Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002334 Afdelingsnavn Neurokirurgisk afdeling Hospitalsnavn Aalborg Universitetshospital Besøgsdato 07-10-2014 Temaer Introduktion til afdelingen Uddannelsesprogram Uddannelsesplan Medicinsk ekspert - Læring i rollen som medicinsk ekspert Kommunikator - Læring i rollen kommunikator Samarbejder - Læring i rollen som samarbejder Leder/ administrator - Læring i rollen som leder/administrator Sundhedsfremmer - Læring i rollen som sundhedsfremmer Akademiker - Læring i rollen som akademiker Professionel - Læring i rollen som professionel Forskning - Uddannelsessøgende lægers deltagelse i forskning Undervisning - som afdelingen giver Konferencernes - læringsværdi Læring og kompetencevurdering Arbejdstilrette-læggelse - Tilrettelæggelsen tager hensyn til videreuddannelsen af læger
Læringsmiljøet på afdelingen Særlige initiativer Næste besøg Rutinebesøg om 4 år Nej Anbefalet tidshorisont 12 Deltagere Sygehus/Centerledelse Speciallæger 5 Uddannelsessøgende læger 6 Andre Lægelige direktør Specialeledende overlæge Dokumenter Godkendt af afdelingen Ja Aftaleparter Ledende overlæge Uddannelsesansvarlig overlæge Inspektor 1 Inspektor 2 Evt. inspektor 3 Flemming Bang Helga Angela Gulisano Vagn Nørgaard Eskesen Birgitte Bo Andersen Viola Olesen
Konklusion og kommentar til besøg Inspektorbesøget var veltirettellagt med deltagelse af alle uddannelsessøgende læger samt de fleste af afdelingens speciallæger. Direktionen, den specialeledende overlæge og afdelingens ledende sygeplejersker deltog i interviewrækken. 1. God introskrivelse og introduktion på afdelingen. Savner som sidst en formaliseret orientering / instruktion om extern liquordrænage og ICP monitorering. Intromaterialet kan yderligere forbedres med en introduktion til Reznicks/OSATS skema.planlagt vagtfrihed de første 3-4 uger er opgivet da forvagtslaget kun består af 6 læger. 2. Uddannelsesprogrammer foreligger for alle uddannelsessøgende og er kendt af disse. Uddannelsesplaner foreligger for læger i intro-stilling og i hoveduddannelse i neurokirurgi. 3.Uddannelsessamtaler afholdes "løbende" og er ikke altid skemalagt. Alt i alt tilfredshed med dette hos de uddannelsessøgende. 4.Speciallægernes supervision og feed back til uddannelsessøgendes stuegang og ambulatoriearbejde er mangelfuld, ligesom speciallægerne ved konferencer ikke synes nævneværdigt fagpædagogisk aktive / synlige for at opnå et godt læringsmiljø. Der er daglig afsat en speciallæge som hovedansvarlig for afvikling af stuegang. Der er imidlertid hyppige speciallægeaflysninger til denne funktion. Det betyder at yngre læger ikke sjældent bliver hovedansvarlig for stuegangen uden mulighed for umiddelbar supervision. I ambulatoriet vurderer de uddannelsessøgende overvejende patienter med degenerative lumbale rygsygdomme og meget sjældent patienter med intrakranielle sygdomme. Der er ikke i tildeling af ambulatoriefunktion taget hensyn til behovet for progression i hvad der skal opnås af kompetencer i henhold til uddannelsesplanerne. Det er indtrykket at kompetencen til håndtering og specielt operativ behandling af intrakranielle og cervicale neurokirurgiske sygdomme er svært at opnå på et tilfredsstillende niveau på grund af interne rigide regler for hvem der må og kan håndtere patienter med disse sygdomme. Det forekommer lidt tilfældigt som uddannelsessøgende få r tilstrækkelige muligheder for patientforløb (herunder operationer) indenfor cervicale og intrakranielle diagnoser (fraset hydrocephalus): Hertil kommer at antallet af patienter ikke er særligt højt. Afdelingen har som andre afdelinger kontaktlægeordning, hvor patienter tilknyttes en speciallæge med ansvar for undersøgelser og behandling. Hvis en konkret speciallæge er fraværende eller på anden måde har forfald er det oftest de uddannelsessøgende, der passer kontaktlægens patienter. I de tilfælde hvor en uddannelsessøgende har behov for assistance til håndtering af en patient uden tilstedeværende kontaktlæge er der jævnligt vanskeligheder med at få andre speciallæger til at rådgive/supervisere. Det er inspektorernes samlede indtryk at der i speciallægegruppen (overlæger og afdelingslæge) har udviklet sig en kultur med mange interne stridigheder (udtrykt af overlæge) og at dette blokerer for et acceptabelt læringsmiljø og mulighederne for at bedre dette. 5. Speciallægernes supervision og feed back af uddannelsessøgendes operative aktivitet fungerer godt. 6. I arbejdstilrettelæggelsen er der i modsætning til tidligere begrænsede muligheder for at de uddannelsessøgende kan planlægge både egne operationer og deltagelse som operationsassistent. Alle uddannelsessøgende har forvagtsfunktion i både dag- og vagttid. Da
forvagtslaget kun består af 6 læger (godkendt som en lokalaftale, men egentlig overenskomststridig) er der i et 6 ugers rul kun 7 vagttjenester og 6 dagvagter. Resten af tiden er formelt afpadsering og frihed. Det begrænsede formelle fremmøde kompenseres delvis, idet lægerne i forvagtslaget har mulighed for at tage ekstravagter og ekstra dagtjeneste mod honorering. 7. Af afdelingens 7 "uddannelsesansvarlige" speciallæger har 2 været på vejlederkursus. I sygehusets funktionsbeskrivelse for overlæger er det understreget at "Alle bør være vejledere". Afdelingens speciallæger havde i modsætning til sidste besøg kendskab til vejlederkurser. Der blev af enkelte udtrykt modvilje mod at deltage i disse kurser. 8.. Siden sidste besøg har funktionen som uddannelsesansvarlig overlæge (UAO) været varetaget af en anden speciallæge indtil 1. januar 2013. Fra dette tidspunkt har nuværende UAO varetaget funktionen. Udover at formidle de formelle funktioner har UAO forsøgt at forbedre uddannelsen af yngre læger i hoveduddannelse. Et forslag til et parallelambulatorium med yngre læge og speciallæge til supervision er trods orientering ved flere lejligheder ikke accepteret af speciallægegruppen bl.a. med en begrundelse om at orienteringen ikke har været tilfredssstillende. Det er inspektorernes indtryk at flertallet i speciallægegruppen reelt har blokeret for dette initiativ på trods af afdelingsledelsens accept af dette. Et system til kompetenceudvikling på det operative område er forsøgt indført af UAO, men har heller ikke opnået accept igen med begrundelse i manglende kendskab hos speciallægerne til systemet. Den uddannelsesansvarlige overlæge (UAO) har meget begrænset skemalagt tid til at varetage sin funktion som UAO. 9. Forskningsdeltagelse indgår i de uddannelsessøgendes arbejde på afdelingen. Dette område synes styrket efter udpegning af separat forskningsansvarlig overlæge (FAO). 10. På afdelingen er der i modsætning til sidste besøg ingen skemalagte rtg.konferencer med deltagelse af speciallæge med ekspertområde i neuroradiologi. Vurdering af billeddiagnostisk materiale varetages af de neurokirurgiske speciallæger.for læger i neurokirurgisk hoveduddannelse er dette ikke tilfredsstillende, da billeddiagnostik på et optimalt niveau indgår som en meget vigtig del af kliniksk neurokirurgi. 11. Til alle yngre læger- 6 i alt - er der ét kontor. Dette er acceptabelt idet der er meget få læger til stede samtidig. PC adgang er stadig tilfredsstillende. 12. Hver anden tirsdag er der skemalagt intern undervisning fra 8-8-45. Der har indtil for nylig været mange aflysninger. Fremmødet er beskedent både blandt yngre læger og speciallæger. Konklusion: Siden inspektorbesøget i marts 2008 er uddannelsen af yngre læger forringet. Uddannelseskulturen og læringsmiljøjet opleves forværret med mindre lyst og engagement hos speciallægerne til at "uddanne". I den forbindelse skal nævnes at afdelingen i 2014 har haft for mange uddannelsessøgende læger på én gang, hvilket har begærnset mulighederne for at opnå alle ønskede kirurgiske kompetencer. Ledelsen har overfor videreuddannelsesudvalget givet udtryk for dette problem. Herudover har den specialeledende overlæge været sygemeldt i en meget lang periode i 2013 og 2014, hvor en af afdelingens andre overlæger har været konstitueret i stillingen. Indtrykket er ellers at der kunne være gode muligheder for supervision og sikring af kompetenceprogression blandt uddannelsessøgende, specielt for læger i introduktionsstilling og i fase 1 og 2 af hoveduddannelsen (Fase 3 vil i fremtiden skulle afvikles på neurokirurgisk afdeling i Aarhus).
Det er en lille afdeling hvor speciallægerne kunne have et godt kendskab til de uddannelsessøgendes kompetenceniveau. Der synes at være uudnyttede ressourcer til supervision og uddannelse, hvis alle løftede i flok. generelt gode muligheder for at opnå kompetencer i introstilling og i fase 1 og 2 i hoveduddanelsen. Overordnet er der hos flertallet af de uddannelsessøgende læger et stort ønske om forbedringer af en række forhold i afdelingen for at denne bliver et godt uddannelsessted. Status for indsatsområder, hvis der tidligere har været besøg Siden sidste inspektorbesøg i marts 2008: 1. Øget supervision og feed back på YL arbejde i ambulatorium og på sengeafdeling (stuegang på både stationært sengeafdeling og neurointensiv afdeling.). Dette er ikke bedret, snarere tværtimod. 2. Alle speciallæger bør gennemgå et vejlederkursus. Dette er på ingen måde opnået. 3. Funktionen som UAObør varetages af en overlæge, der ikke har andre større ledelsesmæssige opgaver, som f.eks forskningsansvar. Dette er opnået. 4. UAO bør sikres fornøden tid til at varetage funktionen som uddannelsesansvarlig- gerne skemalagt. Dette er delvis opnået. 5. Vejlederfunktionen bør fordeles på de fleste af afd.s speciallæger. Dette er ikke helt opnået da der stadig er flere speciallæger der ikke er vejledere. 6. Antallet af kontorer bør øges med 1-2. Dette har ikke været nødvendig da antallet af yngre læger på afdelingen er reduceret. Aftale mellem inspektorer og afdelingen: Nr. Indsatsområde Forslag til indsats Tidshorisont 1 Øgning af formaliseret dagtjeneste 2 Styrkelse af supervision til stuegang og i ambulatorium Opnormering af forvagtslaget Omstrukturering af vagtstruktur Ledelse og speciallæger påtager sig i fællesskab at fremme læringsmiljøet ½-3/4 år?
3 Progression af kompetenceniveau for uddannelsessøgende 4 Optimering af uddannelsesansvarlige overlæges muligheder for at igangsætte forbedringer af uddannelsessøgendes uddannelse 5 Styrkelse af billeddiagnostiske område Målrettet visitation af patienter til yngre læger afhængig af kompetenceniveau Deltagelse i ambulatorium med hjernetumorpatienter Kulturændring hos speciallæger med synlig opbakning fra afdelingsledelsen Oprettelse af skemalagte konferencer med neuroradiologiske speciallæger, gerne flere gange om ugen og hvor en neuroradiolog gennemgik de billediagnostiske undersøgelser ½ år? 3 mdr. - ½ år