Referat fra kommuneleverandørmøde

Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Telefon: 6543 2030 Mobilnr.6178 1877 ibs@medcom.dk www.medcom.dk Dato 28.11.16 Vor ref. IBS Referat fra kommuneleverandørmøde Tidspunkt: Mandag den 7. november 2016 Sted: Deltagere: Videnbyen, Odense Liselotte Boldsen, CGI Ole Vilstrup, CSC Henrik Jensen, CSC Ida Lindhardt Jensen, CSC Sanne Øst, EG Team Online Maria Eisenreich, EG Team Online Allan Fonager Kristensen, KMD Bolette Nybye Friis Jensen, KMD Niels Heikel Vinther, KMD Elena Selmar Pedersen, Region Nordjylland Annemarie Gammelgaard Frandsen, Region Nordjylland Henrik Hermind, Region Midtjylland Kirstine Aagaard, Region Midtjylland Birgit Bækmann Jeppesen, Aarhus Kommune Susanne Pedersen, Region Syddanmark Brita Langvad, Haderslev Kommune Mette Fredensborg, Assens Kommune Pia Wisbøl, Herlev Kommune Jeanette Jensen, MedCom Kirsten Ravn Christiansen, MedCom Michael Due Madsen, MedCom Lone Høiberg, MedCom Karina Hasager Hedevang, MedCom Kirsten Krag Olofson, MedCom Dorthe Skou Lassen, MedCom Anders Jensen, MedCom Iben Søgaard, MedCom (referent)

Fraværende: Anne-Mette Oudrup, Avaleo Complimenta Flemming Holbæk Lundager, CSC Nanna Niebling, EG Kommuneinformation Rune Møller Andersen, EG Team Online Bo Frydkjær Jørgensen, EG Team Online Nina Granath, KMD Jan Schwaner, KMD Claus Jørgen Pedersen, KMD Jesper Haffgaard, Systematic Susanne Grøndahl, Systematic Inge Lise Korsholm, Systematic Claus Åge Jensen, Systematic Jakob Vestergaard, True Commerce Peter William Nielsen, Region Hovedstaden Referat: 1. Velkomst og præsentationsrunde v. Dorthe Skou Lassen, MedCom Dorthe byder velkommen og giver lidt praktiske oplysninger omkring parkering m.m. Kort gennemgang af dagsordenen. Kort præsentationsrunde. a) Kort MC10-orientering Dorthe orienterer kort om projekter og øvrige opgaver i MedCom10-projektperioden. b) MC s kommuneteam Dorthe præsenterer kort MedComs kommuneteam og MedComs standardteam. c) Region Nordjylland har nu systemforvaltningen af sårjournalen kort orientering om ny sikkerhedsarkitektur for sårjournalen Projektet blev afsluttet i kommuner og regioner 31. august 2015. Der var forlængelse af nationale opgaver til 31. december 2015 i forhold til overgang til fælles offentlig drift, ændret sikkerhedsarkitektur, forberedelse på udbud og herunder risikovurdering samt monitorering for udbredelse. MedCom varetog systemforvaltningen frem til 31. august 2016, hvorefter Region Nordjylland har overtaget systemforvaltningen. Link til kontaktperson her: http://www.rn.dk/sundhed/til-sundhedsfaglige-og-samarbejdspartnere/national-og- Tvaerregional-IT/Saarjournalen.aspx. Undervejs i projektet er der lavet en analyse af sikkerhedsløsninger og sikkerhedsstandarder, som har peget på fødererede sikkerhedsmodeller. Regionerne har ønsket en sikkerhedsmodel, som ligner modellen fra den præhospitale patientjournal. Der har været nedsat en arbejdsgruppe, og overordnede løsningsbeskrivelser har været præsenteret for kommunale, regionale og statslige it-arkitekturråd. Der er gennemført simpel teknisk pilottest (Dansk Telemedicin, A-Data, Odense Kommune, Region Midtjylland og Sundhedsdatastyrelsen (NSI)). Dorthe fremhæver begrundelserne for at arbejde med en fødereret sikkerhedsmodel for sårjournalen; man opnår nødvendigt sikkerhedsniveau, understøttelse af single sign-on og trustet brugeradministration, både mellem lokale systemer (EOJ-, EPJ- samt lægepraksissystemer) og den fælles sårjournal og mellem nationale løsninger. 2

Der er udarbejdet løsningsbeskrivelse, afslutningsrapport og vejledning til opstart i forhold til sårjournalen. Dokumenterne sendes ud sammen med referatet. Dorthe præsenterer kort, hvad der er nået, og hvad der ligger i det videre arbejde. d) Andre meddelelser? Ingen øvrige meddelelser. 2. Henvisning til kommunal forebyggelse v. Lone Høiberg, MedCom Sundhedsstyrelsen har udgivet nye anbefalinger for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom og har i den forbindelse bedt MedCom revidere den elektroniske henvisningsstandard til kommunal forebyggelse og det elektroniske epikrisesvar fra kommunal forebyggelse. a) Information om de nye anbefalinger og de to reviderede elektroniske kommunestandarder. Sundhedsstyrelsen har udgivet nye anbefalinger ved henvisning til kommunal forebyggelse i juni 2016. Anbefalingerne omfatter kommunale tilbud vedrørende sygdomsmestring, rygeafvænning, fysisk træning, ernæring og alkoholrådgivning. Udgangspunktet er, at der skal sendes en henvisning til en afklarende samtale, hvorefter kommunen finder ud af, hvad borgeren skal tilbydes. Man kan dog stadig henvise til et specifikt tilbud i kommunen. Lone skitserer kommunikationen i henvisning til kommunal forebyggelse og svar retur. b) Kort præsentation af den dynamiske kommunehenvisning, som knytter sig til henvisningen. Lone forklarer, hvordan den dynamiske henvisning fungerer. Den dynamiske henvisning/pakkehenvisning hjælper med at finde det rigtige lokationsnummer og angiver nogle fraser, som lægen skal svare på. Der ligger også et link til kommunens forebyggelsestilbud, som ligger på sundhed.dk. Den dynamiske henvisning bliver opdateret hver 14. dag. Regionerne kan gå via henvisningshotellet for at bruge den dynamiske henvisning, og det er der 2 regioner, der ikke har implementeret. De kommunale repræsentanter på dagens møde er meget bekymrede for navnet Kommunehenvisning, da de så er bange for, at lægerne vil bruge den til alle mulige andre ting i kommunen, fx sygepleje. Kommunerne har forskellige lokationsnumre til de 2 områder. I stedet bør lægerne bruge korrespondancemeddelelsen til dette. Brita argumenterer for, at den i stedet skal hedde SOFT-tilbud i kommunen. Henrik Hermind fortæller, at de i Region Midtjylland opdaterer i forhold til SOR hver dag og appellerer til, at pakketabellen opdateres lige så tit. MedCom tager kommentarerne med tilbage. Lone præsenterer de fraser, som man har besluttet at bruge i den nye kommunehenvisning. De eksisterende 4 henvisninger til kommunal forebyggelse fases ud med udgangen af 2017. De nye standarder for henvisning og epikrise dokumenteres udelukkende i OIOXML og vil have UUID-kode, som kobler henvisning og epikrise sammen. Henvisning til kommunal forebyggelse udarbejdes som en revideret version af REF01 og kommer til at hedde XREF15. Dokumentation for de nye standarder samt testværktøj og -protokol vil ligge klar fra MedComs hånd den 1. december 2016. Lone præsenterer, hvordan en henvisning kan se ud. Epikrise fra kommunal forebyggelse udarbejdes som en revideret version af DIS01 og kommer til at hedde Afslutningsnotat fra kommunal forebyggelse, XDIS15. MedCom har hørt om en udfordring. For nogle kommuner er det sådan, at REFHOST s lokationsnummer overskriver afsenders lokationsnummer. Det giver problemer, når man skal sende afslutningsnotatet, da det ikke er REFHOST, der skal modtage det. 3

For at finde den oprindelige afsender, skal man kigge under <Sender> <Identifier> og ikke under <Sender> <EANIdentifier>, som er REFHOST i dette tilfælde. Det er noget, EOJsystemerne skal være opmærksom på. Lone fortæller om tidsplanen, som forløber i 2 faser. Region Midtjylland fortæller, at fra standarderne ligger fast, kan de være klar med de nye standarder 1½ år efter. Leverandørerne er begyndt at få henvendelser fra deres kunder. Udmeldingerne har været lidt misvisende. Udmeldingerne er kommet fra SST, men MedCom er i gang med at udarbejde yderligere informationsmateriale til kommuner og praktiserende læger. Informationsmaterialet til kommuner bliver sendt i høring i leverandørgruppen og i KKR-digitaliseringsnetværket, inden det sendes ud. Kommunerne siger, at tidsplanen for fase 2 er totalt urealistisk, da mange kommuner står overfor at skulle implementere nyt system. Herudover har de store projekter, som de skal implementere, herunder Fælles Sprog III og ny version af FMK. Udmeldingen fra leverandørerne er, at de tidligst vil kunne være klar medio 2018. Det aftales, at MedCom tager en dialog bilateralt i forhold til hver enkelt leverandør. Allan spørger, om man kunne overveje en konvertering til en REF01 eller korrespondance for at gøre overgangen lettere. Sanne spørger, om MedCom kunne være behjælpelig med at opdatere i SOR, hvornår de enkelte læger kan de nye versioner. Allan synes, Sannes idé er god, da man kan lade systemet automatisere, om man skal sende i ny eller gammel version. Henrik Hermind bemærker, at han ikke vil anbefale konvertering til korrespondance eller REF01 og slet ikke, hvis det er planen, at den nye henvisning skal sendes via VANSEnvelope, hvilket den skal. Ole bemærker, at det kunne være oplagt at lave et projekt, hvor det besluttes, at alle meddelelser skal sendes via VANSEnvelope for at løse fremtidige problemstillinger i lighed med denne. Jeanette bemærker, at der også er et organisatorisk arbejde i kommunerne, hvor de skal kunne håndtere alle henvisninger via ét lokationsnummer. MedCom er også i dialog med henvisningshotellet. 3. Hjemmepleje-sygehus v. Jeanette Jensen & Kirsten Ravn Christiansen, MedCom Alle leverandører er godkendt (ny leverandør Columna Cura planlægger test og certificering). Alle regioner sender og modtager nu i version 1.0.3. Alle kommuner modtager i version 1.0.3. Ca. 18 kommuner (CSC Vitae) mangler opdatering til at kunne sende i version 1.0.3. Tæt på 100 % overgang! Der er ting undervejs, som vi først har opdaget, når standarderne er kommet ud i virkeligheden, og det er noget, MedCom skal arbejde på at blive endnu bedre til. Det er en udfordring at sikre at behov for rettelser opdages i reviewperioden. Fx mandatorykrav til udfyldelse af dato i forslag til udskrivningskonference. Det skulle ikke have været mandatory, men nu er standarden ude, så det kan ikke laves om nu. Allan bemærker, at angivelse af, om dato for udskrivningskonference er forslag eller aftalt, burde være mandatory, men ikke er det. I EOJ er man nødt til at vælge enten det ene eller andet, når feltet ikke er udfyldt. I typen af kontakt i indlæggelsesrapport mangler plejehjem og midlertidigt ophold. Det er efterfølgende aftalt, at hjemmepleje anvendes - ikke bosted. I stedet for at man skal bede om at få en positiv kvittering, burde det være mandatory at få en positiv kvittering. Der er hjemmepleje-sygehusgruppemøde den 30. november. Jeanette gennemgår kort de punkter, som MedCom vil tage op på mødet mht. erfaringsopsamling om version 1.0.3. 4

Henrik Hermind fortæller, at der har været nogle problemer i overgangsperioden i forhold til indførelse af forløbs-id (UUID), hvor kommunerne ikke ville modtage et udskrivningsadvis, hvis der ikke var et forløbs-id på, men regionen kunne ikke medsende et forløbs-id, da patienten var indlagt, inden forløbs-id blev indført. Jeanette bemærker, at der har været en praksis om, at man som modtager skal være mere large end som afsender, så man ikke misser noget, man burde have fået. Her appellerer Ole til, at det bliver standardiseret, så de forskellige leverandører ikke tolker large på forskellige måder. Henrik Hermind vil meget hellere have benhård standardisering, da man ellers vil skulle modtage noget, som man efterfølgende ikke selv kan sende igen. a) Status for hjemmepleje-sygehus version 1.0.3. Ønske om end-to end-test samt anvendelse af kvitteringer og testmiljøer v. Michael Due Madsen, MedCom Michael Due Madsen fortæller om udfordringer i forbindelse med test. MedCom vil gerne have, at leverandørerne laver egen-test, inden de skal testes af MedCom. Det er selvfølgelig svært at lave egen-test, hvis MedComs testværktøjer ikke er opdaterede. Det kan også være svært at vide, hvilke testværktøjer man skal anvende, og urealistiske testeksempler fx med gamle datoer, ikke-eksisterende diagnoser osv. kan forvirre/spolere testforløbet. Man skal også kunne forstå MedComs testprotokoller, og det er ikke trivielt at teste kvitteringer, specielt ved VANSEnvelope. Michael lister de vigtigste regler i forbindelse med kvitteringer. Der er uensartet brug af kvitteringer for G-GOP og øvrige meddelelser i VANSEnvelope. Fx ved gensendelse af meddelelse i VANSEnvelope skal der kvitteres på præcis samme måde, som der blev første gang, meddelelsen blev modtaget. Det kan mødedeltagerne ikke rigtigt forstå. Henrik Hermind appellerer til, at man ikke skal kunne frasige sig en positiv kvittering. Ole efterlyser noget mere beskrivelse/en samlet beskrivelse af hele kvitteringsdelen. Som det er i dag, skal man hente beskrivelserne fra flere forskellige dokumenter. Michael oplyser, at den allerede er på to-do-listen. Henrik Hermind oplyser desuden, at man godt kan anmode om en kvittering (EDIFACT), men afsenderen må selv om, hvorvidt de vil sende den. Det ville være dejligt fremover altid at lave end-to-end-test (real life test), men det kræver rigtig mange ressourcer. Michael lister kravene. Allan synes, det kunne være en rigtig god idé. Han er godt klar over, at det kræver en del, men hvis man ikke gør det, er der en masse ting, der halter bagefter i stedet. Man kunne udnytte hinanden meget bedre, hvis der var en kontaktpersonliste, hvor man kunne bede hinanden sende diverse meddelelser. Og det skal være de kontaktpersoner, man kan henvende sig til i forhold til test. MedCom arbejder videre med en sådan liste. Liselotte synes, at man langt hen ad vejen kunne have glæde af, hvis MedCom havde en installation af et lægesystem, et kommunesystem og et sygehussystem. Hertil bemærker Brita, at det ikke hjælper meget, hvis MedCom kun har ét lægesystem, når der fx er 8 lægesystemer. Leverandørerne bliver ikke afskrækket af de ressourcer, der skal bruges på det. Enighed om at arbejde videre med idéen. Samtidig er alle parter opmærksomme på, at dette ikke forebygger alle fejl. Ved G-GOP-implementering gennemførte Region Syddanmark i samarbejde med 18 kommuner test, men blot få uger efter drift opstod fejl hos flere parter. Dorthe fortæller, at der var en proces i forhold til G-GOP, hvor klinikerne ikke var tilfredse med indholdet af testeksemplerne. Hertil bemærker Allan, at teksten er ligegyldig for leverandørerne, idet de interesserer sig mere for størrelse af felter m.m. Michael fortæller kort om MedComs nye kvalitetsstyringssystem (KSS). Tomas i standardteamet er KSS-ekspert. 5

b) Kort status på kommuner, som får sygehusadviser gennem KMD Sag/direkte for at reklamere for vores tjekliste til omlægning/nedlæggelse af lokationsnumre i SOR. Link til vejledning. Der er rigtig mange kommuner, der er i gang med at omlægge modtagelse af sygehusadviser fra KMD Sag til direkte i EOJ. MedCom er med inde over i forbindelse med omlægningen, idet det skal rettes i SOR. Jeanette anbefaler, at man kontakter MedCom i god tid, og der er udarbejdet en tjekliste, som man kan benytte sig af, så man husker at få alle procestrin med. c) Orientering om analyse vedr. ambulant- og akutmodtagelser Under hjemmepleje-sygehusprojektet er der igangsat en analyse af kommunikationsbehov i forhold til ambulante og akutte forløb. Det psykiatriske område er også med i analysen. Der er nedsat en analysegruppe i regi af hjemmepleje-sygehusgruppen med både regionale og kommunale repræsentanter. Kirsten skitserer indhold, tidsplan og status i forhold til analysen. Planen er at have en færdig analyserapport i slutningen af 2016. Efterfølgende skal rapporten fremlægges for MedComs styregruppe med evt. indstilling til nationale initiativer. Tanken er selvfølgelig at genbruge så meget som muligt. 4. G-GOP v. Dorthe Skou Lassen & Kirsten Ravn Christiansen, MedCom a) Generel opsamling på implementering og drift af G-GOP, herunder om alle kommuner er på G- GOP reelt Alle regioner og alle 98 kommuner er ovre på G-GOP. Dorthe præsenterer statistik for antal afsendte genoptræningsplaner inden for de 3 niveauer. Præsenterer desuden statistik på DGOP sendt i perioden 4/9-31/10 2016. b) Hvem bruger kvitteringer hvordan fælles opsamling på mødet? Er problemer med kvitteringer løst? Både Allan og Henrik Hermind efterspørger, at der står noget mere sigende i fejlmeldinger. MedComs nye medarbejder Peter Pedersen i standardteamet skal specifikt følge op på brugen af kvitteringer. Allan efterspørger et centralt sted, hvor man kan følge med i, hvis der kører en proces i forhold til nogle problemstillinger. Det kunne godt tænkes sammen med real-lifetestforum. Annemarie foreslår ligeledes, at man kunne komme med driftsmeddelelser, som fx at nu kan den og den kommune det og det. c) Beslutning om, hvornår vi kan stoppe DGOP. Vi afventer blot en privat leverandør Der er stadig nogle privathospitaler, der sender i DGOP-format. De har systemet Skalpell, og de skulle være i gang med at udvikle G-GOP. Dorthe kender ikke tidsplanen. Det er aftalt, at DGOP konverteres til korrespondance for privathospitalerne, som anvender Skalpell, så vi behøver ikke bekymre os om dem. CSC følger op med dialog med nogle få kommuner i forhold til videresendelse. MedCom følger op ift. privathospital i Region Sjælland. Privathospital for Gigtforeningen i Sønderjylland overgår til regionalt system per 1. januar 2017. d) G-GOP og praksislæger i SOR, da praksislæger modtager konverteret til korrespondanceformat Praktiserende læger har hidtil fået DGOP konverteret til korrespondance, og det samme gør sig gældende for G-GOP. Enighed om, at denne praksis kan fortsætte. Liselotte spørger, hvorfor det ikke bare kan være angivet i SOR som fx G-GOP/DIS90. Idéen kan overvejes. Henrik Hermind appellerer til, at man laver det om, så dem, der skal have konverteret, skal tilmelde sig en liste hos VANS og ikke omvendt. Vi går efter, at der laves en VANS-liste over dem, som skal have G-GOP konverteret i stedet for omvendt i dette tilfælde kun de praktiserende læger. MedCom afventer melding fra KMD VANS, så alle VANS-leverandører skal omstille samtidig og være enige i omstillingen. 6

e) Orientering med én GOP per forløb. Kort orientering efter møde med Sundhedsstyrelsen MedCom har italesat problematikken, men den er i proces i SST og Sundhedsministeriet. Der er 3 niveauer i genoptræningen, og MedCom har spurgt, om det ikke er muligt at få lov at lave en genoptræningsplan pr. niveau. Fra nationalt hold lægges der vægt på, at der kun optræder en GOP per forløb, men i praksis er der forskellige antal G-GOP per forløb i Landspatientregisteret (LPR), da regionerne indberettet forskelligt til LPR. De centrale myndigheder bør have interesse i mere ens og korrekt registrering i LPR. Samtidig vil det understøtte de reelle arbejdsgange i den kliniske hverdag. Dorthe kan ikke give en tidsplan, da MedCom ikke har hørt fra SST. Der har også været udskiftning blandt repræsentanterne fra SST og SUM. De nye repræsentanter har behov for være trygge ved, at ændringer ikke giver forskydninger i DRG-beregninger og eksisterende aftaler med regioner og kommuner. 5. SOR v. Jeanette Jensen, MedCom/Sundhedsdatastyrelsen Palle Gerry Petersen fra Sundhedsdatastyrelsen skulle have deltaget i mødet, men er desværre blevet syg. a) Optimal anvendelse af SOR-data til adressering i systemerne, herunder brug af kommunale enhedstyper Dorthe og Jeanette har holdt møde med SOR-folkene omkring dette. Der findes en vejledning til, hvordan man anvender SOR-data. Den kan hentes her: http://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/rammer-og-retningslinjer/omorganisationsregistrering/download-udtraek-sor b) Hvordan kan kommunerne se ud i SOR, når samme lokationsnummer anvendes på flere fagområder - nedarvede lokationsnumre? Jeanette skulle hilse fra Palle og sige, at han meget gerne modtager input fra gruppen. Han vil evt. også kontakte gruppens medlemmer i forhold til gennemførelse af et interview. Jeanette nævner de ting, der efterspørges, og hvad SOR kan. Fakta er, at kommunerne bruger samme lokationsnummer til flere organisatoriske enheder, men det fremgår ikke i SOR. Der er forskellig navngivning af enheder og anvendelse af enhedstyper. Der er forskellig anvendelse af struktur (= niveauerne) i SOR. Jeanette fortæller, hvordan kommunerne er blevet oprettet med et pseudoniveau for kommunens SI-niveau (kommunens kommunikation), men der er siden oprettet rigtig mange nye lokationsnumre fra kommunerne, men i en anden struktur. Jeanette giver eksempler på, hvor strukturen i SOR kan forvirre brugeren. Giver herefter eksempel på, hvordan det kunne bygges op hensigtsmæssigt. Jeanette vil gerne spørge gruppen, hvilken betydning det har, om lokationsnummeret optræder på SI- eller OE-niveau. Og hvilken betydning har det, at lokationsnummeret nedarves? Og anvendes enhedstyper systematisk til adressering? Pia bemærker, at der mangler standard for, hvordan kommunerne skal oprettes i SOR. Det er meget svært at få overblik over, hvordan ens egen kommune er bygget op i SOR, idet man kun kan klikke sig ind på en enkelt del ad gangen. Hertil bemærker Jeanette, at man faktisk via MedComs statistikdatabase kan få overblik over, hvordan kommunen er bygget op i SOR. Ole mener helt klart, at der er en gevinst i anvendelse af enhedstyper, hvis man anvender dem rigtigt. Der er helt klart potentiale for at udarbejde Den gode guide for oprettelse i SOR. Pia efterlyser nogle tidsplaner, idet vi har talt om denne problemstilling i mange år. Dorthe bemærker, at der udvikles en system-til-system-snitflade for it-leverandørerne til SOR som aftalt i økonomiaftale 2015 om øget anvendelse af SOR. 7

c) Meddelelse: SOR-invitation til MedCom om samarbejde i forbindelse med udfasning af SHAKkoder og indførsel af SOR-koder I LPR3, som er på vej, udfaser man SHAK-koder til fordel for SOR-koder. Dette giver ikke udfordringer i forhold til MedComs standarder, ud over at der er plads til et ciffer mere i SORkoden end i MedCom-feltet, <Identifier>Modtagers_ID_nummer</Identifier>, men der vil gå lang tid, inden vi rammer det sidste ciffer, så det giver ikke umiddelbart problemer. MedCom ser umiddelbart positivt på samarbejdet, men har bedt Sundhedsdatastyrelsen beskrive opgaven lidt nærmere. 6. Orientering social & psykiatri v. MedCom-team Besøgsrunde gennemført hos regioner og kommuner for at indsamle ønsker og input omkring social & psykiatri, da MedCom jævnligt får forespørgsler og ønsker til området. Aktuelt har MedCom følgende initiativer og projekter, som har berøringsflade indenfor social- & psykiatriområdet. Da tiden er ret fremskreden, aftales det, at vi rundsender det notat, der bliver udarbejdet som opfølgning på besøgsrunde i regioner og kommuner i forhold til social- og psykiatriområdet. Holdningen fra KL er, at man ikke vil trække noget ned over hovedet på kommunerne, men at man kan tage eksisterende løsninger i brug. a) Understøttelse af digital kommunikation på social- og psykiatriområdet i henhold til sundhedsaftalen som f.eks. MedComs standarder indenfor hjemmeplejesygehuskommunikation, herunder indlæggelses- og udskrivningsadvis v. Lone Høiberg, MedCom Punktet bliver ikke behandlet pga. tidnød. b) Implementering af FMK på social- & misbrugsområdet. Herunder behovet for også at kunne bruge korrespondancemeddelelser v. Karina Hasager Hedevang, MedCom FMK på det traditionelle ældreområde var del af en økonomiaftale. Sådan er det ikke for FMK på social- og misbrugsområdet. Her er der i økonomiaftalen kun afsat penge til et analyseprojekt på området. Der er nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse fra Sundhedsdatastyrelsen, Danske Regioner, KL samt MedCom. Der er tilknyttet et eksternt konsulentfirma til analysearbejdet. Der er udsendt mere end 1200 spørgeskemaer til bosteder og misbrugscentre, og der er modtaget mere end 700 svar, som man er i gang med en krydsanalyse af. Man er i gang med planlægning af en fælles workshop, som afholdes tirsdag den 22. november 2016. Forud for workshoppen er der afholdt interviews med klinikere fra både det sociale og misbrugsområdet. Workshoppen skal synliggøre de forskellige scenarier, der vil være på området, alt efter hvilken it-understøttelse den enkelte institution har. Når workshoppen er afsluttet, og analyserapporten er færdiggjort, afgøres det på hvilket niveau, projektet igangsættes. c) (Henvisning til kommunale forebyggelsestilbud v. Lone Høiberg, MedCom emnet behandlet under pkt. 2) d) (Kommunikation i akutte og ambulante forløb, MedCom-analyse er iværksat emnet behandlet under pkt. 3 Hjemmepleje-sygehus) 7. Eventuelt. Dorthe fortæller om det vedvarende behov og ønske om vedhæftning af filer, som bliver nævnt i flere kontekster indenfor kommune-sygehuskommunikationen, fx G-GOP, ambulantområdet og 8

hjemmepleje-sygehus. Henrik Hermind synes, man så vidt muligt skal holde sig fra vedhæftede filer. Generel tilslutning til dette. Brita nævner fx skema over blodsukkermålinger hos borgerne. Hertil svarer MedCom, at hjemmemålinger håndteres i fx KIH-hjemmemonitoreringsprojektet. Gruppen nævner risikoen for, om modtageren kan modtage, og hvilke formater, og hvad må man sende? Ole nævner, at dokumentdelingsservice er vejen at gå. MedCom samler op på status på, hvor mange systemer som kan anvende vedhæftede filer og holde dette op imod øvrige nationale løsninger samt tage løbende dialog med MedComs samarbejdsfora omkring, hvilken løsning der skal anvendes hvornår. 9