Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Relaterede dokumenter
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Rehabilitering på ældreområdet

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Velkommen. Myndighedsafdelingen

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a

Høringssvar fra Ergoterapeutforeningen Den 26. oktober GG / UG

Livet skal leves hele livet

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen?

Forebyggelse af funktionsevnetab hos ældre borgere En håndbog til kommunerne

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Senior- og værdighedspolitik

Social og sundhedsudvalget

Værdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering

N OTA T. NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII

Senior- og værdighedspolitik

Rehabilitering på ældreområdet. Inspiration til kommunal praksis

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Rehabilitering dansk definition:

Generelle oplysninger

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Senior- og værdighedspolitik

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg

Ballerup Kommunes kvalitetsstandarder for Dagtilbud til voksne

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen

Rehabilitering. - støtte til et godt og selvstændigt hverdagsliv

Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Denne politik omhandler særligt de af Haderslev Kommunes ældre borgere, som er afhængige af kommunens hjælp for at opretholde et værdigt ældreliv.

Projektbeskrivelse light

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

Puljeopslag: Styrket rehabiliteringsindsats for de svageste ældre

Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor?

Rehabilitering i Odense Kommune

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats.

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed

REHABILITERING TIL ÆLDRE HVORDAN SKABES DEN RØDE TRÅD GENNEM ORGANISERING OG KOORDINERING? 31. Okt. 2018

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den

Social og sundhedsudvalget

Psykisk pleje og omsorg efter servicelovens 83

Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Dialogbaseret aftale mellem

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Specialundervisning for voksne og rehabilitering

Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. efter lov om social service

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG

Statusnotat Aktivt Seniorliv K O L D I N G K O M M U N E 2014

Gennemgang af de 29 anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune

Sundhedssamtaler på tværs

Horsens Kommune status på Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger

Bilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis

Visitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge

Rehabilitering - støtte til et godt og selvstændigt hverdagsliv

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune

Ældrestrategi

Det nye ældrebillede og behovet for differentierede løsninger

Nyt liv til det at blive gammel EN VISION FOR ÆLDRE MED BRUG FOR HJÆLP

Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp

Styrket sammenhæng mellem de midlertidige pladser på NOTAT

Værdighedspolitik

Demenspolitik Lejre Kommune.

Social og sundhedsudvalget

Statusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014

Handleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv.

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Værdighedspolitik En værdig ældrepleje

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune

Bedre rammer for demens

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune

Transkript:

Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl 3. Et bud på: Hvordan målsætter man i et ligeværdigt samarbejde med borgeren? Hvordan understøtter man det tværfaglige samarbejde i rehabiliteringsforløbet? Hvordan inddrager man borgerens motivation i rehabiliteringsforløbet? 4. Fælles dialog om vellykkede rehabiliteringsforløb Håndbogens fokus - Forløb efter 83 a Håndbogens formål Formålet: At understøtte kommunernes arbejde med at gennemføre rehabiliteringsforløb på ældreområdet, så ældre borgere får mulighed for at genvinde funktionsevne, blive mere selvhjulpne og opnå tryghed ved at leve et uafhængigt liv. 3.Maj 2016 1

Håndbogens målgruppe Håndbogens indhold Håndbogen er skrevet til: Projektledere, ældrechefer, konsulenter, driftsledere, myndighedspersoner eller forløbsansvarlige, som arbejder med rehabiliteringsindsatser på ældreområdet Målgruppen for rehabiliteringsforløb i håndbogen er borgere over 65 år, der er berettigede til et rehabiliteringsforløb efter 83 a i lov om social service. 1. Rehabiliteringsforløbet beskriver fem faser i et rehabiliteringsforløb, dvs. modellen for rehabiliteringsforløb 2. Implementering af rehabiliteringsforløb beskriver de nødvendige overvejelser ved implementering af rehabiliteringsindsatser 3. Centrale begreber og vidensgrundlag for rehabiliteringsforløb beskriver grundlaget for håndbogen 4. Redskaber til brug i rehabiliteringsforløb beskriver udvalgte redskaber, der kan anvendes i rehabiliteringsforløb Vidensgrundlag for håndbogen Vidensgrundlag for håndbogen Håndbogens forslag, metoder og redskaber er baseret på viden fra: 1. En systematisk litteraturgennemgang af videnskabelige undersøgelser af effekten af rehabilitering på ældreområdet http://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2016/~/media/7f96ff7fc205427f9873bed318da44cb.ashx Derudover er håndbogen baseret på: Den kliniske retningslinje vedr. systematisk målsætning i rehabilitering, der er udarbejdet af KL og Sundhedskartellet 2. Kortlægning af kommunernes erfaringer med rehabilitering på Ældreområdet https://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2013/~/media/68cd1891edc24aa29eddd0a4b7065e7f.ashx 3. Kortlægning og analyse af de redskaber, som kommunerne bruger ved rehabilitering på ældreområdet http://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2013/~/media/b66f5f50ed304a19b876a9ee048e71df.ashx Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger Inddragelse af kommuner og eksperter i hhv. kommunepanel og en ekspertgruppe 4. En undersøgelse af målgruppen baseret på registerstudier og interview http://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2013/~/media/718897e7bf714b128e19f35303f6085b.ashx 2

Model for rehabiliteringsforløb Vidensbaserede elementer i modellen En model i fem faser: 1.Visitation 2.Udredning 3.Målsætning 4.Målrettede indsatser 5.Afslutning Forløbsansvarlig/case management - En forløbsansvarlig kobles på hvert forløb 10 Vidensbaserede elementer i modellen Vidensbaserede elementer i modellen Forløbsansvarlig/case management En forløbsansvarlig kobles på hvert forløb Forskelligartede indsatser og tværfagligt samarbejde - I modellen foreslår vi at rehabiliteringsforløbene inkluderer en række forskelligartede indsatser der leveres i tværfagligt samarbejde mellem forskellige faggrupper - God virkning ift. at opretholde funktionsevne, og nogen virkninger ift. faldforebyggelse, mindsket risiko for indlæggelser og reduktion i sygeplejeydelser 11 Forløbsansvarlig/case management - En forløbsansvarlig kobles på hvert forløb Forskelligartede indsatser og tværfagligt samarbejde - I modellen foreslår vi at rehabiliteringsforløbene inkluderer en række forskelligartede indsatser der leveres i tværfagligt samarbejde mellem forskellige faggrupper - God virkning ift. at opretholde funktionsevne, og nogen virkninger ift. faldforebyggelse, mindsket risiko for indlæggelser og reduktion i sygeplejeydelser Fælles målsætning for rehabiliteringsforløb - Målet for forløbet formuleres i samarbejde med borger - Evidens for effekt af at arbejde med fælles målsætning på bl.a. indlæggelse, Livskvalitet og behov for personlig pleje. 12 3

Rehabiliteringsforløbet: Visitation Rehabiliteringsforløbet: Visitation Visitation er indgangen til rehabiliteringsforløb: Myndighedspersonen skal tage stilling til, om et tidsafgrænset og målrettet rehabiliteringsforløb kan hjælpe den ældre til at genvinde eller udvikle sin samlede funktionsevne og dermed opnå et mere selvstændigt liv. Gudrun 82 år Har været enke i små 30 år. Ser kun familien (og det er ikke så tit) Hårdt fysisk arbejde Bor i et mindre hus med kælder, når hun skal på gaden skal hun ned af 7 8 trappetrin Det er blevet sværere at komme omkring de sidste par år det gør også, at hun er blevet væsentligt mere inaktiv end tidligere Nu handler hun ikke længere ind selv (Hendes datter hjælper) Nu kniber det også med selv at holde hjemmet, og hun henvender sig til kommunen for at få praktisk hjælp. 13 Rehabiliteringsforløbet: Visitation Rehabiliteringsforløbet: Udredning Visitationen er en helhedsvurdering: Myndighedspersonen foretager en systematisk helhedsvurdering og afgør, om der skal visiteres til rehabiliteringsforløb eller andet For at rehabiliteringsforløbet bliver en succes, er det vigtigt, at myndighedspersonen afdækker og tager udgangspunkt i den ældres motivation og livssituation Den forløbsansvarlige kommer til Gudrun første gang Systematisk udredning af den samlede funktionsevne Brug af validerede redskaber Visiterer Gudrun til er rehabiliteringsforløb efter 83 a Inddrag gerne de pårørende tidligt i forløbet skal altid ske på den ældres præmisser. 16 4

Rehabiliteringsforløbet: Udredning Rehabilitering: Målsætning Forløbsansvarlige kan: Indgå i samarbejde med den ældre omkring rehabiliteringsforløbet Træffe og fagligt begrunde beslutninger i forbindelse med rehabiliteringsindsatser for den enkelte ældre Indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde for at genopbygge den ældres hverdag Initiere og understøtte en sammenhængende proces og et ligeværdigt, målrettet samarbejde mellem den ældre, netværk og de professionelle Undersøge og understøtte den ældres målsætning for rehabilitering. Afdækning af borgerens motivation og ønsker Fælles målsætning langsigtet og kortsigtede mål Brug af målsætningsredskab 18 Rehabiliteringsforløbet: Målsætning Udarbejd en plan for rehabiliteringsforløbet Efter Lov om social service 83 a, skal de fastsatte mål og tidsrammen for forløbet indgå i en samlet beskrivelse af mål og indsatser for forløbet. Den kan fx indeholde: Beskrivelse af den ældres livssituation og funktionsevne Resultater af udredningen Beskrivelse af kort- og langsigtede mål Oversigt over de indsatser der iværksættes Oversigt over hvilke fagpersoner, pårørende, netværk m.fl. der er involveret, og hvad deres opgaver er Oversigt over hvad den ældre selv skal øve sig på/ træne i hverdagen Overvejelser af hvad der skal ske efter endt forløb. Rehabiliteringsforløbet: Målrettede indsatser og opfølgning på mål Tværfaglige indsatser Løbende opfølgning og justering af mål og indsatser 20 5

Rehabiliteringsforløbet: Målrettede indsatser og opfølgning på mål Indsatser skal være helhedsorienterede Indsatser skal rettes mod den ældres samlede funktionsevne, det kan fx være: Behandling af sygdom i samarbejde med praktiserende læge Medicingennemgang Ernæringsindsats Fysisk træning Indsatser mod ensomhed Indsatser mod nedsat deltagelse i samfundslivet Faldforebyggende indsatser Indsatser rettet imod kognitive funktionsnedsættelser. Rehabiliteringsforløbet: Målrettede indsatser og opfølgning på mål Indsatser rettet mod kognitive funktionsnedsættelser Erfaringer fra de danske kommuner viser, at en demenssygdom ofte bliver opfattet som et eksklusionskriterium for at indgå i rehabiliteringsforløb. Målet for rehabilitering af ældre med demens er: Opnår så trygt og meningsfuldt hverdagsliv som muligt Vedligeholder eller kompenseres for svækkede kropsfunktioner Har aktiviteter, der bevarer identitet, roller og fysisk velvære Har sociale kontakter, der skaber fællesskab med andre mennesker, så personens oplevelse af at høre til, at være beskæftiget samt føle nærhed og omsorg vedligeholdes. Rehabiliteringsforløbet: Afslutning Rehabiliteringsforløbet: Afslutning Ny vurdering af funktionsevne Fokus på forankring og fastholdelse i nye vaner Samarbejde med hjemmepleje, forebyggelseskonsulenter eller civilsamfund Rehabiliteringsforløbet kan medføre forskellige resultater i relation til det efterfølgende hjælpebehov: Den ældre kan være blevet helt selvhjulpen Den ældre kan være blevet delvist selvhjulpen og have reduceret behov for hjemmehjælp Den ældre kan have øget sin selvstændighed uden dog at have mindsket sit behov for hjemmehjælp. 23 6

Rehabiliteringsforløbet: Afslutning Et bud på: Understøt fastholdelse af de resultater der er opnået Systematisk overlevering: Til forebyggelsesindsatsen, hvis den ældre ikke længere skal modtage hjemmehjælp Til hjemmeplejen hvis den ældre fortsat modtager hjemmehjælp Inddrag den ældres netværk så de nye vaner og handlinger bliver integreret i den ældres fortsatte liv. Hvordan målsætter man i et ligeværdigt samarbejde med borgeren? Hvordan understøtter man det tværfaglige samarbejde i rehabiliteringsforløbet? Hvordan inddrager man borgerens motivation i rehabiliteringsforløbet? Hvordan sikrer man vellykkede rehabiliteringsforløb? 1. Spørgsmål eller kommentarer til oplægget? 2. Jeres bud på, hvad der skal til for at sikre vellykkede rehabiliteringsforløb 7