Bibliotekspolitik Juni 2009-1 Juni 2009
Indholdsfortegnelse Indledning:... 3 Formål:... 4 1. MÅL - Biblioteket i tiden... 5 2. Mål - Det lyttende bibliotek... 6 3. Mål - Det kommunikerende og attraktive bibliotek... 7 4. Mål Biblioteket i nærheden... 8 5. Mål Det samarbejdende bibliotek... 9 6. Mål Det professionelle bibliotek... 10 7. Mål Det succesfulde bibliotek... 11-2 Juni 2009
Indledning: Bibliotekspolitikken er et udviklingsredskab, der ved at sætte fokus på bibliotekernes virke, skal sikre et godt og vedkommende bibliotekstilbud i Rebild Kommune. Opgaven i den forbindelse består i at videreudvikle folkebiblioteket, så det opleves som en ressource i den enkelte borgers liv, samtidig med at den bidrager aktivt og professionelt til realiseringen af byrådets vision: Rebild kommunes beliggenhed i en enestående smuk natur med gode infrastrukturelle forbindelser, til såvel Regionscenter som det øvrige land, udnyttes målrettet til vækst og udvikling af kommunen med respekt for kommunens særlige værdier. Stærke og levende by- og landsbysamfund med kulturel mangfoldighed og plads til forskellighed er grundlæggende værdier, som gør Rebild kommune til den mest attraktive bosætnings- og erhvervskommune i området. Rebild kommune vægter nærdemokrati og borgerinddragelse højt. Effektiv styring og ledelse og en service overfor borgerne, der er kendetegnet ved høj kvalitet og rettidighed i planlægningen, er samtidigt centrale mål. Rebild Kommune opleves som en moderne og veldrevet virksomhed, der tiltrækker og fastholder gode, kompetente og udviklingsorienterede medarbejdere. Målet har således været at udforme en bibliotekspolitik, der tager udgangspunkt i denne vision, samtidig med at den ses i sammenhæng med andre politikker i Rebild Kommune, herunder specielt kulturpolitikken, hvortil der er mange snitflader. Men samtidig har det også været målet at udforme en bibliotekspolitik, der i lige høj grad tager udgangspunkt i borgernes behov og de nationale udviklingsstrategier på området. Konkret er bibliotekspolitikken da også blevet til på baggrund af temadage i personalegruppen og en række fokusgruppe interview med interessenter, samarbejdspartnere og brugere. Politikken henvender sig til alle borgere i Rebild Kommune, samt faktiske og potentielle samarbejdspartnere på tværs af forvaltninger og sektorer i Rebild Kommune og region Nordjylland nationalt og internationalt. - 3 - Juni 2009
Formål: Vision for bibliotekerne: Biblioteket skal leve op til nogle lovbestemte krav: 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturelle aktiviteter ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier. Stk.2. Folkebibliotekerne skal bestræbe sig på at stille videogrammer til rådighed. Stk.3. Folkebibliotekerne formidler kommunal og statslig information og information om samfundsforhold i øvrigt. Lov om biblioteksvirksomhed af 17. maj 2000 Herudover har den enkelte kommune frihed til selv at bestemme hvilket bibliotekstilbud, der skal tilbydes borgerne. I Rebild kommune er det visionen: - At biblioteket er en nøgleaktør i kommunens demokratiske, kulturelle og sociale liv - At biblioteket støtter og stimulerer borgernes trivsel og livskvalitet. - At biblioteket er kendetegnet ved rummelighed, åbenhed, imødekommenhed, mangfoldighed og respekt - At biblioteket medvirker til at gøre Rebild Kommune til en levende, spændende og attraktiv bosætningskommune - 4 - Juni 2009
1. MÅL - Biblioteket i tiden Biblioteket løser sin lovfæstede opgave til glæde for borgerne og samfundet Biblioteket understøtter det enkelte menneske og lokalsamfundenes udvikling og vækst i Rebild Kommune. VIDEN; INFORMATION OG OPLYSNING MØDESTED - FYSISK OG VIRTUELT Biblioteket skal fortsætte med at spille en hovedrolle i udviklingen af informationssamfundet. Biblioteket er en kilde til kundskaber og en uundværlig dimension i dannelse og uddannelse. Hvor bibliotekerne tidligere var et svar på samfundets informationsknaphed, er udfordringen nu nærmere at assistere borgerne med at sortere og prioritere i forhold til en mangfoldighed af information. På biblioteket er alle velkomne. Her kan man både i de fysiske biblioteker og i det virtuelle rum møde andre, få vejledning og lade sig inspirere. Det klassiske bibliotek og kerneydelserne holdes i hævd og suppleres. Samtidig med at der er plads til de nye materialeformer og IT-ressourcer med et udbud der løbende justeres og tilpasses brugernes behov. Biblioteket har fokus på fortællingen, historien og kulturarven. Herunder lokalområdernes identitet og lokalhistorie. Biblioteket har fokus på formidling. Der arbejdes med forskellige former til forskellige målgrupper. Biblioteket skal i indbydende rammer inspirere til mødet mellem mennesker. I et fordomsfrit miljø, hvor man mødes på tværs af alder, generationer og interesser. Kort sagt et uforpligtende møde- og værested i en rar og uhøjtidelig atmosfære, fysisk såvel som virtuelt. Biblioteket har en særlig forpligtigelse til at formidle samfundsinformation og de lokale biblioteker skal her udnyttes som de satellitter, der er med til at binde kulturpolitik, kulturliv og frivillighedskultur sammen. Biblioteket har fokus på kombinationen kultur- og naturoplevelser - 5 - Juni 2009
2. Mål - Det lyttende bibliotek Biblioteket møder borgerne med respekt og involverer dem i udviklingen af et relevant og nyskabende bibliotekstilbud BORGERINVOLVERING, NETVÆRK OG DIALOG En grundlæggende filosofi om, at samarbejdet med borgerne er en kilde til nye ideer, ny viden, nyt fælles sprog og i sidste instans forudsætningen for et moderne, tidssvarende og vedkommende bibliotek Biblioteket skal være tilgængeligt for alle borgere. Når målet er at nå flest mulige borgere, er der brug for i perioder at sætte særlig fokus på tilbud til skiftende grupper af borgere, hvor der gøres en ekstra indsats. Børnene og deres familier er en de grupper, som hele tiden er i bibliotekets bevidsthed, sammen med aldersgruppen 60+, tillige med gruppen den flittige romanlæser som på tværs af alder er en af bibliotekernes kernegrupper, og som meget gerne skal blive ved med at bruge biblioteket flittigt. Et alsidigt bibliotek med respekt for mange forskellige typer af interesser. Biblioteket tager hensyn til og er lydhør i forhold til kernebrugere og service, f.eks. ved at minimere reservationskøer, indrette udlånstider og bedst mulig udnyttelse af materialerne ved flydende bestand. Aktiv inddragelse af borgerne i form af kendte biblioteksydelser som udstillinger, arrangementer, kursusvirksomhed; hvor også borgerne involveres og indbydes til at bidrage med indhold, og hvor der lægges op til samarbejde med borgerne om biblioteket. Differentiering af servicen efter børns forskellige udviklingstrin og interesser og møde børnene de steder, hvor de er i deres hverdag: dagpleje, daginstitutioner, skole, SFO, fritidsliv, F.eks. ved hjælp af fødselsdagsbøger til de 2- årige, biblioteksorientering, børnehavebiblioteker, arrangementer i samarbejde m.v. Særligt fokus på de ældre som ressource og gode kulturbærere. Bibliotekets formidling differentieres i forhold til interesser og behov - og Biblioteket møder gerne de ældre i deres interessefællesskaber: Læsekredse, seniorcaféer, aktivitetscentre, foreninger etc. Med henblik på at inspirere den flittige biblioteksbruger romanlæseren har Biblioteket fokus på litterære arrangementer, booktalks og de digitale muligheder. - 6 - Juni 2009
3. Mål - Det kommunikerende og attraktive bibliotek Biblioteket er karakteriseret ved kvalitet i indhold, rettidig omhu og målrettet kommunikation. SERVICE, KOMMUNIKATION OG FORMIDLING Biblioteket og bibliotekets service er kendt for faglighed, kvalitet og et højt niveau dette image og denne atmosfære skal opretholdes og videreudvikles. Fremtidens biblioteker opsøges ikke nødvendigvis af nød, men af lyst. Biblioteksrummet har betydning for bibliotekets image og en nysgerrigheds- og forandringskultur, der iscenesætter viden og oplevelser på nye måder. I kommunikationen og i udviklingen af nye formidlingsformer er biblioteks-it og det digitale Bibliotek en væsentlig del af en moderne biblioteksprofil. Bibliotekerne indrettes med rum i rummet til de forskellige aktiviteter som brugerne efterspørger. Her er rum til fordybelse, inspiration og overraskelse. Samtidig med at biblioteket iscenesætter og fremmer mødet mellem mennesker / grupper og borgere med specifikke interesser Som et understøttende fundament til at mødes og opbygge relationer indrettes de fysiske biblioteker i café-rum, der indbyder til en snak. Bibliotekerne vægter samarbejdet med borgeren og inspirationen i biblioteket højt. Der er liv i bibliotekerne med mindre events, værksteder og udstillinger Der arbejdes på udvidet anvendelse af nye kommunikationsformer og -platforme, herunder udnyttelse af mobiltelefoni og Internet til en aktiv og målrettet biblioteksformidling / kommunikation / vidensdeling via f.eks. hjemmeside, blogs, Facebook, SMS og nyhedslister. At der efter behov gennemføres undervisning / introduktion for borgeren i bibliotekets IT- ressourcer. - 7 - Juni 2009
4. Mål Biblioteket i nærheden Biblioteket er tilgængeligt for alle kommunens borgere i kendte og nye fremtrædelsesformer BIBLIOTEKSSTRUKTUR, BÆREDYGTIGHED og KVALITET Rebild Kommune er kendetegnet ved mange mindre bysamfund og enkelte større byer. Biblioteksstrukturen skal således forene løsningen af biblioteksopgaven i borgernes nærmiljø med bæredygtighed og kvalitet. Målet er en biblioteksstruktur, der så vidt muligt har fokus på udvikling af nye biblioteker i bofællesskaber med kulturhuse eller andre af lokalområdets institutioner, idet baggrunden herfor er den synergi og tiltrækningskraft, man opnår ved bofællesskaberne, samtidig med at de lokale mødesteder sikres. En biblioteksstruktur der gør biblioteksservicen tilgængelig og opfylder moderne brugeres krav til materialer, åbningstider og faglig betjening. En biblioteksstruktur der prioriterer Skørping og Støvring Biblioteker og samtidig når ud til borgerne i kommunens mange mindre bysamfund/landsbyer med sin bogbus og velfungerende filialer. En biblioteksstruktur der med hensyn til åbningstid prioriterer bibliotekerne i Skørping og Støvring, og hvor der arbejdes hen imod en differentieret service / selvbetjeningsløsning i filialerne. En biblioteksstruktur der kan byde på flere forskellige biblioteksformer, og hvor de nye biblioteker i Støvring og Nørager indgår i bofællesskab med de lokale kulturhuse. Biblioteker, der er tilgængelige i folks hverdagsliv, og er kendetegnet ved gode og velfungerende adgangsforhold. - 8 - Juni 2009
5. Mål Det samarbejdende bibliotek Biblioteket løser opgaverne og bidrager til en helhedsorienteret udvikling i tæt samarbejde med kendte og nye samarbejdspartnere. SAMARBEJDE, NETVÆRK OG DIALOG Biblioteket indgår som en fælles ressource i udviklingen i Rebild Kommune, og har på den måde en rolle, når det gælder om at understøtte, synliggøre og formidle de kulturelle aktiviteter. I den forbindelse ser bibliotekerne sig selv som kulturens maskinrum og kulturelle kraftcentre, der er medskabende i borgernes kulturelle liv. Biblioteket er koordinator, formidler og samarbejdspartner i sammenhænge, der rækker ud over biblioteket. Biblioteket vægter helhedsorienterede, fordomsfrie og strategiske samarbejder. F.eks. mellem biblioteker, kulturhuse, Kulturskolen, Ungdomshuse/Ungdomsskolen, Turistkontor, Kinorevuen, skoler, gymnasium, sundhedsområdet, arkiver, museer, naturskole, børneinstitutioner, ældrecentre og andre lokale institutioner ect. I den hensigt at udvikle og gennemføre nye kvalitative aktiviteter. Biblioteket samarbejder på tværs af sektorer, det professionelle og det frivillige niveau med henblik på at kvalificere og berige oplevelserne for borgerne. Biblioteket deler viden, synliggør egne potentialer i et respektfuldt og ligeværdigt samarbejde, hvor der er fokus på borgerne og det at skabe optimale muligheder for deres udvikling og vækst Biblioteket bidrager til etablering og deltager i forskellige biblioteksrelevante netværk med henblik på at udvikle samarbejdet på tværs og fremme formidlernes kendskab til hinanden, f.eks. under emnet kultur og natur. Biblioteket vil koordinere og styrke børnekulturen ved at indgå samarbejder med andre børnekulturelle aktører. - 9 - Juni 2009
6. Mål Det professionelle bibliotek Et professionelt personale, der til hver en tid besidder de nødvendige faglige og menneskelige forudsætninger for at levere en engageret og professionel formidling. En formidling der bygger på nyeste faglige viden og evnen til at indgå i dialogbaserede relationer med borgere og samarbejdspartnere. ROLLER OG KOMPETENCER Bibliotekspersonalet er bibliotekets vigtigste ressource, og dets kompetencer, menneskelige ressourcer og faglige udvikling er hele fundamentet for en god service, der er kendetegnet ved de ansattes engagement, professionalisme og kommunikative evner. I disse år er biblioteksopgaven i så stærk udvikling og forandring, at det tillige kræver, at bibliotekspersonalet kendes på en mere proaktiv rolle og formidlingsform end tidligere, rækkende udover det fysiske bibliotek og materialerne. Der er her fokus på synlighed, aktiv formidling og evnen til at afkode og levere svar på nye biblioteksrelaterede behov. Fokus på kommunikative processer og kompetencer. Det vil sige, at personalet kan være koordinatorer og mulige konsulenter i opbygning af funktioner og aktiviteter i biblioteket og uden for. Personalets udvikling sættes i centrum samtidig med at de biblioteksfaglige kompetencer til stadighed suppleres og videreudvikles. Personalet arbejder efter et fælles sæt af værdier der løbende gøres nærværende og aktuelle. - 10 - Juni 2009
7. Mål Det succesfulde bibliotek Biblioteket som en vigtig og iøjnefaldende kulturaktør og lokalsamfundets ressourcebank for kulturelle oplevelser, information og viden. Biblioteket søger at sikre den størst mulige relevans for borgerne og lokalsamfundet. SYNLIGHED Det succesfulde bibliotek lever i folks bevidsthed og er på alles læber. Mange borgere kender til bibliotekets service og ved, hvad det står for. Men for at nå målet om at være på alles læber, må der arbejdes bevidst med at udbrede kendskabet til bibliotekets rolle og indhold. Dette sker via målrettet markedsføring, opsøgende arbejde og ikke mindst via bibliotekets samarbejdspartnere, brugere og personale, der via deres tilknytning og kontakt til biblioteket også kan fungere som vigtige ambassadører for biblioteket - ud fra den overbevisning, at de gode historier, der fortælles, netop er bibliotekets vigtigste markedsføringselement. Biblioteket vil arbejde med initiativer, der styrker bibliotekets formidlerrolle med hensyn til børneteater og børnekultur. Biblioteket skal have en rolle som forpost til kulturkalenderen. Biblioteket er den centrale faktor i kulturlivet og kendt for sin aktive rolle. Bibliotekets tilbud udbredes ved målrettet markedsføring, opsøgende arbejde og netværk, f.eks. også via Hjemmesiden, Facebook m.v. Biblioteket ønsker at involvere borgerne i et relevant bibliotekstilbud. Der gennemføres årligt mindre brugerundersøgelser/fokusgruppesamtaler indenfor aktuelle temaer, som f.eks. åbningstider, arrangementer, udbuddet af tidsskrifter o.l. - 11 - Juni 2009