Børglum Kloster Kulturmiljø nr. 29 Tema Miljøer med religiøst præg Emne(-r) Kloster, kirke før og efter reformationen Sted/topografi Børglum Kloster ligger i Børglum Sogn, Løkken-Vrå Kommune, ca. 5 km nordøst for Løkken og omkring 18 km sydvest for Hjørring. Klostret ligger på en morænebakketop bestående af moræne- og smeltevandssand med pletter af istidsler. På toppen af bakken ligger også klosterets gamle vindmølle, der kan ses fra alle fire verdenshjørner. Her findes også i nordsiden af bakken helligkilden Sct. Bodils Kilde. 696
Da Børglum Klosters indsigtsareal er umådeligt stort er kulturmiljøområdets udstrækning begrænset til at omfatte et nærområde med en radius på ca. 1,5 km øst-vest, 1 km mod nord og 2 km mod syd. Arealer er nærmere afgrænset ved naturlige skel. Tid 1000-tallet og frem. Børglum Kloster set fra syd. Vendsyssel historiske Museum 2006. Karakteristik Bygningsanlægget, som det kendes i dag, fremstår som en hvidkalket, teglhængt, trefløjet hovedbygning i to stokværk, en stor kirkebygning samt en lavere østfløj i én etage med høj tagrejsning. Anlægget er trods ombygninger og restaureringer et af de mest udtryksfulde middelalderlige bygningsværker i Danmark, og det er et af de meget få klostre, der stadig fremtræder som et næsten intakt firfløjet anlæg. Omkring år 1000 lå der en kongsgård i Børglum Sogn. Stedet, hvor gården lå, kendes ikke, men teorierne herom er mange. Det var herfra kong Knud II, senere kanoniseret som Knud den Hellige, i 1086 blev fordrevet af vendelboerne og efterfølgende dræbt i Sct. Albani Kirke i Odense. Ca. 1060 blev et bispesæde for området nord for Limfjorden oprettet i Vestervig, men allerede omkring 1100 flyttede bispen til Børglum. Børglum Kloster 1899. J. TH. Hansen, Trap Danmark tredje udgave 1906. 697
Muligvis eksisterede der i 1100-tallet et benediktinerkloster på stedet. I 1209 oprettede præmonstratensermunke et kannike-konvent (et selvstændigt kloster der hverken var underlagt kongen eller biskoppen) i Børglum som datterkloster af klosteret i Steinfeld i Eifel i Tyskland. Børglum Kloster blev hovedkloster for præmonstratenser-ordenen i Norden. Børglumbisperne blev en slags øverste abbeder for klosteret, mens det egentlige klosterliv blev varetaget af en provst med en prior som medhjælper. Præmonstratenser-ordenen blev stiftet 1121 i Prémontré i Nordfrankrig. Medlemmerne rekrutteredes især fra lavadelen. Ordenen er meget udadvendt. Dens valgsprog er Rede til ethvert godt værk. Dens hovedvirksomhed er drift af sognekirker i tilknytning til klostrene, kortjeneste, sjælesorg og missionsarbejde. Desuden praktisk virksomhed som bygning af vejanlæg, vandledninger og agerdyrkning samt skolevirksomhed, kunstnerisk arbejde og videnskabelige studier. Ordensdragten er hvid med hvidt skulderslag og skærf i stedet for læderbælte. Ordenen har i dag sit hovedkloster i Averbode i Belgien. Efter reformationen blev klosteret en del af kronens ejendom, og det blev givet som len til en adelsmand. I en årrække i 1600-tallet stod klosteret øde hen og forfaldt. I 1645 blev bygningerne beskrevet som værende rene ruiner. I 1669 blev klosteret ved mageskifte omdannet fra len til en herregård i privat eje. Blandt de ejere, der prægede Børglum Kloster mest siden opførelsen, var generalbygmester Lauritz de Thura. Han omdannede i 1750-1755 Børglum Kloster både ud- og indvendigt til det nuværende imposante barokanlæg. Siden 1835 har Børglum Kloster været i familien Rottbølls eje. Omkring 1820 blev afbyggergården Nielsminde opført på Børglum Mark og ca. 1840 afbyggergården Christiansdal på Årslev Hede. En afbyggergård er en mindre gård udskilt fra i dette tilfælde klosteret. I 1915 opkøbtes 275 ha af gårdens jord af Hjørring Amts Udstykningsforening, som herefter udstykkede tre gårde og syv husmandsbrug. Mellem 1885 og 1929-1938 blev Christiansdal Plantage etableret, og samtidig blev et tidligere teglværksareal tilplantet med nåletræer. Et teglværk vides bygget 1790 og nedlagt igen omkring 1835. Teglværkets placering kan ikke sikkert fastlægges. Det kan have ligget lidt nordøst for klosteret og øst for vejen til Vittrup, hvor der er opgravet munkesten og hultegl. Hovedbygning Den ældste del af hovedbygningen stammer fra 1400-tallet. Nordfløjen, der støder op til kirken, er ligesom vest- og sydfløjen opført af munkesten i to stokværk. Østfløjen, der stødte op til kirkens sydlige korsarm, har sammen med de andre fløje lukket sig om en kvadratisk klostergård. Østfløjen stod endnu i 1662 i to stokværk, selvom den allerede i 1623 blev beskrevet som stråtægt og halvt i ruin. Hvornår østfløjen blev nedrevet, kan ikke tidsfæstes. Den erstattes af en udhusbygning i eén etage, ikke oprindeligt, men nu sammenbygget med sydfløjen. 698
Klosterkirken og nordfløjen. Kirsten Monrad Hansen 2006. Hovedbygningens ydermure er, på nær nødvendige reparationer, fra munketiden. I perioden 1750-1755 fjernedes de oprindelige, kamtakkede gavle. Den nuværende vinduesplacering og ligeledes den indvendige ruminddeling er fra denne periode. Kongeboligen i nordfløjen blev lavet om og inddraget i huset. Portrummet i sydfløjen udformedes også i denne periode. I 1860-erne blev der foretaget store istandsættelsesarbejder. Blandt andet blev hovedbygningens sydfløj gennemgribende restaureret, og ladegårdens bygninger blev delvis fornyet. Samtidig blev der anlagt en stor have mod øst. Et nyt porthus opførtes 1879 vest for, og muret op til, vestfløjen. Børglum Kloster set fra nord. Vendsyssel historiske Museum 2006. Igen i 1932-1935 blev bygningerne, hovedbygning og kirke restaureret, og i 1956 blev avlsgården gennemgribende moderniseret. Ny kornlade og maskinhal opførtes i 1989 øst for kirkegården. Børglum Kloster drives i dag som landbrug med planteavl, korn (hvede, byg og frø), almindelig rajgræs og engsvingel, hvor indtægten fra 380 ha, fordelt på 248 ha ager, 123 ha eng, 9 ha skov, samt fra museumsdelen bl.a. bliver brugt til vedligeholdelse af hovedbygningen og kirken. Malkekvæg har tidligere indgået i driften med 699
eget mejeri fra 1800 - ca. 1940. Desuden har der i et tidsrum været drevet fjerkræavl. En tilgængelig kilde fra 1987 nævner denne driftsform, der ophørte i 1999. Børglum Kloster Mølle set fra vest. Møllevingerne er stillet i korsstilling til minde om kaptajn Christian Michael Rottbøll, der blev dræbt i 1942 som aktiv i frihedskampen. Kirsten Monrad Hansen 2006. Møllen, som står ved landevejen, blev brugt helt frem til begyndelsen af 1900-tallet. Nu er møllevingerne sat i kors, mod normalt i kryds, til minde om Christian Michael Rottbøll, som blev dræbt i Frihedskampen under Anden Verdenskrig. Kirken Kirken, viet til Jomfru Maria, blev oprindeligt bygget som en korskirke og med en stor østvendt korrunding af granitkvadre på profilsokkel. Koret er romansk fra omkring 1220. Skibet, bygget i slutningen af 1200-tallet, er en gotisk basilika-lignende bygning i to fag med sideskibe, begge på fire fag. I reformationstiden forfaldt især kirken mere og mere. Det bevirkede, at korsarme og korrunding i slutningen af 1500-tallet med Christian IV s tilladelse blev nedrevet, og materialerne blev benyttet til at bevare hoved- og sideskibe samt de øvrige klosterbygninger. Hermed fik kirken sin nuværende udformning. Bevaringstilstand Såvel kirke som det tidligere kloster er i drift. Kirken bruges stadig som sognekirke. Der foregår de til en kirke hørende handlinger med gudstjeneste hver søndag, ligesom den flittigt benyttes til koncerter. Kirken er i privateje med vedligeholdelsespligt for ejeren. Klostrets oprindelige driftsform ophørte med reformationen 1536. Siden har driften været land- og skovbrug i skiftende udformninger. Fra midten af 1990 erne har østfløjens tagetage rummet en udstilling vedrørende stedets historie. En tidligere hestestald, vest for hovedbygningen, benyttes fra 2004 som udstillingssted for Vendsyssel Historiske Museums gamle kaner og vogne. Hovedbygningen har siden 1918 været fredet med en bevaringsdeklaration. Ved overenskomst blev der i 1958 foretaget en udsigts- 700
fredning, der indebærer uhindret ud- og indsigt fra/til Børglum Kloster-komplekset. Fredningen omfatter ca. 65 ha. Et mindre område omkring Børglum Kloster er tillige udlagt som kulturarvsareal af national betydning (10.01.02, 81) i 2004. Udsigtsfredningen og kulturarvsarealet overlapper til dels hinanden. Klosterbygningerne blev gennemgribende restaureret i 1932-1935. Kirkens ydermure restaureredes 1995-1996. Samtidig blev der lagt nyt tegltag på kirken. Hverken kirke eller hovedbygning fremstår uberørte, men må trods nedrivninger, ombygninger og restaureringer betragtes at være i god bevaringstilstand. Med oprettelsen af afbyggergårdene Nielsminde (1820) og Christiansdal (1840) samt husmandskolonien (1915) blev Børglum Klosters tilliggender væsentligt reduceret og anlægget begyndende funktionstømt. En tømning der med varierende styrke foregik indtil 1932, da Kolborn Skov, Klosterskoven i Ugilt Sogn, frasælges. Sårbarhed Med bygningsfredningen af hovedbygningen skulle denne være sikret mod uheldige tiltag, der kan ændre den nuværende fremtoning. Klosterkirken er som folkekirke, trods privateje, beskyttet ved særlig lovgivning. Børglum Kloster set fra Vest. Vendsyssel historiske Museum 2006. Udsigtsfredningen har til formål at hindre skæmmende/slørende bebyggelser og beplantninger for at bevare den nuværende ud- og indsigt fra/til klosterbygningerne. Landbrugsarealerne, der ligger inden for fredningens grænser, vil kunne udnyttes på samme måde som hidtil. Et af Børglum Klosters største karkateristika er i sig selv beliggenheden på toppen af bakken, hvorfra bygningskomplekset især fra vest, men også fra syd, virker imponerende. Et andet er det vide udsyn enten fra kirkegården nord for kirken eller fra højen ved møllen. På kirkens nordside er med granitkvadre anskueliggjort en grundplan af den nedrevne nordre korsarm, ligesom der øst for koret på samme måde er markeret den oprindelige korrundings grundplan. Begge er medvirkende til at give en fornemmelse af, hvordan komplekset ville have taget sig ud, nedrivninger foruden. 701
Samspillet mellem hovedbygning og kirke giver sig udslag i en harmonisk helhed. Bonitering Hovedbygningen og kirken er hver for sig repræsentative som type. Hovedbygningerne dels som et af mange barokkomplekser, dels som en af mange hovedgårde. Kirken som repræsentant blandt klosterkirkerne. Ydermere er de repræsentative som to modpoler. Det verdslige overfor det gejstlige. Oplevelsesværdien på Børglum Kloster er stor, især hvad gælder det arkitektoniske, men også hvad angår udstillingerne. Den kulturhistoriske formidling er af stor værdi. Udsynet må også indgå i værdigrundlaget. Kontekst/sammenhænge Børglum Kloster har sammenhæng med Vrejlev Kloster, idet munkene på Børglum Kloster oprettede et nonnekloster i Vrejlev. Ses bort fra de middelalderlige klostre af samme orden i Skåne, som dengang var dansk, var Børglum og Vrejlev Klostre de to eneste præmonstratenserklostre i det nuværende Danmark. Anvendt kildemateriale Danske Slotte og Herregårde. Bd. 10. Kbh. 1966. Digitalt Atlas over Kulturmiljøer i Danmark. Syddansk Universitet: http://www.humaniora.sdu.dk/kulturmiljoe/ Fredede bygninger 1999. Skov- og naturstyrelsen. København 1999: http://www.kuas.dk/kulturarv/bygninger/fredede_bygninger/index. jsp Fund og Fortidsminder: www.dkconline.dk Geologisk jordartskort 1:25000. 1217 I NØ, Løkken. Danmarks Geologiske Undersøgelser. Jørgensen, Jens Anker og Thomsen, Bente: Gyldendals bog om danske klostre. 2004. Klitgaard, C.: Børglum Kongsgård. Jyske Samlinger. 5. rk. 2. bd. 1. hf. MCMXXXV. Kraks større gårde og skove. Kraks forlag. 1987-2004. Kulturarven - www.kuas.dk Riemann, Peter: Børglum Klosters Historie. Hjørring 1941. Royssell, Aage: Børglum Kloster. Nationalmuseets blå bøger. 1958. Sporet ved Børglum Kloster. Folder. 2003. Trap J. P.: Danmark. Hjørring Amt. 5. udgave. København 1960. www.boerglumkloster.dk Beskrivelsen er udarbejdet af Vendsyssel historiske Museum. 702