Blev demokratiet indført i Danmark i 1849? Professor Palle Svensson Institut for Statskundskab Aarhus Universitet

Blev demokratiet indført i Danmark i 1849? Professor Palle Svensson Institut for Statskundskab Aarhus Universitet

Disposition Afgrænsning af centrale begreber Forestillingen om demokratiets indførelse Min tese Analyse Konklusioner

Myter En myte er en kort opdigtet fortælling om fundamentale forhold i menneskets tilværelse. Begrebet myte bruges om en forestilling eller holdning, som er blevet gentaget så mange gange eller er så udbredt, at folk opfatter den som sand, men som i virkeligheden er usand og forkert.

Demokrati Demokrati i ideel forstand: politisk lighed, jf. Robert A. Dahl: Stemmelighed, effektiv deltagelse, oplyst forståelse, folkelig kontrol med dagsordenen, almindelig valgret En flot, men urealistisk standard: Sådan et demokrati er ikke realiseret nogen steder og bliver det næppe i overskuelig fremtid Polyarki: faktisk forekommende demokrati, jf. Robert A Dahl: Valgte ledere, frie og fair valg, almindelig valgret, almindelig valgbarhed, borgerlige frihedsrettigheder En rimelig standard: Nutidens opfattelse af demokrati Elektoralt demokrati, jf. Larry Diamond: Valgte ledere og almindelig valgret, men ingen sikring af frihedsrettigheder En udvandet standard: Fremskridt, men utilstrækkelig for meningsfuldt folkestyre Demokrati som elitekonkurrence, jf. Joseph A. Schumpeter: Valgte ledere, men hverken krav om valgret eller frihedsrettigheder Alt for udvandet standard: Misvisende at tale om folkestyre

Demokratiopfattelser Politisk lighed Frihedsrettigheder Almindelig valgret Valgte ledere Ideelt (repræsentativt) demokrati + + + + Polyarki - + + + Elektoralt demokrati - - + + Elitekonkurrence - - - +

Danmark Danmark i dag Afgrænsninger Danmark dengang: Helstaten Junigrundloven: Danmarks Riges Grundlov Slesvig kom ikke med på grund af treårskrigen Fællesforfatningen af 1855 kom aldrig til at fungere Det gjorde Novemberforfatningen fra 1863 heller ikke 1849: Martsministeriet 1848 Valget af den Grundlovgivende Rigsforsamling Debatten på den Grundlovgivende Rigsforsamling Junigrundloven den skrevne tekst

Den udbredte forestilling Demokratiet blev indført med Junigrundloven i Danmark i 1849 Folketinget Udenrigsministeriet Finansministeriet Demokratikanonen

Folketinget I nogle lande udbrød der revolution med blodige kampe. Men i Danmark bøjede Kong Frederik d. 7 sig for folkets krav. Den 5. juni 1849 skrev kongen under på Danmarks første grundlov. Grundloven gav magten til folket. Og Danmark fik folkestyre blev et demokrati (Demokrati på dansk et undervisningshæfte om dansk demokrati, Folketinget, 2003)

Udenrigsministeriet Det danske folkestyre blev konstitutionelt grundlagt med vedtagelsen af den danske Grundlov i 1849. Grundloven er i sin nuværende form vedtaget den 5. juni 1953, men går i sine hovedtræk tilbage til lovteksten fra 1849, da Den Grundlovgivende Rigsforsamling vedtog loven som udtryk for landets overgang fra enevælde til demokrati (Folketingsvalg i Danmark Den 13. november 2007)

Finansministeriet Ministerstyrets indførelse ved kongelig forordning af 24. november 1848 markerede et afgørende skridt væk fra det absolutte monarki i retning af det indskrænkede monarki og demokrati, som forfatningsretligt blev etableret med grundloven af 5. juni 1849 (Betænkning 1354 om forholdet mellem minister og embedsmænd, 1998)

Demokratikanonen Danmark fik sin første demokratiske grundlov, Danmarks Riges Grundlov, den 5. juni 1849 Den lovgivende magt var organiseret i et tokammersystem, nemlig i et demokratisk valgt Folketing og et mere konservativt sammensat Landsting. Grundloven var dog kun betinget demokratisk, idet det kun var mænd over en vis alder, der havde stemmeret (2008: 52). Den nationalliberale bevægelse i København var drivkraften bag indførelsen af demokrati i Danmark (2008: 54)

Baggrunden for min tese I årene efter1830 voksede retsstatsbegrebet frem som et krav om, at stater bør styres af love, ikke personer, og at loven bør beskytte borgernes personlige sikkerhed, deres ejendom og deres frihed ved at sætte grænser for statsmagten Retsstatsbegrebet skabtes naturligt ved en kombination af to af tidens vigtigste strømninger: Liberalismens fokus på den individuelle frihed til at leve, som man vil, og konstitutionalismens krav om en forfatning, der kan begrænse statsmagten. Derimod var der endnu ingen i Europa, der forbandt liberalisme og konstitutionalisme med demokrati (Mogens Herman Hansen, Demokratiets historie fra oldtid til nutid, 2012: 75)

Analysen Selvforståelse Hvordan opfattede man i samtiden den styreform, der blev indført i 1848/49? Blev den konstitutionelle styreform opfattet som et demokrati? Polyarki Hvordan vil vi i dag karakterisere den styreform, der blev indført i 1848/49? Var det et demokrati, forstået som et polyarki?

Selvforståelsen Claus Friisberg Jeppe Nevers Bertel Nygaard Den grundlovgivende Rigsforsamling

Claus Friisberg (2007: 13, note 1) Formelt var den danske forfatning konstitutionelt monarkisk og blev af de ledende nationalliberale politikere betegnet som en fri forfatning. De talte dog også om et demokrati, jf. f.eks. Orla Lehmanns forsvarstale fra 1842 Lehmann var tidligt ude med sin brug af demokrati i betydningen repræsentativt demokrati Vedrørende de nationalliberales demokratiopfattelse, se Claus Friisberg: Ideen om et frit Danmark, 2003, s. 296ff

Orla Lehmann, 1841 I virkeligheden er det derfor snarere Kollegiernes, end Kongens Magt, man ønsker flyttet over til Stænderne; det er folkekaarne Raadgivere, man vil stille ved Tronens Side, istedetfor de selvkaarne

Orla Lehmann, 1841 Skattebevillingsretten er Hjørnestenen i enhver fri Forfatning; thi det kan ikke nægtes, at Pengevæsenet altid har været Enevældens svageste Side Jeg vil derfor kun endnu udtale den Overbevisning, at Spørgsmaalet ikke er, om Danmark skal have en fri Forfatning med Skattebevillingsret. Men naar det vil ske, og dette vil væsentligen bero paa, hvor klart Folket selv erkjender dens gavnlighed, og hvor inderligt det længes efter at blive delagtigt i dette Gode

Orla Lehmann, 1842 en ret sund, praktisk Livsanskuelse, der ikke går på en anarkistisk, revolutionær, antisocial Omstyrtning af det Bestaaende, men derimod på en maadeholden, organisk Reform, idet han hævdede at have modstaaet enhver Fristelse til at fraternisere med den plebejiske Livsopfattelse, som er Demokratiets Skyggesyde og værste Fjende Jeg er mig bevidst i hin Forsamling af Almuesmænd lige saa lidt at have fornægtet det Aandens Aristokrati, der i mine Øjne er Demokratiets ædleste Blomst, som jeg her for Deres Majestæts Trone vil fornægte det rette Demokrati

Orla Lehmann, 1842 stærkt at fremhæve, hvorledes Kongedømmets Grundvæsen er opretholdt lige saa vel i det konstitutionelle, som i det absolutte Monarki. Til at vælge dette Udgangspunkt følte jeg mig saa meget mere tilskyndet som Almuens traditionelle Ærbødighed for Kongen stemmer overens med mine egne konstitutioneltmonarkiske Grundsætninger

Orla Lehmann, 1846 kun findes meget Faa, som ikke i Realiteten ere overbeviste om, at det konstitutionelle Monarki er en højere og ædlere Form for et oplyst Folks Samfundsliv, end Enevælden, og tillige, at den konstitutionelle Ordning af vore offentlige Anliggender er den eneste Redning fra de Forviklinger, der faretruende omlejre vor Fremtid

Orla Lehmann, 1846 Det er kun af en fri Forhandling mellem disse tvende Faktorer, at et godt og varigt Forfatningsværk vil kunne fremgaa. Men da det dog vil være ønskeligt, at det Nye saa nøje som muligt slutter sig til det Bestaaende, saa har jeg tænkt mig, at Kontinuiteten, den organiske Sammenhæng vilde kunne bevares ved at lægge den nuværende Valglov til Grund for Valget af en saadan Folkerepræsentation, kun med den ene Forandring, som Vigtigheden og Vanskeligheden af dens Hverv synes paalagt, nemlig at Valgbarheden blev aldeles fri

Jeppe Nevers Demokratibegrebet stod ikke centralt hos de danske liberale (p. 98) den danske grundlov ikke i udgangspunktet var knyttet til et ønske om skabelsen af et Demokrati. Tværtimod er der mange eksempler på, at de grundlovgivne institutioner var tænkt som et bolværk imod for meget demokrati (p. 98) demokratibegrebet endnu mod slutningen af 1840 erne var en sjælden gæst i den politiske debat, og at det var et langt mere radikalt og politiseret udtryk end for eksempel Folket eller den frie Forfatning (p. 107) På tidspunktet for junigrundlovens vedtagelse var Demokrati endnu et meget kontroversielt begreb. Det er formentlig også grunden til, at heller ikke Folkestyre trænger sig på i kilderne fra 1840 erne (p. 113)

Bertel Nygaard En af de væsentligste forandringer i 1848 sås i demokratibegrebets gennembrud ikke kun i Guizots Frankrig, men på europæisk plan, herunder i Danmark Men dette var for dem ikke ensbetydende med demokrati. I forlængelse af 1700-tallets oplyste diskurs kunne de ganske vist støtte demokrati og folkesuverænitet som elementer i den rette statsforfatning, men kun i sammenhæng med elementer af aristokrati og monarki

Bertel Nygaard Fire demokratibegreber 1) det såkaldt rene eller radikale demokrati, der havde den almindelige valgret for alle myndige mænd som hovedkrav

Det radikale demokrati et slagord i centrum for politisk aktivitet, forbundet med et ønske om en gennemgribende samfundsforandring i retning af social lighed og social handlekraft til samfundets lavere klasser (p.48) I marts [1848] hævdede Almuevennen, at hvis den lovgivende rigsforsamling skulle udtrykke Folkets Ønsker og Villie, var der behov for almindelig Valgbarhed og Valgret for enhver myndig, uplettet Mand i selvstændig borgerlig Stilling (p.55)

Bertel Nygaard Fire demokratibegreber 1) det såkaldt rene eller radikale demokrati, der havde den almindelige valgret for alle myndige mænd som hovedkrav 2) et moderat demokratisk standpunkt, der også ville udvide valgretten drastisk, men på forskellig vis dæmme op for almuens indflydelse

Det moderate demokrati i forlængelse af disse tanker understregede han dog også, at demokratiet ikke måtte gå for vidt. Valgbarheden skulle ganske vist gøres uindskrænket for myndige mænd, og valgretten udvides betragteligt, men frem for almindelig valgret skulle man bevare en lav censusbestemmelse og kombinere det bredt valgte kammer med et øvre kammer som modvægt (p. 50) Derimod associerede de liberale den rene demokratiopfattelse med revolution og kommunisme et nyt begreb, der fra 1840 erne overtog mange af de negative afgrænsningsfunktioner og associationer til samfundsopløsning og terrorisme (p. 59)

Bertel Nygaard Fire demokratibegreber 1) det såkaldt rene eller radikale demokrati, der havde den almindelige valgret for alle myndige mænd som hovedkrav 2) et moderat demokratisk standpunkt, der også ville udvide valgretten drastisk, men på forskellig vis dæmme op for almuens indflydelse 3) nye former for aristokratisk demokratikritik

Aristokratisk demokratikritik Den klareste godsejermodstand mod demokratiets fremmarch kom fra Jacob Brønnum Scavenius frem for at bruge betegnelsen demokrati rettede han sin kritik mod Folkesuverainitets Princippet (p. 63) Grundfejlen i dette princip var ifølge J. B. Scavenius. At det ville lade flertallet bestemme, hvad der var det rette og det sande. Det rette og det sande bestod uafhængigt af majoritetens beslutninger. Derfor måtte man ikke beslutte, men udfinde det Rette (p. 63) Hans talrige og lange indlæg [i den grundlovgivende rigsforsamling] forbandt Demokratiet, først og fremmest kendetegnet ved almindelig stemmeret, med de communistiske Lærdomme og det Bestaaendes Omstyrtning. Staten burde i stedet udtrykke den naturlige ulighed (p. 66)

Bertel Nygaard Fire demokratibegreber 1) det såkaldt rene eller radikale demokrati, der havde den almindelige valgret for alle myndige mænd som hovedkrav 2) et moderat demokratisk standpunkt, der også ville udvide valgretten drastisk, men på forskellig vis dæmme op for almuens indflydelse 3) nye former for aristokratisk demokratikritik 4) kritikker af demokratiet som partistandpunkt ud fra erklæret demokratiske sympatier

Bertel Nygaards sammenfatning Eftersom disse processer udsprang af den store revolutionsbølge i 1848-49, er de imidlertid også en forbigående politisk konjunktur, en undtagelsestilstand. Da der fra efteråret 1848 og endnu klarere fra sommeren 1849, skete en betragtelig afmatning i de umiddelbare udsigter til politisk handling fra neden, indtraf en konsolidering af mere elitære styreformer. En række af de politiske indrømmelser, der var forbundet med demokratibegrebets pludselige udbredelse, blev rullet tilbage. I denne sammenhæng er det oplagt, at selve begrebet demokrati også mistede en betragtelig del af sit momentum fra 48 (p. 72)

Den grundlovgivende Rigsforsamling Forsamlingen havde 152 medlemmer - 114 medlemmer, valgt den 5. oktober 1848 og 38 kongevalgte medlemmer Altså ¾ valgte og ¼ udnævnte Af Rigsforsamlingens 114 folkevalgte medlemmer var 46 embedsmænd, syv var godsejere eller -forvaltere, og 37 var mindre landbrugere, dvs. bønder, heraf kun en husmand

Indlæg med ordene 1. Bind 2. Bind demokratisk 9 45 Demokrati 5 37

Indlæg med ordene 1. Bind 2. Bind demokratisk 9 45 Demokrati 5 37 Constitution 11 60

Indlæg med ordene 1. Bind 2. Bind demokratisk 9 45 Demokrati 5 37 Constitution 11 60 Kongen 453 157

J. E. Larsen Der er efter min Mening meget større Fare for Formuen, naar man med Eet giver den hele Magt til at raade over Formuen i Landet i den besiddelsesløse Mængdes Hænder. Flere Forfattere have udtalt, at dette, naar de vigtigste Misforhold ikke i Forveien vare udjævnede, ofte vil være omtrent det Samme som at dictere Communisme eller almindelig Plyndring, just ikke en uordnet Plyndring, men en Plyndring under legale Former, ved en uretfærdig Indskriden mod de Rige, som tilsidst kun vilde være fordærvelig for de Besiddelsesløse selv

Bernhard Rée Ogsaa jeg mener dette, forsaavidt man ved Demokratiet forstaaer den herskende Folkevillie, som alene kan fremkomme ved en uhindret Folkerepræsentation, og det er en Anskuelse, som vistnok Enhver deler og vil indrømme Rigtigheden af Man er imidlertid let tilbøielig til at forstaae Demokratiet som et afsluttet Parti, der har et mere fremskridende Formaal, og naar man har tænkt sig, at det skete i et saadant Parties Interesse, da maa jeg erklære det for at være i alle Partiers Interesse at søge den bedst mulige Adgang til at faae deres Anskuelser repræsenterede, og at der ikke ved alt for lave Diæter lægges Hindringer iveien for at gjøre disse gjældende i Repræsentationen

Et replikskifte Sandheden er uden tvivl den, at dette Spørgsmaal i en væsentlig Deel er et Spørgsmaal, som man besvarer forskjelliget, eftersom man mere eller mindre helder til Demokratiet; thi paa det demokratiske Standpunkt er det aabenbart af stor Vigtighed og Betydning, at Rigsdagen holdes aarlig, og jeg for min Deel har derfor ogsaa i Udvalget holdt paa Udkastets Bestemmelse Dersom den ærede Rigsdagsmand, som nu satte sig, blot vilde tillade mig i hans Foredrag den nærmere Bestemmelse, at sætte Ordet constitutionelle" paa dette Sted istedetfor Ordet demokratiske", kunde jeg aldeles henholde mig til hans Bemærkninger

Hovedpositioner Etkammer Almindelig valgret Venstre Bondevennerne Balthazar Christensen Census Centrum Højre Nationalliberale J.E. Larsen C.G. Andræ Tokammer Centrum Venstre Nationalliberale D.G. Monrad Højre C. N. David

Hovedpositioner Etkammer Almindelig valgret Venstre Bondevennerne Balthazar Christensen Census Centrum Højre Nationalliberale J.E. Larsen C.G. Andræ Tokammer Centrum Venstre Nationalliberale D.G. Monrad Bruun/Jespersen Valgbarhed til Landstinget Højre C. N. David

Selvforståelsen De nationalliberales krav om en fri forfatning en Constitution var ikke noget entydigt krav om demokrati Grundlovens ord om, at regeringsformen skulle være indskrænket-monarkisk udtrykte faktisk den dominerende selvforståelse af den ønskværdige styreform Hippodomedarernes kritik og krav om det extreme democrati fyldte ikke meget i den offentlige debat og var uden reel indflydelse på Rigsforsamlingen Bondevennerne måtte gå på kompromis med hensyn til et førstekammer og stemte imod valgbarhed på grundlag af økonomisk census

Dahl om polyarki Folkevalgte ledere Frie og fair valg Almindelig valgret Almindelig valgbarhed Ytringsfrihed Informationsfrihed Foreningsfrihed

Dahl om folkevalgte ledere Institutions for making government policies depend on votes and other expressions of preference (1971: 3) Elected officials. Control over government decisions about policy is constitutionally vested in elected officials (1989: 221) 1989-definitionen Mere præcis: Valgte magthavere i stedet for ret vage udtryk som depend on votes og other expressions of preference Forfatningsmæssigt bestemt

Kongens magtbeføjelser (i 1849) Ansvarsfri Hans person hellig og ukrænkelig Udnævner og afskediger ministre Hans underskrift giver beslutninger gyldighed, når de er ledsaget af en ministers underskrift Den højeste myndighed over land- og sømagten Erklærer krig og slutter fred Indgår og ophæver forbund og handelstraktater Udsteder foreløbige love

Parlamentarisme? Claus Friisberg s tese Parlamentarisme allerede i 1849 Anvender Dahl s 1971-definition Forskellige formuleringer den embryoniske parlamentarisme, Junigrundloven indeholdt (1999: 316) implicit rigsdagsparlamentarisme (1999: 316) parlamentarismen lå på bunden af Junigrundloven, den var så at sige quasi-parlamentarisk (2007: 16)

Kampen om parlamentarismen Længe bestemte Kongen faktisk selv, hvem han ville have som ministre Intet partisystem som parlamentarisk basis for regeringer før efter 1870 erne Lang forfatningskamp om accept af det parlamentariske princip Først i 1901 anerkender Kongen at udnævne regeringer, der kunne accepteres af Folketinget Formelt set først parlamentarisme i 1953 ( 15) Kort sagt: ikke folkevalgte ledere (regeringsmedlemmer) i 1849

Frie og fair valg Frie og fair i snæver forstand: fravær af tvang Åben stemmeafgivning før 1901 Kåring Navnlig afstemning Muligheden for valgtryk Manglende konkurrence

Frie og fair valg Frie og fair i snæver forstand Åben stemmeafgivning før 1901 Kåring Navnlig afstemning Muligheden for valgtryk Manglende konkurrence Først efterhånden frie eller fair valg

Valgmåder i 1800-tallet Folketingsvalget 1849 Kåring Navnlig afstemning En kandidat 27 % 0 % To eller flere kandidater 17 % 56 %

Almindelig valgret 1848-49 Valgret til Folkethinget har enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, naar han har fyldt sit 30 te Aar, medmindre han: a) uden at have egen Huusstand staaer i et privat Tjenesteforhold; b) nyder eller har nydt Understøttelse af Fattigvæsenet, som ikke er enten eftergivet eller tilbagebetalt; c) er ude af Raaadigheden over sit Bo; d) ikke har havt fast Bopæl i et Aar i den Valgkreds eller den Stad, hvori han opholder sig paa den Tid, Valget foregaar ( 35) Valgret til Landsthinget har Enhver, der ifølge 35 har Valgret til Folkethinget ( 39)

Almindelig valgret i 1848-49 Tildeling af valgretten Mænd over 30 år Selvstændige Uberygtede Begrænsninger af valgretten udover 25-29 årige mænd Fruentimmer Folkehold Fattige Fremmede Fjolser Fallenter Forbrydere

A.F. Krieger Overalt erkjender man. at Umyndige, Børn, Fruentimmer, Forbrydere ikke bør have Valgret. Spørger jeg derimod om den historisk vedtagne Betydning af almindelig Stemmeret, som de Fleste uden tvivl ville erkjende for den sande, saa seer jeg deri to Momenter; det ene er, at ingen positiv Formuesbetingelse udfordres for at udøve Valgretten; det andet, at Valgretsalderen, den politiske Valgmyndighed, falder sammen med den borgerlige Fuldmyndighedsalder. Er dette sandt, vil det ikke kunne undre Nogen, naar jeg maa paastaae, at Udkastet ikke hjemler almindelig Valgret i den Betydning, som maa siges at være den egentlig historisk hjemlede, og altsaa er det vistnok med god Føie, at Ministeriet i den seneste Meddelelse kun har talt om den i Udkastet hjemlede" almindelige Valgret eller den meget udstrakte" Valgret; thi den kan ikke kaldes almindelig i Ordets techniske Betydning

Almindelig valgbarhed Ja, til Folketinget Valgbar til Folketinget er, med de i 35 a, b og c nævnte Undtagelser, enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, naar han har fyldt sit 25de Aar ( 36) Nej, ikke til Landstinget Valgbar til Landstinget er enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, og hvis Bo ei er under Opbuds- eller Fallitbehandling, naar han har fyldt sit 40de Aar og i det sidste Aar enten har svaret i direkte Skat til Staten eller Communen 200 Rbd., eller godtgør at have havt en reen aarlig Indtægt af 1200 Rbd. ( 40)

Ytringsfrihed Ja, i formel forstand Enhver er berettiget til ved Trykken at offentliggøre sine Tanker, dog under Ansvar for Domstolene. Censur og andre forebyggende Forholdsregler kunne ingensinde paany indføres ( 91) Men faktisk, i materiel forstand? Generelt: Love bestemmer, hvad der lovligt kunne ytres Konkret under forfatningskampen: Den provisoriske straffelov fra november 1885, som bl.a. gjorde det strafbart at sprede falske rygter med det formål at gøre regeringens handlinger til genstand for foragt og had

Foreningsfrihed Ja, i formel forstand Borgerne have Ret til uden foregaaende Tilladelse at indgaa i Foreninger i ethvert lovligt Øiemed. Ingen forening kan ophæves ved en Regeringsforanstaltning. Dog kunne Foreninger foreløbigen forbydes, men der skal da stax anlægges Sag mod Foreningen til dens Ophævelse ( 92) Men faktisk, i materiel forstand? Generelt: Love bestemmer, hvad der er lovligt Øiemed Konkret under forfatningskampen: Riffelprovisoriet fra 1885: Forholdsregler for at hindre misbrug af den uindskrænkede Adgang til at anskaffe Vaaben og øve sig i disses brug, der bl.a. forbød indførsel af, uddeling af og indøvelse i betjening af rifler.

Et konstitutionelt monarki Ikke noget polyarki i 1849 End ikke et elektoralt demokrati i Diamond s forstand Begrebet: the legislative and chief executive offices are filled through regular, competitive, multiparty elections with universal suffrage (Diamond, 1999: 10) Men Ingen parlamentarisme: (chief executive office besættes ikke ved valg) Ingen partier (de udvikler sig ført fra midten af 1870 ere) Ingen almindelig valgret (end ikke for voksne mænd) Et konstitutionelt monarki, hvor magten deles mellem kongen og folkets valgte repræsentanter

Magtdelingen på vers Konge-Haand og Folke-Stemme, Begge stærke, begge fri, De har havt i Danmark hjemme Mange hundred Aar før vi. Trods al Brøst, al Frygt og Fare Gid det vinde maa og vare Skabe i et Gyldenaar Gamle Danmark gode Kaar. Grundtvig, 1839

Konklusioner Demokratiet blev ikke indført i 1849 i Danmark Ikke efter samtidens opfattelse Ikke efter nutidens opfattelse af demokrati som polyarki Den udbredte opfattelse er en myte Mellem absolut enevælde og absolut demokrati findes forskellige mellemformer Konstitutionelt monarki (magtdeling) Elektoralt demokrati (Diamond) Polyarki (Dahl) En hovedopgave for statskundskaben: at imødegå udbredte myter med klare begreber og velbegrundede argumenter

Tak for Jeres opmærksomhed