FORKASTNINGEN KIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN Aakirkeby er bygget på en klippeknold af grundfjeld højt i landskabet på den sydlige del af Bornholm med Almindingen, Danmarks tredje største skov, i ryggen. Syd for byen falder terrænet og terrænspringet skærer sig, som en linje øst-vest, der deler Bornholm mod nord domineret af grundfjeldets granit og gnejs og mod syd de langt yngre sedimentære lag af sandsten, kalksten og skifre. Denne opdeling manifesteres tydeligt på Klintebakken, hvor man kan skræve over et tidsspand på mere end én milliard år! ÅEN FLADEN AF LANDBRUGSLAND ÅEN Aakirkeby har navn efter Aa Kirke. Kirken blev bygget i 1200-tallet, og var øens oprindelige hovedkirke. Aa Kirke er bygget af bornholmske grøn sandsten og orthoceratitkalk, sten som blev hentet direkte fra åbne stenbrud syd for kirkens placering. Hvor byen ligger på toppen - ligger landskabet syd for mod havet lavere og er et rigt landbrugsland. Ådalene Læså og Grødby å, er skabt ved afsmeltningen efter sidste istid. Vandet eroderede sig vej til havet gennem det flade landskabs blødere sedimenter - og skabte to livgivende linjer i landskabet, samtidig med at de i deres sideprofiler blotlægger undergrundens lag og tidsbilleder på udviklingen i naturen gennem millioner af år! Grundfjeldstoppen, forkastningen, de flade marker og åerne er hovedaktørerne i dette projekt - og danner rammen om Linjer i Landskabet. HAVET AAKIRKEBY, 1899 13
KIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN Bavnet repræsenterer et område med fritlagt grundfjeld, der giver mulighed for at studere de strukturer, der blev skabt i forbindelse med dets dannelse for halvanden milliard år siden - samt de former, der blev skabt i grundfjeldet af gletscherisens slibning og polering. På Bavnet har man udsigt over Sydbornholm mod havet. SLÆBET ØNSKES UDVIDET MOD VEST BAVNET NATUR BORNHOLM KLINTEBAKKEN FORKASTNINGEN FLADEN AF LANDBRUGSLAND Klintebakken ligger markant i landskabet som en tydelig manifestation af naturens kræfter for mere end 400 mio. år siden; bevægelser i kontinentplader udløste spændinger og resulterede i jordskælv og forkastninger. Det karakteristiske landskabselement, som Klintebakken udgør i dag, er resultatet af de følgende millioner af års erosion samt istidens formning af landskabet. I forkastningszonen findes Slæbet - et område ryddet for moræneaflejring og derved blotlægges resultatet af kontinentpladernes bevægelser, som medførte niveauforandringer, der resulterede i at oprindelige vandrette lag af sandsten blev skråtstillede. Slæbet ønskes udvidet mod vest til dobbelt størrelse for at styrke formidlingen og oplevelsen. Syd for Klintebakken ligger Strøby Sandstensbrud - her er en 540 mio. år gammel forstenet havbund og man ser tydelige bølgeslagsribber, tidevandskanaler og aftryk efter gopler og orme! Klintebakken og det tilstødende tidligere sandstensbrud ved Strøby blev fredet i 1989. Da Aakirkeby Kommune og Bornholms Amt i 2000 opførte oplevelsescentret NaturBornholm faldt valget på, at centret skulle ligge netop her, hvor naturen og kulturen kommer så iøjnefaldende til syne i landskabet. Forkastningszonens geologiske elementer gør Klintebakken til en enestående lokalitet - og dette projekt skal styrke formidlingen og tilgængeligheden til området - både i form af lokale stiforløb, samt som del af projektets hovedsti. BLOTLAGT FORSTENET HAVBUND 14
SLÆBET ER ET SYNLIGT RESULTAT AF JORDSKÆLV FOR OVER 400 MIO. ÅR SIDEN De blødere sandstenslag eroderes med tiden væk. Slæb Natur Bornholm Balkasandsten Stenbrud Nexøsandsten Gnejs INDEN FORKASTNING SPÆNDINGER I KONTINENTPLADERNE UDLØSER JORDSKÆLV, DER RESULTERER I FORKASTNING I DAG. KLINTEBAKKEN MED TYDELIGT SLÆB 15
I LÆSÅDALEN SES ET AF DANMARKS MEST KENDTE GEOLOGISKE PROFILER ØVRE ALUN SKIFERPROFILET 16
Læsåen løber fra sit udspring i Bastemose i Almindingen 20 km gennem det bornholmske landskab til sit udløb ved Boderne på øens sydkyst. Åforløbet skærer sig gennem bornholmsk granit, sandsten, kalksten og bornholmske skifre og gør dermed Læsåen til en enestående geologisk lokalitet, som blotlægger geologiske profiler og tidsbilleder. Udover at være et geologisk unikt sted er Læsådalen et grønt og naturpræget strøg, som fungerer som en kile midt i et opdyrket agerlandskab syd for Aakirkeby. Åens vand har gennem tiden været livgivende og har derved tiltrukket menneskelig aktivitet helt tilbage til oldtiden. Rumligt og oplevelsesmæssigt er ådalen ligeledes speciel, da man har en følelse at bevæge sig under jordens overflade - i kontrast til oplevelserne på fladen eller på toppen i byen. I dag er der kun delvis adgang til Læsåen, men projektet forlænger den eksisterende stis tracé, så tilgængeligheden øges. På tre særegne steder langs ådalen placeres opholdspunkter, der i udformningen fremviser de geologiske materialer og etablerer et knudepunkt for QR-koderne. LÆSÅENS ØVRE ALUN SKIFERPROFIL GENGIVET I KERAMIK AF LISBETH & URSULA MUNCH-PETERSEN. PROFILET ER UDSTILLET PÅ NATUR BORNHOLM. 17