Landsrettens begrundelse og resultat Forhold 1 bank A Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det, at det er bevist, at bank A har afgivet købs- og salgsordrer som anført af byretten, jf. anklageskriftets forhold 1, a.-d. Udførelse af ordrer afgivet af bankens kunder indgår ikke i vurderingen af, om banken har begået kursmanipulation, jf. værdipapirhandelslovens 39, stk. 2. Efter gennemgangen af de foretagne handler finder landsretten, at det ikke kan afvises, at handler indgået den 24. september 2009 (197 aktier), den 25. september 2009 (75 aktier), den 26. oktober 2009 (222 aktier), den 13. november 2009 (549 aktier) og den 21. december 2009 (775 aktier) er udført efter ordrer afgivet af bankens kunder. Som anført af byretten er de 15.000 aktier, der blev overdraget til kunde F i januar 2010, taget fra bankens egenbeholdning. Der er ikke i sagens dokumenter grundlag for at fastslå, at aktierne forud for overdragelsen er indkøbt på fondsbørsen for kunde F regning. Efter vidneforklaringerne fra NN og NN sammenholdt med oversigten over de indgåede handler kan det imidlertid ikke afvises, at en del af handlerne indgået på fondsbørsen reelt har været med henblik på at opfylde bankens aftale med kunde F. Selv om handlerne blev indgået for bankens regning og dermed ikke direkte er omfattet af værdipapirhandelslovens 39, stk. 2, finder landsretten, at en del af aktierne skal fragå ved vurderingen af, om banken har begået kursmanipulation. Efter en samlet skønsmæssig vurdering er det herefter bevist, at banken i gerningsperioden på egne vegne og for egen regning købte ikke under 35.000 aktier, hvilket udgør godt 50 % af den samlede mængde omsatte aktier på fondsbørsen, jf. anklageskriftets forhold 1.e. Det er ikke bevist, at de medarbejdere i banken, der har afgivet handelsordrer, var instrueret i at tilrettelægge ordrerne på en sådan måde, at kursen på bankens aktie havde et bestemt niveau. Det er heller ikke bevist, at incitamentsprogrammet eller afviklingen af programmet har haft nogen betydning for de indlagte handelsordrer.
- 2 - Landsretten lægger i stedet i overensstemmelse med de afgivne forklaringer til grund, at handelsordrerne blev afgivet og handlerne indgået som led i, at bank B fungerede som market maker/prisstiller i egne aktier. Det lægges endvidere til grund, at formålet med denne ordning var at sikre en vis likviditet i aktien, således at det hele tiden var muligt at købe og sælge aktien. Tilstedeværelsen af en market maker, der kontinuerligt indlægger handelsordrer, vil i sagens natur kunne påvirke de transaktioner, der indgås. Påvirkningen kan bestå i, at der indgås transaktioner, der ellers ikke ville være indgået, og/eller i, at transaktionerne indgås på andre vilkår, end de ville være indgået på uden en market maker. Market making er en almindelig anvendt metode til at skabe likviditet i illikvide aktier, herunder blandt mindre pengeinstitutter, og der er ikke grundlag for at fastslå, at handelsordrer indlagt af og handler indgået med en market maker i sig selv kan anses som kursmanipulation. Det må i stedet bero på en konkret vurdering, om en market maker har forvaltet sin funktion med fornøden respekt for reglerne om kursmanipulation. Som tiltalen er formuleret, er spørgsmålet således, om bank B i gerningsperioden forvaltede sin funktion som market maker på en sådan måde, at banken herved overtrådte værdipapirhandelslovens 39, stk. 1, jf. 38, stk. 1, nr. 2 og 4. Landsretten finder, at bank B har været så massivt til stede med navnlig købsordrer, herunder på tidspunkter, hvor der allerede var købsordrer, hvis kurser lå tæt på bankens kurser, at det går ud over, hvad der har været nødvendigt for at sikre likviditet i aktien. Dette gælder eksempelvis ordrer indlagt den 11. september 2009 og den 23. oktober 2009. Landsretten finder det endvidere bevist, at bank B ved sine handelsordrer opnåede en dominerende stilling over navnlig efterspørgslen efter, men i perioder også over udbuddet af, bankens aktier. Denne dominerende stilling forelå både på fondsbørsen og på markedet for OTChandler. I en sådan situation påhvilede det banken at være særligt opmærksom på, at bankens handelsordrer på fondsbørsen ikke var egnet til at påvirke kursen på aktien i en retning, der afveg fra aktiens værdi i markedet, således at kursen kom til at ligge på et unormalt eller kunstigt niveau, jf. værdipapirhandelslovens 38, stk. 1, nr. 4, jf. stk. 2, nr. 3.
- 3 - Ved vurderingen af, om de anførte bestemmelser er overtrådt, og om der fra de handlendes side er udvist forsæt eller uagtsomhed, skal der tages hensyn til, at værdien af en illikvid aktie er behæftet med en vis usikkerhed, og at indlæggelse af handelsordrer i forbindelse med market making til en vis grad beror på et skøn. Uanset dette finder landsretten efter en samlet bedømmelse af de indlagte ordrer og de indgåede handler sammenholdt med de forklaringer, som medarbejdere i banken har afgivet om indlæggelse af ordrerne, at banken ikke i tilstrækkeligt omfang har tilpasset sine ordrer efter markedet, herunder navnlig de handler, der på fondsbørsen er indgået mellem uafhængige parter med modstridende interesser. Dette gælder eksempelvis i de tilfælde nævnt i anklageskriftets forhold 1.b., hvor sådanne parter indgik aftale til en lavere kurs, end bankens seneste købsordrer, og hvor banken desuagtet fortsatte med at indlægge den samme højere købskurs. Tilsvarende gælder eksempelvis den 2. september og den 9. december 2009, hvor bankens købsordrer blev matchet med salgsordrer i et lavere niveau, uden at det efterfølgende førte til, at kursen på bankens købsordre blev sat ned. Landsretten finder således, at bankens købsordrer lagde en bund for aktiens kursudvikling, og at kursen herved i hvert fald i en væsentlig del af den periode, som tiltalen angår, lå i et niveau, som var kunstigt eller unormalt. Landsretten tiltræder på den baggrund, at værdipapirhandelslovens 38, stk. 1, nr. 4, er overtrådt. Det var kendt i markedet, at bank B fungerede som market maker, og bankens indlæggelse af handelsordrer som led i denne funktion var udtryk for en reel efterspørgsel på at købe og sælge bankens aktier. Landsretten finder det på den baggrund ikke bevist, at der er afgivet urigtige eller vildledende signaler om udbuddet af eller efterspørgslen på aktien, jf. værdipapirhandelslovens 38, stk. 1, nr. 2. I det omfang, der er indgået handler, hvor kursen som led i en overtrædelse af værdipapirhandelslovens 38, stk. 1, nr. 4, har ligget på et unormalt eller kunstigt niveau, foreligger der imidlertid sådanne særlige omstændigheder ved transaktionen, at den giver urigtige eller vildledende signaler om kursen på aktien, således at den ikke bør indgå i kursdannelsen. I dette omfang er tillige værdipapirhandelslovens 38, stk. 1, nr. 2, overtrådt.
- 4 - Banken kunne og burde have forhindret, at market maker-ordningen blev forvaltet på en måde, der var i strid med forbuddet mod kursmanipulation i værdipapirhandelslovens 39, stk. 1. Bank A, der ved fusion har overtaget bank B rettigheder og forpligtelser, er derfor skyldig i overtrædelse af værdipapirhandelslovens 39, stk. 1, jf. 38, stk. 1, nr. 2 og 4, i overensstemmelse med anklageskriftets forhold 1 med de begrænsninger, der er anført ovenfor. Allerede fordi overtrædelsen af værdipapirhandelsloven ikke kan tilregnes nogen af de medtiltalte som forsætlig, jf. nedenfor, er forholdet ikke omfattet af straffelovens 299 d. Bank A frifindes derfor for overtrædelse af denne bestemmelse. Forhold 2 direktør C Tiltalen vedrører kursmanipulation under særligt skærpende omstændigheder efter straffelovens 299 d (tidligere værdipapirhandelslovens 94, stk. 1, 2. pkt.), jf. værdipapirhandelslovens 39, stk. 1, jf. 38, stk. 1, nr. 2 og 4. Denne tiltale ikke er til hinder for, at der alene dømmes for uagtsom overtrædelse af værdipapirhandelslovens bestemmelser, forudsat at det forhold, der påstås domfældelse for, er omfattet af gerningsbeskrivelsen. Det er som anført ikke bevist, at de medarbejdere i banken, der har afgivet handelsordrer, var instrueret i at tilrettelægge ordrerne på en sådan måde, at kursen på bankens aktie havde et bestemt niveau, eller at incitamentsprogrammet eller afviklingen af programmet har haft nogen betydning for de indlagte handelsordrer. Direktør C var ikke involveret i detaljerne i bankens køb og salg af egne aktier, herunder hvordan market maker-ordningen blev forvaltet. Det er ikke bevist, at han har bemyndiget og godkendt, at ordningen blev forvaltet på en sådan måde, at den i strid med forbuddet mod kursmanipulation i værdipapirhandelslovens 39, stk. 1, indebar, at der blev gennemført aktiehandler på et unormalt eller kunstigt kursniveau. Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at han burde have indset, at dette var tilfældet, eller at der var behov for at udarbejde særlige retningslinjer herom. Direktør C frifindes derfor for den rejste tiltale.
- 5 - Forhold 3 Underdirektør D og overordnet medarbejder E Som anført vedrørende direktør C kan der også for disse tiltalte dømmes for uagtsom overtrædelse af værdipapirhandelslovens bestemmelser, forudsat at det forhold, der påstås domfældelse for, er omfattet af gerningsbeskrivelsen. På baggrund af de omstændigheder, som byretten har anført, finder landsretten, at underdirektør D med sit overordnede ansvar for og kendskab til bankens køb og salg af egne aktier burde have indset, at banken som led i forvaltningen af market maker-ordningen ville indgå handler, hvor kursen lå på et unormalt eller kunstigt niveau. Han har derfor uagtsomt overtrådt værdipapirhandelslovens 39, stk. 1, jf. 38, stk. 1, nr. 2 og 4. Det er derimod ikke bevist, at han tilsigtede denne følge, eller at betingelserne for at dømme for lavere grader af forsæt er opfyldt, og han frifindes derfor allerede af denne grund for overtrædelse af straffelovens 299 d. Underdirektør D findes herefter skyldig i overtrædelse af værdipapirhandelslovens 39, stk. 1, jf. 38, stk. 1, nr. 2 og 4, og straffen herfor skal fastsættes efter værdipapirhandelslovens 94, stk. 1. På baggrund af de omstændigheder, som byretten har anført, finder landsretten, at overordnet medarbejder E med sit ansvar for, kendskab til og egen involvering i bankens køb og salg af egne aktier burde have indset, at banken som led i forvaltningen af market makerordningen indgik handler, hvor kursen lå på et unormalt eller kunstigt niveau. Han har derfor uagtsomt overtrådt værdipapirhandelslovens 39, stk. 1, jf. 38, stk. 1, nr. 2 og 4. Det er derimod ikke bevist, at han tilsigtede denne følge, eller at betingelserne for at dømme for lavere grader af forsæt er opfyldt, og han frifindes derfor allerede af denne grund for overtrædelse af straffelovens 299 d. Overordnet medarbejder E findes herefter skyldig i overtrædelse af værdipapirhandelslovens 39, stk. 1, jf. 38, stk. 1, nr. 2 og 4, og straffen herfor skal fastsættes efter værdipapirhandelslovens 94, stk. 1. Straf og rettighedsfrakendelse
- 6 - Straffen til bank A fastsættes efter værdipapirhandelslovens 94, stk. 1, jf. stk. 3, jf. 93, stk. 6, til en bøde på 2.500.000 kr. Landsretten har på den ene side lagt vægt på, at bankens adfærd har været egnet til at skade tilliden til værdipapirmarkedet, og at kursmanipulationen er udført over en længere periode af en bank i bankens egen aktie. Landsretten har på den anden side lagt vægt på, at overtrædelsen af værdipapirhandelsloven alene kan tilregnes bankens medarbejdere som uagtsomt, og at det ikke er bevist, at aktiekursen i hele perioden har ligget på et unormalt niveau. Ved straffens fastsættelse vedrørende underdirektør C skal der som formildende omstændigheder tages hensyn til, at han har handlet uagtsomt, at han ikke har tilsigtet eller opnået personlig vinding, at handlingerne er begået i 2009-2010, og at der tillige er rejst tiltale mod bank A, der straffes for den samme forseelse. Der skal endvidere som en formildende omstændighed tages hensyn til, at afgrænsningen mellem lovlig market making og kursmanipulation er vanskelig, og at der i 2009-2010 ikke var udarbejdet vejledninger herom. Uagtsomheden findes derfor ikke at være grov. Efter en samlet bedømmelse finder landsretten på den baggrund, at straffen for underdirektør D skal bortfalde, jf. straffelovens 82, nr. 4 og 13 samt 83. Af de samme grunde, som er anført vedrørende underdirektør D, skal også overordnet medarbejder Es straf bortfalde. Efter sagens udfald vedrørende underdirektør D og overordnet medarbejder E stadfæster landsretten, at der ikke er grundlag for at tage nogen af de nedlagte frakendelsespåstande til følge. Med hensyn til sagsomkostningerne for byretten finder landsretten, at underdirektør D og overordnet medarbejder Es andel heraf begrænses til 50.000 kr. til hver, jf. retsplejelovens 1008, stk. 2, og stk. 4. Landsretten har herved lagt vægt på, at de tiltalte alene er dømt for uagtsom overtrædelse af værdipapirhandelsloven og at straffen er bortfaldet samt på sagens principielle karakter. Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen. T h i k e n d e s f o r r e t:
- 7 - Bank A straffes med en bøde på 2.500.000 kr. Direktør C frifindes. Straffen for underdirektør D bortfalder. Straffen for overordner medarbejder E bortfalder. Bank A skal betale sagens omkostninger for landsretten. Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter for så vidt angår direktør C. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten for så vidt angår underdirektør D og overordnet medarbejder E. Disse tiltaltes betaling af omkostningerne for byretten begrænses til 50.000 kr. hver. I øvrigt stadfæstes byrettens dom. Lis Frost Peter Buhl Tine Bransholm Ginnerup (kst.)