Programmering - indledning

Relaterede dokumenter
Bæredygtighed og Facilities Management

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S COWI Byggeri og Drift

Rådgivers vinkel Eksempler på energiberegninger med Be06 for lavenergi erhvervsbyggeri

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

Renovering af erhvervsbygninger

Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Husets facade som en del af energiforsyningssystemet Muligheder og perspektiver

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Buddingevej Et DGNB Byggeri

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

ENERGIFORBRUG - forventninger og virkelighed. l a d i n g arkitekter + konsulenter A/S

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Dagslys. Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet. Kjeld Johnsen, SBi, AAU

Christensen & Co Arkitekter AS

Active House - AktivHus Danmark Active House - AktivHus Danmark/Brian Møinichen Wendin/VELUX Danmark A/S

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Dansk Center for Lys

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

DNV Gødstrup. Bilag Miljøplan

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse

Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER

Appendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks

Bygningsreglementet 2015

INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI. Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato Udført Cenergia/Vickie Aagesen

tove lading 4d verdensmester i energieffektivitet

Udviklingstendenser frem mod BR 2020

Hvem er EnergiTjenesten?

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

27. Oktober

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

+ huset. Esbjerg 22. oktober 2009

Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt

Ny Bagsværd Skole. Konsekvenser ved udførelse som lavenergibyggeri

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Dansk Center for Lys UNGT LYS

Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1

BÆREDYGTIGHEDSDAG. 1. år - bacheloruddannelsen. Inge Vestergaard Platform Sustainability 21. september 2015

Olaf Bruun Jørgensen Afdelingsleder, København

Bliver solvarme rentabel og moderne igen?

Balance between architecture, light, a healthy interior environment, and not least, a very low level of energy-use

Bæredygtighed Viden til tiden

Se lyset: dagslys og kunstlys

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark

mod en 2020-lavenergistrategi

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Markedet for energieffektivisering

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

FEBRUAR 2014 SIDE 1. BIM+Be10

ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik. Bolig for Livet. LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole

Fremtidig gasanvendelse i parcelhuse

Rentabilitetsanalyse af opvarmningsformer til Stevns Sportshal

Naturlig ventilation kan bidrage med over 76 DGNB point

FAKTA. Energinet.dk Pederstrupvej Ballerup

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster.

Reduktion af risiko for overtemperatur i etageboliger i forbindelse med facaderenovering. Toke Rammer Nielsen, DTU Byg

MicroShade. Redefining Solar Shading

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Fremtidens Parcelhuse - er svanemærkede

A. Baggrundsspørgsmål

Dagslys i energioptimerede bygninger

Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri. Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI

Vi er ikke et typehusfirma. men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS

Integrerede plisségardiner. Nimbus. Den optimale plissé løsning til facaden. Det intelligente persiennesystem

Fjernvarme til lavenergihuse

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet

Arkitektur og energi

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

Fra sund fornuft til god forretning. Realdania ErhvervsForum

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Ungt Lys. Dansk Center for Lys

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes

BYGGERIER MED DAGSLYS THORSHAVN MAJ 2009

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College

ICELAND Sustainable architecture. DANSKE ARK states: The future business field for architects is Sustainability.

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort-

Energirenovering i Albertslund. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Utterslev Skole Københavns Kommune. Bedste forslag Indbudt projektkonkurrence 1999 b.h.kl. 10. klasse, m2 Under opførelse

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri

Nye energikrav. Erik Als, Driftschef Slots- og Ejendomsstyrelsen. DFM Netværk 7. november 2007

Energimærke. Lavt forbrug

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Energi i bygningsplanlægning

Transkript:

Programmering

Programmering - indledning Første kursusdag Bygherrens ønsker Bygherrens beslutningsproces Ønsker og mål konkretiseres i programmet og bliver derfor et meget vigtigt dokument ofte også juridisk Denne del af kurset fokuserer på, hvilke dele af et typisk program, der har direkte indflydelse på projektets grad af bæredygtighed og overgangen til den første skitsering

Traditionel projektering Program Definitionsfasen Ønsker/ Krav/ Byggeprogram Tilslutningsforhold Forslag Design processen Arkitekten definerer geometriske forhold i bygningen Projektering Forskellige tekniske løsning Ingeniøren dimensionerer tekniske løsninger for at få bygningen til at fungere

Bæredygtig projektering Program Definitionsfasen Ønsker/ Krav/ Byggeprogram Sted, klima, energi- og indeklimakrav Tilslutningsforhold, funktion etc. Forslag Design og analyse-processen Arkitekten og ingeniøren udvikler de geometriske forhold i bygningen sammen med støtte fra energi- og indeklimaanalyser tommelfinger-regler gradvist suppleret med mere avancerede analyser Projektering Tværfaglig detaljering

Bæredygtig projektering Program Definitionsfasen Ønsker/ Krav/ Byggeprogram Sted, klima, energi- og indeklimakrav Tilslutningsforhold, funktion etc. Forslag Design og analyse-processen Arkitekten og ingeniøren udvikler de geometriske forhold i bygningen sammen med støtte fra energi- og indeklimaanalyser tommelfinger-regler gradvist suppleret med mere avancerede analyser Projektering Tværfaglig detaljering

Programmering delelementer ref. Koen Steemers

Innovationsmodel i industrien stage / gate Et stage udtrykker et niveau af beslutninger af viden Passagen af hver gate kræver at kravene i hver gate er opfyldt Standard-niveauerne i byggeri er sammenlignelige Programmering, Forslag, Projekt, Udførelse,...

Programmering måske det vigtigste dokument? Første sandhedscheck af bygherrens krav og ønsker første stage Konkretisering af muligheder og bindinger for stedet Klima (sol, vind, grundvand, støj etc.) Byplanmæssige bindinger (højder, facader, materialer etc.) Konkretisering af bygherrens krav og ønsker Funktion (arealer, sammenhænge, bindinger) Energi og indeklima Designteamets input og review heraf er vigtig: Er forventningerne afstemt? Designmæssigt Energimæssigt Indeklimamæssigt

Programpunkter der påvirker graden af bæredygtighed for det endelige byggeri Sted Sted (orientering) Temperatur Sol og skygge Vind Energiforsyning Placering på grunden (adgang) Restriktioner højder facader materialer Kloak Støj (trafik) Lugt Geoteknik /Grundvandskøling Udsyn/omgivelser Funktioner Aktiviteter m 2 krav Brugsmønstre (samtidighed) Adgang / sikkerhed Person Celle/Storrum Fleksibilitet scenarier Automatik / manuel betjening

Økonomiske rammer er i praksis lige så vigtige som miljømæssige mål Den samlede anlægssum indgår som regel som eneste parameter De resulterende driftsomkostninger ønskes ofte oplyst videre i forløbet, men der er sjældent stillet programkrav hertil Designteamet er yderst afhængig af, at bygherren i programmet giver spillereglerne for at kunne sammenligne anlægs- og driftsomkostninger Hvordan skal anlægsinvesteringer sammenlignes med fremtidige driftsbesparelser? Hvilke økonomiske forudsætninger vil bygherre bruge i sin vurdering heraf Intern rente, forventninger til energipriser, renteforhold generelt, inflation,

Overgang fra program til skitsering Alle funktionelle krav og stedet er udgangspunkt I takt med udvikling af disse principper er der en række tommelfinger - regler som kan hjælpe designet på vej Grundprincip for disse tommelfinger-regler kan vises i en trias energetica -figur 3 Effektiv brug Effektiv af fosille fossil 2 Udnyt vedvarende energi 1 Reducer energibehov

1. Reducer bygningens energibehov Elementer Udnytte dagslys Effektivt kunstlys Reducere klimaskærmens overflade ift. volumen Bevidst brug af glas ift. vægge Effektive føringsveje Teknisk isolering Varmegenvinding Automatik 3 Effektiv fossil 2 Udnyt vedvarende energi 1 Reducer energibehov

2. Udnyt vedvarende energi Eksempler Dagslys Passiv solvarme Inddel i zoner Naturlig ventilation (vind) Fri-køling Solceller til el-produktion 3 Effektiv fossil 2 Udnyt vedvarende energi 1 Reducer energibehov

Eksempler på niveauet af detaljering som overvejes i første skitsering Solvæg Afskærmning Glasrum Lys reflektion Naturlig ventilation Mikroklima

3. Effektiv udnyttelse af fossile brændsler Elementer Varme Mekanisk ventilation Køling 3 Effektiv fossil Strategi Korte føringsveje Isolering af rør Varmegenvinding Effektiv kedel-regulering 2 Udnyt vedvarende energi 1 Reducer energibehov

Sammenfatning Programmet giver spillereglerne Økonomiske spilleregler er lige så vigtige som de miljøog funktionsmæssige 3 Effektiv fossil Stage-gate tankegangen kan bruges til at fastholde fokus og takt i design-processen Trias Energetica er starten på skitsering. Arkitekten har især indflydelse på 1 og 2 2 Udnyt vedvarende energi 1 Reducer energibehov