OBM 5537, Stenløsevej etape 2

Relaterede dokumenter
OBM 5526, Cykelsti Vinding-Refsvindinge

OBM 5539, Hvilehøjvej Vest

OBM 2578 Horsebækgyden

OBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn

OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser

OBM 7225 Jyllandsvej Nord, i Middelfart.

OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt

OBM 7746, Grandvej, etape 2.

OBM4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov Sogn, Vends Herred

OBM 2595, Gyngstruplund SØ et.2

OBM 4924, Industrivej 3, Ejby sogn - Arkæologisk forundersøgelse af bebyggelsesspor fra ældre jernalder

OBM 8431 etabe 3b, C. F. Tietgen Boulevard En arkæologisk forundersøgelse

OBM 7050 Langehede, Søndersø

OBM 5868, Herluf Trolles Vej

OBM 4914 etape 10, Toften Skrillinge SØ

OBM 5525, Campus etape II

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt

OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn

OBM etape 3. C. F. Tietgen Boulevard. - Arkæologisk forundersøgelse.

OBM 5331, etape 2, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby Herred, tidl. Odense Amt. Af Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard

OBM 7038, Skovgård. Agedrup sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt.

OBM 5987 Glisholmvej. - Forundersøgelse forud for anlægsarbejde med fund af kogestensgruber fra oldtid. Af arkæolog Line Borre Lundø

OBM2544 Søndergård, Vejlby sogn Besigtigelse af tracé til vandledning. Ved besigtigelsen blev konstateret en enkelt kogestensgrube fra oldtid.

OBM 2830, Tyrsbjergvej etape II.

OBM 7046 etape 1, Stensgårdvej 11-13, Vejby sogn, Vends Herred.

OBM 2758, Skrillinge Nord III, etape 2

OBM 4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov sogn

OBM 8431 etape 2, C. F. Tietgens Boulevard - Forundersøgelse

OBM5490, etape 2. Toftegårdsvej

OBM 5550, Rynkebyvej. - Forundersøgelse af bopladsspor fra især vikingetid og middelalder. Af arkæolog Michael Borre Lundø.

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

OBM 8567, Lykkeslund, Uggerslev sogn, Skam Herred, tidl. Odense Amt.

Arkæobotanisk analyse af prøve fra Tyrsbjergvej (OBM 2830, FHM 4296/567), fra ældre germansk jernalder

OBM 2592 Hyllehøjskolen, Kavslunde sogn Arkæologisk udgravning af hus og gruber fra yngre bronzealder

Sjelborg i ældre jernalder

Kulturhistorisk rapport for MLF01034 Rødbyvej 6b

Bygherrerapport. Moesgård Museum

OBM 5964, Nørre Nærå. Beretning over arkæologisk undersøgelse og forundersøgelse forud for etablering af pumpestation i Nørre Nærå.

Kulturhistorisk rapport

Finérvej, Gadstrup sogn

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn

Vesthimmerlands Museum

Ausumgaard. Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder. Kulturhistorisk Rapport.

OBM4912, Hasmark Strand Camping, Norup Sogn - Arkæologisk udgravning af kogegruber og kogestensgruber fra oldtid

OBM 6148, Heftebjerggård, Flemløse sogn, Båg Herred, tidl. Odense Amt. Af Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard

FHM 4887 Onsholtgårdsvej II- Viby. Bygherrerapport og beretning KUAS j.nr

VSM Gemmegård, Rødding Sogn, Nørlyng Herred, Viborg Amt

OBM6563 Skovvænget, Sønder Nærå sogn, Åsum herred, tidl. Odense amt. Sted nr

OBM 6124, etape 2, Solevad Enggård - Arkæologisk forundersøgelse forud for råstofudvinding/grusgravning. Af Arkæolog Mikael Manøe Bjerregaard

OBM 2891, Ravnegaard Syd, Fraugde sogn - Arkæologisk forundersøgelse

Kulturhistorisk rapport for udgravning af hus med forsænket gulv ved Kathøj

KROPPEDAL. TAK 1494 Haraldsminde 2, Herstedøster sogn, Smørum herred, Københavns amt. Stednr (KUAS j.nr /TAK-0016).

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg

OBM 16100ff. Roulunds Arealer

OBM 5544, Havelund Syd.

OBM 5858, Energivej Vest, Faaborg, Svanninge sogn

Staderapport for forundersøgelse ved Askhøjvej 9. etape på motorvejen Hårup Låsby

OBM 4921, Guldregnen, Middelfart sogn - Arkæologisk forundersøgelse

OBM5513 Fjernvarmen Nyborg-Ullerslev del 3, Ullerslev sogn, Vindinge herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr Sb. Nr. 57.

Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE Enghøj 7, etape 3

OBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt.

Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449

HOM 2672 Petersminde, Haldrup by, Vær

Bygherrerapport SOM Skovsbovej N I

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

HEM 4967 Regionshospital, Gødstrup, Snejbjerg Sogn

KROPPEDAL. Bygherrerapport nr. 27, Afdeling for Arkæologi. Bygherrerapport vedr. den arkæologiske udgravning af Hvissinge Øst 2, TAK 1384

OBM3970 Kielbjergvej, Ringe sogn, Gudme herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr Sb.nr. 171.

KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport

OBM3381 Bogense Mark.

Kulturhistorisk rapport

Bygherrerapport. Resumé. Journalnr.: HOM 2273 KUAS: År: 2007 RESUMÉ... 1 TOPOGRAFI... 2 UDGRAVNINGENS FORLØB... 3

Forundersøgelsesrapport

Kulturhistorisk rapport

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

Abstract. Det under søgte område er markeret med pink streg.

SJM 173 Kragelundvej 16, Hunderup, Kragelund by matr. nr. 4a, Hunderup sogn, Gørding Herred, Ribe Amt. Stednr FF nr

Vindinge Østergård Syd Etape III, Vindinge sogn

Staderapport for etape 5 Perioden 10/5 til 12/ For forundersøgelse af Journalnr.: SIM 50/2008 Interrimsvej Stednr

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.

Udgravningsberetning ASR 2423 K1

DKM Barslev - Prøvegravningsrapport. Hvidbjerg sogn, Refs herred, tidl. Thisted amt. Stednr

HAM 5337, Haderslev Idrætscenter, Haderslev sogn, Haderslev herred, tidl. Haderslev amt. Sted nr Sb.nr. 166.

-Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus-

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum

Kulturhistorisk rapport

Vesthimmerlands Museum

VSM Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro sogn, Middelsom herred, Viborg amt , -16 KUAS j.nr.:

Kulturhistoriskrapport for udgravning på Måruplund

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje

Vesthimmerlands Museum

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM

Kulturhistorisk rapport

Marbjergvej en gårdtomt fra førromersk jernalder.

MUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED

SBM1131 Kalbygård grusgrav

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

Transkript:

OBM 5537, Stenløsevej etape 2 - Forundersøgelse og udgravning af hustomter fra yngre romersk eller ældre germansk jernalder (ca. 150-550 e.kr.) Af arkæolog Michael Borre Lundø. Arkæologisk Rapport nr. 378, 2012

Indledning...s. 3 Udgravningens forhistorie.....s. 3 Udgravningens hovedresultater og perspektiver.s. 4 Landskabet....s. 9 Udgravningens data... s. 9 Udgravningens metode....s. 10 Dataliste..s. 11 Litteraturliste. s. 11 Tidstavle.....s. 12 2

Indledning Denne bygherrerapport omhandler Odense Bys Museers forundersøgelse og den efterfølgende udgravning af et større areal forud for byggemodning ved Skt. Klemens, syd for Odense. Bygherre var Odense Kommune. Forundersøgelsen fandt sted fra den 12. maj til den 24. maj 2011 og den efterfølgende udgravning fra den 25. maj til den 4. juli. 2011. Daglig udgravningsleder for både forundersøgelsen og undersøgelsen var arkæolog Sune Villumsen. Foruden den udgravningsansvarlige deltog også arkæolog Charlotte Ved forundersøgelsen fremkom bebyggelsesspor i Kolmos samt stud. mag Mattias Friis. Ansvarlig Muform af flere hustomter og hegnsforløb fra yngre seumsinspektør er Jesper Hansen. romersk og ældre germansk jernalder. Udgravningens forhistorie På baggrund af forundersøgelsen blev et område på omtrent 13.000 kvadratmeter indstillet til egentlig arkæologisk udgravning. De tilstødende arealer var i 2009 ligeledes i forbindelse med byggemodning blevet undersøgt af museet (OBM5537 etape I). Her var der blevet fundet spredte anlægsspor fra jernalderen bl.a. en grube med vævevægte og en jernudvindingsovn. Sammenholdt med ovenstående samt arealets størrelse og dets topografiske placering var det således sandsynligt, at der ville fremkomme jordfaste fortidsminder omfattet af museumslovens 27 indenfor det berørte areal. På det 57.000 kvadratmeter store areal blev der sammenlagt afdækket omtrent 6.000 kvadratmeter i søgegrøfterne, hvilket giver en dækningsgrad på over 10%. Fig. 1. På kortet ses de undersøgte områder i umiddelbar nærhed af det udgravede areal. Figur: Michael Borre Lundø. 3

Fig. 2. Udgravningsoversigt med det udgravede areal markeret ved en fed streg. Figur: Michael Borre Lundø. Udgravningens hovedresultater og perspektiver Ved undersøgelsen blev der udskilt: -Otte treskibede huse hvoraf de syv kan knyttes til de to erkendte gårdsenheder. Der er tale om to hovedhuse, mens de resterende tolkes som økonomibygninger/hegnshuse. -Seks staklader eller mindre treskibede huse. Ingen af stakladerne kan med sikkerhed knyttes til de erkendte gårdsenheder, da de alle ligger uden for gårdstofterne, men det må ses som overvejende sandsynligt, at de er samtidige med den øvrige bebyggelse, men evt. bare er placeret på gårdenes mark - eller engarealer. -Fire hegnsforløb hvor af de tre indgår i de erkendte gårdsenheder. -231 stolpehuller hvoraf 110 indgår i de erkendte konstruktioner. -54 gruber, hvoraf de 22 er betegnet som koge- eller kogestensgruber, der generelt dateres til bronzeeller jernalder. Hovedparten må dog formodes at knyttet sig til de erkendte gårde og er derfor sandsynligvis samtidig med disse. Fire gruber er tolket som lertagningsgruber. Tre af disse ligger i et mindre lavningsområde syd for de to gårdsenheder, og det er meget tydligt i grubernes profil, hvorledes man har gravet ned til nogle særligt rene lerlag og fulgt dem. Faktaboks. I de treskibede huse bæres taget af to rækker af tagbærende stolper, der står orienteret i husets længderetning, der oftest er orienteret østvest. Det er disse såkaldte tagbærende sæt (de tilbageværende spor efter de jordgravede stolper), som arkæologerne blandt andet kigger efter i forundersøgelsen. Langhuset, eller hovedhuset som det også benævnes, udgør grundenheden i jernaldersamfundet, idet den vestlige halvdel af huset har udgjort beboelsen og den østlige halvdel stalden til beboernes dyr. De mindre bygninger har oftest kun tjent den ene af de to funktioner eller måske en helt tredje, mere specialiseret funktion. Disse benævnes ofte udhuse eller økonomibygninger. 4

Fig. 3. Udgravningsoversigt, hvor kun de udgravede hustomter og hegn er markeret. Figur: Michael Borre Lundø. Blandt de øvrige gruber er en brydegrube, hvor der blev fundet rester af forkullet hør, det er dog sandsynligt, at dette anlæg er væsentlig yngre end jernalderbebyggelsen, da disse produktionsanlæg kendes helt op i nyere tid. -15 agerrener der er spor efter de middelalderlige højryggede agersystemer. -32 udgravningstekniske anlæg der udgøres af søgegrøfter, udgravningsfelter og målepunkter. De resterende anlæg udgøres enten af naturfænomener, udgåede anlæg eller anlæg af en tydelig moderne karakter som for eksempel dræn. Der blev i alt hjemtaget 66 fundnumre. Af disse var de 58 jordprøver til flotering. Forkullet materiale fra floteringsprøverne vil ud over at give indblik et i husenes funktion og subsistensøkonomien på pladsen også udgøre grundlaget for kommende C-14 dateringer. De resterende fund udgøres af keramik og en jernkæde. Det forholdsvis lille keramikmateriale, der kun omfatter syv fundnumre er generelt ukarakteristisk og mængden af keramik er for lille til at kunne udgøre en væsentlig del af pladsens dateringsmæssige grundlag. På baggrund af hustypologiske træk dateres hustomterne overvejende til perioden yngre romersk jernalder eller ældre germansk jernalder ( ca. 150-550 e.kr.). Som nævnt blev der undersøgt to hovedhuse, der formodentlig har indeholdt både beboelse og stald, som det er vanligt for perioden. De to huse har været orienteret omtrent øst-vest og har haft en længde på hen ved 30 meter og været fem til seks meter brede. Foruden hovedhusene kunne der også udskilles en mindre økonomibygninger og dele af meget dårligt bevarede hegnsforløb. Hegnsforløbene er vigtige i forståelsen af jernalderens samfund da disse bruges til at udskille de enkelte gårdsenheder med. Fig. 4. Grafisk fremstilling af det højryggede agersystem fra middelalder og efterreformatorisk tid. 5

En gårdsenhed er fællesbetegnelsen for alle hustomter, hegn og brønde, der har tilhørt det enkelte hushold eller familie om man vil. I yngre romersk og germansk jernalder er det meget normalt helt eller delvist at indhegne det område, der har hørt under den private brugsret noget egentlig ejerskab eller en form for ejendomsret kendes først med sikkerhed senere op i historien. Det indhegnede areal kaldes ofte for gårdstoften. På Stenløsevej bestod en gårdsenhed af et hovedhus på ca. 25-30 meter samt en økonomibygning (fig. 5). Selve gårdspladsen har været omkranset af et tagdækket hegn, der har haft en ydre væg, således at gårdstoften var afskærmet udadtil men åben ind mod gårdspladsen (fig. 6). Den østlige afgrænsning af gårdstoften var ikke bevaret, men også her har der været hegn; herved indhegnes en tofte på omtrent 830 kvadratmeter. Hvorvidt de mindre bygninger omkring den markerede lavning også har været tilknyttet gårdsenheden Fig. 6. Rekonstruktion af et såkaldt sadeltagshegn der har været tagdækket og med en ydre væg, således at hegnet har været åbent ind mod gårdspladsen. Foto: Hjemsted Oldtidspark. er usikkert. Lertagningsgruberne i lavningen samt den formodede brønd viser, at der har været aktivitet omkring lavningen, og de små bygninger skal formentlig ses i tilknytning hertil.. De små bygningers funktion kender vi ikke. Måske er det her kornet er tærsket, inden det er bragt i huset til madlavningen? I lertagningsgruberne har man gravet efter den fede ler, der både blev brugt til dagligdagens husgeråd samt til husenes lerklinede vægge. Fig. 5. Typisk gårdsenhed bestående af et hovedhus og en økonomibygning, der begge forbindes af et såkaldt sadeltagshegn, der indhegner gårdstoften. Figur: Michael Borre Lundø. 6

Fig. 7. Ved at bortgrave den ene halvdel af stolpehullet ses nedgravningens form og dybde, der giver et indtryk af konstruktionens størrelse. Det er netop i den mørke kulturjord i stolpehullet, at der ofte findes forkullede korn. Foto: Michael Borre Lundø. Sammenlagt synes der at kunne udskilles to næsten identiske gårdsenheder, der begge består af et nærmest øst-vest orienteret langhus samt en til flere økonomibygninger og hegnsforløb. De to gårdsenheder ligger en smule forskudt med en indbyrdes afstand i mellem de to gårde på ca. 6,5 meter. Der er således flere faktorer, der peger på, at de to gårde har eksisteret samtidig. Også gårdenes orientering i forhold til hinanden peger i retning af en overordnet intern struktur de to gårde i mellem. Det kan dog samtidig ikke udelukkes at de to gårdsenheder repræsenterer den samme gård i to faser eller generationer om man vil. På et tidspunkt har husene været så udtjente, at man har valgt at flytte gårdsenheden nogle meter. På den måde kunne man tage det tømmer med, der var værd at genanvende, og samtidig blev den ældre gårdstofte jævnet og den nu velgødede jord inddraget i jordbruget. Som nævnt udgjordes størstedelen af fundmaterialet fra lokaliteten af jordprøver fra de tagbærende stolper. Ved at opløse den opgravede jord i vand vil eventuelle fund fremvaskes og forkullet materiale, så som korn og frø, flyde ovenpå. Ud over at give et indblik i husenes funktion og subsistensøkonomien på pladsen, giver disse forkullede korn og frø også et grundlag for kommende C-14 dateringer, der forventes at kunne præcisere dateringerne af husene betydeligt. Her kan det også afklares hvorvidt der er tale om to samtidige gårde, eller om den ene afløser den anden. Disse målinger afventes dog stadig. På baggrund af det forkullede materialer (gennemset af Marianne Høyem Andreasen, Moesgård Museums Naturvidenskabelige afdeling (2012)) kan der tegnes et billede af et landbrug, hvor der ovevejende blev dyrket avnklædt byg, men også lidt rug og en smule hvede. Det er altså et relativt bredt sortiment af dyrkede kornarter, som familien har haft til rådighed. På den måde har man kunne udnytte forskellige jordbundstyper, men nok først og fremmest sikre sig i det tilfælde af, at hvis én sort svigtede, var der trods alt andre at falde tilbage på. De forkullede ukrudtsfrø i prøverne stammer fortrinsvis fra planter, der typisk vokser som markukrudt, f.eks. bleg-/ fersken pileurt, hvidmelet gåsefod, snerle-pileurt og græsser. Fra ét af hovedhusene stammer over 250 ml forkullede kornkerner fra overvejende byg. Da der er tale om rensede korn uden mange ukrudtsfrø, er det meget muligt, at det i dette område har været et form for korndepot. Dette underbygger formodningen om, at det er i den vestlige halvdel af huset, at familien har opholdt sig og lavet mad, mens husdyrene har været opstaldet i den østlige halvdel. 7

Fig. 8. Højkantskort fra midten af 1800-tallet. Kortet giver et mere retvisende indtryk af landskabet. Figur: Michael Borre Lundø. I den mindre økonomibygning tilhørende gårdsenheden afbilledet på fig. 5 blev der også fundet et relativt stort indhold af forkullede korn i den opgravede jord, og det er nærliggende at se denne bygning som en form for lade, hvor man har opbevaret det rensede korn. SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVERING Samlet set synes der at tegne sig et billede af mindre gårdsenheder bestående af et hovedhus med en eller flere økonomibygninger og hegn tilknyttet. Gårdene har ernæret sig ved husdyrhold og et jordbrug overvejende baseret på dyrkning af avnklædt byg, og i mindre grad rug og en smule hvede. Foruden landbruget har familierne også ernæret sig ved indsamling af blandt andet hasselnødder. Lokaliteten var meget fattig på fund og der er ikke fremkommet snævert daterbare genstande. Typologisk dateres gårdsenheden til yngre romersk eller ældre germansk jernalder ud fra husenes og gårdens opbygning. Dette vil forhåbentlig kunne underbygges via en serie af kulstof 14 dateringer, hvis resultater afventes. Selvom de to gårde må anses for velafgrænsede og totalt undersøgte i sig selv, er der flere indikationer på, at bebyggelsen har haft et større omfang, end det de to gårde umiddelbart antyder. Både i den østlige og vestlige udkant af undersøgelsesområdet var der koncentrationer af stolpehuller, der antyder, at bebyggelsen muligvis fortsætter i disse retninger. Særligt mod øst er der, i form af en række mindre økonomibygninger, indicier på, at der kan ligge endnu en gårdsenhed på den tilstødende matrikel. Fig. 9. Grafisk rekonstruktion af en gårdstofte fra jernalderen bestående af et langhus samt et såkaldt sadeltagshegn. Illustration: Kristrún Sif Hansen 8

Er dette tilfældet begynder lokaliteten at antage en landsbylignende struktur med flere samtidige gårde. Kun to km mod nordvest, i udkanten af Bellinge, er der undersøgt en samtidig landsby (OBM5496, fig. 1), og undersøgelserne fra Stenløsevej kan således være med til at nuancere billedet af datidens landsbysamfund. 30-50 cm, mens den mod syd var op til 60-70 cm. Et levende hegn gennemskærer det centrale udgravningsområde og deler det op i to udgravningsfelter. Udgravningens data Landskabet Arealet er beliggende 32-34 m over Dansk Normal Nul (DNN) på sydsiden af en bakke, der har sit højeste punkt i 40 m over DNN lige nord for undersøgelsesområdet. Bakken er ifølge Per Smed en drumlinbakke. Terrænnet falder således mod syd og vest. Mod vest fortsætter det jævne fald og går ned i Odense ådal. Lokaliteten er beliggende ca. 1 km fra åen. Undergrunden er meget blandet og består af større områder med stift, grovkornet moræneler og mange sten, mens den i andre områder, består af gulbrunt sand og grus. Generelt bliver andelen af sandede områder større i udgravningsområdets nordlige del hvor bl.a. jernalderbebyggelsen er placeret. Muldtykkelsen afspejler terrænforholdene, således var muldtykkelsen på de højst liggende områder 02.04.2011: På opfordring af bygherre (Odense Kommune) fremsender museet budget og tidsplan for den arkæologiske forundersøgelse. 12.04.2011: Bygherre godkender det fremsendte budget. 13.05.2011: Museet fremsender budget for forundersøgelse af restarealet ved Dahlsvej. 13.05.2011: Bygherre godkender budget for forundersøgelse af restarealet ved Dahlsvej. 31.05.2011: Museet fremsender budget for den arkæologiske undersøgelse af ca. 13.000 m2 af det forundersøgte areal til godkendelse hos Kulturarvsstyrelsen. 01.06.2011: Kulturarvsstyrelsen godkender det fremsendte budget. Fig. 10. Landmålerstokkene markerer hullerne, hvor tagstolperne, der har båret husets tag, har stået.. Foto: Sune Villumsen. 9

01.06.2011: Museet fremsender budget for den arkæologiske undersøgelse til bygherre. 06.06.2011: Bygherre godkender det fremsendte budget. 07.07.2011: Museet frigiver det af den arkæologiske udgravning berørte areal til det planlagte anlægsarbejde. 01.12.2011: Odense Bys Museer anmoder Kulturarvsstyrelsen om at godkende anvendelse af midler til kursorisk gennemsyn af floteringsprøver. 05.12.2011: Kulturarvsstyrelsen godkender Odense Bys Museers anmodning om anvendelse af midler til kursorisk gennemgang af floteringsprøver. 14.12.2011: Odense Bys Museer fremsender endelig afregning for den arkæologiske forundersøgelse samt en a conto-afregning for undersøgelsen til bygherre. Det meddeles, at den endelige afregning for undersøgelsen forventes afviklet i løbet af 2012. 01.08.2012: Moesgårds konserverings og naturvidenskabelige afdeling fremsender rapport fra kursorisk gennemsyn af arkæobotanisk materiale fra OBM 5537. 10.08.2012: Odense Bys Museer anmoder Kulturstyrelsen om anvendelse af midler til naturvidenskabelige analyser. 24.08.2012: Kulturstyrelsen godkender anvendelse af midler til naturvidenskabelige analyser. 21.09.2012: Institut for Fysik og Astronomi fremsender specifikation fra AMS C14 Dateringscenteret for måling af 11 prøver. 24.09.2012: Institut for Fysik og Astronomi (AMS C14 Dateringscenteret) fremsender bekræftelse for modtagelse af prøver til Odense Bys Museer. Centeret angiver en forventet måletid på 4-5 måneder fra modtagelsen. Udgravningens metode Ved forundersøgelsen blev der over hele det berørte areal udlagt nord-syd orienterede søgegrøfter med en indbyrdes afstand på omkring 20 meter. To søgegrøfter blev lagt parallelt med Stenløsevej i den nordligste del af undersøgelsesområdet. Til gravning af søgegrøfterne anvendtes en bæltemaskine påmonteret en 2 meter bred rabatskovl. Mulden blev afrømmet med maskine til undergrund. Fremkomne anlæg blev indridset med skovl, markeret med en Fig. 11. Større gruber graves med gravemaskine og kan til tider være dybe. Her en formodet brønd tilhørende bebyggelsen. Foto: Sune Villumsen. 10

blomsterpind og tildelt et fortløbende anlægsnummer. Der blev lavet udvidelser omkring stolpehuller, der kunne tænkes at indgå i konstruktioner. Alle anlæg samt søgegrøfter blev efterfølgende indmålt med GPS. Under udgravningen blev muldjorden ligeledes afrømmet med maskine. Fremkomne anlæg blev indridset med skovl, markeret med en blomsterpind og tildelt et fortløbende anlægsnummer. Efter indmåling med GPS blev hovedparten af alle ikke tydeligt moderne anlæg snittet med spade og beskrevet samt evt. tegnet. Enkelte større gruber samt kulturlag blev snittet med maskine. Der blev udtaget jordprøver til flotering fra et udvalg af anlæg, primært fra de tagbærende stolpehuller i de erkendte konstruktioner. Der blev udtaget 58 jordprøver til flotering, primært fra stolpehullerne i de erkendte konstruktioner. Floteringsprøverne bliver behandlet af Moesgårds konserverings og naturvidenskabelige afdeling. Efter prøvemodtagelsen på Moesgård bliver alle prøver indledningsvis tørret og floteret af arbejdsmand Arne Aakær Rasmussen på Moesgård Museums floteringsanlæg. Eventuelle makrofossiler opfanges i et stofnet med maskestørrelser på godt 0,25 mm. Floteringsprøven i stofnettet tørres og er efterfølgende klar til gennemsyn. Dataliste Udgravningens journalnummer er: OBM5537 Stenløsevej etape 2 Kulturstyrelsens journalnummer er: 2009-7.24.02/ OBM-0055 Beretningen er overvejende skrevet af den beretningsansvarlige (arkæolog Sune Villumsen) og afsluttet af Lisbeth Eilersgaard Christensen, mens bygherrerapporten er lavet af arkæolog Michael Borre Lundø Oldsager og dokumentation opbevares på Odense Bys Museer. Litteraturliste Andreasen, M. H. 2012: Kursorisk gennemsyn af arkæobotanisk materiale fra OBM 5537, Stenløsevej. (FHM 4296/1097) www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/ Fig. 12. Som et led i museets formidling kan skoleklasser komme på besøg og se en arkæologisk udgravning. Foto: Sune Villumsen. 11

12