SEP og CO 2 Værktøj til kommunerne. Strategisk Energiplanlægning i Syddanmark 27 februar 2014

Relaterede dokumenter
Januar 2014 Kortlægning af kommunernes arbejde med strategisk energiplanlægning

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Energistyrelsen. 07. februar 2014 FORANALYSE. videreudvikling af den kommunale CO 2 -beregner

Koordinering af SEP med COM ManagEnergy

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Klima- og Miljøudvalget

Energi- og CO 2 -regnskabet

ManagEnergy

MIDT Energistrategi. Strategisk energiplanlægning i det midtjyske område

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Klimaplan Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts Anders Johan Møller-Lund 1

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temaer og fyrtårne. Forskning med forskel. Innovation og vidensformidling. PBL næste generation. Uddannelse med forskel.

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Energi- og klimahandlingsplan

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Indledning. i geografien Region Syddanmark. Med Klimastrategien har Region Syddanmark opstillet et mål om 40 % CO 2

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Århus CO2 neutral i Århus. CO2 neutral Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december Århus Kommune

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

Strategisk Energiplanlægning

Tillitsreformen et regeringsbeslut med fokus på ansvar och tiltro till medarbeterne

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april Sagsid.: Sag:

Udarbejd en klimastrategi og tjen penge

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI

SEP kortlægningsworkshop Faaborg Frank Krogh Iversen, Lean Energy Cluster

ProjectZero PROJECTZERO KLIMA- OG ENERGIRÅDGIVNING Generel revision af monitoreringsmetoder iht. GPC metoden

NORDDJURS KOMMUNES. Bidrag til Real Dania Klima100

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Skitse over mødeaktiviteter i MIDT.Energistrategi. Mødenummerering til venstre i figuren refererer til møder senere i dokumentet.

Region Hovedstaden og de 17 verdensmål Pernille Kernel, Center for Regional udvikling

Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen


Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Strategisk energiplanlægning

Helhedsplanlægning i fællesskab Planlægning for og med landbruget Vingsted Konferencecenter november 2014

Energi- og CO 2 -regnskabet MANUAL TIL BRUGERNE I KOMMUNERNE

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen. Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metode. Lone Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturressourcer, Københavns Universitet

Fremtidens energisystem

Vindmølleplanlægning. Borgermøde om vindmølleplanlægning foroffentlighed Morsø Kommune

Evalueringsmål - kvantitative mål, som VIVE/Implement har ansvaret for evaluere, og som vil indgå i den afsluttende evaluering.

Borgermøde om vindmøller ved Låstrup. Tirsdag den 16. august 2016 kl Velkommen!

Første Expero2EU Nyhedsbrev [wp6_04_01_06]

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Partnerskaber og den nye evaluatorrolle Muligheder og udfordringer? DES årskonference 2018

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Smart Grid - den danske status. INSERO Energy, 3. februar 2015, v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse

Briefing VækstHimmerland

2016 slår alle temperaturrekorder Planeten er ophedet

Termisk forgasnings betydning for bæredygtigheden af et vedvarende energisystem

Hovedaftale om Klimapartnerskab

Opgavebeskrivelse: Analyse af erhvervs- og samfundsøkonomiske effekter for varmepumper i Danmark til erstatning for oliefyr

Anvendt Miljøvurdering. Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Klima

EJERSTRATEGI FOR FORSYNINGEN I BALLERUP - OG PERSPEKTIVER FOR FORSYNINGEN

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

Transportformer og indkøb

SEAP, Covenant of Mayors

Opstart på Carbon20 projektet i Ballerup Kommune

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014

Handlingsplan UU Overfladeindustri

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen

INTERNATIONALE KOMMUNER

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller

Lokal Agenda 21-strategi

Udgangspunkt og proces for Strategisk Klima- og Energiplan

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

PLANLÆGNING FOR GREENLAB SKIVE ET EKSEMPEL PÅ KOBLING MELLEM DET STRATEGISKE NIVEAU OG PROJEKTNIVEAUET LONE KØRNØV OG PETER HAUGSTED, SKIVE KOMMUNE

Grøn omstilling i Høje-Taastrup Kommune Hvor er vi Hvor skal vi hen Hvordan når vi målet?

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

Kommissorium for Klimarådet i Roskilde Kommune

Præsentation & Indholdsfortegnelse Solar Lightning

PENDLERE VÆLGER FRIVILLIGT BILEN FRA MED MOBILITY MANAGEMENT. Anna Thormann, Gate 21

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009

FORVENTNINGER OG MULIGHEDER FOR FREMTIDENS VANDFORSYNING

FRA MILJØ TIL MILLION

Opsamling på spørgeskemaundersøgelse for FKDS 3.3 om Smart City oktober 2017

Udkast procesplan for MIDT Energistrategi. Opstartsmøde MIDT Energistrategi 27. marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen 1

Københavns Ejendomme 2011

Transkript:

SEP og CO 2 Værktøj til kommunerne Strategisk Energiplanlægning i Syddanmark 27 februar 2014

Hvem er vi? NIRAS 1300 ansatte 35 lande Rådgivning: -Byggeri -Anlæg -Miljø -Energi - Infrastruktur - Planlægning -Økonomi - Management - Udviklingsbistand 75 ansatte MARS 15 ansatte Energirådgivning Klimarådgivning -Kortlægning -Strategi Samfundsøkonomi Bioteknologi CO-2

Vedvarende energi og klima Vind Vaarst-Fjellerad Biogasanlæg Industrielle symbioser Carbon Footprint NIRAS præsentation

Baggrund 28/02/2014 4

Kommunernes ønsker og krav er helt centrale, og vi mener, at det er et succeskriterium for en opdateret CO2- beregner, at den kan anvendes af kommunerne uden den udbredte brug af konsulenthjælp, som er tilfældet med den nuværende beregner. Kilde: Tilbud til ENS, 2013

Videreudvikling af CO2 og SEP Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse: 65/98 kommuner besvaret Kvalitative interviews: 7/9 kommuner interviewet + KL-netværk Ekspert-interviews: 4/6 eksperter interviewet Internationale erfaringer: 3/3 lande interviewet (UK, S, D) Superbrugergruppe: 5/7 inviteret Værktøjer og opgørelsesmetoder: 9/9 værktøjer/standarder undersøgt 28/02/2014

Kommunesvar 67 % bruger helt eller delvist eksterne konsulenter -> risiko for manglende ejerskab og forståelse (Spørgeskema) Hvordan fungerer den kommunale CO2-beregner i forhold til: Meget dårligt Dårligt Godt Meget godt Ved ikke I alt Brugerflade 4% 15% 37% 4% 41% 100% Dataindsamling 7% 33% 22% 0% 37% 100% Beregningsmetoder 0% 7% 41% 0% 52% 100% Anvendelse i forhold til kommunens strategi 0% 19% 33% 7% 41% 100% Andet. Angiv hvad: 5% 23% 9% 0% 64% 100% (Spørgeskema) Anvendt én eller få gange til overblik, sektor-prioritering og til at sætte på dagsordenen Fåkommuner bruger den som egentligt styringsværktøj (Kommuneinterviews) 28/02/2014 7

Kommunesvar 22 % har brugt SEP værktøjet Disse kommuner har valgt ikke-energirelateret CO2-emission fra (hvilket erfaringsmæssigt er ca. 20 % af en kommunes direkte CO2-udledning) Anbefaling fra PlanEnergi: brug krudt påat forbedre data og metoder her (i stedet for at lave principperne i SEP om) Hvordan fungerer den kommunale CO2-beregner i forhold til: Meget dårligt Dårligt Godt Meget godt Ved ikke I alt Brugerflade 0% 0% 30% 10% 60% 100% Dataindsamling 0% 0% 30% 10% 60% 100% Beregningsmetoder Anvendelse i forhold til kommunens strategi Andet. Angiv hvad: 0% 0% 40% 10% 50% 100% 0% 0% 40% 20% 40% 100% 0% 0% 17% 0% 83% 100% 28/02/2014 8

Kommunernes hovedbehov 28/02/2014 9

Modstridende ønsker Detaljebehov 28/02/2014 10

Løsningsmodel 1 28/02/2014 11

I denne løsningsmodel startes der forfra og udvikles en brugervenlig webløsning, hvori kommunen selv kan vælge, hvad værktøjet skal regne på: afrapportering til Borgmesterpagten, SEP og Kyoto inkl. SEP Konceptet i denne løsningsmodel er altså, at ét værktøj kan bruges til opgørelse efter flere opgørelsesmetoder (nemlig de mest efterspurgte). Kilde: ENS, 2013

Løsningsmodel 2 28/02/2014 13

I denne løsningsmodel bibeholdes de perspektivvalg og afgrænsninger, der allerede er truffet i forbindelse med den eksisterende CO2-beregner. Til gengæld udvikles værktøjet i en brugervenlig webløsning, der i høj grad selv trækker data, og beregningsmetoder og perspektiver tilpasses til SEP-værktøjet på energiområdet Konceptet i denne løsningsmodel er altså, at der kun gives kommunerne én opgørelsesmetode, nemlig en forbedret CO2- beregner integreret med SEP. Kilde: ENS, 2013

Tilgang til opgaven Metoder Data 2 ( ) Beregningsmetode 2 ( ) Behovet Anvendelse Strategi Handlinger CO2 reduktion Borgmesterpagt Afrapportering Partnerskab Benchmarking Fase 2 Fase 1 28/02/2014 15

Centraliseret data 28/02/2014 16

Fremadrettede proces Fase 1 er slut og fase 2 er lige påbegyndt Medio 2014 ligger metodegrundlag og dataaftaler på plads August/september 2014 IT udviklingsprojekt igangsættes Medio 2015 CO2 beregner 2.0 forventes klar 28/02/2014 17

Synergi med SEP i Syddanmark Tidsperspektiv i projektet versus færdiggørelse af ny CO2- beregner Behov for godt scenariearbejde Belyse og italesætte konsekvenser og forudsætninger for forskellige scenarier 28/02/2014 18

Tese 1: Spar påenergien det giver mere mening end noget andet. Tese 2: Kraft varme var godt, men vil ikke nødvendigvis være det i fremtiden. Tese 3: Biomasse er en begrænset ressource og ikke nødvendigvis CO2-neutral Kilde: NIRAS, 2014