den 30. april Ved Philip Hartmann, By- og Miljødirektør, Gladsaxe Kommune Agenda Hvad
Læs mere