Jerusalems ødelæggelse

10 Jerusalems ødelæggelse TIL SABBATTEN 5. DECEMBER 2015 Ugens vers Introduktion Stræb efter lykke og fremgang for den by, jeg førte jer bort til, og bed til Herren for den; går det den godt, går det også jer godt (Jer 29,7). Gud ville i løbet af få år benytte Babylons konge som sin vredes kæp for at straffe et Juda, der ikke ville erkende og angre deres synd. Nebukadnesars hære skulle ved flere lejligheder belejre og gøre indfald i Jerusalem. Landets indbyggere ville i flere afdelinger blive ført som fanger til Sinears land for at leve i tvungen landflygtighed. Til at begynde med blev kun nogle få bortført, men senere løb antallet op i tusinder og titusinder. De jødiske konger Jojakim, Jojakin og Sidkija ville efter tur blive den babyloniske konges vasaller, og alle tre ville gøre oprør imod ham. Den oprørske nation ville blive straffet hårdere og hårdere, og til sidst ville hele landet blive lagt øde. Jerusalem ville blive ødelagt og fortæret af flammer, det tempel, som Salomo havde bygget, ville blive ødelagt, og Judas rige ville falde og aldrig mere få sin gamle position blandt nationerne tilbage. (Ellen White, Profeter og konger, s. 205). Som vi har set og vil se, skete ingen af disse begivenheder uden mange forudgående advarsler og bønfaldelser fra profeterne, især fra Jeremias. Afvisningen af deres budskaber førte kun til ulykke. Måtte vi lære af deres fejl! Ugens tekster Ez 8 Rom 1,22-25 Jer 37,1-10; 38,1-6 Jer 29,1-14 Dan 9,2 96

SØNDAG 29. NOVEMBER 2015 Gråd over Tammuz Selv om Jeremias sikkert til tider har følt sig meget alene, var han det ikke. Gud havde kaldt Ezekiel, som levede blandt fangerne i Babylon samtidigt med Jeremias, for at trøste og advare de landflygtige og bekræfte det, Herren havde talt gennem Jeremias i disse lange og vanskelige år. Ezekiel var kaldt til at advare de landflygtige mod at tro på de falske forudsigelser om, at de snart skulle komme til at vende hjem fra Babylon. Han skulle også gennem forskellige symboler og budskaber forudsige den forfærdelige belejring, som Jerusalem til sidst ville blive udsat for, fordi folket ikke ville angre og vende om fra deres synd og frafald. Ezekiel 8 Hvad blev profeten vist? Hvad fortæller dette os om, hvilken stor indflydelse den fremherskende kultur kan have, og hvordan den kan påvirke selv det, der er mest helligt? Hvilken advarsel ligger der heri for os? Der er ingen tvivl om, at Moses skrifter samt profeterne igen og igen og meget tydeligt advarede imod afgudsdyrkelse og tilbedelse af andre guder. Men disse vers viser os, at dette var nøjagtigt, hvad der foregik, selv inden for templets hellige område. At græde over Tammuz var en klageceremoni for en mesopotamisk gud. Det er ikke så mærkeligt, at 2 Krøn 36,14 siger: Alle de ledende præster og overhovederne for folket blev mere og mere troløse og fulgte alle folkeslagenes afskyelige skikke. Herrens tempel, som han havde helliget i Jerusalem, gjorde de urent. Kig nøje på Ez 8,12. Oversættelsen af udtrykket hver i sit billedkammer er en smule uklar. Det kan betyde det kammer, hvor de hver især opbevarede deres egne afgudsbilleder; men det kan også henvise til deres egen fantasis kamre, altså deres egne hjerter. Uanset betydningen, så var de ældste, lederne, faldet så dybt, at de påstod, at Herren ikke så, hvad de gjorde, og at Herren havde forladt landet. Det er egentlig en anden måde at sige: Herren er ligeglad med disse ting; de er ikke vigtige. Midt i de hellige omgivelser af Herrens tempel var disse mennesker i gang med den groveste afgudsdyrkelse, idet de gjorde alt det, de gennem Guds ord specifikt var blevet forbudt at gøre. Og endnu værre var det, at de over for sig selv retfærdiggjorde deres handlinger. Her ser vi igen, hvad Paulus mente, da han talte om dem, der tilbad det skabte i stedet for Skaberen (Se Rom 1,22-25.) 97

MANDAG 30. NOVEMBER 2015 Kong Sidkijas ulykkelige regeringstid Sidkija, hvis navn betyder Jahves retfærdighed, var den sidste konge på Judas trone, før landet blev ødelagt af babylonierne i 586 f.kr. Til at begynde med så det ud til, at han var villig til at følge Jeremias ord og underkaste sig babylonierne. Men denne holdning varede ikke ved. Jer 37,1-10 Hvilken advarsel havde Jeremias for kong Sidkija? Under pres fra sine undersåtter, sandsynligvis fra aristokratiet, ignorerede Sidkija Jeremias advarsler og indgik i stedet i en militær alliance med Egypten i håb om at afværge truslen fra Babylon. (Se Ez 17,15-18.) Men som han var blevet stærkt advaret om, kom hans redning alligevel ikke fra egypterne. Jer 38,1-6 Hvad skete der (igen) med Jeremias, fordi han forkyndte Guds ord til folket? Jesus sagde: En profet er ikke miskendt undtagen i sin hjemby og blandt sine slægtninge og i sit hus (Mark 6,4). Stakkels Jeremias blev igen udsat for sine landsmænds vrede. Men ligesom resten af landet kunne han ikke sige, at han ikke var blevet advaret. I hans tilfælde gjaldt advarslerne de prøvelser, han ville møde, hvis han forblev tro imod Gud. Og det gjorde han. Det må have været vanskeligt for Jeremias at blive anklaget for at svække folkets moral. Det er egentlig forståeligt, at de ønskede at gøre ham tavs. Han havde jo i årevis forkyndt, at det ville være forgæves for dem at kæmpe imod en ydre fjende, selv om det var det, de ønskede at gøre. Han havde gjort det klart, at de ikke ville vinde, og at selv Gud var imod dem. Deres synd havde i den grad forhærdet dem, at de ikke længere kunne høre Guds stemme tale til dem; i stedet troede de, at det var fjendens stemme. Til at tænke over Selv om det var hårdt for Jeremias at blive kastet i cisternen, må det have været endnu værre at lytte til anklagerne imod ham om at ville skade sit eget folk, ikke redde dem. Hvordan føles det at blive beskyldt for at såre dem, du forsøger at hjælpe? 98

TIRSDAG 1. DECEMBER 2015 Jerusalems fald Belejringen af Jerusalem begyndte for alvor i januar i 588 f.kr., og varede til sommeren 586 f.kr. Jerusalem havde været i stand til at holde ud i mere end to år, før Jeremias profetier gik i opfyldelse, og de babyloniske tropper brød igennem muren og ødelagde byen. Hungersnøden var så slem inden for muren, at forsvarerne mistede al deres styrke og ikke længere kunne holde stand. Kong Sidkija flygtede med sin familie, men forgæves. Han blev fanget og ført til Nebukadnesar, som lod hans sønner halshugge for øjnene af ham. Vi kan læse meget af denne tragiske historie i Jer 39,1-10. Jer 40,1-6 Hvorfor var Nebuzar adans ord til Jeremias så betydningsfulde? Det er fascinerende, at denne hedenske kommandant forstod situationen så meget bedre end Jeremias egne landsmænd! Babylonierne kendte tydeligvis til Jeremias og hans arbejde, og de behandlede ham anderledes end de andre, fx Sidkija (se Jer 39,11-12). Teksten siger ikke noget om, hvorfor denne hedenske leder forklarede Jerusalems ødelæggelse som Guds straf for folkets synd frem for hans egne guders overlegenhed over Judas Gud. Det er et overraskende vidnesbyrd om, hvordan Gud, selv under en så unødvendig katastrofe, havde åbenbaret noget om sig selv over for hedningerne. Hvad ville Jeremias vælge tage med fangerne til Babylon eller forblive sammen med dem, som var tilbage i landet? Ingen af disse muligheder var specielt indbydende, når man tænker på de omstændigheder, de befandt sig i. De åndelige behov hos begge grupper var utvivlsomt store, og Jeremias kunne være en hjælp for dem, han valgte at tilslutte sig. Han besluttede sig for at blive sammen med dem, der blev tilbage i landet, de fattige, som uden tvivl havde brug for al den opmuntring og hjælp, de kunne få (se Jer 40,6-7). Til at tænke over Hvordan kan du lære at hjælpe andre, uanset hvilken situation de befinder sig i? Hvorfor er det vigtigt, også for dig selv, at du gør alt, hvad du kan for at hjælpe? 99

ONSDAG 2. DECEMBER 2015 Af hele jeres hjerte Søger I mig, skal I finde mig. Når I søger mig af hele jeres hjerte, er jeg at finde, siger Herren (Jer 29,13-14). Hvilken erfaring har du selv med dette løfte? Hvad betyder af hele jeres hjerte? Gud kender enden fra begyndelsen. Selv mens Jerusalems indbyggere kæmpede imod babylonierne og blev ved med at håbe, at de falske profeters ord var sande, brugte Herren Jeremias til at tale om fremtiden, at tale til dem, der allerede var i Babylon, og til dem, der ville havne der. Og hvilket budskab! Jer 29,1-14 Hvordan ses Guds kærlighed og nåde i disse vers? Her finder vi et sandt budskab om nåde, så forskelligt fra de falske nåde -budskaber, folket havde hørt fra de profeter, der fortalte, at deres landflygtighed kun ville blive kortvarig, kun et par år. Det var ikke Guds plan, og sådan kom det ikke til at gå. I stedet var de, baseret på Moses tydelige ord, nødt til at acceptere, at dette var deres skæbne, i hvert fald lige nu; men som Moses også havde sagt, ville de komme hjem til deres land igen, hvis de omvendte sig. 5 Mos 30,1-4 Til at tænke over Hvordan genspejler disse vers det, Jeremias sagde til folket? (Se også 5 Mos 4,29). Som kirke har vi fået den profetiske gave gennem Ellen White. Hvordan kan vi sikre os, at vi ikke har den samme holdning til hende i dag, som mange, men ikke alle, havde til Jeremias? 100

TORSDAG 3. DECEMBER 2015 70 år Jeremias profetier burde have haft en dobbelt virkning på de landflygtiges tankegang: på den ene side burde de ikke tro de falske profeters ord, og på den anden side burde de ikke blive modløse. Han bad sine landflygtige landsmænd om at bede for Babylon. Dette har sikkert overrasket dem, der var blevet taget til fange. Dette var en uhørt opfordring i Israels historie. Det var helt utænkeligt at bede for en fjende, som havde gjort det, Babylon havde gjort mod dem, Guds udvalgte folk. Profeten brød med hele deres opfattelse af templet i Jerusalem; de kunne bede i et fremmed land, og den evige Gud ville høre dem. Læg også mærke til, hvad Jeremias siger i Jer 29,7: deres værtslands fremgang ville også betyde fremgang for dem. Som fremmede og udlændinge i landet var de særligt udsatte, når det gik dårligt i landet. Ned igennem historien har vi set sørgelige eksempler på intolerance, som blev ekstra forstærket, når et land oplevede vanskelige tider. Folk leder efter en syndebuk, nogen de kan skyde skylden på, og minoritetsgrupper eller fremmede bliver tit et let mål. Dette er desværre en ulykkelig kendsgerning. Jer 29,10 Hvilket fantastisk håb gives til de landflygtige? (Se også Jer 25,11; 12,2; 2 Krøn 36,21; Dan 9,2). Alt det, Herren havde sagt ville ske, var sket, så de havde al grund til at stole på, at han også ville opfylde denne profeti (Jer 29,10). Vi ved ikke, hvorfor deres landflygtighed skulle vare i nøjagtig 70 år; men der er en tydelig forbindelse til tanken om en sabbatshvile for landet (se 3 Mos 25,4; 26,34.43). Det vigtige ved denne profeti er, at hvis de havde modtaget den med tro og underkastelse, ville den have givet de landflygtige håb og forsikring om Guds fuldstændige overherredømme. På trods af, hvordan det så ud, og på trods af den forfærdelige ulykke, de var ramt af, kunne de vide, at ikke alt var tabt, og at Gud ikke havde forladt dem. De var stadigvæk hans pagtsfolk, og Gud var ikke færdig med dem eller med Israel som nation. Der var stadigvæk frelse at finde for alle dem, der var rede til at opfylde betingelserne. Til at tænke over Hvilke profetier giver dig håb for fremtiden? Hvilke af dem styrker din tro og hjælper dig til at stole på Gud, uanset hvad der vil ske? 101

FREDAG 4. DECEMBER 2015 Læs Ellen White Vi står hele tiden i fare for at hæve os op over evangeliets enkelhed. Mange har et brændende ønske om at overraske verden med noget originalt, som skal løfte mennesker op til en tilstand af åndelig ekstase og forandre deres nuværende religiøse erfaring, de har i øjeblikket. Og der er virkelig behov for en forandring i vores religiøse erfaring; for betydningen af sandheden for vores tid bliver ikke forstået, som den skulle. Men den forandring, vi har brug for, er et fornyet hjerte, og dette kan kun ske ved, at vi hver især beder Gud om hans velsignelser og kraft, at hans nåde må omslutte os, og at vores karakter må forvandles. Det er denne forandring, vi har brug for i dag, og vi må bede inderligt og udholdende for at få del i denne erfaring. Vi må i oprigtighed spørge: Hvad skal jeg gøre for at blive frelst? Vi må med sikkerhed vide, hvilke skridt vi skal tage på vejen mod himlen. (Ellen White, Selected Messages, 1. bind, s. 187-188). Spørgsmål til drøftelse 1. Vi så, at Jeremias opfordrede folket til at Søge Herren. Hvordan gør vi det? Hvad ville du svare, hvis nogen spurgte dig: Jeg ønsker at kende Gud personligt; hvordan finder jeg ham? 2. Tænk over, hvordan profeterne ned igennem Israels historie var blevet mishandlet og misforstået af deres samtid. Hvad kan og bør dette lære os mht. hvordan vi forholder os til Ellen White og hendes tjeneste? Tænk over hendes arbejde i forbindelse med Jesu ord: Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I bygger gravmæler over profeterne og pynter de retfærdiges grave og siger: Havde vi levet i vore fædres dage, havde vi ikke været deres medskyldige i profeternes blod. Dermed bevidner I selv, at I er børn af dem, der dræbte profeterne (Matt 23,29-31). 3. Tænk dybere over, hvilke profetier der giver dig håb for fremtiden. Mange bibelske profetier er tidligere gået i opfyldelse, og fra vores nuværende synsvinkel kan vi se, at de gik i opfyldelse. Hvordan kan disse opfyldelser hjælpe os til at stole på, at de profetier, der endnu er fremtid, også vil gå i opfyldelse? 102

DIALOG TIL SABBATTEN 5. DECEMBER 2015 Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter Israels folks hjemkomst fra det babyloniske fangenskab var på mange måder et historisk mirakel. Deres skæbne adskilte sig drastisk fra den, andre folkeslag fik. Profetierne om denne tilbagevenden fylder Det Gamle Testamentes sider. Jeremias og Daniels bøger er gode eksempler. Hvilke andre mirakuløse bibelske profetier kan du finde? Læs Joh 13,19. Drøft hvad formålet med profetier er. Er det Guds tanke, at vi i detaljer skal beregne fremtiden, eller er profetier mere givet for at vi, når de er opfyldt, kan se tilbage og få tillid til, at Gud også vil lede fremover? Uddybende spørgsmål Grundtvig udtrykker i salmen Rejs op, dit hoved, al kristenhed den følgende tanke: Ja, bed for Babel, til grant du ser, at bøn og sukke ej båder mer! - Skal vi bede for Babylon? Hvilke bibelske begrundelser og eksempler kan du give for et positivt svar? - Hvem skal vi i så fald bede for i dag? Tror du, at Daniel bad for Nebukadnezzar, der havde ødelagt templet i Jerusalem og ført ham og andre i fangenskab og bragt stor smerte til Guds folk? Baggrund Den historiske periode på omkring 70 år, som Jeremias profeterede om, blev nøje studeret af Daniel i landflygtighed (se Dan 9,1-2). Frygten for, at denne profeti var betinget (et princip, Daniel kunne finde i Jer 18,1-10) ledte til Daniels indtrængende bøn om ikke at udsætte folkets tilbagevenden til Juda (Dan 9,19). Denne frygt var forstærket af synet om den lange tidsperiode på 2300 aftener og morgener i Daniel 8. Gud sendte derfor Daniel en forklaring, hvori tallet 70 spillede en væsentlig rolle. 70 profetiske uger (= 490 år) af denne lange perioder ville blive fastsat for jødefolket som Guds folk. Ved slutningen af denne periode ville Messias komme, blive henrettet, besejre synd og indvie den himmelske helligdom. Den profetiske periode på 490 år drejede sig om jødefolket og templet i Jerusalem; den længere periode i Dan 8,14 drejede sig om Guds folk som helhed og den himmelske helligdom. 103

DIALOG TIL SABBATTEN 5. DECEMBER 2015 Ezekiel var en anden bibelsk profet, der levede samtidigt med Jeremias. I modsætning til Jeremias blev Ezekiel ført i fangenskab i Mesopotamien, hvor han befandt sig, da han modtog sit profetiske kald. På dette tidspunkt var Jerusalem og templet endnu ikke ødelagt, og da de landflygtige jøder opdagede, at de havde en profet iblandt sig, fik de håb om snarlig tilbagevenden til hjemlandet. Dette håb blev knust, og den bitre erfaring blev illustreret med en lignelseshandling. Ezekiel spiste en bogrulle, der smagte sødt som honning, men senere gav mavesmerter Ezek 2,9-3,3. I Åbenbaringens Bog 10,10 bruges denne erfaring til at illustrere, hvorledes adventbevægelsens umiddelbare forventning om Jesu komme leder til en fornyet profetisk opgave for Guds menighed: det er ikke slut endnu. Personligt kristenliv Mødet med dagligdagen Det betyder Bed i denne uge for både venner og fjender! Har du mødt mennesker, som anvender de gammeltestamentelige profetier, der blev opfyldt ved hjemkomsten fra Babylon, som om de drejer sig om det moderne Israel? Hvordan vil du argumentere med dem for at klargøre, hvad Bibelen egentlig lærer? Tammuz var en frugtbarhedsgud, der blev dyrket som en guddom, der døde og opstod som et billede på høsten. Mange af datidens religioner var frugtbarshedsreligioner, hvor guderne var et med naturen, og hvor de religiøse ritualer havde til formål at sikre vækst i dyrkningen af jorden og fremtid i slægten. Ritualerne havde derfor ofte et stærkt seksuelt præg. NOTER 104

NOTER TIL SABBATTEN 5. DECEMBER 2015 105