ÅRSBERETNING 2013 Neonatalklinikken GN Neonatalklinikken
Indhold ORGANISATION 3 INDRETNING 3 PATIENTBEHANDLING 5 ECMO 5 Transport af meget syge nyfødte og helt små børn 6 KVALITETSARBEJDE 7 UDVIKLINGSPROJEKTER 8 Kuvøserum og forrummet ved kuvøserummet: 8 Mediko-teknisk rum: 8 Præmatur team - team 2 9 Opfølgning af de allermindste børn 9 Videnscenter for amning af børn med specielle behov 9 Videnscenter for tidligt fødte børn 10 UDDANNELSE 11 Uddannelse af sygeplejersker 11 Specialuddannelsen i intensiv sygepleje 12 Uddannelse af læger i klinikken 12 FORSKNING 13 Forskningsprojekter 2013 13 PUBLIKATIONER 14 ØKONOMI, MÅL OG STRATEGIER 17 Regnskab i løbende priser 17 2
Neonatalklinikken varetager behandling af nyfødte på lands- og landsdelsniveau for Østdanmark samt lokalfunktion for en del af region hovedstaden. De væsentligste opgaver er behandling af ekstremt tidligt fødte børn, intensiv behandling af syge nyfødte, samt præ- og postoperativ behandling af nyfødte børn med misdannelser til børnekirurgisk, neurokirurgisk eller hjertekirurgisk behandling og intensiv behandling af børn efter neonatalperioden op til 2 års alder (pædiatrisk intensiv = PICU ). Organisation Neonatalklinikken GN er en klinik i Rigshospitalets Juliane Marie Center for Børn, Kvinder og Forplantning. Klinikken er organiseret i 3 tværfaglige kliniske teams, der hver især varetager intensiv behandling inkl. respiratorbehandling og patientforløb fra indlæggelse til udskrivelse. Hvert team består af en afdelingssygeplejerske, en assisterende. afdelingssygeplejerske, en sygeplejevejleder, omkring 40 sygeplejestillinger, 1 team-overlæge, 3 andre speciallæger, 2 reservelæger, 1 sekretær og 1 bioanalytiker. Team 1 varetager pleje og behandling af børn med neurologiske sygdomme (f.eks. svær asfyksi, kramper, hydrocephalus og myelomeningocele), samt spædbørn med behov for intensiv behandling eller behov for opvågning efter operation. Team 2 varetager behandlingen af alle de immature børn, dvs. børn med en gestationsalder mindre end 28 uger. Team 3 varetager behandlingen af børn med persisterende pulmonal hypertension (persisterende føtalt kredsløb), børn med hjertesygdomme og børn med andre kirurgiske lidelser (øsofagusatresi, diafragmahernie, gastroskise og andre medfødte børnekirurgiske lidelser). Klinikledelsen udgøres af klinikchef, overlæge Steen Hertel og oversygeplejerske Mette Andersen. Klinikrådet udgøres af afdelingssygeplejerske Rikke Louise Stenkjær og team-overlæge Anne Mette Bæk Jensen (Team 1), afdelingssygeplejerske Charlotte Thode og team-overlæge Ane Lando (Team 2), afdelingssygeplejerske Lene Fredbo-Nielsen og team-overlæge Elisabeth Iyore (Team 3), uddannelsesansvarlig overlæge Thorkild Jacobsen, kvalitetsansvarlig overlæge Jes Reinholdt, klinisk sygeplejespecialist Janne Weis, ledende lægesekretær Dorthe Andersen og klinikledelsen. Indretning Neonatalklinikken omfatter 3 afsnit på 2. sal i Sydfløjens opgang 5: Afsnit 5021 rummer team 1, 1 isolationsstue, lægekontorer og et forældrerum Afsnit 5023 rummer team 2, samt ambulatorium Afsnit 5024 rummer team 3 samt forældrekøkken 3
Klinikken oplever trange fysiske kår uden mulighed for udvidelse af de fysiske rammer før det nye mor-barn hospital forhåbentlig bliver en realitet. Klinikkens mål har gennem flere år været teams, indrettet med en voksenseng til barnets mor eller far placeret på patientstuen ved siden af deres indlagte barn. Dette gælder såvel intensiv pleje- og behandlingskrævende børn som mere alment pleje- og behandlingskrævende patienter. Klinikken arbejder ud fra principper om Patient- og familiecentreret pleje- og behandling, hvilket har medført, at vi har erkendt, at klinikken maksimalt kan rumme op til 34 børn for at tilgodese såvel patienter og familier som medarbejdere. Mælkekøkkenerne blev færdigrenoveret i starten af 2013. Renoveringen var en del af et større i kvalitetsudviklingsprojekt på baggrund af en regional aggregeret kerneårsagsanalyse. Projektet blev indledt i 2010 på baggrund af en række utilsigtede hændelser i forbindelse med håndtering af udmalket modermælk. Den nye indretning af mælkekøkkenerne skaber overblik og inviterer til sikker håndtering af modermælk for forældre, sygeplejersker og driftsassistenter. Indretningen opfylder desuden gældende vejledninger på området, herunder de hygiejniske forholdsregler og beskyttelse af personfølsomme data. I september 2013 blev vores nye smukke og funktionelle forældrerum en realitet via et fantastisk samarbejde med tidligere forældre, som stod for en indsamling til forskønnelse af rummet og som gjorde en kæmpe indsats. De ønskede at give forældrene til præmature og syge børn på vores afdeling et rum, hvor de for en stund kan gå hen og trække vejret og "lade op", når livet på stuen bliver for barskt. Forældrerummet gør i dag, som ønsket af bidragsyderne en stor forskel i forhold til forældrenes overskud og dermed for børnenes bedring. I slutningen af 2013 blev det efterhånden slidte og utidssvarende forældrekøkken renoveret. Rummet er blevet indrettet som forældreområde med mulighed for besøg af pårørende samt køkkenfaciliteter, for således at skabe bedre rammer for opretholdelse af familieliv under indlæggelsen. Her er nu større mulighed for at sidde mere skærmet i små grupper, der er kommet ovn og kogeplader til madlavning mm. Forældrene har desuden fået fri adgang til frugt, kaffe, kakao og andre varme drikke. 4
Patientbehandling (Tallene er ekskl. medindlagte mødre, inkl. børn af diabetiske mødre i 1.døgn på 5034) Indlæggelser de seneste 10 år (fra GS!Åben) 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Indlæggelser 1136 1148 1071 1166 1175 1129 1226 1178 1265 1435 Sengedage 12.446 12.659 12.940 12.927 13.391 13.848 11.483 10.710 11.491 11.041 Gns. liggetid 10,95 11,02 12,08 11,08 11,39 12,26 9,36 9,09 9,08 7,69 Døde 67 67 55 61 42 52 53 63 45 41 (Tallene er ekskl. børn af diabetiske mødre i 1. døgn på afd. 5034 samt. 1 indlæggelse som ikke var færdigregistreret) Behandlede børn i 2013 fordelt på gestationsaldergrupper (fra NeoBasen) Antal Respirator Nasal-CPAP Parenteral ernæring GA Børn Indlæggelser Sengedage Børn Dage Børn Dage Børn Dage < 28 uger 80 102 3013 43 680 57 1778 55 1101 28-32 uger 119 151 2502 30 293 96 1226 37 505 33-36 uger 248 278 2086 32 198 117 357 21 258 >= 37 uger 638 723 2711 95 557 214 422 40 444 Total 1085 1254 10312 200 1728 682 3783 153 2308 ECMO (Extra Corporal Membran Oxygenering). Neonatalklinikken behandlede11 børn med ECMO i 2013. 6 af børnene blev overflyttet under pågående ECMO, varetaget af Karolinska Sjukhus ECMO-enhed, Stockholm. Af de 6 børn kom 3 børn fra Sverige og 2 børn fra Finland, som led i det internationale ECMO-samarbejde. Af de 11 børn havde 4 børn behov for behandling i neonatalperioden pga mekoniumaspiration, PPHN og/eller infektion, 1 barn havde hjertepumpesvigt sekundært til virusinfektion, 1 barn havde lungesvigt efter operation for diafragmahernie, 3 børn havde pumpesvigt efter hjerteoperation, 1 barn havde hjertepumpesvigt efter hjertestop, og 1 barn havde respiratorisk insufficiens sfa RS-virus infektion i kombination med interstitiel lungesygdom. 3 børn overlevede ikke til udskrivelse: et barn med følger efter hjertestop og 2 børn efter hjerteoperation. I alt har vi 5
behandlet 129 børn med ECMO siden starten i efteråret 1995. Neonatalklinikken deltager i det internationale samarbejde med ELSO-databasen. Transport af meget syge nyfødte og helt små børn Neonatalklinikkens transportenhed ( GN hentehold ) udførte i 2013 i alt 127 transporter af akut syge børn. Tranporterne fordeler sig med 81 børn fra andre afdelinger i RegionH, herunder 7 børn fra Bornholm, 34 børn fra afdelinger i RegionSjælland, 2 børn fra Aalborg, 3 børn fra Færøerne og 7 børn fra Grønland. Af alle de transporterede børn var 33 børn (26%) intuberede, 45 børn (35%) i CPAP, 41 børn (32%) ældre end svarende til neonatalperioden og 12 børn (9%) blev afleveret på et andet afsnit på Rigshospitalet. Siden transportordningens start i efteråret 1998 har vi udført mere end 2000 højrisiko-transporter af nyfødte og helt små børn. Der har ikke været dødsfald under transporterne eller inden for de første timer efter ankomsten, men i enkelte tilfælde har transport af barnet været undladt fordi barnet har været vurderet intransportabelt eller uafvendeligt døende. Over de senere år har i gennemsnit 40 % af børnene været intuberede, med en aftagende hyppighed over de sidste fire år. 15 % af børnene har været ældre end svarende til neonatalperioden. Ved 10 % af transporterne er barnet afleveret på et andet afsnit end GN, oftest på Rigshospitalets BørneUngeKlinik s semiintensive afsnit. Årstal 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Antal transporter 115 150 167 174 151 159 158 172 146 117 142 118 127 Pædiatrisk intensivfunktion (PICU) I 2013 blev der indlagt 202 PICU-børn på GN. I alt udgjorde det 896 indlæggelsesdøgn. Af de indlagte børn var 65 indlagt postoperativ opvågning. Der var 68 børn der blev respiratorbehandlet, i alt 389 respiratordøgn. Der var 3 PICU-børn i ECMO. GN transporthold hentede i alt 41 PICU-børn, de fleste af disse med ledsagelse af børneanæstesi. Der var 7 PICU-børn der døde, hvilket stemmer overens med risikovurdering (PIM2) ved indlæggelse. 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Antal børn 106 110 129 114 149 202 Antal døgn 502 580 556 546 787 896 Døgn i respirator 265 361 277 293 351 389 PIM2 score 6,93 7,55 5,3 5,9 4,99 8,22 6
Mors 6 9 8 6 5 7 Kvalitetsarbejde I forbindelse med Strategi 2012-2015 har kvalitetsgruppen i 2013 indgået i arbejdet med de udvalgte KPI (Key Performance Indicators), herunder at reducere mortaliteten for tidligt fødte børn. I den forbindelse er der arbejdet målrettet mod at reducere antallet af infektioner relateret til centrale katetre. Kvalitetsgruppen har endvidere deltaget i fire kerneårsagsanalyser i samarbejde med kvalitetssekretariatet, blandt andet leverlæsion i forbindelse med navlevenekateter og manglende erkendelse af malrotation på et røntgenbillede. I 2013 er der indrapporteret 119 utilsigtede hændelser i Neonatalklinikken, hvoraf 33 omhandler medicineringsfejl. Alle utilsigtede hændelser bliver analyseret af kvalitetsgruppen, og der bliver udarbejdet handleplaner. De utilsigtede hændelser fordeler sig således: Uth 2013 35 30 25 20 15 10 5 0 Uth 2013 Kvalitetsgruppen har i 2013 haft et tæt samarbejde med centrets kvalitetskoordinator og kvalitetssekretariatet, inkl. deltagelse i centrets kvalitetsudvalg. 7
Udviklingsprojekter Neonatalklinikken har i 2013 fortsat arbejdet aktivt med lean-redskaber i forbedringsarbejder. Herunder har 5S 1 været anvendt til at forbedre indretningen af 2 af klinikkens rum: Kuvøserum og forrummet ved kuvøserummet: Der anvendes store mængder af teknisk udstyr i Neonatalklinikken, som skal være nemt at hente i alle situationer. Dermed øges patientsikkerheden fx i en akut situation. Kuvøserummet og forrummet var tidligere uoverskueligt indrettet, og der var ikke plads til al udstyret. Dette resulterede i, at medarbejderne havde svært ved at finde udstyr og ligeledes få det sat på plads igen. Der blev i gangsat et 5S-projekt 1, hvor forældet udstyr blev kasseret eller givet væk, udstyr blev grupperet og pladsen afmærket, hvor det fremadrettet skulle stå. Indretningsplanen blev revideret efter dialog på klinikkens ugentlige tavlemøder. En spørgeskemaundersøgelse blandt klinikkens medarbejdere efter indsatsen (51 % besvarelse) viste, at 84 % oplevede at udstyret stod på sin rette plads i kuvøserummet samt at 65 % er blevet bedre til at sætte udstyret på plads efter endt brug. Før og efter billederne viser, hvor befordrende processen har været for overblikket over udstyret i klinikkens kuvøserum og forrum. Før Efter Mediko-teknisk rum: En lignende proces har undergået klinikkens rum til reparation af medikoteknisk udstyr og, som primært har været anvendt af den mediko-tekniker, som er tilknyttet klinikken. Rummet bar før projektet præg af at være uoverskueligt indrettet og derfor svært at rengøre. Rummet 1 5S er et værktøj til at reducere nogle af de spildtyper, der ikke skaber værdi. Fx lagre, bevægelse og ventetid. De fem S som forbogstav står for: 1. Sorter og smid væk, 2. System i tingene, 3. Skrub og skur, 4. Standardiser, 5. Selvdisciplin (RegionH, Lean) 8
indeholdt udfaset udstyr, som ikke anvendtes længere. Samtidig mangledes kendskab til mediko-teknikerens tilstedeværelse og behov for arbejdsplads i rummet. Desuden ønskedes et learning-lab i klinikken. Efter 5S-projektet skabtes tre værdifulde formål med rummet: Et mediko-teknisk rum til aflevering og reparation af udstyr Et learning lab i form af en plads til fx at øve anvendelsen af udstyr og scenarietræning Samtaleplads Den efterfølgende undersøgelse viste, at medarbejdere oplevede en overskuelig indretning ved indlevering af defekt udstyr samt et velfungerende learning-lab, der aktivt anvendes af flere faggrupper. Desuden er rummet indrettet med samtalebord, computer og skærm til fx præsentationer, og som derfor har imødekommet klinikkens mangel på rum til mødeaktivitet og samtaler. Præmatur team - team 2 Team 2 varetager behandlingen af alle præmature børn født før GA 28 uger Dette for at optimere kompetencen og behandlingen af denne patientgruppe. Indsatsområdet er bedre overlevelse uden flere senfølger. Specielt børn født med GA før uge 26 er en udfordring. Vi planlægger løbende undervisning af sygeplejersker til specifikt at kunne passe disse børn. Allermindstegruppen består af sygeplejersker og læger fra team 2 samt læge og jordmødre fra obstetrisk afdeling. Gruppens formål er at samle viden om og udvikle behandlingen og plejen af de meget tidligt fødte børn og videregive vigtige tiltag til resten af klinikkerne. Vi kører tværfaglig scenarietræning i modtagelsen af disse små børn ca. hver 2. måned. Opfølgning af de allermindste børn Efterundersøgelsen af de immature børn,født på RH eller overflyttet til GN i deres første leveuge er færdig. Kontrol gruppen er lavet og data publiceret i Danish Medical Bulletin i 2012. Selve data for efterundersøgelsen er ved at blive gjort op mhp publicering i 2014. Vi fortsætter efterundersøgelsen i klinikken, og det er meningen, at den implementeres som en del af ambulatoriefunktionen i afdelingen Vi håber, vi får tilladelse fra forfatterne og forlaget i USA der har lavet og publiceret ASQ skemaerne som er brugt i vores efterundersøgelse til at anvende ASQ skemaerne i Danmark.. Videnscenter for amning af børn med specielle behov Videnscentret udarbejder kliniske retningslinjer, deltager i et nordisk samarbejde om kvalitetsudvikling af amning på neonatalafdelinger, og deltager i interne og eksterne netværk. Videnscentret underviser og vejleder sundhedsprofessionelle i Danmark om amning af børn med specielle behov, og giver ammevejledning til familier på Rigshospitalet i specielle situationer. På Videnscentrets hjemmeside www.ammevidenscenter.dk findes retningslinjer til sundhedsprofessionelle og 9
informationsmateriale til forældre. Videnscentret er ansvarlig for et landsdækkende forskningsprojekt om amning af for tidligt fødte børn, som afsluttes i 2014. Videnscentret ledes af sygeplejerske, ph.d. Ragnhild Måstrup. Videnscenter for tidligt fødte børn Videnscenter for Tidligt Fødte Børn har arbejdet videre med hjemmesiden Videnscenter for tidligt fødte - Rigshospitalet. Den havde godt 1800 unikke besøgende per måned med godt 7.500 sidevisninger i 2013 10
Uddannelse Uddannelse af sygeplejersker For at kunne yde en omsorgsfuld sygepleje af høj faglig kvalitet har vi i Neonatalklinikken valgt at fortsætte som flere foregående år med at lade alle nyansatte sygeplejersker gennemgå klinikkens kompetenceudviklingsprogram for sygeplejersker. Kompetenceudviklingsprogrammet er systematisk struktureret og sammensættes individuelt til den enkeltes sygeplejerskes behov for uddannelse. Det består blandt andet af teoretisk undervisning på baggrund af forberedende litteraturlæsning, casebaseret undervisning, oplæring i klinisk praksis ved tutorfunktion samt sygeplejefaglig vejledning. 10 sygeplejersker fik i 2013 udleveret kursusbevis efter gennemført test. For de mere erfarne sygeplejersker på et højere kompetencetrin holdes årlige kompetence-feedbackdage ved teamets sygeplejevejleder mhp. at vurdere den enkeltes faglige niveau og handlekompetence i overensstemmelse med sygeplejerskens kompetencetrin. Kompetence-feedbackdagen har desuden til formål at initiere til udvikling frem mod et højere kompetencetrin. Klinikken søger dermed at skabe rammer, der støtter læring i praksis, samtidig med at den enkelte sygeplejerske selv er medansvarlig for egen læring. Herudover satser Neonatalklinikken på ekstern efter- og videreuddannelse af sygeplejersker med særlige funktioner i klinikken. Herunder er: Tre sygeplejersker er i gang med Den sygeplejevidenskabelige kandidatuddannelse; alle ved Aarhus Universitet. En sygeplejerske læser Masteruddannelsen i klinisk sygepleje ved Aarhus Universitet. En sygeplejerske læser Masteruddannelsen i sundheds-it ved Aalborg Universitet. En sygeplejerske er i gang med NIDCAP observatøruddannelsen. En sygeplejerske har gennemført EPLS. Neonatalklinikkens satsområde for at øge intensiv sygeplejerskers kompetencer med Intensiv SpecialUddannelse (ISU) er beskrevet i særskilt afsnit. I slutningen af 2013 blev kompetenceudviklingsprogrammet revideret. Ovenstående er fortsat indeholdt i programmet, men som nyt tiltag er ISU integreret for at skabe mere sammenhæng mellem de to læringstilbud alle sygeplejersker i Neonatalklinikken tilbydes: Initialt forløb samt ISU. De tidligere tjeklister i den udleverede portfolio er udskiftet med Uddannelsesmappe for initialt forløb opbygget på samme måde som uddannelsesmappen målrettet ISU som et redskab til at strukturere den enkelte sygeplejerskes kompetenceudvikling. Uddannelsesmappen er baseret på tre taksonomier, hvor sygeplejersken selv er ansvarlig for at vurdere sine opnåede kompetencer i samarbejde med en tildelt mentor. Mentor er en sygeplejerske på minimum kompetenceniveau 2b som følger den lærende sygeplejersker til og med ISU. Alle kurser på det initiale forløb er opdateret og målrettet tidligere opnåelse af intensive sygeplejekompetencer. Desuden er alle litteraturlister og kompendium opdateret med nyeste viden indenfor de enkelte specialeområder. Litteraturkompendiet udleveres i bogform og på USB-nøgle. Det ny-reviderede kompetenceudviklingsprogram træder i kraft fra 1. januar 2014. 11
Specialuddannelsen i intensiv sygepleje Var også i 2013 et højt prioriteret indsatsområde indenfor kompetenceudvikling af sygeplejersker. 15 sygeplejersker startede på den teoretiske del af uddannelsen heraf en med intensiv efteruddannelse som selvstuderende og14 sygeplejerske afsluttede det 18 måneder lange uddannelsesforløb. 32 % af Neonatalklinikkens sygeplejersker er nu specialuddannede intensive sygeplejersker. I løbet af 2013 er Neonatalklinikkens kompetenceudviklingsprogram for sygeplejersker blevet revideret, hvor Intensiv specialuddannelse nu er integreret som en obligatorisk del af kompetenceudviklingsprogrammet. Derved forventes et fortsat fokus på kvalificering af sygeplejerskerne gennem erhvervelse af den intensive specialuddannelse. Foruden de obligatoriske praktikudvekslingsperioder i Region H s øvrige intensive og opvågningsafdelinger fokuseres fortsat på at optimere sygeplejerskers læringsmuligheder i Neonatalklinikken ved strukturering af intern rotation mellem de 3 teams. Sygeplejerskerne flytter i et 12 ugers forløb til et andet team med andre specialeområder indenfor intensiv neonatal og børneintensiv terapi. Herved er den interne rotation med til at sikre et konstant læringsforløb gennem uddannelsen med videndeling og styrkelse af samarbejdsrelationer. Uddannelse af læger i klinikken Tre-fire af afdelingens syv reservelægestillinger er afsat til læger i hoveduddannelsesforløb til speciallæge i pædiatri. Ansættelsen på Neonatalklinikken er på 6 måneder. Ved udgangen af 2013 var tre af afdelingens læger i gang med godkendt videreuddannelse indenfor fagområdet neonatologi, én i samarbejde med Næstved. En læge er vendt tilbage fra orlov, et uddannelsesophold på neonatalafdeling i Brisbane. Fokuserede 1-uges ophold for læger ansat i introduktionsstilling på børne-unge-klinikken har for sidste gang været gennemført for allerede ansatte.. Fremover vil introduktionsstillinger i pædiatri på Rigshospitalet bestå af 10 måneder i børne-unge-klinikken og 2 måneder i neonatalklinikken. De første to læger har været gennem disse forløb, en af disse vendte senere tilbage i reservelægestilling på almindelige vilkår. Afdelingens rutinemæssige tværfaglige scenarietræning i håndtering af PICU børn er udvidet så der nu også er scenarie om modtagelse af ekstremt præmature børn. Afdelingens læger har deltaget i forskellige internationale kurser og kongresser. 12
Forskning Forskningsprojekter 2013 *N = antal GN-børn som deltog i projektet. GN-børn betyder børn som har været indlagt på neonatalklinikken i 2013. Deltagelse i projektet betyder at barnet er undersøgt eller behandlet i forbindelse med forskningsprojektet, forældrene har bidraget med at svare på spørgeskema eller lignende, eller hvor der er uddraget kliniske data fra barnets journal. Klinikken havde 6 fuldtidsforskere i 2013. Janne Weis var i afslutningen af sit phd-studie og arbejder med forældre-guided omsorg. Sygeplejerske Ragnhild Maastrup var indskrevet som doktorand-studerende på Lunds universitet og arbejder med hud-mod-hud kontakt og med en national opgørelse af praksis og resultater vedr. amning af tidligt fødte børn. Simon Hyttel-Sørensen og Anne-Mette Plomgaard er phdstuderende og arbejder med SafeBoosC en afprøvning af cerebral oximetri kombineret med en behandlingsvejledning hos ekstremt tidligt fødte børn med fokus på nær-infrarød spektroskopi med et randomiseret klinisk forsøg som styres fra Neonatalklinikken og inddrager 7 andre neonatalafdelinger i Europa. Mie Seest Dam og Sandra Meinich Petersen er phd-studerende i NEOMUNE-forskningsnetværket som styres fra NEXS Københavns Universitet, støttet af det strategiske forskningsråd. Neonatalklinikken deltog fortsat i en tysk multicenter randomiseret afprøvning af forskellige grænser for blodtransfusion til børn med fødselsvægt under 1000 g. Forskningsudvalget mødes ca. hver anden måned og har fokus på hjemmesiden og arbejder for at kliniske forskningsprojekter indgår i det daglige på samme måde som det kliniske arbejde. Link til vores hjemmeside er: www.neonatalklinikken.rh.dk (direkte til forskning) 13
PUBLIKATIONER 1. Weis J, Zoffmann V, Greisen G, Egerod I. The effect of person-centred communication on parental stress in a NICU: a randomized clinical trial. Acta Paediatrica. 2013 aug 26;102(12):1130 1136. Tilgængelig fra: 10.1111/apa.12404 2. Verder HA, Ebbesen FO, Fenger-Grøn J, Henriksen TB, Andreasson B, Bender L et al. Early surfactant guided by lamellar body counts on gastric aspirate in very preterm infants. Neonatology. 2013;104(2):116-22. Tilgængelig fra: 10.1159/000351638 3. Sweet DG, Carnielli V, Greisen G, Hallman M, Ozek E, Plavka R et al. European consensus guidelines on the management of neonatal respiratory distress syndrome in preterm infants--2013 update. Neonatology. 2013;103(4):353-68. Tilgængelig fra: 10.1159/000349928 4. Smith J, Halse KG, Damm P, Lindegaard ML, Amer-Wåhlin I, Hertel S et al. Copeptin and MRproADM in umbilical cord plasma reflect perinatal stress in neonates born to mothers with diabetes and MR-proANP reflects maternal diabetes. Biomarkers in Medicine. 2013 feb;7(1):139-46. Tilgængelig fra: 10.2217/bmm.12.79 5. Pellicer A, Greisen G, Benders M, Claris O, Dempsey E, Fumagally M et al. The SafeBoosC Phase II Randomised Clinical Trial: A Treatment Guideline for Targeted Near-Infrared-Derived Cerebral Tissue Oxygenation versus Standard Treatment in Extremely Preterm Infants. Neonatology. 2013 aug 1;104(3):171-178. Tilgængelig fra: 10.1159/000351346 6. Nyqvist KH, Häggkvist A-P, Hansen MN, Kylberg E, Frandsen AL, Maastrup R et al. Expansion of the baby-friendly hospital initiative ten steps to successful breastfeeding into neonatal intensive care: expert group recommendations. Journal of Human Lactation. 2013 aug;29(3):300-9. Tilgængelig fra: 10.1177/0890334413489775 7. Nyqvist KH, Häggkvist A-P, Hansen MN, Ezeonodo A, Hannula L, Maastrup R et al. What is the purpose of the baby-friendly hospital initiative for neonatal wards?: Commentary to a letter by Adik Levin in Birth, 40:2, June 2013. Birth (Berkeley, Calif.). 2013 dec;40(4):315-6. Tilgængelig fra: 10.1111/birt.12066 8. Maestri Ditlevsen J, Kvist N, Johansen LS, Jørgensen MH, Henriksen BM, Rechnitzer C et al. Akut, svær leverinsufficiens forårsaget af binyretumor hos nyfødt. Ugeskrift for laeger. 2013 apr 22;175(17):1195-6. 14
9. Kruse AY, Thieu Chuong DH, Phuong CN, Duc T, Graff Stensballe L, Prag J et al. Neonatal bloodstream infections in a pediatric hospital in Vietnam: a cohort study. Journal of Tropical Pediatrics. 2013 dec;59(6):483-8. Tilgængelig fra: 10.1093/tropej/fmt056 10. Kruse A. Neonatal hospital mortality in south Vietnam (Ph.d.). København: Eget forlag, 2013. 11. Jensen A-MB, Lundstrøm KE, Reinholdt J, Lauritsen T, Hansen BM. Paediatric intensive care is feasible in a neonatal department. Danish Medical Journal. 2013;60(1):A4565. 12. Hyttel-Sørensen S, Austin T, van Bel F, Benders M, Claris O, Dempsey EM et al. Clinical use of cerebral oximetry in extremely preterm infants is feasible. Danish Medical Journal. 2013;60(1):A4533. 13. Hyttel-Sorensen S, Austin T, van Bel F, Benders M, Claris O, Dempsey E et al. A phase II randomized clinical trial on cerebral near-infrared spectroscopy plus a treatment guideline versus treatment as usual for extremely preterm infants during the first three days of life (SafeBoosC): study protocol for a randomized controlled trial. Trials. 2013;14:120. Tilgængelig fra: 10.1186/1745-6215- 14-120 14. Hyttel-Sorensen S, Kleiser S, Wolf M, Greisen G. Calibration of a prototype NIRS oximeter against two commercial devices on a blood-lipid phantom. Biomedical optics express. 2013;4(9):1662-72. Tilgængelig fra: 10.1364/BOE.4.001662 15. Hessel TW, Greisen G, Idorn L, Reimers JI. Somatic growth in 94 single ventricle children -- comparing systemic right and left ventricle patients. Acta Paediatrica. 2013;102(1):35-9. Tilgængelig fra: 10.1111/apa.12032 16. Hertz CL, Mathiasen R, Hansen BM, Mortensen EL, Greisen G. Personality in Adults Who Were Born Very Preterm. P L o S One. 2013;8(6):e66881. Tilgængelig fra: 10.1371/journal.pone.0066881 17. Halse K, Lindegaard MLS, Amer-Wahlin I, Hertel S, Johansen M, Nielsen LB et al. Cardiac function in offspring of women with diabetes using fetal ECG, umbilical cord blood pro-bnp, and neonatal interventricular septal thickness. Cardiovascular Endocrinology. 2013;September 2013 - Volume 2 (Issue 3):55-59. Tilgængelig fra: 10.1097/XCE.0b013e328362e3f2 15
18. Hahn GH, Hyttel-Sorensen S, Petersen S, Pryds O, Greisen G. Cerebral effects of commonly used vasopressor-inotropes: a study in newborn piglets. P L o S One. 2013;8(5):e63069. Tilgængelig fra: 10.1371/journal.pone.0063069 19. Hahn GH. Testing impact of perinatal inflammation on cerebral autoregulation in preterm neonates: evaluation of a noninvasive method. Danish Medical Bulletin (Online). 2013 apr;60(4):b4628. 20. Greisen G. The life of people born preterm - what do you want to know?. Acta paediatrica. 2013 jun;102(6):564-6. Tilgængelig fra: 10.1111/apa.12250 21. Greisen G. Undladelse af behandling eller eutanasi. Ugeskrift for laeger. 2013 jan 28;175(5):264. 22. Frisch M, Aigrain Y, Barauskas V, Bjarnason R, Boddy S-A, Czauderna P et al. Cultural bias in the AAP's 2012 Technical Report and Policy Statement on male circumcision. Pediatrics. 2013 apr;131(4):796-800. Tilgængelig fra: 10.1542/peds.2012-2896 23. Breindahl M, Blennow M, Fauchère J-C, Lluch MT, De Luca D, Marlow N et al. The European database for subspecialist training in neonatology - transparency achieved. Neonatology. 2013;103(1):74-82. Tilgængelig fra: 10.1159/000342932 16
Økonomi, mål og strategier Regnskab i løbende priser 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 * Personaleramme 54.7 58.0 60.2 62.8 65.6 65.6 64,5 72.7 73,2 78,9 80,9 82,7 * Medicin 2.0 2.2 2.5 2.4 2.2 1.9 2,0 2.2 2,0 2,1 2,2 2,1 * Andet 4.7 5.6 6.0 5.4 5.8 6.3 6,9 7.7 7,7 7,6 8,1 I alt driftsramme 6.7 7.8 8.4 7.8 8.0 8.1 8,9 10.0 9,7 9,7 10,3 10,5 * Total 61.4 65.8 68.6 70.0 73.6 73.7 73,4 82.3 82,9 88,6 91,2 93,1 *: kontorammen ændret fra 2013. Neonatalklinikken arbejder som del af Juliane Marie Centret (og Rigshospitalet) med en målsætning om at det er resultatet for patienten der tæller. Strategisk fokusområde: Patient Indsats Reducere mortaliteten for tidligt fødte børn. Initiativer Reducere komplikationer ved katetre og tuber Forbedret håndhygiejne Standardisere respirationsstøtten Individualisere pleje og behandling ved NIDCAP-principper. Indsats Øget patienttilfredshed ved større fokus på familiecentreret pleje og behandling. Initiativer Forbedret struktur på forældresamarbejdet Træne kommunikative færdigheder Skabe klarere forventningsafstemning. Strategisk fokusområde: Uddannelse Indsats Øge intensivsygeplejerskernes kompetencer. Initiativer Udbygge mulighederne for intensiv specialuddannelse Forbedret læring: Akutte og højtspecialiserede situationer. Se hele strategien på Juliane Marie Centrets hjemmeside på www.rigshospitalet.dk 17
Adresse, telefon, fax og e-mail Neonatalklinikken GN Afsnit 5021, 5023, 5024 Juliane Marie Centret Rigshospitalet, Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon: 35 45 50 23 18