Forandringskompas for misbrugsområdet. Vejledning og skalaer

Forandringskompas for misbrugsområdet Vejledning og skalaer

Indhold Hvorfor et forandringskompas?... 2 Hvordan er forandringskompas for misbrugsområdet sammensat?... 3 Hvordan skal forandringskompas for misbrugsområdet udfyldes?... 4 Skalaerne... 5 Hvordan indgår forandringskompas for misbrugsområdet i arbejdet med borgeren?... 8 Informationer fra forandringskompas for misbrugsområdet i forvaltningen... 10 Krav til forandringskompas for misbrugsområdet... 10 Alkohol... 12 Stoffer - for borgere med potentiale for stoffrihed... 14 Stoffer - for borgere uden potentiale for stoffrihed... 16 Fysisk Helbred og egenomsorg... 18 Psykisk Helbred... 20 Sociale netværk og familie... 22 Bolig... 24 Kriminalitet... 26 Økonomi... 28 Beskæftigelse og uddannelse... 30 Struktureret dagligdag... 32 Forældreressourcer... 34 Hvorfor et forandringskompas? Københavns Kommunes Socialforvaltnings forandringskompas for misbrugsområdet skal løbende afdække borgerens ressourcer og problemområder, så det bliver tydeligt: Hvilke dimensioner af borgerens liv, der fungerer godt På hvilke dimensioner borgeren behøver hjælp Hvordan borgeren udvikler sig undervejs i behandlingsforløbet Hvilke forandringer/resultater vi opnår med vores indsatser i Socialforvaltningen Forandringskompas for misbrugsområdet skal understøtte den løbende udredning og det 2

behandlingsarbejde, der allerede foregår på behandlingstilbuddene. Hensigten er ikke, at kontaktpersoner/behandlere skal ændre den professionelle tilgang til borgere men at vi med faste intervaller kan måle borgernes udvikling positiv eller negativ - undervejs i behandlingen. På misbrugstilbud, hvor hensigten snarere er skadesreduktion frem for stoffri behandling, kan forandringskompasset også give behandleren vigtig information: Beholder borgeren sin nuværende mestring af de dimensioner, hvor han/hun har problemstillinger? Bliver helbredet, for eksempel, drastisk værre? Fastholdet borgeren sit nuværende forbrug af stoffer eller er sidemisbruget eskaleret? Informationerne fra borgernes forandringskompasser kan samtidig give vigtig information om behandlerindsatsen på tilbuddet - og medføre nogle vigtige spørgsmål, som kan drøftes af medarbejderne: På hvilke dimensioner fungerer de borgere, vi får i behandling, typisk godt? På hvilke dimensioner har de borgere, vi får i behandling, typisk problemstillinger? Og hvordan mestrer borgerne typisk disse problemstillinger? På hvilke dimensioner lykkes det typisk borgeren af få det bedre undervejs i behandlingen? Hvad gør vi, der understøtter denne udvikling? På hvilke dimensioner lykkes det mindre godt for borgeren at udvikle sig positivt mens han/hun er i behandling hos os? Hvad kan vi gøre anderledes, der kan gøre en positiv udvikling mulig? Det er hensigten, at informationerne fra forandringskompasset - både den enkelte borgers og sammenstillede informationer fra alle de indskrevne borgere - skal tydeliggøre resultaterne af den behandling, som borgeren deltager i. Fordi Socialforvaltningen ønsker at give borgerne den bedst mulige indsats indenfor de rammer, som behandlingen foregår indenfor. Kort sagt: Hvad er vi gode til? Og hvad kan vi blive bedre til? Hvordan er forandringskompas for misbrugsområdet sammensat? Københavns Kommunes forandringskompasser består alle af 10 dimensioner med hver 10 trin fra 1-10. Jo større borgerens problemstilling er, jo lavere scorer han/hun i forandringskompasset. Tilsvarende scorer han/hun højere, jo bedre han/hun mestrer en eventuel problemstilling. 10 betyder, at der slet ikke er problemer på denne dimension. Dette er ens for alle kompasserne i Socialforvaltningen. Udredning af borgerens eventuelle problemstillinger på de 10 dimensioner skal sikre, at borgeren møder en helhedsorienteret behandling: Kontaktpersonen/behandleren afdækker 3

problemområderne og støtter borgeren i at mestre sine problemstillinger - enten ved selv at varetage problemstillingerne i behandlingen eller ved at støtte op om, at andre gør det. Forandringskompas for misbrugsområdet indeholder disse dimensioner: 1. Alkohol 2. Stoffer 1 3. Fysisk helbred og egenomsorg 4. Psykisk helbred 5. Socialt netværk og familie 6. Bolig 7. Kriminalitet 8. Økonomi 9. Beskæftigelse og uddannelse 10. Struktureret dagligdag/forældreressourcer 2 Hvordan skal forandringskompas for misbrugsområdet udfyldes? Forandringskompasset kan udfyldes under en samtale med borgeren eller af behandleren alene, hvis borgeren ikke kan eller ønsker at medvirke. For nogle borgere vil det være svært at koncentrere sig under udfyldelsen af hele kompasset - og da især, hvis det bagefter forventes, at han/hun skal sammenligne scorer og eventuelt formulere nye mål for behandlingen. For disse borgere kan arbejdet med forandringskompasset eventuelt deles op udfyldelse af scorerne kan strækkes over to samtaler, samtalen om målsætninger måske til en helt tredje samtale osv. Det er vigtigt, at kontaktpersonen/behandleren bruger sit kendskab til borgeren til at vurdere, hvad han eller hun kan rumme - uden samtidig at undervurdere borgeren. Forandringskompassets dimensioner afspejler næsten alle områderne, som er kendt fra ASI/NAB, men enkelte er nye, blandt andet dimensionerne Bolig og Struktureret dagligdag. Kompasscoren skal betragtes som en helhedsscore en sammenfatning af borgerens motivation for og tro på forandring, som behandler og bruger drøfter i forbindelse med opfølgning på behandlingsplaner mv. 1 Der er udviklet to skalaer for stoffer: Èn for borgere med potentiale for stoffrihed og én for borgere uden potentiale for stoffrihed 2 Tilbud, der arbejder struktureret med borgerens varetagelse af forældreevne (Familieambulatoriet Thoravej og nogen alkoholbehandling) kan vælge at udfylde dimensionen Forældreressourcer i stedet for dimensionen Struktureret dagligdag. Se endvidere særskilt vejledning i udfyldelse af kompasset i CSC Social 4

Men hvor det tidligere forandringskompas automatisk blev dannet ud fra borgerens svar i ASI, skal kontaktpersonen/ behandleren nu i dialog med borgeren vurdere han/hendes score i kompasset. Hvis borger og kontaktperson/behandler ikke er enige i scoren, kan der udfyldes et kompas med henholdsvis borgerens og kontaktpersonens/behandlerens opfattelse. 3 Der er altid medarbejderens kompas, der bliver indberettet til statistik, idet det er udtryk for en faglig vurdering. Af samme grund er det vigtigt, at kontaktpersonen/behandleren undlader at tage udgangspunkt i personlige holdninger men lader scoren udtrykke fagligt funderede målsætninger og værdier. Skalaerne Forandringskompas for misbrugsområdets forandringsskalaer er opbygget omkring nedenstående fem forandringsfaser 4, der kendetegner udviklingsforløb for de fleste mennesker. Faserne kan helt overordnet beskrives med disse borgerudsagn: Førovervejelse Trin 1: Andre udtrykker bekymring, men jeg oplever ikke at have et problem med dette Trin 2: Andre udtrykker bekymring, men jeg ønsker ikke hjælp med dette I førovervejelsesfasen giver borgeren udtryk for, at han/hun ikke oplever, at han/hun har et problem. Borgeren har ikke nogen intentioner om at ændre sin adfærd eller har så lille forventning om, at det kan lade sig gøre at ændre adfærd, at han/hun ikke ønsker at tale om problemerne. Borgeren vil evt. undgå information om de skadelige konsekvenser af sin adfærd. Borgeren ønsker ikke at modtage hjælp. Overvejelse Trin 3: Jeg oplever, at mine handlinger / disse situationer kan have negative konsekvenser for mig og/eller andre, men jeg tror ikke, at jeg kan ændre det Trin 4: Jeg er usikker på, om jeg kan handle anderledes i disse situationer, hvis jeg besluttede mig for det I overvejelsesfasen er borgeren i højere grad opmærksom på, at hans/hendes adfærd kan have problematiske konsekvenser. Borgeren giver udtryk for, at han/hun både kan se fordele og ulemper ved sin nuværende adfærd, men at han/hun ikke har redskaber til eller ikke ved hvordan, der kan skabes forandringer. 3 Kompasset kan vises grafisk i CSC Social. Se særskilt vejledning. Behandleren/kontaktpersonen kan afkrydse flere målinger og se dem i samme graf, så det bliver tydeligt, på hvilke områder, der er sket en udvikling. 4 Forandringsfaserne tager udgangspunkt i den såkaldte transteoretiske forandringsmodel af DiClemente og Prochaska 5

Forberedelse Trin 5: Jeg planlægger hvilke skridt, jeg kan tage for at handle anderledes / undgå disse situationer Trin 6: Jeg har en plan for, hvad jeg vil gøre for at handle anderledes / undgå disse situationer I forberedelsesfasen er borgeren så småt begyndt at ændre adfærd. Borgeren er bevidst om, hvordan situationen kan ændres og eksperimenterer evt. med nye måder at handle eller planlægger hvordan der kan skabes konkrete forandringer. Fasen er forberedende idet borgeren skaber grundlaget for varige forandringer til på sigt at være uafhængig af støtte. Handling Trin 7: Jeg er begyndt at gøre noget for at handle anderledes /undgå disse situationer Trin 8: Andre har bemærket min ændrede adfærd I handlingsfasen har borgeren formået at skabe konkrete forandringer og er begyndt at opleve de positive konsekvenser heraf. I handlingsfasen bliver det først rigtig tydeligt for andre, at der er skabt forandringer. Støttebehovet er mindre og består typisk i hjælp til selvhjælp / hjælp til at fastholde de positive forandringer. Selvhjulpen/vedligeholdelse Trin 9: Jeg oplever små tilbageskridt, men har redskaber til hurtigt selv at komme tilbage på sporet Trin 10: Jeg har ingen problemer på dette område, og har ikke brug for hjælp I vedligeholdelsesfasen fastholder borgeren de opnåede forandringer og opretholder en stabil livsstil på området. Borgeren ved, hvor der kan søges hjælp, hvis det behøves. 6

Opbygning af forandringsskalaerne i denne vejledning Alle kompassets skalaer er opbygget på en ensartet måde med udgangspunkt i de fem forandringsfaser: Skalaerne indeholder en overordnet beskrivelse af en overordnet udviklingsproces for hver af de 10 dimensioner. Under hver overskrift præsenteres dernæst en række vejledende eksempler på, hvordan borgeren kan agere i de forskellige forandringsfaser. Det er vigtigt, at behandleren/ kontaktpersonen altid primært tager udgangspunkt i fasen, eventuelt inspireret af eksemplerne, når han/hun skal vurdere borgerens mestring af en problemstilling. Der kan være tilfælde, hvor borgerens situation passer med flere af de vejledende eksempler. Fx kan en borger på dimensionen Bolig være god til at håndtere naboer, men kan samtidig have svært ved de administrative/økonomiske regler, der skal til for at opretholde en bolig. Behandleren/kontaktpersonen skal da tage udgangspunkt i en faglig vurdering af, hvilken forandringsfase der bedst beskriver borgeren overordnet set. Scoren skal ikke være udtryk for et øjebliksbillede, men sammenfatte borgerens motivation for og tro på forandring over en længere periode - for eksempel siden seneste handleplan/behandlingsplan blev udfyldt. Af hensyn til borgerens motivation for forandring er det vigtigt at tilstræbe, at en tilbagegang i kompasset er udtryk for en faktisk forværring af borgerens tilstand. Det er centralt at behandlere/kontaktpersoner får mulighed for jævnligt at drøfte og ensarte de faglige vurderinger, der ligger bag scoringen af de enkelte borgere. På denne måde kan det undgås, at personlige holdninger og subjektive opfattelser spiller ind i vurderingen af borgeren. 7

Ikke relevant og Ved ikke Så vidt muligt skal alle forandringskompassets dimensioner udfyldes. Hvis der er dimensioner, der af den ene eller anden grund ikke er relevante er der mulighed for at svare ikke relevant. Hvis dimensionen er relevant, men medarbejderen endnu ikke har viden nok om dimensionen (hvis medarbejderen ikke har talt med borgeren om emnet endnu) svares ved ikke. Det er vigtigt, at ikke relevant og ved ikke kun anvendes i særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt for medarbejderen at gennemføre en vurdering. Hvordan indgår forandringskompas for misbrugsområdet i arbejdet med borgeren? Forandringskompas for misbrugsområdet skal understøtte den løsningsorienterede dialog med borgeren, som allerede finder sted på behandlingstilbuddene. Det er ikke nok at konstatere, at han/hun scorer sådan og sådan på de enkelte dimensioner - det er vigtigt at kontaktpersonen/ behandleren samtidig spørger ind til de enkelte scorer og udviklinger - positive eller negative - der har været siden udfyldelsen af det seneste kompas. Eksempler på spørgsmål kan være: Hvilke dimensioner er du mest optaget af? Hvorfor? Hvad tænker du, når du ser denne score? Hvilke sider af dig selv bruger du, så problemstillingen ikke bliver værre? Hvad har du gjort siden det går så meget bedre på dette område? Hvad skal der til for at det går bedre på denne dimension til næste opfølgning? Hvilken score tror du, du vil have ved næste opfølgning? Hvad skal der til for at det bliver sådan? Hvilken score kunne du tænke dig at have, når du er færdig i behandling? Indledningsvis kan man vælge at fokusere på de "høje" scorer - de dimensioner, hvor det går godt - og hente energi og måske afdække konstruktive handlemønstre, som kan bruges i diskussionen af, hvad der skal gøres på de dimensioner, hvor det går mindre godt. I samtalen om de problemfyldte dimensioner kan man tydeliggøre, at redskabet måler de små skridt fremad - selv små forandringer kan aflæses på kompasset. Således kan for eksempel en lille positiv forandring alligevel flytte scoren opad. Forandringskompasset har fokus på netop forandring af dimensioner, hvor borgeren har problemstillinger. Det kan vise en "startmåling" men det vigtigste er snarere trin udad (eller 8

færre/langsommere trin indad ) i figuren. Som ovenfor kan kompasset bruges i samtaler med borgeren, hvor man ønsker at motivere for eller give håb om forandring: Hvordan kan det være, med alt det du har fortalt mig, at din problemstilling ikke er værre? Hvilken styrke bruger du eller har du tidligere brugt for at overkomme den problemstilling? Hvilke fordele har for eksempel dit forbrug af stoffer hidtil givet dig? Hvilke ulemper har for eksempel dit forbrug af stoffer hidtil givet dig? Hvilke fordele og ulemper ser du ved din nuværende adfærd/situation? Ser du nogen grund til at ændre adfærd? I så fald hvilke? Megen af denne dialog med borgeren foregår allerede på tilbuddene. Forskellen med forandringskompasset vil være, at kontaktpersonen/behandleren systematisk følger op på det arbejde, der allerede foregår og får mulighed for at måle konsekvensen af eventuelle justeringer af behandlingen, hvis borgens udvikling ikke er som forventet. Hvem skal lave forandringskompas for misbrugsområdet og hvad er sammenhængen med andet skriftligt arbejde? Alle kontaktpersoner/behandlere på misbrugsbehandlingstilbud under Københavns Kommunes Socialforvaltning skal udfylde forandringskompas sammen med de borgere, som de er ansvarlige for på tilbuddet. 5 Ofte vil udfyldelsen af forandringskompas for misbrugsområdet ske i sammenhæng med opfølgningssamtaler, hvor borgeren og kontaktpersonen/behandleren skal opdatere borgerens handle- eller behandlingsplan. Mange informationer fra arbejdet med forandringskompas for misbrugsområdet vil kunne genbruges direkte i arbejdet med sociale handleplaner og behandlingsplaner mm, som behandlingstilbuddet skal udfylde sammen med eller for den enkelte borger. Kravene til opfølgning er beskrevet i afsnittet Krav til forandringskompas for misbrugsområdet nedenfor. 5 Rådgivningscenter København vil udmelde, hvilke medarbejdere på modtage- og behandlingsenhederne der skal bruge forandringskompasset 9

Informationer fra forandringskompas for misbrugsområdet i forvaltningen Socialforvaltningen vil løbende danne rapporter på baggrund af informationerne fra borgernes forandringskompas ser. Rapporterne vil kunne belyse spørgsmål som for eksempel: Hvordan er profilen for de borgere, der opsøger misbrugsbehandling i Københavns Kommune, når de henvender sig? Hvilke problemstillinger ses typisk? Hvilke indsatser giver positive resultater på hvilke dimensioner? Hvad kan vi altså forvente af en given indsats? Hvor/hvad kan vi lære af hinanden? Informationerne vil vise, hvilke borgere Socialforvaltningen når ud til og give et fingerpeg om udvikling indenfor området. Derfor er det også vigtigt, at kompasscorerne afspejler fagligt funderede helhedsscorer. Forvaltningen har udarbejdet et koncept for, hvordan informationer fra forandringskompasserne skal diskuteres i de forskellige enheder. Krav til forandringskompas for misbrugsområdet Forandringskompasset skal jævnligt følges op. Det rummer en del information om borgerens problemfelter ved indskrivning på tilbuddet men de vigtigste informationer vil være, hvor meget borgeren udvikler sig når de deltager i en given type behandling. På denne måde kan vi afhjælpe at borgeren, hvis han/hun ikke profiterer af behandlingen blot modtager mere af det samme, men at han/hun måske kan tilbydes en alternativ behandlingsindsats. Det vil altid være centret i dialog med DU kontoret, der beslutter hvor ofte der skal udfyldes forandringskompas. For behandlingstilbud med en intensiv behandlingsindsats og/eller borgere med tydeligt udviklingspotentiale skal forandringskompas for misbrugsområdet følges op på hver tredje måned og ved behandlingsskift. 6 Det gælder fx. tilbud, der varetager stoffri behandling og alkoholbehandling. 6 For eksempel inden og efter behandlingstilbud udenfor kommunens tilbud, for eksempel privat døgnbehandling 10

For behandlingstilbud med et mere skadesreducerende sigte, hvor borgerne kan forventes at udvikle sig over længere tid eller hvor en negativ udvikling søges begrænset så meget som muligt skal forandringskompas for misbrugsområdet følges op hver sjette måned og ved behandlingsskift. Det gælder fx. tilbud, der varetager substitutionsbehandling. Ved planlagt udskrivning fra tilbuddet udfyldes et forandringskompas til måling af samlet udbytte af behandlingen. For borgere, som ikke kan/ønsker at deltage i udfyldelsen af forandringskompasset kan kompasset udfyldes uden borgerens medvirken. Kontaktpersonen/behandleren skal dog løbende forsøge at sætte rammerne og motivere for, at borgeren deltager i arbejdet med kompasset. Informationerne fra forandringskompasset skal indgå og kommenteres om nødvendigt i det skriftlige materiale, der i forvejen arbejdes med på behandlingstilbuddet: Sociale handleplaner, behandlingsplaner, statusskrivelser mm. Det er centralt, at behandlere/kontaktpersoner får mulighed for jævnligt at drøfte og ensarte de faglige vurderinger, der ligger bag scoringen af de enkelte borgere. På denne måde kan det undgås, at personlige holdninger og subjektive opfattelser spiller ind i vurderingen af borgeren. Se endvidere forvaltningens dialogkoncept for forandringskompasserne. Forandringskompasset og behandlingstilbuddets skriftlige materiale erstatter ikke journalnotater Hvis en borger allerede ved indskrivning har et forandringskompas fra for eksempel et hjemløseherberg, erstattes dette ved indskrivning af forandringskompas for misbrugsområdet. Idet kompasserne for hhv. herbergs- og misbrugsområdet ligner hinanden meget, vil nogle scorer kunne overføres. Behandleren/kontaktpersonen skal dog altid reflekteres over, om scoren er retvisende. 11

Alkohol Dimensionen Alkohol handler om borgerens forbrug af alkohol og i hvilken grad et problematisk forbrug af alkohol griber afgørende ind i borgerens hverdag og om det udgør en barriere for at opnå andre mål i livet. Udviklingsproces Kompassets scorer afspejler borgerens motivation for at forandre et problematisk forbrug af alkohol. De lave scorer afspejler, at borgeren ikke ønsker at konfrontere sig med alkoholforbrugets skadevirkninger og/eller mangler tro på, at han/hun er i stand til at gøre noget ved det i en sådan grad, at han/hun ikke ønsker at tale om det eller på anden måde modtage hjælp. Udviklingen i kompasset viser en gradvist voksende evne til og tro på, at alkoholforbruget kan mindskes, ophøre eller stabiliseres på et tåleligt niveau. I starten med hjælp og støtte, men efterhånden mere og mere selvhjulpent. På de høje scorer vil borgeren have stabiliseret sit alkoholforbrug. Han/hun kan være ophørt fuldstændig med at drikke eller kan have reduceret sit forbrug, så det ikke griber forstyrrende ind på de øvrige områder af borgerens liv. Opmærksomhedspunkter Som i alle kompassets dimensioner er det vigtigt ikke at tage udgangspunkt i egne normer for alkohol eller være for fokuseret på alkoholens sundhedsskadelige effekter, men at respektere borgerens mål for alkoholforbruget. Naturligvis med en vis realisme. En borger kan godt score relativt højt i kompasset og have et vist alkoholforbrug - så længe det ikke er bekymrende i forhold til hans/hendes liv som helhed. Hvis borgeren i perioder erstatter alkoholen med benzodiazepiner, kan disse også behandles under alkoholdimensionen. Hvis borgeren derimod har et misbrug af benzodiazepiner uden at dette har direkte forbindelse med et problematisk forbrug af alkohol, behandles forbruget af medicin under dimensionen "stoffer". Hvis borgeren har været alkoholfri eller haft et kontrolleret forbrug i en periode og derefter tager et tilbagefald vil det afspejles i kompasset som en tilbagegang. Scoren 10 skal afspejle et ikke-skadeligt og ikke-bekymrende forbrug af alkohol uden behov for støtte. Hvis borgeren efter en længere periode med et sådant kontrolleret forbrug ønsker helt at ophøre med alkoholforbruget, vil scoren ikke ændre sig, idet borgeren fortsat ikke har problematisk alkoholadfærd. 12

Vedligeholdelse Handling Forberedelse Overvejelse Førovervejelse Alkohol Faser Borgerudsagn Eksempler på adfærd 1 Andre udtrykker bekymring, men jeg har ikke noget uhensigtsmæssigt forbrug af alkohol 2 Andre udtrykker bekymring, men jeg ønsker ikke hjælp i forhold til mit forbrug af alkohol 3 Jeg oplever, at mit forbrug af alkohol kan have negative konsekvenser for mig og/eller andre, men jeg tror ikke, at jeg kan ændre det 4 Jeg overvejer hvilke skridt, jeg kan tage for at reducere mit forbrug af alkohol 5 Jeg har besluttet mig for, at reducere mit forbrug af alkohol 6 Jeg har en plan for, hvad jeg vil gøre for at reducere mit forbrug af alkohol Alkoholforbruget udgør en alvorlig sundhedsrisiko og kan være til skade for omgivelser/pårørende Afviser at tale om alkohol eller mener ikke, at alkoholforbruget har nogen negative konsekvenser Der er forbrug af alkohol alle dage Er klar over, at der kan være negative konsekvenser forbundet ved forbruget af alkohol, men tror ikke på at situationen kan ændres Afviser enhver form for langsigtet hjælp i forhold til alkoholforbruget Ønsker en ændring af situationen og udviser begyndende interesse for behandlingsmuligheder, men tager ikke selv ansvar for at ændre situationen. Udtrykker bekymring over, at alkoholforbruget skader helbredet og/eller muligvis sårer/skader pårørende, familie eller andre i omgangskredsen Er åben overfor råd og vejledning om, hvad der kan afhjælpe det problematiske forbrug af alkohol Indvilliger i at modtage alkoholbehandling men fremmødet er ikke stabilt Forfølgelse af behandling er stadig afhængig af, at han/hun tilskyndes af andre hertil (det sker ikke på eget initiativ) Går aktivt ind i dialogen omkring alkoholforbruget og bidrager evt. selv med forslag til, hvordan forbruget kan reduceres Forstår at det bliver svært at forandre sig og anerkender, at det vil kræve væsentlige ændringer i livsstil og adfærd Begynder på eget initiativ at følge behandlingen men kan stadig kan have behov for støtte hertil Overvejer evt. antabus eller anden støttemedicin Er begyndt at skabe de mere langsigtede rammer for at reducere alkoholforbruget. Kan have kortere alkoholfrie perioder eller reduceret/kontrolleret forbrug 7 Jeg er begyndt at handle anderledes for at reducere mit forbrug af alkohol 8 Andre har bemærket at jeg er begyndt at handle anderledes for at reducere mit forbrug af alkohol 9 Jeg oplever små tilbageskridt, men jeg har redskaber til hurtigt selv at komme tilbage på sporet 10 Jeg har ingen problemer med alkohol og har ikke brug for hjælp på dette område Har reduceret sit forbrug og kan give udtryk for de positive resultater heraf fx følelsen af øget kontrol og større overskud Alkoholbehandlingen følges mere regelmæssigt end tidligere, men han/hun vil fortsat skulle have støtte til at opretholde behandling Har selvkontrol og viden om, hvad der konkret for ham/hende kan være med til at tricke et øget alkoholforbrug, og hvad der skal til for at bibeholde kontrollen over forbruget. Deltager regelmæssigt og på egen hånd i behandlingen Har længere alkoholfrie perioder eller reduceret/kontrolleret forbrug, men med tilbagefald Alkoholforbruget udgør ikke en hindring for, at overholde aftaler og kan han/hun kan planlægge fremadrettet Forbrug af alkohol er under kontrol og griber meget sjældent ind i dagligdagens planer og prioriteringer Kan selv søge hjælp, hvis det behøves Forbruget af alkohol er under kontrol og griber ikke ind i dagligdagens planer og prioriteringer Har ikke behov for støtte 13

Stoffer - for borgere med potentiale for stoffrihed Denne skala bruges til flertallet af borgere i misbrugsbehandlingssystemet, nemlig borgere hvor målet er stoffrihed 7. Det kan være borgere i stoffri behandling eller borgere i substitutionsbehandling, hvor det vurderes at der er en (selv lille) chance for potentiel stoffrihed - også selvom dette vil ligge langt ud i fremtiden. 8 Dimensionen handler om borgerens forbrug af stoffer og i hvilken grad et eventuelt problematisk forbrug af stoffer griber afgørende ind i borgerens hverdag og om det udgør en barriere for at opnå andre mål i livet. Udviklingsproces Scorerne i kompasset afspejler en udvikling i motivation, ønske og tro på at kunne opnå et andet forhold til stoffer. Ved de lave scorer viser borgeren manglende erkendelse af de skadelige konsekvenser ved stofforbruget. Eller han/hun kan mangle tro på, at det kan blive anderledes i en sådan grad at han/hun ikke ønsker at konfrontere sig selv med forbruget. Kompasset afspejler en gradvist voksende problemerkendelse og vilje og ikke mindst tro på, at der kan gøres noget ved vanskellighederne - i starten med støtte, senere i højere grad ved egen kraft. På de høje scorer har borgeren opnået stabilitet i forhold til stoffer. Han/hun kan have opnået stoffrihed eller et kontrolleret forbrug af stoffer, som ikke griber forstyrrende ind i hans/hendes liv som helhed. Opmærksomhedspunkter Dimensionen handler om borgerens målsætninger i forhold til stoffer generelt set. Hvis borgeren har forskellige ønsker til forskellige typer stoffer - for eksempel ønsker at fortsætte sit hashforbrug men reducere sit forbrug af kokain - kan man i papirkompasset, der kan printes fra kk.net tydeliggøre den "delmængde" (det stof) som han/hun ønsker at arbejde med, så udviklingsprocessen bliver tydelig for borgeren ved at sætte flere krydser i samme kompas. Den kompasscore, som indberettes til forvaltningen, skal dog afspejle en helhedsvurdering. Et tilbagefald i kompasset skal skyldes et reelt tilbagefald og ikke formulering af nye målsætninger. 7 Stoffrihed defineres her som frihed også for substitutionsmedicin. 8 For borgere i substitutionsbehandling hvor potentialet for stoffrihed vurderes at være meget lille, henvises til skalaen Stoffer - for borgere uden potentiale for stoffrihed. 14

Selvhjulpen / vedligeholdel se Handling Forberedelse Overvejelse Førovervejelse Stoffer - for borgere med potentiale for stoffrihed Faser Borgerudsagn Eksempler på adfærd 1 Andre udtrykker bekymring, men jeg har ikke noget uhensigtsmæssigt forbrug af stoffer 2 Andre udtrykker bekymring, men jeg ønsker ikke hjælp i forhold til mit forbrug af stoffer 3 Jeg oplever, at mit forbrug af stoffer kan have negative konsekvenser for mig og/eller andre, men jeg tror ikke, at jeg kan ændre det 4 Jeg overvejer hvilke skridt, jeg kan tage for at reducere mit forbrug af stoffer 5 Jeg har besluttet mig for, at reducere mit forbrug af stoffer 6 Jeg har en plan for, hvad jeg vil gøre for at reducere mit forbrug af stoffer 7 Jeg er begyndt at handle anderledes for at reducere mit forbrug af stoffer 8 Andre har bemærket at jeg er begyndt at handle anderledes for at reducere mit forbrug af stoffer 9 Jeg oplever små tilbageskridt, men jeg har redskaber til hurtigt selv at komme tilbage på sporet 10 Jeg har ingen problemer med stoffer og har ikke brug for hjælp på dette område Forbruget af rusmidler udgør en alvorlig sundhedsrisiko og kan være til skade for omgivelser/pårørende Afviser at tale om stofforbruget eller mener ikke, at forbruget har nogen negative konsekvenser Der er forbrug af (evt. flere forskellige) rusmidler alle dage Er klar over, at der kan være negative konsekvenser forbundet ved forbruget af stoffer, men tror ikke på at situationen kan ændres Afviser enhver form for langsigtet hjælp/skadesreduktion i forhold til det problematiske forbrug af stoffer Ønsker en ændring af situationen og udviser begyndende interesse for behandling men træffer ingen konkrete valg herom og tager ikke selv ansvar for at ændre situationen. Udtrykker bekymring over, at forbruget af stoffer skader helbredet og/eller muligvis sårer/skader pårørende, familie eller andre i omgangskredsen Er åbent overfor råd og vejledning om, hvad der kan afhjælpe det problematiske forbrug af stoffer Indvilliger i at modtage behandling men fremmødet er ikke stabilt Forfølgelse af behandling er stadig afhængig af, at han/hun tilskyndes af andre hertil (det sker ikke på eget initiativ) Går aktivt ind i dialogen omkring det problematiske forbrug af stoffer og bidrager evt. selv med forslag til, hvordan det kan reduceres/stabiliseres Forstår at det bliver svært at forandre sig og anerkender, at det vil kræve væsentlige ændringer i livsstil og adfærd Begynder på eget initiativ at følge gode råd om reduktion af stofforbruget og møder op til aftaler omend han/hun stadig kan have behov for støtte hertil Reducerer evt. sidemisbrug Er begyndt at skabe de mere langsigtede rammer for at nedbringe forbruget af stoffer. Har fx fokus på at opbygge relationer og deltage i aktiviteter, der ligger udenfor det almindelige misbrugsmiljø. Kan have kortere stoffri perioder eller reduceret/kontrolleret forbrug Har reduceret sit forbrug af stoffer og kan give udtryk for de positive resultater heraf fx følelsen af øget kontrol og større overskud Behandlingen følges mere regelmæssigt end tidligere, men han/hun vil fortsat skulle have støtte til at opretholde behandling Har viden om, hvad der konkret for ham/hende kan være med til at tricke et problematisk forbrug af stoffer, og hvad der skal til for at bibeholde kontrollen. Har længere stoffrie perioder eller reduceret/kontrolleret forbrug, men med tilbagefald Forbruget af stoffer udgør ikke en hindring for, at overholde aftaler og kan planlægge fremadrettet Forbrug af stoffer er under kontrol og griber ikke væsentligt ind i dagligdagens planer og prioriteringer Kan selv søge hjælp, hvis det behøves Forbruget af stoffer er ophørt eller ubetydeligt Har ikke behov for yderligere behandling eller støtte hertil 15

Stoffer - for borgere uden potentiale for stoffrihed Denne skala bruges til det mindretal af borgere i substitutionsbehandling, som har så langvarigt et opioidmisbrug bag sig, at de ikke vurderes at have potentiale for stoffrihed - heller ikke i en fjern fremtid. 9 Dimensionen handler om stabilisering af borgere i substitutionsbehandling. Det vil sige målsætningen er stabil substitutionsbehandling uden sidemisbrug og problematisk stofadfærd (for eksempel injektion af substitutionsmedicin). Der skelnes i skalaen mellem misbrugsstoffer (sidemisbrug) og substitutionsmedicin. På denne skala kan der ikke scores højere end 8 ud fra et ønske om at signalere, at Københavns Kommune overordnet set opererer med stoffrihed som mål. Er en borger blevet vurderet efter denne skala (dvs. uden potentiale for stoffrihed) og viser han/hun alligevel motivation og vilje til at ophøre med substitutionsmedicin, scores han/hun da på skalaen Stoffer - for borgere med potentiale for stoffrihed. 10 Udviklingsproces Scorerne i kompasset afspejler en udvikling i motivation, ønske og tro på at kunne opnå stabil substitutionsbehandling uden sidemisbrug og uhensigtsmæssig adfærd i forhold til andre stoffer en substitutionsmedicinen. Ved de lave scorer viser borgeren manglende erkendelse af de skadelige konsekvenser ved (side)misbruget. Eller han/hun kan mangle tro på, at det kan blive anderledes i en sådan grad at han/hun ikke ønsker at konfrontere sig selv med problemstillingerne omkring det. Hvis borgeren er i substitutionsbehandling vil fremmødet være yderst sporadisk og præget af kaos. Kompasset afspejler en gradvist voksende problemerkendelse og vilje og ikke mindst tro på, at der kan gøres noget ved vanskellighederne - i starten med støtte, senere i højere grad ved egen kraft. På de høje scorer (indtil 8) har borgeren opnået stabilitet i forhold til substitutionsbehandling og stofadfærd. Opmærksomhedspunkter Et tilbagefald i kompasset skal skyldes et reelt tilbagefald set over en længere periode efter behandlerens/kontaktpersonens vurdering. 9 Stoffrihed defineres her som frihed også for substitutionsmedicin. 10 Det kan markeres i CSC Social om borgeren er blevet vurderet efter denne eller skalaen Stoffer - for borgere med potentiale for stoffrihed. 16

Selvhjulpen / Vedligeholdels e Handling Forberedelse Overvejelse Førovervejelse Stoffer - for borgere uden potentiale for stoffrihed Faser Borgerudsagn Eksempler på adfærd 1 Andre udtrykker bekymring, men mener ikke selv at have sidemisbrug/uhensigtsmæssig adfærd i forhold til stoffer 2 Andre udtrykker bekymring, men jeg ønsker ikke hjælp i forhold til sidemisbrug og/eller uhensigtsmæssige adfærd i forhold til stoffer 3 Jeg oplever, at min adfærd i forhold til stoffer kan have negative konsekvenser for mig og/eller andre, men jeg tror ikke, at jeg kan ændre det 4 Jeg overvejer hvilke skridt, jeg kan tage for at reducere mit sidemisbrug/min uhensigtsmæssige adfærd i forhold til stoffer 5 Jeg har besluttet mig for, at reducere mit sidemisbrug og/eller min uhensigtsmæssige adfærd i forhold til stoffer 6 Jeg har en plan for, hvad jeg vil gøre for at reducere mit sidemisbrug og/eller min uhensigtsmæssige adfærd i forhold til stoffer 7 Jeg er begyndt at handle anderledes for at reducere sidemisbrug og/eller min uhensigtsmæssige adfærd i forhold til stoffer 8 Andre har bemærket at jeg er begyndt at handle anderledes for at sidemisbrug og/eller min uhensigtsmæssige adfærd i forhold til stoffer Forbruget af rusmidler udgør en alvorlig sundhedsrisiko og kan være til skade for omgivelser/pårørende Afviser at tale om stofforbruget eller mener ikke, at forbruget har nogen negative konsekvenser Der er forbrug af (evt. flere forskellige) rusmidler alle dage Er klar over, at der kan være negative konsekvenser forbundet ved forbruget af misbrugsstoffer, men tror ikke på at situationen kan ændres Afviser enhver form for langsigtet hjælp/skadesreduktion i forhold til det problematiske forbrug af misbrugsstoffer Yderst sporadisk (om nogen) kontakt med behandlingssystemet Ønsker en ændring af situationen og udviser begyndende interesse for behandling men træffer ingen konkrete valg herom og tager ikke selv ansvar for at ændre situationen. Udtrykker bekymring over, at forbruget af misbrugsstoffer skader helbredet og/eller muligvis sårer/skader pårørende, familie eller andre i omgangskredsen Er åbent overfor råd og vejledning om, hvad der kan afhjælpe det problematiske forbrug af misbrugsstoffer Indvilliger i at modtage substitutionsbehandling men fremmødet er ikke stabilt Går aktivt ind i dialogen omkring det problematiske forbrug af misbrugsstoffer og bidrager evt. selv med forslag til, hvordan det kan reduceres Forstår at det bliver svært at forandre sig og anerkender, at det vil kræve væsentlige ændringer i livsstil og adfærd Begynder på eget initiativ at følge gode råd om reduktion af forbruget af misbrugsstoffer og møder op til aftaler omend han/hun stadig kan have behov for støtte hertil Er begyndt at skabe de mere langsigtede rammer for at nedbringe forbruget af misbrugsstoffer. Kan have kortere stoffri perioder eller reduceret/kontrolleret forbrug Har reduceret sit forbrug af misbrugsstoffer og kan give udtryk for de positive resultater heraf fx følelsen af øget kontrol og større overskud Substitutionsbehandlingen følges som oftest, men han/hun vil fortsat skulle have støtte til at opretholde den Har viden om, hvad der konkret for ham/hende kan være med til at tricke forbruget af misbrugsstoffer, og hvad der skal til for at bibeholde kontrollen. Har længere perioder med stabil substitutionsbehandling uden sidemisbrug eller problematisk adfærd relateret til stoffer 9 Borgere uden potentiale for stoffrihed har som højeste mål scoren 8: Stabil substitutionsbehandling uden sidemisbrug og problematisk adfærd relateret til stoffer (fx injektion af metadontabletter el.lign.). 10 Hvis borgeren trods vurderingen udviser motivation for stoffrihed, arbejdes der videre med skalaen Stoffer - for borgere med potentiale for stoffrihed. 17

Fysisk Helbred og egenomsorg Dimensionen Fysisk Helbred og egenomsorg handler om, hvorvidt borgerens adfærd understøtter et godt helbred og tilstrækkelig egenomsorg. Under Helbred om borgeren er villig til at modtage og opretholde en sundhedsfaglig behandling, herunder om borgeren regelmæssigt tager ordineret medicin for fysiske lidelser. Dimensionen handler også om, om borgeren selv reagerer på sygdomssymptomer og selv opsøger læge/sygeplejersker. Og om hvorvidt borgeren opbygger vaner og rutiner, der understøtter et sundt helbred. Under Egenomsorg om borgeren tager vare på sig selv og sine omgivelser (fx bolig), herunder om borgeren har opbygget stabile vaner omkring fx rengøring og hygiejne. Dimensionen handler også om borgerens tandstatus og -hygiejne. Udviklingsproces Kompassets scorer viser borgerens grad af problemerkendelse og mestring af fysisk helbred og egenomsorg med udgangspunkt i de vilkår borgeren nu engang har. På de lave scorer kan borgeren udvise manglende opmærksomhed på fysisk sygdom eller skader eller have en så spinkel tro på, at helbred eller egenomsorg kan bedres, at han/hun ikke ønsker at konfronteres med det. Der kan være stærk sygdoms- eller dødsangst, som forhindrer borgeren i at handle på symptomer. Eller borgeren kan leve så kaotisk, at han/hun ikke passer sin egen hygiejne. Et voksende mod og vilje til at tage hånd om sit helbred afspejles i de voksende scorer. På de høje scorer har borgeren opnået at mestre sit helbred, med eller uden kroniske sygdomme. Han/hun ved, hvor og hvordan der kan søges hjælp og handler selv hensigtsmæssigt i forhold til helbredet. Opmærksomhedspunkter Som i de øvrige dimensioner handler forandringskompas for misbrugsområdets skalaer om borgerens grad af mestring af de kroniske problemstillinger, han/hun har. Dette gælder ikke mindst på denne dimension, hvor mange kan mangle lemmer, lide af kroniske sygdomme osv. Dimensionen har altså ikke karakter af en screening for sygdomme. Det er altså ikke nødvendigt at være helseguru for at score 10 - men at have opnået sygdomsindsigt og mestring inden for de vilkår, som borgeren har. Som med de øvrige dimensioner vurderes scoren over en længere periode og ikke fra dag til dag. 18

Vedligeholdelse Handling Forberedelse Overvejelse Førovervejelse Fysisk helbred og egenomsorg Faser Borgerudsagn Eksempler på adfærd 1 Andre udtrykker bekymring, men jeg oplever ikke jeg har problemer med mit fysiske helbred Vil ikke diskutere sit helbred og egenomsorg Reagerer ikke på alvorlige sygdomssymptomer Udviser en bevidst eller ubevidst selvskadende adfærd 2 Andre udtrykker bekymring, men jeg ønsker ikke hjælp til at håndtere mine fysiske problemer 3 Jeg oplever at mit fysiske helbred kan have negative konsekvenser for mig eller andre, men jeg tror ikke, at jeg kan ændre det Er villig til at tale om helbredsproblemer / problemstillinger ift. egenomsorg men ønsker ikke at modtage hjælp Giver udtryk for manglende håb om, at helbredet / egenomsorgen kan forbedres Giver udtryk for fysiske smerter eller overvejer gener ved manglende egenomsorg Tager imod hjælp hvis det kan afhjælpe aktuelle smerter, men handler ikke aktivt i forhold til mindre gener og de mere langsigtede helbredsproblemer 4 Jeg overvejer hvilke skridt, jeg kan tage for at forbedre mit fysiske helbred 5 Jeg har besluttet mig for at handle anderledes i forhold til mit fysiske helbred Begynder at overveje fordele ved at ændre adfærd, men handler ikke på det Accepterer sporadisk hjælp fra læger og sygeplejerske Accepterer støtte ift. egenomsorg Giver selv udtryk for et ønske om og en interesse i at forbedre sit helbred / sin egenomsorg Vil gerne tale om sit helbred / egenomsorg og om mulige initiativer til at forbedre problemstillinger 6 Jeg har en plan for, hvad jeg vil gøre for bedre at kunne håndtere eller forbedre mit fysiske helbred 7 Jeg er begyndt at handle anderledes for bedre at kunne håndtere og forbedre mit fysiske helbred Taler om eget helbred / egenomsorg på længere sigt, og opstiller mål om en mere hensigtsmæssig livsstil Følger sundhedsfaglig behandling hvis medarbejderen arrangerer aftale med læge, hospital m.v. eller løbende minder om det Tager små selvstændige initiativer til at forbedre helbredet har fx selv fokus på at få mere sund mad eller at ændre dårlige søvnvaner Opsøger engang imellem egen læge/sundhedsfaglig behandling uden at andre organiserer det Tager små initiativer til forbedret egenomsorg 8 Andre har lagt mærke til at jeg er begyndt at håndtere mit fysiske helbred bedre Oplever at de nye mere hensigtsmæssige vaner giver et forbedret helbred /bedre velvære Kan muligvis pege på konkrete områder i sit liv, der er blevet nemmere som resultat af forbedret fysisk helbred / bedre egenomsorg 9 Jeg oplever små tilbageskridt, men har redskaber til at komme tilbage på sporet Har opbygget en række vaner og rutiner der understøtter et forbedret helbred / egenomsorg reagerer fx selv på symptomer, søger selv sundhedsfaglig behandling, varetager selv hygiejne mm. Kan have brug for støtte, hvis der opstår nye helbredsproblemer eller nye behov for behandling 10 Jeg har det godt (efter omstændighederne) og ved hvordan jeg skal håndtere eventuelle fysiske vanskeligheder Udviser den passende ansvarlighed i forhold til helbred / egenomsorg Ved hvor der søges hjælp hvis det behøves 19

Psykisk Helbred Dimensionen Psykisk Helbred handler om, hvordan borgeren håndterer psykiske vanskeligheder og om kontakten til psykologisk / psykiatrisk behandling. Herunder om borgeren har en erkendelse af egne psykiske vanskeligheder, om borgeren er villig til at indgå i en dialog/behandling samt om borgeren har eller udvikler mestringsstrategier i forhold til egne psykiske vanskeligheder. Psykiske vanskeligheder defineres her som psykiske / psykiatriske symptomer, der virker forstyrrende ind på borgerens liv. Det kan være angst, depression, psykotiske tilstande, problemer omkring impulsregulering, personlighedsforstyrrelser og ADHD uanset om symptomerne er relateret til forbruget af rusmidler. Symptomer, som ikke eller kun i ringe grad virker forstyrrende ind i borgerens livsførelse, medtages ikke. Udviklingsproces Kompassets scorer viser borgerens udviklingsproces mod at erkende og handle på psykiske vanskeligheder. Borgeren kan på de lave score udvise ingen eller ringe indsigt i de psykiske problemstillinger eller en manglende tro på at kunne få det bedre. Voksende erkendelse af og evne til at håndtere psykiske vanskeligheder vil afspejle sig i de voksende scorer. Ved de høje scorer har borgeren opnået indsigt i egne reaktionsmønstre og han/hun kan ved egen kraft opsøge hjælp, hvis der opstår kriser. Scorerne 9 og 10 forudsætter at borgere med medicinkrævende psykiske vanskeligheder har adgang til relevant medicinsk behandling, således at symptomerne på de psykiske vanskelligheder (fx angst, depression) er lindret eller kan håndteres hensigtsmæssigt. Opmærksomhedspunkter Som ved dimensionen fysisk helbred afspejler dimensionen mestring af de vilkår, borgeren har, og ikke kliniske diagnoser. Borgere, der lider af en diagnosticeret psykisk lidelse og er stabilt medicineret vil således score højt i kompasset, mens borgere, der ikke har psykiske lidelser i egentlig forstand men udviser ringe psykisk selvindsigt og egenomsorg kan score lavere. Borgere der er meget tungt medicineret vil dog fortsat have behov for meget støtte og vil derfor ikke kunne indplaceres i fasen Vedligeholdelse. 20

Vedligeholdelse Handling Forberedelse Overvejelse Førovervejelse Psykisk Helbred Faser Borgerudsagn Eksempler på adfærd 1 Andre udtrykker bekymring, men jeg oplever ikke at have psykiske vanskeligheder 2 Andre udtrykker bekymring, men jeg ønsker ikke hjælp til at håndtere psykiske vanskeligheder 3 Jeg oplever at psykiske vanskeligheder kan have negative konsekvenser for mig eller andre, men jeg tror ikke, at jeg kan ændre det 4 Jeg overvejer hvilke skridt, jeg kan tage for at håndtere psykiske vanskeligheder 5 Jeg har besluttet mig for at handle anderledes i forhold til mine psykiske vanskeligheder 6 Jeg har en plan for, hvad jeg vil gøre for bedre at kunne håndtere psykiske vanskeligheder 7 Jeg er begyndt at håndtere psykiske vanskeligheder på en ny måde 8 Jeg håndterer mine psykiske vanskeligheder og får det bedre 9 Jeg oplever små tilbageskridt, men har redskaber til at komme tilbage på sporet 10 Jeg har det godt og kan håndtere eventuelle psykiske vanskeligheder Kan have én eller flere udiagnosticerede psykiske vanskelligheder Hvis borgeren har en diagnosticeret psykisk lidelse, har han/hun ikke fulgt medicinsk behandling eller modtaget psykiatrisk/psykologisk bistand i flere år Psykiske vanskelligheder kan resultere i isolation og manglende evne til at indgå i sociale sammenhænge Er ikke i stand til at tale om egne følelser og afviser al tale om psykologisk/psykiatrisk behandling Giver udtryk for en begyndende bevidsthed om, at de psykiske vanskelligheder skaber problemer, men kan/vil ikke tale om det Har ingen kontakt med det psykiatriske / psykologiske behandlingssystem, følger ikke evt. medicinsk behandling og afviser hjælp hertil Giver udtryk for, at de psykiske vanskelligheder kan skabe problemer Er villig til ind imellem at tale om evt. tidligere diagnoser eller evt. tidligere psykiatriske / psykologiske behandlingsforløb Giver udtryk for en vis forståelse af sammenhængen mellem psykiske vanskelligheder og øvrige problemstillinger Giver udtryk for ind imellem at overveje at opsøge terapi eller medicinsk behandling men har svært ved at tage det endelige skridt Oplever fortsat isolation som følge af psykiske vanskelligheder men kan momentvis indgå i sociale sammenhænge Kan indgå i en dialog om egne følelser, psykiske vanskelligheder og psykiske velbefindende. Kan i højere grad reflektere over egne psykiske vanskelligheder men har endnu ikke redskaberne til at håndtere dem Giver udtryk for håb om at få det bedre Er generelt fokuseret på, hvordan han/hun kan få det bedre Søger selv viden om egne psykiske vanskelligheder og forbundne problem Erkender, at det kræver en stor og vedholdende indsats at få det bedre Er villig til i at indgå i psykiatrisk / psykologisk behandling, men det er vanskelligt at få adgang til behandlingen Giver udtryk for at de psykiske vanskelligheder er blevet mindre dominerende og får deraf øget overskud og motivation Kan muligvis pege på konkrete områder i sit liv, som han/hun ikke magtede tidligere, men som nu er mulige fordi psykiske vanskelligheder er reduceret Deltager regelmæssigt i psykiatriske / psykologiske behandling (terapi og/eller medicin) men skal have støtte til at iværksætte og opretholde den Opbygger mestringsstrategier til at håndtere de situationer, der fremkalder angst, fobier mv. Kan for det meste indgå uden problemer i kendte sociale sammenhænge Psykiske vanskelligheder udgør ikke en afgørende barriere for, at borgeren kan håndtere andre livsområder Har opbygget mestringsstrategier til at håndtere psykiske vanskelligheder og umiddelbare kriser Følger evt. medicinsk behandling regelmæssigt Psykiske vanskelligheder har ikke kontrol over borgeren og er ikke en barriere for at han/hun kan realisere egne mål og ønsker Kan selv håndtere umiddelbare og kan selv søge hjælp blandt netværk eller det psykiatriske / psykologiske behandlingssystem hvis nødvendigt 21

Sociale netværk og familie Dimensionen Sociale netværk og familie handler om, hvilke sociale netværk borgeren indgår i, om borgeren tager skridt til at skabe kontakt og (genetablere) venskaber, der støtter op om hans/hendes mål, og om borgerens evne til at afklare og handle på ønsker til familierelationer. Dimensionen kan også handle om følelsesmæssige problemstillinger i forhold til netværk og familie, så som problematikker omkring selvværd og/eller empati, savn, svigt, skam eller relationer præget af borgerens eller andres manglende respekt for andres personlige grænser. Udviklingsproces Kompassets dimensioner afspejler borgerens tillid til andre mennesker og evne til at indgå i relationer, der understøtter hans/hendes målsætninger. På de lavere scorer vil borgeren opleve ensomhed, mistillid og manglende respekt overfor andre. eller han/hun vil være handlingslammet i forhold til at bryde med destruktive mønstre overfor andre. Kompassets scorer afspejler borgerens udvikling mod tro på muligheden for andre mere konstruktive relationer og hans/hendes mod til at opsøge (tidligere eller nye) sociale arenaer, som i højere grad understøtter de mål, han/hun har sat sig. På de højeste scorer vil borgeren have opbygget tilstrækkelige sociale færdigheder til at indgå i både forpligtende og uforpligtende relationer. Opmærksomhedspunkter Det er ikke afgørende, hvor stort et netværk borgeren har, men om det opleves som meningsfuldt og støttende. For borgere i stoffri/alkoholfri behandling kan dimensionens scorer vise, at der skabes stabile netværk, der kan støtte op om målet om stoffrihed/alkoholfrihed. For andre borgere kan målet være at indgå på en mere konstruktiv måde i relationerne til det kendte miljø. For alle gælder det, at relationen til familien ikke altid er et gode i sig selv. Nogle familierelationer kan være for destruktive og præget af vold, manglende grænser eller skyld. Spørgsmålene i ASI handler om konflikter med familie og netværk. Det er vigtigt at understrege, at problemstillingerne i denne dimension i kompasset skal forstås bredere. 22