Retsvirkningerne knyttet til sociale klausuler. Majse Jarlov, Advokat Bender von Haller Dragsted



Relaterede dokumenter
ORBICON A/S ONSDAG DEN 15. MAJ 2013 ANNE STØTT HANSEN

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

Sociale hensyn ved indkøb

Sociale hensyn ved indkøb

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud

Sociale hensyn ved offentlige indkøb - en vejledning i mulighederne for at tage sociale hensyn ved udbud

Fremtidens drivmidler, Dansk Affaldsforening, 16. april 2013 Jesper Fabricius Advokat, partner

Dansk Forening For Udbudsret. Sociale Klausuler. Oplæg ved Sune Troels Poulsen. Advokat, partner, Andersen Partners. Side 1

Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven. Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner

September Vejledning i implementering af cirkulær økonomi i offentlige indkøbsaftaler

Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov

Uddannelses- og praktikklausuler i offentlige udbud

Sociale hensyn ved offentlige indkøb Bilag I

Brugen af sortiment og øvrigt sortiment i udbudsforretninger

Bilag marts 2006 /Christina Wetterlind

Der er i Holbæk Kommune et politisk ønske om en beskrivelse af muligheden for at anvende arbejdsmiljøklausuler.

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014

Hillerød Kommune. Vejledning i brug af sociale klausuler ved udbud

Sociale klausuler i FynBus udbud

Gennemgang af ny bekendtgørelse vedr. udbudsdirektivet og ændringer til Lov om håndhævelse af udbudsreglerne mv.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

nævnt heri, eller sag C-147/06 og C-148/06 SECAP SpA og Santorso, præmis Jf. sag C-95/10, Strong Seguranca, præmis 35. Dato: 9.

Rammeaftaler. v/ fuldmægtig Kathrine Bjørnager Nielsen

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Høring vedrørende Kommissionens direktivforslag om modernisering af udbudsreglerne

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Kirsten Thorup) 7. januar 2015

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Katja Høegh, Helle Bøjen Larsen, Kaj Kjærsgaard) 21. april 2010

Hvordan giver udbudsloven mulighed for at stille krav om mærker

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven?

CSR - Leverandør. (Corporate Sociale Responsibility) 1 Generelle krav Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder...

UDBUD OG SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER. Gode råd og vejledning til kommunale indkøbere

Retningslinjer for anvendelse af arbejdsklausuler i Svendborg Kommune

Sociale klausuler og etiske krav i udbud

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Kirsten Thorup, Jørgen Egholm, Gorm Kildahl Elikofer) 6. juni 2007

Bilag 1 Notat vedrørende grundlæggende udbudsretlige emner

Udbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

NYE REGLER FOR UDBUD BEDRE UDBUD OG TILBUD DEN NYE UDBUDSLOV Den nye udbudslov de mest markante ændringer:

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Katja Høegh, Jørgen Egholm) 6. marts 2012

Sociale hensyn og miljøhensyn ved offentlige indkøb Vejledning

UDKAST TIL UDTALELSE

BLIV KLOGERE PÅ LICITTION

Nyhedsbrev Udbud

Retningslinjer for anvendelse af arbejdsklausuler i Svendborg Kommune

Dynamiske indkøbssystemer

Generel beskrivelse af Odsherred Kommunes sociale klausuler

Sociale klausuler - uddannelses- og praktikaftaler

Miljøhensyn ved offentlige indkøb

SKI's ordbog. Forklaring. Ord

i udbud Bilag 2 Rapport om sociale klausuler om uddannelsesog praktikaftaler i forbindelse med udbud

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Kirsten Thorup, Thomas Grønkær, Lars Tolstrup) 28. maj 2010

Nyt fra Klagenævnet for Udbud og Landsretten Peter Dann Jørgensen

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Kirsten Thorup) 21. januar 2015

Spørgsmål svar til prækvalifikation 3

Dansk Forening for Udbudsret Medlemsmøde den 14. september Advokat Andreas Christensen

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Kirsten Thorup) 20. december 2012

Muligheder for at tage miljøhensyn og gøre brug af miljømærker i udbud

Debatmøde om lovforslaget til den nye udbudslov Opsigelse af kontrakter

DOMSTOLENS DOM (Fjerde Afdeling) 20. september 1988 *

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER

Udvælgelse af tilbudsgivere. v/advokat, Associeret Partner Malene Roose Bagh

Bliv klogere på LICITATION

Light Regimet. Carina Risvig Hamer Ph.d. lektor, Syddansk Universitet

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren

UDBUDSSTRATEGI FOR UDBUD AF KOMMUNALE OPGAVER IKAST-BRANDE KOMMUNE

Politik for Bygge- og Anlægsopgaver

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser

Klagenævnet for Udbud

Udbud efter forhandling

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

UDBUDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE

Politik for udbud af Bygge- og anlægsopgaver

Rammerne for indkøb hos socialøkonomiske virksomheder

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Kirsten Thorup, Kent Petersen, Melitta Keldebæk) 19. november 2010

EU-domstolens dom af 10. maj 2012, sag C-368/10, Kommissionen mod Nederlandene

Vejledning til cirkulære om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter

RÅDETS DIREKTIV 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser

Dansk Forening for Udbudsret

Regelgrundlag for indgåelse af forsyningskontrakter under tærskelværdien

Danmark-Søborg: Specialiseret personbefordring ad vej 2014/S Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

Udbudsloven efter ét år

Betingelser om udbud og tilbud

Udbudsbetingelser. Projektnavn: Udskiftning af plastkædeskrabere i 3 rektangulære forklaringstanke på Helsingør Renseanlæg

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Michael Ellehauge, Thomas Grønkær, Knud Erik Busk) 12. april 2010

Sociale Klausuler. Større socialt ansvar og et rummeligt arbejdsmarked. Definition af en social klausul:

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (N. Feilberg Jørgensen, Trine Heidemann Garde) 18. januar 2013

Udbud med forhandling samt offentliggørelse af evalueringsmodeller

UDKAST TIL UDTALELSE

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Kirsten Thorup) 17. januar 2013

Bekendtgørelse af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter

Indledning Udbudsrunder Offentliggørelse Tidsfrister Ligebehandling Udelukkelse af leverandører...

Bilag til Administrationskatalog for sociale klausuler. Forslag til kontraktformuleringer

UDBUDSBETINGEL- SER FOR ASFALTUDLÆGGER

Indkøbspolitik Forslag til administrative regler

NOTAT OM NORDDJURS KOMMUNES MULIGHED FOR AT BENYTTE FINANSMINISTERIETS RAMMEKONTRAKT OM DATAKOMMUNIKATION

Transkript:

Retsvirkningerne knyttet til sociale klausuler Majse Jarlov, Advokat Bender von Haller Dragsted Dansk Forening for Udbudsret, København, den 20. maj 2009

Oversigt I. Hvad er sociale klausuler? II. Er sociale hensyn lovlige i medfør af EUretten? III. Må ordregiver tage sociale hensyn ved udvælgelsen af tilbudsgivere? IV. Må ordregiver tage sociale hensyn ved tildeling af kontrakten? V. Må ordregiver stille sociale krav til udførelsen af kontrakten? 2

I. Hvad er sociale klausuler? 3

Afgrænsning Hvad er sociale hensyn? Bredt begreb som både dækker over hensyn som udspringer af arbejdslovgivningen og hensyn til fremme af særlige gruppers muligheder i samfundet som f.eks. handicappede, etniske minoriteter eller kvinder. Hvad er sociale klausuler? Sociale klausuler har til formål at varetage sociale hensyn. Hvis et socialt hensyn gøres til et kontraktvilkår, er der tale om en social klausul. 4

Afgrænsning En social klausul i et udbud er et krav om, at den, der vinder opgaven, skal påtage sig at opfylde en nærmere defineret social forpligtelse. Det kan f.eks. dreje sig om: at ansætte et antal personer på særlige vilkår at vedtage en politik for etnisk ligestilling, arbejdsfastholdelse eller arbejdsmiljø. En social klausul er et kontraktkrav og dermed et krav som skal opfyldes af den virksomhed, som får tildelt opgaven. 5

Introduktion til Udbudsdirektivet II. Er sociale hensyn lovlige jf. EU-retten? 6

Hvad siger EU-direktiverne? Grundlaget for EU-direktiverne som regulerer offentlige anskaffelser er fastlæggelse af nogle regler for udvælgelse og tildeling som er baseret på kommercielle og økonomiske betragtninger. Sociale hensyn er ikke-økonomiske hensyn. Udir. 2004/18 / Fdir. 2004/17; Artikel 19 / 28 (reserverede kontrakter) Artikel 23 / 34 (tekniske specifikationer) Artikel 53 / 55 (tildelingskriterier) 7

Hvad siger EF-Traktaten? EF-Traktaten artikel 2; Fællesskabet har bl.a. til formål at fremme et højt beskæftigelsesniveau, et højt socialt beskyttelsesniveau, ligestilling mellem mænd og kvinder. Der er et traktatmæssigt grundlag for at varetage sociale hensyn! 8

III. Sociale hensyn ved udvælgelsen 9

Udvælgelse af tilbudsgiver Kan sociale hensyn danne grundlag for udvælgelse jf. Udir. artikel 45 52, Fdir. artikel 54? Må sociale hensyn tillægges betydning ved vurdering af tilbudsgivers kvalifikationer til at løse opgave? Kan ordregiver under udvælgelsen eksempelvis tillægge det betydning om tilbudsgiver kan dokumentere en politik om beskæftigelse af udsatte grupper? Ved udvælgelse vurderes virksomheden generelt. Sociale krav er typisk relateret til virksomhed og medarbejdere. Hensyn kan derfor varetages ved udvælgelsen. MEN er det lovligt? 10

Egnethedsvurdering Vurdering af egnethed relateret til virksomhedens personlige forhold. - Udbudsdirektivets artikel 45, udtømmende liste over, hvornår overtrædelse af sociallovgivning berettiger til en udelukkelse af tilbudsgiver. Vurdering af egnethed relateret til virksomhedens tekniske formåen. - Udbudsdirektivets artikel 48, udtømmende liste over oplysninger/dokumentation som kan kræves. Hensyntagen til virksomhedens sociale holdning kun mulig, hvis holdning udtryk for virksomhedens tekniske evne til at udføre kontrakt som nødvendiggør særlig evne på det sociale område. 11

IV. Sociale krav ved kontrakttildelingen 12

Socialt hensyn som underkriterium Kan sociale hensyn indgå som et konkurrenceparameter ved tilbudsvurderingen? - Kan ordregiver under tilbudsvurderingen eksempelvis tillægge det betydning, hvilken tilbudsgiver der har beskæftiget flest langtidsledige? Hvis tildeling sker på baggrund af tildelingskriteriet laveste pris må ordregiver udelukkende se på prisen, og en hensyntagen til sociale hensyn er dermed udelukket. 13

Socialt hensyn og ØMFT Inddragelse af sociale hensyn er kun mulig ved brug af tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Udir. 2004/18 / Fdir. 2004/17, artikel 53 / 55 oplister eksempler på underkriterier, som kan tillægges betydning ved tilbudsvurderingen. Sociale hensyn er ikke anført i artikel 53/55, men listen er ikke udtømmende. 14

Hvilke underkriterier er lovlige? Kriterier knyttet til kontraktgenstanden. Kriterier bidrager til en vurdering af produktets iboende egenskaber. Kriterier er egnede til at bidrage til ordregivers vurdering af det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Kriterier skal give ordregiver mulighed for at sammenligne tilbuddene objektivt. 15

Et praktisk eksempel Kan ordregiver vælge at gennemføre en konkurrence, hvor tilbudsgiverne bl.a. konkurrerer på, hvor stor en andel af langtidsledige tilbudsgiver kan beskæftige under kontraktens udførelse? Kan ordregiver under tilbudsvurderingen benytte en evalueringsmodel, som tager højde for, at ordregiver ønsker at betale mere for en ydelse, hvis tilbudsgiveren til gengæld ansætter flere langtidsledige? 16

Kommissionens fortolk.meddelelse Kommissionens fortolkningsmeddelelse (KOM 2001 556) om fællesskabsretten vedrørende offentlige kontrakter og mulighederne for at tage hensyn til sociale aspekter i disse kontrakter. Pkt. 1.4: Sociale kriterier er ikke nævnt som eksempel i direktiverne. Hvis man imidlertid ved socialt kriterium forstår et kriterium, der gør det muligt at vurdere f.eks. kvaliteten af en tjenesteydelse for mindre privilegerede personer, så er et sådant kriterium, hvis det bidrager til valget af det økonomisk mest fordelagtige tilbud i direktivernes forstand, legitimt. 17

Fortolkningsmeddelelse - fortsat Kommission udtaler videre: Til gengæld vil det være i strid med de gældende udbudsdirektiver at reservere markedsandele til en bestemt kategori af leverandører, eller at anvende prispræferencer. Det samme gælder kriterier for, i hvilket omfang tilbudsgiverne vil anvende en bestemt kategori personer eller har indført et ligestillingsprogram, med andre ord kriterier, som ikke har noget at gøre med genstanden for en bestemt kontrakt eller med dennes udførelsesbetingelser. 18

Betingelser for lovlighed Kriterium er knyttet til kontraktgenstanden og giver mulighed for at vurdere produktets iboende egenskaber. Tillægger ikke ordregiver et frit valg. Kriterium er udtrykkelig nævnt i udbudsmaterialet. Kriterium er i overensstemmelse med EF-traktatens grundlæggende principper om ligebehandling og ikkediskrimination. 19

Konklusion Underkriterier tager udelukkende hensyn til forhold relateret til den udbudte opgave og den tilbudte løsning. Forhold vedrørende opgaven er sjældent af social karakter. Sjældent muligt for ordregiver at inddrage sociale hensyn som underkriterier til tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Dog krav af underkriterium har en eller anden form for økonomisk værdi. Begrebet økonomi skal forstås bredt, jf. C-513/99 Concordia. 20

V. Sociale krav til udførelsen af kontrakten 21

Tekniske specifikationer Tekniske specifikationer vedrører ordregivers beskrivelse af den udbudte anskaffelse og fastlæggelsen af kontraktgenstanden. Tekniske specifikationer omhandler krav som varen, tjenesteydelsen eller bygge- og anlægsarbejderne skal opfylde. Krav har en effekt på anskaffelsens fysiske karakteristika. En social mærkning forstået som virksomhedens sociale holdning kan ikke betragtes som en teknisk specifikation. 22

Kommissionens fortolk.meddelelse Kommissionens fortolkningsmeddelelse (KOM 2001 556), pkt.1.1: I det store og hele har de ordregivende myndigheder, når de fastlægger, hvilke produkter eller tjenesteydelser de ønsker at købe, frihed til også ved brug af alternative tilbud at vælge varer, tjenesteydelser eller arbejder, der svarer til deres idéer på det sociale område, forudsat at dette valg ikke begrænser adgangen til det pågældende marked til skade for tilbudsgivere fra andre medlemsstater. 23

Tekniske specifikationer - fortsat Krav om sociale hensyn kan udspringe af medlemsstaternes obligatoriske tekniske forskrifter vedr. f.eks. produktsikkerhed, sikkerhed, sundhed, handicappedes adgang til bygninger og offentlige transportmidler, jf. Udir. artikel 23, stk. 1, sidste pkt. / Fdir. 34. Tekniske specifikationer af social karakter beskriver objektivt den udbudte ydelse. - Ved afgrænsning af den udbudte anskaffelse kan der f.eks. stilles sociale krav til produktionsprocessen, forudsat produktionsmetoden er nødvendig for at produkt opfylder myndighedens behov. Metode har tilknytning til selve det udbudte produkt, krav til metode må ikke være diskriminerende. - Krav om køb af edb-udstyr til blinde. 24

Tekniske specifikationer - konklusion Tekniske specifikationer kan varetage sociale hensyn! 25

Særlige betingelser Udir. artikel 26 / Fdir. 38; De ordregivende myndigheder kan fastsætte særlige betingelser vedrørende kontraktens udførelse, hvis disse er forenelige med fællesskabsretten og de er nævnt i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsbetingelserne. Betingelserne vedrørende kontraktens udførelse kan navnlig handle om sociale hensyn eller miljøhensyn. 26

Særlige betingelser Udir. artikel 26 / Fdir. 38 regulerer ordregivers ret til at varetage bl.a. sociale og miljømæssige hensyn ved fastsættelse af krav herom til kontraktens udførelse. Artikel 26 kodificerer EF-Domstolens praksis (sag 31/87, Beentjes) om ret til at opstille kontraktkrav om social klausul, der skal opfyldes af virksomhed, som får tildelt opgaven. Oplistning i artikel 26 / 38 er ikke udtømmende, jf. navnlig omhandle sociale hensyn eller miljøhensyn 27

Særlige betingelser - fortsat Udir. / Fdir. præambel, betragtning 33 / 44 - Ansættelse af bestemte grupper f.eks. langtidsledige, personer m. integrationsvanskeligheder, handicappede. - Uddannelse af arbejdsløse/unge ved udførelse af kontrakt. - Foranstaltninger til fremme af lige muligheder for mænd og kvinder samt personer med anden etnisk /racemæssige baggrund og til overholdelse ILOkonventioner ved udførelse af kontrakt. 28

Retspraksis om sociale kontraktkrav Sag 31/87, Beentjes - Under udbud af bygge- og anlægsopgave er det et krav, at virksomhed er i stand til at beskæftige langtidsledige. - EF-Domstol konkluderer, at krav ikke er udtryk for et traditionelt tildelingskriterium, da krav ikke er relateret til opgaven. - EF-Domstolen kategoriserer krav som et yderligere tildelingskriterium. Da kravet ikke er knyttet til kontraktgenstanden, men er et kontraktkrav er kategorisering som yderligere tildelingskriterium uheldig og misvisende. 29

Særlige betingelser krav Betingelse for lovlighed af social klausul; 1) Foreneligt med fællesskabsretten - krav om overholdelse af EU-rettens generelle principper, herunder krav om ikke-diskrimination. Kontraktkrav må ikke direkte/indirekte have diskriminerende virkning på tilbudsgivere fra andre lande, må ej være sværere for udenlandske tilbudsgiver at opfylde krav. 2) Krav nævnt i udbudsbekendtgørelsen eller udbudsbetingelserne krav om overholdelse af direktiverne procedureregler, herunder krav om offentliggørelse af krav/kriterier, som ordregiver tillægger betydning ved beslutning om tildeling. 30

Særlige betingelser krav (fortsat) 3) Saglighed Krav skal være relateret til udførelsen af den konkrete kontrakt. Ok at stille krav om politik for etnisk ligestilling, da hensyn følger af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet lovgivning, krav om aktivering af ledige ok, da hensyn følger af lov om aktiv beskæftigelsesindsats. 4) Proportionalitet - Krav må ikke være mere vidtgående end formålet tilsiger, krav skal have en direkte tilknytning til udførelse af den konkrete arbejdsopgave, dvs. næppe stille krav om at tilbudsgiver generelt har en fastholdelsespolitik men derimod ok at stille krav om politik i forhold til de medarbejdere, som er ansat til at udføre opgaver som den udbudte. 31

Begrænsninger Sag C-346/06 Ruffert - Ved offentligt udbud af entreprisekontrakt er det kontraktkrav, at entreprenør overholder lokal kollektiv overenskomst om Offentligt bygge- og anlægsarbejder og pligt til at betale overenskomstmæssigt fastsatte mindsteløn. - EF-Domstol ; Krav uforeneligt med udstationeringsdirektivet og frieudveksling af tjenesteydelser i artikel 49, da krav om mindsteløn ej fastsat ved lov, adm. bestemmelser eller almengyldig kollektiv aftale. 32

Ruffert - fortsat - EF-Domstolens begrundelse; 1) Bestemmelsen indeholder ikke en fastsat lønsats. 2) Bestemmelsen skal ikke overholdes af private virksomheder inden for samme sektor i det pågældende geografiske område, og kravet om generel anvendelighed ikke er opfyldt. 3) Restriktion er ikke berettiget af saglige formål, da intet taler for, at beskyttelsen i henhold til kontrakten kun er nødvendig for en arbejdstager beskæftiget med en offentlig byggeopgave, i modsætning til en arbejdstager som arbejder for en privat bygherre. 33

Udbudsbekendtgørelsen Udbudsbekendtgørelsens pkt. III.1.4) Andre særlige vilkår som gælder for opfyldelse af kontrakten kræver, at sociale klausuler anføres i bekendtgørelsen. Men i medfør af Udbudsdirektivets artikel 26 er det ok at gemme kontraktvilkåret om social klausul til en angivelse i udbudsbetingelserne. Uoverensstemmelse mellem udbudsbekendtgørelsen og artikel 26! 34

Håndhævelse af kontraktkrav Retsvirkning af at tilbudsgiver ikke accepterer et kontraktkrav (teknisk specifikation el. social klausul); - Tilbud i uoverensstemmelse med udbudsgrundlag. - Tilbud indeholder et forbehold med deraf følgende ret/pligt for ordregiver til at afvise tilbud. - Tilbudsgiveren ikke kan komme i betragtning ved tildeling af kontrakten. 35

Håndhævelse af kontraktkrav - fortsat Hvis tilbudsgiver accepterer kontraktkrav, kan ordregiver alligevel vælge at afvise en tilbudsgiver, som ordregiver har en saglig grund til at tro ikke kan efterleve kontrakten? Ja, når krav vedrører teknisk specifikation. Nej, når krav vedrører særlige betingelser, jf. sag 31/87 Beentjes. 36

Håndhævelse af kontraktkrav Kontrol; Ordregiver skal have mulighed for at kontrollere om tilbudsgiver overholder krav om ansættelse af et bestemt andel langtidsledige. Sanktion; Hvis det ved kontrol viser sig, at tilbudsgiver ikke overholder kontraktkrav, skal kontrakten angive en konsekvens, eksempelvis bod, misligholdelse og ophævelse ved gentagelser. 37

Spørgsmål.? 38

Nyttige links Bender von Haller Dragsted www.bvhd.dk Udbudsretligt nyhedsbrev www.bvhd.dk/nyhedsbrev-tilmelding 39

Tak for i dag! Majse Jarlov, advokat Bender von Haller Dragsted Kalkbrænderiløbskaj 4 2100 København Ø E-mail: maj@bvhd.dk Tlf.: 32 71 34 22 Mobil: 20 75 27 43 40