Studieordning for kandidatuddannelsen i international erhvervsøkonomi, sprog og kultur cand.merc.int. Syddansk Universitet, Flensborg 2006 OBS: I henhold til bekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2006 om ændring af bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser kan der senest afholdes gruppeprøver pr. 31. august 2007. I de paragraffer, hvor der stadig forekommer gruppeprøver, vil bestemmelserne blive ændret i overensstemmelse med ovenfor nævnte bekendtgørelse. 31. august 2006/hhb Revideret 11. oktober 2007/hhb 1
Indledning Indledning Kandidatuddannelsen i international erhvervsøkonomi, sprog og kultur er et integreret forløb, som vil gøre det muligt at gennemføre både den tyske overbygningsuddannelse Management Studies og den danske cand.merc.int.-uddannelse (120 ECTS) inden for 4 semestre. Samarbejdet mellem Universität Flensburg og Syddansk Universitet sikrer, at de studerende kan udnytte begge institutioners fagudbud. Med udgangspunkt i dette er cand.merc.int.-studiet tilrettelagt fleksibelt med udgangspunkt i en række på forhånd definerede krav til fagindhold, eksamen og øvrige studieaktiviteter. For at sikre de studerendes mulighed for at specialisere sig indenfor et ønsket område, er studiet opbygget således, at en del fag er obligatoriske (fagblokken International erhvervsøkonomi samt fagblokken Sprog og kultur). Derudover vil studerende efter forudgående godkendelse kunne vælge fag (valgfagsområde) udbudt ved Syddansk Universitets øvrige kandidatuddannelser, samt fag udbudt ved Internationales Institut für Management på Universität Flensburg. Studiet er tilrettelagt således, at man med visse bindinger indenfor valgfagsområdet har mulighed for at afslutte den tyske overbygningsuddannelse Management Studies ved Universität Flensburg parallelt med cand.merc.int.-uddannelsen. 2
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Faglig del... 5 I. Bestemmelser for kandidatuddannelsen i international erhvervsøkonomi, sprog og kultur cand.merc.int.... 5 A. Mål og forudsætninger... 5 1. Uddannelsens kompetencemål og opbygning... 5 2. Adgangskrav... 7 3. Kandidatgraden... 7 B. Forløbsmodel og eksamensoversigt... 8 4. Forløbsmodel Placering af undervisning og eksamen... 8 5. Eksamensoversigt... 9 C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget... 10 6. Definitioner og generelle eksamensbestemmelser... 10 Stk. 1. Antaget til mundtligt forsvar... 10 Stk. 2. Beståede prøver... 10 Stk. 3. Bilag... 10 Stk. 4. Dispensation... 10 Stk. 5. ECTS... 11 Stk. 6. Eksamensframelding... 11 Stk. 7. Eksamenstilmelding... 11 Stk. 8. Eksamen på computer... 11 Stk. 9. Fjernundervisning... 12 Stk. 11. Gruppeprøver og individuelle prøver... 12 Stk. 12. Hjemmeopgave... 12 Stk. 13. Hjælpemidler skriftlige... 12 Stk. 14. Interne og eksterne prøver... 13 Stk. 15. Kandidatspeciale... 13 Stk. 16. Klager over eksamen... 14 Stk. 18. Lyd- og/eller billedoptagelser... 14 Stk. 19. Meritoverførsel/fritagelse... 14 Stk. 20. Normalsider... 14 Stk. 21. Projekt... 15 Stk. 22. Projektorienteret forløb (praktik)... 15 Stk. 23. Prøveform... 15 Stk. 24. Skriftlig prøve... 15 Stk. 25. Statistiske oplysninger v. skriftlige hjemmeopgaver og projekter. 16 Stk. 26. Stave- og formuleringsevne... 16 Stk. 27. Sygeeksamen og reeksamen - Regler for afholdelse af sygeeksamen og reeksamen... 16 Stk. 28. Særlige prøvevilkår... 17 Stk. 29. Tidsbegrænset hjemmeopgave... 17 Stk. 30. Typeenheder... 17 Stk. 31. Undervisningsdeltagelse... 17 Stk. 32. Undervisnings- og eksamenssprog på studiet... 18 Stk. 33. Uregelmæssigheder under eksamen... 18 3
Indholdsfortegnelse Stk. 34. Vægtning af karakterer... 18 Stk. 35. Webhenvisninger i specialer og andre skriftlige hjemmeopgaver. 18 Stk. 36. 13-skala, bestået/ikke-bestået... 18 II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner... 19 International erhvervsøkonomi... 19 Marketing... 19 7. Strategisk markedsføring... 19 8. Forbrugerrettet markedsføring... 21 9. Business Marketing... 23 10. International Marketing... 25 Andre samfundsvidenskabelige fag... 28 11. Samfundsvidenskabelig metode og analyse... 28 12. Komparative økonomiske systemer I og II... 30 Sprog og kultur... 32 13. Fremmedsprog I tysk... 32 14. Fremmedsprog I dansk... 35 15. Fremmedsprog II engelsk... 38 16. Virksomhedskommunikation... 41 17. Interkulturel kommunikation... 43 Valgfag... 45 18. Valgfag... 45 Kandidatafhandling... 46 19. Kandidatafhandling... 46 III. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser... 49 4
Mål og forudsætninger Faglig del I. Bestemmelser for kandidatuddannelsen i international erhvervsøkonomi, sprog og kultur cand.merc.int. I henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne udbydes kandidatuddannelsen i international erhvervsøkonomi, sprog og kultur cand.merc.int. A. Mål og forudsætninger 1. Uddannelsens kompetencemål og opbygning Kandidatuddannelsen i international erhvervsøkonomi, sprog og kultur er et 2-årigt fuldtidsstudium, der udgør 120 ECTS. Formålet med uddannelsen er at give den studerende en række fagspecifikke og fagrelaterede kompetencer herunder erhvervssproglige og erhvervsøkonomiske kompetencer. Kandidatuddannelsen repræsenterer den fulde faglige udbygning af den studerendes samlede studieforløb. Den færdige kandidat vil have opnået faglige og erhvervsmæssige kompetencer, der kvalificerer den studerende til at varetage et bredt spektrum af erhvervsfunktioner. Formålet med uddannelsen er endvidere, at den studerende erhverver kompetence til på højt videnskabeligt niveau at identificere og udarbejde løsninger på erhvervsøkonomiske og erhvervssproglige problemstillinger i internationalt orienterede private og offentlige virksomheder og organisationer. Enhver kandidatuddannelse giver adgang til at søge ind på en ph.d.-uddannelse. Uddannelsen stræber mod følgende kompetencemål for den studerende: Generelle kompetencemål: Den studerende skal 1. kunne afgrænse og definere et fagligt problem, 2. kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder, 3. kunne systematisere kompleks viden og data samt udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet, 4. kritisk kunne vurdere fagets forskellige teorier og metoder, 5. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse, 6. kunne argumentere på et holdbart videnskabeligt grundlag, 7. kunne indgå i en faglig dialog, 5
Mål og forudsætninger 8. have et klart fokus og sammenhæng i løsning af opgaver, 9. tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi, 10. anvende et sprog - skriftligt og/eller mundtligt - der er emneorienteret, præcist og korrekt, 11. formidle et komplekst stof, således at det bliver relevant og forståeligt for forskellige målgrupper, 12. kunne indgå i et samarbejde, herunder at kunne modtage kritik af eget arbejde og give konstruktiv kritik til andre, 13. kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne overholde deadlines og formalia, 14. anvende IT som et redskab i forbindelse med såvel informationssøgning som mundtlig og skriftlig formidling, 15. kunne forstå og anvende faglige tekster på engelsk og på de skandinaviske sprog, 16. kunne formulere sig om faglige emner på et fremmedsprog. Fagspecifikke kompetencemål De fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed og opdeles i faglige, intellektuelle og praktiske kompetencemål i henhold til den danske kvalifikationsnøgle. Intellektuelle kompetencemål Den studerende skal kunne identificere, analysere og udarbejde løsninger på komplekse sproglige og erhvervsøkonomiske problemstillinger i internationalt orienterede private og offentlige virksomheder og organisationer kunne fordybe sig i, overskue og hierarkisere et stort stofområde inden for sprog eller erhvervsøkonomi kunne præsentere selvstændige projekter inden for sprog eller erhvervsøkonomi i forskellige fora. Faglige kompetencemål Den studerende skal kunne argumentere for løsningen af markedsføringsproblemer eller samfundsfaglige problemer på et videnskabeligt grundlag kunne indgå i en faglig dialog baseret på hensigtsmæssig anvendelse af de i erhvervsøkonomi, markedsføring eller samfundsfag anvendte begreber, modeller, teorier og metoder kunne udvikle, implementere og kontrollere internationale marketing-programmer som både tager hensyn til global integration og national ansvarlighed have forståelse for regionaliserings- og globaliseringsprocesser i det internationale økonomiske system ud fra detaljeret viden om ret, statskundskab og økonomi i sine målsprogs lande kunne forstå og analysere juridiske og økonomiske problemstillinger på målsprogene, så han/hun ubesværet kan indgå i forhandlinger og sagsbehandling i nationale og internationale virksomheder, institutioner og organisationer kunne analysere interne og eksterne faktorer i forhold til virksomhedskommunikation 6
Mål og forudsætninger kunne redegøre for og analysere kommunikative og kulturelle forskelle og udvikle og anvende kultursensitive teorier om kommunikation. Praksiskompetencemål Den studerende skal være i stand til på højt plan at analysere, vurdere og løse opgaver i forbindelse med virksomheders internationale aktiviteter samt de kommunikations- og formidlingsopgaver der opstår i tilknytning hertil kunne indkredse, analysere og løse et strategisk eller industrielt markedsføringsproblem eller samfundsfagligt problem vha. relevante faglige teorier og metoder kunne løse økonomiske eller handelsmæssige problemer i en specifik politisk eller økonomisk kontekst selvstændigt kunne formidle faglig viden på et reflekteret niveau på sine målsprog selvstændigt kunne koncipere, bearbejde eller oversætte tekster på sine målsprog til forskellige kommunikationssituationer kunne agere reflekteret i interkulturelle forhandlingssituationer. Kandidatuddannelsen i international erhvervsøkonomi, kultur og sprog består af konstituerende fagelementer (96 ECTS) og valgfag (24 ECTS) De konstituerende fagelementer omfatter følgende: Sprog og kultur: International erhvervsøkonomi: Kandidatspeciale 36 ECTS 30 ECTS 30 ECTS 2. Adgangskrav Adgang til studiet har personer, der har bestået BA int.-uddannelsen i erhvervsøkonomi og erhvervssprog (med fremmedsprogene tysk og engelsk) eller anden uddannelse, hvor tilsvarende forudsætninger efter Syddansk Universitets bestemmelse er erhvervet. Det forudsættes endvidere, at studerende, der optages på studiet, har bestået Marketing og Markedsanalyse (eller tilsvarende) på BA int.-uddannelsen eller på andre universitære uddannelsesinstitutioner. 3. Kandidatgraden Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.merc.int. (candidatus/candidata mercaturae internationalis) Master of Science in Business, Language and Culture 7
Eksamensoversigt B. Forløbsmodel og eksamensoversigt 4. Forløbsmodel Placering af undervisning og eksamen Undervisningsfag Titel på undervisningsfag Beskr. i 1. sem. 2. sem. 3. sem. 4. sem. Efter periode Undervisningens placering Eksamens placering Praktikophold ECTSvægt Disciplinansvarligt institut International erhvervsøkonomi Marketing Strategisk markedsføring 7 2 1 4 Samf. Forbrugerrettet markedsføring 8 2 1 4 Samf. Business marketing 9 2 2 6 Samf. International marketing 10 2 3 4 Samf. Andre samfunds- videnskabelige fag Samfundsvidenskabelig metode og analyse Komparative økonomiske systemer I Komparative økonomiske systemer II Sprog og kultur Fremmedsprog I tysk eller dansk 11 2 3 6 Samf. 12 1 3 6 Samf. 12 2 3 13 (tysk) 14 (dansk) Samf. 2 3 2 3 14 IFKI* 24 Samf./ Fremmedsprog II 15 2 2 2 3 12 IFKI engelsk Virksomhedskommunikation 16 2 10 IFKI Interkulturel kommunikation 17 2 IFKI Valgfag 18 X X (X) 1 X (12 ECTS) 2 UF Kandidatafhandling 19 30 I alt 10 11 10 120 * Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab 1 Det anbefales, at den studerende placerer sine valgfag på 1. og 2. semester pga. den høje arbejdsbelastning i forbindelse med eksamensforberedelse på 3. semester. 2 Se 6 stk. 20. 8
Forløbsmodel 5. Eksamensoversigt Prøve, henvisninger m.v. Undervisningsfag: Prøveform Censur Prøvens varighed International erhvervsøkonomi 1. semester Strategisk markedsføring Skriftlig 3. semester International marketing Samfundsvidenskabelig metode og analyse Komparative økonomiske systemer Sprog og kultur 2. semester Virksomhedskommunikation Interkulturel kommunikation 3. semester Fremmedsprog I, mundtlig sprogfærdighed tysk eller dansk Fremmedsprog I, skriftlig sprogfærdighed tysk eller dansk Fremmedsprog II, mundtlig sprogfærdighed engelsk Valgfag 1./2./3. semester Valgfag Kandidatafhandling 4. semester Kandidatafhandling prøve Skriftlig prøve Forbrugerrettet markedsføring 2. semester Business marketing Afløsningsopgave eller skriftlig eksamen Skriftlig prøve Afløsningsopgave Seminaropgave Kombinationsprøve Mundtlig prøve Skriftlig prøve Mundtlig prøve Afhængigt af fag Skriftlig afhandling m. mundtligt forsvar Ingen 2 timer 7- trinsskala Ingen 2 timer 7- trinsskala Ingen Ved skriftlig eksamen: 4 timer 7- trinsskala Ekstern 4 timer 7- trinsskala Ingen ----------- 7- trinsskala Ekstern ----------- 7- trinsskala Intern 1 stud.: 45 min. inkl. censur 7- trinsskala Intern 2 stud.: 60 min. 7- inkl. censur trinsskala 3 stud.: 75 min. inkl. censur Ekstern 40 min. inkl. censur; Forberedelsestid: 40 min. 7- trinsskala Ekstern 5 timer 7- trinsskala Ekstern 60 min. inkl. censur; Forberedelsestid: 60 min. Afhængigt af fag Afhængigt af fag Ekstern 1 time/ stud. 1,5 timer/ gruppe 7- trinsskala Afhængigt af fag 7- trinsskala Eksamens placering Vurdering ECTSvægt 1. semester 4 7 1. semester 4 8 2. semester 6 9 3. semester 4 10 3. semester 6 11 3. semester 6 12 2. semester 10 16 2. semester Beskr. i 17 3. semester 6 (af 7) 3 13 (tysk) 14 (dansk) 3. semester 6 (af 7) 4 13 (tysk) 14 (dansk) 3. semester 12 15 Afhængigt af fag I alt 24 18 4. semester 30 19 ECTS-points i alt: 120 3 Dertil kommer undervisningsdeltagelse i 1., 2. og 3. semester (ingen censur, B/IB i alt 1 ECTS) jfr. 13 og 14 4 Dertil kommer undervisningsdeltagelse i 1., 2. og 3. semester (ingen censur, B/IB i alt 1 ECTS) jfr. 13 og 14 9
Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget 6. Definitioner og generelle eksamensbestemmelser Stk. 1. Antaget til mundtligt forsvar Projekter, hjemmeopgaver og andre former for oplæg, der danner udgangspunkt for mundtlig eksamination, skal være antaget til mundtligt forsvar af underviser og en evt. censor, inden den studerende kan gå til den mundtlige prøve. Eksaminator og censor ser kun på om en række formelle og basale faglige krav er opfyldt, jfr. nedenfor. Hvis eksaminator og censor er i tvivl om, hvorvidt opgavebesvarelsen skal afvises eller ej, afvises den ikke. Ikke-afvisning er således ikke nødvendigvis ensbetydende med beståelse. Hvis opgavebesvarelsen afvises bedømmes den ikke-godkendt. En opgavebesvarelse kan afvises, hvis den ikke overholder de anførte krav til omfang, længere passager er direkte oversættelse eller afskrift af kilderne uden nøjagtig angivelse af citatets længde og kilde. Det betragtes som eksamenssnyd og indberettes til rektor, den ikke lever op til de faglige krav til indhold og form for den pågældende opgavetype, jfr. prøvebeskrivelserne, den er behæftet med væsentlige faktuelle fejl. Endvidere kan en opgavebesvarelse udarbejdet på fremmedsproget afvises, hvis den sprogligt er formuleret således, at det i væsentlig grad hæmmer kommunikationen. udarbejdet på dansk afvises, hvis den i påfaldende grad afviger fra dansk sprognorm. Senest 3 dage før den mundtlige eksamen modtager den studerende besked fra studiesekretariatet, hvis hans/hendes opgave er afvist. Stk. 2. Beståede prøver En prøve m.v. er bestået, når der er opnået bedømmelsen Bestået eller karakteren 02 eller derover. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. Det kan være fastsat i studieordningens faglige del, at prøver skal bestås i samme eksamenstermin, at prøver bestås på et samlet karaktergennemsnit, eller at en prøve består af flere delprøver. Der henvises til eksamensbekendtgørelsens 13-17. Stk. 3. Bilag Ved bilag forstås samlinger af eksempel- eller illustrationsmateriale og lignende. Stk. 4. Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. Eventuelle dispensationsansøgninger fra reglerne i studieordningerne skal være studienævnet i hænde senest 10 dage før næste studienævnsmøde. 10
Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet kan tillade et fjerde og femte eksamensforsøg, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå, jfr. eksamensbekendtgørelsens 26 stk. 1. Studienævnet kan undtagelsesvis give dispensation til mere end fem eksamensforsøg, især når den studerende alene mangler at bestå en enkelt prøve for at have gennemført uddannelsen, jfr. eksamensbekendtgørelsens 26 stk. 5. Stk. 5. ECTS ECTS, det europæiske meritoverførselssystem, er oprettet under Erasmus-programmet. ECTS-point er en værdi, der tillægges en kursusenhed med henblik på at beskrive den samlede arbejdsindsats, som kræves fra den studerende for at gennemføre denne, i form af undervisningsdeltagelse, forberedelse, evt. opgaveskrivning, eksamensforberedelse mv. 60 ECTS-points svarer til 1 årsværk og til 1680 arbejdstimer for den studerende. Et undervisningsfag på 10 ECTS-point svarer således til 280 arbejdstimer. Stk. 6. Eksamensframelding Eventuel afmelding fra eksamen kan ske elektronisk på adressen http://www.student.sdu.dk/ senest ugedagen før det pågældende fags første eksamensdag. Det kan defineres nærmere i studieordningens faglige del, hvad der forstås ved»første eksamensdag«. Ved senere afmelding betragtes den pågældende eksamen/prøve som ikke-bestået og regnes således med i de 3 gange, man har ret til at indstille sig til eksamen/prøve. Under ganske særlige omstændigheder, specielt ved sygdom indtrådt under eksamen eller mellem afmeldingsfristens udløb og 1. eksamensdag vil der efter skriftlig ansøgning (i sygdomstilfælde bilagt lægeattest) være mulighed for dispensation. Stk. 7. Eksamenstilmelding Tilmelding til eksamen (inkl. projekter, hjemmeopgaver, seminarer mv.) sker elektronisk på adressen http://www.student.sdu.dk/ inden for de meddelte frister (se weblæseplanen), normalt fra første mandag i november/maj og 4 uger frem (fredag aften midnat). For hjemmeopgaver mm. kan dog gælde andre tilmeldingsfrister og tidspunkter. Stk. 8. Eksamen på computer For skriftlige eksaminer, der kan afholdes på computer gælder Det Humanistiske Fakultets regelsæt for skriftlige eksaminer med anvendelse af de studerendes egne computere. Regelsættet kan ses ved at gøre følgende: www.sdu.dk Om SDU Fakulteterne Humaniora Ledelse og administration Intern information Materialesamling Syddansk Universitet råder ikke over IT-support i Flensborg. På denne baggrund og på baggrund af de kapacitetsmæssige rammer, er det ikke muligt generelt at fastlægge hvilke eksaminer, der kan afvikles på computer. Studienævnet fastlægger således på baggrund af konkrete dispensationsansøgninger fra studerende, der måtte ønske at afvikle eksamen på computer, hvilke eksaminer, der i den konkrete eksamenstermin kan 11
Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget afvikles på computer. Der kan dog kun søges om at afvikle eksamen på computer, såfremt den pågældende eksamen udbydes med alle hjælpemidler dette er enten fastlagt i studieordningens fagbeskrivelser eller fastlægges af studienævnet ved semesterstart. Stk. 9. Fjernundervisning Fjernundervisning er undervisning via elektronisk opkobling. Den studerende arbejder selvstændigt med udleveret undervisningsmateriale og kommunikerer med underviser og medstuderende via et PC-baseret konferencesystem. I undervisningsforløbet indgår desuden et antal samværsdage med forelæsninger og holdundervisning. Studienævnet kan beslutte, at et eller flere fag udbydes helt eller delvis som fjernundervisning. Stk. 10. Flere studerendes bidrag til en skriftlig opgave Det fremgår af det enkelte fags fagbeskrivelse (pkt. g. Eksamensbestemmelser) hvorvidt flere studerende kan bidrage til en given opgave/et givent projekt. Det fremgår i givet fald ligeledes hvor mange studerende, der kan bidrage. Projektet/opgaven udarbejdes og skrives i fællesskab, men det skal klart fremgå af projektet, hvem der er ansvarlig for hvilke dele, således at der kan foretages en individuel bedømmelse. Projektet indledes med et fælles forord der kommer før indledningen, og i hvilket den fælles problemformulering præsenteres. Indledning og konklusion udfærdiges individuelt og må ikke være identisk formulerede, men skal være udfærdiget sådan at den enkelte studerende i gruppen indleder det afsnit i projektet som han/hun er ansvarlig for, idet han/hun tager højde for at dette afsnit indgår i hele den sammenhæng som den fælles problemformulering lægger op til. På samme vis skal den studerende også individuelt konkludere på det afsnit i projektet som han/hun er ansvarlig for, idet han/hun tager højde for at det afsnit der konkluderes på, indgår i hele den sammenhæng som den fælles problemformulering lægger op til. Såfremt der indgår et fremmedsprogligt resumé i den pågældende opgave, skal dette udarbejdes individuelt. Stk. 11. Gruppeprøver og individuelle prøver I henhold til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) nr. 231 af 22/3/2006 kan der sidste gang afholdes gruppeprøve den 31. august 2007. Stk. 12. Hjemmeopgave En hjemmeopgave er en fri eller bunden skriftlig opgave med ingen eller intern censur. Ved en bunden hjemmeopgave forstås en hjemmeopgave, der stilles af eksaminator. Ved en fri hjemmeopgave forstås en hjemmeopgave, der vælges af eksaminanden efter samråd med eksaminator. Stk. 13. Hjælpemidler skriftlige Når der i eksamensbestemmelserne for de enkelte fag anføres, at hjælpemidler er tilladt, skal dette forstås som alle skriftlige hjælpemidler. Herved forstås bøger, artikler og den studerendes eget skriftlige materiale i papirbaseret form. Der må ikke medbringes egen bærbar computer. 12
Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget Når der anføres Anviste hjælpemidler skal dette forstås som de hjælpemidler, der er anvist af den faglærer, der stiller eksamensopgaven. Stk. 14. Interne og eksterne prøver Prøverne kan enten være eksterne eller interne. Eksterne prøver bedømmes af eksaminatorer og af en eller flere eksterne censorer. Interne prøver bedømmes af underviseren eller af eksaminatorer og interne censorer. Såfremt en intern prøve alene bedømmes af underviseren, er der i eksamensbestemmelsen angivet»ingen censur«. Ved skriftlige prøver og skriftlige eksamensopgaver med intern censur og bedømmelsen bestået/ikke-bestået medvirker kun en censor, såfremt eksaminator bedømmer opgaven til ikke-bestået, eller såfremt eksaminator er i tvivl om bedømmelsen. Stk. 15. Kandidatspeciale Kandidatspecialet, der udgør 30 ECTS, er en større selvstændig hjemmeopgave, som afslutter kandidatuddannelsen. Studienævnet kan i særlige tilfælde dispensere fra reglen om, at specialet afslutter kandidatuddannelsen. Specialet skal dokumentere den studerendes kompetencer i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Bindende afleveringsfrist for specialer: Opgaveformuleringen skal godkendes af universitetet. Der fastsættes samtidigt en frist for aflevering af specialet og en plan for specialevejledning. Specialet skal påbegyndes og afleveres inden for den tidsramme, der i studieordningen for den enkelte uddannelse er fastsat for specialets omfang, jfr. uddannelsesbekendtgørelsens 21 stk. 6. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den fastsatte frist, bruger den studerende et eksamensforsøg. Der kan ikke ske afmelding. Universitetet godkender herefter en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for samme emneområde, og fastsætter samtidig hermed en ny afleveringsfrist på tre måneder. Afleveres specialet ikke inden for den nye frist, bruger den studerende endnu et eksamensforsøg. Den studerende kan herefter få et tredje eksamensforsøg efter samme regler, som gælder for andet forsøg. Studienævnet kan dispensere fra ovenstående frister, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Aflevering af speciale: Specialet afleveres i minimum tre eksemplarer på studiesekretariatet. Navn og vejleder anføres på forsiden. Et afleveret speciale kan ikke trækkes tilbage fra bedømmelse. 13
Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget Sekretariatet sender ét eksemplar af specialet til vejlederen. Efter udpegelsen af censor sender sekretariatet det andet eksemplar til vedkommende. Det tredje eksemplar arkiveres. Bedømmelse: Senest to måneder efter specialets indlevering (dog senest tre måneder, hvis bedømmelsesperioden strækker sig over en sommerferieperiode), skal bedømmelsen være afsluttet. Klager over karakteren behandles i henhold til reglerne i eksamensbekendtgørelsen. Stk. 16. Klager over eksamen Klage over eksaminationsgrundlaget, eksamensforløbet og bedømmelsen skal indbringes for dekanen, senest 14 dage efter at resultatet af eksamen er bekendtgjort. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klageren bør dog først tage kontakt med eksaminator. Retningslinier for klager over eksamen kan findes ved at gøre følgende: www.sdu.dk Om SDU Fakulteterne Humaniora Ledelse og administration Intern information Materialesamling Stk. 17. Kombinationsprøve En mundtlig prøve, hvor 2 fag udprøves ved samme eksamen. Hvorvidt der gives én eller 2 karakterer fremgår af den enkelte fagbeskrivelse. Gives der én karakter og bestås eksamen ikke, vil hele eksamen (omfattende begge fag) skulle tages om. Gives der 2 karakterer og bestås eksamen ikke, skal kun eksamen i det ikke beståede fag tages om. Stk. 18. Lyd- og/eller billedoptagelser Universitetet kan foretage lyd- og/eller billedoptagelser af en mundtlig prøve, når optagelsen indgår som en del af eksamensforløbet (jfr. 19, stk. 3 i eksamensbekendtgørelsen). Den studerende kan foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve. Stk. 19. Meritoverførsel/fritagelse Studienævnet kan i enkelttilfælde bevilge meritoverførsel for fag taget f.eks. ved et andet universitet. Generelle bestemmelser om meritoverførsel skal forelægges dekanen for Det Humanistiske Fakultet. Der henvises til 69 i bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne. Fritagelse forekommer i de tilfælde, hvor en ansøger i kraft af en anden uddannelse eller prøver, der er bestået ved et udenlandsk universitet eller en anden dansk uddannelsesinstitution, bevisligt er i besiddelse af et sådant niveau inden for den pågældende disciplin, at det må anses for overflødigt at eksaminere vedkommende i den. Dette kan være indeholdt i studieordningens faglige del. Fritagelse kan også ske på alment grundlag, mest typisk sprogfærdighedsprøver i ansøgerens modersmål. På eksamensbeviset anføres»fritaget«. Stk. 20. Normalsider 1 normalside = 2100 typeenheder 14
Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget Stk. 21. Projekt Projekter er større skriftlige opgaver, hvor den studerende inden for bestemte rammer selvstændigt vælger, afgrænser og bearbejder et emne. Underviseren eller vejlederen godkender emnet. Stk. 22. Projektorienteret forløb (praktik) Der er mulighed for at få merit for følgende fag på baggrund af et praktikophold: valgfag (op til 12 ECTS). Reglerne for meritoverførsel af praktikophold er følgende: Studerende, der har skaffet sig en praktikplads, kan søge studienævnet om at få meritoverført praktikopholdet. Det skal klart fremgå af ansøgningen, hvad det faglige indhold er, og hvilken relevans dette indhold har for uddannelsens overordnede formål. Det skal endvidere fremgå, at virksomheden har godkendt forløbet. Der indgås en praktikaftale mellem studienævnet, den studerende og praktikstedet. Der udpeges blandt fagets videnskabelige personale en praktikvejleder, som er fagligt tilsynsførende. Praktikvejlederen skal i rimeligt omfang (dette afgøres af studienævnet) vejlede den pågældende studerende i forbindelse med praktikforløbet. Praktikvejlederen vil typisk også være eksaminator for den studerendes praktikopgave. Studienævnet kan i særlige tilfælde og efter konkret vurdering dispensere fra ovenstående. Den studerende skal ved praktikforløbets slutning aflevere en rapport på 20-25 normalsider til studienævnet. Opgaven skal dokumentere at det faglige indhold, som den studerende har påberåbt sig i ansøgning om praktikforløbet, har været tilfredsstillende. Studienævnet udpeger en eksaminator til at bedømme rapporten. Rapporten bedømmes bestået/ikke bestået. Såfremt rapporten bedømmes til ikke bestået, kan praktikopholdet ikke meritoverføres. Stk. 23. Prøveform I nogle fag på uddannelsen beslutter og meddeler studienævnet ved semesterstart, hvilken prøveform, der anvendes i det pågældende fag ved den pågældende eksamenstermin. Er dette tilfældet, fremgår det af punkt E i det enkelte fags fagbeskrivelse. Denne prøveform gælder for den pågældende ordinære eksamenstermin og den evt. efterfølgende reeksamen (hvis denne udbydes før faget/eksamen udbydes ordinært for næste hold). Næste gang faget ordinært udbydes fastlægges det på ny, hvilken af de angivne eksamensformer der gælder. Går man til reeksamen sammen med nyt hold (dvs. næste gang faget ordinært udbydes) går man til reeksamen på de (herunder undervisnings- og eksamenssprog jfr. 6 stk. 30 og prøveform), der fastsættes ved denne eksamenstermin. Stk. 24. Skriftlig prøve En skriftlig prøve er en bunden skriftlig opgave under tilsyn og med intern, ekstern eller ingen censur. Hvorvidt en skriftlig prøve afholdes på computer, fremgår af de specifikke eksamensbestemmelser for det enkelte fag. 15
Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget Stk. 25. Statistiske oplysninger v. skriftlige hjemmeopgaver og projekter Af forsiden af alle skriftlige hjemmeopgaver, skal følgende fremgå: Samlet antal typeenheder for hele opgaven Samlet antal normalsider (samlet antal typeenheder divideret med 2100 typeenheder) Endvidere skal der sammen med specialet afleveres en fil af projektet på et elektronisk medium (diskette, CD-ROM). Ved alle yderligere skriftlige hjemmeopgaver kan det af eksaminator eller studienævnsformand kræves at der afleveres en kopi af opgaven i elektronisk form. Stk. 26. Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelsen af kandidatspeciale og andre skriftlige opgaver/prøver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog eksamenspræstationen er affattet på. Hvis sprogbehandlingen, defineret som skriftlig fremstillingsform, ikke kan vurderes til bestået, er prøven i sin helhed ikke bestået. Sprogbehandlingen i de skriftlige prøver eller i kandidatspeciale og specialeresumeet kan påvirke den samlede karakter i op- eller nedadgående retning. Hvad angår prøver i fremmedsprog I og II, se de faglige dele ( 14-16) Stk. 27. Sygeeksamen og reeksamen - Regler for afholdelse af sygeeksamen og reeksamen For prøver der afholdes inden den 1. februar2008 gælder følgende Der afholdes reeksamen og sygeeksamen i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf for studerende, der alene mangler at bestå en enkelt af de prøver, der ifølge studieordningen er placeret i den afsluttende eksamenstermin. Berettigelsen til at indstille sig til reeksamen i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf forudsætter, at man har deltaget i den ordinære eksamen. Såfremt en prøve kun afholdes en gang årligt, skal der gives studerende, der har været forhindret i at deltage i prøven på grund af sygdom mulighed for at deltage i prøven senest i næste eksamenstermin. I alle øvrige tilfælde kan den studerende først tilmelde sig eksamen næste gang denne ordinært udbydes (kontakt studieservice). For prøver der afholdes den 1. februar 2008 eller senere gælder følgende I henhold til 18 i bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (bkg. nr. 865 af 5. juli 2007) er bestemmelserne vedr. afholdelse af reeksamen og sygeeksamen ændret. Reglerne for afholdelse af sygeeksamen og reeksamen vil blive ændret i henhold til dette. 16
Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget Stk. 28. Særlige prøvevilkår Særlige prøvevilkår kan tilbydes studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med et andet modersmål end dansk og andre studerende med tilsvarende vanskeligheder, når studienævnet vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Eksamensbeviset må ikke indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår. Stk. 29. Tidsbegrænset hjemmeopgave En tidsbegrænset hjemmeopgave er en individuel fri eller bunden hjemmeopgave eller gruppeopgave, der udleveres af Studieservice og afleveres igen efter en fastlagt frist (fristen, dvs. antal timer eller døgn fremgår af den enkelte fagbeskrivelse). Opgaven udarbejdes inden for emneområder, som ligger inden for eller er tæt relateret til de emneområder, som er behandlet i undervisningen. Stk. 30. Typeenheder Herved forstås ethvert typografisk element, dvs. ikke blot bogstaver og tal, men også interpunktionstegn og blanke. Stk. 31. Undervisningsdeltagelse Medmindre andet er fastlagt i enkelte fags eksamensbestemmelser gælder følgende: Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver etc.). Med tilfredsstillende forstås, at de skriftlige opgaver og mundtlige oplæg bedømmes til bestået samt at eventuel tilstedeværelseskrav etc. er opfyldt. I fremmedsprog I (tysk og dansk) udgør undervisningsdeltagelse mindst 1 obligatorisk mundtlig og 1 obligatorisk skriftlig præstation pr. semester. Underviseren specificerer ved undervisningens start, hvad der forstås ved aktiv deltagelse, herunder hvor mange opgaver der skal udarbejdes. Såfremt der indgår undervisningsdeltagelse (uafhængigt af formen) er denne impliceret i den overordnede disciplin og vil derfor ikke blive angivet på eksamensbeviset som selvstændig disciplin. I den faglige del vil eventuelle specifikationer fremgå. Den fastlagte afvikling af undervisningsdeltagelse i et konkret forløb gælder for det pågældende semester. Den efterfølgende reeksamen udbydes i henhold til studieordningens bestemmelser (se under den konkrete fagbeskrivelse). Næste gang faget ordinært udbydes fastlægges det på ny, hvordan undervisningsdeltagelsen afvikles - følges dette forløb (i form af et reeksamensforløb) af en studerende fra en tidligere årgang, er det under de betingelser, som fastlægges for det nye ordinære forløb. 17
Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget Stk. 32. Undervisnings- og eksamenssprog på studiet Prøverne aflægges på dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Hvis undervisningen i et fag har været meddelt på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. Studienævnet kan dog træffe anden beslutning herom. Under undervisnings- og eksamenssprog forstås det/de sprog, som de studerende kan undervises og eksamineres på. I forbindelse med eksamen vil det sige det/de sprog, som eksamen kan besvares på. De mulige undervisnings- og eksamenssprog er dansk, tysk og engelsk. Studienævnet bekendtgør ved undervisningens begyndelse hvilke undervisnings- og eksamenssprog, der gælder for hver enkelt disciplin. Det fastlagte eksamenssprog gælder for den pågældende ordinære eksamenstermin og den evt. efterfølgende reeksamen (hvis denne udbydes før faget/eksamen udbydes ordinært for næste hold). Næste gang faget ordinært udbydes fastlægges det på ny, hvilket undervisnings- og eksamenssprog der gælder. Går man til reeksamen sammen med nyt hold (dvs. næste gang faget ordinært udbydes) går man til reeksamen på de vilkår (herunder undervisnings- og eksamenssprog og prøveform jfr. 5 stk. 21), der fastsættes ved denne eksamenstermin. Undervisnings- og eksamenssprog i sprogfagene vil være det pågældende fremmedsprog (hhv. dansk, tysk og engelsk). Stk. 33. Uregelmæssigheder under eksamen Der kan træffes disciplinære foranstaltninger over for en studerende, der ved en prøve under opsyn uretmæssigt skaffer sig eller giver en anden studerende hjælp til besvarelse af en skriftlig opgave eller medbringer ikke tilladte hjælpemidler, eller som udgiver en andens arbejde for sit eget, jf. Regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved Syddansk Universitet, http://intern.sdu.dk/sdu/reference/regel/emne/gruppe01/re01f/ Stk. 34. Vægtning af karakterer Alle opnåede karakterer på uddannelsen vægter 1 på nær kandidatafhandlingen, som vægter 2. Stk. 35. Webhenvisninger i specialer og andre skriftlige hjemmeopgaver Når Web-sider indgår som kildemateriale i en skriftlig opgavebesvarelse skal den eksakte adresse på web-siden (samt dato og klokkeslæt for besøget på den pågældende web-side) angives i litteraturlisten. Såfremt materiale fra nettet skal danne grundlag for eksempelvis en analyse, skal man være opmærksom på de ophavsretlige regler. Stk. 36. 7-trinsskala, bestået/ikke-bestået Ved bedømmelsen af en prøve gives karakter efter 7-trinsskalaen, eller der gives bedømmelsen bestået/ikke-bestået. 18
Marketing / Strategisk markedsføring II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner International erhvervsøkonomi Marketing 7. Strategisk markedsføring (Strategic Marketing) Faget blev afsluttet med eksamen efter 1. semester (vintereksamen 2006/2007). For studerende, der er indskrevet til denne studieordning og som ønsker at afslutte faget efter 1. september 2007 henvises der til 7. Strategisk markedsføring i studieordningen gældende for årgang 2007. a. Undervisningens omfang: 2 ugentlige timer i 1. semester. Vægtning: 4 ECTS b. Undervisningsfagets mål og indhold Strategisk markedsføring er et spørgsmål om at kunne identificere og tackle strategiske problemstillinger, således at komplekse organisationer kan ledes i omskiftelige omgivelser med deres udfordringer og trusler. Det er derfor formålet med faget at give de studerende et kendskab til begreber, teorier og metoder, så de bliver i stand til at identificere, analysere, vælge og implementere markedsføringsstrategier i en international omverden. Indhold: - Strategibegrebet og den strategiske markedsføringsplan-lægning - Analyse af omgivelserne herunder kunde- og konkurrentanalyser - Virksomhedsanalyser herunder porteføljeanalyser - Typer af strategier under forskellige markedsformer - Generering af strategier ud fra forskellige forudsætninger - Kriterier for valg af strategi - Strategiimplementering og revision af strategi - Internationaliseringsprocessen og strategier på forskellige internationale markeder c. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger på engelsk, case-diskussioner og gruppearbejde d. Eksamensfordringer: Den studerende skal til eksamen kunne dokumentere, at denne behersker fagets teori og metode. e. Eksamensbestemmelser: Prøveform: Individuel skriftlig prøve under tilsyn Varighed: 2 timer Hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt 19
Marketing / Strategisk markedsføring Computer: Se 6 stk. 8 Censur: Ingen Bedømmelse: 13-skala Vægtning: 4 ECTS 20
Marketing / Forbrugerrettet markedsføring 8. Forbrugerrettet markedsføring (Consumer Marketing) Faget blev afsluttet med eksamen efter 1. semester (vintereksamen 2006/2007). For studerende, der er indskrevet til denne studieordning og som ønsker at afslutte faget efter 1. september 2007 henvises der til 8. Forbrugerrettet markedsføring i studieordningen gældende for årgang 2007. a. Undervisningens omfang: 2 ugentlige timer i 1. semester. Vægtning: 4 ECTS b. Undervisningsfagets mål og indhold I faget fokuseres der på de særlige problemer, der er forbundet med strategisk beslutningstagning i virksomheder, der ønsker at betjene de endelige forbrugere bl.a. i forbindelse med segmentering, differentiering, positionering samt implementering af en valgt markedsføringsstrategi. Som baggrund herfor indføres de studerende i den nyeste viden om konsumentadfærd, som bl.a. omfatter en belysning af forbrugernes produktoplevelse, informationsbehandling og beslutningstagning baseret på individuelle karakteristika samt indflydelse fra smågrupper og kulturen. Indhold 1. Affekt, kognition og adfærd 2. Produktoplevelse og engagement 3. Effekthierarkiet og dets afsætningsøkonomiske betydning 4. Forbrugernes beslutningstagning og problemløsning 5. Politisk forbrug 6. Det mikro- og makrosociologiske miljøs indflydelse på forbrugernes beslutningstagning og problemløsning 7. Segmentering, differentiering og positionering på konsumentvaremarkedet Produktpolitik, prispolitik, distributionspolitik samt markedskommunikationsindsats på konsumentvaremarkedet c. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, oplæg og diskussioner på holdet. Undervisningen udbydes på engelsk d. Eksamensfordringer: Den studerende skal til eksamen kunne dokumentere, at denne behersker fagets teori og metode. e. Eksamensbestemmelser: Prøveform: Individuel skriftlig prøve under tilsyn Varighed: 2 timer Hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt Computer: Se 6 stk. 8 Censur: Ingen 21
Marketing / Forbrugerrettet markedsføring Bedømmelse: 13-skala Vægtning: 4 ECTS 22
Marketing / Business Marketing 9. Business Marketing (Business Marketing) Faget blev afsluttet med eksamen efter 2. semester (sommereksamen 2007). For studerende, der er indskrevet til denne studieordning og som ønsker at afslutte faget efter 1. september 2007 henvises der til 9. Business Marketing i studieordningen gældende for årgang 2007. a. Undervisningens omfang: 2 ugentlige timer i 2. semester. Vægtning: 6 ECTS b. Undervisningsfagets mål og indhold Der sigtes i faget på at give en samlet forståelse for de særlige forhold, som gør sig gældende på det industrielle marked. Det industrielle marked adskiller sig ikke mindst fra konsumentmarkedet ved en højere grad af formalisering af købsbeslutningsprocessen. Der lægges på denne baggrund især vægt på, at der formidles en dybtgående indsigt i de adfærds- og beslutningsmæssige forhold, som gør sig gældende i industrielle virksomheder, således at der herudfra kan udvikles hensigtsmæssige strategier og parameterkonstellationer. Med udgangspunkt i de mest kendte modeller og koncepter på området skal den studerende kunne: - opnå et indgående kendskab til og forståelse af de gængse modeller på området - afgrænse og problemidentificere - foretage dybtgående analyser med udgangspunkt i gængse modeller - udforme handlings- og strategiforslag Der vil i undervisningen blive arbejdet med alle ovenstående typer af indlæringsmål. Der lægges dog især vægt på de første 3 punkter i den løbende undervisning. Indhold: - De særlige karakteristika på det industrielle marked - Organisationers købsadfærd - Samarbejde og strategi - Segmentering - Interaktion, salgsadfærd og kommunikation c. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, studenteroplæg, diskussioner, caseløsninger mm. Undervisningen udbydes på engelsk d. Eksamensfordringer: Den studerende skal til eksamen kunne dokumentere, at denne behersker fagets teori og metode. 23
Marketing / Business Marketing e. Eksamensbestemmelser: Studienævnet beslutter og meddeler ved semesterstart, hvilken af følgende 2 prøveformer, der anvendes: 1) Prøveform: Fri hjemmeopgave Sideomfang: 1 studerende: min. 20 normalsider; max. 25 normalsider 2 studerende: min. 35 normalsider; max. 40 normalsider 3 studerende: min. 50 normalsider; max 60 normalsider Gruppeprøve: mulig max. 3 deltagere pr. gruppe Censur: Ingen Bedømmelse: 13-skala - ved gruppeopgaver gives der individuel karakter Vægtning: 6 ECTS 2) Prøveform: Individuel skriftlig prøve under tilsyn Varighed: 4 timer Hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt Computer: Se 6 stk. 8 Censur: Ingen Bedømmelse: 13-skala Vægtning: 6 ECTS 24
Marketing / International Marketing 10. International Marketing (International Marketing) a. Undervisningens omfang: 2 ugentlige timer i 3. semester. Vægtning: 4 ECTS b. Målbeskrivelse Fomålet med faget er: at præsentere de studerende for hovedkonceptet i international marketing management. at give den studerende en analytisk ramme for udvikling, implementering og kontrol af international marketing-programmer som både tager hensyn til global integration og national ansvarlighed. Den studerende skal i forlængelse af fagets undervisningsaktiviteter være i stand til at: forstå at en virksomhed, der er orienteret mod global marketing, er en virksomhed der har blik for ligheder og forskelle mellem markeder. forstå at en ægte global virksomhed søger at skabe en international strategi der anvender de bedste marketingpraksisser på tværs af grænser, men også søger at være ansvarlig over for det lokale markeds behov og ønsker. analysere, udvælge og evaluere hensigtsmæssige rammer for virksomheders indtrængen på internationale markeder. forstå motiverne bag beslutningen om at internationalisere. analysere og forstå udviklingen af virksomhedens internationale konkurrenceevne. diskutere og evaluere segmenteringskriterier i den internationale markedsudvælgelsesproces (IMS). klassificere markedsindtrængningsmetoder i forskellige kategorier. forstå principperne for internationalt salg gennem agenter, alliancer, joint ventures eller egne datterselskaber. beskrive og forstå hvordan en virksomhed kan opnå international konkurrenceevne og vækst gennem design og implementation af international marketingprogrammer. c. Undervisningsfagets indhold Faget er struktureret i overensstemmelse med de følgende fem vigtige managementbeslutninger i forbindelse med den internationale marketingsproces. Følgende hovedemner vil indgå: 1. Beslutningen om at internationalisere eller ej Motiver (proaktive and reaktive) for at starte eksport Udløsende faktorer for initiering af eksport Eksportbarrierer og -risici International konkurrenceevne 2. Beslutningen om hvilke markeder man ønsker at trænge ind på 25
Marketing / International Marketing Beskrivelse og evaluering af det internationale miljø (politisk, økonomisk, kulturelt) Afvejning af hvilke udenlandske markeder der er mest attraktive for virksomhedens produkt eller serviceydelse Indledende screening Analyse af markedets potentiale Evaluering af virksomhedens salgspotentiale Markedsekspansionsstrategier: Inkremental versus simultan indtrængen. 3. Beslutningen om hvordan der trænges ind på det udenlandske marked Nogle modeller til valg af indtrængningsmetode Klassificering af indtrængningsmetoder: eksport, intermediære og hierarkiske metoder Eksportmetoder: Distributører, agenter, piggy back, eksportmanagementfirma Intermediære metoder: Licensering, franchising og joint ventures Hierarkiske metoder: Datterselskaber (opkøb eller greenfield investment) Internet som en indtrængningsmetode. 4. Design af det internationale marketingprogram Beslutninger om produkt/serviceydelse Beslutninger om prissættelse og forretningsbetingelser Beslutninger om distribution (international detailhandel) Beslutninger om kommunikation (promotionstrategier). 5. Implementering og koordinering af det internationale marketingprogram Internationale (tvær-kulturelle) salgsforhandlinger Global Account Management (GAM) Transfer af viden og bedste praksisser fra et marked til et andet International forretningsetik Transnational bestikkelse Udvikling af en global marketingplan d. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger kombineret med casegennemgang (studenteroplæg). Undervisningen udbydes på engelsk e. Pensum: Pensum meddeles i undervisningen. f. Bedømmelseskriterier Under hensyntagen til den skriftlige eksamensform og niveauet på kandidatuddannelsens 3. semester lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. 26
Marketing / International Marketing g. Eksamensbestemmelser: Prøveform: Individuel skriftlig prøve under tilsyn Varighed: 4 timer Hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt Computer: Se 6 stk. 8 Censur: Ekstern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 4 ECTS 27
Andre samfundsvidenskabelige fag / Samfundsvidenskabelig metode og analyse Andre samfundsvidenskabelige fag 11. Samfundsvidenskabelig metode og analyse (Social Research and Methodology) a. Undervisningens omfang: 2 ugentlige timer i 3. semester. Vægtning: 6 ECTS b. Målbeskrivelse: Specifikke mål: Den studerende skal i forlængelse af fagets undervisningsaktiviteter: kunne afgrænse og definere et samfundsfagligt problem kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante samfundsfaglige teorier og metoder kunne argumentere på et holdbart videnskabeligt grundlag have et klart fokus og sammenhæng i løsning af opgaver tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi kunne indgå i et samarbejde, herunder at kunne modtage kritik af eget arbejde og give konstruktiv kritik til andre kunne systematisere kompleks viden og data samt udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet anvende et sprog - skriftligt og/eller mundtligt - der er emneorienteret, præcist og korrekt anvende IT som et redskab i forbindelse med såvel informationssøgning som mundtlig og skriftlig formidling. Generelle mål: Derudover skal den studerende: kunne foretage dybdegående analyser med udgangspunkt i gængse modeller opnå et indgående kendskab til og forståelse af de gængse og tidssvarende modeller indenfor kandidatstudiets faglige profil. c. Undervisningsfagets indhold En introduktion til Videnskabsfilosofi og metodikker og hvordan det danner rammen for forståelsen af forskellige metodetilgange. Oversigt over videnskabsteorien og dens paradigmer Paradigmernes betydning for undersøgelsesmetoder Gennemgang af de væsentlige undersøgelsesmetoder Paradigmernes styrende funktion for undersøgelsesdesign Diverse sandhedssikrende teknikker (validitet & Reliabilitet) Indsamling af kvalitative data Introduktion til kvalitative dataanalyseteknikker Case studiet som forskningsstrategi 28