ÅRSRAPPORT 2015-16 Unges Psykologiske Center Nordvestsjælland September 2016
Indhold Forord... 3 1. Historisk overblik over UPCN... 4 2. Beskrivelse af UPCN... 9 2.1. Psykologernes arbejdsopgaver 2015-16... 11 2.2. Planlagte aktiviteter i skoleåret 2016-17... 12 2.3. Styregruppen for UPCN... 12 2.4. Netværk for Psykologer ved Ungdomsuddannelserne... 12 3. Psykologernes uddannelse og erfaring... 13 4. Statistik og bemærkninger hertil... 15 Henvisninger fordelt på skoler i de seneste 5 år... 15 Antal henvisninger fordelt på uddannelsessteder i skoleåret 15-16... 16 Henvisninger fordelt på køn i skoleåret 15-16... 16 Henvisninger fordelt på køn i de seneste 5 år... 17 Samtaler... 17 Gennemsnitlig ventetid... 20 Aktivitet... 21 Problemfelter... 21 Yderligere foranstaltninger... 25 5. Overblik over de forskellige problemfelter... 26 6. Eksterne samarbejdspartnere... 30 Børne- og ungdomspsykiatrisk Klinik, Region Sjælland... 30 Egen læge... 30 Psykiatrien, Region Sjælland... 31 Socialforvaltning... 31 Privatpraktiserende psykologer... 31 Andre relevante samarbejdspartnere... 32 7. UPCNs 2017-strategi : Status og fremtid... 34 Bilag... 36 Bilag A Regnskab 2015... 36 Bilag B Procedure ved vold/trussel om vold... 37 Bilag C - Henvisningsskema... 38 Bilag D - Oversigt over skoler og årselevtal... 39 2
Forord Søgningen til Unges Psykologiske Center Nordvestsjælland (UPCN) har i skoleåret 2015-16 været 550 elever. Antallet af årselever har i samme periode været 4.852. Årselevtallet svarer ikke til antallet af elever (unikke cpr.nr.) der har været indskrevet på en af Nordvestsjællands ungdomsuddannelser/produktionsskoler. Det er derfor ikke muligt at angive hvor høj en procentandel af en ungdomsårgang, der henvises til psykologordningen. Andelen af henviste unge som er belastet af komplekse psykosociale problemstillinger er igen øget fra 28 % i skoleåret 14/15 til 32% i skoleåret 15/16 Sammen med regeringens 95 % -målsætning stiller det ungdomsuddannelserne og især produktionsskolerne over for en krævende faglig, men også psykosocial udfordring. Men er det overhovedet realistisk at nå 95 % -målsætningen? Ja, siger Noemi Katznelson, chef for Center for Ungdomsforskning. Der skal dog gøres mere for at nå det mål end der gøres i dag. De øgede krav på ungdomsuddannelserne er med til at skabe en præstationskultur, som ikke alle unge kan leve op til og slet ikke sårbare/udsatte unge. Skal vi sikre os at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse, så skal der skabes bedre veje dertil. Grundskolen skal i fokus både fagligt og socialt og på ungdomsuddannelserne skal der etableres systematiske støtteordninger og lige som i grundskolen skal der være fokus på det faglige og det social. (DR: 29. juli 2016). Siden opstarten af UPCN i december 2007 har der været en stigning i antallet af henvisninger til UPCN. Det første år (2008) var henvisningsmængden på ca. 250, men allerede året efter var antallet næsten fordoblet og i årene herefter er det samlede antal henvisninger steget til omkring 600 pr. skoleår. Psykologerne i UPCN bruger en del ressourcer på at viderehenvise elever, som er bedre hjulpet andet steds. Kontakten med de sårbare elever er tidskrævende og fordrer skærpet professionel evne til at observere, vurdere, håndtere og prioritere de unges problemstillinger effektivt. Samarbejdet med lærere, forældre, de unges privatpraktiserende læger samt psykiatrien vægtes højt. I forbindelse med henvisning til behandling i offentlig regi udredes og beskrives de unge, så henvisningsprocessen bliver så hurtig som muligt til gavn for den unge, men også for den pågældende ungdomsuddannelse og kommune så frafald og belastning af jobcentrene minimeres. Den 31. oktober 2015 ophørte SATS-puljeprojektet (2P) og 31. december 2016 ophører SATSpuljeprojektet SUS. I den aktuelle årsrapport evaluereres resultaterne af 2P-projektet, mens evaluering af SUS-projektet først kommer i den kommende årsrapport. Tak for i år. Vi glæder os til samarbejdet i det nye skoleår! Med venlig hilsen Jørgen Dan Pedersen Leder af UU Nordvestsjælland og UPCN Pia Pipenbring Hedegaard Faglig koordinator for UPCN 3
1. Historisk overblik over UPCN Inspireret af erfaringerne fra Holbæk Kommune, hvor HR i en periode havde tilbudt unge i Holbæk psykologbistand i forbindelse med gennemførelse af en ungdomsuddannelse, blev der i 2007 søgt og givet støtte fra Socialstyrelsens SATS-puljemidler til gennemførelse af et projekt med det formål at tilbyde støtte til eleverne på ungdomsuddannelserne. Holbæk Kalundborg og Odsherred Kommune indgik i projektet. Projekt havde 6 hovedformål: 1. Udrykningstjeneste psykologisk udredning for unge, der rammes af en social begivenhed, der akut truer fastholdelse i ungdomsuddannelse 2. Forebyggelse psykologiske behandlingsforløb individuelt så vel som i gruppe for unge, der generelt mistrives pga. psykologiske og eksistentielle problemer 3. Opkvalificering supervision og kompetenceudvikling af kontaktlærere og vejledere, så frafaldstruede unge identificeres hurtigere end det sker i dag (før 2007) 4. Den unge i centrum at identificere snitflader og gråzone-områder mhp. at udvikle sagsoverleveringspraksis imellem uddannelsesinstitutionerne horisontalt og vertikalt, øvrige tilbud og støttesystemer herunder det offentlige psykologiske behandlingssystem 5. Dele viden dokumentere årsager, indsats og effekt ift. at få frafaldstruede unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse 6. Den fælles interesse gennem udstrakt netværksdannelse og partnerskab, at skabe regional sammenhængskraft og lokalt engagement i mellem alle interessenter Det første projekts formål var, gennem skabelse af et psykologisk center (UPCN) og et deraf tæt og forpligtende samarbejde mellem UU-Nordvestsjælland, ungdomsuddannelserne, De Lokale Beskæftigelses Råd og Jobcentrene, at give unge, der af personlige og/eller psykisk betonede årsager var i risiko for at frafalde deres ungdomsuddannelse, den psykologiske og praktiske støtte og vejledning, der vurderedes nødvendig, for at de blev fastholdt i og gennemførte en ungdomsuddannelse. Efter endt evaluering besluttede de tre kommuner og 11 uddannelsesinstitutioner med virkning fra d. 1. januar 2012 at permanentgøre psykologordningen. UPCN blev således et permanent psykologtilbud til frafaldstruede unge mellem 15 og 25 år, der er i gang med en ungdomsuddannelse i enten Holbæk, Kalundborg eller Odsherred Kommune. Ordningen finansieres af ungdomsuddannelserne og kommunerne i fællesskab med henholdsvis 40 % og 60 %. 4
Projekt 2P I 2011 ansøgtes Socialstyrelsens SATS-pulje: Puljen til opsporing og screening af unge på erhvervsuddannelserne om midler til tidlig opsporing af unge, der var i fare for at falde fra deres ungdomsuddannelse på grund af personlige, sociale og eksistentielle problemer. Bevillingen blev givet d. 14. juli 2011 med start november 2011, men pga. lederskifte i UU-Nordvestsjælland blev projekt 2P først påbegyndt i august 2012. Projektet blev afsluttet d. 31. oktober 2015. Projekt 2P havde 8 hovedformål: 1. Udarbejdelse af et screeningsredskab til opsporing af elever i ungdomsuddannelserne i Nordvestsjælland, som er frafaldstruede. Screeningsredskabet skal anvendes af studievejleder og undervisere 2. Undervise og supervisere studievejledere og undervisere i brugen af screeningsredskabet 3. Tilrettelægge og gennemføre temadage mhp. at opkvalificere studievejledere og undervisere i kontakten med frafaldstruede elever 4. I samarbejde med UPCN-psykologerne at tilbyde samtaleforløb med det formål at forebygge frafald fra ungdomsuddannelsen 5. Særlig fokus på mandlige elever 6. Åben rådgivning 7. Hotline (telefonisk og per mail) 8. Udvikle og afprøve henvisningsprocedurer til unge, der vurderes at have brug for behandling andet steds. I forbindelse med dette gennemføres visitations-og udredningsforløb Evaluering af projekt 2P Screeningsredskab Der er udviklet en opmærksomhedsguide til brug for lærere og vejledere. Den kan anvendes i forbindelse med gennemførelse af bekymringssamtaler med elever der er frafaldstruede mhp at afdække om der er behov for støtte og vejledning og i givet fald hvilken form. Opmærksomhedsguiden er udviklet i samarbejde med lærere, vejledere og repræsentanter fra Ung&Rus. På baggrund af dette samarbejde har opmærksomhedsguiden sit akutelle indhold. Undervisning og supervision Alle projektskoler er blevet tilbudt og har modtaget undervisning i anvendelse af screeningsredskabet (Opmærksomhedsguiden). Ligesom alle projektskoler har fået tilbudt formaliseret supervisionsforløb i gennemførelse af bekymringssamtaler, men behovet har ikke været til stede. Der har i stedet været behov for og givet ad hoc. konsultation i forhold til henvisning af elever til UPCN eller til andre og mere relevante behandlingstilbud. Alle projektskolers vejledere er blevet tilbudt faste møder. I skoleåret 2015-16 har psykologerne haft regelmæssig kontakt med alle 11 skoler og langt de fleste vejledere. Flere skoler har også haft ad hoc konsultation enten individuelt eller i mindre grupper omkring helt særlige problemstillinger. 5
Temadage Alle lærere, værkstedsledere og vejledere blev inviteret til deltagelse i UPCNs temadage mhp at optimere deres viden om unge og de udfordringer de kan have. Den 5. november 2014 var Pil Berner Strandgaard, Cevea og Niels Ulrik Sørensen, CeFU inviteret til at tale om Unge i landdistrikter og yderområder unges tanker om at gennemføre en ungdomsuddannelse. På mødet deltog 15 undervisere/vejledere fra 4 ungdomsuddannelser. Den 16. januar 2015 var medarbejder fra TUBA inviteret til at tale om konsekvenser af at vokse op i en alkoholfamilie. Mødet blev desværre udskudt pga. medarbejderens sygdom. Den 3. februar 2015 var Annette Hagenbo, psykolog inviteret til at tale om Læringsrum for unge med psykiske udfordringer. På mødet deltog 18 undervisere/vejledere fra 7 ungdomsuddannelser. Den 26. marts 2015 var Gitte Engelhardt, psykolog inviteret til at tale om Kærestevold, men også om Holbæk Sygehus nye tilbud til unge der har oplevet seksuelle krænkelser og/eller voldtægt. Mødet blev desværre aflyst pga. oplægsholderens sygdom. Den 23. april 2015 var Jenny Jensen, sygeplejerske fra Center for Spiseforstyrrelse Mie Bonde, børne- og ungdomspsykiater, Mica Salis inviteret til at tale om unge der rammes af psykiske lidelse og særligt om hvordan disse på trods af dette kan fastholdes og integreres i undervisningen. På mødet deltog 11 undervisere/vejledere fra 6 skoler. Jenny Jensen var desværre forhindret pga. sygdom. D. 22. september 2015 blev der samlet op på de to aflyste temaer: Spiseforstyrrelser og udfordringer med at vokse op i en alkoholfamilie. Samtaleforløb Målet med 2P var at øge antallet af unge der gennemførte en ungdomsuddannelse gennem psykologsamtaler. Gennem øget synlighed af psykologordningen (ved hjælp af poster, postkort, tilstedeværelse i frokostpauser, præsentation af ordningen i forbindelse med forældremøder og velkomst af nye elever) og øget fokus på de mandlige elever/deltagere (ved hjælp af dialog i klasserne). Antallet af unge der søgte ordningen blev øget med ca. 125 elever per skoleår, hvilket var projektets mål. Særligt fokus på mandlige elever Målet med 2P var endvidere at øge antallet af unge mænd der gennemførte en ungdomsuddannelse gennem psykologsamtaler. Gennem øget synlighed ved at deltage i frokostordning og skolernes øvrige aktiviteter steg procentandelen af unge mænd der søgte psykologordningen fra 25 % til 37 % i løbet af projektperioden. Projektets målsætning var at øge procentandelen til 40 %. 6
Åben rådgivning og hotline Formålet med både åben rådgivning og hotline var at sikre de unge en hurtig og anonym adgang til at tale med en psykolog, men søgningen var så begrænset det første år, at UPCN ansøgte Socialstyrelsen om at måtte anvende den afsatte tid til at gennemføre samtaler med de henviste unge i stedet. Socialstyrelsen gav tilladelse til at nedlægge begge tilbud. Projekt SUS (Sunde Unge Sind) I april 2015 overtog UPCN projektlederopgaven for projekt SUS i Nordvestsjælland et projekt om Sunde Unge Sind på produktions- og erhvervsskoler i Nordvestsjælland under puljen Fremme af unges mentale sundhed (Sundhedsstyrelsen) fra Holbæk Kommune. Projektets overordnede mål er at få sundheden frem hos unge på erhvervs- og produktionsskoler, så flere unge oplever, at de trives og har det godt, samt har handlekompetencer til at mestre livet, uddannelse og sociale relationer. De øvrige overordnede mål er at fremme lighed i sundhed hos unge og ikke mindst kapacitetsopbygge skolerne i forhold til at de selv skal give eleverne de bedste forudsætninger for sundhed og trivsel, med henblik på at reducere frafald grundet mentale og/eller sociale problematikker (fx mistrivsel, angst, depression). Disse overordnede mål søges nået gennem implementering af projektets 7 elementer: 1. undervisning af unge i mistrivsel, angst og depression 2. opsporing (gennem undervisningen) af unge der mistrives, lider af angst og/eller depression 3. opkvalificering af uddannelsesinstitutternes ansatte (udvalgte nøglepersoner) til at undervise i mistrivsel, angst og depression (undervisningsmaterialet er udarbejdet af Psykiatrifonden). Alle nøglepersoner tilbydes i projektperioden jævnlige møder (sparring) med koordinatorer samt deltagelse i fire netværksmøder arrangeret af projektledelsen. To i efteråret 2015 og to i foråret 2016. Interessen for at deltage i disse netværksmøder var begrænset, hvorfor de to planlagte møder i foråret 2016 blev ændret til et opfølgningsmøde med Ronny Højgaard Larsen i januar 2016 og en heldags konference den 25. maj 2016. 4. afdækning af uddannelsesinstitutionernes ønsker og behov i forhold til at kunne påtage sig ovennævnte opgave 5. udarbejdelse af beredskabsplan hver skole udarbejder sin egen. Beredskabsplanen anvendes af lærerne (nøglepersonerne) til at handle (viderehenvise til relevant anden) i forhold til elever der mistrivsel, lider af angst og/eller depression 6. kortlægning af kommunernes tilbud til unge, der mistrives, lider af angst og/eller depression, således at lærerne hurtigt kan henvise unge til kommunale tilbud 7. oprettelse af online forum til dialog blandt lærere og udveksling af erfaringer blandt de unge, der modtager undervisningen mhp. at understøtte uddannelsesinstitutionernes ansatte, hvis opgave det er at opspore unge, der mistrives, lider af angst og/eller depression. UPCN har tilbudt gruppebehandling til unge, der, via undervisningen, viser sig 7
at have lettere, men alligevel behandlingskrævende angst- og/eller depressionslidelse. Gruppebehandlingen har vist sig vanskelig at gennemføre, da de unge ikke ønsker at deltage i denne form for behandling, men ønsker individuel behandling. Det har kun i meget begrænset omfang været muligt at imødekomme dette ønske. Flertallet af unge med angst og/eller depression er via egen læge viderehenvist til behandlingen i offentlig regi. Kan UPCN betale sig? Ved årsskiftet 2014/15 indgik UPCN/2P en aftale med Centre for Economic and Business Research (CEBR) om at undersøge, hvorvidt de unge profiterer af psykologsamtalerne ikke blot i forbindelse med gennemførelsen af en ungdomsuddannelse, men også om erhvervelse af et uddannelsesbevis/en afgangseksamen fører til optagelse på en videregående (kort, mellemlang eller lang) uddannelse eller job. Det var endvidere CEBRs opgave at gennemføre en cost-benefitundersøgelse, og dermed besvare spørgsmålet, om psykologordningen kan betale sig sammenlignet med ungdomsuddannelser og kommuner, hvor der ikke findes en tilsvarende ordning? Undersøgelsen blev gennemført anonymt og efter indhentet godkendelse fra datatilsynet, og med en forskeradgang til Danmarks Statistik og andre databaser med oplysninger af relevans for undersøgelsen. Desværre har det ikke været muligt at finde en valid kontrolgruppe til at sammenligne med. Derfor har undersøgelsen vanskeligt ved at drage meget tydelige konklusioner på, hvor stor en effekt de unge har af UPCN indsatsen og om psykologordningen kan betale sig. Sammenligner man de unge, der har været henvist til UPCN, men som ikke har ønsket at tage imod tilbuddet, med de unge der har valgt at tage imod tilbuddet viser undersøgelsen, at der for de 91 der har fravalgt samtaletilbuddet er væsentlige flere, der ikke lykkes med at gennemføre en ungdomsuddannelse, og væsentligt flere der modtager kontanthjælp. Der er altså en væsentlig effekt at spore. Undersøgelsen har også sammenlignet unge fra UPCN der har mistet en forældre inden for de seneste 3 år, med tilsvarende unge fra andre steder i landet. Her viser undersøgelsen også, at der er flere unge fra UPCN der fastholdes og gennemfører deres ungdomsuddannelse, end unge i kontrolgruppen. Dette endda selvom kontrolgruppen på andre parametre viser sig som udgangspunkt at være bedre stillet end de unge fra UPCN. Konklusion Undersøgelsen peger altså på en effekt, men har svært ved at give en valid beregning af hvor stor effekten er, da det ikke har været muligt at finde en kontrolgruppe med tilsvarende forudgående udfordringer som de unge i UPCN samtaleforløbene. Af samme årsag har det ikke været muligt at gennemføre en cost-benefit analyse af effekten. 8
2. Beskrivelse af UPCN UPCN har eksisteret siden årsskiftet 2007/2008 og er i dag et permanent tilbud til alle unge mellem 15 og 25 år, der er i gang med en ungdomsuddannelse/deltager i et forløb på en produktionsskole på en af de 11 ungdomsuddannelser/produktionsskoler der er i Nordvestsjælland. Der er indgået aftale med Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommune og de 11 ungdomsuddannelser/produktionsskoler omkring finansiering af ordningen. Regnskab 2015 for ordningen kan ses i bilag A. Følgende 11 skoler (fordelt på 14 adresser) har andel i Psykologordningen: Stenhus Gymnasium & HF; EUC Holbæk, herunder Slotshavens Gymnasium og EUC Kalundborg (nu. Allikelund Gymnasium); SOSU Sjælland (Holbæk); Produktionsskolen i Holbæk (PH); Nordvestsjællands Produktionsskole (NVPro); Kalundborg Gymnasium og HF; Nordvestsjællands HF og VUC beliggende i Holbæk og Kalundborg; Kalundborgegnens Produktionsskole (KPS); Odsherred Gymnasium samt Høng Gymnasium og HF. Tilsammen har de 10 skoler jf. tælledagen i august 2016 i alt 4.852 årselever. Årselevtallet giver ikke et retvisende tal for hvor mange elever (unikke cpr.nr.) ud af en ungdomsårgang der potentielt kan blive henvist til UPCN. Så det er ikke muligt at fastslå hvor stor en andel af de elever der søger og optages på ungdomsuddannelserne/produktionsskolerne i Nordvestsjælland der henvises til UPCN. Psykologordningen hviler i dag på 3 notater. Det første notat blev udfærdiget i 2007 efter den organisatoriske forankring hos UU-Nordvestsjælland. I forbindelse med UPCNs permanentgørelse blev det andet notat udfærdiget. I forbindelse med Psykologordningens omorganisering i efteråret 2013 er disse imidlertid på styregruppens foranledning blevet revideret og fremskrevet. 1. Projekt Fastholdelse i ungdomsuddannelserne fra september 2007 2. Opsporing og screening af unge på erhvervsuddannelserne fra november 2011 3. Oplæg til ændringer i UPCN psykologindsatsen fra 11. november 2013 UPCN beskæftigede i 2015/16 fire psykologer 140 time/uge. Projekt 2P (Puljen til opsporing og screening af unge på erhvervsuddannelserne) beskæftigede indtil 31. oktober 2015 to psykologer 72 timer/uge svarende til 2 fuldtidsstillinger og projekt SUS (Sunde Unge Sind) beskæftigede 1 psykolog 23 timer/uge, mens undervisning på EUC Kalundborg beskæftigede 1 psykolog 18,5 time/uge, svarende til 1,1 psykologstilling. Det samlede antal psykologtimer/uge var 253,5 psykologtimer/uge svarende til 7 fuldtidsstillinger á 35 timer/uge. Timerne var fordelt på 7 psykologer samt en sekretær, der brugte gennemsnitlig 5-6 timer om ugen på det administrative arbejde vedr. elevhenvisninger, oprettelse af henviste elever i ACADRE, tilbagemelding til vejledere, osv. 9
Psykologordningens opgaver var og er fortsat primært at mindske elevers frafald. Opgaven i forhold til de unge løses via korte problemfokuserede samtaleforløb, som enten har til formål at hjælpe den unge til selv at kunne håndtere sine problemer, hvilket er med til at forebygge, at begyndende eller lettere psykiske vanskeligheder udvikler sig til egentlige behandlingskrævende lidelser, som ville øge den unges frafaldsrisiko eller hjælpe unge, med behandlingskrævende lidelser, med at blive henvist til behandling i offentlig regi. I den forbindelse udredes og beskrives de unges symptomer og deraf følgende vanskeligheder med at gennemføre en ungdomsuddannelse. Dette henvisningsarbejde foregår i samarbejde med den unge privatpraktiserende læge og evt. forældre (også selv om den unge er over 18 år). Psykologerne er tilgængelige på skolerne fra 1 til 4 dage om ugen alt efter antallet af elever på skolerne. På store skoler som fx Stenhus Gymnasium med flere end 1.200 elever vil der være psykologer tilstede 4 dage om ugen, men derudover opfordres vejlederne også til løbende at kontakte psykologerne pr tlf. eller mail, hvis de har brug for sparring eller råd omkring elever. Henvendelser/henvisninger til UPCN kan enten ende med en direkte eller indirekte kontakt eller en kombination heraf. Direkte kontakt betyder i denne sammenhæng, at en af psykologerne har (planlagt) samtale med eleven ansigt til ansigt. Indirekte kontakt refererer til kontakt med andre (fx vejledere, uddannelsesledere, skoleledere, lærere, forældre, egen læge eller sagsbehandler) omkring eleven i form af rådgivning, konsulentbistand eller supervision live, pr. tlf. eller mail. Tidsforbruget er typisk størst i forbindelse med direkte kontakter, der ud over samtaler med eleven også ofte dækker over en til flere kontakter om og/eller med eleven, men også udelukkende indirekte kontakter kan være omfattende og tidskrævende. Især for de elever, som har så massive psykologiske og sociale problemstillinger, at de fordrer langt mere hjælp for at klare deres skolegang end vejlederne og UPCN til sammen kan mønstre, idet der her ofte skal lægges en betydelig indsats i at få aktiveret andre relevante aktører, som fx forældre, kommune og psykiatri. UPCN er derfor begyndt at synliggøre de indirekte kontakter som en del af arbejdsopgaverne. Alle kontakter om og/eller med elever én face, pr tlf., sms eller mail registreres i elevens journal. UPCN tilbyder ikke længerevarende samtaleforløb, idet der som tommelfingerregel tilbydes max. 6 samtaler pr. elev. Nogle elever (18 %) får dog flere samtaler, mens andre straks håndteres via indirekte kontakt med vejleder eller kun får tilbudt en enkelt eller to samtaler. Skønnes det, at der er brug for et egentlig længerevarende behandlingsforløb, søges eleven hurtigst muligt viderehenvist til relevant behandling, så eleven ikke skal bruge sine ofte begrænsede ressourcer på at indgå i flere på hinanden følgende professionelle relationer. UPCN fungerer som en åben psykologisk rådgivning, hvilket betyder, at den er tilgængelig for alle elever. Psykologerne har journalpligt. Journalerne opbevares i et aflåst skab/acadre. Samtalerne er underlagt tavshedspligt jvf. Psykologloven fra 1. januar 1994, som gælder for alle offentligt autoriserede psykologer og administreres af Psykolognævnet under Socialministeriet. Hvis psykologen anser evt. drøftelse af elevens situation med eksempel vejleder, uddannelsesleder, skoleleder, forældre, egen læge eller andre til gavn for eleven, indhenter psykologen elevens samtykke. Der kan i sjældne tilfælde ske det, at psykologen får kendskab til forhold af en sådan karakter, at psykologens skærpede underretningspligt eller afværgepligt som offentlig ansat 10
træder i kraft og dermed tilsidesætter tavshedspligten. Dette sker fx, hvis psykologen i mødet med en elev får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år mistrives i en sådan grad, at deres fysiske og/eller psykiske velfærd er truet, eller hvis psykologen vurderer, at en elev er til fare for sig selv eller andre. For at sikre netværket omkring den hjælpsøgende elev ses det helst, at eleverne henvises af vejlederne via et formaliseret henvisningsskema (se bilag B), som er udsendt til alle skoler. Henvisningsskemaet kan også benyttes af lærere, uddannelsesledere og skoleledere, der har mulighed for at rekvirere skemaet hos UPCNs sekretær. Elever kan dog også selv henvende sig. Psykologpraktikanter UPCN tilbød for første gang fra februar til juni 2016 to bachelorer i psykologi en 16-ugers praktik, som er en del af uddannelsen til psykolog. Vi havde valgt at takke ja til to psykologpraktikanter, i håbet om at de kunne få glæde af hinanden. Psykologpraktikanter skal deltage på lige fod med uddannede psykologer i de opgaver UPCN har. Det stilles krav fra universitet om at psykologpraktikanterne modtager undervisning i relevante temaer og supervision af de samtaleforløb de har. Praktikken afsluttes med en vurdering af hvorvidt praktikanterne findes egnede til det arbejde de har udført. Begge psykologpraktikanter blev vurderet til at være det. Den ene af psykologpraktikanterne er blevet ansat i et vikariat 20 timer/uge frem til februar 2017. Retningslinjer for Pressekontakt UPCN bliver ind i mellem kontaktet af pressen, som ønsker at vide mere om arbejdet med de unge og deres problemer, og retningslinjerne herfor er, at al kontakt med pressen skal gå via leder for UU-Nordvestsjælland og UPCN, Jørgen Dan Pedersen. 2.1. Psykologernes arbejdsopgaver 2015-16 Kortere individuelle samtaleforløb med elever med rådgivende og terapeutisk sigte Vejledere, lærere, uddannelsesledere og skoleledere m.fl. har i perioden august 2015 til juli 2016 henvist i alt 550 elever til UPCN. Heraf har 489 modtaget samtaler med i gennemsnit 4,11 samtaler pr. elev. I tillæg til de direkte kontakter med eleven har der også ofte været en eller flere indirekte kontakter med vejleder eller andre aktører omkring eleven. Enkelte af de henviste elever er i år blevet afvist, før der er blevet etableret kontakt, primært fordi beskrivelse af deres problemer viste en klart behov for helt særlig behandling (alvorligt syge forældre), en problemstilling som kræver speciallist viden, andre af de afviste elever var allerede i behandling i psykiatrien eller andet sted, hvorfor samtaler med UPCN-psykologen ikke ville gavne eleven. Som hovedregel finder samtaler sted på elevens skole, som stiller lokale til rådighed. Mange elever har haft det svært i en længere periode, før de søger hjælp, og de fleste elever udtrykker da også stor lettelse over den hjælp de får, idet de her kan tale om de tanker og følelser, som belaster dem. 11
2.2. Planlagte aktiviteter i skoleåret 2016-17 Projekt SUS fortsætter til udgangen af 2016 og har fået tilladelse af Sundhedsstyrelsen til at revidere Opmærksomhedsguiden, således at den kan anvendes til at gennemføre bekymringssamtaler med elever der mistrives og/eller kæmper med angst og/eller depression. Samarbejdet mellem projektkommuner fortsætter også året ud og opgaven bliver at etablere et netværk af alle de kommunale, regionale og landsdækkende tilbud, der er til unge der mistrives og måske har brug for behandling. Netværket kommer også til at omfatte UU Nordvestsjælland og privatpraktiserende læger i Nordvestsjælland, samt børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien. Projekt SUS har endvidere til opgave at formidle undervisningsmaterialer til folkeskoler og gymnasier. Projekt: Rettidig Omhu (RO) er et endnu ikke etableret behandlingstilbud til unge mellem 15 og 30 år, der pga. psykisk lidelse har svært ved at gennemføre en uddannelse. Så frem der er interesse for et sådant tilbud vil AP Møller Fonden blive ansøgt. Psykologordningen på finansloven i samarbejde med FUUPs medlemmer og Dansk Psykologforening søges UPCN og andre lignende psykologtilbud at komme på finansloven. 2.3. Styregruppen for UPCN Lige siden UPCNs start har en styregruppe bestående af repræsentanter fra både kommuner, to skoleledere, UU Nordvestsjælland og UPCN fulgt ordningen. Styregruppen mødes to til fire gange årligt hos UU Nordvestsjælland og skal følge med i både UPCNs økonomi (se bilag A) og udvikling generelt. Aktuelt består styregruppen af: Hanne Dollerup, Kalundborg Kommune Julie Becher, Holbæk Kommune Gitte Løvgren, Odsherred Kommune Lars Halberg, EUC Nordvestsjælland Peter Abildgaard, Kalundborg Gymnasium og HF På styregruppemøderne deltager også Jørgen Dan Pedersen, leder af UU Nordvestsjælland og Pia Pipenbring Hedegaard, UPCN og 2P koordinator. 2.4. Netværk for Psykologer ved Ungdomsuddannelserne Netværket for Psykologer ved Ungdomsuddannelserne (FUUP) har eksisteret siden den 22. maj 2000, hvor 17 psykologer fra store dele af Danmark mødtes til det første møde i gruppen. Siden er Netværket vokset støt og har nu næsten et halvt hundrede medlemmer, som 1-2 gange årligt mødes rundt omkring i landet til erfaringsudveksling og drøftelse af relevante emner som fx 12
klasserumsintervention, eksamensangst, unge og stress samt fremtidige udfordringer for arbejdsfeltet. UPCN deltager aktivt i dette Netværk så ofte, som det er muligt. I skoleåret 2014-15 har der været afholdt et enkelt netværksmøde for psykologer ved ungdomsuddannelserne, hvor UPCN deltog. Aktuelt er der nedsat en arbejdsgruppe, der har til opgave at beskrive netværket således at organiseringen svarer til et selskab, mhp. At kunne yde et politisk pres på relevante beslutningstagere. Målet er at sikre at der tilbydes psykologisk støtte til alle unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse. 3. Psykologernes uddannelse og erfaring UPCNs psykologer er alle cand. psych., flertallet er autoriserede af Psykolognævnet under Socialministeriet, en er specialist i børnepsykologi og en er på-vej-til-specialist i psykopatologi. Alle psykologer har således mere en 3 års erfaring og specialisterne har mere end 15 års erfaring som kliniske psykologer. De sørger løbende for at vedligeholde og opkvalificere deres faglige niveau og viden ved at deltage i relevante kurser og konferencer, ligesom de også løbende tilstræber at modtage supervision på både elevsamtaler og supervisionsopgaver. Supervisionen betragtes som en kvalitetssikring af de psykologfaglige opgaver og en sikring mod udbrændthed hos psykologerne. 13
Case 17 årig pige henvises til UPCN af vejleder, da hun efter et par måneder totalt udebliver fra sin netop påbegyndte ungdomsuddannelse. Til første samtale forklarer pigen, at hun ikke kan falde i søvn om aftenen og først falder i søvn sent om natten, hvorfor hun ikke kan komme op om morgenen og i skole. Pigen giver ellers udtryk for at trives og kan ikke pege på andre klager, som forhindrer hende i at komme i skole. UPCN tilbyder samtaler med det formål, at pigen skal genoprette døgnrytmen og genoptage skolegangen. I løbet af samtalerne bliver det tydeligt, at pigen siden 7. klasse har haft massivt fravær fra skolen, hvorfor kommunen også er inddraget i sagen. Der er endnu ikke fundet nogen forklaring på dette, udover pigens egen forklaring. Pigen møder op til de første 3 samtaler hos UPCN-psykologen, men udebliver herefter til de 2 efterfølgende samtaler. Samtidig med udmeldes pigen fra ungdomsuddannelsen pga. det massive fravær. Pigen indskrives herefter direkte på en ny ungdomsuddannelse, hvor samme mønster gør sig gældende, hvorfor hun her igen udmeldes kort efter opstart. Ved indskrivningen til den nye ungdomsuddannelse inddrager UPCN forældrene i samarbejde med den unge og der afholdes 2 møder. Ved første møde giver moren udtryk for, at hun er bekymret for, at pigen har en psykisk diagnose og hun har forsøgt at få egen læge i tale i forhold udredning af pigen, men forgæves. Det aftales, at UPCN undersøger psykologiske forklaringer på, hvorfor pigen ikke kommer i skole. Formålet med dette er ligeledes, at pigen kan bevilges pædagogisk støtte via kommunen til at komme i skole. UPCN-psykologen har efterfølgende 3 aftaler med pigen, hvoraf 2 afholdes. Efterfølgende afholdes det andet møde med forældrene, hvor der gives en tilbagemelding på testningen. På baggrund af de anvendte tests viser der sig ikke belæg for at pege på en diagnose, der kan bidrage med en forklaring på, hvorfor pigen ikke kommer i skole. Anbefalingen bliver således, at der via egen læge, må udredes nærmere for somatiske forhold, der kan være gældende for pigens klager over søvnproblemer, træthed og manglende initiering. Egen læge handler på anbefalingen, men finder ingen somatiske forklaringer på pigens klager. Sideløbende samarbejdes der med kommunen i forhold til, hvordan pigen kan komme i skole. På baggrund af testningen og forløbet hos UPCN udarbejdes der en statusrapport med den anbefaling, at kommunen bevilger pigen pædagogisk støtte for at sikre pigens skolegang, samt at pigen via kommunen henvises til Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik for nærmere udredning af psykologiske forklaringer. Sagen afsluttes herefter i UPCN. I dette tilfælde har det været vanskeligt at finde en forklaring på, hvorfor pigen udebliver fra skolen. Det har derfor været nødvendigt med en påbegyndende udredning hos UPCN i form af samtaler, forældreinddragelse, samt testning. Dette har desværre ikke været tilstrækkeligt, men nødvendigt for viderehenvisningen til hhv. egen læge og kommunen. Det har ligeledes været nødvendigt for at tilvejebringe den rette hjælp fra kommunen, samt reducere sagsbehandlingstiden, så pigen tilbydes hjælp inden hun fylder 18 år. 14
Antal henvisninger 4. Statistik og bemærkninger hertil Årselevtallet var i skoleåret 2015/16: 4.852 Antallet af henvisninger til UPCN har i de sidste skoleår været stigende, men er i skoleåret 15/16 faldet til 550 henvisninger (inklusiv 107 elever som er overført fra sidste skoleår). Der tegner sig et billede af at antallet af henvisninger ligger imellem 550 og 590 pr. år Henvisninger fordelt på skoler i de seneste 5 år 700 600 Henvisninger i de seneste 5 skoleår 500 400 300 200 100 0 EUC NVS Gymnasier SOSU- Skolerne VUC Produktionss kolerne 2011/12 157 251 59 25 59 551 2012/13 156 263 46 19 65 549 2013/14 158 303 31 27 68 587 2014/15 158 276 36 42 73 585 2015/16 133 233 34 43 107 550 I alt Den procentvise fordeling af henvisningerne i de seneste 5 år kan her ses fordelt på skoleform. 2011/12 2012/13 2013/14 2014/15 2015/16 EUC NVS 28,5 28,4 26,9 27,0 24,2 Gymnasier 45,6 47,9 51,6 47,2 42,4 SOSU-Skolerne 10,7 8,4 5,3 6,2 6,2 VUC 4,5 3,5 4,6 7,2 7,8 Produktionsskolerne 10,7 11,8 11,6 12,5 19,5 I alt 100 100 100 100 100 15
Ud af de 550 henviste elever til UPCN har 61 valgt ikke at tage imod tilbuddet. Frafaldet af tilbuddet kan bl.a. skyldes at den unge er stoppet på uddannelsen, inden samtalerne er begyndt, alligevel ikke har behov for samtaler eller har fundet en anden løsning. Antal henvisninger fordelt på uddannelsessteder i skoleåret 15-16 Uddannelsessted Henvisning men ingen Samtaler Hovedtotal samtaler Allikelund EUD/ EUC Kalundborg 20 20 Allikelund Gymnasium HHX og HTX 1 11 12 EUC Holbæk 12 60 72 Høng Gymnasium og HF 28 28 Kalundborg Gymnasium og HF 2 85 87 KPS - Kalundborgegnens 7 44 51 produktionsskole NVPRO - Svinninge produktionsskole 8 17 25 Odsherred Gymnasium 5 43 48 PH - Tølløse produktionsskole 5 26 31 Slotshaven Gymnasium 3 25 28 SOSU Holbæk 1 33 34 Stenhus Gymnasium og HF 9 62 71 VUC Holbæk 4 16 20 VUC Kalundborg 4 19 23 Hovedtotal 61 489 550 Fordelingen af køn i forhold til henvisningsmængden er 65,8 % kvinder og 36,2 % mænd. Det er en stigning af kvinder på 2,4 procentpoint og fald af mænd på 0,4 procentpoint i forhold til skoleåret 14-15. Ud af henvisningsantallet har 88,9 % haft samtaler med UPCN-psykologer. Henvisninger fordelt på køn i skoleåret 15-16 Køn Henvisning men ingen samtaler Fordeling af henvisninger i procent Samtaler Fordeling af samtaler i procent af henvisnings gruppen Hovedtotal Fordelinger af henvisninger i procent Kvinde 35 6,4% 327 59,5% 362 65,8% Mand 26 4,7% 162 29,5% 188 34,2% Hovedtotal 61 11,1% 489 88,9% 550 100% Obs. beregner procent af samlet henvisningsgruppe 16
I forhold til den samlede henvisningsgruppe er andelen af mænd i skoleåret 15/16 faldet Her ses kønsfordelingen i henvisninger i de sidste 5 år. Henvisninger fordelt på køn i de seneste 5 år I antal 2011/12 2012/13 2013/14 2014/15 2015/16 Kvinde 396 399 403 371 362 Mand 155 150 184 214 188 Hovedtotal 551 549 587 585 550 I procent 2011/12 2012/13 2013/14 2014/15 2015/16 Kvinde 71,9 % 72,7 % 68,7 % 63,4 % 65,8 % Mand 28,1 % 27,3 % 31,3 % 36,6 % 34,2 % Hovedtotal 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % Samtaler Antal unge der har haft samtaler med psykologerne kan her ses fordelt på skoleform. UPCN har haft 2011 samtaler fordelt på 489 elever. Gennemsnitligt giver det 4,11 samtaler pr. elev, som holder sig under de 6 samtaler pr. elev, som er aftalt som grundlæggende skæringsantal i UPCN. Det totale gennemsnit af samtaler er faldet fra 4,37 i 14/15 til 4,11 i 15/16. På skoleform stiger gennemsnittet af samtaler dog på produktionsskolerne og SOSU-skolerne. Skoleåret 15/16 Skoleform Antal elever Antal samtaler Gennemsnit EUC NVS 117 416 3,56 Gymnasier 217 946 4,36 Produktionsskolerne 87 416 4,78 SOSU-Skolerne 33 108 3,27 VUC 35 125 3,57 Hovedtotal 489 2011 4,11 17
Antal samtaler i alt Fordelingen af køn i forhold til gruppen af unge som har haft samtaler, viser procentfordelingen 66,9 % kvinder og 33,1 % mænd. Andelen af mænd er faldet fra 35,4 % 14/15 til 33,1 % i 15/16. Sidste års tal viste en stigning af mænd, men er faldet igen. Køn Total Procent Kvinde 327 66,9 % Mand 162 33,1 % Hovedtotal 489 100,0 % Gennemsnittet af antal samtaler som har ligget på samme niveau igennem de sidste 5 år, er faldet i 15/16, hvilket er en konsekvens af den hurtigere viderehenvisning, samt at antallet af viderehenvisninger er stigende. Begge dele må tilskrives psykologgruppens uddannelsesniveau. 2011/12 2012/13 2013/14 2014/15 2015/16 Gennemsnitligt antal samtaler 4,32 4,48 4,41 4,37 4,11 Antallet af samtaler i 15/16 ligger på 2011 samtaler, hvilket er lavere end sidste skoleår 14/15. 2500 Antal samtaler de seneste 5 år 2000 1500 1000 500 0 EUC NVS Gymnasier SOSU- Skolerne VUC Produktions skolerne Hovedtotal 2011/12 492 1037 144 107 206 1986 2012/13 647 1073 116 54 239 2129 2013/14 529 1307 88 105 249 2278 2014/15 541 1110 80 151 260 2142 2015/16 416 946 108 125 416 2011 18
Case En produktionsskoleelev blev henvist til psykologordningen, da eleven var brudt sammen i skolen. Der var problemer med kæresten og familien. Der ud over havde eleven et misbrug af primært hash. Efter sammenbruddet i skolen havde eleven været ved lægen, og der var mistanke om en depression. I samtalerne blev eleven hjulpet til at forstå, hvad der førte til sammenbruddet. Eleven havde været nødt til at klare sig selv, samt tage sig af forældre og kæreste i en periode. Den ene af forældrene led af en dødelig sygdom som blev tiltagende værre, og der havde været mange konflikter med kæresten. Dette blev til sidst for meget for eleven, og der kom en belastningsreaktion, hvor eleven var energiflad, grådlabil og trist til mode. Samtidig havde forbruget af hash taget til, og medført af eleven følte sig uoplagt. Hashen og belastningsreaktionen har på den måde lignet en depression. Den øgede forståelse for reaktionen, skabte stor lettelse hos eleven. Ved at få skabt balance i forholdet til forældrene, så eleven i mindre grad skulle tage vare på dem, blev der skabt lidt overskud. Endvidere kom kæresten med til en samtale hos psykologen, og dette hjalp på deres forhold. Efter eleven fik lidt overskud, blev det nemmere at gøre brug af misbrugskonsulenten, og hashen kom ud af elevens liv. Efter den 8. samtale følte eleven at ressourcerne oversteg de belastninger, der stadig var, og eleven kom også stabilt i skole. Vi aftalte sammen, at eleven tog kontakt til sin læge igen, og så der kom en tilbagemelding, og så lægen kunne følge op. Så selvom eleven havde mange forskellige udfordringer ved henvisningstidspunktet, kunne vi afslutte samtaleforløbet med at eleven havde overskud, og virkelig følte sig klar til at deltage i skolen igen. Case En ung mand bliver henvist til UPCN fordi han føler sig meget trist, har svært ved at komme op om morgenen og har svært ved at komme i skole. Han beskriver over for UPCN psykologen, at han derudover har svært ved at finde ud af, hvordan man er sammen med andre. Ligesom han har problemer relateret til økonomi og bolig. Via UPCN kommer han i kontakt med Ungeprojekt 2011 som hjælper ham med økonomi og bolig. Mens der i samtalerne med psykologen er sat fokus på, hvad han selv kan gøre, for at komme i skole, og der bliver snakket om de problemer han har i samværet med andre. Han bliver også indstillet til ekstra støtte på skolen. Den unge mand har endvidere tidligere været meget aktiv i en forening, som dog har valgt at ekskludere ham på grund af problemer i samværet med andre. Psykologen deltager i et møde med foreningen og den unge, og der bliver lavet en aftale for hans genindtrædelse. Noget som indgyder håb og som hjælper på humøret. Endelig hjælper psykologen med at få ham henvist til psykiatrien via egen læge. Og psykologen tilbyder støttende samtaler indtil et forløb her opstartes. Dette bliver dog noget forsinket på grund af personaleudskiftning i den pågældende psykiatriske afdeling. Efter 28 samtaler er den unge mand stadig i gang med sin uddannelse, som han er optimistisk med at færdiggøre, og han er nu tilknyttet psykiatrien. 19
Antal dage Gennemsnitlig ventetid Den gennemsnitlige ventetid er faldet i skoleåret 15/16 til 9,86 dage. Det niveau er lavere end sidste år. Gennemsnittet ligger stadig under målsætningen om 14 dages ventetid. 14,00 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00 EUC NVS Gennemsnitlig ventetid 15/16 Gymnasier SOSU- Skolerne VUC Produktions skolerne Hovedtotal 2011/12 9,62 7,47 8,42 10,66 8,96 8,59 2012/13 6,03 6,68 5,51 6,07 8,84 6,38 2013/14 6,01 6,11 7,61 7,78 5,56 6,18 2014/15 11,72 12,55 9,79 12,83 11,95 11,96 2015/16 11,51 8,98 11,68 12,98 7,91 9,86 UPCN har en målsætning om, at der max må gå 14 dage fra den unge skrives på ventelisten, til psykologerne har tilbudt en samtaletid. I skoleåret 15/16 havde 77,5 % af eleverne en ventetid på under 14 dage og 22,5 % af eleverne har en ventetid på over 14 dage. Antallet og procenten er regnet ud fra det samlede antal henvisninger. Ventetid Antal henviste elever Gennemsnit af dage på venteliste Procent Over 14 dage 124 23,29 22,55% Under 14 dage 426 5,96 77,45% Hovedtotal 550 9,86 100,00% I 14/15 havde 33,2 % en ventetid over 14 dage og 66,8 % en ventetid under 14 dage. 20
Aktivitet I forhold til de elever, som har haft samtaler med psykologerne er det væsentligt at se elevernes aktuelle status. 77,9 % af eleverne har gennemført eller fortsat i gang med en ungdomsuddannelse eller produktionsskoleforløb (herunder kombineret ungdomsuddannelse KUU). Det er en stigning, da denne gruppe i 14/15 var på 75,7 %. 8,6 % er udenfor uddannelse dvs. uden uddannelsesaktiviteter, midlertidige eller forberedende aktiviteter, hvor UU følger op i forhold til uddannelsespligten. 13,5 % af eleverne er fra fraflyttet siden afslutningen af skoleåret 15/16 og der kan derfor ikke trækkes aktuel status på elevernes aktivitet. Hovedparten af denne gruppe unge flytter til større byer fx København og påbegynder videregående uddannelser. Gruppen rummer dog også elever, som forventes i gang med fx hovedforløb, hvor der afventes uddannelsesaktivitet. Størstedelen af de fraflyttede vil normalt være placeret i status gennemført ungdomsuddannelse. Aktivitet Total Andel i procent Gennemført ungdomsuddannelse 51 10,4 I gang ungdomsuddannelse/produktionsskoleforløb 330 67,5 Ukendt status - mangler data pga. flytning/ afventer uddannelsesaktivitet 66 13,5 Udenfor uddannelse 42 8,6 Hovedtotal 489 100,0 Case En 18-årig mandlig gymnasieelev, V, henvises af skolens vejleder til UPCN, fordi han har alarmerende højt fravær (både skriftligt og mundtligt) og opleves som stærkt frafaldstruet.v beskriver indledningsvist sig selv som havende meget svært ved at koncentrere sig både i og uden for skolen, og at dette skyldes, at han altid er træt, fordi han ofte ligger vågen til omkring kl 02.00 om natten. Dertil skal han op kl. 06 for at nå i skole til tiden, hvilket giver en samlet søvn på ca. 4 timer i gennemsnit. Gennem de første par samtaler bliver det tydeligt, at V har mange negative tanker, der kommer frem om aftenen, hvilket forhindrer ham i at sove. Ydermere har V problemer med at kommunikere med sine forældre. V ønsker at kunne snakke med dem og involvere dem i sit liv, men føler at det altid ender i et skænderi. Fokus for forløbet bliver at etablere en normal døgnrytme samt forbedre kommunikationen mellem V og hans forældre. Gennem kommunikationsøvelser i samtalerne med psykologen kombineret med hjemmeopgaver lykkes det V at skabe en god kontakt til sine forældre, hvor han kan åbne op uden at blive mødt med skæld ud. I takt med at forholdet til forældrene forbedres, forsvinder de negative tanker, og V får nemmere ved at sove. Den forbedrede døgnrytme giver V mere energi, og da forløbet afsluttes efter seks samtaler, er V kun bagud med én aflevering, og har fået hævet sit karaktergennemsnit til over middel. 21
Problemfelter Psykologerne opdeler de unges problemer i forskellige problemfelter. Unge der har mere end et problemfelt er kun registreret en gang på det mest fremtrædende problem. Herunder ses inddelingen i antal og efterfølgende i procent af problemfelter i forhold uddannelsesinstitutionerne. Samlet set har psykologerne flest samtaler med unge med psykiatrinære problemer (31,7 %) og forældre/familieproblematikker (21,7 %). Problemfelt EUC NVS Gymnasier Produktionsskolerne SOSU- VUC Total Skolerne Faglige vanskeligheder 6 6 Forældre/ 23 56 15 7 5 106 familieproblematikker Identitetsproblemer 11 29 5 1 3 49 Misbrug 8 1 4 2 3 18 Psykiatrinære 33 59 36 13 14 155 problemer Skolerelaterede 10 20 2 2 1 35 problematikker Sociale problemer 8 18 11 2 1 40 Sorg, Krise og traumer 24 34 8 6 8 80 Hovedtotal 117 217 87 33 35 489 Problemfelter i procent af hovedtotal Problemfelt EUC NVS Gymnasier Produktionsskolerne SOSU- VUC Total Skolerne Faglige vanskeligheder 0,0% 0,0% 1,2% 0,0% 0,0% 1,2% Forældre/ 4,7% 11,5% 3,1% 1,4% 1,0% 21,7% familieproblematikker Identitetsproblemer 2,2% 5,9% 1,0% 0,2% 0,6% 10,0% Misbrug 1,6% 0,2% 0,8% 0,4% 0,6% 3,7% Psykiatrinære 6,7% 12,1% 7,4% 2,7% 2,9% 31,7% problemer Skolerelaterede 2,0% 4,1% 0,4% 0,4% 0,2% 7,2% problematikker Sociale problemer 1,6% 3,7% 2,2% 0,4% 0,2% 8,2% Sorg, Krise og traumer 4,9% 7,0% 1,6% 1,2% 1,6% 16,4% Hovedtotal 23,9% 44,4% 17,8% 6,7% 7,2% 100,0% Det er vigtigt at holde sig for øje, at der kun er anført den mest fremtrædende problemstilling. For mange af de unge gør det sig gældende, at der er flere komplekse problemstillinger, som gensidigt påvirker hinanden. Det kan derfor være svært at vurdere hvilken problemstilling, der er mest fremtrædende eller hvilken der må vurderes som værende primær. Dette gør sig især gældende ved en kategori som misbrug, idet der for en vis procentdel af de unge er et misbrug, men at dette ikke er vurderet som værende det mest fremtrædende. På samme måde vil mange af de andre problemstillinger påvirke den unges sociale relationer, men at disse sociale problemer måske kommer til udtryk som sorg, krise og traumer eller psykiatrinære problemer. 22
Registrerede problemfelter fordelt på skoler for 2015/2016 for elever der har haft samtaler med psykologerne: Uddannelsessted Forældre/familie problematikker Identitetsproblemer Skolerelaterede problematikker Sorg, Krise og traumer Psykiatrinære problemer Misbrug Sociale problemer Faglige vanskeligheder Allikelund EUD /EUC Nordvestsjælland 3 3 7 6 1 20 Allikelund Gymnasium HHX og HTX 3 3 1 2 2 11 EUC Holbæk 13 4 4 10 18 6 5 60 Høng Gymnasium og HF 10 1 1 4 12 28 Kalundborg Gymnasium og HF 24 9 5 14 30 1 2 85 KPS Svebølle produktionsskole 8 2 2 5 20 1 3 3 44 NVPRO - Svinninge produktionsskole 3 1 1 6 2 4 17 Odsherred Gymnasium 10 8 7 5 6 7 43 PH - Tølløse produktionsskole 4 2 2 10 1 4 3 26 Slotshaven Gymnasium 4 4 2 5 6 1 3 25 SOSU Holbæk 7 1 2 6 13 2 2 33 Stenhus Gymnasium og HF 12 11 7 11 12 9 62 VUC Holbæk 3 2 3 8 16 VUC Kalundborg 2 1 1 5 6 3 1 19 Hovedtotal 106 49 35 80 155 18 40 6 489 Total
Case Vedr.: NJ. Mand og 22 år. Uddannelse: EUC Holbæk Henvisningsårsag: NJ henvises til UPCN d.11.12.2015, da NJ oplever problemer med sit temperament og ønsker hjælp hertil. Forløb: D. 05.01.2015 igangsættes et forløb med NJ. D. 03.02.2015 har NJ og undertegnede psykolog haft 3 samtaler. Egne klager: NJ klager over ensomhed og tanker om, at der ikke er nogen mening med livet. Han fortæller desuden at han til tider oplever at have spildt store dele af sit liv. Han fortæller om tidligere misbrug, men at han er motiveret for at få en uddannelse, efterfølgende et arbejde og en familie. Han kæmper dog fortsat med at trappe yderligere ned i sit forbrug af rusmidler, men det er vanskeligt. NJ fortæller yderligere, at han oplever megen uro i kroppen og at rusmidler har været en form for selvmedicinering af diagnosen ADHD, som han er diagnosticeret med. Adspurgt: NJ har foretaget markante livstilsændringer og nedsat sit forbrug af rusmidler væsentligt. NJ hævder, at det bl.a. er årsagen til, at NJ har formået at fastholde en uddannelse. I forbindelse med livstilsændringerne beretter NJ dog om stigende ubehagelige tanker og følelser, såsom ensomhed, kedsomhed og tristhed, samt uro og utålmodighed. Adspurgt giver NJ udtryk for, at den effekt rusmidler har på hans humør, tanker og adfærd opleves som en del af hans personlighed. Desuden er rusmidler tæt forbundet med NJ s sociale netværk. Objektivt psykisk: Ved første samtale fremtræder NJ trist og opgivende, uden at fremstå selvmordstruet. Ved de følgende samtaler fremstår NJ urolig, utålmodig og impulsiv i sin tale og adfærd. NJ fremtræder påvirket af rusmidler, men bekræfter ikke dette. Han fortæller dog at have taget rusmidler siden forrige samtale. På baggrund af NJ s massive misbrugshistorie, fortsatte misbrug trods ønske og motivation for at ændre sit forbrug af rusmidler, vurderes NJ s psykiske tilstand behandlingskrævende med tæt supervision og støtte. Viderehenvisning: I et samarbejde med NJ kontaktes en misbrugskonsulent fra Sofiehuset. D. 03.02.2015 deltager misbrugskonsulenten ved 3. samtale. Her aftales det, at NJ starter i et behandlingsforløb den forgangne uge. Formålet med behandlingen er at give NJ tæt støtte og supervision i nedtrapningen og udtrapningen af rusmidler.