Hjemmehjælp Håndbog for ældre- og sundhedspolitiske frivillige
Indhold Forord...3 Når man er afhængig af hjælp...4 Kom godt i gang...7 Mærkesager...11 Vær synlig...21 Bliv hørt...25 Litteraturliste...28 2
Forord Hjemmehjælpen har i alle år været et kerneområde for Ældre Sagen det kan ingen vist være i tvivl om. Årsagen til, at hjemmehjælpen er så vigtig, er åbenlys: Danmark har politisk valgt at indrette sig med en samfundsmodel, hvor man hellere vil give hjælp i eget hjem end at bygge dyre plejehjemspladser. Grundtanken er smuk nok, men systemet virker naturligvis kun, hvis den kommunale hjemmehjælp fungerer i praksis. Det er helt afgørende for os at vide, at den enkelte får den rigtige hjælp, når og hvis der er brug for den. Det kunne jo være vores egen mor, farfar eller oldemor, der var tale om. Derfor er hjemmehjælpen et varmt politisk emne, hver gang der er Folketingsvalg, og i sådanne sammenhænge bliver Ældre Sagens undersøgelser og viden på landsplan ofte brugt. Men det er kommunen, der i sidste ende har ansvaret for at levere hjemmehjælpen. Netop derfor er det vigtigt, at Ældre Sagen i den enkelte kommune fungerer som aktiv med- og modspiller over for det kommunale selvstyre. Med andre ord skal Ældre Sagens arbejde på landsplan suppleres af en indsats fra aktive frivillige i den enkelte kommune; hvis vores mål og formål skal opnås, sådan som vores medlemmer med rette forventer. Denne håndbog er ment som et inspirationsmateriale, suppleret med yderligere værktøjer på vores hjemmeside www.aeldresagen.dk/frivillige. Der vil ofte være behov for at tilpasse materialet til de særlige forhold, der gælder i den enkelte kommune. Dette kan eventuelt ske bistået af foreningskonsulenterne. Jeg ønsker jer alt mulig held og lykke med arbejdet for at sikre en god hjemmehjælp i jeres kommune! Bjarne Hastrup Direktør 3
Når man er afhængig af hjælp Mennesker, der er afhængige af andres hjælp, har ret til at leve et liv med de samme basale kvaliteter som alle andre. Frisk luft, menneskelig omsorg, et dagligt bad og et rent hjem bør være en selvfølge også for hjemmehjælpsmodtagere. Det er desværre ikke virkeligheden for de over 200.000 1 mennesker, der modtager varig hjemmehjælp. Heraf er hele 178.000 2 ældre over 65 år. Mange ældre har heldigvis familie og venner, der kan give en hånd med, andre har glæde af den store indsats, som bl.a. frivillige i Ældre Sagen yder, mens andre igen betaler sig fra at få vasket gardinerne og gjort rent i skabene. Men er det rimeligt? 1-2 Danmarks Statistik 2006 4
Ældre Sagen arbejder for, at alle hjemmehjælpsmodtagere oplever et liv i værdighed. Et liv hvor svage ældre ikke konstant skal opleve skiftende ansigter, fortravlede og forsinkede hjemmehjælpere, der ikke har tid til at lytte og give den nødvendige menneskelige omsorg. Vi skal kunne stole på, at hjemmehjælpsmodtagere modtager den hjælp og den omsorg, der er brug for og på de tidspunkter, der er blevet lovet. Selv om landets kommuner har pligt til at tilbyde hjemmehjælp, bestemmer kommunerne i vid udstrækning selv omfanget og kvaliteten af hjælpen. Der er forskel fra kommune til kommune, derfor er det vigtigt, at Ældre Sagen lokalt arbejder for at sikre kommunens hjemmehjælpsmodtagere kvalitet i ældreplejen. I denne håndbog kan du læse mere om, hvordan du som ældre- og sundhedspolitisk frivillig kan arbejde lokalt med at sikre hjemmehjælpsmodtagere: rengøring en gang om ugen tilbud om et dagligt bad frisk luft en gang om dagen tid til omsorg og færre ansigter i ældreplejen Du får også mere at vide om, hvordan kommunerne arbejder. Det er vigtigt, at I som ældre- og sundhedspolitisk arbejdsgruppe kan sætte jer ind i det kommunale forløb, så I er godt klædt på til samarbejdet med kommunen. For kommunen bliver jeres medspiller og ikke jeres modspiller på trods af, at I evt. skulle have forskellige holdninger til tingene. En god og positiv dialog er som regel vejen frem for et frugtbart og givtigt samarbejde, hvor man samtidig har respekt for hinandens arbejde og arbejdsgange. 5
Derudover er det vigtigt, at I som frivillige synliggør jeres arbejde. På den måde bliver I en effektiv medspiller i det kommunale regi, og får større mulighed for at påvirke den kommunale dagsorden. Fakta om hjemmehjælp Hjemmehjælp tildeles af kommunen, hvis man ikke kan klare en række opgaver i hjemmet. Kommunens visitatorer skal sørge for tilbud om: Praktisk hjælp som rengøring, tøjvask, indkøb og madservice. Der kan være tale om mulighed for ledsagelse til læge, bank m.m. Personlig pleje, personlig hygiejne, toiletbesøg, bad, spisning, af- og påklædning m.m. Hvis ens fysiske eller psykiske evne gør, at man ikke selv kan varetage opgaven. Der er altså ikke noget krav om, at man skal være rundet en speciel alder, før man kan modtage hjemmehjælp. 6
Kom godt i gang Når I som frivillige skal i gang med at arbejde med hjemmehjælp, kan I med fordel evt. nedsætte en arbejdsgruppe, hvor I sammen kan arbejde indenfor nogle fastlagte rammer, der er udstukket af koordinationsudvalget. Dernæst er det en fordel, at I kender til, hvordan en kommune typisk arbejder. Du kan i dette afsnit læse om årets gang i kommunen i forhold til tre vigtige styringsredskaber, nemlig: kvalitetsstandarder brugertilfredshedsundersøgelser det kommunale budget Landets kommuner er meget forskellige, så vær opmærksom på, at jeres kommune kan have valgt at strukturere arbejdet på en anden måde. Kvalitetsstandarder Alle landets kommuner skal udarbejde og offentliggøre kvalitetsstandarder for hjemmehjælp og genoptræning en gang årligt. Kvalitetsstandarderne kan som regel findes på kommunens hjemmeside. Kvalitetsstandarden er ofte meget detaljeret. Her kan I læse om kommunens serviceniveau fx i forhold til, hvor ofte man kan få tilbudt bad, eller hvor mange rum man kan få rengjort. Kvalitetsstandarderne er altså kommunernes beskrivelse af den ønskede service/kvalitet i kommunen, og er et godt redskab for jer som arbejdsgruppe, da ændringer i kvalitetsstandarderne får betydning for servicen til alle ældre, der får den pågældende hjælp. 7
Læs også mere om kvalitetsstandarder på www.kvalitetsstandard.dk Selv om det ikke er et krav, vil mange kommuner vælge at revidere kvalitetsstandarderne nogenlunde på samme tid af året oftest i forbindelse med vedtagelse af budgettet. Det er derfor vigtigt, at I finder ud af, hvornår jeres kommune reviderer kvalitetsstandarderne og blander jer i debatten. Tildeling af hjælp Al tildeling af hjælp sker efter en konkret individuel vurdering, men der tages udgangspunkt i det serviceniveau, der er beskrevet i kvalitetsstandarden. Det betyder, at kommunens visitator kan vurdere, at behovet for hjælp er større end det serviceniveau, der er beskrevet i kvalitetsstandarderne. Det kan fx dreje sig om ekstra rengøring til astmatikere. Brugertilfredshedsundersøgelser Kommunerne er forpligtet til at følge kvaliteten af praktisk hjælp og personlig pleje. Dette kan ske på mange måder. Mange kommuner udarbejder efterhånden offentligt tilgængelige brugertilfredshedsundersøgelser, hvor man en gang årligt spørger hjemmehjælpsmodtagerne, hvordan de vurderer hjælpen. Kontakt kommunen for undersøgelsen. Det kommunale budget Arbejdet med budgetlægningen starter længe før, det kommer på kommunalbestyrelsens dagsorden. Det foregår faktisk året rundt. Så snart et årsbudget er vedtaget, starter arbejdet med det næste. For at komme med bemærkninger og forslag i rette tid, er det vigtig af få tidsplanen for årets budgetarbejde i kommunen for eksempel fra Økonomiafdelingen. 8
Det er en god ide at samarbejde med ældrerådet. Ældrerådet får automatisk information om kommunens budget eller har adgang hertil. Det kan være nyttigt i et samarbejde om fælles fokusområder. Kommunens behandling af budgettet kan se således ud: Tidspunkt Februar/marts Marts/april Maj/juni Juni August September Handling i kommunen Temadebatter i kommunalbestyrelsen. Et år kan det være om folkeskolen eller miljøet. Et andet år om ældre- og sundhedspolitik som tema. Tidsplan for budgetlægningen besluttes. Administrationen udarbejder forslag til serviceniveau og tilhørende økonomi. Administrationen samler på grundlag af en fremskrivning af det løbende års budget og de politiske signaler om eventuelle udvidelser eller besparelser et budgetforslag. Forslaget udsendes til høring blandt andet hos ældreråd og handicapråd. Undertiden holdes et offentligt borgermøde om forslaget. De stående udvalg behandler budgetforslag. Økonomiudvalget behandler budgetforslag. 15. September Kommunalbestyrelsens 1. behandling af budgetforslaget. September/oktober Eventuelle sparerunder i udvalgene for at få ønskesedlen om serviceforbedringer til at hænge sammen med de økonomiske realiteter. 15. oktober Kommunalbestyrelsen vedtager budgettet ved 2. behandling. December Budgettet offentliggøres. 9
Som hovedregel bør bemærkninger og forslag sendes til kommunen i årets første måneder. Derfor er det en god ide, at I går i gang med at argumentere for jeres konkrete ønsker allerede i årets første måneder, men det skal ikke afholde jer fra at komme med ønsker resten af året. I den offentlige høringsfase mellem første og anden behandling kan I også sende jeres kommentarer til budgettet. I samme periode afholder kommunen ofte et offentligt borgermøde, hvor I har mulighed for at stille spørgsmål og fremsætte forslag. Sideløbende kan I sende indlæg og læserbreve til den lokale avis, men husk at være saglige og argumentere for jeres sag. Ældre Sagens slagord om Ingen argumentation uden dokumentation gælder stadig. Hvordan får man fat på budgetforslaget? I har efter Offentlighedsloven først krav på at se budgettet, når Økonomiudvalget efter den 15. september har indstillet forslaget til kommunalbestyrelsen. I praksis vil et godt og løbende samarbejde mellem kommunen og Ældre Sagen dog ofte give mulighed for information inden september. Ældrerådets høringsret giver ofte mulighed for kendskab til kommunens budgetovervejelser allerede før sommerferien. Det kan være svært at læse et budget. Tjek generelle bemærkninger, hvor I bl.a. kan læse om: Udviklingen i antallet af ældre. Udgifter til pleje- og omsorgspersonale. Antallet af plejeboliger. Hvorvidt det konkrete budgetforslag svarer til det nuværende serviceniveau, eller om servicen bliver hævet eller sænket? 10 I kan også foreslå, at kommunen på et offentligt møde eller et møde for ældres repræsentanter gennemgår materialet, så I har indsigt, inden I indsender bemærkninger eller forslag.
Mærkesager I forbindelse med hjemmehjælp vil der være en række mærkesager, som vil have stor betydning for hjemmehjælpsmodtagernes ve og vel. Nedenfor gennemgår vi fem forslag til mærkesager, der alle er værd at kigge efter i sømmene og arbejde med. Undervejs i jeres arbejde vil I sikkert støde på andre emner, det også er værd at hive fat i. 1 Bedre rengøring Ældre, som er afhængige af hjælp, opholder sig typisk langt mere i eget hjem end for eksempel erhvervsaktive yngre danskere. Man oplever derfor en mærkbar forringelse i livskvaliteten, når man opholder sig længere tid i ikke-rengjorte rum. Funktionssvigt som fx inkontinens, dårligt syn medvidere kan bevirke, at badeværelse og køkken hurtigere bliver snavsede. Halvdelen af hjemmehjælpsmodtagerne ønsker, at der blev gjort bedre rent 3. Over halvdelen af hjemmehjælpsmodtagernes ønske om et rent hjem i form af rengøring hver uge svarer ikke til det konkrete serviceniveau, hvor langt størsteparten af hjemmehjælpsmodtagerne tilbydes rengøring hver 14. dag eller endog hver tredje uge i omkring 1 ½ time. Der er desværre intet, der tyder på, at de danske kommuner af sig selv vil tilbyde bedre rengøring. 93 % af kommunerne har ikke planer om at tilbyde rengøring en gang om ugen 4 i 2008. 3 AC Nielsen for Ældre Sagen: Konsekvenser af Kommunalreformen, 2007. Deltagerne i undersøgelsen modtog alle hjælp til rengøring. 4 Vilstrup/Synnovate Repræsentativ undersøgelse for Ældre Sagen af de kommunale budgetter for 2008 på plejeområdet, København. 2007. 11
Ældre Sagen mener Hjemmehjælpen skal tilpasses modtagernes behov og ønsker. Som udgangspunkt tilbydes rengøring en gang om ugen. I kan arbejde for, at jeres kommune tilbyder rengøring en gang om ugen. Det er dog vigtigt, at I kender kommunens aktuelle serviceniveau. Nedenstående spørgsmål kan bruges, når I vil finde frem til omfanget af rengøring i jeres kommune, som det er beskrevet i kvalitetsstandarderne, og som det udmøntes i dagligdagen. Læs kvalitetsstandard for praktisk hjælp eller rengøring Hvor ofte tilbydes hjemmehjælpsmodtagere rengøring? Hvor lang tid kan hjemmehjælpsmodtagere modtage rengøring? Hvor mange rum/areal kan hjemmehjælpsmodtagere få rengjort? Spørg kommunen Spørg, hvordan kvalitetsstandarden konkret udmøntes i hverdagen. Kommunen må hverken fortælle om den visiterede eller leverede tid i forhold til den enkelte hjemmehjælpsmodtager, men de må godt fortælle om den generelle udvikling. Hvor meget tid er der gennemsnitligt visiteret til rengøring pr. modtager pr. gang i det foregående år kontra indeværende år? Hvor meget tid er der gennemsnitligt leveret til rengøring pr. modtager pr. gang i det foregående år kontra det indeværende år. 12
Fakta Visiteret tid den tid, hjemmehjælpsmodtagere tildeles efter en konkret individuel vurdering Leveret tid den tid, hjemmehjælpsmodtagere reelt modtager i dagligdagen. Læs kommunens brugertilfredshedsundersøgelse Hvor tilfredse er hjemmehjælpsmodtagerne med rengøringen? Er der nogle, der efterspørger mere og bedre rengøring? I vil ud fra brugertilfredshedsundersøgelsen få et godt overblik over, hvor tit, i hvilket omfang og hvor lang tid ældre i kommunen modtager rengøring, samt de ønsker hjemmehjælpsmodtageren har til rengøringen i kommunen. Det kan holdes op imod, at Ældre Sagens landsdækkende undersøgelse viser, at halvdelen af hjemmehjælpsmodtagerne ønsker sig rengøring en gang om ugen. 2 Tilbud om dagligt bad Etagevask eller klatvask seks af ugens syv dage er desværre virkeligheden for langt størsteparten, der er afhængig af hjælp til badet. Men bad en gang om ugen stemmer ikke overens med de krav, der i dag stilles til den personlige hygiejne. Og behovet bliver ikke mindre, hvis man er syg og ofte ligger i sengen. 2/3 af hjemmehjælpsmodtagerne der får bad, får kun bad en gang om ugen. 46 % ønsker sig et bad langt oftere end den ene gang om ugen, som er virkeligheden for dem 5 5 AC. Nielsen: Konsekvenser af Kommunalreformen., Kbh. 2007 13
Langt de fleste kommuner har dog ikke til hensigt at efterkomme hjemmehjælpsmodtagernes ønske. 76 % af kommunerne har ikke planer om at indføre et tilbud om et dagligt bad i 2008 6. Ældre Sagen mener Ældre skal tilbydes hjælp til bad efter behov - også hvis de vil i bad hver dag. I kan arbejde for, at jeres kommune tilbyder bad en gang om dagen. Det er dog vigtigt, at I kender kommunens aktuelle serviceniveau. Nedenstående spørgsmål kan bruges, når I vil finde frem til, hvad mulighederne er for et dagligt bad, både som det er beskrevet i kvalitetsstandarderne, og som det udmøntes i dagligdagen. Læs kvalitetsstandard for personlig pleje eller bad Hvor ofte tilbydes hjemmehjælpsmodtagere bad? Skriv til kommunen Spørg, hvordan kvalitetsstandarden konkret udmøntes i hverdagen. Hvor stor procentdel af alle hjemmehjælpsmodtagere, der er visiteret til bad, modtager bad henholdsvis en gang om dagen, tre gange om ugen og en gang om ugen? Læs kommunens brugertilfredshedsundersøgelse Er hjemmehjælpsmodtagerne tilfredse med badet/ personlig pleje? Er der nogle, der efterspørger hyppigere bad? 14 6 Vilstrup/Synnovate undersøgelse af de kommunale budgetter for 2008 for Ældre Sagen, Kbh. 2008
I vil herudfra få et godt overblik over, hvor ofte ældre i jeres kommune modtager bad samt hvilke ønsker, de har til hyppigheden. Det kan holdes op imod Ældre Sagens landsdækkende undersøgelse, der viser, at 2/3 af dem, der modtager bad en gang om ugen gerne vil i bad oftere. 3 Frisk luft en gang om dagen Ældre, der ikke har en reel mulighed for at komme uden for deres hjem, bør have et tilbud om frisk luft hver dag, ligesom indsatte i landets fængsler har krav på en daglig gåtur. Frisk luft er vigtig for vores velbefindende. Vi har brug for at komme ud, mærke årstidens skiften, få lys og luft, se forandringerne i gadebilledet. Det giver velvære, noget at tale om og holder os i gang. 15
Næsten 7 ud af 10 danskere ville gerne have tilbud om hjælp til en tur i frisk luft hver dag eller hver anden dag, hvis de bliver usikkert gående eller kørestolsbruger. 7 Næsten ingen kommuner i Danmark tilbyder hjælp til at komme ud i frisk luft. Mange steder tilbyder frivillige fra bl.a. Ældre Sagen en at følges med en gang om ugen. Men det kræver, at man kan få en professionel til at hjælpe sig over i kørestolen eller selv kan klare det. Det er desværre ikke alle, der har den mulighed. Ældre Sagen mener Hjemmehjælpsmodtagere og plejehjems-/plejeboligbeboere, der er afhængige af hjælp for at komme udendørs, skal have tilbud om en ledsaget tur i frisk luft hver dag. I kan arbejde for, at jeres kommune tilbyder en ledsaget tur en gang om dagen. Det er dog vigtigt, at I kender kommunens aktuelle serviceniveau først. Nedenstående spørgsmål kan bruges, når I vil finde frem til, hvad mulighederne er i dag. Læs kvalitetsstandard for omsorg I skal være opmærksomme på, at kun nogle kommuner har en kvalitetsstandard for omsorg, hvor frisk luft kan være omtalt. Kan hjemmehjælpsmodtagere blive visiteret til frisk luft? 7 Vilstrup/Synnovate: Forestillinger om skattefinansierede velfærdsydelser til ældre. Undersøgelse for Ældre Sagen, København 2007. Undersøgelsen viser desuden, at de adspurgte mener, at samme tilbud burde gælde for ældre, der i dag er i den situation. 16
Skriv til kommunen Hvor mange ældre er visiteret til frisk luft i foregående år og i år? Hvor ofte tilbydes ældre i gennemsnit frisk luft? Hvilke initiativer er igangsat, for at ældre, der er afhængige af hjælp for at komme udendørs, tilbydes frisk luft? I vil herudfra få et godt overblik over, hvilke muligheder, der er for at få hjælp til en ledsaget tur ud i den friske luft. I kan sammenligne mulighederne med det behov, som bl.a. frivillige i Ældre Sagen oplever. 4 Omsorg og kendte ansigter Tid til en kop kaffe, til en snak, hvis man måske lige er flyttet i ældrebolig eller på plejehjem eller til at lytte, når behovet for at fortælle pludselig melder sig. I en tid, hvor kvalitetsstandarder og skemaer fylder mere og mere, er der en fare for, at det, der ikke kan sættes på formel og måles, bliver glemt. Omsorgen er svær at måle og endnu svære at sætte tid på. Næsten 40 % ville ønske, at hjemmehjælperne havde bedre tid til at lytte 8. Mange føler, at hjemmehjælperne har travlt, derfor er det svært at bede om ekstra tid til, at hjemmehjælperen sætter sig ned og lytter. Tid til omsorg er vigtigt for at forebygge ensomhed og sygdom og for, at hjemmehjælperne oplever et meningsfuldt arbejde, som de har lyst til at blive i. Nogle kommuner har prøvet at imødekomme behovet ved at udarbejde en kvalitetsstandard for omsorg. Det er en forbedring, men hvad med den omsorg, som ikke kan forudses, og som ikke kan tidsfastsættes? 8 AC Nielsen: Konsekvenser af Kommunalreformen, Kbh. 2007. 17
Ældre Sagen mener Omsorg, medmenneskelighed og samvær bør indgå som en integreret og naturlig del af alle ydelser i ældreplejen, ikke mindst blandt de svageste i plejeboligerne. Omsorg er som sagt svær at sætte på formel. Nedenstående spørgsmål kan bruges til at finde ud af, hvad jeres kommune i dag gør for at sætte fokus på omsorg i ældreplejen. Læs kvalitetsstandard for omsorg I skal være opmærksomme på, at kun nogle kommuner har en kvalitetsstandard for omsorg. Hvem kan blive visiteret til omsorg? Hvilke ydelser dækker omsorgen? Skriv til kommunen Hvor stor en procentdel af hjemmehjælpsmodtagerne er visiteret til omsorg? Hvilke andre initiativer er igangsat for at tilbyde den nødvendige omsorg. Læs kommunens brugertilfredshedsundersøgelse Hvor mange føler, at der er blevet mindre tid i år i forhold til sidste år? Hvor mange føler, at hjemmehjælperne har for travlt? Hvor mange efterlyser mere tid til omsorg og til snak? I vil herudfra få et godt overblik over, hvem der tilbydes omsorg og på hvilke præmisser. I kan sammenligne med Ældre Sagens undersøgelse om, at næsten 40 % af hjemmehjælpsmodtagerne efterspørger, at hjemmehjælperne har mere tid til at lytte. 18
5 Færre ansigter i hjemmeplejen Skiftende hjemmehjælpere betyder utryghed, træthed, smerte og tab af værdighed, når man gang på gang skal møde og forklare sig for nye personer. Hver tredje oplever, at der kommer flere eller endog mange flere forskellige hjemmehjælpere hos dem nu end for et år siden 9. Det er utrygt, specielt for ældre der er meget afhængige af hjemmehjælp, ikke at vide, hvem der kommer, hvornår de kommer, og om de overhovedet når det i dag. Den ældre skal være tryg ved at hjemmehjælperen, der kommer i hjemmet, kender ens behov, ens historie og ved, hvilke opgaver man skal have hjælp til. Vi skal kunne stole på, at hjemmehjælpsmodtagere modtager den hjælp og den omsorg, der er brug for og på de tidspunkter, der er blevet lovet. Men desværre har knap halvdelen af kommunerne ikke nedbragt antallet af hjælpere i de ældres hjem i 2007 10. Ældre Sagens mener Hjemmehjælpsmodtagere bør have en fast hjælper, men ved ferie, sygdom, efteruddannelse mv. bør den faste hjælper erstattes af et team med max 4 forskellige hjælpere i løbet af dagtimerne. I kan arbejde for, at jeres kommune gør en indsats for at sikre færre ansigter i hjemmeplejen. Det er dog vigtigt, at I kender kommunens aktuelle situation og indsats. Følgende spørgsmål kan bruges til at finde ud af, hvad jeres kommune i dag gør for at sikre færre ansigter. 9 AC Nielsen: Konsekvenser af Kommunalreformen, Kbh. 2007. 10 Vilstrup/Synnovate: Undersøgelse af de kommunale budgetter mv.,kbh. 2007. 19
Læs kvalitetsstandarderne Loven giver allerede i dag hjemmehjælpsmodtagerne mulighed for selv at være med til at prioritere, hvem der skal hjælpe og med hvilke opgaver gennem den fleksible hjemmehjælp og valg af personlig hjælper. Hvis din kommune ikke oplyser om mulighederne i kvalitetsstandarderne, så kontakt dem med henblik på at få det ændret. Skriv til kommunen Kommunen må ikke fortælle om, situationen i et konkret hjem, men gerne om den generelle udvikling. Hvor mange forskellige hjemmehjælpere kom der i gennemsnit hos de enkelte hjemmehjælpsmodtagere, der både modtager praktisk hjælp og personlig pleje, i foregående år? Hvilke initiativer er igangsat for at nedbringe antallet af forskellige hjemmehjælpere i de enkelte hjemmehjælpmodtageres hjem? Kan hjemmehjælpsmodtagere få oplyst præcist, hvornår hjemmehjælperen kommer? Kan hjemmehjælpsmodtagere få oplyst, hvor meget tid hjemmehjælperen har? Læs kommunens brugertilfredsheds undersøgelse Hvor mange føler, at der kommer flere hjemmehjælpere i hjemmet i dag end for et år siden? Hvor mange føler, at hjemmehjælperne ikke kommer til tiden? 20 I vil herudfra få et godt overblik over, hvem der tilbydes omsorg og på hvilke præmisser. I kan sammenligne med Ældre Sagens undersøgelse om, at næsten 40 % af hjemmehjælpsmodtagerne efterspørger, at hjemmehjælperne har mere tid til at lytte.
Vær synlig Som frivillig eller nystartet arbejdsgruppe gælder det i høj grad om at gøre opmærksom på jeres eksistens. Ældre- og sundhedspolitik handler også om at være synlig, give sin mening til kende og blive hørt. Beboerne i kommunen, embedsmænd, politikere og samarbejdspartnere bør ikke være i tvivl om, at Ældre Sagen arbejder seriøst med at forbedre hjemmehjælpen i kommunen. Det handler om at fortælle, hvad I ved om lige netop jeres kommunes serviceniveau, hvad ældre i kommunen ønsker, og hvad I mener, kommunen kan gøre for at løse problemet. Mulighederne er mange. Skriv til lokalpressen Når I har nedsat jeres ældre- og sundhedspolitiske arbejdsgruppe, vil første skridt ofte være at fortælle om jer selv. Skriv til lokalpressen, fortæl hvem I er, hvad I vil arbejde for, og hvordan I kan kontaktes. 21
Forslag til pressemeddelelse Mere kvalitet i ældreomsorgen Dato Ældre Sagen i X-købing nedsætter arbejdsgruppe, der s k a l s l å e t s l a g f o r e n b e d r e æ l d r e o m s o r g i k o m m u n e n Med kommunalreformen, som blev gennemført i 2007, er der skabt et nyt Danmark, hvor servicen til borgerne ifølge de politiske udmeldinger mere end nogensinde skal være indrettet efter borgernes behov. Blandt de vigtige opgaver, som de nye kommuner og regioner skal løse, er servicen på ældre- og sundhedsområdet - og her er det ikke mindst hjemmehjælp, som råber på et kvalitetsmæssigt løft. Ældre Sagens undersøgelser viser således, at de fleste hjemmehjælpsmodtagere har behov for rengøring hver uge, men det er kun de færreste, der får det. Og de fleste kommer kun i bad hver eller hver anden uge, selvom ønsket er et bad hver eller hver anden dag. Så der er altså nok at tage fat på for de nye kommuner og regioner. Ældre Sagen i X-Købing vil gerne medvirke til, at der bliver sat fokus på problemerne og skabt de rigtige og holdbare løsninger i vores område. Vi har derfor nedsat en ældre- og sundhedspolitisk arbejdsgruppe, der i et tæt samarbejde med kommunen og andre foreninger vil arbejde for en bedre og mere sammenhængende offentlig service. Arbejdsgruppen består af: navne og kort præsentation af medlemmerne. Arbejdsgruppens første initiativ er: det kunne f.eks. være et offentligt møde, hvor lokale politikere inviteres til at komme med oplæg og svare på spørgsmål. Eller konkrete forslag til forbedringer på ældreområdet. Ældre Sagen er medlem af AARP Global Network, som støtter den ældre befolknings behov i hele verden. Med venlig hilsen Formanden for Ældre Sagen i X-Købing eller kontaktperson for arbejdsgruppen/arbejdsgrupperne Adresse Telefonnummer Bilag: Det kunne eventuelt være et strategipapir over de problemer og indsatsområder, som arbejdsgruppen vil sætte fokus på. Eller en undersøgelse af lokale forhold på ældre- og sundhedsområdet. 22 Se pressemeddelelsen på www.aeldresagen.dk/frivillige/videnogvaerktoejer
Samarbejd med kommunens politikere, embedsmænd og råd Det er en god ide, at I sammen med formanden for Ældre Sagen i jeres kommune, kontakter borgmesteren, socialudvalgsformanden eller andre relevante politikere for et møde, hvor I præsenterer jer selv og får en dialog om, hvordan I kan samarbejde. På den måde gør I opmærksom på, at I har en holdning, når det kommer til ældre- og sundhedspolitik. Det er en god ide også at tage kontakt til ledende embedsmænd, leder af hjemmeplejen, plejehjemmene og genoptræningen specielt for at få mere viden om kommunens konkrete serviceniveau. Bemærk! I kan kontakte Ældre Sagens Komiteservice for at få tilsendt to eksemplarer af Værd at Vide samt Ældre Sagens årsrapport, som I kan tage med til mødet med borgmesteren og socialudvalgsformanden, så I kan vise kommunen, hvem I er, og hvad Ældre Sagen står for. I kan kontakte Ældreråd og Handicapråd, der begge har høringsret i forhold til de af kommunens tiltag, der handler om ældre og handicappede i kommunen. I vil opleve, at I kan få glæde af hinanden, og at der er mange fordele ved et tæt samarbejde på de områder, hvor I arbejder for samme sag. Samarbejd med andre frivillige Som frivillig eller nystartet arbejdsgruppe og også senere i jeres arbejde har I brug for viden om, hvordan ældre i jeres kommune konkret oplever ældreplejen i kommunen. I vil få brug for at indhente viden mange steder fra, men det er selvfølgelig oplagt at bruge Ældre Sagens frivillige besøgs-, sygehus og motionsvenner eller andre frivillige, som har en personlig kontakt med ældre i kommunen. 23
De social-humanitære frivillige er ude i marken og vil ofte være nogle af de første, der hører om, hvis hjemmehjælpen er aflyst. I kan fx arrangere en halv temadag i samarbejde med den social-humanitære kontaktperson, hvor I inviterer frivillige, der er i kontakt med hjemmehjælpsmodtagerne til at fortælle om, hvad de oplever. Husk! Sammenlign jeres resultat med resultaterne fra ældreog sundhedspolitiske frivillige i andre kommuner. I får et overblik over, hvordan serviceniveauet er i andre kommuner og kan fortælle politikerne i kommunen om de gode eksempler på den anden side af kommunegrænsen. 24
tilmelde sig arrangementet eller om debatmødet er åbent. Ældre Sagen Nørregade 49 1165 København K Tlf. 33 96 86 89 www.aeldresagen.dk Bliv hørt Synlighed skabes også ved hjælp af borgermøder og læserbreve i aviserne. Forslag til annoncer og læserbreve finder I på www.aeldresagen.dk/frivillige/videnogvaerktoejer, hvorfra de kan printes direkte. Her vil der også blive givet et par eksempler Annoncer skal være en appetitvækker, der får folk til at møde op til arrangementet. Annoncen kan forkortes yderligere, da det ofte er meget dyrt at indrykke annoncer i lokalpressen. Annoncen kan indrykkes i lokalpressen, jeres medlemsblad eller i tillægget det sker til Ældre Sagens medlemsblad. I kan også sørge for, at annoncen kommer op at hænge på: biblioteker medborgerhuse aktivitetscentre uddannelsessteder og andre steder i din kommune, hvor der færdes mange mennesker Husk også Ældre Sagens oversigt over arrangementer samt jeres egen lokale hjemmeside. Mere kvalitet i ældreplejen? Basale rettigheder til hjemmehjælpsmodtagere såsom frisk luft, et dagligt bad og et rent hjem er til debat både på landsplan og lokalt. Men hvordan sikrer vi mere kvalitet i ældreplejen i en tid, hvor mange oplever fortravlede og forsinkede hjemmehjælpere, der ikke har tid til at lytte og give den nødvendige menneskelig omsorg. Deltag i debatten Skriv dato, tid og sted Fortæl, hvem der deltager eksempelvis borgmesteren, socialudvalgsformanden, ledede embedsmænd, repræsentanter fra Ældre Sagen. Skriv også, om man skal Ældre Sagen er medlem af AARP Global Network, som støtter den ældre befolknings behov i hele verden. Vi glæder os til en god debat! Ældre Sagen i X-købing Kommune Se annoncen på www.aeldresagen.dk/frivillige/videnogvaerktoejer 25
Læserbreve Læserbrevene kan I, efter aftale med koordinationsudvalget eller lokalkomiteen i ikke-sammenlagte kommuner, sende som repræsentant for Ældre Sagen i jeres kommune. Husk det er vigtigt, at læserbrevene er i overensstemmelse med koordinationsudvalget/lokalkomiteen i ikke-sammenlagte kommuners holdning, så Ældre Sagen taler med en stemme i jeres kommune. Læserbrevene på næste side er selvfølgelig kun forslag til inspiration. I kan bruge dele af læserbrevene, sammensætte det på en anden måde eller skrive jeres eget. Brug det I kan og tilret efter situationen i lige netop jeres kommune. Pas på, at læserbrevet ikke bliver for langt, så er der risiko for, at det ikke bliver trykt. Husk! Læserbrevet skal dateres. Du bør a fslutte brevet med dit navn, Ældre Sagen i X-købing Kommune samt kontaktoplysninger. 26
Læserne skriver Rengøring en gang om ugen Mange hjemmehjælpsmodtagere har behov for rengøring hver uge, men stort set ingen får det. Ældre Sagens seneste undersøgelse viser, at over halvdelen af alle hjemmehjælpsmodtagere ville ønske, at der blev gjort bedre rent hos dem. Det er måske ikke så underligt, for er man afhængig af hjælp, vil man typisk opholde sig langt mere hjemme end andre. Man vil derfor opleve en mærkbar forringelse i livskvaliteten, hvis man opholder sig længere tid i beskidte rum. Funktionssvigt som for eksempel inkontinens, dårligt syn medvidere kan bevirke, at eksempelvis badeværelse og køkken hurtigere bliver snavsede. I vores kommune tilbydes ældre her kan I skrive lidt om, hvordan det konkrete serviceniveau er i jeres kommune. Hvor ofte kan man få rengøring og i hvilket omfang? Vi mener ikke, at vi kan være tjent med, at ældre i kommunen tilbydes nævn det konkrete serviceniveau. Tilbud om rengøring en gang om ugen må være et rimeligt krav, der markant kan hæve livskvaliteten for borgerne i X-købing. Inger Christensen, Ældre Sagen i X-købing Kommune Dagligt bad Håret klasker, og man føler sig uoplagt. Jeg er sikker på, at mange godt ved, hvordan det er at vågne op og trænge til et bad. For de fleste af os er det heldigvis ikke et problem, da vi bare kan gå ud og tænde for bruseren og blive klar til en ny dag. Sådan er virkeligheden desværre ikke for de hjemmehjælpsmodtagere, der får hjælp til at komme i bad. I vores kommune tilbydes ældre her kan I skrive lidt om, hvordan det konkrete serviceniveau er i jeres kommune, hvor tit tilbydes ældre i gennemsnit bad. Ældre Sagen i X-købing mener selvfølgelig ikke, at alle ældre skal tvinges i bad en gang om dagen, men tilbuddet skal være der for de, der ønsker det. Thorkild Rasmussen, Ældre Sagen i X-købing Kommune Frisk luft en gang om dagen Frisk luft fangerne i landets fængsler tilbydes en daglig gårdtur i frisk luft, de fleste hunde bliver luftet dagligt og de fleste af os, vil nok have svært ved at forestille os, hvordan det ville være aldrig at komme ud og få frisk luft. I vores kommune er der desværre en stor gruppe af ældre, der meget sjældent kommer på gaden. De har ikke mere kræfterne til at komme ud ved egen hjælp. De må derfor undvære den oplevelse, det er at komme ud, mærke vind og vejr, årstidernes skiften og se forandringerne i gadebilledet/ landskabet. Det kan vi ikke være bekendt. I X-købing kommune tilbydes ældre her kan i skrive lidt om, hvordan det konkrete serviceniveau er i jeres kommune og om kommunen har nogle konkrete forslag til, hvordan de vil sikre frisk luft til ældre. I Ældre Sagen mener vi, at ældre der ikke har en reel mulighed for at komme uden for deres hjem bør have et dagligt tilbud om frisk luft. Vi er overbeviste om, at det vil give øget velvære, bedre mobilitet og måske endda en bedre dag. Bente Sørensen, Ældre Sagen X-Købing Kommune Tid til omsorg Tid til en snak, når minderne trænger sig på, når man føler sig ensom eller bare har brug for, at der er nogle, der lytter. Kort sagt tid til omsorg er vigtigt, specielt for de ældre hjemmehjælpsmodtagere i vores kommune, der desværre er meget alene. Ældre Sagens nyeste undersøgelse fra oktober 2007 viser, at hver 5. hjemmehjælpsmodtager oplever, at hjemmehjælperne bruger mindre eller meget mindre tid end for et år siden. Og af dem oplever hele 55 %, at hjemmehjælperne har fået mindre tid til opgaverne. 42 % af alle hjemmehjælpsmodtagere vurderer, at hjemmehjælperne er pressede! I X-købing kommune her kan I skrive lidt om, hvordan det ser ud i jeres kommune. Hvor mange føler, at der er blevet mindre tid end sidste år. Hvor mange føler at hjemmehjælperne er stressede? Er omsorgen en naturlig del af plejen, af kvalitetsstandarderne? Og er der en speciel kvalitetsstandard for omsorg. Vi skal passe på de ældre og deres hjælpere, sådan at hjemmehjælperne kan udføre et anstændigt arbejde uden, de selv brænder ud. Færre ansigter ønskes Mange forskellige hjemmehjælpere betyder utryghed, træthed, smerte og tab af værdighed, når man gang på gang skal møde og forklare sig for nye personer. Faste hjemmehjælpere og færre skiftende ansigter har derfor også i mange år været et brændende ønske for hjemmehjælpsmodtagere. I X-købing her kan I fortælle om, det konkrete serviceniveau i jeres kommune. Har kommune gjort noget for, at nedbringe antallet af hjemmehjælpere i jeres kommune? Er der kommet flere eller færre i hjemmet i de seneste år. Vi bør afsætte de nødvendige midler sådan, at antallet af skiftende hjemmehjælpere nedbringes, så vi i fremtiden ser flere faste forhold og færre forskellige og fortravlede hjemmehjælpere. Det er utrygt, specielt for ældre der er meget afhængige af hjemmehjælp, ikke at vide, hvem der kommer, hvornår de kommer og om de overhovedet, når det i dag. Vi skal kunne stole på, at hjemmehjælpsmodtagere modtager den hjælp og den omsorg, der er brug for og på de tidspunkter, der er blevet lovet. Ældre Sagen i X-købing mener, at det må være rimeligt, at hjemmehjælpsmodtagere kan få oplyst, hvornår hjælpen kommer og hvor lang tid, der er sat af til hjælpen. Ældre Sagen i X-købing mener derfor heller ikke vi kan være tjent med, at her kan I skrive om ældre i jeres kommune, kan få oplyst tidspunkt for, hvornår hjemmehjælperen kommer og hvor meget tid de har. Se læserbreve på www.aeldresagen.dk/frivillige/videnogvaerktoejer 27
Litteratur og links Find her inspiration til uddybende litteratur og gode hjemmesider. Du kan også gå ind på Ældre Sagens hjemmeside www.aeldresagen.dk/frivillige/videnogvaerktoejer, hvorfra materialet så vidt muligt kan printes. Vi vil desuden løbende opdatere med relevant materiale på hjemmesiden. Hvis du ikke har adgang til internettet, kan du kontakte Komiteservice for at få tilsendt relevant litteratur. Bemærk! Hvis du har adgang til internettet, kan du læse Ældre Sagens aktuelle presseklip på hjemmesiden www.aeldresagen.dk/presseogpolitik/presse/presseklip. Hjemmesiden bliver dagligt opdateret med resumeer af landsdækkende, regionale og visse lokale mediers nyhedsdækning af ældre- og sundhedsområdet, referencer til Ældre Sagen og generelt nyhedsstof vedr. ældre. Generelt Den gode gruppe, Hvorfor, hvornår og hvordan?: Ældre Sagen, april 2007 Forestillinger om skattefinansierede velfærdsydelser til ældre: Vilstrup/Synovate, undersøgelse for Ældre Sagen, 2007 Hvis du vil klage: Socialministeriet, 2007 Sådan forløber din sag: Socialministeriet, 2007 Hjemmesider www.borger.dk www.noegletal.dk Kommunernes hjemmesider. Kommunernes nøgletal. 28
www.kommunedata.dk Sammenligning af kommunerne. www.social.dk Velfærdsministeriet om love og afgørelse. www.dsa.dk Den sociale ankestyrelse. www.jurainformation.dk Nyt fra ældreområdet. www.si.dk Statens informationsside. www.folketinget.dk Folketingets hjemmeside. www.kominfo.dk Information om kommunale forhold. www.kl.dk Kommunernes Landsforening. Orientering og nyheder. www.im.dk Indenrigsministeriet. Ventelister og nøgletal for kommunerne. www.danmark.dk Om samfundsforhold. www.retsinformation.dk Alle love og regler. www.sundhed.dk Alt om sundhed. www.folkesundhed.dk Regeringens sundhedsprogram. www.regioner.dk Danske regioner. Link til regionernes hjemmeside, hvor blandt andet sundhedsaftalerne kan findes. www.brugerinformation.dk Sammenligning af kommuners tilbud på ældreområdet. www.fritvalgsdatabasen.dk Kommunernes kvalitetsstandarder og priser ved frit leverandørvalg. www.kvalitetsstandard.dk Viden om kvalitetsstandarder for hjemmehjælp. 29
Udgivelser Bedre kvalitet i den offentlige service: Ældre Sagen, maj 2007. Frit valg og fleksibel hjemmehjælp: Socialministeriet og Ældre Sagen, januar 2004. Hjemmehjælp - tid og omsorg savnes: Ældre Sagen, 2004. Kommunalreformen inspirationshæfte: Ældre Sagen, juli 2005. Konsekvenser af Kommunalreformen: AC Nielsen for Ældre Sagen, 2007. Repræsentativ undersøgelse for Ældre Sagen af de kommunale budgetter for 2008 på plejeområdet: Vilstrup/Synovate, 2007. Service og takster i den kommunale ældrepleje: Synovate for Ældre Sagen, november 2007. Værd at vide 2008: Munksgaard og Ældre Sagen, København 2008. Lovgivning Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v.: Socialministeriet, 12. december 2006. Lov om social service (Serviceloven), kapitel 16, 86 om genoptræning uden sygehusindlæggelse. Vejledning om personlig og praktisk hjælp, træning, forebyggelse mv. Vejledning nr. 2 serviceloven. Se afsnit II, kapitel 2 & 3 og afsnit VII, kapitel 20. 30
Nørregade 49 1165 København K Tlf. 33 96 86 86 aeldresagen@aeldresagen.dk www.aeldresagen.dk Redaktion: Frivilligafdelingen, Rådgivning og Udvikling Grafik/Tryk: Datagraf Illustrationer: Annette Carlsen Oplag: 2.000 marts 2008 Tak til: Arne Rasmussen Ældre Sagen i Hedensted Birthe Mogensen Ældre Sagen i Hedensted Doris Hartmeyer, Ældre Sagen i Guldborgsund Erik B. Madsen, Ældre Sagen i Hjørring Eva Sloth Ældre Sagen i Billund Finn Vinther, Ældre Sagen i Billund Gert Pedersen, Ældre Sagen i Skive Inge Milbrat, Ældre Sagen i Stevns Ingrid Andresen, Ældre Sagen i Hjørring Kjeld Iversen, Ældre Sageni Skanderborg Per Klausen, Ældre Sagen i Horsens Robert Lauritsen, Ældre Sagen i Billund Svend Nørbjerg, Ældre Sagen i Stevns Ulla Mariegaard, Ældre Sagen i Hjørring Viggo Sørensen, Ældre Sagen i Skive 31
Hjemmehjælp Ældre Sagen arbejder for, at alle hjemmehjælpsmodtagere oplever et liv i værdighed. I denne håndbog kan du læse mere om, hvordan du som ældreog sundhedspolitisk frivillig kan arbejde lokalt med at sikre hjemmehjælpsmodtager kvalitet i ældreplejen. Håndbogen er ment som et inspirationsmateriale, suppleret med yderligere værktøjer på www.aeldresagen.dk/frivillige 32