Konjunkturanalyse februar 2010 oversigt

Konjunkturanalyse februar 2010 oversigt

INDHOLD 3 Indledning 3 Hovedtendenser 4 Beskæftigelsen 4 Produktionsværdien 5 Byggeri i alt 5 Boligbyggeriet 6 Erhvervsbyggeriet 7 Institutionsbyggeriet 8 Reparation og vedligeholdelse 9 Anlæg 10 Nøgletal Konjunkturanalyse februar 2010. Oversigt

Indledning Hovedtendenser Hermed præsenteres Dansk Byggeris forventninger til konjunkturudviklingen i 2010 og 2011. Analysen tegner et billede af en sektor, der befinder sig i sin største krise siden anden verdenskrig. Beskæftigelsen i 2011 forventes at være lavere end da krisen i kølvandet på kartoffelkur og skattereform nåede sit absolutte lavpunkt i 1993. Denne analyse er udarbejdet af cand.polit. Vibeke Gaardsholt, cand.polit. Finn Bo Frandsen, cand. polit. Andreas Fernstrøm og stud.polit. Lars Olsen, stud.polit. Pernille Kofoed Pedersen og stud. polit. Anders Marquard Hansen. Analysen kan hentes på vores hjemmeside. I 2009 faldt beskæftigelsen med 23.000 arbejdere, funktionærer og mestre. Der er udsigt til, at beskæftigelsen vil falde med yderligere 12.000 i 2010 og med 2.500 i 2011, så der til næste år som helhed vil være 136.500 personer i arbejde i bygge- og anlægs branchen. Det er det laveste niveau i 26 år. Siden beskæftigelsen kulminerede i 2007 falder beskæftigelsen med godt 44.000 personer eller med 25 % til 2011. Den professionelle bygge- og anlægsproduktion faldt fra 205 mia. kr. i 2007 til 173 mia. kr. i 2009. Og der er ikke udsigt til en vending. I år og til næste år forventes produktionen at falde yderligere til hhv. 160 mia. kr. og 154 mia. kr. Redaktionen er afsluttet den 25. januar 2010. www.danskbyggeri.dk/konjunkturanalyse Hermed vil den professionelle del af produktions værdien ved bygge- og anlægs virksomhed blive reduceret med 51 mia. kr. eller med 25 % i løbet af fire år. Det vil med andre ord også sige, at bygge- og anlægsbranchen efter at have oplevet et aktivitetsfald på 32 mia. kr. fra 2007 til 2009 står over for yderligere et fald på 19 mia. kr. fra 2009 til 2011. Det historisk store fald i produktion og beskæftigelse kan primært henføres til nybyggeriet, som blev næsten halveret fra 2006 til 2009. Med den forventede nedgang i år og til næste år er antallet af nyopførte m² faldet med 60% siden toppen i 2007. Den mest dramatiske tilbagegang findes i boligbyggeriet. Dansk Byggeri forventer, at der vil blive bygget 9.500 boliger i 2011. Et fald på over 70 % siden boligbyggeriet toppede i 2005 med 33.500 påbegyndte boliger. Boligbyggeriet har hermed kurs mod det laveste niveau nogensinde. Også erhvervsbyggeriet er i tilbagegang. Samlet set forventes erhvervsbyggeriet at falde med 3,1 mio. m² fra 2006 til 2011, hvor niveauet forventes at nå 2,5 mio. m². Det svarer til en tilbagegang på 55 %. Heraf står landbruget for den største tilbagegang. Staten, regionernes og kommunernes byggeri af daginstitutioner, hospitaler og andre offentlige institutioner er den eneste del af nybyggeriet, hvor der er udsigt til fremgang i de kommende år. Dog ikke en fremgang, der på nogen måde kan opveje tilbagegangen i bolig- og erhvervsbyggeriet. Markedet for reparation og vedligeholdelse vil samlet set opleve en tilbagegang på 17 mia. kr. fra 2007 til 2011 svarende til 16 %. Samlet set kommer markedet for bygningsreparation og bygningsvedligeholdelse ned på et niveau, der næsten modsvarer niveauet fra 2004 altså inden den seneste periode med højkonjunktur. Der er ikke indenfor prognosehorisonten udsigt til en vending i bygge- og anlægskonjunkturerne. Kapacitetsudnyttelsen i industrien er lav, mængden af ledige kontorer højt og stigende og boligmarkedet stadig underdrejet. Der er derfor ikke udsigt til en nært forestående vending. Konjunkturanalyse februar 2010. Oversigt 3

Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed i 2006-2011 2006 2007 2008 2009 2010S 2011S Ikke på arbejde 12.639 14.372 13.040 12.723 12.000 12.000 Kontorarbejde 23.636 25.330 24.484 22.908 21.500 21.500 Andet arbejde 6.148 6.520 6.494 5.411 5.000 5.000 Anlæg 24.161 25.799 26.560 24.706 24.500 25.000 Reparation 58.190 59.977 58.275 53.805 50.000 49.000 Nybyggeri 45.952 48.830 45.158 31.637 26.000 24.000 Beskæftigede i alt 170.725 180.832 174.011 151.189 139.000 136.500 Anm.: Som følge af afrunding er summerne ikke altid lig med tallene for beskæftigede i alt. Beskæftigelsen opgøres som gennemsnit af Danmarks Statistiks stikprøvetællinger pr. medio de fire kvartaler i det enkelte år. Beskæftigelsen Produktionsværdien Krisen i byggeriet sætter sig dybe spor i beskæftigelsen. I 2009 faldt beskæftigelsen med 23.000 arbejdere, funktionærer og mestre. Dansk Byggeri forudser, at tilbagegangen vil fortsætte, om end det er med aftagende styrke. Der er udsigt til, at beskæftigelsen vil falde med 12.000 arbejdere, funktionærer og mestre i 2010 og med 2.500 i 2011. I 2011 vil der som helhed være 136.500 personer i arbejde i byggeog anlægs branchen. Det er det laveste niveau i 26 år. Siden beskæftigelsen kulminerede i 2007, falder beskæftigelsen med godt 44.000 personer eller med 25 % til 2011. Den professionelle bygge- og anlægsproduktion faldt fra 205 mia. kr. i 2007 til 173 mia. kr. i 2009. I år og til næste år forventes produktionen at falde yderligere til hhv. 160 mia. kr. og 154 mia. kr. Hermed vil den professionelle del af aktiviteten i bygge- og anlægs sektoren blive reduceret med 51 mia. kr. eller med 25 % i løbet af fire år. Det vil med andre ord også sige, at bygge- og anlægsbranchen, efter at have oplevet et aktivitetsfald på 32 mia. kr. fra 2007 til 2009, står over for et fald på yderligere 19 mia. kr. fra 2009 til 2011. Tilbagegangen rammer først og fremmest beskæftigelsen ved nybyggeri, som falder med 25.000 personer fra 2007 til 2011 og dermed tegner sig for godt halvdelen af det samlede fald. Beskæftigelsen ved reparation og vedligeholdelse falder med 11.000 personer, hvilket svarer til en fjerdedel af det samlede fald. 200 Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed i 1985-2011 1.000 personer 180 160 178 160 166 181 174 154 151 140 139 139 137 120 Gennemsnit for hele perioden 100 Beskæftigede i alt 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011S 4 Konjunkturanalyse februar 2010. Oversigt

Byggeri i alt 14 Påbegyndt byggeri i mio. m² etageareal i 1985-2011 Mio. m² etageareal Det samlede påbegyndte byggeri blev næsten halveret fra 12 mio. m² i 2006 til godt 6 mio. m² i 2009. Tilbagegangen skyldes hovedsageligt boligbyggeriet, der er faldet med godt 60 %, mens erhvervsbyggeriet blev reduceret med 40 %. Hertil kommer at nybyggeriet af bygninger til kultur og institutioner i 2009 lå omkring 10 % under niveauet i 2006. Dansk Byggeri forventer, at nedgangen i nybyggeriet vil fortsætte i 2010 og 2011 om end nedgangen vil aftage kraftigt. Det samlede byggeri ventes at falde med knap 20 % i 2010, og med godt 5 % i 2011. Til næste år vil der således blive påbegyndt 4,8 mio. m², hvilket er knap 20% mere end i 1993, hvor byggeaktiviteten nåede et foreløbigt lavpunkt efter 7 års krise. 12 10 8 6 4 2 0 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009S 2011S Antal påbegyndte boliger i 2006-2011 2006 2007 2008 2009S 2010S 2011S Fritliggende enfamiliehuse 11.000 9.000 6.500 4.000 3.000 2.500 Række, kæde og dobbelthuse 7.500 5.500 3.500 3.000 2.500 2.500 Lejligheder i flerfamiliehuse 14.500 9.000 6.000 5.000 4.500 4.500 Boliger i alt 33.000 23.500 16.000 12.000 10.000 9.500 Boligbyggeriet Nybyggeriet af boliger er faldet meget voldsomt fra 33.500 påbegyndte boliger i 2005 til 12.000 i 2009. Det er en tilbagegang på knap 1/3 om året. Dansk Byggeri forventer, at faldet i nybyggeriet vil fortsætte, så der kun vil blive påbegyndt 10.000 boliger i 2010 og 9.500 i 2011. Hermed når boligbyggeriet ned på det laveste niveau nogensinde. Til sammenligning blev der i 1993 påbegyndt 12.300 boliger. Det vil sige, at der i de kommende år bliver bygget væsentligt færre boliger end dengang, virkningerne af kartoffelkuren kulminerede i kriseåret 1993. Det er det lave niveau for nybyggeriet af støttede boliger, der trækker det samlede boligbyggeri ned under niveauet i 1993. Det private boligbyggeri er ligeledes reduceret til et meget lavt niveau, men vi vurderer dog, at der i 2011 vil blive påbegyndt flere private boliger end i 1993. Det støttede boligbyggeri Nybyggeriet af støttede boliger er faldet siden 2003, og i 2009 nåede dette byggeri et historisk lavpunkt, da der kun blev påbegyndt 1.500 boliger. Til sammenligning blev der i 2003 påbegyndt 9.900 støttede boliger. Dansk Byggeri forventer, at der i 2010 vil blive påbegyndt 3.500 støttede boliger og 4.300 i 2011. I 2. halvår 2009 blev der afgivet væsentligt flere tilsagn end i samme periode året før, og vi forventer, at det højere niveau vil blive fastholdt i indeværende år. I 2011 må der derimod påregnes et fald i tilsagnene, fordi det kommunale grundkapitalindskud vil blive sat op fra 7 % til 14 % af anskaffelsessummen, hvilket vil få kommunerne til at fremrykke ansøgninger om tilsagn til 2010. Regeringen vurderede ved vedtagelsen af boligpakken, at nedsættelsen af grundkapitalindskuddet fra 14 % til 7 % ville sætte gang i nybyggeri af 4.000-5.000 boliger. Konjunkturanalyse februar 2010. Oversigt 5

40 Påbegyndte boliger i 1985-2011 Antal boliger i 1.000 Påbegyndte boliger i alt Påbegyndte støttede boliger Påbegyndte private boliger 35 30 25 20 15 10 5 0 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009S 2011S Erhvervsbyggeriet Boligpakken forventes kun delvist at kunne opnå den tilsigtede effekt. Dels fordi mange kommuner har en anspændt økonomi på grund af lavkonjunkturen, og dels fordi kommunerne ikke har fået adgang til at optage lån til finansiering af grundkapitalindskuddet. Det har ved tidligere lejligheder vist sig at have en positiv effekt, når man har ønsket at stimulere nybyggeriet af almene boliger. Finanskrisen sætter sine tydelige spor på det påbegyndte erhvervsbyggeri. Der er således udsigt til mere end en halvering fra 2006 til 2011 og ikke siden kulminationen på kartoffelkuren i 1993 har niveauet været lavere. Samlet set forventes erhvervsbyggeriet at falde med 3,1 mio. m² fra 2006 til 2011, hvor niveauet forventes at nå 2,5 mio. m². Det svarer til en tilbagegang på 55 %. Heraf står landbruget for den største tilbagegang. Det private boligbyggeri Boligmarkedet er fortsat præget af et meget stort udbud, selv om mængden af udbudte boliger er aftaget. Samtidig er antallet af handlede boliger faldet siden 2005. Det store udbud har i kombination med det lave antal handler forlænget de perioder, boligerne er til salg, men her synes der at være sket en kulmination. Administration Det påbegyndte byggeri til administration, handel og liberale erhverv toppede i 2006. Siden er det mere end halveret, og i 2011 skønnes der blot at blive påbegyndt 0,75 mio. m². Det er samtidig det laveste antal påbegyndte m² siden 1995. De lange liggetider og det store udbud af boliger lægger et nedadgående pres på priserne, og faldet er størst i de områder af landet, hvor boligpriserne tidligere steg mest. De vigende priser medfører, at nybyggeriet mister konkurrenceevne i forhold til den eksisterende boligmasse. Dansk Byggeri forventer, at påbegyndelserne af private boliger vil falde med 4.000 i 2010 og med 1.300 i 2011 efter at være faldet med 18.500 fra 2006 til 2009. Til næste år vil der dermed blive påbegyndt 5.200 private boliger mod 29.000 i 2006. Det er et fald på ikke mindre end 82 %. Finanskrisen har medført, at erhvervslivets behov for mere kontorareal er mindsket betydeligt. Samtidig har bankerne strammet meget op på deres udlånspolitik, så det er blevet sværere at skaffe finansiering. Med til billedet hører også, at der i de foregående år er blevet bygget meget især i Københavnsområdet. I lyset af den mindskede efterspørgsel vil det tage nogle år, før alt dette nybyggeri er opsuget af markedet, og der vil derfor ikke være et nært så stort 6 Konjunkturanalyse februar 2010. Oversigt

Påbegyndt erhvervsbyggeri i 2006-2011, mio. m² etageareal 2006 2007 2008 2009S 2010S 2011S Landbrug 2,98 2,05 1,80 1,60 1,20 1,10 Øvrigt erhvervsbyggeri 0,33 0,35 0,29 0,27 0,25 0,25 Administration, handel og liberale erhverv 1,56 1,60 1,50 1,00 0,80 0,75 Fabrikker og værksteder 0,73 0,68 0,70 0,50 0,45 0,40 Erhvervsbyggeri i alt 5,60 4,68 4,29 3,37 2,70 2,50 Anm.: Som følge af afrunding er summerne ikke altid lig med tallene for etagearealet i alt. behov for nybyggeri i den kommende tid. Det ses også i tomgangsprocenten for kontorlokaler, som er steget til 7,6 % ved indgangen til 2010, mens det tilsvarende tal i 2009 var på 5,2 %. Krisen har gjort forbrugerne mere tilbageholdende, hvilket har ramt detailhandlen hårdt. Også her ses flere ledige lokaler. Fra indgangen af 2009 til indgangen af 2010 er det ledige butiksareal steget med 0,7 procentpoint, så der nu er 4,8 % ledige lokaler. Derudover er en del projekter blevet lagt i skuffen, og der kan deraf forventes et væsentligt lavere niveau for denne del af nybyggeriet. Fabrikker og værksteder Generelt har der været et strukturelt skifte i Danmark, der betyder, at efterhånden som flere og flere industrivirksomheder outsourcer, falder behovet for nyt byggeri af fabrikker og værksteder. Industriens produktion er fra november 2008 til november 2009 faldet med 17 %. Det betyder, at selvom industriproduktionen stiger igen, så er der stadig en meget stor ledig kapacitet i industrien, og der vil derfor fremadrettet være et mindre behov for nyt byggeri af fabrikker og værksteder. og landmændene kan derfor ikke belåne jorden, eller sælge den uden tab. Landbruget har samtidig været ramt af, at bytteforholdet mellem produktionsfaktorerne og den pris de kan sælge deres produkter til, er faldet. Landbrug og Fødevarer skønner, at bytteforholdet bliver forbedret frem mod 2011, men det vil ikke indhente det tabte. Disse faktorer betyder, at landbruget er meget hårdt gældsat samtidig med, at indtjeningen ser ud til at være lav i de kommende år. Der er derfor udsigt til en markant tilbagegang for landbruget og det er selvom udviklingen imod færre, men større landbrug fortsætter, og der derfor burde være et øget investeringsbehov. Øvrigt erhvervsbyggeri I lighed med resten af erhvervsbyggeriet, falder det øvrige erhvervsbyggeri også. Faldet er dog en smule mindre. Øvrigt erhvervsbyggeri falder med blot 30 % fra 2007 til 2011. Her er det også finanskrisen, der sætter sit aftryk, mens eksempelvis tidligere hotelbyggerier betyder, at der også er en overkapacitet i branchen. Derfor forventes det påbegyndte byggeri af fabrikker og værksteder at falde til et historisk lavt niveau. Statistikken går tilbage til 1980, og i den periode har påbegyndelsesniveauet ikke været lavere end det vil blive i 2011. Dansk Byggeri forventer, at der vil blive påbegyndt 0,5 mio. m² i 2009 faldende til 0,4 mio. m² i 2011. Institutionsbyggeriet Landbrug Landbruget er det delerhverv, som oplever den største tilbagegang. Det påbegyndte byggeri forventes at falde fra knap 3 mio. m² i 2006 til 1,1 mio. m² i 2011. Det er altså blot en tredjedel af det tidligere niveau. Med til historien hører dog, at niveauet var meget højt i 2006 men siden 1980 har niveauet kun været lavere end 2011 én gang, og det var i 1993. Staten, regionernes og kommunernes byggeri af daginstitutioner, hospitaler og andre offentlige institutioner er den eneste del af nybyggeriet, hvor der er udsigt til fremgang i de kommende år. Der er flere årsager til fremgangen. Det kommunale anlægsloft er ophævet og der er ikke behov for at genindføre det i de kommende år. Samtidig bliver der investeret i de borgernære områder i regi af Kvalitetsfonden. Der er flere årsager til den store tilbagegang. Landbrugsbyggeriet kommer fra et meget højt niveau. Landmændene har i de forgangne år investeret kraftigt i både jord og bygninger og det har været til opskruede priser. Det betyder, at det kan være svært at få investeringerne forrentet. Samtidig er prisen efterfølgende faldet, Regeringen har lagt op til, at der skal ske en reduktion i de offentlige investeringer i 2011, men Dansk Byggeri skønner, at de investeringer, der allerede er planlagt, vil betyde, at niveauet i 2010 vil blive fastholdet i 2011. Der skønnes således en fremgang i det påbegyndte byggeri på ca. 52 % fra 2008 til 2010. Konjunkturanalyse februar 2010. Oversigt 7

Hovedreparation samt reparation og vedligeholdelse af boliger og bygninger i 2006-2011, mia. kr. 2010-priser 2006 2007 2008 2009S 2010S 2011S Professionel hovedreparation af: Boliger 31,7 35,7 33,5 33,3 30,0 28,5 Erhvervsbygninger 9,4 10,2 11,3 9,4 8,4 8,0 Offentlige bygninger 2,1 1,9 1,9 1,9 2,0 2,1 Professionel hovedreparation i alt 43,2 47,8 46,7 44,6 40,4 38,6 Professionel reparation og vedligeholdelse af: Boliger 13,0 12,8 12,4 11,8 11,2 11,0 Erhvervsbygninger 8,6 8,4 8,2 7,8 7,2 7,0 Offentlige bygninger 2,9 2,9 2,8 2,7 2,9 3,1 Professionel reparation og vedligeholdelse i alt 24,5 24,1 23,4 22,3 21,4 21,2 Professionelt renoveringsmarked i alt 67,7 71,9 70,0 66,9 61,8 59,8 Materialer købt af private 33,0 33,7 32,3 31,2 29,4 28,8 Samlet opgørelse 100,7 105,6 102,3 98,1 91,2 88,5 Anm.: Som følge af afrunding er summerne ikke altid lig med tallene for reparation alt. Reparation og vedligeholdelse Efter at markedet for reparation og vedligeholdelse toppede i 2007, var der tilbagegang i både 2008 og 2009. I 2010 tager tilbagegangen til i styrke, og markedet falder med hele 7 %. Samlet set vil markedet for reparation og vedligeholdelse opleve en tilbagegang på 17 mia. kr. fra 2007 til 2011 svarende til 16 %. Aktiviteten ved reparation og vedligeholdelse af ejerboliger er tæt knyttet til udviklingen på boligmarkedet. Ombygning og modernisering finansieres i vid udstrækning ved belåning af boligens friværdi, og bolighandler giver ofte anledning til forbedringer af boligen f.eks. i form af nyt køkken eller bad. I 2005 toppede antallet af bolighandler i Danmark med 68.000 handler. I 2009 var dette antal næsten halveret til 36.000 handler, hvilket har medvirket til den kraftige tilbagegang i reparation og vedligeholdelse på det private boligmarked. Samtidig er boligpriserne faldet, og de forventes at falde yderligere i 2010 og derefter stige en lille smule i 2011. Der vil derfor ikke længere være det samme spillerum for at optage yderligere lån til forbedring af boligerne. Samtidig betyder den stigende arbejdsløshed øget usikkerhed, og boligejerne vil derfor være tilbageholdende med at optage nye lån i deres bolig, da de i tilfælde af ledighed vil have vanskeligt ved at betale terminen. Skattereformen fra foråret trækker dog i den modsatte retning, med betydelige skattelettelser til en stor del af befolkningen. Selvom boligejerne bidrager til finansieringen ved et lavere rentefradrag, stiger den disponible indkomst. Samtidig er renten i øjeblikket lav, hvilket giver boligejere med flexlån flere penge mellem hænderne. Begge effekter er med til at mindske faldet på markedet. Dog vil stigningen i den disponible indkomst have størst indflydelse på de mindre reparationer, da de kan finansieres uden yderligere lån i boligerne. Renoveringspuljen har betydet, at markedet for reparation og vedligeholdelse ikke er faldet så meget i 2009, som det ellers ville have gjort. Selvom der forventes et lille overhæng ind i starten af 2010 fra puljen, forventes den samlede virkning for 2010 og 2011 at blive negativ, da en stor del af opgaverne var fremrykninger af renoveringsprojekter. Det skønnes, at det niveau, der har været for reparation og vedligeholdelse i den almene sektor, fortsætter de kommende år. Her forventes udviklingen at følge den boligaftale, der blev indgået i 2006, som sikrede et løft i den almene sektors vedligeholdelse. Krisen betyder, at erhvervslivet har fået et fornyet fokus på at minimere omkostningerne. Derfor udskydes moderniserings- og ombygningsprojekter, og kun de mest presserende vedligeholdelsesopgaver gennemføres. Disse forhold har medvirket til, at det især er reparation og vedligeholdelse indenfor erhvervslivet, der oplever en markant tilbagegang. Markedet toppede i 2008, og derfra og frem til 2011 forventes det, at produktionsværdien falder med hele 23 %. Modsat de to andre hovedområder forventes en kraftig fremgang 8 Konjunkturanalyse februar 2010. Oversigt

Anlæg i den offentlige sektors reparationer og vedligeholdelse. I kommuneaftalen for 2010 blev der lagt op til et løft i de kommunale anlægsinvesteringer. Heraf forventes en del at komme som reparationer og vedligeholdelse. I de netop offentliggjorte budgetter for 2010 levede stigningen op til det aftalte niveau i kommuneaftalen, når de statslige lånepuljer medtages. Beskæftigelsen ved anlægsvirksomhed forventes at falde fra 24.700 i 2009 til 24.500 i 2010. Herefter forventes beskæftigelsen at stige til 25.000 personer i 2011. Det er stigende aktivitet inden for Vejdirektoratets og Metroselskabets områder, der trækker beskæftigelsen op, mens aktiviteten hos både Banedanmark og i den kommunale sektor vurderes at ligge på et stort set uændret niveau. I slutningen af januar har det i medierne været nævnt, at budgetterne bliver genåbnet i nogle kommuner, da der skal spares. Dette er ikke indarbejdet i denne analyse, da der ikke er overblik hvor mange og hvilke kommuner, der genåbner deres budgetter, samt hvor de eventuelt vil spare. Selvom der fra statens side lægges op til store besparelser i 2011, regner vi stadig med en fremgang i produktionsværdien for offentlige reparationer og vedligeholdelse, da der vil være en del overløb fra 2011, og der stadig udmøntes midler fra Kvalitetsfonden. Den kraftige nedgang i nybyggeriet af boliger og erhvervsbygninger reducerer behovet for byggegrunde, og derfor falder kommunernes investeringer i jordforsyning, som omfatter både køb af jord og byggemodning og det rammer anlægsaktiviteten. Kommunernes samlede investeringer i byggemodning er reduceret med ca. 2/3 fra 2008 til 2009, og ud fra kommunernes budgetter er der ikke udsigt til en stigning i 2010. Det voldsomme fald i byggemodningsarbejderne rammer især omsætningen og beskæftigelsen hos de lokale entreprenører. Kommunerne er hårdt ramt af lavkonjunkturen, og det dæmper anlægsaktiviteten rundt omkring i landet. Regeringen og Kommunernes Landsforening aftalte i marts i 2009, at kommunerne kunne øge investeringerne, men de positive virkninger er siden blevet opvejet af, at bl.a. anlægs indtæg terne er mindre end budgetteret, da salget af bygge grunde er faldet. Det har medført besparelser, så de budgetterede udgifter til nyanlæg og vedligeholdelse af veje er formentlig ikke blevet afholdt i 2009. Sammenlagt forventes kommunernes investeringer i anlægsvirksomhed i 2010 og 2011 at blive af stort set samme omfang som i 2009. I 2010 vil Vejdirektoratets investeringer i nyanlæg derimod stige med 1,5 mia. kr. Det skyldes især, at der med trafikaftalen fra januar 2009 blev afsat 3,6 mia. kr. til at sikre, at de mange vejprojekter, som var stillet i bero, kan blive gennemført. Beløbet fordeles over flere år, og derfor vil Vejdirek toratets anlægsudgifter ligge på et højt niveau i de kommende 4-5 år. Med aftalen om en grøn transportpolitik blev der i 2009 afsat 500 mio. kr. til ekstraordinær vedlige holdelse af vejene og 125 mio. kr. til en særlig vedligeholdelsespakke til reparation af broerne. Dermed steg Vejdirektoratets udgifter til drift og vedligeholdelse af veje og broer fra 1,0 mia. kr. i 2008 til 1,6 mia. kr. i 2009. Der er som bekendt et stort vedligeholdelsesefterslæb, og med aftalen om finansloven vil det høje niveau blive fastholdt i 2010-2013. Konjunkturanalyse februar 2010. Oversigt 9

Nøgletal Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009S 2010S 2011S Ikke på arbejde 9.699 10.071 10.592 12.637 12.639 14.372 13.040 12.723 12.000 12.000 Kontorarbejde 24.203 22.386 21.831 22.437 23.636 25.330 24.484 22.908 21.500 21.500 Andet arbejde 8.155 7.803 7.331 5.670 6.148 6.520 6.494 5.411 5.000 5.000 Anlægsvirksomhed 25.015 22.576 22.595 23.258 24.161 25.799 26.560 24.706 24.500 25.000 Reparation 52.760 51.447 52.880 56.879 58.190 59.977 58.275 53.805 50.000 49.000 Nybyggeri 40.494 40.229 39.264 40.676 45.952 48.830 45.158 31.637 26.000 24.000 Beskæftigede i alt 160.325 154.512 154.492 161.556 170.725 180.832 174.011 151.189 139.000 136.500 Produktionsværdi ved bygge- og anlægsvirksomhed i mia. kr. i 2010-priser 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009S 2010S 2011S Boliger Nybyggeri 23,1 27,1 31,9 36,7 45,5 43,4 33,8 22,4 16,4 13,9 Professionel hovedreparation 21,8 23,7 24,8 30,2 31,7 35,7 33,5 33,3 30,0 28,5 Boligbyggeri i alt 44,9 50,8 56,7 66,9 77,2 79,1 67,3 55,7 46,4 42,4 Erhvervsbygninger Nybyggeri 24,5 22,5 23,0 22,6 26,9 29,3 31,8 25,9 20,1 17,6 Professionel hovedreparation 8,5 7,6 7,3 7,9 9,4 10,2 11,3 9,4 8,4 8,0 Erhvervsbyggeri i alt 32,9 30,1 30,3 30,5 36,3 39,5 43,1 35,2 28,5 25,5 Offentlige bygninger Nybyggeri 8,4 7,8 8,7 8,0 8,3 7,6 7,5 7,6 9,1 9,8 Professionel hovedreparation 2,1 2,2 2,2 2,1 2,1 1,9 1,9 1,9 2,0 2,1 Offentligt byggeri i alt 10,5 10,0 10,8 10,1 10,4 9,4 9,3 9,5 11,1 11,9 Professionelle byggeinvesteringer i alt 88,3 90,9 97,8 107,5 123,9 128,0 119,7 100,4 86,0 79,8 Professionel bygningsreparation 23,2 22,5 22,9 22,8 24,5 24,1 23,4 22,3 21,4 21,2 Professionel byggeaktivitet 111,4 113,4 120,7 130,2 148,3 152,2 143,1 122,8 107,4 101,0 Anlæg Nyanlæg 34,3 33,6 28,8 26,1 29,5 28,4 26,7 27,0 28,4 29,2 Anlægsreparation 23,0 24,3 24,0 25,6 24,3 24,4 24,6 23,6 24,1 24,1 Anlægsaktivitet i alt 57,3 57,8 52,8 51,7 53,8 52,8 51,4 50,6 52,5 53,3 Professionel bygge- og anlægsaktivitet i alt 168,7 171,2 173,5 181,9 202,1 205,0 194,5 173,4 159,9 154,3 Materialer købt af private 26,8 28,9 29,5 30,8 33,0 33,7 32,3 31,2 29,4 28,8 Software 0,5 0,8 0,4 0,8 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 Bygge- og anlægsaktivitet i alt 196,0 200,9 203,4 213,6 235,8 239,3 227,5 205,4 190,0 183,8 Antal påbegyndte boliger 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009S 2010S 2011S Fritliggende enfamiliehuse 6.200 7.700 9.000 10.500 11.000 9.000 6.500 4.000 3.000 2.500 Række-, kæde- og dobbelthuse 7.100 7.700 7.000 7.500 7.500 5.500 3.500 3.000 2.500 2.500 Lejligheder i flerfamiliehuse 10.000 12.600 13.500 15.500 14.500 9.000 6.000 5.000 4.500 4.500 Boliger i alt 23.300 28.000 29.500 33.500 33.000 23.500 16.000 12.000 10.000 9.500 Påbegyndte byggeri i 1.000 m² 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009S 2010S 2011S Helårsbeboelse 2.670 3.090 3.380 4.070 4.600 3.450 2.500 1.700 1.300 1.200 Fabrikker & værksteder 860 660 630 690 730 680 700 500 450 400 Administration 1.210 980 970 1.060 1.560 1.600 1.500 1.000 800 750 Øvrigt 290 280 300 450 330 350 290 270 250 250 Landbrug 2.400 2.430 2.250 2.360 2.980 2.050 1.800 1.600 1.200 1.100 Erhvervsbyggeri i alt 4.760 4.350 4.150 4.560 5.600 4.680 4.290 3.370 2.700 2.500 Kultur & institutioner 460 430 460 360 320 260 230 290 350 350 Bygninger i øvrigt 1.120 1.250 1.410 1.610 1.530 1.180 1.130 890 800 750 - heraf: sommerhuse 270 340 460 500 440 300 290 200 170 150 - heraf: garager, carporte, udhuse 720 750 790 900 900 720 700 530 450 430 Byggeri i alt 9.010 9.120 9.400 10.600 12.050 9.570 8.150 6.250 5.150 4.800 Anm.: Som følge af afrunding er summerne i tabellerne ikke altid lig med tallene for i alt Kilde: Danmarks Statistik, Indenrigs- og Socialministeriet og egne beregninger 10 Konjunkturanalyse februar 2010. Oversigt

Konjunkturanalyse februar 2010. Oversigt Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 Postboks 2125 1015 København K Telefon: 72 16 00 00 Fax: 72 16 00 10 www.danskbyggeri.dk Forsidefoto: Ulrik Samsøe Figen Dtp/grafisk opsætning: Dansk Byggeri Konjunkturanalyse februar 2010. Oversigt

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med mere end 6.000 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt og dækker alle led i byggeprocessen. Dansk Byggeris hovedopgaver er at skaffe erhvervspolitisk indflydelse og deltage i den offentlige debat og ikke mindst at yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen. Nørre Voldgade 106 2 Postboks 2125 2 1015 København K 2 Telefon 72 16 00 00 2 Fax 72 16 00 10 2 www.danskbyggeri.dk Februar 2010