Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde Deltagere: Favrskov Kommune: Karin Hvidberg Nilsson, Gry Gasser, Lonnie Frøjk Århus Kommune: Eike Stubsgård, Charlotte Bamberg Syddjurs Kommune: Afbud Miljøcenter Århus (ref.): Stine Rasmussen, Thomas Nyholm, Erling Fuglsang Nielsen Dagsorden til mødet fredag d. 19. marts 2010 10:00 Kaffe og rundstykker 10:15 Introduktion til området og tidligere undersøgelser heriblandt status for undersøgelsesboringer 10:45 Vandværksbeskrivelser 11:00 Kemisk kortlægning 11:30 Hydrostratigrafisk kortlægning 12:15 Frokost 12:45 Grundvandsmodel 13:45 Opsamling og opfølgning på fremsendte ønsker til grundvandsmodel 14:00 Tak for i dag Mødested: Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg, Ad 1 og 2. Introduktion til området og tidligere undersøgelser heriblandt status for undersøgelsesboringer - Vandværksbeskrivelser Stine orienterede. Slides er vedlagt. Specielt skal det nævnes at AEMoplande kun vil blive brugt i det omfang de fremtidige resultater bekræfter oplandene. Lonnie bemærkede, at der i den kommende tid, kan være vandværksboringer, som planlægges sløjfede. Det vil her være dårlig planlægning, hvis Miljøcenter Århus så efterfølgende finder ud af, at den pågældende boring udmærket kunne være anvendt som overvågningsboring i forbindelse med anbefaling af indsatser. Konklusion: Der må sørges for tæt kontakt mellem kommuner og miljøcenteret i forbindelse med det videre arbejde. Der bør ikke lukkes boringer som har været en del af synkronpejlerunde eller overvågning. Stine havde i oplægget en slide med placering af undersøgelsesboringer. Det diskuteredes hvorvidt Favrskov Kommune ønsker at overtage boringerne efter endt kortlægning. Det aftaltes, at Favrskov Kommune tager et særskilt møde med Miljøcenter Århus kontaktperson vedr. boringer Ole Dyrsø Jensen. Ad 3. Kemisk kortlægning Erling orienterede. Slides er vedlagt. Den udførte kemiske kortlægning nævner både nitrat- og pesticidproblemer. Århus Kommune ønskede, at centeret i redegørelsesrapporten beskriver den nødvendige indsats i forhold til de pesticidproblemer, der findes. Hvis det ikke er muligt at være konkret mht hvor de pesticidsårbareområder er beliggende grunden manglende KUPA konklusioner, ønskede Århus Side 1 af 5
Kommune, at Miljøcenteret beskriver hvilke problemstillinger, der skal løses pba resultater fra kortlægningen. Ellers kan kommunerne ikke tage initiativer i forbindelse med indsatsplanen. Ad 4. Hydrostratigrafisk kortlægning Thomas orienterede. Slides er vedlagt. Kommunerne ønsker adgang til GISlag fra den hydrostratigrafiske model og ligeledes fra undersøgelsesboringerne. Det aftaltes at miljøcenteret fremsender disse oplysninger. Det var et uafklaret spørgsmål om det er stat eller kommuner, der regulerer indsatsområderne. Kommentar efter mødet: Jf. Bekendtgørelse om lov om vandforsyning, skal staten udpege/regulere de generelle indsatsområder i Vandplanerne. Ad 5. Grundvandsmodel Thomas orienterede. Slides er vedlagt. Det er Cowi, der har vundet dette udbud. Vedrørende input til Cowi: Her er vi i en fase, hvor Cowi skal have arbejdsro. Favrskov vender tilbage i uge 13 hvis der er ekstra data. Ad 6. Opsamling og opfølgning på fremsendte ønsker til grundvandsmodel Randbetingelser det angives i grundvandsmodellen, at der sker en indvinding ved Elsted/Truelsbjerg. Favrskov Kommune ønsker, at der beregnes indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande for alle eksisterende vandværker, både almene og ikke almene vandværker. Miljøcenter Århus kan ikke tilgodese at der foretages beregning af oplande til ikke-almene vandværker (under 10 husstande), da det ikke er en del af administrationsgrundlaget for grundvandskortlægningen (http://www.blst.dk/grunddrikkevand/grundvandskortlaegning/) Hvorfor er Truelsbjergtruget ikke med?: o Her er et vandskel nord for Truelsbjergtruget o Området er inkluderet i Århus Nord, der er afsluttet. o Grundet fald i indvinding siden Århus Nord modellen, vil grundvandsdannende oplande ligge sydligere end Hadsten modelområdet o Randområdet bliver finjusteret gennem grundvandsmodelprocessen. Randen kan være forskellig afhængig af, hvilket magasin, der modelleres på. Sænkningstragt med indvinding + grundvandsdannende oplande: Levering af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) med grundvandsmodel? Det er en del af produktet grundvandsmodel. Århus Kommune fremhævede, at miljøcenteret kunne overveje at beregne BNBO for meget små vandværker som afstanden for 2 års tilstrømning til boringer for 1 års tilstrømning (jf. vejledningen anvendes 730 dage for indvindinger < 35.000 m3/år). Kommentar efter mødet: Miljøcenter Århus udpeger ikke BNBO, men vil få trukket partikelpositioner ud fra beregningerne med grundvandsmodellen, svarende til 1 års og 2 års transporttid til indvindingsboringerne. Hadbjerg vandværk: Her kommer der måske en ny kildeplads. Fra vandværkets side er det ikke vigtigt om det bliver nu eller til foråret. Side 2 af 5
Spørgsmål fra Favrskov Kommune: kan der beregnes et indvindingsopland for den nye kildeplads? Ja umiddelbart, men det er kommunens beslutning om det kan vente. Det aftaltes at Favrskov Kommune vender tilbage i uge 13. Angiver miljøcenteret vandværkssårbarhed. Disse behandles ikke. Udarbejdede vandværksbeskrivelser. Disse anvendes ikke umiddelbart i miljøcenterets arbejde. Ressourcepåvirkning. Der vil kommunerne gerne have et cirkamål for, hvor meget området kan bære. Det er ikke statens opgave at udføre dette. Vandplanerne skal justeres i forhold til dette. Kan kommunerne selv sætte penge i et projekt og få det lavet? Kommunerne kan sende ønsker ind, så må staten vurdere om det kan lade sig gøre. Det er jo meget vigtigt, at evt. forøgelser af opgaverne ikke forlænger projekterne. Det kom op, at modellen dækker et meget stort område. I den kemiske kortlægning har man foretaget en opdeling i 4 delområder. Det blev spurgt, hvorfor man ikke har delt grundvandsmodellen op? Svar: Det er dels et spørgsmål om tid og økonomi og dels et fagligt spørgsmål. Jo mindre modelområder, jo længere tid (og derved jo flere penge) tager det. Man ved først hvordan de mindre modelområder skal udpeges når de overordnede strømningsforhold er vurderet fra en overordnet grundvandsmodel. Problemet løses ved, at der anvendes en mindre cellestørrelse ved vandværkskildepladser og en noget større i områder uden vandværker. Det blev spurgt, om det kun er dalene, der vil blive beskyttet. Svar: Nej hele området tages i betragtning. Er modelområdernes oplande færdige til jul? Svar: Ja COWIs tidsplan. Hammel vandværks kildeplads den er ikke med i grundvandsmodellens område. Der tages ikke stilling til oplandet i denne omgang. Der er et grundvandsskel ved Granslev Å og Gjern Å som adskiller Hammel kildepladserne fra Hadsten grundvandsmodelområde. Oplysninger fra kortlægning til anvendelse i indsatsplanerne. Der skal tages højde for kvalitet og kvantitet. Man kan godt bruge modellen til vurderingen af påvirkningen, men den er ikke målrettet mod disse problemstillinger. Specifikke spørgsmål fra Favrskov Kommune: Nedenstående er svar på spørgsmål (med kursiv) fremsendt af Favrskov Kommune d. 03.03.2010 i forbindelse med opstart på grundvandsmodellen med rådgiver. Det er vores ønske, at den opsatte grundvandmodel kan give så nøjagtige indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande som overhovedet muligt Grundvandsmodellen bliver så detaljeret som muligt ud fra foreliggende datagrundlag, og Miljøcenterets grundvandskortlægningsopgave Side 3 af 5
samt at den kan gøres mere finmasket inden for disse, Grundvandsmodellens celler bliver finere omkring kildepladser samt indenfor eksisterende og planlagte byområder (vi sender gerne gis-tema med eksisterende og planlagt by). Dette er ikke Miljøcenterets grundvandskortlægningsopgave Mange af vores daglige hydrologiske vurderinger går netop på ansøgte aktiviteter indenfor oplandene til vandværkerne (nedsivningsanlæg, jordvarmeanlæg, udvidelser af husdyrbrug, deponering af jord) samt på vurderinger i forbindelse med miljøuheld (væltet marksprøjte, læk olietank osv.). Disse sidstnævnte vurderinger skal oftest foregå meget hurtigt (på vej ud af døren) og ofte i byområder, hvor virksomhederne typisk ligger. Jo bedre fagligt grundlag, vi har, jo bedre er vores miljøvagt i stand til at kræve korrekt oprydning efter uheld. Endelig ønsker vi mulighed for en mere detaljeret model i de lokalområder, hvor Region Midts kortlægning viser, at der er forurenede grunde, så en risikovurdering i forhold til spredning af forureningen kan ske og en evt. oprydning kan besluttes på et velfunderet fagligt grundlag. Samt så vi har et bedre grundlag for vurdering af forureningsrisiko ved nye kildepladser. Det er ikke miljøcenterets opgave at beregne forureningsfaner. Vi ønsker ligeledes at få oplysninger om de enkelte indvindingers påvirkning af nærliggende overfladevand (vandløb og søer), naturområder samt af andre indvindinger. (Vurderinger i forhold til Vandplaner og Naturplan). Grundvandsmodellen er en stationær model, hvor det er vanskeligt at vurdere påvirkningen. Dog foretages en scenarieberegning, hvor al indvinding slukkes, hvorved der indirekte kan vurderes hvor meget indvindingen påvirker omgivelserne Vi ønsker præcise magasinopdelte potentialekort på baggrund af modellen, herunder en undersøgelse af vertikal strømning. Problemet ved de eksisterende potentialekort er, at de er særdeles upræcise i randområder, - bl.a. står potentialelinjerne fra forskellige kort (Århus Amt, Viborg Amt, MC Århus kort) vinkelret på hinanden i randområderne. Den vertikale strømning er væsentlig for os til en vurdering af sårbarhed, da vi har en del områder med artesiske forhold. Grundvandsmodellen giver magasinspecifikke potentialekort. Spørgsmål på mødet om usikkerhed på potentialekort: Det afhænger af data. Det ultimative potentialekort kommer fra grundvandsmodellen. Grundvandsmodellen skal kunne bruges til en nøjagtig beregning af, den vandmængde (pr time og pr år) der er til rådighed og kan tillades på en lokalitet i forhold til eksisterende indvindinger og risiko for påvirkning af overfladevand og natur. Grundvandsmodellen kan beregne dette, men miljøcenteret trækker ikke disse data ud. En helt nøjagtig beregning er dette ikke, da miljøcenteret kigger overordnet på vandressourcen. Vi ville gerne, om alle de største indvinderes tilladelser/oppumpede vandmængder inddrages i grundvandmodellen: alle almene vandværker, alle (eller i det mindste de største) ikke-almene samt de største erhvervsindvindere (mark, gartneri, øvrige erhverv), da nogle af vores største erhvervstilladelser er lige så store som nogle vandværkers indvindingstilladelser. Side 4 af 5
I kortlægningsområde Hvorslev, som Viborg Amt påbegyndte og Miljøcenter Århus har overtaget, er det gjort, og vi kan se, at nogle af de ikke-almene har (næsten) lige så stor indvinding, som de mindste almene. Alle data inddrages, ellers vil det give en fejlagtig vurdering af vandbalancen. Det nye byområde mellem Hinnerup og Hadsten samt de øvrige kommende kildepladser vil vi meget gerne have belyst i forbindelse med modellen scenarier for oplande mv. Det aftales på, at Favrskov Kommune i uge 13 skal fremsende enten en fiktiv kildeplads placering eller om der skal beregnes en vandbalance på et specifikt område. Miljøcenteret vil tage dette med i modellen. Miljøcenteret kan ikke garantere for noget i den henseende f.eks. om vandkvaliteten er for dårlig til indvinding osv. Vi har igangsat udarbejdelse af en revideret vandforsyningsplan, som skal samle de 5 eksisterende vandforsyningsplaner fra de gamle kommuner og som selvfølgelig skal revideres, bl.a. i forhold til Vandplanerne. Vi forventer ikke umiddelbart at forsyningsområderne for de enkelte vandværker ændres meget, men der kan blive ændringer i hvilke vandværker, den fremtidige indvinding forventes at skulle baseres på. Har I mulighed for at inddrage denne planlægning, når den begynder at blive konkret hen over sommeren 2010? Måske. Miljøcenteret er interesseret i, at grundvandsmodellen bliver så robust som muligt. Det aftaltes at Favrskov Kommune fremsender materialet, og Miljøcenteret vurdere om det kan komme med i modellen ekstra scenarier eller omdefinering af scenarier. Vi forventer, at grundvandsmodellen vil kunne være med til at danne grundlag for Miljøcentrets anbefaling af hvor efterfølgende indsatsplaner bør revidere (incl. indskrænke) de særlige drikkevandsområders udstrækning. Ja. Det er en del af miljøcenterets opgave Vi forventer ligeledes, at Miljøcentrets kortlægning kan angive områder med lille-stor pesticidsårbarhed. Dette er særligt væsentligt også under vores eksisterende byområder. Nej. Der er ikke noget grundlag pt for udpegning af pesticidfølsomme områder. Miljøcenteret kommenterer pesticidfund. Se i øvrigt Miljøcentrernes administrationsgrundlag på http://www.blst.dk/grunddrikkevand/grundvandskortlaegning/ En af grundvandsmodellens scenarieberegninger er på indvindingstilladelsen. Favrskov Kommune oplyste at indvindingstilladelser ligger både på dgunr og anlægsniveau. /Mødet sluttede 14:30. Side 5 af 5