Modne klynger i Region Syddanmark

Modne klynger i Region Syddanmark Resultater og anbefalinger Workshop d. 28.januar 2010 Udarbejdet af Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse Syddansk Universitet Kolding

Evalueringens formål Med udgangspunkt i Region Syddanmarks erhvervspolitiske satsning på klynger ønskes en evaluering af de modne klynger beliggende i den syddanske region. Evalueringen skal give en status på de modne klynger og belyse deres samlede regionaløkonomiske effekter. Evalueringen har til opgave at tilvejebringe et overblik og et beslutningsgrundlag vedrørende de modne klynger i Region Syddanmark. 2

Evalueringens resultater og anbefalinger Baggrundsviden og evalueringsmetoden De modne klynger i Region Syddanmark: Karakteristik af de seks modne klynger De enkelte klyngers præstationer Klyngernes output og outcome Virksomhedernes overordnede udbytte af at deltage i klyngeaktiviteterne Direkte og indirekte effekter Anbefalinger til vækstforum 3

Baggrundsviden 4

Hvad er en klynge? En klynge er et netværk af aktører (virksomheder, offentlige myndigheder, videninstitutioner og NGO er), som er forbundet via markedsmæssige, ressourcemæssige, personlige eller politisk strategiske afhængigheder præget af gensidige økonomiske og sociale udvekslings- og tilpasningsprocesser. Klyngens forskelligartede aktører konkurrerer og samarbejder indbyrdes om arbejdskraft, ressourcer og afsætningsmarkeder inden for et geografisk område. 5

Klynge og klyngeudvikling: I projektet er en moden klynge karakteriseret på følgende måde: Er forankret i et triple helix samarbejde Er en geografiske erhvervsspecialisering Er defineret i kraft af relationer præget af samarbejde og konkurrence Er et internt arbejdsmarked Er et samarbejde under indflydelse af de samme rammebetingelser 6

Klynge og klyngeudvikling: Triple helix Virksomheder Offentlige myndigheder Videninstitutioner 7

Klynge og klyngeudvikling: 8

Klynge og klyngeudvikling: Første fase: Potentielle klynger er karakteriseret ved at have en stærk lokal forankring og et stort økonomisk potentiale, der endnu ikke er realiseret. Anden fase: Spirende klynger er kendetegnet ved en stærk lokal forankring, en stor kritisk masse og en stærk sammenhængskraft. Tredje fase: Modne klynger er kendetegnet ved at være klynger med stordriftsfordele og et formaliseret triple helix samarbejde. Fjerde fase: Spin-offs fra modne klynger skaber nye spirende klynger. 9

Klynge og klyngeudvikling: Seks væsentlige elementer i udviklingen af klynger: Arbejdsmarkedsspecialisering Specialisering af underleverandører Videneksternaliteter Entreprenørskab Stiafhængighed og lock-in Lokal efterspørgsel 10

Evalueringsmetode 11

Evalueringens undersøgelsesmetode Formålet er at kortlægge: Virksomheders forventninger ved deltagelse i et klyngesamarbejde. Virksomheders udbytte ved deltagelse i en klynge. Klyngens præstationer hidtil og dens fremtidige potentiale. For at kunne gennemføre denne kortlægning er der foretaget 35 interviews (heraf 25 af deltagende virksomheder), der er indsamlet 6 spørgeskemaer og der er anvendt konklusioner fra tidligere undersøgelser. Evalueringen er gennemført på 5 uger i oktober/november 2009 12

Undersøgelsesmetode og fremgangsmåde: Oversigt over de 35 interviews: Klynge: Virksomheder: Klyngesekretariat: Videninstitutioner: AluCluster 4 1 Køleklyngen 6 1 2 Mechatronics Cluster Danmark 5 1 1 Offshore Center Danmark 3 1 Plastcenter Danmark 4 1 RoboCluster 3 1 1 I alt 25 6 4 13

Evaluatorerne Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, Syddansk Universitet Torben Damgaard, Institutleder Mads Bruun Ingstrup, Ph.d. studerende Mette Søgaard Nielsen, Projektmedarbejder Christina Astrup Jørgensen, Projektmedarbejder Anja Sinding Morgen, Projektmedarbejder 14

De modne klynger i Region Syddanmark: 15

Karakteristik af de seks modne klynger 16

Modne klynger i Region Syddanmark: Plastcenter Danmark Offshore Center Danmark RoboCluster AluCluster Køleklyngen (KVCA) Mechatronics Cluster Danmark 17

AluCluster: Formål: At styrke konkurrenceevnen gennem innovativt design, produktudvikling og vidensopbygning med udgangspunkt i aluminium og nye materialer. Aktiviteter: Networking, uddannelse, kommercialisering, kommunikation, videndeling og projekter. Aktører: Triple helix med overvægt af private virksomheder. Sekretariatsbemanding: 4 medarbejdere (og 8 eksterne konsulenter) Finansiering: Offentlig og projektfinansiering. Intet virksomhedskontingent, men virksomheder køber ydelser af sekretariat fx. rådgivning m.v. Budget 2009: 5.000.000 kr. Tilskud: 3.000.000 kr. (Tilskud dækker bl.a. driften) + Projektfinansiering: 2.000.000 kr. Antal medlemmer: 225 medlemmer Mindre end 200 er private, op til 100 virksomheder er SMV er og op til 100 er store virksomheder. Potentielle private medlemmer er mindre end 500 Geografisk fokus: Syddanmark. Kilde: www.alucluster.com og spørgeskema 18

Køleklyngen (KVCA): Formål: At være et verdensledende og anerkendt center inden for køleteknologi. Gennem forskning, innovation og fælles projekter at skabe vækst hos medlemsvirksomhederne og miljøfordele for samfundet. Aktiviteter: Vidensdeling, networking, uddannelse og udviklingsprojekter. Aktører: Triple helix med overvægt af private virksomheder. Sekretariatsbemanding: 2 medarbejdere Finansiering: Privat og offentlig finansiering. Virksomhedernes kontingentbetaling varierer fra 10.000 kr. til 100.000 kr. Kontingentet bestemmes ud fra virksomhedens omsætning inden for køl. Budget 2009: 1.700.000 kr. Driftsmidler og projektfinansiering: 1.000.000 kr. + Tilskud: 700.000 kr. Har et driftsunderskud på cirka 500.000 kr. Antal medlemmer: 29 medlemmer De fleste private virksomheder. Op til 20 er SMV er og op til 20 er store virksomheder. Potentielle private medlemmer er mindre end 100 Geografisk fokus: Syddanmark og dele af Nordtyskland. Kilde: www.kvca.dk og spørgeskema 19

Mechatronics Cluster Danmark: Formål: At styrke konkurrenceevnen og mekatronikklyngens profil, ved at identificere strategiske udfordringer og muligheder og handle på baggrund heraf. Aktiviteter: Læringsforløb, projekter, workshops, seminarer, konferencer, studieture og temadage. Aktører: Triple helix med overvægt af private virksomheder Sekretariatsbemanding: 1 medarbejder Finansiering: Privat projektfinansiering og basisfinansiering fra Sønderborg kommune. Virksomhederne betaler ikke kontingent det ønskes i fremtiden. Budget 2009: 1 mio. kr. Driftstilskud fra Sønderborg kommune 500.000 kr. Projektfinansiering: 500.000 kr. Antal medlemmer: 30 medlemmer De fleste private virksomheder, op til 20 virksomheder er SMV er og op til 20 er store virksomheder. Potentielle private medlemmer er mindre end 100 Geografisk fokus: Sønderborg. Kilde: www.mechatronicsclusterdenmark.dk og spørgeskema 20

Offshore Center Danmark: Formål: At styrke og støtte den danske offshore sektor og dens fortsatte virke som en konkurrencedygtig sektor. Aktiviteter: Konferencer, uddannelse, workshops og udviklingsprojekter. Aktører: Triple helix med overvægt af private virksomheder. Sekretariatsbemanding: 10 medarbejder Finansiering: Privat og offentlig finansiering. Virksomhedskontingent er 6.000 kr. til 30.000 kr. afhængig af virksomhedernes størrelse målt i antal ansatte. Budget 2009: 8.100.000 kr. Driftsmidler: 4.000.000 kr. + Tilskud: 100.000 kr. + Projektfinansiering: 4.000.000 kr. Antal medlemmer: 220 medlemmer Mere end 200 er private virksomheder, heraf mere end 200 SMV og mindre end 20 store Potentielle private medlemmer er mindre end 500 Geografisk fokus: Esbjerg. Kilde: www.offshorecenter.dk og spørgeskema 21

Plastcenter Danmark: Formål: At være omdrejningspunkt for et netværk af vidensinstitutioner samt virksomheder med interesse for plast og polymere materialer. Aktiviteter: Forsknings- og udviklingsprojekter, rådgivning, uddannelse og temadage. Aktører: Triple helix med overvægt af private virksomheder. Sekretariatsbemanding: 5 medarbejdere Finansiering: Privat og offentlig finansiering. Virksomhedskontingent er for stor virksomhed (mere end 100 ansatte) og medlem af plastindustriens brancheorganisation: 6000 kr. - ikke medlem: 9000 kr. Lille virksomhed (mindre end 100 ansatte) og medlem af plastindustriens brancheorganisation: 3000 kr. ikke-medlem: 4500 kr. Budget 2009: 4.000.000 kr. Tilskud: 500.000 kr. + Projektfinansiering: 3.000.000 kr. + Egen finansiering: 500.000 kr. Antal medlemmer: 67 medlemmer Over 50 SMV og mindre end 20 store virksomheder Potentielle private virksomheder er mindre end 500. Geografisk fokus: Esbjerg 22 Kilde: www.plastcenter.dk og spørgeskema

RoboCluster: Formål: RoboCluster er i 2012 et internationalt anerkendt vækstmiljø inden for innovation af robotter, automation og intelligente mekaniske systemer. Aktiviteter: Projekter, foredrag, studieture, internationaliseringssupport, temadage samt konferencer. Aktører: Triple helix med overvægt af private virksomheder. Sekretariatsbemanding: 23 medarbejdere Finansiering: Privat og offentlig finansiering. Virksomhedskontingent er i SupplyNet: 6000 kr. om året. MedicNet: 19.500 kr., 40.000 kr. eller 80.000 kr. Der betales efter virksomhedsstørrelse. Budget 2009: 15.000.000 kr. Tilskud: 2.000.000 kr. + Projektfinansiering: 13.000.000 kr. (Kontingenter indgår i projektfinansieringen) Antal medlemmer: 225 medlemmer Mere end 200 er private virksomheder, heraf er mere end 200 SMV og mindre end 20 store virksomheder. Potentielle private virksomheder er mindre end 1000 Geografisk fokus: Odense men fungere også som et nationalt center for robotter, automation og intelligente mekaniske systemer. Kilde: www.robocluster.com og spørgeskema 23

De enkelte klyngers præstationer 24

Ud fra de 35 interviews og spørgeskemabesvarelserne kan følgende konkluderes om status for de enkelte klyngers præstationer 25

Klyngernes output og outcome I alle 6 klynger har der været et stort eller meget stort kompetenceløft hos medlemmerne. I alle 6 klynger er vidensoverførsel mellem medlemmer stor eller meget stor. I AluCluster, Køleklyngen, Mechatronics Cluster Danmark, Offshore Center Danmark og RoboCluster er virksomhedssamarbejdet stort eller meget stort. I Offshore Center Danmark har projekter ført til mange nye komponenter/produkter, i AluCluster, Robocluster og Mechatronics Cluster Danmark til nogen I Offshore Center Danmark har aktiviteterne ført til et stort salg på nye markeder. I AluCluster, Robocluster og Mechatronics Cluster Danmark til nogen 26

Klyngernes output og outcome Klyngevurdering AluCluster Køleklyngen Mechatronics Cluster Danmark Offshore Center Danmark Plastcenter Danmark RoboCluster Afsluttede projekter 15 1 5 40 0 18 Igangværende projekter 7 2 5 10 15 12 Projekter i alt 22 3 10 50 15 30 Under opstart 3 3 1 5 2 5 Ført til produkt/service 10 0 5 30 0 8 Ført til salg 10 1 5 25 0 5 27

Klyngernes output og outcome Klyngerne har resulteret i 4.276 nye arbejdspladser. Klynge AluCluster Køleklyngen (KVCA) Mechatronics Cluster Danmark Offshore Center Danmark Plastcenter Danmark RoboCluster Antal nye arbejdspladser 200 (inkl. Indirekte effekter) 0 (direkte effekter) 1 (direkte effekter) 4000 (inkl. Indirekte effekter) 0 (direkte effekter) 75 (primært direkte effekter) 28

Klyngernes output og outcome Klyngevurdering AluCluster Køleklyngen Mechatronics Cluster Danmark Offshore Center Danmark Plastcenter Danmark RoboCluster Interne relationer Stor aktivitet Stor aktivitet Stor aktivitet Meget stor aktivitet Få aktiviteter Meget stor aktivitet Drivkraftsaktør Høj grad Høj grad Høj grad Høj grad Nogen grad Høj grad Eksterne relationer Få aktiviteter Få aktiviteter Få aktiviteter Stor aktivitet Få aktiviteter Stor aktivitet Finansiering Høj grad Nogen grad Nogen grad Høj grad Høj grad Høj grad Organisering Meget høj grad Meget høj grad Høj grad Meget høj grad Høj grad Meget høj grad Sammenhængskraft Ressource Ressource/ Marked Marked Marked Ressource Marked 29

Kriterier for klyngeevalueringen Interne relationer En velfungerende klynge har mange og forskelligartede samarbejdsaktiviteter. Karakteren og omfanget af disse interne aktiviteter er beskrevet for hver af klyngerne. Projektantal er specielt interessant, da det er en indikator for klyngens evne til at gennemføre kommercielle aktiviteter Meget stor aktivitet betyder, at der er en række forskelligartede aktiviteter, som studieture, temadage, uddannelsesforløb og en væsentlig portefølje af projekter i gang og at en del af disse har ført til produktudvikling/salg Drivkraftsaktører En klynge bliver ikke udviklet med mindre der er ildsjæle og andre drivkraftsaktører. Her spiller sekretariaterne og virksomhederne forskellige roller. Hvem er væsentligste aktører i klyngesamarbejdet hvem driver klyngen og hvad laver de? Det er spørgsmålene i evalueringen Meget høj grad, betyder at der er drivkraftaktører, som har den portefølje af roller og funktioner, som kan iværksætte nye relevante aktiviteter og projekter og som kan føre dem hele vejen til kommercialiseringen 30

Kriterier for klyngeevalueringen Eksterne relationer Hvor stort er det nuværende omfang af aktiviteter ud af klyngen som et udtryk for klyngens eksterne samarbejde? Meget stor aktivitet er ensbetydende med at klyngen som helhed såvel på sekretariats- og virksomhedsniveau har tætte relationer med andre klynger eller at de eksempelvis som helhed laver store satsninger på nye markeder Finansiering Det økonomiske grundlag for klyngens virke. I hvilken grad er der finansiering til driften, de ønskede aktiviteter, udviklingsprojekter og kommercialisering i klyngen Meget høj grad er ensbetydende med at finansieringen er til stede for alle centrale aktiviteter 31

Kriterier for klyngeevalueringen Organisering Hvordan er triple helix organiseret blandt andet via sekretariat. I hvilken grad klyngen har en organisation, der giver den ønskede struktur og formalisering af klyngens aktiviteter. Klare, velbeskrevne opgave- og ansvarsfordelinger og eksplicitte formål, strategier og visioner Meget høj grad betyder at klyngen er meget velorganiseret til at kunne løfte de planlagte opgaver Sammenhængskraft En klynges sammenhængskraft er et udtryk for hvad der binder klyngen sammen. Den fælles lim, som holder klyngen sammen. Sammenhængskraften kan være personer, markedet, ressourcer eller politiske strategier. Der er tale om typer, hvor sammenhængskraften således betegner den væsentligste kraft, men hvor de øvrige vil være mere eller mindre til stede. 32

Klyngernes output og outcome På baggrund af de bedømte kriterier har de modne klynger præsteret på forskelligt niveau De kriterier som vægtes højest i denne undersøgelse, fordi det giver størst mulighed for efterfølgende kommercialisering, er interne aktiviteter (mange/store projekter), drivkraft og finansiering Samlet set præsterer Offshore Center Danmark på højeste niveau RoboCluster og AluCluster præsterer på næsthøjeste niveau Køleklyngen, Mechatronics Cluster Danmark og Plastcenter Danmark på 3 niveau Det skal understreges at klyngerne er på forskellige stadier og at graden af præstation i mindre grad kan bruges til rangordning. Forskellene peger deriomod på, at de står med forskellige udfordringer, som eksempelvis vækstforum bør adressere forskelligt 33

Virksomhedernes overordnede udbytte af klyngeaktiviteterne - set på tværs af de modne klynger 34

Evalueringen giver følgende billede af de kvalitative direkte og indirekte effekter i de modne klynger i regionen 35

Ved virksomhedsbesøgene i klyngen ser og hører vi Interne relationer så hvad får virksomhederne ud af det? hvad virksomhederne har af udfordringer, og får dermed inspiration til hvad vi eventuelt kan levere af løsninger. Og vi får synlighed. Det gør også at andre af Videns- og opgaveformidling via bl.a. workshops og konferencer. klyngens virksomheder fremover kan finde på at vælge Udviklingsprojekter Klyngen giver af prototyper. os mulighed for mere samarbejde på os som leverandør. Kilde: Søren Peter Johansen, Neros Tiltrækning regionsniveau. og fastholdelse Nu af hvor arbejdskraft. administrationen i Plastcenteret Automation, RoboCluster. Vi samarbejder om vidensdeling, oprettelse Etablering understøtter af uddannelse. styringen af projekterne, giver det en bedre af en uddannelse og etablering af gode netværk Samarbejde mulighed om indkøb, for at lån afvikle maskiner projekter samt regionalt. teknologier. Kilde: Stig Krogh til andre folk i industrien. Vi kommer til at Adgang til Pedersen, markeder Fiberline og kunder Composites, Plastcenter Danmark. kende en del mennesker. Så hvis vi en dag står Markedsindsigt og adgang til præcis markedsviden. og mangler én med den fornødne viden kan vi Virksomhederne får erfaringer med at arbejde sammen med mange forskellige parter også forretningsmæssigt måske finde personen - vi kender dem. Kilde: Hans Matthiesen, Danfoss, KVCA. Samarbejdet og vidensudvekslingen kan begrænses af konkurrencen 36

Drivkraftaktører - så hvordan drives klyngerne? Klyngesekretariat som katalysator Klyngesekretariat Gennem de sidste som 30 koordinator år vil jeg mene, at Klyngesekretariat udviklingen her i som området administrator ikke var sket uden Søren Møller er den, der binder det Klyngesekretariat et vækstmæssigt som lokomotiv projektansøger som Danfoss. hele sammen. Han ordner alt det Bruno Klyngesekretariat Kilde: Hansen Søren fra Sloth RoboCluster Møller, som formidler Mechatronics SupplyNet Cluster gør normalt praktiske, et indkalder til møder og lytter fremragende Danmark. stykke arbejde med at tage sig af de praktiske ind til hvad der er af ønsker og behov Virksomheder som økonomisk bidragsyder ting. Bruno har været Vi syg er i en den meget sidste lille tid, virksomhed og det har hos med kunnet os kun medlemmer. 10 mand, så Tit jeg og har ofte sker Virksomheder som projekstiller eller projektdeltager mærkes på aktivitetsniveauet. rigtig mange Så ting i den at periode se til og har jeg vi har der tydeligt derfor også noget. ikke det Kilde: nødvendige Ole Sanggaard kunne Virksomheden mærke, at det som lokomotiv fokus er nødvendigt og koncentration med en til tovholder. at få søgt Knudsen, på Kilde: den BB rigtige Electronics, måde Mechatronics efter de Jesper Der Korsgaard, sondres Trivision, mellem en organisatorisk sekretariatet, og en økonomisk rigtige RoboCluster. midler. Det har de ekspertisen Cluster til Danmark. hos Plastcenteret. Kilde: drivkraftaktør - virksomhederne Palle Kuntz, Danish Fiber Production, Plastcenter Danmark. 37

Eksterne relationer: - så hvordan har klyngerne aktiviteter ud af klyngen Vi vil gerne påvirke myndighederne, og få opbygget en kompetence i EU så vi kan blive en høringspartner. Således vi kan gå fra at være en videnspartner til at blive en slags brancheorganisation. Kilde: Kristian Der samarbejdes i begrænset omfang med andre klynger om projekter og Strand, Lodam, KVCA. programansøgninger Det er meget vigtigt, netop med mekatronikklyngen, at vi Vi virksomheder har samarbejdet før klyngen kom til, men udvikler os fagligt. Inden for mekatronik har vi også talt om at klyngesamarbejdet har medført at der er kommet en række samarbejde med medicoklyngen, Vi kører køleklyngen lidt på tværs og af måske vores aktivitetsområder i koordinerende indsatser og projekter til. Kilde: Henning energiklyngen. Vi prøver klyngen at udvikle i forbindelse os og mener, med at internationalisering, hvor vi Schmidt-Petersen, Servodan, Mechatronics Cluster Danmark. mekatronik også kan være fortæller andre hvor ting, således gode vi vi er på i Danmark den måde indenfor opgaver Der samarbejdes for at internationalisere Begrænset klynge til klynge samarbejde Eksternt samarbejde sker på virksomhedsniveau får flere virksomheder med. Offshore. Kilde: Arne Kilde: Bilberg, Peter MCI, Blach, Offshore Center Mechatronics Cluster Danmark. Danmark. Der deles viden på tværs af klynger 38

Finansiering - så hvordan er finansieringen? Vi har længe haft en erkendelse af at tiden går med administration og ansøgninger og i mindre grad med facilitering. Kilde: Hans Pedersen, KVCA. Kontingent, projektmidler og tilskud udgør den væsentligste del af finansieringen Generelt udtrykker sekretariaterne at de føler sig presset til at fokusere for meget på at skaffe nye projekter, for derigennem at skaffe midler til drift negativ skrue I de store projekter hænger der jo typisk nogle EU- Hvis midler vi ved, begynder og dem at vil sætte vi gerne pris på, have hvad del det i. Det koster blandt at være andet medlem derfor, af at klyngen vi prioriterer i forhold at bruge til et forfejlet tid på samarbejdet, Finansieringsbestræbelser tager fokus fra facilitering og kommercialisering udviklingsprojekt, for tror jo på det så synes langsigtede vi, at de udbytte. penge er Kilde: givet Søren godt Peter ud. Johansen, Kilde: Finn Neros Nielsen, Automation, Exhausto, RoboCluster. KVCA. 39

Organisering så hvordan er klyngerne organiseret? Klyngerne er formelt organiserede og har velbeskrevne strategier og visioner Sekretariaterne er velorganiseret, så de kan løfte forventede sekretariatsopgaver Jeg er faktisk lidt imponeret af deres evne til at lave ansøgninger, for jeg ved, hvor stort et arbejde det er, når vi selv skal lave fondsansøgninger. Kilde: Stig Krogh Pedersen, Fiberline Composites, Plastcenter Danmark. 40

Sammenhængskraften så hvad binder klyngen sammen De modne klynger er præget af ressourcer og markeder, som sammenhængskraft Hos spirende klynger er sammenhængskræfterne primært ressourcer og personer og i mindre grad politisk strategi Sammenlignet med de spirende klynger (se tidligere undersøgelse), så falder personer og politisk strategi mere i baggrunden og markedsorienteringen kommer frem, hos de modne klynger 41

Virksomhedernes overordnede udbytte af at deltage i klyngeaktiviteterne - opsamling på direkte og indirekte effekter 42

Via klyngeaktiviteter erfarer virksomheden, hvordan de skal arbejde effektivt sammen med andre i værdikæden Vi er i gang med at eksportere vores klyngesamarbejde til Virksomhederne opnår nye kompetencer, der giver globale Qatar. For 2 til 3 år siden startede vi Ocean Team Qatar, som er konkurrencemæssige fordele: De opnår markedsindsigt, planlægnings-, et joint venture selskab med en lokal virksomhed. Kilde: Jens produktions-, leverings- og samarbejdskompetencer på et højere niveau Peter Thomsen, Ocean Team Scandinavia, Offshore Center Danmark. Centralt i konkurrencen med virksomheder i lav-omkostningslande. Forudsætning for at kunne levere til globale verdensklasse kunder 43

Der er 79 afsluttede, 51 igangværende og 19 projekter under opstart. Projekterne har drejet sig om: Videns- og opgaveformidling via bl.a. workshops og konferencer, Udviklingsprojekter af prototyper, Tiltrækning og fastholdelse af arbejdskraft, Etablering af uddannelse, Samarbejde om indkøb, lån af maskiner samt teknologier, Markedsindsigt og adgang til præcis markedsviden, Virksomhederne får erfaringer med at arbejde sammen med mange forskellige parter også forretningsmæssigt, fælles løsninger på standarder mv. Kun en lille del af projekterne har direkte ført til nye fælles forretninger for virksomhederne. Deltagelsen har dog givet anledning til afledte forretningseffekter for de enkelte virksomheder (se beskæftigelseseffekten). Det er meget svært at sætte tal på, hvor stor effekten for de enkelte virksomheder er ved deltagelse i klyngerne. 44

Deltagelse i projekter giver virksomhederne kompetenceløft Men virksomhederne deltager - hvis det kan betale sig! Kommercialisering 45

Kommercialisering og forretning - så Flere hvordan af de offentligt arbejde støttede med projekter, kommercialisering? som vi har deltaget i, ikke nået helt frem til målet. Det vil sige, at produktet ikke er Det jeg godt kan lide når vi deltager i et projekt er, at der færdigudviklet, når pengene er sluppet op. Derved bliver projektet Sekretariaterne skal kunne formidle mulige output og kommer noget konkret ud af det. Kilde: Stig Krogh Pedersen, outcome af klyngedeltagelse til virksomhederne ikke kommercialiseret og derved bliver det konkrete udbytte ikke så Fiberline Composites, Plastcenter Danmark. Mindst stort lige som så vigtigt forventet. at Kilde: kan Jesper formidle Korsgaard, de Trivision, kvalitative RoboCluster. direkte og indirekte effekter til virksomheder Processen der fører frem til kommercialisering skal præsenteres Hvis vi skal deltage i noget i klyngen, skal vi have Vejen til kommercialisering, som den enkelte virksomhed et eller andet ud af det i forhold til vores kan opnå som direkte eller indirekte effekt omsætning Kilde: Henrik Jensen, Ro-Clean Desmi, Vejen til fælles kommercialisering via deltagelse i fælles Offshore Center Danmark. produkter, services eksempelvis som systemleverancer, via triple helix 46

Anbefalinger til vækstforum 47

Vækstforum - krav til sekretariaterne Facilitatorer skal kunne formidle effekt og hjælpe klyngen med at skabe forretninger Fokus på forretninger frem for ansøgninger Klynger må kunne dokumentere deres Facilitator mandskab (facilitatorteams) Finansieringsmodel virksomheds- og tilskudsfinansiering Hvordan samspil med stærke kunder skal foregå - Det offentlige må deltage aktivt, som efterspørger til virksomhedernes og klyngernes ydelser. 48

Vækstforum bør stille krav til sekretariaternes klyngeuddannelse og kompetencer Kompetencer: Der er behov for at klæde facilitatorer bedre på til formidling og markedsføring af klyngen overfor potentielle virksomheder og markeder. Facilitatorerne skal være bedre til at beskrive effekterne af klyngedeltagelse. Forbedre målinger af direkte og indirekte effekter både kvantitative og kvalitative Der er behov for at sekretariaterne bliver bedre forretningsfacilitatorer. De skal eksempelvis kunne arbejde med open innovation på tværs af virksomheder, hvilket kræver erfaring og kompetencer på direktionsniveau Kræver ofte facilitatorteams frem for enkeltpersoner, der kan løfte alle typer opgaver 49

Vækstforum bør stille krav til klyngernes og sekretariaternes finansieringsmodel Sekretariaterne har oftest opgaven at skaffe finansiering via projektansøgninger. Fokus på at skaffe midler bliver primær opgave for sekretariaterne - der opleves et pres for tiltrækning af midler til driften. Opmærksomhed og ressourcer bindes af ansøgningsarbejde frem for til projektfacilitering og kommercialisering. 50

Der er et stort problem med evnen til at kommercialisere i klyngerne Skal dette løses, kræver det: Facilitatorteams med kommercielle og administrative kompetencer. Ofte samspil med markedets kunder. At det offentlige deltager, som aktiv efterspørger til virksomhedernes og klyngernes ydelser. 51

Der bør derfor stilles specifikke krav til virksomhedernes og sekretariaternes klyngeuddannelse og -kompetencer Ofte findes klyngeviden og kompetencerne hos virksomheder kun på direktions eller på det operationelle niveau. Begge niveauer skal være med Sekretariaterne mangler kommercialiseringskompetencer. Kompetenceudviklingsforløb for facilitatorerne bør adresseres af RegX på både facilitatorniveau og direktionsniveau. 52

Vækstforum bør facilitere udformningen af klare modeller for klyngernes driftsfinansiering: Det er et problem for klyngerne, at der mangler modeller for driftsfinansiering. Problem at få virksomheder til at medfinansiere, hvis virksomhedsbetaling i opstarten er for lav. Mulighed for certificering af virksomheder for at kunne indtræde i klyngerne - brandingeffekt Forslag: Krav til ansøgningerne, at de skal pege på løsning af driftsproblem. 53

Tak for i dag Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse Syddansk Universitet, Kolding www.sdu.dk/ier 54