Valgfagskatalog hhx 2017

Relaterede dokumenter
Valgfagskatalog hhx 2018

Skab dig selv! - valgfagskombinationer 2015

Skab dig selv! - valgfagskombinationer 2015

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

EØ: 1. Virksomheden Virksomhedstyper Virksomhedens interessenter Placering i omverdenen Virksomhedens ejerforhold Virksomhedens idé og mål

Undervisningsbeskrivelse

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

Matematik A hhx, juni 2010

fyr op under ambitionerne

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

HHX & HTX. meningsfuld uddannelse

Organisation C. 1. Fagets rolle

Finansiering C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014

fyr op under ambitionerne

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet

HHX fyr op under ambitionerne

Afsætning A hhx, august 2017

Undervisningsbeskrivelse

HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING. VALGFAGSKATALOG Årgang eucnord.dk

Undervisningsbeskrivelse

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever!

Italiensk A stx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010

2 hhx who is the boss? you are

International økonomi A hhx, august 2017

Finansiering B Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Spansk A hhx, juni 2013

HHX. 3 spændende år med oplevelser, venner og læring for livet

Undervisningsbeskrivelse

5. Bio A, Idræt B, Mat B

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august Identitet og formål

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Undervisningsbeskrivelse

Organisation C Valgfag Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2014

Valgfagskatalog Årgang Tættere på virkeligheden. eucnord.dk

STUDIEORDNING. for. Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet

HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET eucnord.dk

Undervisningsbeskrivelse

Fag Januar-februar Marts april Maj - juni Faglige mål American business Skrive essay. Skrive essay. Grammatik Læse værk Cultural understanding

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Marketing og kommunikation

Undervisningsbeskrivelse

Kreativitet og design.

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING eucnord.dk

Fra elev til student 2010

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Eksamen: Mundtlig prøve på grundlag af en præsentationsopgave stillet af eksaminator

Termin Maj/Juni 2018 Institution Tønder Handelsskole - Det blå gymnasium HHX Tønder

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Undervisningsbeskrivelse

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

Undervisningsbeskrivelse

HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET. eucnord.dk

Undervisningsbeskrivelse

Læreplan Identitet og medborgerskab

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Studieplan for klasse 3J forår Aktiviteter Januar Februar Marts April Maj Faglige mål. Investering i Aktier Beta-værdi CAPM

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

fyr op under ambitionerne

Merit og valgfag. Hvis du ikke har søgt eller fået tildelt merit i grundfaget naturfag, skal du kun have 1 valgfag.

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsplan 3-4. klasse Matematik

Matematik. Læseplan og formål:

Go ON! årgang. Introduktion af linjer 2018

fyr op under ambitionerne

Matematika rsplan for 8. kl

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

Undervisningsbeskrivelse

4. Bio A, Mat B, Psykologi C

Undervisningsbeskrivelse

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Studievalg Sydjylland. Hjælper dig med valg af videregående uddannelse og karriere

Virksomhedens marketingmix. Virksomheden s marketingmix

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

Handelsgymnasiet HHX. Varde Handelsskole og Handelsgymnasium. Klar til livet. Velkommen til

Undervisningsbeskrivelse

Århus Akademi optagelse på hf 2009 Vejledning i udfyldelse af ansøgningsskema

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Tillæg til LUP FOR. Grundforløb 1 EUX

Årsplan 2012/ årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Idræt B valgfag, juni 2010

Undervisningsbeskrivelse

IBC Handelsgymnasiet. Handelsgymnasiet HHX HHX. Fredericia Middelfart. Fredericia Middelfart. Økonomi og matematik. Studieplan

Undervisningsplan/undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Spansk A stx, juni 2010

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Titel 5 Finansiering med egenkapital /fremmedekapital /valg af finansieringskilder

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Undervisningsbeskrivelse

Transkript:

Valgfagskatalog hhx 2017

Skab dig selv! - valgfagskombinationer 2017 På hhx skal du have valgfag og har dermed mulighed for delvis at skabe din egen uddannelse alt efter dine interesser og fremtidsplaner. Valget er dit du bestemmer! Du kan her se de valgfag og kombinationsmuligheder, der tilbydes på netop din studieretning og efterfølgende kan du orientere dig i valgfagene på de følgende sider i kataloget. Innovation eller Interkulturel Marketing? - så har du følgende muligheder! A B C D E F Matematik B og Matematik A Matematik B og Tysk A Matematik B og 1 C-fag Tysk A og 1 C-fag Idræt B 2 C-fag Global Business? - så har du følgende muligheder! A Matematik B & Tysk B * B Tysk B* C Tysk B* og Tysk A D Matematik B og Matematik A E Matematik B og 1 C-fag F Idræt B G 2 C-fag *med start i aug. 2016 Økonomi? - så har du følgende muligheder! A B C Matematik A og 1 C-fag Matematik B og Idræt B Matematik B og 2 C-fag

D Idræt B og 1 C-fag Meget mere end tal og formler med matematik på B-niveau vil du også beskæftige dig med, hvordan matematik kan anvendes til at forstå og behandle problemstillinger indenfor andre fag som fx økonomi. Undervisningen har ikke kun fokus på teori, men også på hvordan du kan bruge det, du lærer, til at løse mere praktiskorienterede problemstillinger. For at kunne det, skal du beskæftige dig med en række metoder og får her forståelsen for fællestræk, logik og fornuft. Du vil undervejs også anvende IT-værktøjer til løsning af givne problemer. I dit arbejde med faget, vil du møde en række centrale emner som: Ligninger Funktionsbegreber Differentialregning Procentregning Beskrivende statistik Lineær programmering Sandsynlighedsregning Du vil komme til at arbejde både mundtlig og skriftlig med faget og der skal løbende udarbejdes skriftlige produkter af større eller mindre omfang, afhængigt af den valgte arbejdsform. Udover emnerne arbejder du med supplerende stof, som skal udbygge din viden og lære dig at perspektivere. Du vil med matematik B forbedre din matematiske tankegang og dit metodekendskab, så disse kan anvendes i samspil med andre fag. DU BØR VÆRE SÆRLIG OPMÆRKSOM PÅ at det på mange videregående uddannelser er et krav, at man har matematik på mindst B-niveau. Du bør kun fravælge matematik, hvis du har svært ved faget, eller hvis du er helt sikker på, at der på de videregående uddannelser, som du er interesseret i, IKKE kræves matematik B. Du kan ikke vælge matematik A, hvis du ikke vælger matematik B. Spørg evt. din matematiklærer til råds. Tjek matematikkravene på de uddannelser, der interesserer dig: www.ug.dk

Matematik er et universelt sprog og hvorfor så ikke lære at beherske det på højeste niveau? Det skal ikke være nogen hemmelighed, at du gerne må være glad for tal og måske endda synes, at det er ret sejt med en lommeregner af en vis størrelse og funktionalitet, når du vælger matematik på A-niveau. Matematik på dette niveau er ikke for dem, der har svært ved faget! Faget bygger på og arbejder med abstraktion, logisk tænkning og ræsonnementer og omhandler også en række metoder til modellering og problembehandling. Du vil komme til at opleve, at matematik kan anvendes til løsning af mange praktiskorienterede problemstillinger. Du vil undervejs også anvende IT-værktøjer til løsning af givne problemer. I dit arbejde med faget, vil du møde en række centrale emner som: Funktioner i to variable bl.a. følsomhedsanalyse og kvadratisk optimering Regnearternes hierarki Funktionsbegreberne udvides yderligere i forhold til B-niveau Differentialregning nu med fx ligning for tangent/vendetangent Integralregning Procentregning Indekstal Rentes og annuitetsregning Simpel lineær regressionsanalyse Simple differentialligninger af 1. orden Du vil komme til at arbejde både mundtlig og skriftlig med faget og der skal løbende udarbejdes skriftlige produkter af større omfang, afhængigt af den valgte arbejdsform. Hertil kommer supplerende stof som vil bidrage til, at du erkender, at matematisk tankegang og metode kan anvendes i samspil med andre fag.

Der, die, das, wer, wie, was tysk på B-niveau arbejder videre med den viden, du har med dig fra tyskundervisningen i folkeskolen. Du oparbejder og udvikler dine færdigheder i tysk, så du bliver bedre til at udtrykke dig i både tale og skrift. Du vil i denne forbindelse opdage, at Danmarks største handelspartner Tyskland, rummer mange spændende virksomheder, en interessant moderne kultur og en dramatisk nyere historie der også har stor indflydelse på netop din omverden og din fremtid! Tysk er modersmål for ca. 100 millioner europæere og tales udover Tyskland og Østrig også i en del af Schweiz, Luxembourg og Liechtenstein så med gode tyskkundskaber kan du kommunikere med handelspartnere uden at skulle benytte et tredje sprog. Tysk er også et kulturfag og her er bl.a. fokus på alt fra ungdomskultur til forretningskultur hvor tiltaleformen, påklædningen og punktligheden spiller en stor rolle. For at opnå viden og færdigheder inden for dette og meget mere beskæftiger du dig i tysk med følgende stof: Lettere nyere tysksprogede tekster med fokus på politik og samfund Nyhedsudsendelser om kulturelle og erhvervsmæssige forhold Lettere tekst- og casemateriale om tyske virksomheder Virksomhedskommunikation med vægt på begreber og ordkombinationer Skønlitteratur Ligheder og forskelle mellem tysk og dansk kultur Regler og normer for tysk sprogbrug og sprogkultur Strategier for god kommunikation og sprogindlæring Alle de centrale tekster i din undervisning vil være på autentisk tysk, så du derigennem styrker dine færdigheder i tysk som sproget skrives og tales i tysksprogede lande. Du kommer ligeledes til at arbejde med supplerende stof der skal udvide din horisont og kunne perspektiveres til undervisningens øvrige stof. Dette betyder også, at der i faget indgår sammenspil med andre fag.

Sehr geehrte Damen und Herren Audi og Mercedes er seje tyske bilmærker, men ved du også at Adidas, Hugo Boss og Siemens er tyske virksomheder? Eller at Berlin er Europas nye metropol en verdensby - hvor alt fra det klassiske til det flippede trives? Det og meget andet hører til tyskundervisningen på A-niveau, der bygger videre på de færdigheder, du har med fra tyskundervisningen i folkeskolen. Undervisningen på A-niveau er tysk på højeste faglige gymnasiale niveau og du lærer her at udtrykke dig nuanceret, varieret og sammenhængende på et verdenssprog. I løbet af undervisningen udvikler du gode færdigheder i at kommunikere på verdens tredje meste lærte fremmedsprog. Der arbejdes med tekster, film, musik og elektroniske medier der tilsammen giver dig et godt indblik i den tyske kultur herunder også virksomhedskultur. Men det alene, gør dig ikke til Tysklandsekspert, så du får også et godt indblik i moderne tysk historie og naturligvis samfundsmæssige forhold herunder politik og økonomi. Du vil i faget arbejde med stof inden for følgende områder: Tysksprogede tekster med fokus på den politiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i Tyskland efter 1945. Kulturelle, samfunds- og erhvervsmæssige forhold Tekst og casemateriale om tyske virksomheder Intern og ekstern virksomhedskommunikation Nyere skønlitteratur i form af romaner eller længere tekster Kulturforskelle Danmark/Tyskland Regler og normer for tysk sprogbrug Strategier for god kommunikation og sprogindlæring Alle de centrale tekster i din undervisning vil være på autentisk tysk, så du derigennem styrker dine færdigheder i tysk som sproget skrives og tales i tysksprogede lande. Du kommer ligeledes til at arbejde med supplerende stof, der skal udvide din horisont og kunne perspektiveres til undervisningens øvrige stof. Dette betyder også, at der i faget indgår sammenspil med andre fag.

Danish Design står der på nogle af verdens dyreste og mest eftertragtede designprodukter og i design C kommer du både til at stifte bekendtskab med en række af disse og samtidig arbejde med egne designs. Og der er ingen grund til at holde sig tilbage, for netop Danmark er kendt for alt fra design af fantastiske møbler til futuristiske tv-apparater. Når talen falder på dansk design, taler man også om superbrands og varemærker som B&O, Bodum og Georg Jensen. Vidste du, at NASA er så begejstret for dansk designede støvsugere, at de udelukkende støvsuger deres rumfærger med støvsugere fra Danmark? I faget design arbejder du med produktdesign, kommunikationsdesign og design af fysiske omgivelser. Og du vil få indblik i hvorledes form, funktion og kommunikation indgår i et samspil. Du vil arbejde procesorienteret og løse designmæssige problemstillinger, der indgår i historiske og samfundsmæssige sammenhænge. Med udgangspunkt i teori og praksis indgår også designanalyse af en række professionelle designs. Dette styrker dig i forståelsen af de processer som succesfulde designs bygger på. Du vil i design C arbejde med følgende emner: Designprocessens elementer Designhistorie fra modernismen til i dag 2D- og 3D skitsering Modelbygning Desktoppublishing Undersøgelser af faglitteratur eller hjemmesider Metoder til undersøgelse af interessenter Produktanalyse Samt elementer som fx rum, konstruktion, miljø, økonomi og etik Du vil ligeledes skulle supplere ovenstående med en række designeksempler, som du selv vælger. Der er gode muligheder for et godt samspil med dine øvrige fag. Har du lyst til at være kreativ med papir, blyant og farver så er design noget for dig!

Aktier, cashflow og likviditet det handler kort sagt om masser af penge i finansiering på C-niveau. Uanset om du har planer om at blive iværksætter, læse økonomi eller varetage en stilling i en virksomhed, så vil du på et tidspunkt beskæftige dig med finansielle dispositioner. I faget får du indblik i virksomheders finansielle beslutninger og adfærd i forhold til udviklingen i omverdenen. Du lærer bl.a. at bruge finansielle teorier i en virkelighedsnær og international sammenhæng og får viden om virksomheders kapitalfremskaffelse og kapitalanvendelse. Du arbejder også med finansielle institutioner og de forskellige aktører på finansmarkederne og kaster et blik på f.eks. bankvæsen og kreditselskaber. Du vil få indblik i handel med penge og værdipapirer som aktier og obligationer samt spekulative transaktioner. Produktion, udvikling og nytænkning kræver finansiering for overhovedet at kunne komme i gang og har en virksomhed ikke penge nok selv, kommer finansiering også til at handle om gæld en side af finansiering som man ikke må glemme. I faget beskæftiger du dig med følgende områder: Finansielle institutioner og virksomheder Finansielle markeder Finansielle investeringer Virksomhedens balancestruktur Finansiering med egenkapital Finansiering med fremmedkapital Du vil ligeledes skulle beskæftige dig med aktuelt finansielt stof og vil f.eks. læse avisartikler og skulle orientere dig om verdens økonomiske situation via tv-udsendelser og på internettet. Desuden vil du med henblik på at uddybe din viden omkring kapitalfremskaffelse og kapitalanvendelse perspektivere ovenstående til det i undervisningen gennemgåede stof. Interesserer du dig for den finansielle verden, så gå i krig med de store pengestrømme.

Et superbrand skal også sælges og i markedskommunikation på C-niveau lærer du, hvordan man gør det vha. sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation og markedsføringsstrategi samt kampagneplanlægning. I markedskommunikation lærer du, hvordan en virksomhed planlægger sin kommunikation med omverden og på den måde skaber afsætning. Det handler i bund og grund om, hvordan et produkt eller en service bliver solgt. Dit liv påvirkes dagligt af virksomheder der via massemedierne forsøger at tale til dig ved hjælp af markedskommunikation, så du fx køber det ene varemærke i stedet for det andet. Virksomhedernes vigtigste redskab er i denne forbindelse promotion som bruges til at trænge igennem den støjmur, som omgiver dig. Men hvordan trænger de igennem den massive mur af støj og kan du gøre dem kunsten efter? Du lærer i markedskommunikation, hvordan man lægger en kommunikationsstrategi og hvordan den kan omsættes til praksis og så udvikler du i faget en god forståelse for kreative strategier og får et indblik i, hvordan man som virksomhed måler effekten af sin kommunikation med potentielle kunder. Du arbejder i markedskommunikation med følgende områder: Integreret markedskommunikation Kommunikationsstrategier Parametre Kommunikationsplatforme Kommunikationsmål Kreativ strategi Reklamemidler Medier og medieplan Effektmåling Du skal ligeledes beskæftige dig med aktuelt stof som fx de nyeste reklamekampagner i faget. Dette skal uddybe og perspektivere din viden i forhold til indhold og udformning af moderne markedskommunikation. Så lad os sammen gennemtrænge støjmuren og få gang i salget!

Har du en leder i maven?... eller er du interesseret i at få viden om, hvordan organisationer er struktureret og fungerer? Så er organisation på C-niveau med sikkerhed noget for dig! De fleste organisationer er komplekse og svære at overskue, men der er hjælp at få i en række værktøjer, teorier og modeller til at gennemskue, hvordan de er skruet sammen og hvordan de virker. Og når du nu er i gang, hvorfor så ikke kigge på, hvad der evt. kan få dem til at virke og udvikle sig endnu bedre? Netop dette få du viden om i organisation, hvor du skal arbejde med de teoretiske sider af organisationsopbygning og design. Du vil få konkrete værktøjer til at analysere en organisation med fx udgangspunkt i de ansattes behov eller hvad der skal til for at motivere og udvikle. Ligeledes er der fokus på trivsel i organisationer og hvordan man via processer kan iværksætte og styre denne, så der opstår et godt arbejdsmiljø. I mange organisationer arbejder man i teams, men ved du hvad et effektivt team er og ikke mindst, hvordan man leder et sådant? I organisation lærer du også, hvorfor det kan være godt at være organiseret i teams og hvordan teamledelse kan praktiseres. Du vil også få kendskab til ledelse og medarbejdere og hvorledes man agerer under forskellige forhold. I faget organisation arbejder du med følgende områder: Organisationsteoretiske skoler Design af organisationer Teamorganisering og teamledelse Projektorganisering og projektledelse Kompetenceudvikling Trivsel Motivation Ledelse Du skal ligeledes arbejde med aktuelt organisatorisk stof, der vil hjælpe dig med at uddybe og perspektivere ovenstående.

Obama taler som en mester... men han har også lært retorik og vidste du, at den tale han holdte, da han blev præsident var skrevet af en ung mand på blot 27 år? At være god til at tale og skrive handler ikke om alder det handler om at lære, hvordan man argumenterer og hvordan man gør det godt! Retorik er ikke kunsten at overtale nogen til noget, men derimod at overbevise andre om, at de skal lytte til dit budskab og netop det lærer du i retorik på C-niveau. Du vil i resten af din skoletid, under dit evt. studium og i din fremtidige karriere skulle fremlægge, debattere og analysere - hvorfor ikke allerede nu lære at fremlægge en sag overbevisende, elegant og med stor professionalitet? I undervisningen kommer du til at lytte til en række af verdens bedste taler og lære de største retorikere at kende. I samarbejde med resten af valgholdet skal du lære at finde de argumenter og den appel i talerne som gør dem overbevisende og ikke mindst får dem til at virke efter hensigten de kan sælge budskabet og det kan du også! Vi skal i fællesskab lære af mestrene Du vil komme til at holde taler, som du selv har skrevet, finpudset og indøvet og derudover skrive debatindlæg om selvvalgte emner, som du brænder for. I undervisningen arbejdes der med konstruktiv feedback så du vil blive dygtig til at give og modtage kritik i et forum, hvor det gøres med et smil. I faget arbejder du med følgende emner: Kommunikationsmodellen Argumentation Appelformer Faser i god retorik Planlægning og arbejdsprocesser Konstruktiv feedback Med retorik bliver du også meget bedre til at gennemskue og forholde dig til andres argumenter - herunder også politikere og mediernes.

Idræt B Idræt B Idræt B består af lige dele teori og praktik, og undervisningen planlægges, så teori og praksis hænger sammen. I den teoretiske del af faget får man grundlæggende viden om kroppens funktion og bliver undervist i idrætsteori og træningslære dvs. hvad der sker i kroppen under forskellige former for idræt. Der vælges derudover nogle af følgende emner: idræt, kultur, samfund og idrætshistorie osv. Den praktiske del består af 4-5 idrætter, som læreren og holdet vælger i fællesskab. Både boldspil, bevægelse til musik og klassiske idrætter som atletik skal være repræsenteret. Desuden arbejder man i grupper med at lave opvarmnings- og grundtræningsprogrammer. Der er eksamen i både teori og praktik, og man får en karakter for den samlede præstation.