Fiskebestanden i Ørstedparkens Sø 211 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium - Januar 212 Konsulenter: Helle Jerl Jensen & Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM
2 Indholdsfortegnelse. Indledning 3 1. Lokalitetsbeskrivelse 3 2. Undersøgelse 5 3. Resultater 6 3.1 Den samlede fangst... 6 3.2 Skalle (Rutilus rutilus)... 7 3.3 Aborre (Perca fluviatilis)... 8 3.4 Karusse (Carassius carassius)... 9 3.5 Suder (Tinca tinca)... 1 4. Vurdering 11 4.1 Fiskebestandenes status og udvikling... 11 4.2 Fiskebestandens betydning for vandmiljøet... 12 5. Referencer 14
. Indledning Søen i Ørstedsparken har i mange år haft en ringe miljøtilstand med opblomstring af alger og lugtgener til følge. Københavns Kommune har i den forbindelse udført en række undersøgelser for at vurdere mulighederne for at forbedre tilstanden i søen til glæde for såvel parkens besøgende som for søens dyr og planter. Nærværende fiskeundersøgelse havde til hensigt at vurdere fiskebestandens påvirkning af søens vandkvalitet. Formålet var således at bestemme fiskebestandenes sammensætning, størrelse og tilstand samt at vurdere mulighederne for at forbedre søens tilstand ved en regulering af fiskebestanden. 1. Lokalitetsbeskrivelse Ørstedsparken er en del af det gamle voldanlæg omkring København, som i 1879 blev åbnet for offentligheden. Søen indgik som voldgrav i anlægget, hvilket anes af dens aflange form (figur 1) og stejle brinker. Med en middeldybde på 3,8 m og en maksimaldybde på 5,3 m er søen temmelig dyb i forhold til overfladearealet på 1,7 ha (tabel 1). Figur 1. Kort over beliggenheden af Ørstedparkens Sø. Vandtilførsel sker ved at der åbnes en ventil, der fører vand fra Peblinge Sø til søen i parken. Eventuelt overløb sker til kloak eller via oppumpning til Peblinge Sø. Vandudskiftningen er meget begrænset med en estimeret opholdstid der overstiger 5 år. Søen er meget næringsrig med hensyn til fosfor som i gennemsnit over sommeren 211 blev målt til,6 mg totalfosfor/l. Heraf optræder en meget stor del af fosforen opløst med,552 mg orthofosfat/l. Derimod er søvandets 3
kvælstofniveau forholdsvis moderat med en middelkoncentration på,993 mg/l i 211, og kvælstof er sandsynligvis det begrænsende næringsstof for søens alger det meste af sommerhalvåret. Tabel 1. Data vedrørende morfometri og vandkemi i Ørstedparkens Sø /1/2/. Overfladeareal 1,7 ha Dybde middel (ca.) 3,8 m Dybde maks. 4,8 m Vandvolumen 64.4 m 3 Opholdstid, estimeret >5 år Opland, estimeret 6 ha Sigtdybde, sommergennemsnit 29 (juli-sep.) 1,45 m Sigtdybde, sommergennemsnit 21 (april-sep.) 2,15 m Sigtdybde, sommergennemsnit 211 (april-sep.) 1,54 m Total-P., sommergennemsnit 211,6 (,66) mg/l Ortho-P., sommergennemsnit 211,522 (,577) mg/l Total-N., sommergennemsnit 211,993 (,87) mg/l Nitrit + nitrat (filt.), sommergennemsnit 211,16 (,49) mg/l Ammonium, sommergennemsnit 211,25 (,65) mg/l Klorofyl-a, sommergennemsnit 211 56,9 (17,9) µg/l ph 8,47 Koncentrationen af kvælstof har i de seneste 1 år udvist en svagt faldende tendens. Sideløbende er vandets klarhed blev noget forbedret fra et niveau omkring 1 m til knap 1,5 m, på nær dog en usædvanlig god sigtdybde på 2,15 m i 21 (figur 2). I 211 var sigtdybden med 1,54 m imidlertid tilbage i niveauet fra årene 23-29. Årsagen til opklaringen af vandet i 21 er ikke klarlagt, men i nærværende notat vurderes hvorvidt ændringer i fiskebestanden kan have medvirket til opklaringen. I sommeren 29 forekom således en fiskedødshændelse i søen. Bredvegetationen består af piletræer og forskellige andre parktræer med åbne græsklædte partier og staudebede imellem. Høje volde med store træer omgiver søen, og omgivelsernes karakter medfører en meget ringe vindeksponering. Sedimentet består af fast ler overlejret med et forholdsvis fast slamlag af en tykkelse på op til 1,1 m /3/. 4
2,5 2 Sigtdybde (m) 1,5 1,5 1998 1999 2 23 26 29 21 211 Figur 2. Udviklingen i den gennemsnitlige sigtdybde over sommeren i søen i Ørstedsparken i perioden fra 1998 til 211. 2. Undersøgelse Fiskeundersøgelsen fandt sted i dagene 31.august-1.september 211 og blev udført som et modificeret NOVANA-program /4/ med i alt 7 biologiske oversigtsgarn samt et oversigteligt elektrofiskeri i bredzonen. I 1994 blev der gennemført en NOVA-fiskeundersøgelse i søen med 8 garn og elektrobefiskning i bredzonen /5/. Resultaterne fra denne undersøgelse vil blive inddraget i en vurdering af udviklingen i fiskebestanden. Alle garnene blev sat sent på eftermiddagen og røgtet den følgende morgen. Fangsterne fra de enkelte redskaber blev sorteret i arter, og hver enkelt fisk blev målt til nærmeste underliggende halve cm fra snudespids til halekløft (forklængde). For at bestemme fiskenes kondition blev et repræsentativt udsnit af fiskene desuden vejet til nærmeste,1 g. De anvendte garn var de såkaldte modificerede Ny Nordisk Norm (NNNgarn) bestående af 12 maskevidder (fra 4 mm til 55 mm) suppleret med to maskevidder på 68 mm og 85 mm. Fangsten i de to sidste maskevidder blev registreret adskilt. Ved elektrofiskeriet anvendtes en 12 w generator med pulserende jævnstrøm. Den gennemsnitlige fangst i antal og i vægt i de respektive garntyper og pr. elbefiskning blev udregnet både for de enkelte arter og for hele fiskebestanden. CPUE-værdier med tilhørende 95 % konfidensgrænser (C.L.) blev udregnet både inklusiv og eksklusiv de to største maskevidder. Alle beregninger er foretaget særskilt for fisk større og mindre end 1 cm. Forholdet mellem fiskenes længde og vægt er beregnet efter: vægten = a længden b hvor konstanterne a og b er fastlagt ved lineær regression af log-transformerede værdier. Konditionsfaktorer er beregnet som: 5
k i = 1 W i / L i 3 hvor Wi og Li er henholdsvis vægten og længden af den i'te fisk. Til sammenligning er den gennemsnitlige kondition i en række søer beregnet som: k j = 1 a L j (b-3) hvor a og b er konstanterne fra længde-vægtrelationen i gennemsnit i en række søer. De enkelte arters biomasse blev beregnet ud fra erfaringstal for omregning fra CPUE-værdier til biomasse fundet i Søbygård Sø, Væng Sø, Frederiksborg Slotssø, Bygholm Sø, Ring Sø, Borup Sø, Engelsholm Sø, Skærsø, Kolding Slotssø, Ejstrup Sø, Dallund Sø, Rørbæk Sø, Søbo Sø og Bastrup Sø /6-13/. 3. Resultater 3.1 Den samlede fangst Der blev i alt fanget 494 fisk i garnene ved undersøgelsen svarende til ca. 31 kg fordelt på 4 arter (tab.2). Ved det oversigtelige elektrofiskeri blev der ikke fanget arter, som ikke forekom i garnene. Tabel 2. Den samlede fangst i antal og vægt i garn ved fiskeundersøgelsen i Ørstedparkens Sø 211. Totalfangsten i garn Antal % Vægt (g) % Skalle 345 69,8 1775 56,8 Aborre 134 27,1 4934 15,8 Karusse 13 2,6 669 21,5 Suder 2,4 1841 5,9 Sum 494 3117 Artsfordelingen i garnfangsten er vist i figur 3. Både antals- og vægtmæssigt dominerede skaller med henholdsvis 68 % og 51 % af fangsten. Aborrer var næstmest betydende i antal med 28 %, hvorimod karusser var næstmest betydende i vægt med 2 %. Suder var ikke talrige men vægtmæssigt stod de for henholdsvis 5 % af fangsten. Antal Vægt 3%1% 5% Skalle 28% 2% Aborre 68% 17% 58% Karusse Suder Figur 3. Artsfordeling i garnfangsten i antal og vægt i Ørstedparkens Sø, 211. 6
3.2 Skalle (Rutilus rutilus) Der blev i gennemsnit fanget 49 skaller pr. garn svarende til en vægtmæssig fangst på 2,6 kg pr. garn (tab.3). Antalsmæssigt var der lige mange skaller i garnene i bredzonen og midt i søen, men vægtmæssigt var fangsten større i bredzonen på grund af en større dominans af store skaller. Tabel 3. Fangsttal for skalle ved fiskeundersøgelsen i Ørstedparkens Sø 211. Middelstørrelsen er henholdsvis middellængden i cm og middelvægten i g i de respektive størrelsesgrupper. Skalle Antal % Vægt (g) % Middelfangst < 1 cm > 1 cm sum af total < 1 cm > 1 cm sum af total CPUE-littoral 11 38 49 63,2 5 2855 295 67,3 CPUE-pelagie 2 29 49 75,8 92 2155 2248 49,4 Vægtet CPUE 16 34 49 68,4 71 255 2576 58,1 Mid.størrelse 6,5 16,2 13, 4,5 74,4 52,3 Skallerne fordelte sig i tre størrelser omkring henholdsvis 6-7 cm, antagelig årsyngel, og en lille gruppe omkring 13 cm samt ældre skaller i størrelsen 15-2 cm, formentlig bestående af flere årgange (fig.4). Ved den seneste undersøgelse i 1994 var langt hovedparten af skallerne mellem 2-25 cm. Konditionen var god hos småskallerne men lidt under middel blandt de større skaller sammenlignet med konditionen hos skaller i andre danske søer (fig.5). Dette var også tendensen i 1994. 2 Antal pr. redskab 15 1 5 5 1 15 2 25 3 35 4 Længdeklasse (cm) Garn Figur 4. Længdehyppighed af skaller i Ørstedparkens Sø, september 211. Figur 5. Relativ kondition af skaller i Ørstedparkens Sø 211 og 1994 i forhold til den gennemsnitlige kondition i en række danske søer. Afvigelse fra middel,1,5,5,1 211 1994 5 1 15 2 25 3 35 4 Længdeklasse (cm) 7
3.3 Aborre (Perca fluviatilis) Der blev i gennemsnit fanget 2 aborrer pr. garn svarende til en vægt på 737 g (tab.4). Langt hovedparten af aborrerne var større end 1 cm, som forekom i noget større antal langs bredden end på åbent vand. Aborrer mindre end 1 cm blev kun fanget i de brednære garn. Tabel 4. Fangsttal for aborre ved fiskeundersøgelsen i Ørstedparkens Sø 211. Middelstørrelsen er henholdsvis middellængden i cm og middelvægten i g i de respektive størrelsesgrupper. Aborre Antal % Vægt (g) % Middelfangst < 1 cm > 1 cm sum af total < 1 cm > 1 cm sum af total CPUE-littoral 2,3 23,7 26, 33,3 24 941 965 22,3 CPUE-pelagie 14, 14, 21,5 51 51 11,2 Vægtet CPUE 1,2 18,8 2, 28 12 726 737 16,6 Mid.størrelse 8,6 13, 12,8 1,1 38,5 36,9 De fleste aborrer havde længder mellem 1 og 15 cm med kun et fåtal aborrer mindre end 1 cm og enkelte ældre spredt i størrelser op til 31 cm (fig.6). Størrelsesfordelingen adskilte sig derved ikke fra forholdene i 1994, hvor de samme størrelser aborrer dominerede fangsten. Her var fangsten til gengæld næsten dobbelt så stor. Konditionen var lidt under middel hos flertallet af de mellemstore aborrer, men god blandt småaborrerne og hos enkelte af de ældre aborrer (fig.7). I 1994 var konditionen over middel blandt de mange aborrer i størrelsen 1-15 cm. 5 Antal pr. redskab 4 3 2 1 5 1 15 2 25 3 35 4 Længdeklasse (cm) Garn Figur 6. Længdehyppighed af aborrer i Ørstedparkens Sø, september 211. Figur 7. Relativ kondition af aborrer i Ørstedparkens Sø 211 og 1994 i forhold til den gennemsnitlige kondition i en række danske søer. Afvigelse fra middel,2,1,1,2 211 1994 5 1 15 2 25 3 35 4 Længdeklasse (cm) 8
3.4 Karusse (Carassius carassius) Der blev i gennemsnit fanget 1,9 karusser pr. garn svarende til en fangst i vægt på 884 g (tab.5). I antal var der flere karusser i de brednære garn, men vægtmæssigt var fangsten klart større ude på åbent vand, hvor karusser udgjorde 3 % af fangsten i vægt. Tabel 5. Fangsttal for karusse ved fiskeundersøgelsen i Ørstedparkens Sø 211. Middelstørrelsen er henholdsvis middellængden i cm og middelvægten i g i de respektive størrelsesgrupper. Karusse Antal % Vægt (g) % Middelfangst < 1 cm > 1 cm sum af total < 1 cm > 1 cm sum af total CPUE-littoral 2,3 2,3 3 384 384 8,9 CPUE-pelagie 1,5 1,5 2,3 1385 1385 3,4 Vægtet CPUE 1,9 1,9 2,7 884 884 19,9 Mid.størrelse 24,4 24,4 461 461 Karusserne fordelte sig således tydeligvis i to størrelser (fig.8) hvoraf samtlige af de mindste mellem16-18 cm blev fanget langs bredden mens samtlige karusser mellem 3-35 cm forekom i garn sat på åbent vand. I 1994 var langt hovedparten af karusserne mellem 25 og 3 cm. Konditionen var lidt under middel hos de mindste karusser men lidt over middel hos de største karusser sammenlignet med karussers kondition i en række andre danske søer på denne årstid (fig.9). I 1994 havde flertallet af karusser en kondition lidt over middel. Antal pr. redskab 1,8,6,4,2 5 1 15 2 25 3 35 4 Længdeklasse (cm) Garn Figur 8. Længdehyppighed af karusse i Ørstedparkens Sø, september 211. Figur 9. Relativ kondition af karusser i Ørstedparkens Sø 211 og 1994 i forhold til den gennemsnitlige kondition i en række danske søer. Afvigelse fra middel,1,5,5,1 211 1994 5 1 15 2 25 3 35 4 Længdeklasse (cm) 9
3.5 Suder (Tinca tinca) Der blev i alt fanget to suder svarende til en middelfangst på,3 i antal og 238 g i vægt pr. garn (tab.6). Suderne blev begge fanget i bredzonen. Tabel 6. Fangsttal for suder ved fiskeundersøgelsen i Ørstedparkens Sø 211. Middelstørrelsen er henholdsvis middellængden i cm og middelvægten i g i de respektive størrelsesgrupper. Suder Antal % Vægt (g) % Middelfangst < 1 cm > 1 cm sum af total < 1 cm > 1 cm sum af total CPUE-littoral,3,3,4 65 65 1,5 CPUE-pelagie,3,3,4 411 411 9 Vægtet CPUE,3,3,4 238 238 5,4 Mid.størrelse 35,3 35,3 817 817 Suderne var henholdsvis 23 og 47,5 cm i længde (fig.1) hvoraf især den mindste suder havde en kondition betydeligt under (fig.11). Der forekom ikke suder ved undersøgelsen i 1994. Antal pr. redskab 1,8,6,4,2 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 Længdeklasse (cm) Garn Figur 1. Længdehyppighed af suder i Ørstedparkens Sø, september 211. Figur 11. Relativ kondition af suder i Ørstedparkens Sø 211 i forhold til den gennemsnitlige kondition i en række danske søer. Afvigelse fra middel,1,1,2,3 211 1 2 3 4 5 6 7 Længdeklasse 1
4. Vurdering 4.1 Fiskebestandenes status og udvikling Fiskebestandens aktuelle biomasse er skønsmæssigt 425 kg/ha, hvoraf langt hovedparten med 49 kg/ha er fisk større end 1 cm. I 1994 var den skønnede biomasse med 576 kg/ha noget større, men også på daværende tidspunkt var der næsten total dominans af fisk større end 1 cm. De enkelte arters skønnede biomasse i de to år er vist i figur 12. På nær forekomsten af suder samt en lidt mindre tæthed af de resterende arter er der ikke væsentlige forskelle i bestanden i de to år. Tilbagegangen har dog været større hos aborre- og karussebestanden (43 % henholdsvis 44 %) end hos skallebestanden (16 %). Biomasse 1994 (kg/ha) 3 2 1 Skalle Aborre Karusse > 1 cm < 1 cm Biomasse 211 (kg/ha) 3 2 1 Skalle Aborre Karusse Suder > 1 cm < 1 cm Figur 12. Skønnet biomasse af de respektive fiskearter i Ørstedparkens Sø, 27 og 211. Sammenholdes fiskebestandenes tæthed målt i kg/ha med søernes næringsniveau målt som den sommergennemsnitlige koncentration af totalfosfor i søvandet, ses at fiskebiomassen normalt øges med stigende næring i søen (fig.13). Af figuren fremgår dog også at biomassen i meget næringsrige søer ofte ikke er så stor som forventet, hvilket skyldes at fiskene i stigende grad får problemer med vandkvaliteten i disse søer. Selvom Ørstedparkens sø er ekstremt rig på fosfor er søen imidlertid overvejende kvælstofbegrænset, og den forholdsvises beskedne fiskebiomasse skal ses i lyset af dette. Med en reduktion i kvælstofkoncentrationen fra ca. 1,5 mg/l til ca. 1 mg/l er det således forventeligt med en nedgang i fiskebiomassen. På figuren er niveauet for de tilsvarende fosfor-ækvivalenter beregnet på et forhold mellem fosfor og kvælstof på 7 vist med en rød pil. Selvom fiskebiomassen er reduceret, er det vurderet på baggrund af den slående mangel på småfisk i søen meget tænkeligt, at fisketætheden i søen varierer i takt med rekrutteringssuccesen. Søens stejle brinker giver ikke optimale forhold for gydning, og de ofte iltfrie forhold langt op i vandsøjlen mere end antyder et dårligt vandmiljø, som både fiskeæg og det spæde yngel er sårbare over for. Bestandenes størrelsesstruktur bærer således tydeligt præg af at det 11
kun ind imellem lykkes med rekrutteringen. Søens bestand af småfisk kan derfor meget vel fluktuere betragteligt fra år til år. 16 14 Middeldybde < 3 m 12 Middeldybde > 3 m Biomasse (kg/ha) 1 8 6 4 211 1994 2 2 4 6 8 1 Total P (µg/l) Figur 13. Fiskebestandenes tæthed målt i kg/ha sammenholdt med søernes næringsniveau målt som den sommergennemsnitlige koncentration af totalfosfor i søvandet i en række danske søer og i Ørstedparkens Sø 1994 og 211. 4.2 Fiskebestandens betydning for vandmiljøet Fredfisk kan påvirke vandmiljøet negativt, dels gennem en bortspisning af søens store dyreplanktonformer, hvilket mindsker græsningskædens effektivitet, og dels gennem fiskenes fouragering på bunden, som bevirker øget resuspension af bundmateriale og dermed øget fosforfrigivelse. Ikke mindst brasen har negative effekter, idet brasener i alle størrelser er effektive dyreplanktonædere, og store brasener bringer store mængder sediment i resuspension under fødesøgning. Sammenlignes søernes sommersigtdybde med et skidtfiskeindeks udregnet i forhold til middelgarnfangsten som: (Antal karpefisk/5 + Antal brasener>1 cm/5 + 4/ (Aborrebiomasse % + 2))/3 ses, at der er en markant sammenhæng, idet sigtdybden stor set altid er ringe når indekset er større end 2 og oftest god, når indekset er under 1 (fig.14). I Ørstedsparkens Sø er det beregnede fiskeindeks både i 1994 og i 211 lavt på trods af at sigtdybden er forbedret fra ca.,7 m til 1,54 m. Dette afspejler at fiskebestanden i søen spiller en mindre rolle for vandmiljøet end i de fleste andre søer, hvilket formentlig primært skyldes at fiskene har problemer med at rekruttere i søen. De meget få småfisk søen huser, og manglen på brasener, betyder således at prædationstrykket på dyreplanktonet er forholdsvist moderat. 12
6 Sigtdybde (m) 5 4 3 2 1 211 Sigtdybde 1994 og 211 1994 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Fiskeindeks Figur 14. Sommermiddel sigtdybden sammenholdt med et fiskeindeks i en række danske søer og i Ørstedparkens Sø 1994 og 211. Dette udelukker dog ikke at fiskene i perioder kan have en negativ indflydelse på vandmiljøet. Særligt når springlaget om sommeren tvinger fiskene sammen i overfladelaget kan prædationstrykket på dyreplanktonet formentlig være ret stort, især i år med meget yngel som følge af ynglesucces. Omvendt kan fiskedødshændelser, som den der blev observeret i 29, muligvis medvirke til midlertidige sigtforbedringer. Hvorvidt dette har været tilfældet i 21, hvor vandet var usædvanligt klart i juni og juli, er imidlertid ikke åbenlyst vurderet ud fra fiskebestandens størrelse og struktur i 211. De vandkemiske parametre taler dog heller ikke umiddelbart for at der var tale om kvælstofbegrænsning. Så længe søens næringsstofniveau er så højt som tilfældet er, vil en biomanipulation formodentlig kun have kortvarige effekter. Såfremt fosforkoncentrationen ved restaureringsindgreb reduceres til niveauer under,1 mg/l kan det derimod blive nødvendigt sideløbende at regulere fiskebestanden. 13
5. Referencer 1/ Fiskeøkologisk Laboratorium (21). Søen i Ørstedsparken, restaureringsmuligheder. Notat udarbejdet til Københavns Kommune. 2/ Vandkemi- og feltdata fra søen i Ørstedsparken 211. Københavns Kommune. 3/ Orbicon A/S (27). Sediment i søen i Ørstedparken- marts 27. 4/ Mortensen, E., H.J. Jensen, J.P. Müller & M. Timmermann (199). Fiskeundersøgelser i søer. Undersøgelsesprogram, fiskeredskaber og metoder. Danmarks Miljøundersøgelser. Teknisk anvisning fra DMU, nr. 3. 5/ Fiskeøkologisk Laboratorium (1994). Fiskebestanden i Ørstedparkens Sø. - Rapport til Københavns Kommune. 6/ Jensen, H.J. & J.P. Müller (upubl.). Beregnede CPUE-værdier fra 5 søer undersøgt i forbindelse med metodeudvikling til fiskeundersøgelser i danske søer. 7/ Jeppesen, E. et al. (1989). Restaurering af søer ved indgreb i fiskebestanden Del II: status for igangværende undersøgelser. - Rapport fra Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium. 8/ Fiskeøkologisk Laboratorium (1993). Fiskebestanden i Bygholm Sø, september 1992. - Rapport til Vejle Amtskommune. 9/ Carl, J. et al (upubl.). Tilsendt materiale vedrørende mærkningsforsøg i Bygholm Sø 1992. Specialestuderende fra Århus Universitet. 1/ IFF (upubl.). Tilsendt materiale vedrørende mærkningsforsøg samt normalprogramsundersøgelse i Ring Sø. 11/ Fiskeøkologisk Laboratorium (1993). Fiskebestanden i Borup Sø, august 1993. - Rapport til Roskilde Amtskommune. 12/ Fiskeøkologisk Laboratorium (1992). Status for biomanipulation i Engelsholm Sø. - Notat til Vejle Amtskommune. 13/ Fiskeøkologisk Laboratorium (upubl.). Data fra fangsttal i forbindelse med biomanipulationsprojekter i Skærsø, Dallund Sø, Bastrup Sø, Ejstrup Sø, Bastrup Sø, Rørbæk Sø, Tueholm Sø og Vallensbæk Sø. 14