Bournonvilles balletter close up m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n
Bournonville og hans samtid August Bournonville August Bournonville har på mange måder været betydningsfuld for den klassiske ballet i Danmark. Som balletdanser dansede han selv mange gange på Det Kongelige Teaters scene. I dag huskes han dog først og fremmest for de balletter, han som koreograf skabte. En koreograf er den person, der bestemmer, hvilke trin og bevægelser danserne skal udføre for at fortælle handlingen og skildre de enkelte roller i balletten. Bournonville var meget grundig, når han nedskrev sin koreografi. Han beskrev ned til mindste detalje, hvordan balletten skulle danses. Derfor ligner de Bournonville-balletter, som man i dag kan opleve på Det Kongelige Teater, også meget de opførelser af balletten, som man kunne opleve på Bournonvilles tid. August Bournonville blev født i København i 1805. Det er altså i år præcis 200 år siden. Hans far var ansat som balletdanser på Det Kongelige Teater og var leder af hele dansetruppen. Dette kalder man for en balletmester. Det blev hurtigt besluttet, at August skulle følge i sin fars fodspor. Dengang var det meget normalt, at sønner fik det samme arbejde som deres far. August modtog først undervisning af sin far i hjemmet. Senere blev han optaget på balletskolen ved Det Kongelige Teater. Hurtigt blev han meget dygtig, og derfor blev det besluttet at sende ham til Paris. I Paris fandtes Europas mest berømte balletskole, og som ung danser kunne man her lære mange nye trin og balletter. Da Bournonville vendte tilbage til København, blev han efter kort tid ansat som balletmester. Ligesom hans far havde været det før ham. Bournonville 2 Bournonville og hans samtid
var balletmester på Det Kongelige Teater i næsten 47 år. I den tid skabte han mere end 50 balletter. I dag er det dog kun omkring 10 af hans balletter, der bliver opført på teatret. Mange af disse balletter er nu en del af Den Kongelige Ballets vigtigste repertoire. Bournonville levede i en tid, hvor der i Danmark skete mange spændende ting inden for dans, kunst, bøger, musik, videnskab og meget mere. Denne periode bliver kaldt den danske guldalder. I den danske guldalder var man blandt andet meget optaget af naturen. Man mente, at man i naturen kunne finde en form for sandhed i sin reneste form. Derfor optræder naturen tit som et vigtigt element i billeder og historier fra guldalderen. I datidens øjne rummede naturen dog også elementer, som det var vigtigt at undertrykke og fordrive. Naturen gemte på drifter og instinkter, og disse var i allerhøjeste grad skadelige for ungdommen. Dengang var det vigtigt, at unge mennesker fulgte datidens kristne leveregler. Begær og seksualitet var kun noget, som hørte ægteskabet til. Derfor måtte ungdommen dengang opføre sig dydigt og ærbart, og det var meget farligt at lade sig lokke af de kropslige glæder, før man var blevet gift. Opfattelsen af naturen som et sted, der rummer farlige fristelser, kan man finde i flere af Bournonvilles balletter. I den danske guldalder var København hjemsted for mange spændende og berømte forfattere, videnskabsmænd, billedhuggere, komponister og meget mere. En af disse var H.C. Andersen. August Bournonville og H.C. Andersen var gode venner, og de skrev ofte breve til hinanden. I brevene kommenterede de både hinandens og andre kunstneres værker. H.C. Andersen var selv meget optaget af ballettens verden. Han overværede mange af Bournonvilles balletter på Det Kongelige Teaters scene. Som ung forsøgte han også selv at blive optaget på balletskolen, men det lykkedes ham aldrig. I stedet kastede han sig over digtekunsten. Alligevel så H.C. Andersen mange ligheder mellem sin egen og Bournonvilles kunst. I et af sine breve skriver han til Bournonville: Papirklip af H.C. Andersen, Odense Bys Museer Du giver os digtning uden ord. samlede skrifter af h.c. andersen, 1879 Bournonville og hans samtid 3
Sylfiden Da Bournonville som ung boede i Paris, oplevede han balletter, som på mange måder adskilte sig fra de balletter, som han havde oplevet på den danske balletscene. Danserne brugte andre trin, og balletternes handling var anderledes. Da Bournonville vendte tilbage til Danmark, skrev han i 1836 balletten Sylfiden. Denne ballet var inspireret af en ballet med samme navn, som Bournonville oplevede i Paris. Handling Vi befinder os på en gård i Skotland. Den unge James sidder i en lænestol og blunder. Han skal snart giftes med sin forlovede Effy. Pludselig dukker en fortryllende skikkelse op i stuen. Det er Sylfiden, som længe har været forelsket i den unge mand. Men Sylfiden er et fortryllet skovvæsen og ikke menneske, og derfor kan de aldrig få hinanden. Alligevel betages James af det smukke væsen, og han glemmer hurtigt alt om sin forlovede Effy. Sylfiden fører James ud i skoven til hendes Rige. Hun bringer ham friske, søde bær og perlende kildevand. Hver gang forsøger James at fastholde hende og griber efter hende, men hun undslipper ham gang på gang. I stedet tilkalder Sylfiden sine søstre, som alle danser for James. Herefter forsvinder de alle for ham i skovens tåger. James er både forelsket og frustreret. Han er betaget af Sylfidens fjerlette, fortryllende væsen. Samtidig ønsker han at binde hende til sig, således at hun ikke forlader ham. Ind på scenen træder heksen Madge. Madge giver et fortryllet, rødt slør til James. Hun fortæller, at hvis han vikler dette omkring Sylfidens skuldre, vil Sylfiden aldrig mere kunne forsvinde fra ham igen. James tror heksens ord. Da Sylfiden igen dukker frem af disen, gør James, som heksen har fortalt ham. Han vikler sløret om Sylfidens spinkle skuldre, og straks mister hun sine vinger. Først nu opdager James, at heksen har narret ham. Sylfiden synker om, for hun kan ikke leve uden sine vinger. Hun har mistet sin frihed og dør. Sylfidens søstre kommer og fører hendes livløse krop bort gennem luften, imens James hjælpeløs står tilbage. Til sidst falder han også livløs om på jorden. 4 Sylfiden
Bournonville hyrede den unge, danske komponist H. S. Løvenskiold til at skrive al musikken til sin nye ballet Sylfiden. Dette var ikke normalt for balletmusik dengang. På Bournonvilles tid var det ofte flere komponister, der i fællesskab skrev musikken til en ny ballet. Tit blev populære melodier fra samtiden også brugt som musik i forestillingen. Nogle gange blev balletmusikken også brugt uden for scenen. Noget balletmusik blev så populært, at det også blev brugt i andre sammenhænge. Brudevalsen, som bliver spillet til de fleste danske bryllupper, er et eksempel herpå. Den blev oprindeligt skrevet af komponisten Niels W. Gade til Bournonvilles ballet Et Folkesagn. På mange måder adskilte balletforestillingen Sylfiden sig fra, hvad det københavnske publikum tidligere havde oplevet. Musikken var anderledes. Også danserne bevægede sig anderledes, end man før havde oplevet. Disse trin, eller med andre ord denne koreografi, var Bournonville blevet inspireret til at skrive efter sine oplevelser i Paris. Opførelsen af Sylfiden var også en af de første gange, hvor det danske publikum kunne opleve balletdanserinder, der stod helt oppe på tåspidsen. Tidligere havde danserne kun danset på halv fod/tæerne. spørgsmål: Hvad mener du, moralen er i historien om Sylfiden? Vælger James forkert, da han følger Sylfiden ud i skoven? Findes det farlige ude i naturen eller måske inde i James selv? Kan historien om Sylfiden også fortælle os noget om os selv i dag? Er det de samme ting, som vi i dag skal passe på? Sylfiden 5
Napoli I 1841 rejste Bournonville af sted på en stor udlandsrejse, hvor han blandt andet besøgte Italien. Det var dog ikke en frivillig rejse. Bournonville blev tvunget til at tage orlov i en periode fra teatret, efter at han havde brudt alle regler om god opførsel. Da en af hans forestillinger blev pebet ud af publikum, beklagede Bournonville sin nød direkte fra scenekanten til Kongen, som sad på sin plads i kongelogen. Dengang var det meget ukorrekt at tale direkte til Kongen. Derfor fik Bournonville i en kort periode stuearrest fra teatret. Mødet med livet i den italienske fiskerby Napoli var en stor oplevelse for Bournonville. Han var betaget af befolkningen med det fyrige temperament. Den gådefulde bugt, som lå ud for byens kyst, virkede mystisk dragende på ham. Også musikken, ikke mindst den italienske dans tarantellen, inspirerede ham. Allerede under opholdet begyndte enkelte melodistykker at tage form i hans hoved. Med udgangspunkt i tarantelmusikken blev de første ideer til hans nye ballet Napoli født. Handling Da tæppet går op, befinder vi os ved det lille fiskerleje ved den italienske by Napoli. Det er aften, og havnen summer af liv. Den unge pige Teresina venter spændt på, at hendes kæreste Gennaro, som er fisker, skal komme i land med dagens fangst. Da Gennaros skib har lagt til og losset sin fangst, sejler det unge par alene ud på havet for at nyde hinandens selskab. Det trækker op til uvejr, og midt i en voldsom storm kæntrer Gennaros båd. Gennaro får reddet sig i land, men Teresina er forsvundet. Alle i byen regner hende for død, og Gennaro bliver beskyldt for at være ansvarlig for pigens død. Dog får Gennaro munken Fra Ambrosios forståelse og tilgivelse. Gennaro sejler igen ud på havet for at søge efter sin elskede. Teresina er ikke død. Hun er blevet reddet af overnaturlige havnymfer, der fører hende til deres hjem, Den blå Grotte på øen Capri. Her forelsker havånden Golfo sig i Teresina og afviser hendes ønske om at komme tilbage til sin kæreste i Napoli. Golfo fortryller Teresina således, at hun glemmer alt om Gennaro og Napoli, og hun forvandles til en havnymfe. Gennaro har dog ikke opgivet håbet om at finde sin kæreste, og han ankommer til Den blå Grotte. Golfo forsøger at skræmme ham væk med både farer og fristelser, men Gennaro er viljestærk og glemmer ikke tanken om sin elskede Teresina. Først kan Teresina slet ikke genkende Gennaro. Da han tager den kristne medaljon frem, som munken Fra Ambrosio har givet ham med, husker hun pludselig både sin kærlighed til Gennaro, og hvem hun er. Fortryllelsen er hævet. Den ægte kærlighed og kristendommen har sejret over den overnaturlige havånd Golfo. Sammen vender Teresina og Gennaro tilbage til Napoli. Da byens befolkning forstår, at det er med kristendommen og kærlighedens magt, at det unge par har sejret, bliver de modtaget med glæde, dans og fest. 6 Napoli
Musikken til Napoli blev skrevet af hele fire forskellige komponister. Bournonville valgte de forskellige komponister i forhold til den handling, som deres musik skulle afspejle. Til at fortælle om livet i den italienske havneby brugte Bournonville de to balletkomponister Paulli og Helsted. Det var dog en helt anden verden, der skulle skildres i 2. akt, i havånden Golfos mystiske blå grotte. Derfor valgte Bournonville at bruge en anden komponist til dette. Denne del af musikken blev komponeret af den kendte komponist Niels W. Gade. Til afslutningen af ballettens sidste akt havde Bournonville brug for en, der Bournonvilles ballet Napoli blev hurtigt meget populær blandt balletpublikummet i København. Siden hen er balletten også blevet populær på mange andre balletscener rundt omkring i verden. I dag regnes Napoli for at være Bournonvilles hovedværk og er et typisk eksempel på Bournonvilles og denne periodes balletter. kunne slutte balletten af med et musikalsk festfyrværkeri. Til dette valgte han at bruge H. C. Lumbye, der ellers var kendt for sine fantastiske og festlige galopper. Det var ikke kun Bournonville, der dengang var fascineret af Italien og den italienske kultur. Der var en stor fascination af det fremmede, det eksotiske. Mange historier fra dengang tager udgangspunkt i disse fremmede steder. Dengang var Italien mange dagsrejser væk for den almindelige borger, og det liv, der her blev levet, var derfor også fremmed og spændende. Modsat i dag blev et land som Italien dengang anset som værende yderst eksotisk og fremmedartet. spørgsmål: Hvilken rolle spiller kristendommen i ballettens handling? Hvad tror du, at havnymferne og havånden Golfo er symbol på? Hvorfor kan Teresina ikke huske, hvem hun er? Tror du, at hun er forelsket i Golfo? Har religion den samme plads i vores liv i dag, som den havde dengang? Napoli 7
Den Kongelige Ballet Da Det Kongelige Teater første gang i 1748 åbnede sine døre på Kongens Nytorv, var det med et beskedent personale. På dette tidspunkt bestod det af 8 skuespillere, 4 skuespillerinder, 2 dansere og 1 danserinde. Hermed havde København fået et kongeligt teater for byens bedste borgere, som også kunne måle sig med de øvrige europæiske hovedstæder på dette tidspunkt. I starten af 1700-tallet blev der ved de europæiske hoffer brugt meget tid på at danse og lære nye danse. Dansen blev blandt andet vist frem ved fantastiske forestillinger, med imponerende kulisser og kostumer. Mange af de europæiske konger og dronninger deltog på dette tidspunkt også selv i løjerne. På dette tidspunkt bestod forestillingerne ikke kun af dans. De indeholdt både musik, sang og talte monologer. Derfor var danserne ikke kun uddannede til at danse, de skulle både synge og spille teater. Efterhånden som dansen udviklede sig, blev dansetrinene også sværere og sværere. Derfor blev der også brug for skoler, hvor danserne kunne uddannes i dansetrinene. Balletskolen I Danmark blev der i 1775 oprettet en balletskole på Det Kongelige Teater. Denne balletskole, Det Kongelige Teaters Balletskole, har eksisteret lige siden dengang og er nu udvidet med to satellitskoler i Holstebro og Odense. Også i dag bliver alle de danske dansere, som danser på Det Kongelige Teaters scene, uddannet på teatrets egen balletskole. Balletkompagniet Den Kongelige Ballet, som blev grundlagt i 1770 - erne, er et af verdens ældste balletkorps. Også i kraft af sin Bournonville-tradition indtager kompagniet en særstilling i international sammenhæng. Intet andet balletkompagni har bevaret så mange balletter danset i ubrudt tradition helt tilbage fra Bournonvilles tid. Sylfiden, Napoli og Et Folkesagn er hovedværker ikke blot i dansk ballethistorie, men også i den internationale. Den Kongelige Ballet er imidlertid ikke kun historie. I dag er nye, moderne danseforestillinger også en vigtig del af balletkompagniets repertoire. Samtidig danser Den Kongelige Ballet også de store, udenlandske klassikere som Svanesøen, Tornerose og Nøddeknækkeren. For at kunne danse et balletrepertoire med så stor spændvidde er det vigtigt, at danserne er meget dygtige. Derfor stilles der dagligt særligt store krav til danserne i Det Kongelige Teaters balletkompagni. Der bliver hvert år spillet omkring 120 balletforestillinger på Det Kongelige Teaters scene. Danserne fra Den Kongelige Ballet besøger også tit scener i udlandet, hvor de bl.a. optræder med Bournonvilles balletter. 8 Den Kongelige Ballet
En balletdansers hverdag Morgentræning Balletdanserens hverdag starter kl. 10 med morgentræningen. Her varmes kroppen op, strækkes ud og gøres smidig, så den er klar til den lange og krævende arbejdsdag. Prøver Efter morgentræningen fortsætter dagligdagen i teatrets prøvesale. Oftest foregår der på samme dag prøver på 4 eller 5 balletter. Det er balletter, som enten allerede spiller på teatret, eller som snart får premiere. Danserne medvirker altid i flere af teatrets balletter samtidig. Kostumer Balletdanserens arbejdstøj skal kunne tåle lidt af hvert. Det er vigtigt, at man kan danse og bevæge sig ordentligt i kostumet. Derfor bruges der meget tid på at få tøjet til at passe helt perfekt. Hverdagen for en danser ved Den Kongelige Ballet er fyldt af fantastiske sceneoptrædener, hård træning, sjove danseprøver, ømme muskler og undervisning af lærere fra hele verden. Danserne bruger hver dag mange timer og megen sved på at øve sig og indstudere nye trin, før vi som tilskuere kan se dem danse i balletforestillingerne på teatrets scene. Forestilling Om aftenen medvirker danserne tit i aftenens forestilling. Den Kongelige Ballet har hvert år 120 forestillinger. Inden forestillingen skal danseren varme op, sminkes, have kostume på, sætte hår og til sidst have styr på sommerfuglene i maven, inden tæppet går op, og orkesteret sætter de første toner an. Sceneprøver Når man nærmer sig premieren på en forestilling, begynder danserne også at holde prøver på scenen. Nu skal balletten også prøves i forhold til kulisserne, orkesteret, lyset og meget mere. Det hele skal passe sammen. En balletdansers hverdag 9
F= m x g Balletdanserinderne i Bournonvilles balletter ser ofte næsten ud, som om de svæver. De bevæger sig slet ikke, som vi andre gør det. Vi andre er tunge og går med tunge skridt nede på jorden. En klassisk balletdanserinde skal først og fremmest se ud, som om hun er vægtløs. Hun er ikke tynget af vægt og går aldrig tungt på flade fødder. Man kan næsten tro, at tyngdeloven er ophævet på balletscenen. Vægtløsheden er en vigtig del af den forestilling om skønhed, som hører til i balletverdenen. Denne forestilling kan man også kalde for et ideal et skønhedsideal. I ballet er det vigtigt, at hver eneste lille bevægelse bliver udført meget præcist og stemmer overens med disse idealer. Man arbejder hele tiden hårdt for at nå frem til den perfekte bevægelse. På Bournonvilles tid var man meget optaget af det skønhedsideal, som man kunne finde i de gamle, klassiske græske statuer. De bevægelser, som findes i Bournonvilles balletter, er et udtryk for disse idealer. Musik, bevægelse og dans Dans og musik er og har altid været tæt forbundet. Lige så længe som mennesket har skabt musik, har det også danset til musikken. Nogle danse har indgået i ritualer. Andre danse har haft andre funktioner og betydninger. Også i dag danser vi tit til musik. Meget af den musik, som vi kan høre i radioen i dag, er skrevet sådan, at man kan danse til den. Tit kan man slet ikke lade være med at bevæge sig. Det meste balletmusik er også skrevet med det formål, at der skal danses til det. Gruppediskussion Hvorfor danser vi til musik? Hvad tror I, der skaber denne sammenhæng mellem musik og dans? Kan man forestille sig dans uden musik? Gruppediskussion Prøv at nævne nogle forskellige typer af dans. Det kan være både gamle og nye danse. Hvilket skønhedsideal er disse danse udtryk for? 10 Gruppediskussion
Hvorfor siger de det ikke bare? Man skal bruge både sine ører og sine øjne for at forstå balletten og den handling, der udspilles. Gennem bevægelser, musik og mimik fortæller danserne en historie til tilskuerne. De behøver ikke at bruge ord for at fortælle historien, de bruger deres krop, ansigt og deres bevægelser i stedet for. Med deres krop fortæller danserne også om de følelser, som historiens personer føler. Gennem deres dans og gennem deres mimik og bevægelser bliver de indre følelser synlige. Som tilskuere kan vi se, hvad personerne føler; vi kan se, om de er glade, triste, bange eller måske forelskede. Man kan også høre på musikkens karakter, hvad personerne føler. Ville man overhovedet kunne sige det samme med ord? Måske oplever vi historien på en anden måde, når danserne bruger deres kroppe til at fortælle om handlingen og følelserne. Vi som tilskuere har jo også en krop. Vi ved, hvordan det føles i vores krop, når vi er kede af det eller glade. Når danseren med sin krop viser de samme følelser, kan man opleve dette på en anden måde, end hvis danserne ligesom i en teaterforestilling med ord fortalte, hvad de følte. Gruppediskussion Hvordan bruger vi vores krop til at udtrykke os? Kan I komme i tanke om nogle personer eller typer af personer, som udtrykker noget meget bestemt gennem deres kropssprog? Gruppediskussion 11
ballettens ordbog Ballet d action: Handlingsballet. Betegnelsen stammer fra 1700-tallet, hvor historien og ballettens udtryk gennem musik, dans og historie blev en enhed: Modsætningen til ballet d action er et divertissement, som er et kort danseindslag uden handling. Ballon: En dansers evne til at give indtryk af, at han i et spring stopper et øjeblik i luften. Barre: Stang i en balletsal. En klassisk træningstime starter altid med opvarmningsøvelser ved barren. Batterie: Alle springende dansetrin, hvor man laver hurtige skift med fødderne, mens man er i luften. Entrechat: Spring, hvor danseren krydser benene et vist antal gange foran og bag ved hinanden, mens han er i luften. Mime: Kunsten at fortælle en historie, udtrykke følelser eller en stemning eller beskrive en handling ved hjælp af ansigtsudtryk, kropsholdning og gestus. Pas de deux: Dans udført af to dansere; findes også for tre dansere (pas de trois) og så videre. Piqué: Et trin, hvor danseren sætter af fra det ene ben og springer op på halv eller hel tå på det andet ben, hvis knæ holdes strakt. Pirouette: En eller flere drejninger af kroppen om sin egen akse, idet danseren står på et ben (på halv eller hel tå). Port de bras: Måden at holde armene på. Grundstillinger, der svarer til føddernes positioner. Positioner: Benenes fem positioner er rygmarven i klassisk ballet. De fleste trin starter og ender med en af disse fem positioner. Primaballerina: Førstesolodanserinde. Tarantel: Hurtig italiensk dans i tredelt rytme skiftende mellem dur- og mol-afsnit. Navnet forbindes med tarantel-edderkoppens bid. Ifølge folketroen bevirkede giften fra dens bid, at den angrebne dansede vildt, som i taranteldansen. Tutu: Skørt af flere lag tyl, silke eller nylon. Det Kongelige Teater og Musikken i Skoletjenesten 2005. Tekst: Ulla Hahn Ranmar. Redaktion: Sofie Rask Andersen og Steen Chr. Steensen Foto: Martin Mydtskov Rønne. Layout: Marianne Bisballe/Skoletjenesten. Tryk: Kailow Graphic.