Juridisk vurdering af anvendelsesområdet for retssikkerhedslovens 12 c

Juridisk vurdering af anvendelsesområdet for retssikkerhedslovens 12 c Område: Afdeling: Forfatter: Dato Psykiatrien i Region Syddanmark Psykiatri- og Socialstaben 1. Retssikkerhedslovens 12 c Retssikkerhedslovens 12 c, beskriver følgende: Til brug for tilrettelæggelsen af omsorgsopgaver m.v. efter 79 a, og kapitel 16 i lov om social service og sundhedsloven (samt til brug for opfølgning af sager efter 8-10 i lov om sygedagpenge), kan kommunalbestyrelser og sygehuse udveksle oplysninger om indlæggelse på og udskrivning fra sygehuse af borgere i kommunen. Udvekslingen kan ske automatisk og uden borgerens samtykke. Omsorgsopgaver (mv.) Offentlige og private sygehuse Udveksling af oplysninger Servicelovens 79 a Indlæggelsesadvis Servicelovens kap. 16 Omsorgsydelser i bred forstand Indlæggelsessvar Sundhedsloven Udskrivningsadvis Kommunale hjemmepleje Kommunale/regionale sociale/ socialpsykiatriske bosteder Kommunale misbrugscentre Kommunale aktivitetscentre Retssikkerhedslovens 12 c, har betydning for kommunernes tilrettelæggelse af omsorgsopgaver (mv). Formålet er blandt andet, at kommunerne straks får oplysninger om indlæggelse og udskrivning, således at ydelser fra hjemmeplejen m.v. kan bringes midlertidigt til ophør eller sættes i værk umiddelbart i forlængelse af patientens indlæggelse på og udskrivning fra sygehuset. Bestemmelsen forudsætter, at der op til indlæggelsen har været tildelt kommunale ydelser, eller at patienten i øvrigt er kendt i det kommunale system. Det er kun i disse tilfælde kommunen har behov for, at kunne sætte en ydelse midlertidigt i bero, eller at opstarte en ydelse på ny efter udskrivelse. For borgere der er fyldt 75 år, skal kommunen tilbyde forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens 79 a, jf. retssikkerhedslovens 12 c, som henviser hertil. Dette gælder dog ikke, hvis borgeren i forvejen modtager ydelser efter 83 (personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og madservice). Hvis en ældre psykiatrisk patient udskrives fra sygehuset, og ikke før har modtaget ydelser efter serviceloven, er kommunen forpligtet til at tilbyde et forbyggende hjemmebesøg, med henblik på vurdering af behovet for omsorgsydelser mv. Forinden der udsendes et udskrivelsesadvis, må der have været en indledende kontakt til kommunen, der herefter som følge af et udskrivelsesadvis kan tilrettelægge den nærmere iværksættelse af et hjemmebesøg. Side 1 af 7

I forbindelse med udskrivelsen af en patient, som har behov for omsorgsopgaver mv., må der (som udgangspunkt med patientens samtykke), tages kontakt til kommunen, med henblik på iværksættelse af kommunale omsorgsydelser. Efter kontakten er iværksat, er patienten nu kendt i systemet, og kommunen kan herefter underrettes jf. retssikkerhedslovens 12 c, mhp. opstartstidspunktet for ydelserne. Retssikkerhedslovens 12 c, suppleres her af psykiatrilovens 13 a og b, om udskrivelsesaftaler/koordinationsplaner, idet overlægen ved udskrivelsen af psykiatriske patienter har ansvaret for med eller uden patientens samtykke at underrette de relevante myndigheder, hvis patienten antages ikke selv at ville søge den behandling eller de sociale tilbud der er nødvendige for patientens helbred. Den indledende kontakt kan således i dette tilfælde ske uden patientens samtykke, og udskrivelsesadvis kan udsendes med hjemmel i retssikkerhedslovens 12 c. Retssikkerhedslovens 12 c, henviser ud over til servicelovens 79 a, om forebyggende hjemmebesøg til kap. 16 i serviceloven, som omhandler bl.a. personlig hjælp, omsorg og pleje, herunder personlig og praktisk hjælp, genoptræning, vedligeholdelsestræning, madservice og socialpædagogisk bestand. Ydelserne skal tilbydes til borgere med midlertidigt eller varigt nedsat/betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, som medfører, at borgeren ikke selv kan udføre disse opgaver. Herudover henviser retssikkerhedslovens 12 c, til reglerne i sundhedsloven. Det fremgår herefter af vejledningen til retssikkerhedsloven, at der med henvisningen til reglerne i sundhedsloven menes ydelser af hjemmesygepleje i medfør af sundhedsloven. Retssikkerhedslovens anvendelsesområde omfatter således omsorgs- og plejeopgaver, men disse skal forstås i bred forstand. Under omsorgs- og plejeopgaver hører således alle de ydelser som støtter borgeren i opretholdelsen af den daglige funktionsevne, både sygepleje og socialpædagogisk bistand, genoptræning mv. Dog er borgere som alene modtager hjælpemidler, ikke omfattet af retssikkerhedsloven. Kommunerne skal informere de berørte borgere om adgangen til at udveksle oplysninger om indlæggelse og udskrivning fra sygehuse, herunder, karakteren af de oplysninger, som vil kunne udveksles uden samtykke. Dette kan fx ske ved, at kommunerne omtaler proceduren i kommunens generelle informationsmateriale til modtagere af personlig og praktisk hjælp. 2. Oplysninger omfattede af udvekslingen Ifølge vejledningen til retssikkerhedslovens 12 c, er bestemmelsen grundlag for reguleringen af kommunernes anvendelse af det centrale sags- og advisesystem, der giver mulighed for, at sygehuse og kommuner kan udveksle oplysninger uden patientens samtykke. Bestemmelsen giver alene mulighed for at udveksle de elektroniske oplysninger, som indgår i de omtalte indlæggelsesog udskrivningsadvis samt indlæggelsessvar. Udvekslingen sker i form af et indlæggelsesadvis, som sendes fra sygehuset til kommunen. Herefter sender kommunen et indlæggelsessvar til sygehuset. Endelig sender sygehuset et udskrivningsadvis. En indlæggelsesadvis indeholder kun oplysninger om patientens kommunenummer, patientens personnummer og sygehusafdeling. Kommunens indlæggelsessvar indeholder oplysninger om afsenderkommune og oplysninger om kontaktperson i kommunen. Udskrivningsadvis indeholder oplysninger om patientens personnummer, dato og tidspunkt for udskrivningen og oplysning om, hvad patienten er udskrevet til. Systemet fungerer teknisk på den måde, at sygehusenes patientadministrative systemer automatisk sender meddelelser om alle indlagte patienter til Sagshenvisnings- og Advissystemet, hvis sygehuset er tilmeldt systemet. De kommuner, som har abonnement på sygehusopholdsmeddelelser, får adviser om de indlagte patienter, der er oprettet i Sagshenvisnings- og Side 2 af 7

Advissystemet, fx som modtagere af ydelser fra hjemmeplejen. Meddelelser om personer, der ikke er oprettet i kommunens system, frasorteres automatisk og meddelelsen slettes. Bestemmelsen giver ikke hjemmel til, at sygehusene og kommunerne kan aftale at udveksle andre oplysninger elektronisk uden borgerens samtykke, såsom oplysninger om diagnose, behandling eller medicinering. Dette forudsætter som udgangspunkt, at borgeren har givet sit samtykke hertil. 3. Notat fra Kommunernes Landsforening om elektronisk anvendelse af oplysninger uden borgerens samtykke Ifølge et notat fra KL af 14. november 2011, skønnes retssikkerhedslovens 12 c, også at finde anvendelse på psykiatri, social og børneområdet. Dette begrundes med, at der i lovgivningen ikke sondres mellem, om ydelserne tildeles på baggrund af en social, psykisk eller en sundhedsfaglig diagnose. Borgeren der er tilknyttet et ambulant tilbud eller et botilbud, modtager også ydelser, der er nævnt i kapitel 16. Tilbuddene er blot rammen om ydelserne. Dermed vurderes det lovgivningsmæssige grundlag fortsat i orden. I lovgivningen skønnes det også, at der er taget højde for, at sygehuse og den kommunale sundhedsordning (Sundhedslovens 119-126) kan udveksle data ved en indlæggelse, da der i retssikkerhedslovens 12 c, også er taget højde for at sundhedsloven er omfattet. I forhold til KL s argumentation kan tilføjes, at det fremgår af servicelovens kap. 16, 83, som er omfattet af retssikkerhedslovens område, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde personlig hjælp, omsorg og pleje mv. ved midlertidig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Det fremgår videre af 85, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt genoptræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Servicelovens kap. 16 angiver en række grundlæggende ydelser (madordning, genoptræning, pleje, socialpædagogisk bistand mv.), som kommunalbestyrelsen skal stille til rådighed ved nedsat/betydelig nedsat funktionsevne. I lovens kap. 15, 81 og 82, beskrives formålet med kommunens ydelser til voksne med nedsat/betydelig nedsat funktionsevne, som værende forebyggelse af, at problemerne for den enkelte forværres. Kap. 15 er således baggrunden for ydelserne i kap. 16. Som det fremgår af KL s fortolkning af retssikkerhedsloven, så sondres der ikke mellem, om ydelserne tildeles på baggrund af en social, psykisk eller en sundhedsfaglig diagnose, der skal blot være tale om en nedsat funktionsevne. Retssikkerhedslovens 12 c, henviser til omsorgsopgaver mv. i servicelovens 79 og kap. 16, samt sundhedsloven, som angiver en række forskellige ydelser, som ud over omsorgsopgaver også er genoptræning, socialpædagogisk bistand mv. Der må således være tale om omsorgsopgaver i bred forstand. Det er endvidere ikke afgørende under hvilke fysiske rammer ydelsen tildeles. Således fremgår det af servicelovens kap. 15, 81, at formålet med kommunens ydelser til voksne med nedsat funktionsevne bl.a. er, at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud. Det fremgår i denne forbindelse af kap. 16, 84, stk. 2, at kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje. En del af de ydelser der fremgår af kap. 16, og som anses som personlig hjælp, omsorg og pleje, er altså også ydelser om botilbud. Betingelsen for, at en ydelse er omfattet af retssikkerhedslovens 12 c, må følgende være, at borgeren modtager en ydelse, som støtter den pågældendes funktionsevne i det daglige, uanset de fysiske rammer. De kommunale myndigheder har i denne forbindelse et berettiget behov for oplysninger om indlæggelse/udskrivelse, i forhold til tilrettelæggelsen af omsorgsopgaverne. Oplysninger må således kunne videregives til såvel sociale bosteder, misbrugscentre, hjemmeplejen mv., hvor der netop ydes en sådan pleje og omsorg mv. jf. servicelovens kap. 16. Jeg kan således tilslutte mig KL s fortolkning. Side 3 af 7

4. Betingelserne for anvendelse af retssikkerhedslovens 12c: Ud fra ovenstående beskrivelse, kan udledes følgende betingelser for anvendelse af retssikkerhedslovens 12 c: 1) Der skal være tale om omsorgsopgaver (forstået i bred forstand) ydet af kommunalbestyrelsen (ydelser, som støtter den pågældendes funktionsevne i det daglige) 2) Patienten skal i forvejen være kendt i det kommunale system (evt. som følge af en indledende kontakt) 3) Oplysningerne angår alene oplysninger om indlæggelse eller udskrivelse fra et sygehus 4) Kommunen skal have behov for oplysningerne i forhold til tilrettelæggelse af omsorgsopgaver 4. Besvarelse af konkrete spørgsmål 4.1. Kan der videregives oplysninger om en borger, som bor i bosted efter 107, men ikke er bevilget hjælp efter 83-99 under kap. 16 i serviceloven? Servicelovens 107, beskriver, at kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det. Servicelovens 81, som må anses at beskrive formålet med de grundlæggende ydelser, som skal stilles til rådighed efter ex. 83 og 85, nævner udtrykkeligt, at formålet med den særlige indsats,som kommunen skal tilbyde voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, bl.a. er at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter serviceloven. Det fremgår endvidere af kap. 16, 84, stk. 2, at kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje. Et botilbud efter 107, må netop anses som et sådant midlertidigt ophold, som blot er nærmere præciseret i 107. Et botilbud efter 107 må således anses som hørende under retssikkerhedslovens anvendelsesområde. Botilbuddet har herefter et berettiget behov for, at få kendskab til indlæggelse og udskrivelse af patienten, hvorved formålet med retssikkerhedslovens 12 c, må anses som værende opfyldt. Forudsætningen for at blive visiteret til et botilbud efter servicelovens 107 er, at borgeren har en betydelig nedsat funktionsevne. I dette tilfælde kan kommunen visitere til et botilbud jf. 107, stk. 1. Hvis borgeren samtidig har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje eller behandlingsmæssig støtte, så skal kommunen visitere til et botilbud jf. 107, stk. 2. Et botilbud må antages altid at omfatte en vis form for omsorgsydelser, idet formålet med botilbuddet må være, at borgeren får støtte i forhold til sit nedsatte funktionsniveau. Omsorgsopgaver (mv) skal forstås i bred forstand, og borgeren må derfor anses modtage en ydelse efter kap. 16. Hvis personalet således blot giver borgeren et tryghedsbesøg, så må der være tale om omsorgsopgaver. Det skal tilføjes, at botilbudet i sig selv må anses som en ydelse efter kap. 16, jf. 84, stk. 2, som udtrykkeligt nævner midlertidige ophold. 4.2. Kan der videregives oplysninger om en borger, som kommer i et aktivitetscenter efter 103, og som ikke er bevilget hjælp efter kap. 16 i serviceloven? Efter 103, skal kommunalbestyrelsen tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer under folkepensionsalderen, som pga. betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige problemer, ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet mv. Patientgruppen er den samme som i tilfældet beskrevet ovenfor. Støtten ydes ikke i hjemmet men i et aktivitetscenter. Side 4 af 7

Det fremgår af kap. 16, 85, at kommunalbestyrelsen bl.a. skal tilbyde støtte og optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor pga. betydelig nedsat funktionsevne. Et aktivitetstilbud efter 103, må anses som en særlig støtte/optræning i forhold til vedligeholdelsen af et vist beskæftigelsesniveau. Formålet hermed må være, at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse, samt at forhindre, at beskæftigelsesniveauet og dermed den enkeltes sociale funktion forværres, jf. 81. Hvis borgeren benytter et 103 tilbud, så modtager denne også ydelser jf. kap. 16. Kommunen har følgende i forbindelse med tilrettelæggelsen af omsorgsarbejdet et behov for at vide, hvorvidt borgeren er indlagt eller udskrevet. Ydelsen vurderes som værende omfattet af retssikkerhedslovens 12 c. 4.3. Er der lovhjemmel til at udveksle adviser på borgere, som er tilknyttet misbrugscentre (borgere under behandling for misbrug jf. sundhedsloven) Det fremgår af sundhedslovens 141 og 142, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling til alkoholmisbrugere, som kan tilvejebringes ved, at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller i samarbejde med andre kommuner. Behandlingen kan også varetages på alkoholambulatorier. Rammen/kravet om ydelsen alkoholafvænning er præciseret i sundhedsloven. Indholdet af ydelsen fremgår dog allerede af servicelovens kap. 16, 86, stk. 2 beskriver således, at kommunen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder, til personer med nedsat funktionsevne mv. Alkoholafvænning kan siges at være et forsøg på, at støtte borgeren i vedligeholdelsen af fysiske og psykiske færdigheder. Som følge heraf, må borgere i misbrugscentre være omfattede af retssikkerhedslovens 12c. Det fremgår endvidere af servicelovens kap. 16, 84, stk. 2, at kommunen skal tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje. Tilbuddet om ophold på et misbrugscenter kan derfor i sig selv anses som en ydelser efter kap. 16. Tilsvarende gælder såfremt der i tilknytning til afvænningen, ydes en form for pleje og socialpædagogisk støtte. Misbrugscentret har i forbindelse med tilrettelæggelsen af omsorgsopgaverne, et berettiget behov for at vide, hvorvidt patienten er indlagt eller udskrevet. Ydelsen må anses som omfattet af retssikkerhedslovens 12 c. Det fremgår af svaret til det forelagte spørgsmål for sundhedsministeriet, at det er ministeriets opfattelse, at der inden for rammerne af retssikkerhedslovens 12 c, som henhører under Socialog Integrationsministeriets ressort, er hjemmel til at videregive oplysninger om indlæggelse på og udskrivning fra sygehuse af borgere i kommunen uden samtykke. Det tilføjes herefter, at der ikke findes en selvstændig hjemmel til videregivelse på sundhedsministeriets område, dog kan videregivelse ikke ske til private misbrugscentre. Dette svar støtter ovenstående. 4.4. Må data udveksles forud for, at lægen møder patienten (kommunen giver oplysninger til lægen) oplysningerne vedrører funktionsevne og beskrivelse af helbredstilstand, samt årsag til aktuel indlæggelse Jf. guide for hjemmepleje-sygehusstandarter s. 23-24, er der her tale om indlæggelsesrapporter, som indeholder fyldestgørende information om borgerens helbredsoplysninger, som fremsendes til sygehuset af kommunen, i forbindelse med en indlæggelse på sygehus. Der er altså ikke tale om informationer omfattet retssikkerhedslovens 12 c, idet et indlæggelsessvar fra kommunen alene indeholder oplysninger om afsenderkommune og oplysninger om kontaktperson i kommunen. Videregivelse af alle øvrige oplysninger fra kommunen til sygehuset, kræver som udgangspunkt altid borgerens samtykke. Hvis borgeren giver sit samtykke, kan lægen modtage oplysningerne forud for, at lægen møder patienten. Side 5 af 7

4.5. Der er et ønske om, at udskrivningsaftale/koordinationsplan kan sendes elektronisk til relevante parter. Som vi læser 13 i psykiatriloven, er det ikke anderledes end hvis det sendes i papirudgaver? Psykiatrilovens 13 a og 13 b, fastlægger alene hjemlen til videregivelse af oplysninger til de relevante myndigheder med eller uden patientens samtykke. Hvorvidt videregivelsen af udskrivelsesaftalen/koordinationsplanen sendes i papirform eller elektronisk, er ikke reguleret i psykiatriloven. Elektronisk behandling af helbredsoplysninger er omfattet af persondatalovens databehandlingsregler, herunder ex. persondatalovens 5, hvorefter de oplysninger der fremgår af udskrivelsesaftalen/koordinationsplanen, skal være relevante og tilstrækkelige, og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af formålet mv. Desuden skal oplysningerne sendes på en sikker/forsvarlig måde. Der er således principielt intet i vejen for, at de angivne oplysninger sendes elektronisk. 4.6. I Børne og ungepsykiatrien, er der er et stort ønske om, at kunne kommunikere elektronisk i PPR samarbejdet. Skal der foreligge en skriftlig tilladelse fra forældre, hvis der skal udveksles informationer omkring barnet /den unge? Der er tale om videregivelse af oplysninger til andre formål end behandling. Fordi det er sygehuset der videregiver oplysningerne, er videregivelsen omfattet af sundhedslovens 43, hvorefter videregivelsen som udgangspunkt kræver samtykke fra patienten (i dette tilfælde hvis barnet/den unge er under 15 år, samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, eller hvis den unge er over 15 år, samtykke fra den unge selv, med mindre denne skønnes ikke at være i stand til, at forstå konsekvenserne af sit samtykke. Her er det forældremyndighedsindehaveren der skal give sit samtykke). Videregivelse kan dog ske, hvis det følger af lov, at oplysningen skal videregives (ex. underretningspligt jf. servicelovens 153), hvis videregivelsen er nødvendig for berettiget varetagelse af væsentlige hensyn til patienten eller andre, eller hvis videregivelsen er nødvendig for berettiget varetagelse tilsyns og kontrolopgaver. 4.7. Kan guide for hjemmepleje-sygehusstandarder bruges indenfor psykiatri og socialområdet, med eller uden ændringer? Guidens formål er, at understøtte den kommunikation, som er nødvendig mellem hjemmeplejen og sygehusenes plejepersonale, i forbindelse med udskrivelse og indlæggelse. Denne kommunikation er lige så vigtig når patienten udskrives til socialområdet. Guiden, som omhandler samarbejdet med hjemmeplejen, kan principielt også anvendes i samarbejdet med socialområdet, dog med de følgende bemærkninger taget i betragtning. Der gælder stort set ensartede regler om videregivelse af oplysninger fra sygehuset, uanset om disse videregives til socialområdet eller hjemmeplejen. Dog skal man have for øje, at der i hjemmeplejen ofte vil være kontakt til en hjemmesygeplejerske, der som autoriseret sundhedsperson er underlagt sundhedslovens regler om videregivelse af helbredsoplysninger, herunder reglerne i 41 og 43. Personalet inden for socialområdet, ex. pædagoger, er ikke autoriserede sundhedspersoner, og videregivelse af oplysninger til sygehuset i forbindelse med en indlæggelse, er underlagt forvaltningslovens regler om videregivelse af oplysninger. Eftersom videregivelsen sker elektronisk, skal reglerne bedømmes efter persondatalovens regler, herunder persondatalovens 7 jf. 8, stk. 3, om videregivelse af helbredsoplysninger inden for det sociale område. Dette kræver som udgangspunkt borgerens samtykke. Hvis det er sundhedslovens regler om videregivelse der anvendes, kan patienten frabede sig at videregivelsen sker, hvis der er tale om oplysninger der er væsentlige for et aktuelt behandlingsforløb jf. sundhedslovens 41, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 3. Hvis der derimod er tale om oplysninger til andre formål end behandling, ex. oplysninger fra hjemmeplejen vedrørende borgerens sædvanlige plejebehov, kræver det som udgangspunkt patientens samtykke. Side 6 af 7

Videregivelsen kan dog ske uden patientens samtykke, hvis videregivelsen sker til berettiget varetagelse af væsentlige hensyn til patienten jf. sundhedslovens 43, stk. 2, nr. 2. En tilsvarende bestemmelse eksisterer ikke for personalet på sociale bosteder. Guiden skal således bringes i overensstemmelse med de regler der gælder for disse faggrupper. Efter en gennemgang af guiden kan jeg konstatere, at det alene er i forhold til retssikkerhedslovens 12 c, at der ved udskrivelse til det sociale område kan videregives oplysninger om indlæggelse og udskrivelse, uden patientens samtykke. Retssikkerhedslovens 12 c, omfatter alene forholdet mellem kommunerne og sygehusene. Sociale bosteder under regionerne vil muligvis også være omfattede af retssikkerhedsloven, enten efter en analogi, eller som følge af, at det ofte er kommunerne der reelt finansierer opholdet på bostederne, som følge af, at kommunen ikke selv kan tilbyde borgeren en lignende ydelse i eget regi. Herved vil ydelsen være omfattet af servicelovens kap. 16, jf. bl.a. servicelovens 5, om aftaler mellem kommunerne og Regionsrådene om driften af bl.a. botilbud. Side 7 af 7