Reproduktiv sundhed blandt etniske minoriteter i Danmark Anne Rygaard Bennedsen Axelborg 9. november 2007
WHO s definition reproduktiv sundhed Reproductive health is a state of complete physical, mental and social well-being and not merely the absence of disease or infirmity, in all matters relating to the reproductive system and to its functions and processes. Reproductive health therefore implies that people are able to have a satisfying and safe sex life and that they have the capability to reproduce and the freedom to decide if, when and how often to do so. Kilde: Programme of Action of the International Conference on Population and Development, New York, United Nations, 1994 2
Disposition for oplæg Viden og adfærd Uønskede graviditeter Hiv Graviditet og fødsel 3
Etniske minoriteter - viden og adfærd (1) Mange i denne gruppe mangler viden om prævention og hvordan de forskellige metode fungerer: 56% af unge mænd og 60% af unge kvinder med indvandrerbaggrund angiver at mangle information om prævention (mod 5% og 8% af etnisk danske). Kun 66% af unge med indvandrerbaggrund i fast forhold bruger prævention altid eller af og til (90% enisk danske). 36% af unge med indvandrerbaggrund genkender korrekt symptomer på sexsygdomme (mod 65% af etniske danskere) Kilde: Ung 2006 4
Etniske minoriteter - viden og adfærd (2) Social udsathed og isolation har betydning for kvinders risiko for at blive uønsket gravide og dette forekommer hyppigere blandt etniske minoriteter Nogle indvandrerkvinder kender ikke tilstrækkeligt til det danske sundhedsvæsen herunder lægens tavshedspligt. Indvandrerkvinder kan have lavere brug af forebyggende undersøgelser i graviditeten Kilder: Rasch et al. 2004, Ingerslev 2000, Sundhedsstyrelsen 2007 5
Uønskede graviditeter 6
35 30 25 20 15 10 5 0 Abortkvotienter 1985 2006 (aborter per 1.000 kvinder) 7 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 (foreløbig Årstal 15-17 år 18-19 år 20-24 år 15-49 år Abortkvotient
Aborter blandt indvandrere Abortkvotient fordelt på status som indvandrer, efterkommer eller etnisk dansker 25 20 15 10 5 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Indvandrere Efterkommere Danskere 8
Stor variation mellem indvandrergrupper 9
Alder og abortkvotienter 10
Fødeland 2,5 2 2,09 * 1,5 1 1 1,21 Dansk Vestlig Ikke vestlig 0,5 0 OR * P< 0.05 11
Fødeland, sociale faktorer og abort 2,5 2 * 1,5 1 0,5 0 Rå OR aor aor (beskæft, (beskæft, indk) indk, børn) Dansk Vestlig Ikke vestlig * P< 0.05 12
Social sårbarhed og abort Social sårbarhed øger risikoen for at blive uønsket gravid. Jeg glemte dem (p-pillerne) altid, ikke også Når jeg er så glemsom i forvejen går det ikke, når jeg også skal kigge i kalenderen. Der er jo så meget Susan 29 år Når først man er uønsket gravid gør social sårbarhed det vanskeligere at gennemføre en graviditet. Jeg ville ikke have barnet, fordi jeg har problemer med min mand og mit arbejde. Jeg har tre børn, jeg kan ikke mere. Fire børn Hvis jeg er alene, bare med tre børn, er det svært for mig at komme på arbejde. Fatima 32 år 13
Information om prævention hos abortsøgende Kvinder med dansk baggrund følte, at de havde fået tilstrækkelig information om seksuelle og reproduktive forhold. Blandt kvinder med anden etnisk baggrund opstod mange uønskede graviditeter som en direkte konsekvens af manglende viden om, hvordan man kan forebygge graviditet. Jeg var meget genert, og jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, når jeg skulle sove med min mand Jeg vidste ingenting, dengang jeg blev gift. Heller ikke hvordan, man blev gravid. Men efter tre måneder var jeg gravid! 32-årig indvandrerkvinde 14
Opsummering provokerede aborter Abortkvotienten blandt visse indvandrer- og efterkommergrupper er markant højere end landsgennemsnittet. Aldersprofilen for aborter er anderledes for indvandrere flere ældre får aborter Valg af abort er associeret med social sårbarhed og forekommer ofte blandt kvinder, der er arbejdsløse, ufaglært eller har lav indkomst Denne sammenhæng er mere udtalt blandt kvinder med anden etnisk baggrund, der samtidig også mangler et socialt netværk Kvinder med anden etnisk baggrund mangler ofte basal viden om reproduktiv fysiologi og prævention og har derfor vanskeligere ved at beskytte sig mod uønskede graviditeter. 15
Hiv 16
Anmeldte hiv tilfælde 1997-2006 350 300 250 200 150 100 50 0 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 I 2005 afslørede indførelsen af soundex-koder 10% dubletter 17
Anmeldte hiv-tilfælde 1997-2006- geografisk 1600 1400 1200 1000 800 600 400 200 Antal hiv diagnosticerede 0 Storkøbenhavn Århus Amt Nordjyll. Amt Fyns Amt Roskilde Amt Øvrige Ukendt 18
Smittemåder v. anmeldte hiv-tilfælde 1997-2006 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 0 1.292 1.028 217 42 87 57 19 MSM Stofbrugere Heteroseksuelt Børn Ukendt Andet/uoplyst
Etniske minoriteter blandt anmeldte hiv-smittede 1997-2006 Antal hiv diagnosticerede 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 MSM Heteroseksuelt Indvandrere, flygtninge og efterkommere Danskere Ved ikke/ukendt 20
Smittested heteroseksuelle 1997-2006 600 Antal hiv diagnosticerede 500 400 300 200 100 0 Indvandrere, flygtninge og efterkommere Danskere Ved ikke/ukendt Smittet i Danmark Smittet i udlandet Ved ikke 21
Smittespredning Blandt danskere smittet i Danmark smittes 6-12 om året af indvandrere fra Afrika eller Asien. Blandt indvandrere smittet i Danmark smittes 4-5 om året af andre indvandrere fra Afrika eller Asien. Derfor: Meget lille smitte fra indvandrere til danskere og meget lille smitte internt i indvandrergruppen. 22
Opsummering på hiv Hiv smitte i Danmark er primært forekommende blandt mænd, der har sex med mænd i storbyområder. Indvandrere udgør en stor andel af hiv-smittede. Hovedparten af indvandrere er smittet inden ankomst til Danmark. Endnu ingen væsentlig smitte mellem indvandrergrupper eller fra indvandrergrupper til danskere. Væsentlig andel af indvandrere smittet i Danmark er MSM. Indsatser over for indvandrere bør i høj grad være oplysning om sundhedsvæsnets tilbud, undgå stigmatisering og forebygge videregivelse af smitte gennemoplysning om prævention 23
Hvad betyder det for praksis - hvad kan der gøres? 24
Implikationer for praksis Tag fat på emnet de fleste vil gerne tale om reproduktiv sundhed under de rette betingelser Arbejde med kulturelt sensitive måder at formidle viden om kroppen, dens funktioner og muligheder for prævention og informationer Fokus på socialt udsathed Sæt ikke kun fokus på de helt unge, men hele den fertile aldersgruppe Formidle vide om sundhedsvæsnet, dets funktioner og tilbud I forhold til hiv bekæmpe stigmatisering i gruppen, i sundhedsvæsnet og i samfundet generelt 25
Graviditet og fødsel 26
Svangerskabs komplikationer 27
Fødselskomplikationer 28
Kejsersnit og kop/tang forløsning 29
Opsummering graviditet og fødsel Kvinder født i ikke-vestlige lande fra 8 største indvandrergrupper sammenlignet med etnisk danske Stor forskel mellem de etniske grupper Øget risiko for diabetes i svangerskabet, men lavere risiko for hypertensive tilstande (svangerskabsforgiftning) Generelt lavere risiko for fødselskomplikationer (blødning og bristning) Lavere risiko for planlagt kejsersnit i næsten alle grupper Øget risiko for akutte kejsersnit og kop/tang forløsning 30
Hvad betyder det for praksis? 31
Implikationer for praksis Fokus på forebyggelse: overvægt, khat, rygning, diabetes. Også inden graviditeten. Fastholdelse/inkludering i forebyggende undersøgelser. Kulturelt sensitive, sprog! Fokus på de socialt svagtstillede Formidling af risiko ved indgreb I forhold til nogle graviditets og fødselskomplikationer kan etnisk danske kvinder måske lære noget af indvandrerkvinder! 32
De vigtigste budskaber Social udsathed er vigtigt at tage højde for Kulturelt sensitive indsatser virker Tag fat på tabuer det nytter 33
Tak for opmærksomheden Cand.scient.san.publ Anne Rygaard Bennedsen Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Tlf. 7222 7599 arb@sst.dk 34