07-11-2012 Overenskomstforhandlingerne med Praktiserende Lægers organisation og fakta om almen praksis I sommerferien 2012 blev der udvekslet ønsker til de kommende overenskomstforhandlinger mellem Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN). Forhandlingerne blev op startet i september og skal efter planen være afsluttet før jul 2012, så en ny overenskomsten kan træde i kræft 1.april 2013. De praktiserende læger er private selvstændigt erhvervsdrivende, men er forpligtet til at yde almen lægehjælp under de vilkår, der aftales i overenskomsten. Den praktiserende læge har selvstændigt driftsansvar for sin klinik og betaler selv omkostninger til personale, husleje mv. Der er 3.395 almen praktiserende læger samt 205 praktiserende delelæger (pr. 1. januar 2012) 1. I gennemsnit var omsætningen i praksis pr. læge for 2011 2,3 mio. kr. jævnfør en omkostningsundersøgelse fra PLO. Herfra skal trækkes udgifter til husleje, personale mv. PLO har oplyst at lægerne gennemsnitligt havde en nettoindtjening pr. læge på 1,1 mio. kr. i 2011. Hver praktiserende læge havde i 2011 i gennemsnit 1579 patienter tilmeldt sin praksis. 1 Delelæger er hvor 2 læger eksempelvis deler 1 ydernummer, fordi de efter aftale med regionen ikke kan varetage et fuldt ydernummer.
Fakta om almen praksis 1. Organisering i solo- og kompagniskabspraksis En praksis er enten en solopraksis (enkeltmandspraksis) eller en kompagniskabspraksis. En solopraksis drives af én fuldtidslæge (eller to deltidslæger) uden fællesskab med andre læger om patienter eller økonomi. En kompagniskabspraksis er en almen praksis, der drives af to eller flere fuldtidslæger, der har fælles patientliste, økonomi, lokaler og personale. Hvis enkeltmandspraksis og/eller kompagniskabspraksis med hver deres patientliste og økonomi samarbejder om lokaler og evt. personale, kaldes praksis en samarbejdspraksis (gruppepraksis). Er der ikke lokalefællesskab, men samarbejde ved ferie, sygdom, kursus samt evt. delvis om personale kaldes det netværkspraksis. Antallet af kontakter til almen praksis er steget med 18,5 % igennem de sidste 8 år. Andelen af patienter der viderehenvises til sygehusene mv. er steget fra 10-13 % af kontakterne. Kilde: KOS 2. Aktivitet i almen praksis Antallet af kontakter til almen praksis, inkl. kontakter til vagtlæge, har igennem de seneste 8 år været støt stigende fra 33,6 mio. i 2003 til 39,8 mio. i 2011, svarende til at hver enkelt dansker i gennemsnit kontaktede almen læge 6,7 (knap 7) gange i 2011 mod 6 gange i 2003. Relativt svarer det til en stigning på knap 17 pct. i antallet af kontakter eller en årlig gennemsnitlig vækst på 2 pct. 3. Viderehenvisning fra almen praksis Andelen af patienter der viderehenvises er steget fra 10,7-12,7 % fra 1993 til 2008. Viderehenvisningerne dækker over patienter der henvises til speciallægebehandling, ambulatorier, indlæggelse, til billeddiagnostik eller eksterne laboratorier. Dette er en relativ stigning på 19 %. Forskellen dækker over en markant stigning i henvisning til hospitalsambulatorier og samtidig et fald i henvisninger til eksternt laboratorium. Figur 1: Antal kontakter til almen læge, 2003-2011. Kilde: CSC ScandiHealth. 140% 120% 100% 80% 60% 40% 20% 0% Tlf. konsultation Besøg Konsultationer 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Fald i antallet af besøg i hjemmet Antallet af besøg i hjemmet er derimod faldet med 27 pct. fra 0,97 mio. i 2003 til godt 0,7 mio. i 2011, men udgør altså en relativt lille del af det samlede antal kontakter til almen praksis. Siden 2003 er antallet af e-mailkonsultationer opgjort her blev der registreret ca. 11.000. Der er således sket en stor relativ vækst frem til 2011, hvor der blev udført mere end 2.8 millioner e-mailkonsultationer. Udviklingen ses i figur 3. Figur 2: Antal e-mailkonsultationer 2003-2011 Kraftig stigning i brugen af e-mailkonsultationer. 3.500.000 3.000.000 2.500.000 2.000.000 1.500.000 1.000.000 500.000 Antal e-mailkonsultationer 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Nogen variation i antallet af kontakter til almen praksis per indbygger på tværs af regionerne. Der er en vis variation i antallet af kontakter til almen praksis per indbygger mellem regionerne. Region Hovedstaden har med 6,6 kontakter per indbygger det laveste antal, mens Region Midtjylland med 7,7 har det højeste antal kontakter per indbygger, jf. figur 4. De øvrige regioner har alle godt 7 kontakter per indbygger. For alle regionerne gælder det, at der har været en stigning i antallet af kontakter til almen praksis fra 2010 til 2011. Den største stigning har været i Region Sjælland, hvor antallet af kontakter per indbygger, er steget med 2 pct. til 7,23 i 2007. Figur 3 Antal kontakter til almen læge pr. patient fordelt på regioner i 2003 og 2011. Note: Kontakterne er fordelt på regioner efter yders tilhørsregion. Kilde: CSC ScandiHealth. 8,50 8,00 7,50 7,00 6,50 6,00 2003 2011 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland
Kilde: CSC ScandiHealth. I alt har kvinder i gennemsnit ca. 9 kontakter til lægen om året, mens mænd har 7. Figur 4: Antallet af kontakter til almen praktiserende læge i 2011 pr patient fordelt på aldersgrupper og køn 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Mænd Kvinder Figur 5: Vækst i udgifter til almen praksis kontra vækst i udgifter til sygehuse Hvis man fratrækker udgifterne til medicin, patientforsikring og erstatninger, så har udgiftsvæksten på sygehusene været mindre end i praksis. 112 110 108 106 104 102 100 98 Almen lægehjælp Sygehuse renset for medicin, patientforsikring og - erstatning Sygehuse 96 2007 2008 2009 2010 2011 Ledige ydernumre i alle regioner - men hovedsagligt et problem udenfor Hovedstaden. Antallet af alment praktiserende læger i den enkelte region bliver fastlagt hvert år efter en høring af samtlige lægepraksis om deres patientkapacitet, hvor mange patienter, de ønsker i fremtiden, og om de eksempelvis ønsker at indgå i en flerlægepraksis. På dette grundlag drøfter samarbejdsudvalget, om der er behov for at indskrænke eller udvide antallet af læger. Der bliver især taget højde for befolkningsudviklingen, lægernes kapacitet og planerne for udviklingen af det samlede sundhedstilbud i området. Selv om der kan være midlertidige udfordringer i forbindelse med praksislukninger, sygemeldinger osv., er der generelt ikke nogen patienter, der står uden adgang til almen lægehjælp. Der foregår en løbende
personaleudskiftning i almen praksis. Lægerne køber og sælger praksis og dækker ind for hinanden, indtil der er fundet en ny kompagnon. Derfor kan der godt være ledige og ubesatte ydernumre uden at det indebærer, at der er X antal lægeløse patienter. Lægerne råder dog kun over ubesatte kapaciteter i ca. et år. Derefter er det regionen, der afgør om ydernummeret skal genopslås, flyttes et andet sted hen eller inddrages. På landsplan er der ikke mangel på alment praktiserende læger, men der er lokale områder, især i Region Nordjylland og i Region Sjælland, hvor det kan være et problem at sikre tilstrækkelig lægedækning. I områder, hvor der mangler lægekapacitet, og det ikke er muligt at finde en praktiserende læge, der ønsker at nedsætte sig på almindelige vilkår, kan regionen oprette en regionsdrevet praksis. På en sådan klinik er lægen ansat af regionen, og regionen afholder udgifter til personale og drift mv.