Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Sårcentret er et selvstændig funktionsområde og er organisatorisk placeret under karkirurgisk afdeling på Regionshospitalet Viborg. Sårcentret har funktionssteder både i Skive og Viborg. Karkirurgisk afdeling er specialafdeling for karkirurgi for den vestlige del af Region Midtjylland og er tilknyttet Århus Universitetshospital i et forskningsmæssigt samarbejde. Karkirurgisk afdeling ledes af en ledende overlæge og en oversygeplejerske indenfor de rammer, der er fastsat af hospitalsledelsen. Se s hjemmeside, under afdelinger, Karkirurgisk afdeling, og Sårcenter. Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af sygeplejerskerne i sårcenteret, som refererer direkte til oversygeplejersken. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Sårcentret består af et tværfagligt team, der består af 1 læge (karkirurg), 4 sårsygeplejersker, 1 sekretær samt 4 fodterapeuter, som på konsulentbasis kommer i Sårcenteret 4 gange om ugen. To gange om måneden, har vi tilknyttet håndskomager. To gange om måneden har vi patienter sammen med en ortopædkirurgisk læge. Derudover samarbejder vi med husets øvrige specialer og serviceafdelinger. Vi er uddannelsessted for sygeplejestuderende på modul 1, 11 & 12, og for AP-læger. Vi yder vejledning, supervision og undervisning til de øvrige afdelingernes plejepersonale og vi har tilsynsfunktion i forhold til indlagte patienter med komplicerede sår. Vi modtager patienter i vores ambulatorier henvist fra praktiserende læger eller som opfølgning på indlæggelser. Alle patienter, der følges i Sårcentret tildeles en kontaktperson efter gældende lovgivning. Vi har stor berøringsflade ud i primær sektor, og tæt samarbejde med hjemmesygeplejersker og konsultationssygeplejersker. Sårcentret har besøg af ca. 60 patienter om ugen (på de forskellige funktionssteder). Der kan tilses op til 10 patienter om ugen rundt på de forskellige afdelinger I det daglige vægtes det tværfaglige samarbejde højt med patienten i centrum. Vores opgave i tværfagligt samarbejde er at fremme forebyggelsen af sårdannelse og optimere behandlingen for patienter med vanskeligt helende sår. Sekretæren indkalder og koordinerer tider til de ny henviste patienter efter at patienterne er visiteret af en læge. Lægen ser patienten ved 1. besøg i Sårcenteret, hvor der lægges en behandlingsplan. Plejepersonale på afdelingerne modtager supervision og vejledning i forhold til sårbehandling, efter telefonisk henvendelse. Der planlægges løbende undervisningsforløb af plejepersonale på afdelingerne. Primær sektor kontaktes elektronisk eller telefonisk i forbindelse med opstart, ændringer i planen eller afslutning fra Sårcentret. Side 1 af 11
Hjemmesygeplejersker/konsultationssygeplejersker modtager telefonisk rådgivning i forhold til sårbehandling. Der arrangeres løbende undervisning i sårbehandling for plejepersonale i primærsektor Vi har telemedicinske forløb omkring sårpatienter med flere kommuner. Fodterapeuterne er fast tilknyttet afsnittet og de fremstiller aflastende fodtøj (midlertidigt) til patienter med sår på fødderne. Lymfeterapeuter kontakter vi i forbindelse med specielle forløb for patienter med lymfødem og sår. Håndskomager og bandagist kommer i sårcentret med henblik på fremstilling af håndsyet fodtøj(varigt), samt fremstilling af individuelle hjælpemidler. Patientkategorier/borgerkategorier Der er stor aldersspredning i patientgruppen (fra små børn til ældre mennesker). Patienter med problematiske sår. (Sår som ikke heler som forventet). Eksempelvis: Patienter med venøse sår Patienter med iskæmiske sår Patienter med decubitus Patienter med diabetiske fodsår Patienter med defekte cikatriser Patienter med cancersår Patienter med immunologiske sår Patienter med sår som følge af lymfatiske dysfunktioner (lymfødem) Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Med udgangspunkt i og tilpasset den enkelte patient formidler vi viden i form af undervisning og oplæring i forebyggelse, så patienten bliver i stand til at håndtere og mestre sin sygdom. Generelle problemstillinger: Sygepleje til patienter med problematiske sår Sygepleje til patienter med funktionstab og immobilitet i forbindelse med sår Sygepleje til sårpatienter med kurativt eller palliativt sigte Sygepleje til patienter med sårsmerter Sygepleje til patienter med komplikationer i forbindelse med diabetes Information og vejledning af patienter i forbindelse med livsstilssygdomme Information og vejledning af patienter i forhold til forebyggelse af recidiv af sår. Sårbehandling (oprensning, valg af bandager, tør/fugtig sårbehandling), aflastning, kompressionsbehandling og TNP-behandling (topical negativ pressure). Tilsyns- og konsulentopgaver omkring sårsygepleje Sygeplejen i det tværfaglige team Korttidssygepleje til den ambulante patient Side 2 af 11
Typiske kliniske sygeplejeopgaver Modul 11 er rettet mod kompleks klinisk virksomhed relateret til patienter med komplekse, akutte og kroniske sygdomme og mod samarbejde med den enkelte patient og grupper af patienter og dennes/deres netværk med fokus på sammenhængende patientforløb. Heri indgår såvel et patientperspektiv som et sygeplejeperspektiv. Der er fokus på filosofiske, religiøse og etiske aspekter, samt sygdomslære og farmakologi relateret til den aktuelle sygepleje. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde som helhed. Der er primært fokus på at udføre og formidle sygepleje, men der indgår også elementer af at lede og udvikle sygepleje. Herunder er de sygeplejeopgaver den studerende skal arbejde med på afsnittet for at opnå viden, færdigheder og kompetencer i forhold til læringsudbyttet for modul 11: Sygeplejefaget: Målet med undervisningen er, at den studerende: Selvstændigt kan identificere sygeplejebehov ud fra sygeplejeanamnese og indlæggelsesstatus/ (evt. årsag til at patienten modtager primærsygepleje/hjemmehjælp) o Modtage en patient til 1. ambulante besøg i Sårcentret samt efterfølgende kontroller o Foretage dataindsamling igennem observationer og samtale med patienten fra ankomst i ambulatoriet til afslutning. o Identificere sygeplejebehov i forhold til dataindsamlingen Selvstændigt kan analysere og konkludere på konkrete sygeplejefaglige problemstillinger og drøfte mulige sammenhænge, årsager og konsekvenser knyttet til disse. o Kan anvende sygeplejeprocessen o Analysere og konkludere på konkrete sygeplejefaglige problemstillinger og drøfte mulige sammenhænge, årsager og konsekvenser knyttet til disse. o Være i stand til at se årsagssammenhænge mellem patientens forskellige sygeplejebehov o Kan anvende tidligere sygeplejefaglige erfaringer i analysen af patientens sygeplejebehov Selvstændigt kan opstille mål for og tilrettelægge sygeplejen, ud fra planlagte mål o Kan planlægge og udføre sygeplejen til 2-4 udvalgte patienter og justere plejen ved behov o Selvstændigt kan prioritere egne sygeplejeopgaver under hensyntagen til helheden. Selvstændigt kan koordinere ud fra faglighed og udføre sygeplejen ud fra anvendte kliniske retningslinjer Kan koordinere og udføre sygeplejen til sårpatienter og justere plejen ved behov og under supervision Forholde sig til og vejlede patienten i forhold til præ- og postoperativ sygepleje Anvender kliniske retningslinjer, e-dok og håndbøger i planlægningen og udførelsen af Side 3 af 11
sygeplejen Selvstændigt kan fagligt vurdere, prioritere og justere sygeplejeopgaver for at sikre et godt patientforløb for udvalgte patienter o Kan observere og reagere på ændringer i patientens tilstand o Have fokus på patientforløb, patientperspektivet Selvstændigt kan planlægge, udføre, evaluere og justere sygeplejen i samarbejde med udvalgte patienter og/eller pårørende under hensyntagen til patientens ønsker, ressourcer eller risici o Inddrage patientens og de pårørendes reaktion på sygdom og lidelse i mål, planlægning og udførelse af sygeplejen o Anvende viden om det at være patient o Anvende erhvervede kommunikationskompetencer Kan mundtligt og skriftligt formidle sygepleje o I rapportsituationer, konferencer, til tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere o Information til patient og pårørende (hverdagssprog). o Kunne informere, vejlede og undervise patienter og pårørende ud fra pædagogiske og didaktiske overvejelser om helbredsmæssige aspekter samt mestring af aktuelle eller kroniske helbredsproblemer. o Informere og vejlede om handlemuligheder i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse af sygdom. o Informere om diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer, herunder medicinadministration. Kan anvende et tydeligt sprog o I rapportsituationer og konferencer o Til tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere Kan dokumentere sygeplejeresultat i det anvendte dokumentationsredskab. o Dokumentere i EPJ Kan beherske udvalgte instrumentelle sygeplejehandlinger F.eks. o Oprensning af sår o Hudpleje o Valg af sårbehandlingsmidler o Anlæggelse af kompressionsbandager Kan søge, vurdere og sortere viden med henblik på relevante sygeplejefaglige interventionsmuligheder. Herunder at inddrage relevante retningslinjer o Kan anvende afsnittets kliniske retningslinjer, procedurer og standarder som f.eks. nævnt under Sygeplejens metoder o Kan anvende nationale og lokale strategier. Kan argumentere for sygeplejefaglige iagttagelser, handlinger og vurderinger ud fra faglige begreber o I rapportsituationer, konferencer og refleksioner med vejledere og medstuderende o Samarbejde mono- og tværprofessionelt om kontinuitet i patientforløb internt Side 4 af 11
og på tværs af afdelinger og sektorer. Er ansvarsbevidst og har overblik over udvalgte patientforløb o Tager ansvar for tildelte patienter og konfererer den planlagte sygepleje, observationer og begrundelser herfor med vejleder/sygeplejerske Filosofi, religion og etik Målet med undervisningen er, at den studerende: Udfører omsorg under hensyntagen til patientens medbestemmelse og autonomi o Anvender Sundhedsloven i sin argumentation Identificerer og reflektere over fagetiske dilemmaer og magtrelationer i sygeplejen o Blufærdighed o Forholdet patient/sygeplejerske: f.eks. hvad er etisk forsvarligt ift at gennemføre/udføre en given behandling. o Inddrager sygepleje etiske retningslinjer Formidler viden under hensyntagen til patientens ret til medinddragelse o Information om behandling, risici m.m. Handler moralsk ansvarlig under hensyntagen til den enkelte patient o Tavshedspligt Udfører sygepleje under hensyntagen til patientens religiøse overbevisning og/eller eksistentielle behov o Er bevidst om at patienten kan have eksistentielle overvejelser i forbindelse med alvorlig sygdom, og inddrager dette i sygeplejen Sygdomslære Målet med undervisningen er, at den studerende: Har viden om afsnittets mest almindelige somatiske sygdomme, fx sår, hud, diabetes og kredsløb og kan anvende denne viden i relation til udvalgte patienter Se Patientkategorier og patientforløb Kan planlægge, tilrettelægge og medvirke ved afsnittets mest almindelige diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer. o Neuropatiundersøgelser o Håndholdt doppler undersøgelse o BT o Måling af blodsukker Kan identificere patientens sundhedstilstand i relation til undersøgelser, behandlinger og observationer hos udvalgte patienter o Herunder inddrage patientens køn, alder, ernæringstilstand osv. Kan udføre observationer af patienten før, under og efter undersøgelse og behandling samt sygeplejehandlinger i relation hertil o Præ- og postoperativ sygepleje. o Sårbehandling Side 5 af 11
Kan vurdere og reagere på patientens sygdomssymptomer og respons på behandling Farmakologi Målet med undervisningen er, at den studerende: Selvstændigt kan beherske medicinadministration korrekt til udvalgte patienter o Har viden om anvendte lægemidlers/ cremers: styrke, dosis, mængde, interaktion, virkning og bivirkning, halveringstid o Korrekt effektuering af lægemiddelordination o Patientidentifikation og dokumentation o Lægemiddeldispensering o Lægemiddeladministration f. eks cremer, lokalanalgesi, antibiotika, herunder observation af patienten. Kan beherske lægemiddelregning ved afsnittets anvendte præparater ved tildelte patienter (der anvendes meget få lægemidler i Sårcenteret) Selvstændigt kan observere og vurdere medicinens virkning og bivirkning samt evt. interaktion og reagere på disse hos tildelte patienter Kan undervise den udvalgte patient/borger i dennes medicinhåndtering o Informere og undervise patienter i selvadministration af lægemidler/ cremer i afsnittet og hjemme. Overholder hygiejniske principper og sikkerhedsforanstaltninger o Håndhygiejne ved anvendelse af cremer og salver o Sikre mod berøring / kontakt med medicin (allergi) o Opbevaring o Holdbarhed o Kassation (bortskaffelse) Kan selvstændig søge information om lægemidler i Lægemiddelkataloget / Medicin.dk Typiske patientforløb/borgerforløb Patienterne er henvist fra egen læge eller anden afdeling. Nogle kommer til behandling efter indlæggelse på en afdeling. Nogle patienter bliver afsluttet efter første besøg, andre har et længere forløb i ambulatoriet. Patientens forløb i Sårcentret varetages af et tværfagligt team. Målet med patientens forløb i Sårcentret er opheling af patientens sår og at patienten opnår forståelse for vigtigheden af forebyggende tiltag som livslange tiltag. Undervejs i forløbet vælges den mindst omkostningstunge, men bedste behandling for patienten. Patienter med venøse sår: Side 6 af 11
Afdække årsager til såret, lave diagnostiske undersøgelser og opstarte behandling. Vurdering og registrering og oprensning af sår, valg af sårbehandlingsmidler og kompression, vejledning/information i forhold til forventet forløb, forebyggelse af recidiv. Vejledning i forhold til livsstilsændringer. Stillingtagen til evt. kirurgi og/eller stillingtagen til varig kompression. Patienter med iskæmiske sår: Afdække årsager til såret, lave diagnostiske undersøgelser evt. stillingtagen til karkirurgisk operation. Opstart af behandling herunder vurdering og registrering og oprensning af sår. Valg af sårbehandlingsmidler samt aflastning og evt. fremstilling af aflastende fodtøj. Vejledning/information i forhold til forventet forløb, forebyggelse af recidiv. Vejledning i forhold til livsstilsændringer. Stillingtagen til varigt håndsyet fodtøj. Patienter med tryksår: Afdække årsager til såret. Opstart af behandling herunder vurdering, registrering og oprensning af sår. Valg af sårbehandlingsmidler, stillingtagen til aflastning (seng/stol/over alt), vejledning/information i forhold til forventet forløb, forebyggelse af recidiv herunder vejledning i forhold til livsstilsændringer. Stillingtagen til evt. kirurgi samt stillingtagen til varig aflastningstiltag. Patienter med diabetiske fodsår: Afdække årsager til såret ved hjælp af diagnostiske undersøgelser. Stillingtagen til evt. karkirurgisk operation. Opstart af behandling herunder vurdering, registrering og oprensning af sår. Valg af sårbehandlingsmidler, valg af aflastning, fremstilling af aflastende fodtøj. Vejledning/information i forhold til forventet forløb. Forebyggelse af recidiv herunder vejledning i forhold til livsstilsændringer, optimering af blodsukkerniveau. Stillingtagen til varigt fodtøj evt. håndsyet. Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje. Kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand: o VAS skala (skala til vurdering af smerteintensitet) o Braden skala - (decubitus profylakse) Kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres psykologiske tilstand og sociale vilkår Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient, mikroorganismer og miljø Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde (www.rins.dk) Didaktisk metode, herunder vurdering af patienters/borgeres læringsbehov, forudsætninger og motivation samt metoder til planlægning, udførelse og evaluering af undervisning Side 7 af 11
Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Elektroniske systemer til dokumentation af patient-/borgerforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser Informationssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder På arbejdes kontinuerligt med at udvikle patientforløbene såvel monosom tværfagligt. Der udarbejdes således løbende nye instrukser, som opdateres på edok. Til stadighed arbejdes der med dokumentation og Den Danske Kvalitets Model. I Sårcentret arbejdes, der løbende med udviklings- og forskningsområder. Forskningsområder og tiltag: I første halvår af 2010 igangsættes en større undersøgelse omkring ressourceanvendelse ved behandling af sår på hospitaler og i den primære sundhedstjeneste - Viborg kommune. Undersøgelsen dækker både primær og sekundær sektor. Og foregår samtidig i Hillerød kommune og afdækker således data på landsplan. Undersøgelsen er led i en større europæisk undersøgelse. Initiativet til projektet er taget af EWMA (European Wound Management Assiociation) og DSFS (Dansk Selskab for Sårheling). Udviklingsområder og tiltag: Der arbejdes med at opbygge et telemedicinsk samarbejde med primær sektor med Viborg og Silkeborg kommuner (sårspl. sidder med i gruppen omkring planlægning og implementering) Der arbejdes med planlægning af prævalensundersøgelse efterår 2012 (som skal foregå på RH Viborg, Skive, Silkeborg, Hammel), som baseline forud for implementering af Tryksårspakken (som led i Patient Sikkert Sygehus) Der arbejdes med at udarbejde standarder jfr. den danske kvalitetsmodel. Der arbejdes løbende med udvikling af Sårcentrets hjemmeside. I øjeblikket arbejder vi på at opdatere vores kliniske retningslinjer bl.a. med at lave litteraturhenvisninger til de forskellige afsnit. I flere af Region Midt s brugergrupper (trykaflastende madrasser, sårbehandlingsprodukter) sidder repræsentanter fra Sårcentret (sårspl.) Udarbejdelse af nye patientinformationer (pjecer). Praksisområder og tiltag: Der er udarbejdet patientforløbsbeskrivelser, som beskriver arbejdsgangen i Sårcentret helt Side 8 af 11
fra vi modtager henvisning til patienten afsluttes i Sårcentret. På disse forløbsbeskrivelser skal der løbende laves audit internt i afdelingen/ samt justere ændringer. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I afsnittet har vi et læringsmiljø, der inviterer den studerende til at blive en del af praksisfællesskabet og deltage i afsnittets fælles opgaver og rutiner. Vi anerkender og tager hensyn til den studerendes læreproces og inddrager den studerendes faglige viden og undren i sygeplejefaglige drøftelser og i patientplejen. Klinisk undervisning foregår på alle ugens dage hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder. I forbindelse med oplæring i medicinadministration må der forventes nattevagt. Den studerende skal deltage i klinisk undervisning i gennemsnit 30 timer om ugen. Da vi har funktionssted i Skive, må der påregnes, at der ca. 5 dage i perioden, er behov for, at du møder ind i Skive. Dette vil dog variere fra periode til periode. Som studerende på modul 11 i Sårcentret tilrettelægges der 14 dages udveksling/studieophold på sengeafsnit V08 (hvor der arbejdes med målene omkring medicinadministration og præ- og postoperativ sygepleje) Klinisk vejleder planlægger og koordinerer den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende. Alle sygeplejersker kan indgå som daglig vejledere. På hospitalsenheden er der ansat en uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere. Se hospitalets hjemmeside, vælg uddannelse og find sygeplejerskeuddannelsen. Her findes bl.a. navne på de kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige. Den studerende modtager en velkomstmail senest 14 dage før modulet starter, som bl.a. indeholder navn på klinisk vejleder, mødetider den første uge, samt pensumliste. Fælles introduktion til modulet varetages af de uddannelsesansvarlige den første dag i forløbet og indeholder bl.a. introduktion til modulets læringsudbytte og orientering om praktiske forhold som uniformer og omklædningsrum. Introduktion til afsnittet varetages af klinisk vejleder eller daglig vejleder ifølge afsnittets introduktionsprogram. Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så den foregår i autentiske patientsituationer i relation til patientforløb og tværfagligt samarbejde, evt. suppleret med fælles undervisning i færdighedscenter tilrettelagt af de uddannelsesansvarlige. Klinisk vejleder tilrettelægger vejledning og undervisning, der lever op til Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje for Region Midtjylland og samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutionen. Sidstnævnte i form af: Vejlednings- og evalueringsmøder: Side 9 af 11
Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i eportfolio. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Før-, under- og eftervejledning: Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder og den daglige vejleder. Da en stor del af vores sygepleje drejer sig om alvorligt syge mennesker i komplekse situationer, vil den kliniske vejleder og den daglige vejleder være rollemodel i mange situationer. Planlagte og fastlagte studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet i form af seminar foregår forud for den fastlagte studieaktivitet og er med til at kvalificere den studerendes læreproces i forhold til den fastlagte studieaktivitet. Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2 i modulbeskrivelsen). Fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod en udvalgt klinisk metode. Den studerende: vælger en patient i samarbejde med klinisk vejleder arbejder med patientforløb (se værktøjskassen i eportfolio) og en klinisk metode (Se Sygeplejemetoder ovenfor) ift. sygepleje til patient/borger med komplekse akutte og kroniske sygdomme. Forventninger til den studerende Vi forventer, at den studerende: er studieaktiv jf. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser tager ansvar for egen uddannelse og læring har sat sig ind i modulbeskrivelsen og generel klinisk studieplan anvender og ajourfører eportfolio, herunder uddannelsesmæssig præsentation, individuel klinisk studieplan og ugeplaner overholder aftaler og møder velforberedt til diverse vejledningssamtaler og studieaktiviteter deltager aktivt i sygeplejen udviser initiativ ved behov for vejledning er nysgerrig, opsøgende, kritisk, analyserende og reflekterende reflekterer mundtligt og skriftligt ift den udførte pleje læser litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted finder, opgiver og formidler viden fra selvvalgt litteratur repeterer relevant litteratur fra de foregående moduler Side 10 af 11
Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Har pædagogiske kvalifikationer svarende til minimum 10 ECTS-point Har erfaring inden for det kliniske felt Har et indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage, møder og supervision med bl.a. uddannelsesansvarlige sygeplejersker Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på 30-50 sider pr. ECTS-point, svarende til 450-750 sider. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på 360-600 sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til 90-150 sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives fortløbende i eportfolio og færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan samt følger op på og ajourfører denne deltager i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan deltager i fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod en udvalgt klinisk metode (jævnfør studieordningen) deltager i planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio. Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se bilag 1). Udarbejdet af: Klinisk vejleder: Rikke Trangbæk, Sårcenter og uddannelsesansvarlig Ledelsesansvarlig: Oversygeplejerske Helle Skytte Andersen Juni 2012 Godkendt af: August 2012 Side 11 af 11