TeMA! TIDSSKrIFT For DANSK AUTomATIoNSSELSKAB. Automation og it set i et globalt perspektiv side 10. 01 2011 marts

01 2011 marts TeMA! Automation og it set i et globalt perspektiv side 10 2 Automation ind i di 3 dau s fremtidige struktur og invitation til informationsmøde 29. marts 4 dau s nye sekretariat 5 dau rapport 2010 og regnskab 8 Automation som sammenhængende koncepter kan sikre en konkurrencedygtig dansk industri 10 Automation og it set i et globalt perspektiv 12 Automation som ledelsesværktøj 14 Status på maskinsikkerhed et år efter det nye direktiv 15 dau på linkedin 15 invitation til koncerence: har du styr på din maskinsikkerhed? 15 indkaldelse til repræsentantskabsmøde TIDSSKrIFT For DANSK AUTomATIoNSSELSKAB

side 2 tidsskrift for dansk automationsselskab 01 2011 marts Automation ind i di Af formand for dau leif tångberg og BrAnChedirektør tom togsverd, di itek leif tångberg tom togsverd Dansk Automationsselskab, DAu, er pr. 1. januar 2011 meldt ind i DI som medlemsforening. Branchefællesskabet DI ITEK vil varetage sekretariatsopgaverne for foreningen. Dette DAu blad er det første blad i det nye regi og i nyt design. Vi vil dermed gerne benytte lejligheden til at præsentere en mere uddybende information om, hvordan DAu fremover vil fungere og hvilke nye, spændende muligheder medlemskabet giver for både DAu og DI ITEK. på de samfundsmæssige udfordringer, som danmark står overfor. det gælder lige fra at indrette den offentlige sektor mere smart, over klimaudfordringer og til virksomhedernes lave produktivitetsvækst. med dau s indmeldelse får di nu et 5. ben med automation, der går hånd i hånd med digitalisering som redskaber til at øge konkurrencedygtigheden i danske virksomheder. medlemskab af di giver virksomhederne og dau adgang til markedsinformation og medindflydelse. det gælder rådgivning og events med opdateret viden om ny lovgivning, udenlandske og nationale markeder og brancher. gennem deltagelse i udvalg, netværk og konferencer opnår medlemmer af di medindflydelse på de erhvervspolitiske rammevilkår i danmark. som medlem får du mulighed for at sætte en dagsorden og for at øge din virksomheds konkurrencekraft. danske virksomheder oplever høje lønomkostninger, øget konkurrence fra asien og Østeuropa samt fortsat lav produktivitet. automation og intelligens i produkter og processer kan øge virksomhedernes konkurrenceevne både nationalt og globalt. for en lille, men højteknologisk forening som dau er di et godt match. di s organisation rummer et stort antal højtkvalificerede medarbejdere, som medlemmer af dau nu får adgang til. di s medlemskreds omfatter ligeledes mange af dau medlemmernes nuværende og potentielle kunder og samarbejdspartnere. gennem fælles aktiviteter med de mange andre medlemsforeninger i di har dau mulighed for at markedsføre sig selv som foreningen for automation. medlemmer af dau får således en ny verden af muligheder for indflydelse på politiske rammevilkår og netværksmuligheder i di. di itek er et branchefællesskab i di med egen bestyrelse og egen medlemskreds. di itek har i forvejen sat en dagsorden om, at it, tele, elektronik og kommunikation er løsningerne Vi glæder os til det nye samarbejde og til at byde medlemmer af dau velkommen i di. det nye fællesskab betyder, at medlemmer af dau også skal være tilknyttet di. dau medlemmer, som ikke er tilknyttet di, har derfor i januar måned modtaget et brev om, at de inden 1. oktober 2011 skal have afklaret deres tilknytning til di. di holder et informationsmøde den 29. marts for alle dau medlemmer, der ønsker mere information om tilknytning til di. di står også løbende til rådighed med information om, hvad det betyder for den enkelte virksomhed. dau s bestyrelse opfordrer alle medlemmer til at tage en konkret dialog med di om medlemskab. dau s bestyrelse vil samtidig sikre, at medlemmer, der ikke kan tilknyttes di, har mulighed for at deltage i konferencer, bladaktiviteter og andre faglige aktiviteter. Vi er overbevist om, at dau i de nye rammer vil stå endnu stærkere og give medlemmerne endnu flere konkrete fordele. god læselyst og velkommen til det nye dau. issn 1601-6750 Udgiver: dansk Automationselskab sekretariat: di itek hannemanns Allé 25 2300 københavn S telefon 3377 3377 dau@dau.dk www.dau.dk Layout: fru nielsens tegnestue Tryk: kailow graphic A/S dau s bestyrelse: leif tångberg (formand Chairman) tångberg Pro-Consult mogens Aagaard (næstformand) abb a/s torsten olsen (kasserer) Haldor topsøe ernst madsen novo nordisk a/s Allan P. kjær CoWi a/s john Brorup festo a/s leif Poulsen nne Pharmaplan a/s frank faurholt (ansv. redektør) siemens a/s kasper Agerbæk emerson Process management Claus r. olsen di Per thyme rockwell automation a/s flemming Schou rockwool international a/s john Ammentorp rambøll hassan yazdi flsmidth automation Vagn kudsk kommune kemi

marts 01 2011 Tidsskrift for dansk automationsselskab side 3 DAu s fremtidige struktur Af Frank Faurholt, Salgsdirektør Siemens A/S DAu er nu optaget i DI, hvad betyder det for dig? I dette DAu blad kan du læse om det nye sekretariat for DAu, om DI og DI ITEK. Du får et indtryk af DI ITEK s visioner og målsætninger i artiklen skrevet af DI ITEK s næstformand. Fordele for DAu i at være en medlemsforening i DI kan du læse om i artiklen om det nye sekretariat. Ændring for dig som medlem af DAu? Det fremgår af DAu s nye vedtægter, at DAu er en medlemsforening under DI, og at alle foreningens medlemmer enten skal være medlem eller associeret til DI. Det betyder, at du fortsat kan deltage i DAu s aktiviteter i form af konferencer, blade og erfagrupper. Men det betyder også, at hvis din virksomhed endnu ikke er tilknyttet DI, skal du inden 1. oktober 2011 sørge for at få afklaret, hvordan din tilknytning til DI kan finde sted. DAu bladet fortsætter Vi vil ligeledes i DAu bladet opretholde et højt ambitionsniveau omkring indhold og form. DAu bladet er ikke et reklamefinansieret blad men et forum, hvor vi alle har mulighed for at komme til orde med artikler om interessante emner. Endnu engang en opfordring herfra til, at du skriver og indsender artikler til redaktionen. Der skal også lyde en opfordring til, at din virksomhed støtter udgivelse af DAu bladet med virksomhedens logo, som vises på bagsiden af de fire årlige blade. Videndeling og netværk Viden og ikke mindst formidling og dialog om teknologi og automation er centrale fokusområder for DAu. Vi vil derfor også arbejde på en relancering af www.dau.dk, så en mere moderne platform kan give os alle mulighed for at søge og udveksle informationer. DAu afholder i samarbejde med DI et informationsmøde den 29. marts kl. 13.00-15.00 i DI, hvor du har mulighed for at få konkret information om, hvordan din virksomhed tilknyttes DI. DAu s optagelse i DI og at sekretariatsfunktionen nu varetages af DI ITEK, vil give DAu det nødvendige fundament for vækst og udvikling. Nu tager vi fat på fremtiden og de mange muligheder den giver. Alle medlemmer af DAu, der ønsker information om fordele og muligheder ved at blive tilknyttet DI inviteres til informationsmødet. På mødet vil de nye vedtægter for DAu og de forskellige typer af medlemskaber i DI vil blive gennemgået. Hvis din virksomhed ikke er tilknyttet DI før 1. oktober 2011 vil du ikke længere kunne være medlem af DAu. Om din virksomhed er medlem af DI, afgør om du har stemmeret på DAu repræsentantskab og ved valg til DAu s bestyrelse. De faglige konferencer fortsætter DAu s bestyrelse vil fortsat have fokus på afholdelse af DAu konferencer, der giver deltagerne en relevant inspiration og viden, således at du efterfølgende er endnu bedre i stand til at vurdere, om og hvordan temaet kan anvendes i din virksomhed. DAu konferencerne er stedet, hvor vi mødes for at udveksle erfaringer og holdninger og i det hele taget blive tanket op i forhold til automation. DAu s bestyrelse vil fokusere på teknologitemaer, der er hotte og konferencerne vil også fremover indeholde indlæg om f.eks. business drivers (altså hvorfor temaet er interessant og relevant), teoretiske vinkler fra f.eks. forsknings- og uddannelsessystemet, generelle teknologipræsentationer og ikke mindst en masse spændende cases fra den virkelige verden. Vi vil også fortsætte med at kombinere minimesser med konferencer. Her kan deltagerne få en konkret dialog med produktleverandørerne inden for det relevante område. Informationsmøde for medlemmer af DAu: Fordele ved medlemskab af DI Tid: Tirsdag 29. marts 2011 kl. 13.00-15.00 Sted: DI, Ørestaden, Hannemanns Allé 25, 2300 København S Tilmelding: dau@di.dk, dau@dau.dk eller til Mette Bjørn-Andersen, mba@di.dk det er gratis at deltage. Program 13.00 DAu i nye rammer hvad betyder det for medlemmer af DAu, som ikke er tilknyttet DI? Formand for DAu, Leif Tångberg, adm. dir. Tångberg Pro-Consult 13.15 Forskellige typer af medlemskaber i DI hvilke konkrete medlemsfordele giver det at være medlem, hvordan bliver jeg medlem og hvad koster det? Konsulent Babak Djarahi, DI 13.45 Kaffe og kage 14.00 Derfor er vi medlem af DI hvilke fordele får vi ud af det? Medlem af bestyrelsen for DAu, salgsdirektør Frank Faurholt, Siemens A/S 14.15 Netværksmuligheder og lobbyisme om digitalisering og automation hvordan løfter DI den digitale dagsorden? Branchedirektør, Tom Togsverd, DI ITEK 14.30 Dialog om fordele og muligheder ved medlemskab Branchedirektør, Tom Togsverd, DI ITEK 15.00 Afslutning

side 4 Tidsskrift for dansk automationsselskab 01 2011 marts DAu s nye sekretariat Af konsulent Mette Bjørn-Andersen, DI ITEK Sekretariatet for DAu er per 1. januar 2011 forankret i DI s branchefællesskab for it, tele, elektronik og kommunikation: DI ITEK. Sekretariatet er til for medlemmerne af DAu. Sekretariatet håndterer opgaver om foreningens drift, f.eks. kontingentopkrævning, opkrævning af deltagerafgift på konferencer, besvarelse af henvendelser til foreningen og integration af foreningen i DI. Sekretariatet betjener også bestyrelsen i form af bestyrelsesmøder og koordinering af aktiviteterne, som planlægges i tæt samarbejde med bestyrelsen og de ad hoc arbejdsgrupper, der nedsættes i forbindelse med aktiviteterne. Det gælder f.eks. aktiviteter som konferencer og bladet. Hvem er DI? DI er en erhvervsorganisation og en arbejdsgiverforening. Som erhvervsorganisation sikrer DI, at erhvervslivet får de bedste vilkår for at konkurrere, udvikle og producere i og uden for Danmark. DI er hjemsted for flere end 100 medlemsforeninger, branchefællesskaber og brancheservicecentre. Det gælder f.eks. DI ITEK, DI Fødevarer, DI Byggematerialer, DI Energibranchen, DI Service, DI Videnrådgiverne, DI Transport, DI Handel, Bilbranchen, Metal- og Maskinindustrien, Træets Arbejdsgiverforening, Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik og Servicebranchens Arbejdsgiverforening. Fordele for din virksomhed ved medlemskab af DI: 1. Fuld service og rådgivning inden for alle personale- og ansættelsesforhold som f.eks. overenskomster, personalejura, rekruttering, udstationering og uddannelse. 2. Rådgivning om skat, erhvervsjura, arbejdsmiljø, miljø, energi, innovation, outsourcing og udvikling af produktion og serviceydelser. 3. DI giver adgang til nationale og internationale forretningsnetværk, politisk indflydelse og kontante økonomiske fordele i form af særpriser på kurser, netværk, udgivelser og konferencer. Når du som medlem af DAu har brug for at kontakte sekretariatet er der flere personer, som du kan trække på. Vi løser nemlig opgaverne i fællesskab i sekretariatet i DI ITEK. Vi glæder os til at hjælpe dig med din henvendelse. Du kan finde mere information om DAu og DI ITEK på de to websites: www.dau.dk og www.itek.di.dk Du er altid velkommen til at kontakte os via mail adressen: dau@dau.dk eller dau@di.dk Du kan også kontakte os direkte på følgende mailadresser eller telefon: Formanden for DAu Leif Tångberg let@taangberg.dk Tlf. 4362 4733 Konsulent Mette Bjørn-Andersen mba@di.dk Tlf. 3377 3085 Chefkonsulent Henrik Valentin Jensen hjn@di.dk Tlf. 3377 3348 Sekretær Lone Kristoffersen lnn@di.dk Tlf. 3377 3347

marts 01 2011 Tidsskrift for dansk automationsselskab side 5 DAu rapport for 2010 Af formanden for DAu, Leif Tångberg, Tångberg Pro-Consult KONFERENCER Af vores primære aktiviteter blev der i 2010 afholdt fire konferencer og en minikonference kombineret med repræsentantskabsmødet. Den første konference havde titlen: Gør din virksomhed konkurrencedygtig med optimeret produktion. Den blev afholdt hos Rambøll i Virum i marts. Den handlede primært om, hvordan man kan forbedre sin virksomhed og produktion med OEE. Der var en tilknyttet udstilling med otte udstillere. I alt 73 deltagere deltog på denne konference, som fik mange positive tilbagemeldinger. Næste konference blev en minikonference i forbindelse med repræsentantskabsmødet i april på Hotel Frederiksdal i Lyngby. Hovedtemaet var, hvad man kan opnå af øget konkurrenceevne ved anvendelse af it og automation. Det blev en god lille konference med mange gode budskaber fra både en automationsleverandører: direktør Ralf Thomsen, Omron, en IT-leverandør til procesindustrien ved Karsten Fogh Ho- Laang, NNIT og indlæg fra direktør Lars B. Goldschmidt, DI. Konferencen: Energibesparelser hvad er it og automation s rolle? blev afholdt hos Solar i Vejen i maj måned. Der var mange gode indlæg om energioptimering og besparelser i praksis. Hertil også en gennemgang af Solars egne nybygninger med den nye besparende teknologi. Ud over teknik var der også input fra SKAT, hvordan man får mest ud af sine investeringer. Konferencen: Procesoptimering hvorfor og hvordan? der blev afholdt på DTU i september måned blev også en succes. Der var 60 deltagere. Der var indlæg om investeringsfokus og om at retfærdiggøre investeringer. Herefter cases fra industrien. Forskningen på området kom med via indlæg fra DTU og om eftermiddagen Power Dating, hvor leverandørerne ABB, Siemens, Emerson og Invensys viste, hvad de havde at byde på af systemer til optimering. Den sidste konference i 2010 blev afholdt hos Rambøll i deres nye firmadomicil i Ørestaden. Titlen var: OMAC Make2Pack, og trods kun 42 deltagere, må den med det smalle emne betegnes som velbesøgt. Ulrich Arlt fra Rockwell Automation, Tyskland, gav deltagerne en grundig indføring i både OMAC og S88. I forbindelse med konferencen viste syv leverandører på en miniudstilling, hvad de kunne levere inden for dette specifikke område. Det afsluttende indlæg ved Lars Gabe fra ICE var en respons og en opsamling på de indtryk, han havde samlet sig. Repræsentantskabsmødet / ekstraordinært repræsentantskabsmøde: Efter repræsentantskabsmødet på Hotel Frederiksdal, Kgs. Lyngby 2010 var bestyrelsen for DAu sammensat som følger: Leif Tångberg, Tångberg Pro-Consult, Formand Mogens Aagaard, ABB A/S, Næstformand Torsten Olsen, Haldor Topsøe, Kasserer Kasper Agerbæk, Emerson Process Management John Ammentorp, Rambøll John Brorup, Festo A/S Frank Faurholt, Siemens A/S Vagn Kudsk, Kommune Kemi A/S Ernst Madsen, Novo Nordisk A/S Claus Olsen, Dansk Industri Allan P. Kjær, COWI A/S Leif Poulsen, NNE Pharmaplan A/S Flemming Schou, Rockwool International A/S Per Thyme, Rockwell Automation Hassan Yazdi, FLSmidth Automation Mødet startede med formandens beretning for 2009 samt begrundelse for DAU s optagelse i DI. Herefter gav branchedirektør Tom Togsverd, DI ITEK, en gennemgang af de fordele, som medlemskabet af DI ville kunne bringe. Efterfølgende var der afstemning om de forslåede vedtægtsændringer, der er nødvendige for, at DAu kan optages i DI. Der blev afholdt et ekstraordinært repræsentantskabsmøde den 29. juni 2010 i Vallensbæk, hvor vedtægtsændringen blev besluttet med 12 stemmer ud af 13 mulige. Herefter var DAu klar til at påbegynde integrationen med DI. DAu Bladet & www.dau.dk DAu bladet læses af mange og er en vigtig del af medlemskabet. I 2010 er der som sædvanligt produceret 4 blade med det gennemgående tema Nå målet, som handler om optimering og forbedring af konkurrenceevnen for vores virksomheder. Vores hjemmeside www.dau.dk bliver til stadighed opdateret med indslag fra konferencerne og nyheder om kommende aktiviteter. Vedligeholdelse og opdatering af hjemmesiden foretages af bestyrelsen, som vil arbejde for at finde et nyt format, hvor alle kan være med til at vedligeholde hjemmesiden. Sekretariatet Sekretariatet i DAu blev i 2010 varetaget af ReLian Consult ved Lillian Reesen, som således havde sit sidste år med DAu i 2010. Der blev afholdt en reception for Lillian i december, hvor vi alle havde mulighed for at sige tak til Lillian for hendes indsats.

side 6 Tidsskrift for dansk automationsselskab 01 2011 marts Årsregnskab 2010 Resultatopgørelse for året 2010 Note 2010 kr. 2009 kr. INDTÆGTER 1 Kontingent 665.200 741.300 Støtte til DAu blad 37.330 46.730 Indtægter i alt 702.530 788.030 UDGIFTER administration (526.000) (520.000) Øvrige sekretariatsomkostninger (92.868) (119.023) www.dau.dk (39.346) (61.038) revision 0 (10.000) udsendelser (141.546) (144.232) ifac (18.680) (18.652) møder og rejser (51.428) (38.816) udgifter i alt (869.868) (911.761) Balance pr. 31. december 2010 Note 2010 kr. 2009 kr. AKTIVER FINANSIELLE ANLÆGSAKTIVER 4 Værdipapirer 250.000 250.000 anlægsaktiver i alt 250.000 250.000 TILGODEHAVENDER Moms 36.614 82.318 Andre udlæg og tilgodehavender 37 36 tilgodehavender i alt 36.651 82.354 LIKVIDE BEHOLDNINGER Bankbeholdning 306.753 265.091 AKTIVER I ALT 593.404 597.445 RESULTAT FØR RENTER (167.338) (123.731) 2 Renter 11.636 20.027 resultat før aktiviteter (155.702) (103.704) 3 Aktiviteter 159.723 73.309 Note 2010 kr. 2009 kr. PASSIVER EGENKAPITAL Saldo 1. januar 583.383 613.778 Årets resultat 4.021 (30.395) egenkapital i alt 587.404 583.383 ÅRETS RESULTAT 4.021 (30.395) Der foreslås disponeret således: Overført til egenkapitalen 4.021 (30.395) KORTFRISTET GÆLD anden gæld 6.000 14.062 PASSIVER I ALT 593.404 597.445 Noter Note 2010 kr. 2009 kr. 1 Kontingent Firmaer 618.800 688.500 Personer 46.400 52.800 Kontingent i alt 665.200 741.300 2 Renter Rente obligationer 10.361 17.288 Rente bank 1.275 2.739 Renter i alt 11.636 20.027 Note 2010 kr. 2009 kr. 3 Aktiviteter Aktivitet 1 30.588 35.723 Aktivitet 2 69.733 (7.864) Aktivitet 3 (1.309) 38.579 Aktivitet 4 60.711 21.871 Aktivitet 5 0 (15.000) Aktiviteter i alt 159.723 73.309 4 Obligationer kostpris Kursværdi Forstædernes Bank 250.000 250.000

marts 01 2011 Tidsskrift for dansk automationsselskab side 7 Budget 2011 2009 kr. 2010 2010 2011 Budget Kr. Realiseret Kr. Foreløbigt budget Kr. Indtægter Kontingenter i alt 741.300 800.000 665.000 600.000 Støtte til DAu blad 46.730 50.000 37.330 44.000 Indtægter i alt 788.030 850.000 702.530 644.000 Udgifter Administration 3 (520.000) (520.000) (526.000) (800.000) Øvrige sekretariatsomkostninger 3 (119.023) (160.000) (92.868) www.dau.dk (61.038) (80.000) (39.346) Revision 3 (10.000) (15.000) 0 Udsendelser 3 (144.232) (150.000) (141.546) IFAC (18.652) 3 (20.000) (18.680) Møder og rejser 3 (38.816) (35.000) (51.428) Tab vedr. integration 1 (50.000) Udgifter i alt (911.761) (980.000) (869.868) (850.000) Resultat før renter (123.731) (130.000) (167.338) (206.000) Renter 20.027 35.000 11.636 10.000 Resultat før aktiviteter (103.704) (95.000) (155.702) (196.000) Aktiviteter 2 73.309 105.000 159.723 200.000 Årets resultat (30.395) 10.000 4.021 4.000 Resultat der overføres til kapitalkonto (30.395) 10.000 4.021 4.000 Note 1: Tab vedr. integration indeholder udgifter til udarbejdelse af regnskab for 2010, revision af regnskabet for 2010 samt opretholdelse af telefon, web og hjemmeside uden for DI-regi. Desuden indeholder posten støtte til DTU RoboCup event på kr. 5.000,-. Note 2: Den forholdsmæssige store stigning i konferenceindtægter er baseret på en ændret udgiftsstruktur for afholdelse af konferencer med den nye sekretariatsaftale mellem DAu og DI ITEK. Note 3: Udgifter til øvrig sekretariatsomkostninger, revision for 2011, udsendelser, IFAC og møder indgår i administration på kr. 800.000.

side 8 Tidsskrift for dansk automationsselskab 01 2011 marts Automation som sammenhængende koncepter kan sikre en konkurrencedygtig dansk industri Af Jukka Pertola, næstformand for DI ITEK og CEO for Siemens i Danmark Dansk Automationsselskab udgør et naturligt supplement til aktiviteterne i DI ITEK. Som næstformand for DI ITEK er det en stor glæde at kunne byde Dansk Automationsselskab (DAu) og dets medlemmer velkommen i vores branchefællesskab. Automation af processerne i industrien er en væsentlig del af de danske virksomheders strategi for at genskabe væksten, så udvidelsen af vores kreds med medlemmer fra netop den side er rigtig godt i tråd med vores øvrige aktiviteter. DI ITEK er et branchefællesskab i DI for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation. Vores formål er at styrke den faglige udvikling og det tværgående sammenhold blandt DI ITEK s medlemsvirksomheder at sikre en stærk profilering i offentligheden af DI ITEK og DI ITEK s synspunkter samt at varetage branchens interesser såvel udadtil over for regering, Folketing og offentlige myndigheder som indadtil over for DIs øvrige medlemmer. For DI ITEK er det vigtigt at understøtte alle muligheder, der sikrer produktion og dermed arbejdspladser i Danmark. Danske virksomheder er i hård international konkurrence, og vi har et højt omkostningsniveau. Automation er et middel til at reducere omkostningerne og dermed skabe den helt nødvendige produktivitetsforbedring. Ligeledes er automation et middel til at øge f.eks. kvalitet og fleksibilitet. Korrekt anvendt automation har altså en positiv indvirkning på virksomhedernes toplinje samt omkostningsniveau og dermed i sidste ende på bundlinjen. Automation skal derfor være en del af virksomhedernes strategiproces og er et område der er vigtigt for DI ITEK. Vi er i DI ITEK 265 medlemsvirksomheder fordelt inden for vores brancheområder over hele Danmark. På vores hjemmeside www.itek.di.dk finder du yderligere information om vores fokusområder, aktiviteter, medlemmer, sekretariat og vores mange netværk og udvalg, samt ikke mindst de mange økonomiske fordele et medlemskab i DI ITEK giver for dig og din virksomhed. I vores årsberetning for 2010, som også kan findes via vores hjemmeside, har vi med udgangspunkt i it, tele, elektronik og kommunikation beskrevet, hvordan disse erhverv kan bidrage til samfundets vækst og velfærd og ikke mindst hvilke rammebetingelser, der er forudsætningerne. Vi skal genskabe væksten i virksomhederne gennem innovation og øget produktivitet og vi skal selvfølgelig gøre det på en for miljøet bæredygtig måde. Netop i denne sammenhæng ser jeg samarbejdet med DAu som en unik mulighed for at inddrage automation som en del af virksomhedernes overordnede strategi. Kun via en veldefineret automationsstrategi kan virksomhederne opnå en reel innovation og øget produktivitet gennem alle deres processer. Med udgangspunkt i virksomhedens nuværende kunder og det potentielle globale marked skal virksomheden hurtigt kunne identificere nye forretningsmuligheder i form af nye produkter eller serviceydelser. Disse informationer danner grundlaget for udviklingen af selve produktet og det tilhørende produktionsapparat. Disse tre faser kaldes typisk Product Lifecycle Management (PLM), og vi ser her et voksende fokus på integrerede softwarekoncepter med stort samspil med virksomhedens ERP-systemer og de mere klassiske automationsdiscipliner. Tiden, hvor automation blot var et spørgsmål om f.eks. at regulere niveauet i en tank, er endegyldigt forbi. I dag skal automation være en sammenhængende proces, der med udgangspunkt i PLM-faserne understøtter engineering, idriftsættelse og drift af et givent produktionsapparat. Automation skal understøtte virksomhedernes forretning og give et reelt value-add.

marts 01 2011 Tidsskrift for dansk automationsselskab Automation skal sikre, at danske virksomheder kan producere fleksibelt og hurtigt kan producere med høj kvalitet kan producere med lave omkostninger. Netop derfor ser vi i DI ITEK samarbejdet med DAu som både naturligt og til gensidigt gavn. DI ITEK har brug for DAu s kompetencer for at kunne udnytte automation som middel til at opnå vores mål, både hos vores medlemsvirksomheders ledelser og på regeringsniveau. DAu vil omvendt kunne bruge DI ITEK som et stærkt fundament for videreudvikling af sine aktiviteter. Jeg ser som næstformand for DI ITEK frem til det kommende samarbejde med DAu, netop fordi dette samarbejde vil give DAu de optimale muligheder for både at kunne dyrke sine egne faglige aktiviteter og samtidig drage fælles nytte af de større politiske rammer, som vores organisation giver. I mit daglige arbejde kender jeg alt til de udfordringer, som danske virksomheder står overfor. Tillad mig at bruge os selv som eksempel: Vi er cirka 6.500 medarbejdere i Siemens gruppen herhjemme, og vi skal som en del af en international virksomhed dagligt forholde os til den globale virkelighed. Siemens i Danmark er aktiv inden for vores tre fokusområder; nemlig Industry, Energy og Healthcare. Vi har både forskning & udvikling, produktion, projektforretning, salg og service i Danmark. I denne sammenhæng er produktionen interessant, for Siemens står for ca. 3 % af den danske industrieksport og vi regner med at skulle ansætte ca. 500 nye medarbejdere i løbet af det kommende år. Vores virksomhed er altså et eksempel på, at det faktisk godt kan lade sig gøre at have en stor produktion i Danmark. Men som alle internationale virksomheder skal vi også være til stede på de forskellige vækstmarkeder, og vi skal være konkurrencedygtige. Derfor er det selvfølgelig også en løbende proces at evaluere det optimale globale footprint, herunder hvor de forskellige produktionsfaciliteter skal placeres. For enhver produktionsvirksomhed i Danmark er det en betingelse, at det nødvendige antal medarbejdere med de rigtige kompetencer er til stede og at der kan produceres med høj effektivitet. Hos Siemens har vi derfor selvfølgelig også fokus på automation, både i forhold til de produkter vi producerer og på vores fabrikker. Vi foretager en løbende effektivisering via f.eks. lean-processer og målrettet brug af automation. Vi evaluerer løbende mulighederne for en endnu mere integreret benyttelse af ERP, PLM og MES i vores produktionsfaciliteter. Det er ikke noget man implementerer fra den ene dag til den anden, men det er en del af en løbende forbedrings- og optimeringsproces. Vi ikke alene bruger automation, men vi hører også til den branche, som sælger automation til industrien og energisektoren. Vores kunder er ofte eksportvirksomheder, der skal være konkurrencedygtige på det globale marked. I denne sammenhæng mærker vi også en stigende fokus på automation som et middel til at forøge konkurrenceevnen. Men danske virksomheder skal også være klare over, at automation ikke gør det alene. Automationsprodukter er jo tilgængelige i hele verden, også for dansk industris konkurrenter. Så anvendelsen af automation er ikke en garanti for, at en given virksomhed er konkurrencedygtig over for andre udenlandske OEM er, som anvender automation. Dansk industri skal altså ikke blot fokusere på automation som enkeltstående produkter men efterspørge sammenhængende koncepter og ydelser. Derfor er DAu s arbejde med at formidle viden og erfaring med automation så vigtig. Jeg påskønner også DAu s arbejde med at promovere automation i uddannelsessystemet for at motivere unge mennesker til at tage en teknisk uddannelse. Fremtiden for automation og dermed produktion i Danmark bygger jo i den sidste ende på tilstedeværelsen af kvalificeret arbejdskraft.

side 10 Tidsskrift for dansk automationsselskab 01 2011 marts Automation og it set i et globalt perspektiv Af Senior Specialist, PhD, Leif Poulsen, Automation & IT, NNE Pharmaplan A/S Industriens mulighed for at klare sig i den globale konkurrence er blevet mere og mere afhængig af automation og it. For at være i front må alle led i værdikæden fra forskning, udvikling, produktion til salg og distribution understøttes af effektive og driftsikre automationsog it-løsninger. På en række områder er evnen til at bygge automation og it ind i selve produktet også af afgørende betydning. Denne artikel belyser, hvordan vi i den farmaceutiske industri anvender automation og it til at give konkurrencemæssige fordele ved at levere hurtigere, mere effektivt til lavere omkostninger uden at sætte fleksibilitet og kvalitet over styr. Hurtig leverance er stadig alfa-omega En af de vigtigste konkurrenceparametre, som leverandør til den farmaceutiske industri, er hurtig levering. Når man efter at have investeret milliardbeløb i udvikling af et nyt produkt, endelig får sit produkt godkendt af myndighederne, gælder det om at komme på markedet i en fart. Derfor har vi, som leverandør, satset hårdt på at nedbringe leveringstiden for et nøglefærdigt produktionsanlæg, og det er over en årrække lykkedes os at reducere den fra godt 3 år til under 1 år. Et af midlerne har været modulært design og standardisering af vores engineering processer. På automationsområdet har vi således opbygget biblioteker af konfigurérbare moduler, som hurtigt og nemt kan tilpasses og valideres til forskellige anvendelsessituationer. Men effektiviteten skal sættes op Farmaceutiske produktionsanlæg er normalt dyre og ineffektive sammenlignet med anlæg i andre brancher. Hele lean tankegangen har ramt den farmaceutiske branche 10-20 år senere end andre brancher. Men branchen er nu kommet under pres fra myndighederne og det er nødvendigt at kunne producere langt billigere end før. Her bruges automation & it systemer i stigende omfang til at monitorere performance, så man kan se om diverse lean tiltag har en effekt (OEE måling) og til at optimere de enkelte procesanlæg bl.a. ved hjælp af avancerede sensorer (f.eks. NIR instrumenter). Udbyttet på det enkelte anlæg kan fordobles. Anlæggene skal være mere fleksible Den farmaceutiske industri har også lidt forsinket mødt større krav om fleksibilitet i form af kundetilpassede produkter. Men nu snakkes der i branchen seriøst om personalised drugs, som er tilpasset den enkelte patient. Det vil stille nye krav til omstillingsevne og produktionsanlæggene, der skal kunne producere i meget små serier. En ny trend, der støtter dette, er anvendelse af engangsteknologi, hvor man f.eks. anvender en plastikpose frem for en rustfri ståltank til fermentering af et produkt. Fordelene er indlysende: lave etableringsomkostninger, hurtigt skift til næste batch og ingen tidskrævende rensnings- og steriliseringsprocesser. MES systemer vil her få et helt nyt anvendelsesområde til at holde styr på de mange engangskomponenter (poser, slanger, filtre mm). Produktkvaliteten skal bygges ind i processen Høje krav til kvalitetssikring og dokumentation har altid været kendetegnet for den farmaceutiske industri. Men myndighederne har igennem de seneste 5 år helt ændret syn på, hvordan det skal gøres. Validering af procesanlæg skal nu baseres på en systematisk risikovurdering og ikke nødvendigvis gennemføres for alle delsystemer. Der lægges vægt på større forståelse af processen og fokuseres på det, som er en reel risiko for patienten. Samtidig har man erkendt, også her med nogen forsinkelse i forhold til andre brancher, at kvalitet er noget, der skal designes og bygges ind i processen fra starten. Total Operation Time A B C D E F Net Operation Time Running Time Target Output Actual Output Actual Outpute Speed Losses Down-time Losses Not Scheduled Availability Performance Quality Defect Good Output Losses OEE = B/A x D/C x F/E x 100 CMC/R&D process: Clinic I Clinic II Clinic III Approval Production: Pilot Plant Design Launch Plant Construction Time squeeze PQ/ PV Commercial production Overall Equiment Efficiency (OEE) bliver brugt til at måle effektiviteten Leveringstid er den primære konkurrenceparameter i den farmaceutiske industri

marts 01 2011 tidsskrift for dansk automationsselskab side 11 engangsteknologi bliver i stigende omfang anvendt som produktionsudstyr til f.eks. fermentering Og så skal de samlede omkostninger reduceres i jagten på lavere omkostninger anvender den farmaceutiske industri nu alle de lean værktøjer, som i årevis har været anvendt i andre brancher. samtidig reorganiseres fremstillingsvirksomheden, så man producerer, hvor det er mest fordelagtigt. typisk etableres centrale bulk sites for produktion af det aktive stof og lokale færdigvare sites til fyldning, montage og pakning af produktet. Herved opnår man at komme tæt på markedet og kan samtidig producere rimeligt kosteffektivt. et godt eksempel på dette er kina, hvor de fleste større farmaceutiske virksomheder er ved at etablere færdigvareproduktion. mange tror, at disse nye fabrikker drives manuelt, men det er langt fra tilfældet. automation og it anvendes i stort omfang her, ikke kun for at være effektiv, men også for at sikre at myndighedernes procedurer overholdes. Ægtheden af produkterne skal kunne verificeres forfalskning af produkter og dokumentation er et stigende problem i branchen. for at undgå, at piratkopier bliver sendt på markedet med katastrofale følger for patienterne, er myndighederne i færd med at stramme op på reglerne vedr. sporbarhed. i løbet af kort tid (læs få år) forventes det, at alle produktpakninger skal have en unik mærkning (serialisation) og at man via denne mærkning skal kunne spore produktet tilbage til den originale producent. automation og it kommer til at spille en central rolle i denne løsning med anvendelse af stregkoder eller rfid tags til mærkning af produktet og med håndholdte devices (f.eks. mobiltelefoner) til sporing af produktet via en central database under myndighedernes kontrol. Og så skal det bare være smart mange farmaceutiske præparater skal doseres i ganske bestemte mængder for at give en optimal effekt. doseringssystemer spiller f.eks. en meget central rolle i et behandlingsprogram for diabetes. også her er konkurrencen benhård. dem, der kan komme op med de mest smarte og innovative doseringssystemer, har en klar konkurrencefordel. derfor forsynes doseringssystemer, som insulin penne efterhånden med avanceret elektronik. en pen til dosering af insulin kan indeholde sensorer for måling af sukkerindhold i blodet, beregningsrutiner for dosering af insulinmængden, monitorering af behandlingsprogrammet, alarmering ved manglende dosering (f.eks. via sms på mobil telefon) og automatisk dataopsamling til behandlingssystemet (læge eller hospital). eksemplerne viser, hvordan automation og it får en stadig mere central rolle i den globale konkurrence. Pharma Manufacturer Unique Serialization Product Flow 2D Data Matrix on 2 pack Data Transfer Wholesaler Verification Product Serialization Database Pharmacist/ Wholesaler Hospital Patient Verification Dispensing Autenticiteten af farmaceutiske produkter kan spores, som vist i denne figur fra et pilotforsøg, der har været gennemført i Sverige Smart Phone med Apps om automation og it

side 12 Tidsskrift for dansk automationsselskab 01 2011 marts Automation som ledelsesværktøj Af Director, Production Management Technology, Stefan Jensen, Danisco Vores automationssystemer er typisk blevet opfattet som en integreret del af det fysiske produktionsudstyr og har derfor ikke haft den store opmærksomhed fra top ledelsen. Det bør vi ændre således, at automationssystemer direkte understøtter virksomheden forretningsstrategier på lige fod med vores ERP systemer. Vores automationssystemer skal naturligvis stadig opfylde basiskrav til styring og regulering af vores produktionsprocesser, og vi er godt i gang med at håndterer produktions-kpi er i vores produktionsstyringssystemer, men nu er tiden kommet til forretnings-kpi er. I store træk kan man sige, at produktions-kpi er måles i ingeniørenheder (f.eks. kwh/kg), mens forretnings-kpi er måles i penge (f.eks. kr/kg). Man kan naturligvis spørge, om det ikke er i ERP systemet, at der skal vises forretnings- KPI er? Svaret er: Jo, det er det. Men ERPsystemerne er designet til at se i bakspejlet (års-, kvartals- og månedsrapporter), men vi har en unik chance for at lade vores automationssystemer vise forretnings-kpi er i realtid, så vi kan trimme produktionen, inden løbet er kørt og pengene er brugt. Vi er oven i købet så heldige, at vores automationssystemer er designet til at give værdi på toplinjen i virksomhedens regnskab, hvilket giver ekstra effekt på bundlinjen. Lad os tage et eksempel: Hvis vi, som vist i figur 1, kunne reducere cost of sales med 1%, ville det alt andet lige give en forøgelse af operation profit på 4,5%. Hvordan gør vi det så i praksis? Først, lad os se, hvordan det kunne se ud, hvis vi indførte det i en bil: De fleste moderne biler har indbygget en produktions- KPI, der viser brændstof forbruget i km/l, men hvad kan man lige bruge den til? Lad os i stedet forstille os, at vi kunne registrere udgiften til chaufføren, udgiften til brændstof, samt hvor langt man skulle køre. Figur 1: Cost of sales Note: Uddrag af Danisco Annual Report 2009/10, se www.danisco.com for fuld rapport. Som det ses af figur 1 og definitionen af cost of sales, fremgår det tydeligt, at det er her, vi har indflydelse med vores automationssystemer. Når vi går ind i forretnings KPI verdenen, kræves det naturligvis, at vi som automations folk udvider vores kontaktflade til også at indbefatte vores kollegaer fra finance!

marts 01 2011 Tidsskrift for dansk automationsselskab side 13 Driver Cost DKK/h 150 Gasolin Cost DKK/l 9,25 Distance Km 175 Figur 2: KPI i en bil Figur 3: Instrumentbræt med forretnings-kpi Og vi har et instrumentbræt, hvor vi erstatter omdrejning tælleren (som heller ikke er meget bevendt) med et performance meter = forretnings-kpi (kr./km). Nu kan chaufføren så hele tiden trimme sin kørsel til at opnå optimal økonomisk performance i kr./km, som nu bliver en kombination af chaufførens timepris og det aktuelle brændstof forbrug x brændstof prisen, hvilket ikke nødvendigvis er det samme som et ensidigt fokus på det optimale brændstof forbrug. Ikke alene skal chaufføren trimme sin kørsel i henhold til op-/ned af bakker, med-/mod vinden osv., hvilket har direkte indflydelse på brændstofforbruget. Der skal også trimmes i henhold til den aktuelle brændstofpris og chaufførens egenomkostning. Det vil være særdeles vanskeligt uden en realtidsmåling af økonomien. Naturligvis må chaufføren kun trimme sin kørsel inden for gældende færdselsregler. eller Overall Equipment Efficiency. Man kan endda finde de to begreber brugt i flæng i de samme artikler. Man kan vælge at opfatte dette som en sproglig petitesse, men jeg vil påstå, at der er en forskel i mindset, om man bruger det ene eller det andet ord. (Prøv at Google Effectiveness vs Efficiency og se hvad jeg mener). Men før man begynder at superoptimere de enkelte faktorer i OEE-KPI en, er det vigtigt, at man kan se, hvad det betyder økonomisk. Typisk producerer man et produkt, der har en værdi og de primære direkte produktionsomkostninger går til råvarer, energi og mandetimer. Disse kan relativt nemt vises i realtid, hvis man har integration til ERPsystemet, hvor man kan finde oplysninger om priser. I praksisk kunne man forestille sig, at man har trimmet sit udstyr op i hastighed (performance) uden at vide, at hele gevinsten blev spist op i øgede energiomkostninger. Er vi sikre på, at udstyret skal køre efter samme parametre dag og nat, hvor der måske er temperaturforskel på råvarerne? Skal udstyret køre efter samme parametre i perioder, hvor råvareprisen er høj og energiprisen er lav og vice versa? Danisco består af en række divisioner og fabrikker fordelt over det meste af jorden. En del af disse fabrikker er opkøbt gennem tiden, hvilket gør, at vi har alle mulige automationssystemer installeret, og vi har ikke samme chance for at indfører én samlet teknisk automationsstrategi, som vi f. eks. har gjort på vores ERP-system. I dag er det noget nemmere for ledelsen at tage stilling til en ERP-strategi, da de har en ret god fornemmelse af, hvad SAP er. Men det samme brand finder vi ikke inden for f.eks. MES, så her er det ret meget op ad bakke, når vi skal forklare om MES lyksaligheder. Men det er blevet noget nemmere efter, at vi er begyndt at tale samme sprog: nemlig penge. Hvordan kan det så se ud i produktionen? Her gælder det om at oprette den rette balance mellem produktions-kpi er og forretnings-kpi er. OEE som produktions-kpi er udmærket beskrevet af Christian E. Mortensen i DAubladet fra november 2010. OEE = Availability x Performance x Quality Profit = Value - Cost Så det begreb vil jeg ikke komme yderligere ind på, dog med en enkelt undtagelse. I artiklen er der ingen oversættelser af akronymet OEE dette kan være bevidst eller ubevidst, men hvis man browser omkring i diverse artikler, kan man finde to oversættelser: Overall Equipment Effectiveness Figur 4: OEE Equipment (function)

side 14 tidsskrift for dansk automationsselskab 01 2011 marts BjArke SCheller PeterSen jesper thomsen Status på maskinsikkerhed et år efter det nye direktiv det står i dag ganske klart i arbejdstilsynets bekendtgørelse 612 af 25. juni 2008, at der skal foretages en risikovurdering for at fastlægge en maskines sikkerheds- og sundhedskrav. denne tilpasning af teksten har fjernet enhver tvivl om udformning og metode. ligeledes indeholder bekendtgørelsen en specifikation af dokumentationskrav til maskiner og delmaskiner. Funktionel sikkerhed iec61508 1998: definerer functional safety som: en del af den overordnede sikkerhedsløsning, hvis korrekte funktion er afhængig af dens evaluering af input. På iec s hjemmeside gives følgende eksempel til at hjælpe med at afklare betydningen af funktionel sikkerhed: for eksempel kan beskyttelse af overtem peratur ved hjælp af en termisk sensor i viklinger af en elmotor sikre at afbryde for motoren, før den overopheder, dette er et eksempel på funktionel sikkerhed. men speciel isolering til at modstå høje temperaturer er ikke et eksempel på funktionel sikkerhed (selv om det stadig er et eksempel på sikkerhed og kunne beskytte mod nøjagtig samme risiko). som et andet eksempel er sammenligningen med et hegn til bevogtning af et område. Hegnet kan ikke betragtes som funktionel sikkerhed, selvom det kan beskytte mod adgang til de samme farer som en overvåget kontakt forbundet på døren. kontakten på døren er et tilfælde af funktionel sikkerhed. når døren i hegnet åbnes, afbrydes sikkerhedskredsens input til et system, der opnår en sikker tilstand. tilsvarende personlige værnemidler (PV) anvendes som en beskyttende foranstaltning til at øge personalets sikkerhed. Personel Protective equipment (PPe) anses ikke for funktionel sikkerhed. Af CommerCiAl engineer ia & SAfety SyStemS, BjArke SCheller PeterSen, rockwell AutomAtion A/S og ProduktChef, jesper thomsen, SimAtiC dp & failsafe, SiemenS 1 SRP/CS i ab i bc a SRP/CS b SRP/CS c 2 Key I Input L Logic O Output I L O 1 initiation event (e.g. manual actuation of a push button, opening of guard, interruption of beam af AOPD) 2 machine actuator (e.g. motor brakes) Programmerbare sikkerhedssystemer, som fejlsikre PlC er, sikkerhedsrelæer etc. har gennem tiden fejlagtigt været betragtet som funktionel sikkerhed. dette er en misforståelse. funktionel sikkerhed omfatter en meget bred vifte af udstyr, der bruges til at skabe sikkerhedssystemer. enheder som f.eks. lågeswitche, lysgitter, sikkerhedsrelæer, sikkerheds PlC er, sikkerhedskontaktorer og sikkerhedsdrev er sammenkoblet for at danne et sikkerhedssystem, der udfører en specifikt sikkerhedsrelateret funktion (se figur 1). anvendelsen af den funktionelle sikkerhed i et elektrisk kontrolsystem er særdeles relevant for bekæmpelse af farer i forbindelse med bevægelige dele i maskinen. alle aspekter af funktionel sikkerhed kan godtgøres med argumentering i pålidelig og opdateret diagnose på sensor (input) processor (logic) og aktuator (output) delen af et sikkert styresystem. denne diagnose må anses for at være af afgørende betydning, når snakken falder på operatørens tillid til oplysninger, som genereres af maskinens styring. gentagne gange kan man konstatere, at en maskines sikkerhedssystem bliver sat ud af funktion, så snart operatøren ikke har mulighed for at finde eller forstå årsagen til fejl på sikkerhedssystemet. dernæst må figur 1: 1 iso13849-1 generisk opbygning af sikkerhedssystem der gribes til yderligheder som forbikobling af lågeswitche eller lignende indgreb, som påvirker sikkerhedssystemet og sætter det ud af spil. dette scenario kan undgås ved anvendelse af funktionel sikkerhed og øget diagnose på sikkerhedssystemet. det giver derfor mulighed for både at få maskiner, der er sikre at betjene og dermed opfylder maskindirektivets krav og som samtidig har en bedre performance fordi evt. fejl, kan findes hurtigt og korrekt første gang. dette kræver dog, at man helt grundlæggende har designet systemet og vælger system og komponenter med dette for øje således, at såvel sikkerhedsniveauet som diagnosen er tilpasset de aktuelle krav defineret i risikovurderingen. funktionel sikkerhed har skabt en masse forvirring, da valg af standard har stor indflydelse på, hvorledes dokumentation og validering foretages. skal jeg vælge en13849-1 eller iec62061 og hvilken indflydelse har det? På et teoretisk niveau er det overskueligt at sætte sig ind i bevæggrundene for funktionel sikkerhed. det store arbejde ligger i når man konkret skal beslutte sig for, hvorledes, man lever op til både de tekniske og dokumentationskrav samtidigt med, at processen ikke må fordyre produktet unødigt og resultere i tunge arbejdsgange.

marts 01 2011 side 15 DAu har oprettet en gruppe via LinkedIn der hedder DAu Dansk Automationsselskab Herfra skal lyde en opfordring til, at tilmelde dig denne gruppe og i øvrigt invitere alle andre i dit professionelle netværk til også, at blive medlem af denne åbne gruppe. Gruppen er åben for alle med interesse for automation. Via gruppen på LinkedIn har vi bl.a. mulighed for at have diskussioner omkring automation, udveksle erfaringer og informationer, finde kollegaer i branchen og gøre opmærksom på diverse DAu aktiviteter. Invitation til konference: Har du styr på din maskinsikkerhed? Status efter første år med det nye Maskindirektiv. Det nye maskindirektiv, eksport af maskiner og etablering af produktion i udlandet og styring af din virksomheds maskinpark. Få overblik over maskindirektivet og hvad det betyder i relation til eksport af maskiner, etablering af produktion i udlandet, og hvorledes du styrer din virksomheds maskinpark. DAU inviterer til en spændende konference, hvor det nye maskindirektivs betydning vil blive belyst gennem indlæg fra fagfolk og virksomheder, der allerede har gjort sig erfaringer på området. Funktionel sikkerhed er en afgørende vinkel på Maskindirektivet. Det handler om, at virksomheden kan dokumentere, at den opfylder kravene i maskindirektivet vedrørende sikre maskiner. Ved brug af de relevante standarder til såvel risikovurdering, krav til udformning af sikkerhedssystemet samt validering opfyldes kravene til maskindirektivet. Udfordringerne for virksomheden opstår i fortolkningen af standardernes krav og her vil konferencen via eksempler og dialog fra fagfolk samt brugervirksomheder give mulighed for en udbytterig dag, hvor der vil være rig mulighed for dialog om, hvorledes kravene i det nye maskindirektiv bør tolkes. På minimessen vil der være lejlighed til at drøfte konkrete problemstillinger med og få rådgivning fra udstillerne. Konference med Mini-messe: har du styr på din maskinsikkerhed? Tid og sted: Torsdag 28. april 2011 kl. 9.00-16.00, Solar, Gammelager 14, 2605 Brøndby Tilmelding: dau@di.dk eller dau@dau.dk eller til Mette Bjørn-Andersen, mba@di.dk Tilmeldingsfrist: Seneste frist for tilmelding er mandag den 26. april 2011 Deltager pris: 2.900,- kr. ex. moms. Udstilling på mini-messen kan opnås ved min. 2 tilmeldinger 9.00 Godmorgen Solar 9.10 Velkommen dansk Automationsselskab 9.20 Det nye maskindirektiv hvad betyder det for min Senior projektleder virksomhed? lars Welling og Implementeret i dansk lov og standard Projektleder Risikovurderinger Peter Jeberg, Rambøll Overensstemmelseserklæringer Nye betegnelser i direktiverne Komponenter versus delmaskiner 10.00 Virksomhedscase: Strategi og design af maskinparken Control & Instrument med henblik på at skabe optimal safety: Erfaringer og Engineer, Safety Clive Lee, udfordringer med de nye krav i maskindirektivet FLSmidth Automation 10.30 Kaffe 11.00 Eksport af maskiner i EU og erfaringer med brug Chefkonsulent, Anders af det nye maskindirektiv mortensen, Arbejdstilsynet 11.30 Frokost og udstilling 13.00 Eksport af maskinsikkerhed i og uden for EU dansk Standard 13.30 Erfaringer med eksport til Kina Chef for DI s kontor i Erfaringer og udfordringer ved eksport af maskiner Shanghai, Anders Kjøller, DI og etablering af produktion i Kina 14.00 Kaffe 14.30 Virksomhedscase: Strategi og design af maskinpark Følger med fokus på safety: Erfaringer og udfordringer ved at opfylde de nye krav i maskindirektivet 15.00 Fremtidens standarder for maskinbyggeri og eksport Dansk Standard af maskiner 15.30 Opsamling dansk Automationsselskab METAL- OG MASKININDUSTRIEN En del af DI Indkaldelse til repræsentantskabsmøde Hermed indkaldes til repræsentantskabsmøde i Dansk Automationsselskab (DAu). Til repræsentantskabsmødet er alle medlemmer af DAu velkomne. Tid og sted: 28. april 2011 kl. 16.00-17.00, Solar, Gammelager 14, 2605 Brøndby Tilmelding: Senest 26. april 2011 på dau@di.dk, dau@dau.dk eller til Mette Bjørn-Andersen, mba@di.dk Gældende vedtægter for DAu kan findes på www.dau.dk. Hvis der ønskes punkter behandlet på repræsentantskabsmødet bedes de fremsendes på mail dau@di.dk, dau@dau.dk senest den 26. april 2011. Dagsorden METAL- OG 1. Valg af dirigent MASKININDUSTRIEN En del af DI 2. Formandens beretning for 2010 3. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse og meddelelse af descharge METAL- OG MASKININDUSTRIEN En del af DI 4. Valg af formand 5. Valg af medlemmer til bestyrelsen 6. Valg af revisorer 7. Eventuelt

AFSENDER: DI ITEK / Dansk Automationsselskab - Hannemanns Alle 25-2300 Københanvn S dau bladet støttes af følgende sponsorer: Har i lyst til at være med til at sponsorere dau Bladet? Så send logo i en høj opløselig fil til dau@dau.dk. det koster 3.000 kr. + moms for de kommende 3 numre af dau bladet. TIDSSKrIFT For DANSK AUTomATIoNSSELSKAB