FEBRUAR 2009 medlemsblad for enhedslisten tema: Klimakampagnen kickstartes Vi har en plan, der gør Danmark fri for fossile brændstoffer inden 2040. Læs om Enhedslistens ambitiøse klimaplan og om regeringens hykleri. side 2 og 8-15 Palæstinensisk enhedsliste undervejs Samlingsproces blandt palæstinensiske venstrefløjspartier skal danne progressivt alternativ til Hamas og Fatah. side 4 og 25 Portræt s3 Silkeborg støtter bananarbejdere s6 Klimaquiz s15 Skat s18 Bliv folketingskandidat s21 Landbrug mod natur s22 Fokus: Århus s24 Debatten s26 Kalender s31
»Skat er ikke en møllesten om halsen på befolkningen. Det er et bidrag til fællesskabet og velfærden«frank Aaen om skat på side 18 Socialismen er konkret Oplag: 5.000 Tryk: Scanprint Forsidefoto: Pawel Gaul Kapitalismen står i starten af 2009 overfor to afgørende udfordringer, som systemet og dets politiske repræsentanter ikke har nogen umiddelbare løsninger på. Den finansielle krise handler ikke først og fremmest om grådige bankdirektører, men om at profitterne ved spekulation har været langt større end ved investeringer i produktion og byggeri. Da kapitalen altid investeres, hvor profitterne er størst, er det helt i overensstemmelse med kapitalismens natur, at den spekulative side af økonomien er vokset til et gigantisk omfang. Den finansielle krise kan derfor næppe løses uden omfattende indgreb over for kapitalen. Derfor er nyliberalismen som ideologi i defensiven, og der søges efter løsninger, som alle indbefatter større statslige engagement i økonomien. Det fører ikke nødvendigvis til noget opgør med kapitalismen endsige en socialistisk udvikling, men det giver os nogle nye muligheder. Solidariske Silkeborg Solidaritet er helt konkret og en god vaccine mod Dansk Folkeparti. 3F i Silkeborg støtter sydamerikanske bananarbejdere. side 6-7 Næste deadline: Torsdag den 12. februar kl. 9.00 Debatindlæg må højst fylde 2.000 enheder (inkl. mellemrum). Sendes til: medlemsblad@enhedslisten.dk eller i brev til: Enhedslisten, att: Rød+Grøn Christiansborg, 1240 Kbh K I denne situation er det ikke nok med afsløringer af kapitalismen eller generel propaganda for socialismen. Vores løsninger får kun støtte, hvis de giver konkrete løsninger på reelle problemer. I dag er den aktuelle hovedopgave at pege på, hvordan vi kan afværge den truende massearbejdsløshed. De borgerlige og socialdemokratiske løsninger som i Danmark støttes af alle partier fra SF til DF med mere kontrol af kapitalbevægelser er helt utilstrækkelige, selvom vi selvfølgelig støtter alle sådanne krav og også aktivt har medvirket til at presse regeringen til at rejse sådanne krav i EU. I stedet har vi peget på behovet for en spekulationsfri finansiel sektor, sådan at der sikres kapital til nødvendige investeringer. Dette er ikke nødvendigvis det samme som et brud med kapitalismen, men vil repræsentere et markant brud med de dominerende kapitalistiske gruppers magt og derfor skabe nogle helt nye styrkeforhold, som kan bruges til at rejse kravet om en demokratisering af hele vores økonomiske sektor. Den finansielle krise skal ses i sammenhæng med klimakrisen. De seneste år har vist, at stærke kapitalinteresser reelt blokerer for de nødvendige initiativer. Trods megen snak om en ambitiøs klimapolitik er vi ikke i nærheden af at træffe de nødvendige beslutninger. Selvom kapitalismens krav om fortsat vækst umiddelbart står i modsætning til at løse klimaproblemerne, kan det ikke afvises, at denne modsætning kan løses. Når det ikke sker, skyldes det først og fremmest de politiske og økonomiske styrkeforhold. Kun gennem realistiske forslag til løsninger, kan vi medvirke til at skabe den alliance mellem miljø- og energibevægelserne og befolkningsflertallet, som kan gennemtvinge en løsning på trods af de stærke kapitalinteresser. Udviklingen giver Enhedslisten store opgaver og muligheder. Denne udfordring kan kun løses, hvis vi fastholder, at konkrete udfordringer kræver konkrete svar. Socialismen er konkret Per Clausen Tema: Klima 2009 er klima-år. Der er topmøde i København, smeltende gletschere og halve løsninger fra regeringen. Læs om Enhedslistens konkrete forslag til en bæredygtig udvikling, om ny teknologi undervejs og regeringens klimahykleri. side 8-15 Moralsk panik Historiker Mette Volquartzen har forsket i begrebet moralsk panik. En fænomen, der udnyttes af nogle politikere, og som efterlader os med frygt og lemfældig lovgivning. side 16-17 Administration/abonnement: 33 93 33 24 Abonnementspris: Uden medlemskab af Enhedslisten: 150 kr/år Institutionsabonnement: 250 kr/år Medlemmer modtager automatisk bladet. :Kolofon Redaktion: Linda Hansen, Eva Flyvholm, (ansv.), Thomas Eisler, Ulf Vincent Olsen, Brian Nielsen, Stine Brix, Jeppe Rohde, Karl Johnsen (layout) Redaktionen: medlemsblad@enhedslisten.dk
P r t r æ t»man opstille kan da bare en ged til kommunalvalget«verden er så fyldt med paradokser, at det er svært ikke at bruge humor, når man vil pege på ulighed eller uretfærdighed. Det mener Peder Hvelplund, en handlingens mand fra Hjørring Linda Hansen, Rød + Grøn På en landbrugsejendom 14 kilometer fra Hjørring bor Louise og Peder Hvelplund med deres tre børn. For Peder er der ikke forskel på at være aktivist ude på landet og i en større by. Ihvertfald får spørgsmålet ham til at trække på smilebåndet: - Der er er så mange paradokser i det kapitalistiske samfund, og det er ikke anderledes, om man er i en lille provinsby. Det er stadig vores opgave at pege på de paradokser. Nødbutikken Merforbrug A/S Et lokalt paradoks, der sprang Peder i øjnene, var Hjørring Kommunes planer om at opføre et stort butikscenter på en gammel slagterigrund. Det fik Peder Hvelplund og tre andre Enhedsliste-medlemmer til at troppe op på grunden med bananer, mælk og rugbrød på en grøn mælkekasse. Det var ingredienserne i Nødbutikken Merforbrug A/S. Den lokale presse kom også, og til dem forklarede Peder:»Hjørring Kommune mener, at der er et akut behov for et center med detailbutikker her på Slagterigrunden. Med en forventet omsætning på 300 millioner kroner, må behovet for dagligvarer være akut, derfor har vi åbnet en nødbutik i dag til de trængte borgere«. Borgerne beviste Peders pointe om, at butikscenteret var overflødigt ved at blive væk fra hans nødbutik. Omtrent hver femte sætning, der kommer fra Peder indeholder vendinger om»at handle«og»bare at gøre det«. - Det er sgu vigtigt, siger han. Det handler jo om at få fingeren ud og gøre noget. Vi skal gerne have den der ånd i Enhedslisten, at vi bare gør det. Om det er to, der deler løbesedler ud eller fem, der laver en aktion og slår vi en skævert, så diskuterer vi det bagefter. Vi skal bare være grundlæggende enige om, at det er et demokratisk socialistisk samfund, vi vil have. Brug både gedebuk og benarbejde Peder er medlem af pressenetværket i Enhedslisten. Det betyder, at når han har skrevet et læserbrev, så sender han det til resten af netværket, der kan lade sig inspirere. Antallet af læserbreve fra Peder er imponerende, og handler om alt fra CIA-flyvninger over Grønland til pensionisternes madordning. Men midlerne kan være mange, understreger Peder med et eksempel: - I provinsen kommer valg tit til at handle, hvem der skal være borgmester. En lørdag kort før sidste kommunalvalg mødte alle partier op med deres kandidat og vi kom med en gedebuk. Vi garanterede for, at han have større nosser og mere hår på brystet end de andre borgmesterkandidater. Humor er nemlig et godt middel, men ikke alene. - Hvis det politiske budskab går tydeligt igennem, så er det godt. For på trods af de andres dyre annoncer, var det os og geden, der fik forsiden på de lokale medier. - Man skal altså også sørge for at lave det lokale politiske benarbejde. Det er benarbejdet, der gør, at de andre tager os alvorligt, lyder rådet fra Peder. Peder Hvelplund er 41 år gammel og bor ved Lønstrup på en nedlagt landbrugsejendom med Louise og deres tre børn. Han er opsøgende medarbejder blandt psykisk syge misbrugere i Hjørring Kommune. Medlem af Enhedslisten, Hjørring Afdelingen. Peder tilbyder kiks til folket som en led i en happening mod et storcenter i Hjørring. RØD+GRØN FEBRUAR 2009
Palæstinensere og fredsvagter demonstrerer mod det israelske murbyggeri, der stjæler deres land. Foto: Xavier Malafosse, Wikimedia. Palæstinensisk enhedsliste på vej Siden Hamas vandt det palæstinensiske valg i 2006, har fem progressive grupper været i gang med at samle sig i ét parti. Inspirationen kommer fra europæiske venstrepartier, bl.a. Enhedslisten Jeppe Rohde, Rød+Grøn I danske medier kan man få det indtryk, at der kun findes to politiske partier i Palæstina, nemlig Fatah og Hamas. Men der findes flere sekulære og socialistiske partier og grupper. Enhedslisten har mødtes med dem alle, og samarbejder formelt med Palestinian Peoples Party (PPP). Splittet venstrefløj Inger V. Johansen fra Enhedslisten har i mange år beskæftiget sig med Palæstina. Hun fortæller, at der er en samlingsproces i gang på den palæstinensiske venstrefløj: - Der er fem grupper, alle sekulære og socialistiske, der ønsker at samle venstrefløjen på det grundlag. Det drejer sig blandt andet om den marxistiske befrielsesorganisation PFLP og det reformerede kommunistparti PPP. - I gennem mange år har der på Palæstinas venstrefløj været mange små grupperinger, som var dårlige til at samarbejde. De har ikke formået at kunne opstille et samlet alternativ til Fatahs korruption og reformisme på den ene side og Hamas religiøse fundamentalisme på den anden side. Hamas valgsejr i 2006 skyldtes ikke kun venstrefløjens manglende alternativ, men at det lykkedes for Hamas at fremstå som den eneste organiserede modstand mod Israels besættelse og som et reelt alternativ til Fatahs korruption og ineffektivitet. Inger V. Johansen forklarer, at den situation har fået mange til at stemme på Hamas, selv om de egentlig ikke støtter dem. Inspiration fra Enhedslisten Fem palæstinensiske partier og grupper begyndte i 2006 en samlingsproces. De fem partier arbejder på at få skabt ét fælles sekulært venstrefløjsparti. Inger V. Johansen fortæller: - De er meget inspireret af Die Linke i Tyskland, Rifondazione i Italien, Enhedslisten og lignende partier. Palæstinenserne havde faktisk bedt om et møde med os og andre partier i foråret for at høre om vores erfaringer. Det møde er dog udskudt på grund af krigen. - Det nye projekt er faktisk ikke så forskelligt fra Enhedslisten, selvom de mildest talt kæmper under nogle andre forhold, hvor retten til land på mange måder kommer til at overskygge mange andre kampe. Men de ønsker at samle venstrefløjen og præsentere et socialistisk og ikkereligiøst alternativ til Fatah og Hamas, siger Inger V. Johansen. Hun understreger, at også styrkelse af demokratiet er et vigtigt mål i samlingsbestræbelserne. Det nye parti har endnu ikke noget navn, og Israels invasion af Gaza har naturligvis ændret vilkårene. - Man var i fuld gang med processen med at danne det fælles venstrefløjsparti, da Israel gik ind i Gaza. Lige for øjeblikket er processen naturligvis gået noget i stå, da man har travlt med at organisere demonstrationer og anden modstand mod besættelsen. - Men på længere sigt er der masser af muligheder i projektet, og man står især stærkt i Ramallah, i nogle af landsbyerne langs muren og i Betlehem, siger Inger V. Johansen. RØD+GRØN FEBRUAR 2009
Solidariske lokoførere» Dette er en melding til de rejsende fra lokomotivføreren. Med baggrund i den aktuelle situation i Gaza har Norsk Lokomotivmannsforbund som organiserer alle lokomotivførere i Norge, besluttet at udtrykke sin solidaritet med det palæstinensiske folk.«sådan lød det for norske togpassagerer den 8. januar kl. 16, hvor alle toge holdt stille i to minutter. I Danmark har bl.a. BUPL i Århus Kommune, LO-Randers og 3F Palæstinanetværk markeret sig med manifestationer og udtalelser om situationen i Gaza. Det samme har mange medlemmer og afdelinger af Enhedslisten i bl.a. Hjørring, Århus, Helsinge og Svendborg. Fem ting du kan gøre Israels krig skal have konsekvenser Udenrigsordfører Frank Aaen har stillet krav til den danske regering om stop for EUs handelsbegunstigelse af Israel, boykot af israelske varer og våbenhvile. Frank Aaen har understreget, at Enhedslisten er imod alle angreb på civile, uanset hvem der står bag. Foran 10.000 demonstranter på Christiansborg Slotsplads den 13. januar krævede Enhedslistens udenrigsordfører, at Israels ambassadør bliver udvist af Danmark. Han sagde:»hvis ikke Israel øjeblikkeligt stopper angrebene på Gaza, trækker sig ud og indfører våbenhvile, så er der brug for internationale sanktioner.«1. Støt progressive israelske og palæstinensiske organisationer, f.eks. International Solidarity Movement (palsolidarity.org), B Tselem The Israeli Information Center for Human Rights in the Occupied Territories (btselem.org/english), Peace Now (peacenow.org.il) og Gush Shalom (gush-shalom.org). 2. Påvirk medierne. Skriv læserbreve til både lokale og nationale aviser. Du kan finde en guide til at skrive læserbreve på enhedslisten.dk/laeserbreve 3. Deltag i og organisér demonstrationer mod Israels aggression og terror. Du kan finde arrangementer på enhedslisten.dk/kalender 4. Lav lokale arrangementer: Foredrag, debatter, lystænding, filmaften, uddeling af løbesedler eller lignende om Palæstina og den aktuelle situation. 5. Bær det palæstinensiske tørklæde, badges eller hav et fredsflag eller palæstinensisk flag i dit vindue. Palæstinensere og israelere demonstrerer i Jaffa den 7. januar. På skiltene står der»stop krigsforbrydelserne«. Foto: Gush-shalom.org Ingen behandlingsgaranti for torturofre Traumatiserede flygtninge må vente mellem ét og tre år på psykiatrisk behandling. Tonie Bunch Bertelsen, souschef for Region Nordjyllands behandlingscenter for flygtninge, siger til jp.dk:»mens de går og venter, får de det dårligere, og jo dårligere de får det, jo sværere får vi ved at hjælpe dem.«sundhedsminister Jakob Axel Nielsens (K) vil presse ventetiden ned til to måneder ved at give en ventetidsgaranti og bruge 75 mio. kr. fra satspuljemidlerne. Men det er ikke nok. F.eks. siger Per Vendsborg, der er læge og vicedirektør i psykiatrien i Region Sjælland:»Behandlingsgarantien ændrer ikke noget hos os. Det er kun øgede ressourcer, som kan få ventelisten ned, og der er bare ikke givet penge nok til, at ventelisterne kan blive nedbragt.«sundhedsstrategi får dumpekarakter Regeringen har lagt en strategi, der skal forbedre befolkningens sundhed. Men strategien får dumpekarakterer af flere forskere. Signild Vallgårda er professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab. Hun kritiserer, at den nuværende strategi kun satser på en lille marginaliseret gruppe og at der først sættes ind for sent. Hun forklarer:»i Danmark har man en form for ambulancetjeneste, der kommer og hjælper, når folk allerede har det ringe. (...) Det handler om menneskesyn og ideologi. At lave noget for de særligt udsatte og lade resten klare sig selv, det er typisk konservativliberal ideologi, som også har præget de socialdemokratiske regeringer.«sundhedsminister Jacob Axel Nielsen (K) vil afvente en rapport fra Forebyggelseskommisssionen, før han vil overveje at afsætte midler til forebyggelse. RØD+GRØN FEBRUAR 2009
foto: Søren Zeuth Christian og bananarbejderne Selv om man sidder i Silkeborg kan man godt være solidarisk med arbejdere andre steder i verden. Sådan mener Christan Juhl og de andre i 3F Silkeborg. De støtter bananarbejdere i Latinamerika, der risikerer liv og levebrød for at lave fagligt arbejde Eva Flyvholm, Rød+Grøn 3F Silkeborg har sammen med bl.a. 3F i Viborg samlet 135.000 kroner ind til en konflikt- og kampagnefond for bananarbejdere i Latinamerika. For der er brug for konkret solidaritet, når faglig aktivitet trues af paramilitære grupper. Det er barsk arbejde Samarbejdet mellem 3F og bananarbejderne går langt tilbage. For to år siden var Christian Juhl og Stanley Bach Nielsen fra LO Viborg i Honduras og Guatemala. Her oplevede de hverdagen for de fagligt aktive på nært hold. - I Guatemala ansætter ejerne af bananplantagerne paramilitære grupper til at undertrykke forsøg på faglig organisering. Så vi måtte mødes i hemmelighed med folk, ellers kan de risikere at miste deres job eller blive slået ihjel, siger Christian Juhl. Han nævner et eksempel, hvor 24 fagligt aktive blev bortvist hos en af Chiquitas leverandører i Guatemala, da de ville stifte en fagforening. Arbejderne havde ansøgt regeringen om at få lov til at stifte fagforeningen. Ministeriet lækkede deres navne til arbejdsgiveren, og arbejderne blev indkaldt til et møde, hvor de under overværelse af bevæbnede vagter blev truet til at melde sig ud af fagforeningen og underskrive deres egen opsigelse. De 24 fagligt aktive, der nægtede, blev bortvist. Èn af dem har været forsvundet siden. Det er den slags historier, der har sat gang i Christian og kammeraterne: - Vi har spurgt os selv, hvordan vi bedst kan hjælpe, når der for eksempel kommer nogen fra fagforeningen og siger: Vi har brug for nogle penge. Der er forsvundet en mand, og hans familie er helt på røven. For 135.000 kroners strejke Pengene fra indsamlingen skal bruges til at støtte bananarbejdere, der strejker for at få anerkendt deres fagforening, er i arbejdskonflikt eller til støtte for fagligt aktive, så de kan slip- RØD+GRØN FEBRUAR 2009
» Vi har brug for nogle penge. Der er forsvundet en mand, og hans familie er helt på røven«pe væk fra de trusler, der nogle gange følger med deres faglige arbejde. I Danmark er der nedsat en komité, hvor de faglige organisationer i Latinamerika kan søge om støtte. Pengene uddeles gennem Colsiba, der er en sammenslutning af fagligt aktive bananarbejdere i Guatamala, Honduras, Nicaragua, Ecuador, Panama, Peru, Colombia og Costa Rica. De 135.000, der indtil videre er indsamlet, rækker langt. Christian forklarer, at en dollar eller to tit er en dagsløn for en bananarbejder, så det kan blive til mange dages strejke. Fabias venner i Silkeborg Indsamlingen til bananarbejderne er en del af LOs initiativ»gør noget«. Christian håber, at flere byer i regionen vil komme med i projektet. Han mener ikke, det er svært at engagere fagforeningens medlemmer i det internationale arbejde. Men det kræver en direkte kontakt til nogle mennesker ude i verden. I Silkeborg har de tit internationale gæster på besøg, og det engagerer både medlemmer og andre organisationer i byen. - Vi har da tit haft 40 mennesker i gang, når vi har nogen på besøg. Så har Fabia fra Honduras eller Tian fra Malaysia lige pludselig 40 venner i den her by, og så bliver det meget mere enkelt at få organiseret ting og skaffet penge, forklarer Christian, og understreger, at internationale gæster ikke kun hører til i København. Vaccinen mod DF Det internationale arbejde handler ikke kun om at hjælpe andre, men giver også politiske fordele herhjemme, siger Christian: - Hvis vi engagerer medlemmer i internationalt solidaritetsarbejde, så er det den bedste vaccine mod Dansk Folkeparti, siger Christian og forklarer, at når de har folk på besøg, så bryder det mure ned. De kan se, at andre er ligesom os. Det starter med at være et menneske i Guatemala, man lærer at kende, og kendskabet til den enkelte arbejder bliver til international solidaritet, mener Christian: - Det er helt konkrete hverdagskampe, fra arbejder til arbejder, fra by til by, fra arbejdsplads til arbejdsplads, og ikke en gang intellektuelle med briller der siger noget om WTO. Derfor er det så godt, at vi laver det her arbejde. Christian Juhl er formand for 3F Silkeborg, og folketingskandidat for Enhedslisten Du kan støtte bananarbejderne ved at overføre et bidrag til bankkonto nr. 5301 7821997. Mærk indbetalingen Latinamerika. Læs mere på www.gornoget.dk Arbejdsløsheden stiger Nationalbanken forudser, at 200.000 personer risikere at miste deres job i 2009. Per Christensen, der er forbundssekretær i 3F, siger til DR, at»dem med kort eller ingen uddannelse er uhyre sårbare. Det gælder også, når de skal ind på arbejdsmarkedet igen.«allerede i slutningen 2008 var knapt 19.000 medlemmer af 3F ledige, og det betyder en hård belastning af økonomien. For hver fjerde medlem af 3F er en fyreseddel lige med en halvering af deres bruttoindkomst halveres. Det gælder f.eks. den 46 år gamle René Larsen, der blev fyret fra Holmegaard Glasværk, og derfor nu må klare sig for 6-7.000 kr. mindre om måneden, end da han var i arbejde. Velfærdsministerens kolde skulder Omkring 500 hjemløse i København må ikke modtage hjælp, fordi de ikke er EU-borgere. Steinar Rong fra København Kommunes gadeteam fortalte i december til Ritzau:»Det nye er, at også kvinder og børn finder herop, og det bekymrer os ekstra meget.«velfærdsminister Karen Jespersen står fast på, at sociale myndigheder og private hjælpeorganisationer kan få frataget deres tilskud, såfremt de hjælper denne gruppe hjemløse. Hun skriver i et svar til Enhedslisten:»Jeg har ingen intentioner om at ændre på dette«. Enhedslistens socialborgmester i København, Mikkel Warming, har foreslået at oprette transitrum, så de 500 hjemløse kan få mad, varme og basal omsorg. Men Karen Jespersen har valgt ikke at forholde sig til forslaget, og henviser i stedet til Integrationsministeriet. RØD+GRØN FEBRUAR 2009 7
Vi kickstarter klimakampagnen foto: istock Verdens førende klimaforskere kræver hurtig og gennemgribende handling, hvis vi skal mindske den globale opvarmning: Enhedslistens nye klimaplan viser, at det kan lade sig gøre og hvordan 8 RØD+GRØN FEBRUAR 2009
» Hvis du er et ungt menneske, der ser på planetens fremtid, og hvad der bliver gjort rigtigt lige nu og hvad der ikke bliver gjort, så mener jeg, at vi har nået det stadium, hvor det er tid til civil ulydighed for at forhindre opførelse af nye kulkraftværker, der ikke har kuldioxidopsamling og -lagring (CCS)«Al Gore Stine Brix, Rød+Grøn - Vi har en plan for, hvordan Danmark kan blive uafhængig af fossile brændstoffer senest i 2040. Det kan sagtens lade sig gøre. Og det budskab vil vi have ud over rampen med Enhedslistens klimakampagne, siger Søren Egge Rasmussen, som er med til at planlægge og koordinere. Klimakampagnen er Enhedslistens store forårssatsning, som kommer til at sætte præg på hele partiets arbejde lige fra lokalafdeling til Folketingets talerstol. - Vi har en rigtig god klimapolitik, men desværre er den ikke så kendt udenfor de kredse, hvor den er blevet udviklet. Med kampagnen vil vi både klæde medlemmerne på til at diskutere klima, men vi vil også fortælle klimabevidste borgere, som ikke normalt sætter kryds ved os, at vi har nogle rigtigt gode ideer, fortæller Søren Egge Rasmussen. Radikale løsninger Men alle partier er med på den grønne bølge selv Anders Fogh har efter samarbejdet med Bjørn Lomborg udråbt sig selv som klimakæmper. Har Enhedslisten overhovedet mere at tilføje? Søren Egge Rasmussen mener ja: - Foghs plan sigter på, at Danmark tidligst i 2050 kører på vedvarende energi. Det er alt for sent. Vi har nogle helt konkrete løsninger til, hvordan vi kan nå det mål ti år tidligere, i 2040. Strategien går på to ben. Vi skal udbygge den vedvarende energi samtidigt med at vi nedbringer vores energiforbrug, for eksempel ved at tage bussen eller cyklen frem for bilen. - Nøglen til succes er kollektive løsninger. Det er ikke nok, at vi hver især husker at slukke på kontakten det skal vi selvfølgelig også men vi har brug for fælles planlægning af trafik, byggeri og meget andet, siger Søren Egge Rasmussen. Det er den dagsorden, som Enhedslisten skal sætte op til klimatopmødet næste vinter. Klimaagenter og kommunalvalg Kampagnen er ikke kun ambitiøs, når det gælder det politiske indhold. - Vi håber at rigtigt mange afdelinger vil kaste kræfter ind i klimakampen. Vi vil gøre vores bedste til at klæde medlemmerne på med argumenter og materialer. Vi håber at finde en klimaagent i hver afdeling, som vil stå for at sætte gang i aktiviteter og debat, siger Søren Egge Rasmussen. Han opfordrer både til aktioner, gadeuddelinger og til at rejse klimakrav i kommunen. - Det er oplagt at inddrage klima i efterårets kommunalvalgkamp. Kommunerne har indflydelse på infrastruktur og nybyggeri, så det er netop et eksempel på, hvor vi kan sætte ind med kollektive svar. Således bider Enhedslistens to store aktiviteter i 2009, klima og kommunalvalg, hinanden i halen på smukkeste vis. Søren Egge Rasmussen er medlem af Enhedslistens Hoved-bestyrelse og Miljøudvalget Den ubekvemme sandhed Miljøbevægelserne vidste det godt, men for mange blev den globale opvarmning tydelig, da de så Al Gores film fra 2006»En ubekvem sandhed«. Links til klima Modkraft/Tidsskriftcentret har en omfattende linksamling til både dansk- og engelsksprogede klimasider. Find links på modkraft.dk, vælgtidsskriftcentret. Klimatema: Dagbladet Information har oprettet et særligt klimatema, hvor du kan finde både nye og ældre artikler på information.dk/ klima. RØD+GRØN FEBRUAR 2009
klima»klimaforandringerne accelererer«rajendra Pachauri, formand for the Intergovernmental Panel on Climate Change Risø forrest med nye plastsolceller Det ligner magi, når der kommer strøm ud af et tyndt stykke plastic. Det er ikke desto mindre virkelighed på forskningsinstitutionen Risø, der laver banebrydende forskning i solceller af plastic Eva Flyvholm, Rød+Grøn 100 pct. vedvarende energi fremstår mere og mere som en realistisk løsning på klimakrisen, da jeg besøger forskningsinstitutionen Risø DTU lidt uden for Roskilde. Her trykker de solceller på store plasticruller i en særlig maskine. Der findes kun to eller tre forskningsgrupper i verden, der er i stand til lave plastsolceller på den måde, og det tegner til at blive en af de mest revolutionerende nye teknologier indenfor vedvarende energi. Sol er den bedste energi Seniorforsker Jens Wenzel Andreasen tager imod på Risø. Et farvestrålende udsnit af solceller lyser op på hans computerskærm, og jeg bliver udstyret med en håndfuld brunkager. - Den mest direkte vej til den største mængde energi er fra solen, forklarer han, og viser mig en tabel over potentialet i forskellige energiformer. Her kan man se, at de ultimative topscorere er solenergi og geo-termal energi. For eksempel er der 1.000 gange mere potentiale i solenergi end vindenergi. Når solceller ikke er lige så meget i fokus som f.eks. vindenergi, skyldes det ifølge Jens, at det er kompliceret og dyrt at lave strøm fra solceller. - Solceller er relativt dyre. Med den nuværende elpris vil det koste 25-30 år, før det betaler sig hjem at have installeret solceller på sit tag, siger han. Han forklarer, at prisen måske ville falde, hvis solenergi var mere udbredt, men at det først og fremmest skyldes, at man er nødt til at bruge ret dyre materialer. Almindelige solcelleanlæg fremstilles af grundstoffet silicium, der blandt andet findes i sand, men som kræver en masse dyr forarbejdning. Plastic er billigt Prisen på solceller kan hurtigt dale, hvis der er gode resultater fra det forskningsprojekt, som Jens og hans kollegaer arbejder på. De fremstiller solceller af plastic, der er et meget billigt materiale. Problemet er indtil videre, at plastic ikke er lige så effektivt og holdbart som silicium. - Der er tre krav solcellen skal opfylde: Effektivitet, stabilitet og pris. Silicium-solcellen opfylder to krav. Den er effektiv og 10 RØD+GRØN FEBRUAR 2009
» Vor velstand trues nu af selve grundlaget for samme velstand: Kapitalismen i den amerikanske udgave (...) Dagens globale økonomi er som en monstertruck, hvor speederen har sat sig fast, og vi har smidt nøglen væk«thomas Friedman, kommentator på The New York Times < Plasticsolceller i kunstnerisk opstilling. Foto: Risø Guldkorn fra Risø stabil, men den er også dyr. Alternativet er det vi arbejder med her plasticsolcellen. Den opfylder for nærværende kun et af kravene, og det er pris. Risø arbejder nu på at få forbedret effektiviteten og stabiliteten. Der har været store gennembrud med at forbedre effektiviteten af plastic-solcellen, så den kan udnytte mere af solens energi, men der er langt igen. De plasticsolceller, der trykkes på maskinen på Risø, ligger på to procents effektivitet. Det er ikke nok til for alvor at tage dem i brug, men det er nok til at drive små elektriske applikationer. Læselamper og solhatte Til min store begejstring bliver jeg fulgt over til forretningsudvikleren Torben Damgaard Nielsen hvor jeg får lov at se solcellen i aktion. Torben monterer to små krokodillenæb på et tyndt stykke plastic med solceller, som var det et lille batteri. Ledningerne er sluttet til en lille propel, og da plasticstykket puttes ind under kontorlampen snurrer propellen rundt. - Allerede til næste år vil man kunne købe plast-solceller til små gimmicks, siger Torben Damgaard Nielsen. På Roskilde Festival 2008 var Risø tilstede med en»solhat«, hvor energien fra de solceller, der var i hattene, gik til at drive festivalradioen. Der er også særlige formål, hvor plastsolceller er gode, fordi det er et bøjeligt materiale. Det gælder f.eks. ved nødhjælpsarbejde i områder, der er uden strøm. Der kan man forestille Seniorforsker Jens Wenzel Andreasen ved siden af maskinen, hvor han undersøger struktur og effektivitet i plastsolcellerne. sig, at nødhjælpsarbejderne har en rulle solceller med, som kan rulles ud direkte på jorden. Investorer søges Målet er at få plastsolcellerne op på taget ligesom almindelige solceller, og der kan godt gå 10 år, før det bliver realistisk. Teknologien skal forbedres, og så skal plastic-solcellerne sættes i produktion. Fordi Risø er en forskningsinstitution og ikke en produktionsvirksomhed, skal der tiltrækkes investorer, før der rigtig sker noget. Det er ifølge Jens Wenzel Andreasen ikke urealistisk at bygge en plastsolcellefabrik i Danmark. Men indtil videre har der ikke været nogen interesserede investorer. Hvor de eksisterende solceller af Silicium udnytter solstrålernes energi med en effektivitet på 12-20 procent, ligger de bedste plastceller nede omkring to til seks procent, og det er stadig for lidt til at starte en produktion. - De bedste forskningsgruppers resultater ligger på 6 procent, det er sådan set ikke så dårligt. Problemet er, at det er i laboratoriet under meget optimale forhold, hvor de nærmest er håndlavede. Hvis du skal have den økonomiske gevinst, så skal den trykkes ud i metermål, forklarer Jens Wenzel Andreasen. Derfor er det også svært at sætte tid på, hvornår plasticsolceller for alvor kan tages i brug. Rent teknisk er der sket store gennembrud dette efterår, så forskergruppen er meget optimistisk. - På fire måneder flyttede vi milesten. Hvis der pludselig står en kinesisk investor med en halv milliard kan det gå rigtig stærkt, siger Jens Wenzel Andreasen På vej ud får jeg også lejlighed til at hilse på Frederik Krebs, der er lederen af plastic-solcelle projektet, og af sine kollegaer beskrives som en»fandenivoldsk forskerhjerne«. Det lykkes lige at få ham til at indrømme, at teknologien godt kan vise sig at revolutionere energisektoren. Jeg er overbevist. Det er noget af det mest utrolige, jeg længe har set. Risø-forskernes resultater og tillid til vedvarende energikilder understreger, at det er et område, der politisk skal satses hårdt på. Seniorforsker Jens Wenzel Andreasen kommenterer Enhedslistens nye klimaplan, og fortæller hvad der ellers er vigtigt på energifronten Enhedslisten stiller forslag om omfattende energirenovering for at skære ned på energiforbruget. Jens Wenzel Andreasen siger: - Det er rigtig vigtigt, at energirenovering er med. Næsten uanset hvad man satser på, så tror jeg simpelthen ikke på, at man kan komme til at dække energibehovet med alternativ energi, og det er også ret nemt at skære ned i energiforbrug. Op med priserne Ifølge Jens er priserne på almindelig energi alt for høje. - Når man nu har et markedssystem, så burde man i det mindste lade prisen styre noget mere gennem afgifter. Der skal meget til, før folk vælger at isolere, før de bygger et nyt køkken. Men hvis det nu kostede 10.000 mere at varme huset op, ville de gøre det. Elbiler undervejs Til næste år sætter den kinesisk bilfabrikant Nissan en eldrevet familiebil i produktion. Hvis elbilerne kører på grøn strøm fra vind eller sol, er det ifølge Jens Wenzel Andreasen en løsning med stort potentiale. Man kan endda forestille sig, at den strøm, der ikke bruges i bilerne, går tilbage i elnettet, når bilen oplades. Elbilens fremtid i Danmark afhænger ifølge Jens af, om regeringen vil beholde fritagningen af afgifter på elbiler efter 2012. RØD+GRØN FEBRUAR 2009 11
klima»hovedparten af FN s arbejde er fortsat fokuseret på at hindre og afslutte konflikter. Men den fare som krige udgør mod hele menneskeheden og mod vores planet matches som minimum af klimakrisen og den globale opvarmning.«fn s Generalsekretær Ban Ki Moon Grafen viser, hvordan udbygningen med vindmøller (grønne søjler) og mængden af el produceret med vindmøller (den gule streg) gik i stå, da VK-regeringen kom til (kilde: Energistyrelsen). foto: aslak Ransby Regeringen er klimahyklere Ord som grøn og bæredygtig bruges flittigt af den siddende regering. Men de pæne ord dækker over en strategi, der ikke er ambitiøs nok til at hamle op med klimakrisen. Enhedslistens klimaplan viser, at det kan lade sig gøre at handle i tide Maria Reumert Gjerding, miljøpolitisk medarbejder Klimaforandringer sker langt hurtigere, end nogen forsker har turde forudsige. Polerne smelter med en hast der tyder på, at det Arktiske Hav vil være isfrit inden 2015. Det er 80 år tidligere, end FN s klimapanel hidtil har forudsagt. Forskere verden over har nu slået alarm: Klimaet er langt mere følsomt end ventet. Den tidligere formand for FN panelet siger f.eks., at»eftersom politisk passivitet har forsinket processen så længe, er nødvendigheden af ekstrem hastig handling nationalt som globalt nu altoverskyggende«. Ekstrem hastig handling betyder en omstilling til vedvarende energi over en kort årrække, totalt stop for udbygningen af nye kulkraftværker, samt en omstilling af transportsystemet, så det ikke er afhængigt af fossile brændstoffer. Desværre er der intet i regeringens klimapolitik, der tyder på, at Danmark er gået i gang med den nødvendige proces. Regeringens bluff Connie Hedegaard skriver i sin bog»da klimaet blev hot«:»i netop så alvorligt et spørgsmål (klimaspørgsmålet red.) kan det i sagens natur være ganske problematisk, hvis politikerne ikke lytter til sagkundskaben ( ) Man må som ansvarlig leder være forpligtet til at tage afsæt i, hvad de, der skal have forstand på den slags, rent faktisk véd.«det kan give anledning at tro, at Connie Hedegaard vil iværksætte de omstillinger, der skal til for at imødekomme forskernes advarsler. En nærmere gennemgang af regeringens klimapolitik viser desværre, at Connie Hedegaards floskler og regeringens nye grønne image ikke er andet end bluff og tomme ord. Udbygning med vedvarende energi Regeringen kom rigtig dårligt fra start, når det gælder den vedvarede energi. I 2001 troede hverken V, K eller O på, at der faktisk fandt klimaforandringer sted. Det, som forskerne havde talt om i adskillige år- 12 RØD+GRØN FEBRUAR 2009
» Med alt det hysteri, al den frygt, al den fupvidenskab, er det så muligt at menneskeskabt global opvarmning er det største fupnummer nogensinde udført overfor det amerikanske folk?«republikaneren James Inhofe, formand for the Senate Committee on Environment and Public Works. (Juli 2003) tier, var ifølge regeringspartierne blot et skørt modefænomen. De startede derfor med at aflyse tre planlagte havmølleparker og sætte en stopper for udbygningen af vedvarende energi på land. Bendt Bendtsen udtalte dengang:»vi er dybt bekymrede over de samfundsmæssige omkostninger og vores konkurrenceevne, hvis vi fortsætter udbygningen med den vedvarende energi«. Efter det er gået op for regeringen at klimaforandringerne er reelle, har man valgt alligevel at opføre de tre havmølleparker og fortsætte udbygningen på land. Regeringen vælger altså alene at fortsætte de planer, der allerede forelå i 2001 nu blot med 7-8 års forsinkelse. Er der tale om en gennemgribende og omfattende omstilling af energisystemet, der stemmer overens med forskernes advarsler? Næppe! Kulstop er afskaffet Med den energiaftale, der blev indgået i februar 2008, valgte regeringen at ophæve et historisk kulstop. Således kan DONG nu igen fyre med kul på Avedøreværket og Skærbækværket. På trods af forskernes advarsler om nødvendigheden af et totalt stop for opførelsen af nye kulkraftværker, støtter regeringen DONGs planer om at bruge milliarder de kommende år til nye kulkraftværker. Konkret har DONG tre nye værker under opførelse. Men for finansminister er sagen klar:»jeg vil gerne minde om, at DONG Energy er et kommercielt selskab. Det betyder bl.a. at vi som politikere har overladt det til selskabets ledelse at gennemføre de investeringer, der forretningsmæssigt bedst tjener selskabets og i sidste ende ejerens interesser«. Lytter regeringen til forskernes alvorlige advarsler og indtrængende bøn til de ansvarlige politikere? Overhovedet ikke! Mere motorvej I regeringens trafikudspil findes ordene bæredygtig og grøn i to ud af tre kapiteloverskrifter. Men planen vil ikke bidrage til den nødvendige fossilfri omstilling af transportsystemet. Planen vil sandsynligvis ikke engang knække kurven på den stigende udledning af CO2. På trods af at planen omfatter en række investeringer til vedligeholdelse af det eksisterende jernbanenet, vil det ikke reelt gøre en forskel på transportens CO2 udledning, fordi planen også indeholder investeringer i udbygning af motorvejssystemet. Enhedslistens nøglerolle Dette var blot tre ud af mange eksempler på, hvordan regeringen vælger at sidde advarslerne og de indtrængende opfordringer fra verdens førende forskere overhørig. Det har regeringen sådan se altid gjort, så det er der ikke noget nyt i. Det nye er, at man samtidig fører befolkningen bag lyset med en løgn om, at man fører en anstændig klimapolitik. Enhedslisten har her en nøgleposition at spille. Både i forhold til at vise, at det kan lade sig gøre at omstille samfundet inden for den tidshorisont, der skal til og i forhold til at afsløre regeringens klimahykleri. Enhedslisten har udarbejdet en klimaplan, der gør os uafhængige af fossile brændsler inden 2040 og hvor hver indbygger ikke udleder mere end 1 ton CO2 1. Realisering af energibesparelser. Vi skal nedbringe energiforbruget og omstille til vedvarende energi. 2. Energiforsyning baseret på 100% vedvarende energi i 2040. Omfattende udbygning med vedvarende energi. Der satses på vindenergi og f.eks. bølgekraft og solenergi. 3. Total energirenovering af den samlede bygningsmasse i Danmark i 2040. Al byggeri i Danmark skal energirenoveres i løbet af de næste 30 år, dermed reduceres energibehovet med 80 pct. 4. CO2 neutralt nybyggeri fra 2015. Bygningsreglementet skal opstrammes, så lavenergiklasse 1 bliver kravet fra 2010 og passivhuse bliver kravet fra 2015. 5. Massive investeringer i den kollektive trafik. Det kollektive transportsystem skal være langt mere effektivt, fleksibelt og hurtigt. 6. Højere brændstofafgift, trængselsafgifter og roadpricing. Der indføres flere afgifter på privatbilismen, forhøjelse af brændstofafgiften, bompenge og roadpricing, forhøjelse af parkeringsafgiften i byerne mv. 7. Mere godstransport på skinner. Godstransporten skal fra vej til skinner bl.a. ved hjælp af afgift på godstransport på vej. 8. Omlægning af husdyrholdet i det danske landbrug. Landbruget står for en stor del af de udledte drivhusgasser, især metan. Det er nødvendigt at reducere antallet af dyr i forbindelse med økologisk omstilling af landbruget. 9. Nej til afladsprojekter. Enhedslisten går ind for, at Danmark skal bidrage til klimarigtige løsninger i andre lande, men disse projekter må ikke erstatte klimainitiativer i Danmark. 10. Satsning på nye grønne jobs. Gennem en bevidst innovationspolitik og regulering af sektorer og forbrugsområder skabes jobs indenfor områder, hvor der opnås en positiv klimaeffekt i tilknytning til landbrug, trafik, energi, byggeri og industri. Klimaplanen kan findes på: klima.enhedslisten.dk RØD+GRØN FEBRUAR 2009 13
klima Fem ting du kan gøre Kræv en klimalov Klimakrisen kræver kollektive svar, men det betyder ikke, at du ikke kan handle. Her er fem gode steder at begynde det nytter ikke at vente på regeringen. Opførelse af kommunalt ejet vedvarende energi Send et postkort til en politiker på www.klima-sos.dk. Kampagnen arbejder for en klimalov med bindende årlige reduktioner i udledningen af CO2 og andre drivhusgasser samt sikring af 100 pct. vedvarende energiforsyning. Klima SOS kræver reduktion af drivhusgasudledning uden atomkraft, uden storskala-produktion eller import af brændstof lavet af plantedele til transport og uden CO2-lagring i undergrunden (CCS). Skift til klimavenlig strøm Der findes energiselskaber, der investerer i udbygningen af vedvarende energi. Et eksempel er selskabet Natur-Energi, der som det første selskab i Danmark kun sælger klimavenlig strøm. Udover at investere i konkrete vedvarende energi-projekter tilbyder selskabet også at destruere CO2-kvoter. Med et almindeligt energiselskab kan den sparede CO2-udledning fra din husholdning blive til en kvote, som kan købes af en virksomhed, der så udleder samme mængde CO2. Læs mere på www.natur-energi.dk. Gå med i Klimabevægelsen Klimabevægelsen er et bredt, folkeligt initiativ, der kæmper mod den globale opvarmning i Danmark og internationalt. Bevægelsen er partipolitisk uafhængig. Der findes både temagrupper som f.eks. Fagforeningsgruppen, Formidlingsgruppen og så er der lokalgrupper i Lejre, Kolding, Frederikshavn, Århus, København, Odsherred, Vestsjælland og Randers. Klimabevægelsen har arrangeret demonstrationer og lavet happenings for at sætte fokus på klimakrisen. Du kan læse mere på klimabevaegelsen.dk. Læg pres på din kommune, så den aktivt tager ansvar for investeringer i vedvarende energi. Dette kan du gøre ved at tage kontakt til lokalpolitikerne eller ved at alliere dig med det lokale miljø- og energikontor. Kommunen skal sikre, at alt nybyggeri som minimum levvver op til lavenergiklasse 1 eller passivhuse og at vedvarende energi som jord- eller solvarme integreres i bygningen. Derudover skal du som borger kræve, at kommunen investerer i opstilling af vindmøller eller anden kollektiv vedvarende energiforsyning. F.eks. ved at gå ind i vindmøllelaug. Lav energiplaner Sørg for at din boligforening, kommune, fagforening, uddannelsessted eller arbejdsplads har en energiplan, der indeholder konkrete klimamål. Det er f.eks. konkrete mål for at reducere energiforbruget til daglig. Energiplanen kan også indeholde planlægning af renoveringsprojekter, hvor bygninger gennemgås af en energikonsulent, der vurderer energisparepotentialerne. På baggrund af energikonsulentens anbefalinger, investeres der løbende i f.eks. isolering af vægge og tag, udskiftning af vinduer og døre og integrering af vedvarende energi i bygningen, f.eks. jordvarme eller solpaneler. Derudover bør planen indeholde konkrete initiativer i forhold til en elspareindsats, med udskiftning af elektriske pærer til A-pærer, installering af rumsensorer så lyset tændes når en person går ind i rummet, og slukker når der ikke er personer i rummet, mv. Generelt for disse initiativer er, at de ofte tjener sig selv hjem inden for en overskuelig tidshorisont. 14 RØD+GRØN FEBRUAR 2009
» et fundamentalt princip for demokrati er, at offentligheden er informeret og at de er ærligt informerede... Problemet med den globale opvarmning har bragt et overordnet problem i fokus: Særinteressers vidt udbredte indflydelse på hvordan vores regering og vores kommunikation med offentligheden udspiller sig«gas og Quiz med klimaet 1. Hvad står CO2 egentlig for? Professor James Hansen, leder af NASAs center for rumstudier 2. Hvem er den største klimasynder grise eller køer? 3. Hvilket af disse lande udleder mest CO2 pr. indbygger Danmark, Sverige, Frankrig eller Kina? 4. Hvornår skal Danmark ifølge Enhedslistens plan være omstillet til 100 pct. vedvarende energi i år 2015, 2040 eller 2060? 5. Hvad gør CO2? Ødelægger det ozonlaget, eller fastholder det solens stråler i atmosfæren? FN s klimarapport: Hos Danmarks Meteorologiske Institut kan du bl.a. hente FN s nyeste klimarapport på dansk. www.dmi.dk/dmi/index/klima.htm 6. Købte Enhedslistens miljøordfører Per Clausen CO2- kompensation, sidst han fløj? 7. Hvad hedder klimaminister Connie Hedegaards nye bog?»brandvarm med Connie«,»Da klimaet blev hot«eller»når isen smelter«8. Atmosfærens indhold af drivhusgasser er i øjeblikket det højeste, det har været i hvor mange år? 10 år, 100 år 100.000 år eller en million år? 9. Hvad er de to vigtigste drivhusgasser? 10. Enhedslisten ønsker energirenovering af alle bygninger. Hvor meget energi i bygninger kan man spare ved det? 25 procent, 50 procent eller 80 procent? Viden om klima: Organisationen NOAH har samlet grundig dokumentation om klimaet, og gjort det let tilgængelig på www.global-klima.org. resultat 0-2 rigtige: Nej, nej, nej! Læs som straf hele klimatemaet fem gange, mens du står bag ved en ko. 3-5 rigtige: Hm, al begyndelse er svær, men fortvivl ikke. Du kan stadig nå et blive klimaminister eller leder for et center om klima, selv om du ikke har arbejdet med emnet tidligere. 6-7 rigtige: Ja ja, rigtig fint, du kan sagtens gå en lille tur på gaden med kampagnemateriale eller fylde en ballon med CO2, uden at komme til at sige noget dumt. 8-10 rigtige: Flot, flot! Du bør hurtigst muligt rapportere til Miljøudvalget eller Kampagnegruppen. Arranger også en klimahappening med nogle autonome polardyr i dit lokalområde. Svar 1: Kuldioxid (Carbondioxid). 2: Køer (de prutter meget, og der er særlig meget metan i koprut). 3: Danmark (gennemsnitligt 10 ton pr. person om året). 4: I år 2040, 5: Fastholder solens stråler i atmosfæren (så der bliver varmere på jorden). 6: Nej, (og det er ok efter partilinien, det nytter ikke bare at betale sig fra problemet). 7:»Da klimaet blev hot«. 8: En million år. 9: CO2 og Metan. 10: 80 procent Blog om klima: George Monbiot er miljøjournalist ved The Guardian. Han skriver klima på bloggen www.monbiot.com. George Monbiot har også skrevet bogen»heat«, som i den danske version hedder»globalt hedeslag«. RØD+GRØN FEBRUAR 2009 15
» Ud fra den kortsigtede logik underklassen ikke kunne håndtere deres frihed, at»nu bryder vores samfund sammen«. Derfor fandt nogle på at skabe et politi, der kunne håndtere underklassen. Andre fandt på at lave en skolelov, så de kunne uddannes. - Fælles for panikken omkring stavnsbåndets ophævelse og aktuelle moralske panikker er, at de bunder i et syn på andre, der er funderet i fordomme og angst. Vi udpeger grupper eller personer, der illustrerer noget farligt eller særligt groft. Den moralske panik begynder som forargelse eller frygt, viderebringes af medierne og i skadelige tilfælde skærpes den moralske panik af politikere, der bruger den til at lovgive ud fra. Når den moralske panik rammer Politikerne ender med at give os halve løsninger og halve sandheder, når de lovgiver på baggrund af moralske paniktilstande. Det siger historiker Mette Volquartzen, der har forsket i, hvad vi frygter og foragter og hvordan det udnyttes af medier og meningsdannere Linda Hansen, Rød+Grøn Vi kender alle den moralske panik. Når medierne går i selvsving over bandekrig, Jørgen Leths seksuelle eskapader eller indvandringen. Hvert emne får i gennemsnit en uge i mediernes intense spotlys, før de nedtones og ikke længere optager os. Men en del moralsk panik sætter spor i form af lovgivning. Lovgivning, som historiker Mette Volquartzen kalder for»irrationel«og»ineffektiv«, men som blandt mange politikere kaldes signalpolitik. Men den form for lovgivning er en trussel mod et åbent retssamfund, siger Mette Volquartzen, der analyserer begrebet moralsk panik og hvad venstrefløjen kan gøre. Historiker Mette Volquartzen. Privatfoto. Frygten for underklassen Begrebet moralsk panik blev første gang benyttet af den britiske forsker Stanley Cohen i 1972, da han beskrev en række slagsmål mellem grupper af motorcyklister og scooterførere. Den moralske panik kan nemlig skyldes mange forskellige grupper eller hændelser store som små. Mette Volquartzen forklarer: - Moralsk panik er en følelse af, at der er en trussel mod samfundet, mod normer eller mod hele dets fundament. Det kan være sådan noget som overvægtige, der truer sundheden, bandekriminalitet, dommere med tørklæder eller Jeppe Kofoeds seksualpartner. - Der kan ikke skabes moralsk panik uden medierne. De to kan ikke adskilles. Men partier og andre grupper kan godt starte en moralsk panik. Moralsk panik er ikke et nyt fænomen, understreger Mette Volquartzen. - Da stavnsbåndet blev ophævet i 1788 medførte det for eksempel moralsk panik i overklassen. De frygtede simpelthen, at Fra retsstat til Gallup-demokrati Konsekvenserne af nogle moralsk panikker er alvorlige, understreger Mette Volquartzen. Faktisk er der et tydeligt mønster, der viser, at udviklingen er ændret dramatisk i nyere tid. - I de seneste 15 år er der sket en lang række lovændringer meget hurtigt som følge af moralsk panik. Sådan var det ikke tidligere, hvor lovændringer var en langvarig og grundig proces. - De hurtige lovændringer begyndte under Nyrups regering. Dansk Folkepartier viste sig vældig gode til at iscenesætte moralske panikker og til at benytte dem til at presse lovændringer igennem. Socialdemokraterne overtog så midlet for at imødegå Dansk Folkepartis succes. Blandt resultaterne er særloven mod rockerne, der blev vedtaget i 1996, og som bryder med retsprincipper som boligens ukrænkelighed og forsamlingsfriheden, fordi det overlades til politiet frem for dommere at skønne, hvornår disse rettigheder kan indskrænkes. - Tuneserloven er også udsprunget af en moralsk panik. Det er lovgivning, der er forhastet og irrationel. Der er følelser i klem- 16 RØD+GRØN FEBRUAR 2009
, hvor man f.eks. forbyder knive i det offentlige rum, kunne vi også forbyde kræft. Men det hjælper jo ikke«fakta: Bekymring for vold og kriminalitet De meget bekymrede Kvinder me, for det er for mange mennesker skræmmende og forvirrende at have denne tuneser gående omkring her i landet. Men det er altså følelser og ikke et juridisk anliggende. Politikernes hastige beslutninger kan ikke forklares med, at de blot lytter til folkets vilje, mener Mette Volquartzen: - Vi har valgt at have et repræsentativt demokrati. Det betyder bl.a., at vi har valgt ikke at regere landet med løbende uofficielle folkeafstemninger i aviserne. - Det er væsentligt at huske på, at der er forskel på moral, følelser og så hvad der er ønskværdigt for et samfund. Tag nu dødsstraf. Hvis du spørger mig, om jeg ønsker dødsstraf, hvis en person skader mit barn alvorligt hvad så? Som mor vil jeg svare ja. Som borger vil jeg sige klart nej til dødsstraf. Vi skal skelne mellem vores umiddelbare følelser og hvilket samfund vi ønsker. Angst uden trussel Mette Volquartzen understreger flere gange, at de emner, der skaber en moralsk panik, sjældent udgør en reel trussel mod samfundet. Hun mener, at vægtningen af f.eks. forskellige typer kriminalitet er unuanceret og forvrænget. Hun siger: - Jeg mener, at økonomisk kriminalitet er en større trussel mod samfundet end en enkelt pædofil. Derfor er det rationelt, at bagmandspolitiet er et sted, De mindre eller ikke bekymrede Mænd - Unge fra 15-29 år Pensionister, arbejdsløse Stemmer på DF eller Z Læser B.T. eller Ekstra Bladet Har studentereksamen Stemmer på Ø eller Rad.V. Politiken eller Information Figuren er fra rapporten»utryghed, angst og bekymring for vold og kriminalitet«fra Justitsministeriets Forskningsenhed, august 2003 der burde prioriteres højere. Men det er vanskeligt at erkende. Det er let at skabe moralsk panik, når vi har et meget ængsteligt samfund. Men moralsk panik og angst er ikke nødvendigvis bare noget, vi skal affinde os med. Politikere har en mulighed for at handle anderledes og løse udfordringer, som angst i samfundet kan afstedkomme eller pege på. Det handler f.eks. om at skelne nøje mellem, hvornår der er brug for holdningsændring, og hvornår der er brug for lovændring: - Den moralske panik, der ikke vil gå væk, er jo frygten for» Det er væsentligt at huske på, at der er forskel på moral, følelser og så hvad der er ønskværdigt for et samfund«indvandring. Det er et eksempel, hvor politikere har forsøgt at løse et problem med frygt ved lovgivning. Man har lukket Danmark i. Her skulle politikerne have forsøgt med holdningsændringer i stedet. - Et eksempel på at det virker at holde hovedet koldt og lave en langsigtet holdningsændring kombineret med en gennemtænkt lovændring er fødsel i dølgsmål. Tidligere var det, at FAKTA: Moralsk panik Der er tre faser i en moralsk panik. De indeholder: 1. Overdrivelse og forvrængning Et eksempel på dette er mediernes fremstilling af kriminalitet og politiets arbejdsvilkår i 1997 og 1999. Her optrådte overdrivelser og forvrængning bl.a. i avisoverskrifter som»odense tæt på selvtægt«og»rockerkrig«. 2. Forudsigelser om fremtiden Forudsigelserne peger på, at indholdet i den moralske panik vil gentage sig med endnu værre konsekvenser. Mediernes dækning af politiets vilkår i 1997 og 1999 viser, at der optrådte forudsigelser om fortsat eskalerende vold og et Danmark på vej mod kaos. 3. Symbolisering En moralsk panik kan blive symbol for en hel række følelser og en bestemt tolkning af verden. Den angst, som moralsk panik vedrørende kriminalitet kan skabe, giver et urealistisk indtryk af fare. Den amerikanske forsker Barry Glassner beskrev således, hvordan tv-dækningen af mordsager steg med 200 pct. Mens antallet af mord reelt faldt med 20 pct. en kvinde fødte et barn i hemmelighed og dræbte eller efterlod det efter fødslen, en normalt forekommende forbrydelse. Men holdningsændring til det at få børn udenfor ægteskab, adgang til prævention og lovændring, der gav mulighed for fri abort, har stort set elimineret denne kriminalitetstype. - Og det er kun politikerne, der for alvor har ressourcer og mulighed for at ændre på lemfældig lovgivning. Venstrefløjen må være usexet Til spørgsmålet om, hvad venstrefløjen og Enhedslisten kan gøre, når den moralske panik rammer, svarer Mette Volquartzen: - Det er et svært spørgsmål. Det er jo ikke let, når journalisterne hellere vil interviewe Pia Kjærsgaard, der råber»dommedag«end en politiker, der siger»ro på«. Eksperter er heller ikke eftertragtede i debatten, og det er et sørgeligt tegn. - Men der skal satses på at finde årsager i stedet for de kortsigtede indgreb. Ud fra den kort- sigtede logik, hvor man f.eks. forbyder knive i det offentlige rum, kunne vi også forbyde kræft. Men det hjælper jo ikke. - Et eksempel på langsigtet tænkning kunne være i forhold til psykisk syge, der forårsager en stigning i forekomsten af personfarlig kriminalitet. Her skal der flere penge til psykiatrisk behandling i stedet for flere penge til politiet for at løse problemet. - Det er desværre ikke særligt sexet at tænke langsigtet, men det er det venstrefløjen må gøre. For det, der virkelig mangler i den offentlige debat, det er løsninger og det rationelle argument. Mette Volquartzen er Cand.mag. i historie fra Københavns Universitet 2008. Mettes speciale hedder»i Tryghedens navn politiets rolle i den senmoderne retsstat«. Det udgives i foråret 2009 af Center for Rets og Politiforskning (Cerepo) på forlaget Frydenlund. RØD+GRØN FEBRUAR 2009 17