3 Observationer på tværs af byerne 7. 1 Baggrund og formål

Relaterede dokumenter
BØRKOP - BYPROFIL. En ung by, en tilflytterby, et stort økonomisk potentiale til lokal udvikling, hvis man kan få borgerne engageret.

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Forslag. Udviklingsplan for. Klovborg

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern?

Vrå. Publiceret af Cathrine Borg 10 december 2015 klokken 15:12 Powered by Enalyzer

Gruppe 1. Tog / Kollektiv trafik Yderligere butiksdød Lukning af Rådhus Urbanisering Manglende tilflytning Erhvervsvirksomhederne - lukning

Handlingsplan. Borgerforeningen Sdr. Nissum-Fjand

Lintrup. det idéelle hjørne

Landdistriktspolitik. Nordfyns Kommune

indsendt af: overskrift: vælg relevante udvalgsområde (flere valg mulige): Høringssvar - KTR Besparelseskatalog Miljø - og teknikudvalget

WORKSHOP 27. februar 2013 Udviklingsplan for AUNING 27. FEBRUAR 2013 AUNING BYMIDTE

BILAG Bilag 1 Evaluering af cykling I gågader - Kommentarer Bilag 2 Evaluering af cykling i gågader - Tællinger

Indholdsfortegnelse. Kort over byudviklingen i kommunerne. Midttrafik A/S. Notat. 1 Formål. 2 Århus Kommune

UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune

Bestyrelsen for LAG / kommune uden LAG: Herning Kommune. indstiller: Feldborg til landsbyprisen 2016

NordvestKRAFT er et Landsbysamarbejde mellem Abildå, Ørnhøj, Sørvad og Vind i Herning Kommune.

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

Referat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

UDVIKLINGSRETNINGER FOR BØRKOP

Projekt Felding Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd.

en landsby i stærk udvikling

Udviklingsplan Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Hvordan skal vi udvikle Grundfør?

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING

FREMTIDENS ALMENE UNGDOMSBOLIG CAMPUS KØGE INDHOLD

Bystrategi for Augustenborg

Fjordlivet i Mellerup

Visualiseringer Niveaufri udfletning Vest. Kvaliteten af de anvendte fotos var utilstrækkelig

REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1

Kommunal omdømmeanalyse for: Næstved Kommune. Analysemodel udarbejdet af TNS Gallup & 11 City Design. December 2006

Bordreferater Dialogmøde i Faxe den 1. oktober 2015

Tema for kåringen i 2012: De mange generationers landsby fortid, nutid og fælles fremtid

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

Bosætning og landsbyer i fremtiden i Aalborg Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

BOLIGGRUNDE TIL SALG I NORDDJURS KOMMUNE NORDDJURS

Infrastruktur, forslag til forandringer:

Referat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange

Ikke blot et sted man bor - her lever man!

MILJØVURDERING LANDSPLANDIREKTIV FOR DETAILHANDEL I HOVEDSTADSOMRÅDET

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE

NY DAGLIGVAREBUTIK I KOLDING

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Kunst- og kulturpolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED

Tårs. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

For et rødere Nørrebro. kbh.enhedslisten.dk

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Udviklingsplan for. Boest. Projektgruppen

Kulturpolitik. Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

Udviklingsplan for. Isenvad. Isenvad Lokalråd

INTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG INDHOLD. 1 Introduktion 2. 2 Analysens design og omfang 2

Landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om

Vedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2013.

Grundejerforeningen For Hellerup og Maglegaard Sogne

RESILIENCE - BEDRE BYER

Kult.+udv.afd. afgørelse Do. Det inkluderende museum allehelgensaften

Skal du købe hus. i Klokkerholm?

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3. Temaer Fællesskaber og synergier Faciliteter Idræt og bevægelse Børn Kultur

Opsamling på noter fra borgermødet 26. juli samt efterfølgende kommentarer

Skive Kommune Landdistriktsundersøgelsen

Den største omstilling i nyere tid

Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter. Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen

TAARBÆK BORGERFORENING VORES TAARBÆK FREM MOD 2025

Containerbyen på FredericiaC - Mark (til højre på billedet) har været med til at lave den INDLEDNING

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG

GIVE - BYPROFIL. En fortsat positiv udvikling i Give skal bygge videre på, at Give er en by som hviler i sig selv.

Hvad vil du med Jungshoved?

Udviklingsplan for. Gludsted. Landsbyforeningen for Gludsted & Omegn

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2

Find din drømmebolig i Vejen Kommune

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

Forord. På vegne af Byrådet

Velkommen til informationsmøde om områdefornyelsen i Hirtshals 11. februar 2016

Oplæg: Fællesareal & Sti-systemer til Grundejerforeningen Bæveren, Støvring Ådale

Bilag 2 - eksempler på kulturhuse med forskellig organisering

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Referat visionsseminar 2013

Lys, luft og bevægelighed

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

Notat vedrørende idrætten i Rudersdal 2012 en kortlægning af idræt og motion i Rudersdal Kommune

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet

Velkommen til borgertopmøde

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

HERNING KOMMUNE LANDDISTRIKTERNE

1 Baggrund for notatet. 2 Metode til kortlægning af ungdomsboliger VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

karavanespor.norddjurs.dk Lørdag kl : Karavanen skydes i gang fra Skyttevej

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Transkript:

NORDDJURS KOMMUNE KORTLÆGNINGSINTERVIEWS - MATCHMAKING ARBJEDSPAPIR ADRESSE COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og formål 1 2 Opsamling fra hver af de seks byer 2 2.1 Allingåbro 2 2.2 Vivild 3 2.3 Ørsted 3 2.4 Auning 4 2.5 Gjesing 5 2.6 Nørager 6 3 Observationer på tværs af byerne 7 1 Baggrund og formål Formålet med projektet "Matchmaking mellem Auning og oplandet" er at medvirke til At afdække de barrierer, der kan være med til at hindre en positiv udvikling af det samlede område At skabe den nødvendige forståelse byerne imellem om, hvilke roller der har For at tilvejebringe input til og opbakning til de seks byers rollefordeling og som led i kortlægningsdelen af projektet, gennemførte COWI seks interviews i dagene den 20. og 21. juni 2012 med to repræsentanter for hver af byerne Allingåbro, Vivild, Ørsted, Auning, Gjesing og Nørager. PROJEKTNR. A029601-001 DOKUMENTNR. 002 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO 15. august 2012 UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT CHRO MRHE CHRO

2/7 KORTLÆGNINGSINTERVIEWS - MATCHMAKING Formålet med interviewrunden var at sætte fokus på mulige barrierer, der kan være til hinder for en positiv udvikling af byerne. Desuden har interviewrunden skabt opmærksomhed omkring den efterfølgende projektforløb. Hvert interview blev gennemført inden for 1-1½ time, og der var ikke stramme grænser for, hvad vi skulle tale om. I dette notat opsummeres de gennemførte interviews i form af først opsummeringer fra hver af de seks byer, efterfulgt af observationer på tværs af byerne. 2 Opsamling fra hver af de seks byer I de følgende afsnit er indtrykkene fra de gennemførte interviews opsummeret i den rækkefølge, som interviewene blev gennemført. 2.1 Allingåbro Interviewet blev gennemført den 20. juni 2012 kl. 11-12-12.30 på Allingåbro Hotel med formand for borgerforeningen, Benno Blæsild, der i sit daglige virke er direktør for Fregatten Jylland og Lene Friis, der i sit daglige virke er fysioterapeut i Auning, har små børn og er opvokset i Ørsted. Interviewet blev gennemført på hotellet i den stue, hvor "byens spidser" under byens storhedstid som havne- og stationsby, dagligt holdt til. "Byens styrke er, at det kun kan gå fremad" - efter storhedstid med jernbanestation og havn samt et rigt forretningsliv, har der været en lang årrække med en del tilbageskridt Ordet "det sorte sogn" blev brugt - tidligere måske en fornemmelse af at det var lidt fint at bo i Allingåbro (snobberi) - det er det ikke længere Til gengæld spirer foreningslivet og lysten til at gøre noget sammen - eksempelvis succesrige fællesspisninger og et initiativ med en indsamlingsfest omkring et vartegn for byen - det "lille sammenhold" Der er sat en del boliger og ejendomme i stand i takt med at forretningerne er lukket, men der kunne godt trænge til flere nedrivninger og istandsættelser mv. Ønske om at åen kan genopstå som et kulturhistorisk markant vartegn med en havn i tråd med byens kulturhistorie

KORTLÆGNINGSINTERVIEWS - MATCHMAKING 3/7 Bevidsthed om byens meget attraktive beliggenhed - blandt andet ådalen mellem Auning og Allingåbro Ønske om at der i nærværende projekt "tænkes ud af boksen" 2.2 Vivild Interviewet i Vivild foregik på Vivild Gymnastik- og Efterskole den 20. juni 2012 kl. 13-14.30 med forstander Carsten Holvad - forstander gennem se seneste 12 år, bosat i byen, formand for håndboldafdelingen af idrætsforeningen og 4 børn - medlem af (indtil for nylig formand for) borgerforeningen, Charlotte Christensen, opvokset i byen og vendt tilbage, arbejder og bor som pedel i Lejerbo's boliger i byen. Idrætten sætter et markant præg på byen - både efterskolen og idrætsforeningen udgør centrale omdrejningspunkter i byen Sammenholdet i byen blev fremhævet som en stor styrke i en lille by, hvor man er bevidste om "ikke at blive til en spøgelsesby" Det lokale trykkeri har været en stor arbejdsplads for mange i byen og mange af efterskolens lærere bor i byen Selv om beliggenheden er god kommer der ikke mange nye tilflyttere - her blev adgangsforholdene til især Århus nævnt som den væsentligste parameter Vigtigt for byen og efterskolen, at der ikke er hærværk og misbrug mv. i byen - det er man meget bevidste om Nedrivning af enkelte ejendomme ville pynte Særpræg med to kirkelige menigheder - valgmenighed og sognemenighed, især historisk har det fyldt noget i det lille lokal samfund Ønske om en offensiv skolepolitik, som et tiltag, der kan løfte området 2.3 Ørsted Den lokale bibliotek dannede rammen om interviewet, der blev gennemført den 20. juni 2012 kl. 15-16.30. Hér deltog Niels Erik Svenson, tilflytter og formand for borger- og handelsstandsforeningen siden 1998 samt Inge Borst, indehaver af el-

4/7 KORTLÆGNINGSINTERVIEWS - MATCHMAKING butik i byen, opvokset i Vivild, kasserer i borger- og handelsstandsforeningen, tre voksne børn, hvoraf datteren bor i Aalingåbro. Byen har oplevet en markant tilbagegang i forretningslivet - "man kan godt være lidt misundelig på at der rykker så meget til Auning" Måske ikke helt så stærk som de andre byer på foreningsområdet - "byen er gået lidt i stå" At byen har en biograf samt fortsat bibliotek, postekspedition mv. blev fremhævet som klare styrker Man falder nemt til i byen - men engagementet i foreningslivet kunne godt være større En følelse af at "være blevet glemt af kommunen" - sagen om den endnu ikke gennemførte nedrivning af siloen blev nævnt som eksempel Mange af styrkerne i byen har naturne som omdrejningspunkt - "Liv i bakkerne", rideskole, MTB-bane og disc-golf som eksempler på styrker Forskønnelse af Rougsøvej som et stort ønske 2.4 Auning Interviewet med formand for borgerforeningen, Bent Juhl Jensen og Ane Katrine Eiming blev gennemført på Kulturperronen, Auning Bibliotek og Borgerhus i Auning den 21. juni 2012 kl. 11-12.30. Bent Juhl Jensen har været drevet vaskeri i Auning i 38 år. Ane Katrine Eiming er tilflytter, med to små børn og med job på biblioteket. Stor bevidsthed om styrken ved at være udpeget som centerby - det betyder at skolen ikke lukker

KORTLÆGNINGSINTERVIEWS - MATCHMAKING 5/7 De mange forretninger i byen gør det attraktivt at bo i Auning På trods af blandt andet en god idrætsforening, er foreningslivet ikke så stærkt i Auning som i de andre byer Byen som den "heldige kartoffel" - det er her det sker, men også en mere "moderne by", hvor borgerne mere "bare bor der" og ikke skal kæmpe så meget for byens udvikling -d et kommer lidt af sig selv Det præger byen, at de grafiske erhverv har haft det svært - til gengæld blomstrer gartnerierne Kulturperronen som et kulturelt samlingssted for byen 2.5 Gjesing Henrik Krog, tilflytter og lærer på efterskolen i Vivild samt far til tre børn, lagde hus til interviewet, hvor kasserer i borgerforeningen, Birgitte Torp- flyttet til byen i 1970 - også deltog. Interviewet blev gennemført den 21. juni 2012 kl. 13-14.30. Stor bevidsthed og erkendelse af at være en meget lille by uden idrætsforeninger, butikker mv. En by hvor man bor, mens man går i skole, arbejder og dyrker idræt i de andre byer omkring Beboerforeningen som byens omdrejningspunkt - og eneste forening - beboerhuset "Gjesinghus" som ejes og drives af beboerforeningen er et centralt samlingssted Folk er gode til at hjælpe hinanden i byen Der er tendenser til at enkelte huse kan blive beboet af folk, "som ikke magter et hus" - opmærksomhedspunkt Især blandt tilflyttere er der en stemning af "at man har scoret kassen" - lav husleje kombineret med nærvær og tryghed - "småt er godt" Vejen gennem byen er forholdsvis trafikeret og der køres noget stærkt Den nærliggende Løvenholm park og skov som et stort aktiv

6/7 KORTLÆGNINGSINTERVIEWS - MATCHMAKING Kirken har stor betydning for byen 2.6 Nørager Interviewet blev gennemført den 21. juni 2012 kl. 15-16.30 i borgerforeningens forsamlingshus med formand for borgerforeningen, Bjarne Knudsen, tilflytter for 30-35 år siden, erhvervsdrivende i byen (byen har i alt ca. 150 arbejdspladser) samt Michelle Sørensen, ung mor til to børn, gift med indfødt, arbejder ved kommunen i Grenå. "Når der skal gøres noget her i Nørager, gør byen det bare selv - alt hvad der er lavet, har vi selv opnået" Meget omfattende foreningsliv (centreret om borgerforeningen og især boldklubben), som sætter et markant præg byen og dens selvopfattelse Byen har selv, med beboerforeningen i spidsen, fået stablet sin købmandsbutik på benene, som nu ejes og drives i privat regi - byen har på flere områder funktioner og idrætstilbud som langt overgår byens størrelse Idrætsforeningen og børnehaven fremhæves som byens to største aktiver Byen bærer markant præg af der ikke ses et eneste "til salg -skilt" At folk er forskellige er en stor kvalitet ved byen - f.eks de gamle hippier som tilflyttede fra flere egne af landet - det er en stor charme ved samfundet Masser af eksempler på aktiviteter i byen - byfest, valgmøder og Store Bade Dag, hvor byen i en uge i sommeren drager til stranden med telt mv. Ønske om stabilitet på skoleområdet, så folk ved, hvad man kan regne med Den rette sociale og kulturelle balance i byens befolkning er vigtig Stærk bevidsthed om at "man kan noget særligt i Nørager"

KORTLÆGNINGSINTERVIEWS - MATCHMAKING 7/7 3 Observationer på tværs af byerne Først og fremmest er der en stor bevidsthed i byerne om, at man er nødt til at kæmpe for byernes kvalitet og liv - det kommer ikke af sig selv Stor bevidsthed om at den attraktive beliggenhed ved skov og strand samt i pendlingsafstand fra Randers og især Århus udgør store plusser for området Klar erkendelse af at man ikke kan opretholde alle funktioner/tilbud i alle byerne, men at man til gengæld skal få noget godt ud af det, man har Adgangsforholdene byerne i mellem (cykler, kollektiv trafik og veje) samt forbindelserne til Århus (veje og kollektiv trafik) blev nævnt som forbedringspunkter alle steder På idrætsområdet er der konkurrence byerne i mellem - samarbejdstiltag er sporadiske/tilfældige Naturen som noget naturligt, der binder byerne sammen - gerne en fælles identitet, men ikke på bekostning af de enkelte byers særpræg