Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation
Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et spørgsmål om at kunne forstå det, man læser. Afkodning er det, der sker, når læseren tyder de enkelte ord. Afkodning handler altså om den tekniske side af læsningen. At blive en god læser forudsætter, at afkodningen sker automatisk. At afkodningen sker automatisk vil sige, at eleven ikke behøver at stave sig gennem hvert ord, men med det samme kan se, hvad der står. Man skal have set et ord rigtig mange gange, før man med det samme kan læse ordet. Det vil sige, at man skal læse meget for at møde ordene mange gange, altså har man behov for mange gentagelser. Når teknikken først er indlært, er det mængden af øvelse og træning, der bestemmer, hvor god man bliver. En begynderlæser bør læse 20 minutter om dagen. Læsning er mere end Afkodning. Man skal også forstå hvad det er man læser, det er det man kalder læseforståelsen. Læseforståelsen opstår bl.a. ved at man danner sig forestillingsbilleder af det, der skrives om i teksten. At man kan forbinde handlingen med noget, man kender i forvejen. Side 1
Det er meget vigtigt, at barnet er glad / motiveret for at læse. Læsning kræver motivation. Det er derfor vigtigt at barnet får støtte og opmuntring når han/hun skal lære at læse. Gode læsere ved, at teksten kan være interessant og oplysende. De ved også, hvorfor de læser. Det er naturligvis i skolen, barnet skal have sin læseundervisning. Som forælder (den voksne) er du dog en vigtig medspiller. Sammen kan du og skolen vise barnet, at læsning er en fælles og vigtig sag. Hvad kan jeg som forælder gøre? Du kan være med til at give dit barn gode forudsætninger for at lære at læse ved at: Side 2
Læse højt for dit barn. Skabe en god og hyggelig atmosfære omkring læsningen. Vise interesse for dit barns læsning, samt give tid og ro til ca. 20. minutters læsning dagligt med dit barn. Rose barnet for de fremskridt, der gøres undervejs. Stille passende krav til dit barn og stoppe læsningen før det bliver surt. Dit barn ser dig læse (i avis, tidsskrifter, annoncer, bøger). Side 3
Gå på biblioteket med dit barn. Lyt Fortæl selv og lyt til dit barns historier Fortæl selv og lyt til dit barns vittigheder Lær rim og remser udenad Digt nye rim og remser sammen med dit barn Snak bagvendt og lad tungen slå knuder Smag på lyde i bogstaver, ord og sætninger Barnets læsning Råd, når barnet læser for dig: Kig på titel, illustrationer og indholdsfortegnelse. I starten læser du mest. Når dit barn begynder at kunne læse lidt, kan I skiftes til at læse højt. Senere kan han/hun selv læse. Snak om personerne i teksten og hvad der sker. Snak om/gæt på, hvad teksten handler om, før den læses. Side 4
Den voksne læser evt. de første 6 linjer højt for barnet. Peg under det første bogstav i hvert ord. Barnet læser de samme linjer, mens han/hun peger. Hvis dit barn går i stå under sin læsning, pga. et ord, som han/hun ikke kan læse, kan du forsøge at hjælpe dit barn videre ved at benytte en af nedenstående strategier og spørge om følgende, afhængig af tekstens sværhedsgrad i forhold til barnet: o Hvad tror du, der skal stå? o Hvad kan du gøre, for at finde ud af det? o Kan du hente hjælp/gætte det ud fra billedet eller tegningen? o Kan du finde den første lyd (og udtale den) i ordet (forlyd)? o Kan du se på de første bogstaver i ordet (første stavelse)? Side 5
o Kan du læse sætningen forfra o Kan du prøve at gætte ud fra sammenhængen? o Kan du stave hele ordet evt. stavelse for stavelse o eller du kan sige ordet Det hjælper ikke barnet, at den voksne siger: Kan du da ikke høre, at mor begynder med æm og far begynder med æf? Det forvirrer blot barnet. Lad det lytte til ordet [mmmmor] eller [ffffar] - overdriv gerne udtalen. Nu ved barnet at lydene [fff] og [mmm] har et navn (nemlig f: æf og m: æm.) Fortsæt på denne måde, men overlad det mere og mere til barnet selv at anvende de forskellige strategier. Afbryd kun ved fejllæsning, hvis det ødelægger forståelsen. Snak hellere om de svære ord bagefter. Side 6
Skrivning: At skrive er også en vigtig vej til læsning. Læsning og skrivning understøtter gensidigt hinanden. Lad dit barn skrive små huskesedler, små historier, postkort, beskeder og lignende og bed ham/hende om at læse det skrevne højt. Skriv f.eks. Invitationer, beskeder, Huske- og ønskesedler Sms-beskeder E-mails Postkort Ord og fortællinger til tegninger Familiedagbog med tegninger Feriedagbog med fotos, udklip og tegninger Lav barnets egen dagbog Side 7
Man lærer at læse ved at læse! Sørg for tid og ro til læsning Barnet kan evt. pege på det ord, det læser Læselektien bør læses mindst 3 gange (mange gentagelser er vigtige for begynderlæseren) Øv på et tidspunkt, hvor dit barn er frisk Husk: Børn, som får læst højt hver dag, bliver ofte gode læsere. Børn, som læser både i skolen og i fritiden, bliver ofte gode læsere. Børn, som har let adgang til bøger både i skolen og derhjemme, ofte bliver gode læsere. Hvad kan du gøre, hvis læsningen er en daglig kamp? Læsningen skal helst være en rar oplevelse for både barn og voksen. Kniber det med at komme i gang med at læse eller at få læst, kan man stille et minutur til at ringe efter ca. 20 minutter. Når uret ringer, stopper man med læsningen, med mindre barnet gerne vil læse mere. Det gør det lettere at overskue opgaven for barnet. Side 8
At finde de gode bøger Der er mange velegnede bøger til begynderlæsning. Dit barn kommer på skolebiblioteket hver uge. På skolebiblioteket er der mulighed for at låne fem bøger hver uge. Læs gerne noget forskelligt, f.eks.: Tegneserier Lette fagtekster Skilte og reklamer Undertekster i TV (når barnet kan følge med til det) Husk også at læse højt for dit barn også efter det selv har lært at læse. Når dit barn læser andre bøger Her er nogle tips, som forældre kan gøre brug af, når barnet læser andre bøger. Brug kun et par af dem ved hver enkelt bog. Side 9
Før læsning: - Se forsiden - Se bagsiden - Læs overskrifter - Se billeder - Snak derefter om, hvad teksten mon handler om Under læsning: - Stil spørgsmål til teksten - Lad dit barn stille spørgsmål til teksten - Del teksten op i små afsnit sammen med barnet - Lad dit barn gætte på, hvad der videre sker - Afbryd ikke, hvis barnet læser fejl, kun hvis det ødelægger forståelsen - Snak om de svære ord bagefter - Lad barnets lyst bestemme tempoet Efter læsning: - Snak om, hvad teksten handlede om - Hvis teksten har en klar rækkefølge, list disse op i nummerorden eller lav / tegn en tidslinje - snak om de svære ord - Sammenlign det, barnet allerede ved, med det nye, I møder i teksten Ovenfor er der nævnt en række strategier, som I kan benytte derhjemme. Strategierne er nævnt i en tilfældig rækkefølge. Det er vigtigt du og dit barn vælger den strategi, der passer bedst for Side 10
ham/hende i situationen. Barnet behøver ikke bruge samme strategi hver gang. Nogle typer spil kan også benyttes til at vække læselysten: Billedlotteri, Ordlotteri, Bogstavlotteri, krydsord, memory med ord og billede Computerspil, f.eks. Pixiline, ABC.dk Alderssvarende brætspil, hvor der er indlagt spørgsmål undervejs Lav selv ordkort med familiens navne, kæledyr, livretter m.m og spil f.eks. vendespil og Domino Med venlig hilsen Eva Rødgaard Nielsen Læsevejleder, Outrup Skole Side 11