EU-bestemmelserne om social sikring

Opdatering 2010 EU-bestemmelserne om social sikring Dine rettigheder, hvis du flytter inden for Den Europæiske Union Europa-Kommissionen

EU-bestemmelserne om social sikring Dine rettigheder, hvis du flytter inden for Den Europæiske Union Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Ligestilling Kontor E3 Manuskript afsluttet i januar 2010

Hverken Europa-Kommissionen eller en person, der handler på Kommissionens vegne, kan holdes ansvarlig for eventuel anvendelse af oplysninger i denne publikation. Enhver anvendelse eller gengivelse af fotografier, der ikke er omfattet af De Europæiske Unions ophavsret, kræver ansøgning herom hos ophavsretsindehaveren/-indehaverne. 1 4 2 3 5 foto 1, 3: istock foto 2, 4: 123RF foto 5: Den Europæiske Union Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Frikaldsnummer (*): 00 800 6 7 8 9 10 11 (*) Nogle mobiloperatører tillader ikke opkald til 00 800-numre eller tager betaling for sådanne opkald. Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu) Katalogoplysninger samt referat findes bagest i denne publikation Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2010 ISBN 978-92-79-14193-5 doi:10.2767/81091 Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Printed in Luxembourg Trykt på hvidt papir bleget uden brug af frit klor (ECF)

Hvad er formålet med denne vejledning? Denne vejledning henvender sig til alle mobile personer, dvs. personer, som bevæger sig mellem Den Europæiske Unions (EU s) medlemsstater i forbindelse med deres arbejde, uddannelse, pension eller et kort ferieophold. Den handler om, hvordan deres sociale sikringsrettigheder følger dem, når de bevæger sig. Formålet med vejledningen er at give letforståelige oplysninger om rettigheder og forpligtelser inden for social sikring i situationer, der vedrører to eller flere lande. Der er stor forskel på de nationale sociale sikringsordninger fra det ene land til det andet, og EU-bestemmelserne om koordinering af social sikring, som dog følger udviklingen, har ikke til formål at harmonisere dem. Formålet med disse bestemmelser er blot at forhindre, at borgerne mister en del af eller alle deres sociale sikringsrettigheder, når de flytter fra én medlemsstat til en anden. Din situation med hensyn til social sikring vil ikke altid være den samme, når du flytter. Derfor anbefaler vi stærkt, at du, før du flytter, omhyggeligt læser de pågældende kapitler i denne vejledning og, hvis det er muligt, henvender dig til den sociale sikringsinstitution i det land, hvor du er bosat, for at få yderligere oplysninger. Bemærk, at denne vejledning ikke indeholder oplysninger om medlemsstaternes sociale sikringsordninger. Yderligere oplysninger om de nationale sociale sikringsordninger findes på vores websted (http://ec.europa.eu/social-securitycoordination). Husk, at EU s regler om koordinering af social sikring er komplicerede oplysningerne i de enkelte kapitler kan med vejledningens formål og kompakte format in mente ikke altid være udtømmende. Derudover er EU s lovgivning om social sikring i høj grad påvirket af Den Europæiske Unions Domstols retspraksis og er dermed dynamisk og udvikler sig over tid. I tvivlstilfælde anbefaler vi, at du ser på de websteder, som er anført i slutningen af denne vejledning, eller at du kontakter de kompetente sociale sikringsmyndigheder i din medlemsstat. 3

Indholdsfortegnelse 1. EU-bestemmelserne om koordinering af social sikring...7 1.1. Hvad er formålet med EU-bestemmelserne?... 7 1.2. Hvad handler koordinering af social sikring i EU om?... 8 2. Moderniseret koordinering af den sociale sikring i EU...10 2.1. Bedre oplysninger, bedre adgang til rettigheder...10 2.2. Overgang fra gamle til nye regler...12 3. Gælder disse bestemmelser for dig?...14 4. I hvilke lande gælder disse bestemmelser?...15 5. Hvilke områder dækker EU-bestemmelserne om koordinering af social sikring?...16 5.1. I hvilke lande er du dækket?...17 5.2. Hvilke rettigheder og forpligtelser har du?...21 5.3. Hvad du skal vide i tilfælde af sygdom, svangerskab eller fødsel...22 5.4. Arbejdsulykker og erhvervssygdomme...27 5.5. Invaliditet...28 5.6. Hvem udbetaler min alderspension?...31 5.7. Efterladtepension og begravelseshjælp...36 5.8. Hvad skal du gøre, hvis du bliver arbejdsløs?...36 5.9. Familieydelser...41 5.10. Ydelser ved førtidspension...43 5.11. Særlige ikke-bidragspligtige kontantydelser...44 4

6. Dine rettigheder i en nøddeskal...45 6.1. Grænsearbejder...45 6.2. Udstationeret arbejdstager...46 6.3. Pensionist...47 6.4. Turist...48 6.5. Studerende...49 6.6. Ikke-erhvervsaktiv...49 6.7. Ikke-EU-borger...49 7. Hvordan fungerer koordineringsbestemmelserne i praksis?...51 7.1. Personbårne dokumenter...51 7.2. Flere medlemsstater...51 7.3. Andre lande, andre sprog: ikke nødvendigvis et problem!...53 7.4. Medlemsstaternes sociale sikringsinstitutioner: et af dine tilholdspunkter, hvis du har problemer...54 7.5. EU-bestemmelserne har forrang...54 7.6. Indbringe en sag for domstolen: Det er din ret!...55 7.7. Den Europæiske Unions Domstol...56 8. Yderligere spørgsmål?...59 5

1. EU-bestemmelserne om koordinering af social sikring 1.1. Hvad er formålet med EU-bestemmelserne? Uden EU-bestemmelserne om koordinering af social sikring ville du ikke være garanteret tilstrækkelig beskyttelse, når du udøver din ret til at bevæge dig frit og opholde dig i Den Europæiske Union. Rent faktisk kan du, når du bevæger dig, blive konfronteret med forskellige spørgsmål om dine sociale sikringsrettigheder, som f.eks. de nedenfor anførte. Hvem betaler hospitalsregningen i forbindelse med et ulykkestilfælde eller sygdom under et midlertidigt ophold i udlandet? Hvad med mine pensionsrettigheder, hvis jeg har været ansat i forskellige medlemsstater? Hvilken medlemsstat skal betale min arbejdsløshedsunderstøttelse, hvis jeg er grænsearbejder? Er det muligt fortsat at modtage arbejdsløshedsunderstøttelse, når jeg søger job i en anden medlemsstat? Hvilken medlemsstat skal betale mine familieydelser, hvis mine børn bor i en anden medlemsstat end den, jeg arbejder i? Hvor skal jeg betale sociale sikringsbidrag, på hvilket sprog skal jeg ansøge om ydelser, og hvad er tidsfristen? Det er ikke givet, at de nationale lovgivninger om social sikring altid kan besvare disse spørgsmål fuldstændigt eller delvist: Du risikerer derfor at være forsikret to steder eller slet ikke eller at fortabe optjente rettigheder til sociale sikringsydelser, samtidig med at du ikke ville kunne optjene andre rettigheder. Derfor har vi brug for europæiske bestemmelser på tværs af EU for at opnå en effektiv og fuldstændig beskyttelse af rettigheder garanteret af lovpligtige sociale sikringsordninger. 7

1.2. Hvad handler koordinering af social sikring i EU om? EU-bestemmelserne om koordinering af social sikring erstatter ikke de forskellige nationale sociale sikringsordninger med en enkelt europæisk ordning. En sådan harmonisering er ud fra en politisk synsvinkel ikke mulig, eftersom medlemsstaternes sociale sikringsordninger er en konsekvens af en lang tradition med rødder i de nationale kulturer og sædvaner. I stedet for at harmonisere de nationale sociale sikringsordninger koordinerer EU-bestemmelserne slet og ret disse ordninger. Enhver medlemsstat kan med andre ord frit afgøre, hvem der skal være forsikret efter dens lovgivning, hvilke ydelser der tilkendes og på hvilke betingelser, hvorledes disse ydelser beregnes, og hvilke bidrag der skal indbetales. Bestemmelserne om koordinering fastsætter fælles regler og principper, som skal overholdes af alle de nationale myndigheder, sociale sikringsinstitutioner, retter og domstole, når de anvender de nationale love. Herved sikrer de, at anvendelsen af de forskellige nationale lovgivninger ikke er til ulempe for de personer, som benytter sig af deres ret til at bevæge og opholde sig i medlemsstaterne. En person, som er flyttet til eller opholder sig i Europa, må med andre ord ikke stilles ringere end en person, som altid har boet og arbejdet i en enkelt medlemsstat. Dette betyder, at følgende problemer skal løses: I en række medlemsstater er adgangen til social sikring baseret på bopæl, hvorimod det i andre medlemsstater kun er personer, som har erhvervsmæssig beskæftigelse (og deres familiemedlemmer), som er forsikret. For at undgå en situation, hvor vandrende arbejdstagere er forsikret i mere end én medlemsstat eller slet ikke, fastsætter EU-bestemmelserne om koordinering, hvilken national lovgivning der finder anvendelse på en vandrende arbejdstager i hvert enkelt tilfælde. Ifølge den nationale lovgivning er retten til ydelser til tider betinget af, at der er tilbagelagt en række forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder (afhængigt af medlemsstaten og den pågældende ydelse: 6 måneder, 1 år, 5 år, 10 år, eller i visse tilfælde op til 15 år). Bestemmelserne om koordinering fastsætter den såkaldte»sammenlægning af perioder«. Det betyder, at forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder, som er tilbagelagt i henhold til lovgivningen i én medlemsstat, om nødvendigt tages i betragtning med hensyn til ret til ydelser i henhold til lovgivningen i en anden medlemsstat. 8

Eksempel Hvad ville der ske med en vandrende arbejdstager, som bliver invalid, og som først har været forsikret i fire år i en medlemsstat, hvor der skal fremlægges dokumentation for en forsikringsperiode på mindst 5 år for ret til ydelser ved invaliditet, og dernæst i 14 år i en anden medlemsstat, hvor der kræves 15 års forsikring? Hvis EU-bestemmelserne ikke fandtes, ville arbejdstageren ifølge national lovgivning alene ikke være berettiget til ydelser ved invaliditet i nogen af disse lande, også selv om han sammenlagt har været forsikret i 18 år. EU-bestemmelserne om social sikring indfører hverken nye ydelser eller ophæver den nationale lovgivning. De har udelukkende til formål at beskytte de af Europas borgere, som arbejder, er bosat eller opholder sig i en anden medlemsstat. Bemærkning I denne vejledning bruger vi ofte begreberne»bopæl«og»ophold«. Med»bopæl«forstår vi det sted, hvor du normalt bor, mens»opholdsstedet«er det sted, hvor du bor midlertidigt. 9

2. Moderniseret koordinering af den sociale sikring i EU EU-bestemmelserne om koordinering af social sikring har eksisteret i de seneste 50 år, og reglerne tilpasses løbende den sociale og juridiske udvikling. De nye forordninger (EF) nr. 883/2004 og 987/2009 eller den moderniserede koordinering af den sociale sikring i EU bygger på denne værdifulde erfaring: De forenkler og styrker EU-lovgivningen og forbedrer dermed de berørte personers rettigheder. Med den moderniserede koordinering af den sociale sikring i EU er fokus på disse regler skiftet, så de i stedet for at fremme arbejdstagernes bevægelighed styrker alle borgeres rettigheder, uanset om de arbejder eller ej. Disse ændringer i koordineringen af den sociale sikring har til formål at gøre livet lidt lettere for europæiske borgere på farten.»moderniseret koordinering«er et stort skridt frem inden for beskyttelse af borgerne og ikke kun for de omkring 10,5 millioner europæere, som bor i andre medlemsstater i EU end den, de er født i (omkring 2,1 % af EU s samlede befolkning). Det vil gøre livet lettere for de 250 000 personer, som har arbejdet i mere end én medlemsstat og skal eksportere en del af deres pensionsrettigheder hvert år. Det vil ligeledes give en bedre beskyttelse for de over 1 millioner mennesker, som hver dag krydser EU s grænser for at arbejde. 2.1. Bedre oplysninger, bedre adgang til rettigheder Borgerne står i centrum for denne»moderniserede koordinering«, og med de nye bestemmelser fokuseres der især på medlemsstaternes forpligtelser i forhold til dem. Medlemsstaterne skal aktivt bidrage med bistand og oplysninger og opfylde konkrete mål om effektivitet, hurtig levering og adgang. Omvendt skal borgerne hurtigst muligt informere institutionerne om eventuelle ændringer i deres personlige eller familiemæssige status, som påvirker deres ret til ydelser. For at støtte dette mål om»god forvaltningsskik«kræver de nye regler, at oplysninger skal udveksles elektronisk mellem institutionerne. Det sker gennem det såkaldte EESSI-system (elektronisk udveksling af oplysninger om social sikring), som fungerer som netværk for de over 50 000 nationale institutioner. De tidligere»e-blanketter«i papirform forsvinder, selv om nogle af dem erstattes af nye personbårne dokumenter (se listen i afsnit 7). Borgerne får ligeledes adgang 10

til EESSI-systemet gennem et register, som indeholder alle de nationale og lokale institutioner, som har at gøre med koordinering af social sikring. De nye regler sikrer også en bedre beskyttelse af personer, som bevæger sig i Europa. For at følge udviklingen i den nationale lovgivning omfatter reglerne nye rettigheder, som f.eks. ydelser ved forældreskab og tidlig pension, som ikke var omfattet af de tidligere regler. Endvidere er bestemmelserne på områder som arbejdsløshed, sygeforsikring og familieydelser blevet forenklet, hvilket gør det lettere at fortolke bestemmelserne og reducere kilder til modstridende holdninger. Med de nye forordninger er der ligeledes mulighed for, at en borger kan blive registreret midlertidigt og få adgang til ydelser, når medlemsstaterne har forskellige holdninger til, hvilken lovgivning der skal anvendes. Det garanterer, at ingen står uden social sikring, mens de venter på en medlemsstats beslutning. Samtidig omfatter bestemmelserne en ny dialog- og forligsprocedure mellem medlemsstaterne. Når landene har forskellige holdninger til et dokuments gyldighed eller til, hvilken lovgivning der er gældende i en bestemt situation, får de med denne procedure mulighed for at nå frem til en endelig aftale inden for højst seks måneder. De nye forordninger træder i kraft den 1. maj 2010. Fra denne dato begynder alle nationale institutioner og organer at anvende de nye regler om koordinering af social sikring, som er medtaget i denne vejledning. NB: Med hensyn til Island, Liechtenstein, Norge (EØS-lande) og Schweiz finder de nye forordninger ikke anvendelse, før aftalerne mellem EU og disse lande ændres på grundlag af de nye forordninger. 11

2.2. Overgang fra gamle til nye regler Der er vedtaget særlige bestemmelser, der skal sikre, at borgerne ikke påvirkes negativt af overgangen til de nye regler. Hvilke regler vil der blive anvendt, hvis der er ansøgt i henhold til de gamle regler? Når de nye forordninger først er trådt i kraft, anvendes de i princippet også i situationer, som opstod inden anvendelsesdatoen, men hvis der er ansøgt i henhold til de gamle forordninger, er ansøgningen omfattet af de regler, der var gældende på indsendelsestidspunktet. Hvis du har fået pension i henhold til de gamle regler, kan du anmode om en ny beregning i henhold til de nye regler. Under alle omstændigheder må en sådan ny beregning ikke medføre en reduktion af den tilkendte ydelse. Hvad sker der med de dokumenter, som institutionerne har udstedt til mig i henhold til de gamle forordninger? Dokumenter i forbindelse med koordinering af social sikring (dvs. E-blanketter, europæiske sygesikringskort og midlertidige erstatningsbeviser) udstedt af de kompetente myndigheder i henhold til de gamle regler er fortsat gyldige og vil blive taget i betragtning af medlemsstaternes institutioner, også efter at de nye forordninger er trådt i kraft. De kan dog ikke anvendes, når deres gyldighedsdato er udløbet, eller hvis de trækkes tilbage eller erstattes af den kompetente institution. I hvilket land er jeg forsikret, hvis de regler, der dækker min situation, er ændret? Hvis du som følge af de nye regler er omfattet af lovgivningen i en anden medlemsstat end under de gamle regler, gælder den oprindelige lovgivning fortsat, når den relevante situation er uændret, i en periode på højst 10 år. Du kan dog anmode om at blive lagt ind under den lovgivning, der gælder for dig i henhold til de nye forordninger. 12

»Genstartes«udstationeringsperioden for udstationerede arbejdstagere med de nye regler? I henhold til de nye regler er udstationering stadig en tidsbegrænset undtagelse fra hovedreglen om, at du skal være forsikret i det land, hvor du arbejder. Derfor vil der blive taget højde for den udstationeringsperiode, der blev brugt i henhold til de gamle regler, og den periode vil blive trukket fra den tidsgrænse, som gælder for udstationering i henhold til de nye regler. NB: Der kan være andre spørgsmål og problemer i forbindelse med samspillet mellem de gamle og de nye regler. Kontakt den kompetente institution i dit land for at få yderligere oplysninger om, hvilke ændringer de nye regler kan medføre i din situation. Med den moderniserede koordinering er der fokus på at give oplysninger til borgerne: Du har ret til at blive oplyst om dine rettigheder og forpligtelser i henhold til de nye koordineringsbestemmelser. 13

3. Gælder disse bestemmelser for dig? På nuværende tidspunkt gælder EU-bestemmelserne om social sikring ikke for alle, der flytter inden for eller opholder sig i Den Europæiske Unions og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområdes medlemsstater. Det er derfor vigtigt for dig at vide, om du er forsikret: Det er kun i dette tilfælde, at du kan henvise til bestemmelserne over for de nationale domstole og institutioner. Alle statsborgere i en medlemsstat i EU eller Island, Liechtenstein, Norge (på grundlag af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) eller Schweiz (aftalen mellem EU og Schweiz), som er eller har været forsikret i henhold til lovgivningen i et af disse lande, er beskyttet af koordineringsbestemmelserne. I visse tilfælde gælder disse bestemmelser også ikke-eu-borgere (se afsnit 6.7). 14

4. I hvilke lande gælder disse bestemmelser? EU-bestemmelserne om social sikring gælder i alle de lande, som er medlem af Den Europæiske Union (EU), Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) og i Schweiz. Den Europæiske Union (EU): Belgien, Bulgarien, Cypern,Danmark, Estland, Finland, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Grækenland,,Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Den Tjekkiske Republik, Tyskland, Ungarn og Østrig Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS): EU-27 + Island, Liechtenstein, Norge Schweiz De nye forordninger (EF) nr. 883/2004 og 987/2009 gælder først EØS-landene og Schweiz, når aftalerne med EØS og Schweiz er blevet ændret. Indtil da gælder forordning (EØS) nr. 1408/71 og 574/72 fortsat med hensyn til de pågældende lande. Bemærkning Uanset hvor begrebet»medlemsstat«anvendes i denne vejledning, henviser det til alle ovennævnte lande. 15

5. Hvilke områder dækker EU-bestemmelserne om koordinering af social sikring? EU-bestemmelserne om koordinering af social sikring finder anvendelse på national lovgivning ( 1 ) om ydelser ved sygdom ydelser ved forældreskab arbejdsulykker erhvervssygdomme ydelser ved invaliditet alderspensioner efterladteydelser begravelseshjælp arbejdsløshedsunderstøttelse familieydelser ydelser ved tidlig pensionering. Det vil sige, at du altid kan sætte din lid til koordineringsbestemmelserne, når de er nødvendige for din ret til en af disse ydelser. ( 1 ) I forordning (EF) nr. 883/2004, artikel 1(l), specificeres»lovgivning«som følger:»i forhold til enhver medlemsstats love, administrative forskrifter, vedtægtsmæssige bestemmelser og alle andre gennemførelsesregler«vedrørende i afsnit 5 nævnte sociale sikringsgrene. 16

Disse bestemmelser finder imidlertid ikke anvendelse i følgende tilfælde: Social- og sundhedsforsorg: Disse ydelser er normalt trangsbestemte og hører ikke ind under de kategorier, der er nævnt ovenfor. Ydelser til ofre for krig og militære handlinger eller følgerne deraf, ofre for kriminalitet, attentater eller terrorhandlinger, ofre for skader forårsaget af statens agenter i forbindelse med udøvelsen af deres opgaver eller ofre, som af politiske eller religiøse årsager eller på grund af deres nedstamning har været dårligt stillet. I visse tilfælde kan det være vanskeligt at afgøre, hvorvidt en særlig ydelse er omfattet af koordineringsbestemmelserne. Du kan til enhver tid henvende dig til den pågældende institution for at få nærmere oplysninger. NB: Koordineringsbestemmelserne finder anvendelse på sociale sikringsspørgsmål, men ikke på skattespørgsmål, som kan være omfattet af bilaterale aftaler. Du kan få oplysning om dit særlige tilfælde ved at henvende dig til skattekontoret i dit hjemland. 5.1. I hvilke lande er du dækket? Først og fremmet indeholder koordineringsbestemmelserne regler, som fastlægger, hvilken medlemsstats lovgivning om social sikring der gælder for dig, når du er i en situation, som omfatter mere end én medlemsstat. Dette er vigtigt, både når det drejer sig om indbetaling af sociale sikringsbidrag, og når det drejer sig om din ret til ydelser og optjening af fremtidige pensionsrettigheder. De grundlæggende principper forklares nedenfor. A. Du er kun omfattet af lovgivningen i en enkelt medlemsstat Dette princip gælder alle personer, som er eller har været omfattet af lovgivningen i en eller flere medlemsstater, uanset antallet af berørte stater. Selv personer, som arbejder i fire eller fem medlemsstater, er omfattet af lovgivningen i en enkelt medlemsstat. 17

B. Hvis du arbejder i én medlemsstat, er du omfattet af lovgivningen i denne medlemsstat Dette gælder både for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, selv i de tilfælde, hvor de bor i et andet land, eller hvor deres virksomhed eller arbejdsgiver har hjemsted i en anden medlemsstat. Hvis du med andre ord stopper med at arbejde i én medlemsstat for at påbegynde et arbejde i en anden medlemsstat, bliver du omfattet af lovgivningen i det»nye«beskæftigelsesland. Det betyder, at du ophører med at optjene rettigheder i den»gamle«stat og begynder at optjene dem i den»nye«. Det er uden betydning, om du bosætter dig der: Selv i de tilfælde, hvor du er grænsearbejder og bliver boende i det»gamle«beskæftigelsesland, vil du være forsikret efter lovgivningen i det land, hvor du arbejder. 18

Undtagelser Der er et begrænset antal undtagelser fra dette generelle princip. Udstationering: Din arbejdsgiver kan midlertidigt sende dig til et andet land for at arbejde. Denne situation, som opstår under særlige omstændigheder, kaldes»udstationering«. Hvis disse betingelser er opfyldt (og du ikke udsendes for at afløse en anden person), kan du arbejde i op til 24 måneder og stadig være omfattet af lovgivningen i det land, du er udsendt fra. Denne løsning har til formål at undgå hyppige ændringer i den gældende lovgivning i tilfælde af kortere ophold i udlandet, og derfor er den tidsbegrænset. Før du rejser til det land, hvortil du udsendes, skal du sørge for at få en»a1«-blanket (se listen i afsnit 7), som attesterer, at du er omfattet af lovgivningen i det land, som du udsendes fra. Du eller din arbejdsgiver kan få denne blanket hos institutionen i den medlemsstat, du er forsikret i (udsendelsesmedlemsstaten). De samme bestemmelser gælder for selvstændige erhvervsdrivende, som midlertidigt udfører lignende virksomhed i en anden medlemsstat. Søfolk: Hvis du er søfarende og arbejder om bord på et skib, der fører en medlemsstats flag, er du omfattet af lovgivningen i dette land, også selv om du er bosat i et andet land. Hvis din arbejdsgiver er registreret i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvis flag føres, og dette også er den medlemsstat, du er bosat i, er du dækket af bopælsstaten. Af hensyn til de berørte personers interesse: Det er muligt at afvige fra disse fælles EU-regler på den betingelse, at det sker af hensyn til de berørte personers interesse. To eller flere medlemsstater kan derfor efter fælles aftale fastlægge nationale afvigelser. 19

C. Hvis du arbejder i mere end én medlemsstat Her er princippet at fastlægge, hvilket land du har størst tilknytning til. Når du arbejder i mere end én medlemsstat og er bosat i det land, hvor du udøver en betydelig del af din virksomhed som arbejdsgiver eller som selvstændig erhvervsdrivende, er du omfattet af lovgivningen i bopælsmedlemsstaten. Når du arbejder i mere end én medlemsstat og er ansat af forskellige virksomheder eller arbejdsgivere i forskellige medlemsstater, er du ligeledes omfattet af lovgivningen i bopælsmedlemsstaten. Hvis din bopælsmedlemsstat ikke er den samme som den, du udøver en betydelig del af din virksomhed i (hvis du er arbejdstager), eller som den, dit interessecenter befinder sig i (hvis du er selvstændig erhvervsdrivende), gælder følgende regler. Arbejdstagere: Du er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, hvor virksomheden eller arbejdsgiveren, som beskæftiger dig, har sit hjemsted. Selvstændige erhvervsdrivende: Du er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, hvor interessecentret for din virksomhed befinder sig. Hvis du både udøver lønnet beskæftigelse og selvstændig virksomhed i forskellige medlemsstater, er du omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, hvor du udøver lønnet beskæftigelse. Endelig er tjenestemænd fortsat omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, i hvis administration de udøver lønnet beskæftigelse og/eller selvstændig virksomhed. D. Hvis du ikke arbejder, er du omfattet af lovgivningen i din bopælsmedlemsstat Dette kan gælde for visse tilfælde af arbejdsløshed (se afsnit 5.8) og i andre situationer, som ikke er medtaget i ovennævnte afsnit (dvs. såkaldte»ikke-erhvervsaktive personer«, se afsnit 6.6). 20

Gældende lovgivning i henhold til den moderniserede koordinering HENVISNING TIL FORORDNING (EF) nr. 883/2004 Almindelige principper Artikel 11 Afvigelser Artikel 12 og artikel 16 Modstridende regler Artikel 13 Særlige kategorier Artikel 11, stk. 2, stk. 3, litra e), og stk. 4 HVILKEN LOVGIVNING GÆLDER FOR HVEM? Arbejdstagere er ifølge princippet om lex loci laboris omfattet af lovgivningen på det sted, hvor de arbejder.»udstationerede«arbejdstagere er fortsat omfattet af lovgivningen i det land, de udstationeres fra. To eller flere lande kan aftale afvigelser fra hovedreglerne i bestemte personers eller personkategoriers interesse. For personer, som udøver beskæftigelse i to eller flere lande, afhænger den gældende lovgivning af, hvor de udøver en væsentlig del af deres virksomhed. Der gælder særlige regler for»ikkeerhvervsaktive«personer. Der gælder særlige regler for søfolk. 5.2. Hvilke rettigheder og forpligtelser har du? Når du er omfattet af socialsikringslovgivningen i en medlemsstat, er du som regel berettiget til samme rettigheder og forpligtelser som statsborgere i det pågældende land. Det betyder bl.a., at din ansøgning om ydelser ikke kan afvises udelukkende med den begrundelse, at du ikke er statsborger i landet. Princippet om ligebehandling gælder ikke blot åbenbar»direkte«forskelsbehandling, men ligeledes alle former for skjult (»indirekte«) forskelsbehandling, når en bestemmelse i den nationale lovgivning finder anvendelse både på statsborgerne i det pågældende land og udenlandske statsborgere, men i praksis har negative følger navnlig for de sidstnævnte. 21

Principperne om ikke-forskelsbehandling og ligebehandling er centrale dele af koordineringsreglerne, da de forhindrer ulige behandling af personer, der bevæger sig inden for EU. I henhold til de nye koordineringsregler formuleres disse principper således konkret i en generel bestemmelse: Den vedrører udligning eller ligestilling af fordele, indtægter, forhold eller begivenheder. Det betyder f.eks., at hvor en medlemsstat gør berettigelse til en ydelse afhængig af, at en bestemt begivenhed udløses (som f.eks. udførelse af værnepligt eller en arbejdsulykke), skal den også tage højde for begivenheder, som opstår i andre medlemsstater, på samme måde som hvis de er opstået på dens eget område, når den vurderer en persons ret til sociale sikringsydelser. Ifølge koordineringsbestemmelserne har du samme ret som statsborgerne i det land, hvor du er forsikret, til at vælge medlemmerne af de sociale sikringsinstitutioners organer eller til at deltage i udpegelsen af sådanne medlemmer. Om du også selv kan indvælges i disse organer, afhænger imidlertid af den nationale lovgivning. Endelig bør du ikke glemme dine forpligtelser i forhold til det land, hvor du er dækket. Det gælder først og fremmest forpligtelsen til at betale sociale sikringsbidrag, men også alle andre forpligtelser, som statsborgere i det pågældende land er omfattet af (f.eks. til at registrere sig hos og anmelde visse kendsgerninger til de nationale myndigheder). 5.3. Hvad du skal vide i tilfælde af sygdom, svangerskab eller fødsel Koordineringsbestemmelserne indeholder et detaljeret kapitel om sygdom og ydelser ved svangerskab og tilsvarende forældreskabsydelser til forsikrede personer, pensionister og deres familiemedlemmer, som er bosat eller opholder sig i udlandet. De giver en vigtig og effektiv beskyttelse ikke blot af de vandrende arbejdstagere og deres familiemedlemmer, men af alle, som er omfattet af disse bestemmelser, navnlig de millioner af turister, som er på ferie i udlandet. Følgende bestemmelser giver dig en oversigt over dine rettigheder. 22

A. Hovedregler Sammenlægning af perioder: Når du skal opfylde visse betingelser for at få ret til ydelser, skal den kompetente institution medregne forsikrings-, bopæls- eller beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt efter lovgivningen i andre lande. Dette er en garanti for, at du fortsat er sygeforsikret, når du skifter arbejde eller flytter til et andet land. Eksempel I en række lande får du først ret til ydelser ved sygdom, når du har været forsikret i seks måneder. Koordineringsbestemmelserne sikrer, at hvis du afbryder din tidligere forsikring, når du flytter til det pågældende land, er du berettiget til ydelser ved sygdom fra det tidspunkt, hvor du første gang blev forsikret dér. Ydelser ved sygdom, svangerskab og fødsel er forskellige i de enkelte medlemsstater. For alle findes der dog to vigtige kategorier af ydelser: Kontantydelser og naturalydelser. B. Kontantydelser ved sygdom Disse ydelser har normalt til formål at erstatte en indtægt (lønindtægt), som midlertidigt bortfalder på grund af sygdom. Ydelserne i en særlig situation (f.eks. afhængighed) kan også betragtes som kontantydelser ved sygdom eller sygedagpenge. Som hovedregel udbetales de altid efter lovgivningen i det land, hvor du er forsikret, uanset i hvilket land du er bosat eller opholder dig. Dette gælder for alle kategorier af forsikrede personer og i alle tilfælde. Hvor meget der udbetales og hvor længe, afhænger af lovgivningen i det land, hvor du er forsikret. Alle kontantydelser betales derfor normalt direkte til dig af den kompetente institution i dette land. 23

C. Naturalydelser ved sygdom Disse ydelser omfatter sundhedspleje, lægebehandling, medicin og sygehusbehandling, visse ydelser til personer, som er plejeafhængige, samt direkte betalinger til refusion af deres omkostninger. Som hovedregel tildeles ydelser ved sygdom efter lovgivningen i det land, hvor du er bosat eller opholder dig, som om du var forsikret i dette land. Dette kan måske være en fordel for dig i forhold til lovgivningen i det land, hvor du faktisk er forsikret, men det kan også være en ulempe. Den omstændighed, at ydelser ved sygdom ydes efter lovgivningen i bopæls- eller opholdslandet, betyder dog ikke, at du kan forvente at modtage disse ydelser i alle de relevante medlemsstater uden nogen restriktioner eller begrænsninger. Det er derfor vigtigt at kende de nøjagtige betingelser for ret til ydelser ved sygdom i de enkelte medlemsstater. D. Bopæl i det land, hvor du er forsikret Hvis du er bosat i det land, hvor du er forsikret, har du naturligvis ret til alle former for ydelser ved sygdom efter lovgivningen i dette land. Disse ydelser ydes af sygeforsikringsinstitutionen på det sted, hvor du er bosat, på samme betingelser som for alle andre forsikrede i dette land. E. Bopæl uden for det land, hvor du er forsikret Hvis du er bosat i et andet land end det, hvor du er forsikret, har du ret til alle former for ydelser ved sygdom efter lovgivningen i det land, hvor du er bosat. Ydelserne ydes af forsikringsinstitutionen på dit bopælssted, som om du var forsikret der. Hvis du er vandrende arbejdstager eller medlem af en sådan arbejdstagers familie, har du også rettigheder i det land, hvor du er beskæftiget (der gælder visse restriktioner for medlemmer af en grænsearbejders familie (se afsnit 6.1) og for pensionister (se afsnit 6.3)). Bemærk, at du skal registreres hos sygeforsikringsinstitutionen på dit bopælssted. Til dette formål skal du anmode om et»s1«-dokument (se liste i afsnit 7), så den institution, som du er forsikret hos, kan bekræfte, at du er dækket. Institutionen på dit 24

bopælssted kan også kontakte den institution, du er forsikret hos, for at udveksle de nødvendige oplysninger om dine rettigheder. Normalt får sygeforsikringsinstitutionen på dit bopælssted refunderet udgifterne af den sygeforsikringsinstitution, hvor du er forsikret. F. Midlertidigt ophold uden for det land, hvor du er forsikret Hvis du opholder dig midlertidigt i en anden medlemsstat end den, hvor du er forsikret, har du, under hensyntagen til ydelsernes art og opholdets forventede varighed, ret til alle former for ydelser ved sygdom, såfremt du under opholdet får et medicinsk behov for ydelser. Du vil med andre ord altid få den behandling, du har brug for, endog meget kostbar sygehusbehandling (f.eks. intensiv behandling efter et hjertetilfælde). Du bør få behandlingen på de samme betingelser, som hvis du var forsikret i opholdsmedlemsstaten. Du skal dog være opmærksom på, at der er krav om en godkendelse, hvis du rejser til udlandet specifikt med det formål at få behandling (se afsnit 5.3.G nedenfor). Det europæiske sygesikringskort Det europæiske sygesikringskort udstedes til europæiske borgere, som af personlige, erhvervsmæssige eller uddannelsesmæssige grunde rejser inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (dvs. EU, Island, Liechtenstein og Norge) og Schweiz. Kortet vil gøre det nemmere at få sygebehandling under et midlertidigt ophold i et af disse lande. Hver enkelt medlemsstat er ansvarlig for at fremstille og udstede det europæiske sygesikringskort på dets område. Sygesikringskortene er imidlertid identiske og har samme tekniske specifikationer i alle medlemsstater. Dette betyder, at behandlere i hele Europa umiddelbart har let ved at genkende det. Hvis du ikke har et europæisk sygesikringskort, kan du få ét gratis ved at kontakte din lokale sygesikringsinstitution. Yderligere oplysninger om dine rettigheder til sundhedspleje i udlandet findes på vores websted (http://ehic.europa.eu). 25

G. Behandling i et andet land Hvis du rejser til et andet land for at få behandling i overensstemmelse med koordineringsreglerne, dækker din sygeforsikringsinstitution kun udgifterne hertil, hvis du har fået forhåndstilladelse. Det er normalt op til sygeforsikringsinstitutionen at afgøre, hvorvidt den giver denne forhåndstilladelse eller ej. I de tilfælde, hvor den krævede behandling er fastsat i lovgivningen i din egen medlemsstat, men ikke kan ydes inden for den frist, der er nødvendig af hensyn til din helbredstilstand, kan den pågældende tilladelse dog ikke nægtes. Den kompetente institution skal i så fald udstede et»s2«-dokument (se listen i afsnit 7), hvori det bekræftes, at du er berettiget til at modtage behandlingen i udlandet. Du er således berettiget til de ydelser, som værtsmedlemsstaten yder på vegne af din sygeforsikringsinstitution. I nogle tilfælde kan du endvidere anmode om at få refunderet udgifterne i din bopælsstat. Endvidere kan personer, som er omfattet af sundhedsforsikring, men som ikke har en tilladelse fra deres nationale kompetente myndighed, ifølge Den Europæiske Unions Domstol ikke desto mindre anmode deres sygekasse om at få refunderet udgifterne til ambulant lægebehandling i en anden medlemsstat ifølge taksterne i det land, hvor de er forsikret. I samme dom har Domstolen konkluderet, at de sociale sikringsordninger kan nægte at give forhåndstilladelse til sygehusbehandling i en anden medlemsstat. Ikke desto mindre skal de administrative tilladelsesprocedurer, som fører til denne beslutning, bygge på objektive kriterier, der ikke er udtryk for forskelsbehandling, og som er kendt i forvejen. Disse kriterier skal sikre, at de nationale myndigheders skønsmæssige beføjelser ikke anvendes vilkårligt: Procedurerne skal være lettilgængelige og egnede til at sikre, at ansøgninger om tilladelser bliver behandlet objektivt og inden for en rimelig frist, idet eventuelle afslag skal kunne indbringes for domstole eller domstolslignende instanser. De nationale myndigheder skal tage hensyn til alle de omstændigheder, der kendetegner hver enkelt konkret sag, dvs. ikke alene til patientens helbredstilstand, men også hans sygehistorie. 26

5.4. Arbejdsulykker og erhvervssygdomme Koordineringsbestemmelserne om ydelser i tilfælde af arbejdsulykker eller erhvervssygdomme er meget lig bestemmelserne om ydelser ved sygdom. Du skal dog følge nogle bestemte procedurer for at underrette eller meddele de myndigheder, du er forsikret hos, hvis der opstår en arbejdsulykke, eller når en erhvervssygdom diagnosticeres for første gang. Det er vigtigt at sikre, at alle formaliteter er opfyldt. Hvis ikke, kan det påvirke processen vedrørende kontantydelser negativt. A. Naturalydelser Hvis du kommer ud for en arbejdsulykke eller erhvervssygdom, har du ret til naturalydelser ifølge lovgivningen i den medlemsstat, hvor du er bosat. Hvis du har bopæl i en anden medlemsstat end den, hvor du er forsikret, ydes sygehjælpen af institutionen i bopælsmedlemsstaten ifølge dette lands lovgivning. Bopælsmedlemsstaten vil blive refunderet af den kompetente institution i det land, hvor du er forsikret. Din ret til sygesikringsdækning i udlandet under en forsikring mod arbejdsulykker og erhvervssygdomme kan bekræftes i et»da1«-dokument (se listen i afsnit 7), som udstedes af den institution, hvor du er forsikret. B. Kontantydelser Disse ydelser udbetales altid ifølge lovgivningen i det land, hvor du var forsikret på det tidspunkt, hvor du blev ramt af en arbejdsulykke eller pådrog dig en erhvervssygdom, uden hensyn til, hvor du er bosat eller opholder dig. Kontantydelserne udbetales normalt direkte af institutionen i dette land; den kan imidlertid aftale med institutionerne i det land, hvor du er bosat eller opholder dig, at kontantydelserne udbetales af disse institutioner (dette ændrer ikke på ydelsesbeløbet). Hvis kontantydelsernes størrelse afhænger af antallet af familiemedlemmer, tages der ligeledes hensyn til familiemedlemmer, der er bosat i en anden medlemsstat. 27

C. Ulykkestilfælde på rejse Hvis du kommer ud for en arbejdsulykke, mens du er på rejse, og den indtræder uden for det land, hvor du er forsikret, er du alligevel dækket for ulykkesrisiko og berettiget til de særlige ydelser. Du kan dokumentere din ret til sundhedspleje ved at fremlægge et»da1«-dokument (se listen i afsnit 7). 5.5. Invaliditet Medlemsstaternes invaliditetsordninger er meget forskellige. Ikke desto mindre kan man inddele dem i to hovedgrupper. I mange lande beregnes invalidepensionen på samme måde som alderspensionen, dvs. at pensionsbeløbet afhænger af, hvor længe du har været forsikret: Jo længere tid du har været forsikret, før du bliver invalid, jo højere er din pension. Efter disse ordninger er det normalt ikke en betingelse, at du er forsikret på det tidspunkt, hvor du bliver invalid. Hvis du med andre ord er ophørt med at arbejde flere år, før du bliver invalid, er du ikke desto mindre berettiget til en invalidepension i kraft af dine tidligere forsikringsperioder. I andre lande afhænger invalidepensionsbeløbet ikke af, hvor længe du har været forsikret. Dette betyder, at du har ret til samme pensionsbeløb, uanset om du har været forsikret i 5, 10 eller 20 år, før du bliver invalid. Efter disse ordninger afhænger retten til pension imidlertid af, om du er forsikret på det tidspunkt, hvor du bliver invalid. Hvis du holder op med at arbejde selv kort tid før dette tidspunkt, har du ikke ret til invalidepension. Oplysningerne i det følgende dækker de fleste af de problemer, som du hyppigst støder på, hvis du bliver invalid. 28

A. Hovedregler Sammenlægning af perioder: Institutionen i det land, hvor du ansøger om invalidepension, medregner de forsikrings- eller bopælsperioder, du har tilbagelagt efter lovgivningen i enhver anden medlemsstat, hvis dette er nødvendigt for, at du har ret til ydelser. Bopæl eller ophold i udlandet: Når du har ret til en invalidepension, udbetales den, uanset hvor du er bosat eller opholder dig i en medlemsstat i Den Europæiske Union, Island, Liechtenstein, Norge eller Schweiz. Lægeundersøgelser: Når du har ret til invalidepension fra et land, og du er bosat eller opholder dig i en anden medlemsstat, foretages den nødvendige administrative kontrol og lægeundersøgelserne normalt af institutionen på dit bopæls- eller opholdssted. Der kan dog stilles krav om, at du skal rejse tilbage til det land, der udbetaler din pension, for at gennemgå en sådan undersøgelse, hvis din helbredstilstand tillader det. B. Personer, som har været forsikret i en enkelt medlemsstat Hvis du har været forsikret i en enkelt medlemsstat, beregnes din invalidepension efter lovgivningen i dette land. Du har ret til at blive behandlet på lige fod med statsborgere i dette land. C. Personer, som har været forsikret i mere end én medlemsstat Hvis du har været forsikret i flere medlemsstater, før du blev invalid, findes der forskellige muligheder vedrørende din ret til pension: Du har kun været forsikret i medlemsstater, hvor pensionsbeløbet afhænger af længden af forsikringens varighed, og i så fald vil du få udbetalt en særskilt pension fra hvert af disse lande. Hvert pensionsbeløb svarer til den tid, du har været forsikret i det pågældende land. Du har kun været forsikret i medlemsstater, hvor pensionsbeløbet ikke afhænger af forsikringens varighed: Du får i så fald udbetalt pension fra det 29

land, hvor du var forsikret på det tidspunkt, hvor du blev invalid. Du vil altid være berettiget til det fulde pensionsbeløb, selv i de tilfælde, hvor du kun har været forsikret i dette land i en kort periode (f.eks. ét år). På den anden side har du ikke ret til pension fra de andre lande, hvor du tidligere har været forsikret. I praksis betyder det, at det beløb, du modtager, svarer til det beløb, som udbetales af den medlemsstat, hvor du er forsikret, i det øjeblik invaliditeten indtrådte, selv om dette beløb er lavere end det beløb, som ville være blevet betalt i henhold til lovgivningen i en medlemsstat, hvor du tidligere var forsikret. Dette afspejler princippet om såkaldte risikobaserede ordninger, hvor pensionsbeløbet ikke afhænger af forsikringens varighed, og hvor du rent faktisk skal være forsikret på det tidspunkt, hvor du bliver invalid. Du var først forsikret i en medlemsstat, hvor invalidepensionen afhænger af forsikringens varighed og dernæst i et land hvor pensionen ikke afhænger af forsikringens varighed: Du får i så fald udbetalt to pensioner, nemlig en pension fra det første land, som svarer til længden af de forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter dette lands lovgivning, samt en pension fra det land, hvor du var forsikret, da du blev invalid. Sidstnævnte er normalt forpligtet til at betale dig fuld pension. I mange tilfælde vil du imidlertid kun få udbetalt en del af beløbet, fordi landet tager hensyn til den pension, du får udbetalt fra det første land. Du kan således få den opfattelse, at dette betyder, at du mister pensionsrettigheder, som du har arbejdet og betalt for, men denne opfattelse er forkert. Hvis du altid havde været forsikret i ét af de to lande (uanset hvilket), kunne du aldrig have fået udbetalt en højere pension end den, som du nu er berettiget til. Du er hverken stillet ringere eller bedre end den person, som under hele sit erhvervsaktive liv har arbejdet i en enkelt medlemsstat. Du var først forsikret i en medlemsstat, hvor pensionsbeløbet ikke afhænger af forsikringens varighed, og dernæst i et land, hvor pensionen afhænger af forsikringens varighed: Du vil få udbetalt to særskilte pensioner, og hver af dem svarer til længden af din forsikringstid i de pågældende lande. 30

D. Afgørelser om invaliditetsgrad Det kan være et problem at fastsætte invaliditetsgraden, hvis du har været forsikret i mere end én medlemsstat, eftersom der er stor forskel på de nationale kriterier. Faktisk afhænger pensionsbeløbet i de fleste tilfælde af den anerkendte invaliditetsgrad. Afgørelsen træffes af de nationale institutioner i det land, hvor du var forsikret, og ifølge den nationale lovgivning. Kun i få særlige tilfælde er en institutions afgørelse bindende for institutionerne i alle de øvrige berørte lande. Eksempel Du har været forsikret i 20 år i land A, dernæst fem år i land B og endelig to år i land C. I alle tre lande afhænger invalidepensionen af forsikringsperiodernes længde. Du ophører med at arbejde i land C, fordi du anses for at være 100 % invalid. Dette giver dig ret til invalidepension fra land C baseret på de to års forsikring i det pågældende land. Du vil ligeledes få udbetalt invalidepension fra land B, hvor du har været forsikret i fem år. I denne medlemsstat blev din invaliditetsgrad dog kun vurderet til 70 %. I land A, hvor du var forsikret i det meste af dit erhvervsaktive liv (20 år), vil du få udbetalt en invalidepension baseret på en invaliditetsgrad på kun 30 %. I så fald er du bedst stillet, hvis invalidepensionsbeløbet i land C var uafhængigt af forsikringsperiodernes længde. Du ville i så fald få fuld pension fra land C, således at din invaliditetsgrad ifølge lovgivningen i andre lande ikke ville være af betydning. Dette er en følge af, at de nationale sociale sikringsordninger ikke er harmoniseret, men kun koordineret af EU-bestemmelserne om social sikring, og det er derfor op til den enkelte medlemsstat at fastlægge regler om invalidepension. 5.6. Hvem udbetaler min alderspension? Alderspensionerne er en af de vigtigste sociale sikringsydelser, så når du arbejder i udlandet, vil du gerne vide, hvad konsekvenserne vil være for dine fremtidige pensionsrettigheder. 31

EU-bestemmelserne om alderspensioner garanterer følgende rettigheder: I hver medlemsstat, hvor du har været forsikret, opbevares en fortegnelse over dine forsikringsperioder, indtil du når pensionsalderen. De bidrag, som er blevet indbetalt, overføres med andre ord hverken til en anden medlemsstat eller udbetales til dig, hvis du ikke længere er forsikret i denne medlemsstat. Alle medlemsstater, hvor du har været forsikret, skal udbetale alderspension, når du når pensionsalderen. Hvis du f.eks. har arbejdet i tre medlemsstater, vil du få udbetalt tre særskilte alderspensioner, når du når pensionsalderen. Denne pension beregnes på grundlag af den tid, du har været forsikret i det pågældende land. Det beløb, du modtager fra hver af disse medlemsstater, afhænger af længden af din dækning i de enkelte lande. Disse principper er en garanti for, at ingen vil blive stillet ringere ved at have arbejdet i flere medlemsstater. Der mistes ingen bidrag, de optjente rettigheder beskyttes, og hvert land skal udbetale en pension, der svarer til de forsikringsperioder, der er tilbagelagt i den pågældende medlemsstat. Hvert land betaler hverken mere eller mindre end den pension, som er blevet»optjent«navnlig gennem arbejdstagerens bidrag. I de følgende afsnit gøres der rede for, hvordan alderspensioner beregnes og udbetales i henhold til koordineringsreglerne. A. Hovedregler Sammenlægning af perioder: Hvis den periode, hvor du har været forsikret i en medlemsstat, ikke er tilstrækkeligt lang til, at du har ret til pension i denne medlemsstat, vil der blive taget hensyn til de forsikringsperioder, du har tilbagelagt i andre medlemsstater. 32

Eksempel Hvis du har været dækket i mindre end et år i en medlemsstat, kan en særlig regel være gældende, eftersom nogle medlemsstater ikke yder pension for korte perioder. Hvad sker der med de bidrag, du har betalt i den pågældende medlemsstat? Du var forsikret i land A i 10 måneder og i land B i 35 år. Du har intet at frygte. Dine forsikringsmåneder i land A, hvor du arbejdede i mindre end et år, er ikke tabt. Land B overtager de måneder, som er betalt i land A. Bopæl eller ophold i udlandet: Din alderspension udbetales, uanset hvor du har bopæl eller opholder dig i EU, Island, Liechtenstein, Norge eller Schweiz, uden at pensionen nedsættes, ændres eller inddrages. B. Du har været forsikret i en enkelt medlemsstat I dette tilfælde beregnes din pension efter lovgivningen i den pågældende medlemsstat, nøjagtig på samme måde som for landets egne statsborgere. Det er uden betydning, i hvilket land du er bosat, når du når pensionsalderen. C. Du har været forsikret i mere end én medlemsstat Du får udbetalt pension fra hver medlemsstat, hvor du har været forsikret. Disse pensioner svarer til de forsikringsperioder, du har tilbagelagt i hvert af de pågældende lande. 33

Eksempel Du har været forsikret: i 10 år i medlemsstat A, i 20 år i medlemsstat B, i 5 år i medlemsstat C. Dette betyder, at du har været forsikret i 35 år i alt, før du når pensionsalderen. Medlemsstat A beregner den pension, du har ret til efter 35 års forsikring i dette land. Den udbetaler dernæst et beløb, som svarer til din faktiske forsikringstid, dvs. 10/35 af dette beløb. På samme måde får du af medlemsstat B udbetalt 20/35 af den pension, du ville have ret til i denne medlemsstat efter 35 års forsikring. Endelig får du af medlemsstat C udbetalt 5/35 af den pension, du ville have ret til i denne medlemsstat efter 35 års forsikring. D. Ansøgning om pension Når du har arbejdet i mere end én medlemsstat, bør du ansøge om din pension i din bopælsstat, medmindre du aldrig har arbejdet der. I så fald bør du ansøge i det land, hvor du sidst har arbejdet. E. Pensionsalder Som nævnt ovenfor er medlemsstaternes sociale sikringsordninger ikke harmoniseret, og pensionsalderen er derfor forskellig fra land til land. For en person, som er berettiget til pension i mere end én medlemsstat, betyder det, at du kan være berettiget til din alderspension i én medlemsstat, når du er 65, men skal vente, til du er 67 i en anden. Under sådanne omstændigheder er det vigtigt, at du på forhånd får oplysninger fra de lande, som udbetaler dine pensioner, om konsekvenserne af at udskyde udbetalingen af din pension. I visse tilfælde kan der være en 34