TAKT OG TONE. -råd og vejledning. Flyvevåbnets Officersskole 2011

TAKT OG TONE -råd og vejledning Flyvevåbnets Officersskole 2011

TAKT OG TONE - råd og vejledning Indholdsfortegnelse: Side: Indholdsfortegnelse og litteraturfortegnelse 1 Generelt 2 I de gode gamle dage 3 Invitationer, svar og påklædning Invitation og svar Påklædning Ved selskabet Før selskabet Ankomsten Bordskik Rygning Dans Opbrud Tak Andre gode råd Tiltaleformer Takkekort Taler Flaget Entring af orlogsskibe Supplerende litteratur: Selskabsløvens brøl og brølere takt og tone i praksis, af Preben Eider, Børsen forlag 1990. Takt og Tone hvordan vi omgaas, af Emma Gad, 7. oplag, Gyldendal, 1985. Reglement for Flyvevåbnet 628.1, Uniformsreglement. Sådan bør man bruge Dannebrog, Danmarkssamfundet, 6. udgave, 1997. HRN 212-10/4, Grundbog for Menige nr. 4, Ret og Pligt, 8. udgave, 1989. 1

GENERELT Det gør altid et godt indtryk, når man optræder høfligt, respektfuldt og korrekt i forhold til sine omgivelser. Dette gælder i alle forhold, men officeren, som med sin uniform repræsenterer og tjener sit samfund, bør være foregangsmand på dette område. For at opfylde dette er det først og fremmest vigtigt at optræde naturligt og være i balance med sig selv og sine omgivelser. I bestræbelserne herpå er det vigtigt ikke at gå til yderpunkterne og dermed være for fri og nonchalant eller for stiv og overkorrekt. Man må hele tiden kigge på sig selv og spørge: Hvordan bør jeg optræde i denne situation? Principielt er der ingen forskel på en officers optræden mellem civile og mellem militære, men det kan ikke undgås, at der alligevel er forskellige forhold inden for den militære omgangsform herunder ved samvær med officerer fra andre nationer som kræver særlig opmærksomhed. Dette lille hæfte er på ingen måde tænkt som en lærebog, men som et rådgivende og vejledende hæfte, som du kan støtte dig til i din omgang med andre mennesker. Der er medtaget et historisk afsnit, der skal tjene til at vise den forandring, der er sket i omgangs- og samværsformerne mellem mennesker på relativt få år. Afsnittet skal også medvirke til at skabe forståelse for, at ældre kolleger, som har levet med tidligere tiders normer og regler, tænker og handler gammeldags på visse områder. Det er nemlig ikke alle de historiske regler og normer, der er ud gået ofte fordi de bunder i naturlig høflighed og respekt for andre mennesker. Det skal huskes, at ændringer i omgangsformer, tiltaleformer og øvrige formelle regler sjældent er noget veldefineret eller alment accepteret. Der vil altid være forskel på, hvad yngre generationer synes er in, og hvad ældre generationer finder passende og naturligt. Ligeledes vil der være forskel på, hvad ens firma accepterer i forholdet til (måske udenlandske) kunder, og hvad man kan tillade sig privat. På samme vis vil Forsvaret med sin særlige ranginddeling og disciplin have visse særlige omgangsformer. Officielle handlinger, herunder ved kongehuset og diplomatiet, er selvfølgelig underlagt ganske stramme rammer og normer. Det bedste overordnede råd vil derfor altid være at udvise situationsfornemmelse, hvor man kommer frem, og tilpasse sig miljø, aldersgrupper og normer på en smidig måde. 2

I DE GODE GAMLE DAGE. Den ligeberettigelse og udligning, der efter 2. verdenskrig er sket på en række væsentlige områder (socialt, uddannelsesmæssigt, lønmæssigt og mellem kønnene), har medført en mere afslappet og ligeberettiget omgangsform. Men før den tid var der relativt stramme regler - skrevne såvel som uskrevne - for, hvordan man burde begå sig. Fælles for disse regler var, at de var udfærdiget, så de tog vidtgående hensyn til de højere grader og titler samt disses fruer, mens den unge officer forventedes at indordne sig under regelsættet, således at han en dag selv kunne blive en god ældre officer. Når en ung officer kom til en ny garnisonsby, havde han på forhånd orienteret sig om, hvor det pæne hotel lå (gerne missionshotellet) eller hvor han i øvrigt kunne bo anstændigt, indtil han kunne få ret til et kvarter på kasernen. Ved det første møde gjorde han sig pænt i stand og tog den bedste uniform på, inden han med påspændt sabel meldte sig til adjudanten uden at give sig i snak med andre på kontorerne. Det var ikke velset at spørge for meget, hverken til den kommende tjeneste, eller om hvordan de øvrige officerer var at have med at gøre. Det kunne han jo selv erfare. Det var heller ikke velset at tilkendegive sin glæde eller mangel på samme over at skulle forrette tjeneste det pågældende sted, det kunne jo misforstås af nogle, og man skulle i det hele taget ikke stille for mange spørgsmål til chefen. Man skulle begrænse sig til at give korte, tydelige svar på chefens spørgsmål og i øvrigt være lidt tilbageholdende, selv om chefen gav anledning til at komme med spørgsmål. Officersmesserne var et kapitel for sig. Når man første gang kom i messen, præsenterede man sig selvfølgelig for de tilstedeværende, først for den ældste. Man rakte ikke hånden frem til hilsen, før man så, om den ældre ønskede at trykke hånd. I messen skulle den militære fremtræden være diskret. Messen var et slags fristed, hvor man ikke behøvede at hilse (rejse sig) for foranstående, men kun for damer og fremmede officerer, uanset deres alder. Det var velset, at man var tilbageholdende i sine udtalelser om andre, at man indskrænkede drøftelser af tjenstlige anliggender mest muligt og i det hele taget bidrog til at undgå kritik af foresatte. Det var en uskreven lov, at man som officer var medansvarlig for orden, velvære og god tone i messen, og at man ikke af misforstået kammeratskabsfølelse lod sig rive med af kollegaer, der for en aften forsøgte at gøre messen til en knejpe. Til spisetiderne samledes man nogle minutter forinden og afventede, at messeforstanderen eller en stedfortræder gav tegn til at gå til bords. Man ventede med at sætte sig, til alle havde fundet deres plads, og chefen satte sig. Hvis man kom for sent, bad man om undskyldning ved diskret at rette sig op for ældste officer og 3

derefter stilfærdigt at søge hen på sin plads. Nogenlunde tilsvarende regler for indtagelse af måltider findes stadig i visse udenlandske messer. Visitter var tidligere obligatoriske for garnisonsbyens officerer (normalt fra kaptajn og opefter) og højeste civile embedsmænd, men skikken er stort set forsvundet. Visitterne havde deres vigtige mission. For det første satte mange ældre pris på denne høflige gestus, og for det andet lærte man hurtigt de øvrige officerers familie at kende. Især i de mindre garnisonsbyer kunne man ikke undgå næsten dagligt at møde en af garnisonens damer, og det var velset, at man hilste pænt, når man mødtes. Endelig åbnede visitten let og hurtigt mulighed for at komme i officershjem og til at deltage i garnisonens selskabelighed. Det var vigtigt at lære ældre og yngre kolleger at kende også uden for tjenesten. Visitten var kortvarig, ca. 10 min. Den blev aflagt om eftermiddagen kl. 1600, og påklædningen var galla eller den pæneste uniform med sabel. Kappen skulle hænges i entreen, kasket, handsker og sabel skulle med ind i stuen. Evt. kunne værten eller værtinden befri gæsten for disse ting. Forinden havde man forhørt sig hos stuepigen om f.eks. oberstinden tog imod. Visitter skulle aflægges inden for de første 2-3 uger efter ankomsten til garnisonen. Ved afrejse aflagde man visit hos sine foresatte og hos de familier, hvor man havde modtaget gæstfrihed. Visitkortet havde i den forbindelse stor betydning, og der var regler for, hvordan det burde være udformet (9 x 5,5 cm og ingen gammeldags og snørklet skrift), og hvad der skulle stå på det. Og selvfølgelig brugte unge officerer hverken trykte takkekort eller visitkort, kun håndskrevne. Visitkort anvendtes, når man ikke traf værtsfolkene hjemme, for at dokumentere at man havde været på visit. Man afleverede sit kort til husassistenten eller lagde det i brevkassen. Årsagen til visitten tilkendegav man ved at bøje et hjørne af visitkortet og anføre en forkortelse i nederste venstre hjørne efter følgende regler: Hjørne bøjet: Betydning: Forkortelse Højre øverste Kortet er afleveret personligt Venstre øverste Venstre nederste Højre nederste Pour prendre congée (For at tage afsked) Pour féliciter (For at lykønske) Pour parler affaires (For at tale forretning) Pour condoler (For at kondolere) Pour remercier (For at takke) p.p.c p.f. p.p.a. p.c. p.r. Ved almindelig visit bøjedes således kun højre øverste hjørne. 4

Tiltaleformen var ikke det store problem, men vidt forskellig fra vore dages former. Man anvendte ofte tredje person, og man titulerede efter rangklasse. Herrer i 1. rangklasse (f.eks. generaler/admiraler) tituleredes Deres excellence. Når man var i 2. og 3. rangklasse (OL, OB, GM) var man højvelbåren, og LT KN (nu MJ) var velbårne. Det hørte til god tone, at man brugte disse titulaturer ( Velbårne hr. kaptajn V.A. Knudsen, Højvelbårne hr. oberst O.L. Andersen, Deres Exellence ). Havde den pågældende officer tillige en hoftitel, skrev man f.eks. Højvelbårne hr oberst, kammerherre N. Jacobsen og når den pågældende var afskediget, byttede man titlerne om. Damer, hvis mænd havde rang i de 2 første rangklasser, kunne tituleres Deres Nåde, men mere almindeligt var det at titulere damer, der var gift med officerer af generalsklassen med generalinde, og af oberstklassen med oberstinde. Tilsvarende anvendte man civile dametitler, f.eks. amtmandinde, konsulinde, professorinde. Til kaptajn P. Sørensens frue (som hed Karen) skrev man Fru kaptajn P. Sørensen, men når Sørensen var blevet oberstløjtnant skrev man Fru oberstinde Karen Sørensen. Først ved rangforordningen af 1953 bortfaldt titulaturerne for 2. og 3. rangklasse, mens titulaturen Excellence er bibeholdt. Den anvendes dog som regel kun ved særlige officielle lejligheder samt over for udenlandske excellencer. Det hører med til billedet af de gode gamle dages hakkeorden, at man til foresatte myndigheder eller anden øvrighed underskrev henvendelser med underdanigst N.N., og til kongehuset allerunderdanigst. INVITATIONER, SVAR OG PÅKLÆDNING Invitation og svar. Al selskabelighed begynder med en invitation, formel eller uformel, mundtlig eller skriftlig. Når man selv har inviteret, er man forpligtet til at modtage gæsterne med glæde og skabe de bedst mulige rammer for dem. Alle invitationer besvares så hurtigt som muligt, helst inden for en uge. Det er vigtigt for værtsfolkene at vide, hvem de kan regne med at se, så de evt. har mulighed for at invitere andre i stedet for dem, der melder fra. Besvarelsen sker som hovedregel i samme form som indbydelsen. En skriftlig invitation besvares skriftligt, gerne håndskrevet. I nogle tilfælde er der anført s.u. eller R.S.V.P. efterfulgt af et telefonnummer. I så fald kan man nøjes med et telefonisk svar på nævnte nummer. Er invitationen påført P.M., er den blot en bekræftelse på en mundtlig invitation, som man allerede har sagt ja til, og der kræves intet yderligere svar. Endelig kan invitationen være påført afbud til eller regrets only. I så fald svares kun, hvis man ikke kan komme. De normalt forekommende forkortelser på indbydelser er følgende: 5

Forkortelse Betydning Det skal du gøre S.U. Svar udbedes Besvar invitationen skriftligt med mindre der fremgår andet af indbydelsen. R.S.V.P. Réspondez s il vous plaít Besvar invitationen skriftligt med mindre der fremgår andet af indbydelsen. U.A.W.G. Um Antwort wird Gebeten Besvar invitationen skriftligt med mindre der fremgår andet af indbydelsen. O.S.A. Om svar anmodes Besvar invitationen skriftligt med mindre der fremgår andet af indbydelsen. P.M. Pour Memoire Møde op på det aftalte tidspunkt i den ønskede påklædning. Skriftlige invitationer kan antage mange former. I det følgende er angivet to eksempler på mere formelle invitationer, som du som officer vil kunne komme ud for. Der er tillige anført eksempler på svar. Du vil sikkert sjældent komme ud for invitationer på andre sprog end dansk og engelsk. Såfremt det sker, vil formen normalt være den samme som i eksemplerne på indbydelse og svar. Eksempel på formel tjenstlig invitation: I det viste eksempel kan man nøjes med at besvare invitationen telefonisk. Havde der ikke været anført et telefonnummer, kunne den skriftlige besvarelse af invitationen eksempelvis se således ud: 6

Kære Niels Erik Sørensen Tak for den venlige invitation til udnævnelseshøjtideligheden for kaptajnløjtnanter på Videreuddannelsestrin I/L hold 2002/03 på Søværnets Officersskole. Det skal være mig en glæde at deltage. De venligste hilsner S. Falk-Portved Bemærkninger: ingen overskrift, ingen dato, gerne håndskrevet. Kan man ikke efterkomme invitationen, angives årsagen. F.eks.: på grund af ferierejse beklages at det ikke er muligt at kunne efterkomme indbydelsen Eksempel på engelsksproget invitation: I det viste eksempel er et svar ikke påkrævet, da der er anført P.M. Havde der været anført R.S.V.P. uden et telefonnummer kunne et svar være udformet som i det foregående eksempel, fx They accept with pleasure. Kan man ikke efterkomme invitationen, angives årsagen. Fx kunne der svares: They very much regret that a previous engagement prevents them from accepting. 7

Påklædning. Hovedreglen er, at man skal være korrekt påklædt til lejligheden, og at tøj/sko skal holdes i ordentlig stand. Hvis der er angivet påklædning på en invitation, er det altid herrens påklædning, der er anført. I tjenesten skulle der ikke være problemer med korrekt påklædning, da uniformsreglementet (RFLV 628-1) giver nøjagtige anvisninger for bæring af uniform. Imidlertid giver de mange nye uniformseffekter store muligheder for sammenblanding og ukorrekt påklædning. Det er officerens opgave at medvirke til korrekt uniformering, bl.a. ved at være foregangsperson. Uden for tjenesten gælder de samme regler for bæring af uniform. For selskabstøjet gælder visse regler. Her kommer selskabsuniformen ind som den uniformelle pendant, og der er i RFLV 628-1 givet anvisninger på, hvordan den sammensættes i relation til henholdsvis smoking og kjole og hvidt, ligesom der er anført regler for bæring af ordener til såvel uniform som civil påklædning. Tidligere blev smoking aldrig båret i kirken. Såfremt invitationen lyder på smoking til fx bryllup eller konfirmation er det i dag accepteret, at denne også bæres under den kirkelige ceremoni. Til smoking kan damerne fx bære lang eller kort selskabskjole, men også lang nederdel med selskabsbluse. Lyder invitationen på galla, kjole og hvidt eller festdragt, er påklædningen kjole og hvidt eller en tilsvarende udgave af selskabsuniformen. Damerne bærer altid lang selskabspåklædning. Bæres handsker fx til selskabsuniform eller galla aftages disse normalt i f.m. velkomstdrinken og altid inden måltidet. Ved eksempelvis kadetballet er det normalt, at handskerne aftages og holdes i venstre hånd, mens velkomstdrinken indtages, og lægges i lommerne, umiddelbart inden der skal føres til bords. Er der ikke angivet en påklædning, er det almindeligt at iføre sig det pæne mørke jakkesæt til afteninvitationer, f.eks. middag. Følgende almindelige angivelser af påklædning på invitationer samt deres betydning er retningsgivende: 8

Angivelse engelsk/amerikansk/fransk m.m. Betydning for herren Dagligt tøj Mørkt tøj Smoking Kjole og hvidt eller festdragt Casual (internationalt) Tenue de ville (fransk) Very informal (engelsk/usa) Informal (internationalt) Lounge suit (internationalt) Dark suit (internationalt) Evening clothes (USA) Black tie (Internationalt) Cravate noir (internationalt) Dinner jacket (engelsk/usa) Tuxedo (USA) Smoking (fransk) Mess Uniform (militær/uniform) White tie (internationalt) Cravate blanche (internationalt) Tail coat eller Tails (engelsk) Habit noir eller habit (fransk) Full dress uniform (militær/uniform) Kan afhængig af selskabets art betyde næsten alt, herunder uniform M/72. Mørk habit d.v.s. ensfarvet jakke og buks - et jakkesæt. Smoking, Selskabsuniform eller M/72 med hvid skjorte og sort sløjfe. Kjole og hvidt eller Selskabsuniform Til visse receptioner (f.eks. afsked, modtagelse og jubilæum) for militært personel er det normalt, at officerer kommer i uniform M/72 med blå skjorte, også selv om det er en aftenreception. Der vil da ofte være anført daglig påklædning/uniform på invitationen, men ligeså ofte vil der ikke være anført noget om påklædning. Der kan ikke opstilles tilsvarende stramme regler for kvinders påklædning. Kvinder skal som udgangspunkt klæde sig til lejligheden i forhold til den på invitationen anførte påklædning for mænd. Dog gælder, at hvis invitationen lyder på kjole og hvidt skal kvinden være iklædt lang kjole eller festdragt. Hvis invitationen således lyder på andet end kjole og hvidt gælder alene, at situationen, lejligheden, selskabet, moden, årstiden, tidspunktet på dagen og kvindens egen smag skal forenes i en passende påklædning. Man kan måske sige, at denne relative frihed er det der gennem tiden har gjort, at kvinders påklædning ved selskabelige lejligheder altid har været et yndet samtaleemne! Vedrørende kombinationer af civil påklædning synes der uanede muligheder, og tendensen går mod utraditionelle kombinationer. Alligevel voves et par generelle råd: Fritidstøj, joggingtøj, idrætstøj, slidte cowboybukser, korte bukser og T-shirt m.v. er ikke velset ved selskabelige lejligheder. I mange tilfælde, hvor invitationen til et lettere arrangement lyder på sommertøj eller daglig påklædning, forventes stadig jakke og et par pæne bukser eller noget tilsvarende. Såfremt jakke ikke anlægges, bør der bæres skjorte. I andre værn, og især i udlandet, forventes nogle steder jakkesæt og slips efter kl. 1800. Vær opmærksom på, at selv den smarteste, lækreste og dyreste skindjakke ikke kan afløse jakkesættet. Hvis du er i tvivl om, hvad en passende påklædning er i f.m. en selskabelig sammenkomst, så klæd dig som officer på efter princippet om hellere at 9

være lidt for pæn end lidt for lapset. Husk på, at såvel jakke som slips kan aflægges på stedet, hvis du rammer helt ved siden af. Før selskabet. VED SELSKABET Inden man går til selskab, skal man gøre sig klart, at værtsparret har brugt megen tid og mange penge på at tilrettelægge og afholde selskabet, og at man er inviteret, fordi de gerne vil lære en nærmere at kende eller være i selskab med en. Check garderoben i god tid i forvejen, så du er sikker på, at tøjet efter behov er renset, presset og strøget, og at skoene er rengjorte og pudsede. Check også adressen og planlæg transport, transporttid og evt. parkeringsmuligheder. Du bør komme til selskabet i bedste stand, frisk og udhvilet, velpåklædt, i godt humør og indstillet på at yde en indsats for at skabe et godt selskab. Det er en god skik at forære værtinden blomster eller en anden lille værtindegave, første gang man kommer i hendes hjem. Ved større selskaber bør man dog ikke medbringe blomsterne selv, idet det dermed overlades til værtinden at rode med udpakning, vaser og vand, samtidig med at hun skal modtage adskillige gæster. Send derfor blomsterne i forvejen, så de kan være arrangeret inden gæsterne ankommer. Kan man ikke få sendt blomster, så medbring en anden lille gave, evt. en æske chokolade. Det er naturligt, at flere yngre officerer, der inviteres samtidigt, slår sig sammen om en buket blomster. Ankomsten. Man ankommer på det i invitationen anførte tidspunkt. Ankomst 5 minutter efter det anførte tidspunkt anses som værende rettidig ankomst. Kom aldrig tidligere og helst ikke senere end 5 minutter efter det anførte tidspunkt. Bliver man forsinket ud over 15 min, bør man ringe til værten, og orientere om årsagen til forsinkelsen. Som værtsfolk bør man være færdig med alle forberedelser - herunder påklædning - til gæsterne ankommer. Det skulle nødigt virke som en overraskelse, at der kom gæster. Efter ankomsten skal damerne gerne omkring spejlet. Sørg også selv for, at være forberedt på at skulle sidde flere timer ved bordet uden mulighed for at rejse sig. 10

Herrerne venter selvfølgelig tålmodigt, så man kan følges ad, når man går ind. Mens herren venter, kontrollerer han, om der evt. er fremlagt føre-til-bords-kort i entreen/hallen. Herren går forrest ind i stuen/salen. Der hilses først på værtsparret, hvorefter man hilser på og præsenterer sig/bliver præsenteret for det øvrige selskab. Herren hilser som hovedregel først (og præsenterer sig om nødvendigt), hvorefter han præsenterer sin kone/ledsager, som derefter hilser. Når man hilser, ser man vedkommende ind i øjnene, og hilser med et passende fast håndtryk. Er der tale om det tilfælde, f.eks. kadetbal, firmafest e.l. hvor damen er den kendte/tjenestegørende (f.eks. kvindelig kadet), vil det dog være naturligt, at damen hilser først, og derefter præsterer sin ledsagende herre. Hvis det drejer sig om et meget stort selskab, f.eks. en reception eller et kadetbal, kan man nøjes med indledningsvis at hilse på værtsparret og enkelte særligt bekendte samt de omkringstående gæster. Men det forventes naturligvis, at man cirkulerer og får kontakt med flest mulige af de øvrige gæster. Efter ankomsten orienterer man sig hurtigst muligt om, hvem man skal føre til bords, og om evt. bordplan. Hvis muligt, og hvis hensynet til egen dame tillader det, søger man i god tid kontakt med sin borddame, så et par ord kan veksles, før man fører til bords. Når man fører til bords, tilbyder man sin borddame højre arm. Ved snævre passager, f.eks. langs bordet, går herren først. Herren finder pladserne og hjælper til rette. Bordskik. Der vil være en naturlig tilbøjelighed til, at man bringer sin hverdagsbordskik med sig til selskab. Har man hjemme ved køkkenbordet fået den ske, der slubrer, er der stor sandsynlighed for, at man også får den, når man er ude til selskab. Man bør derfor være bevidst om sine daglige vaner, når man optræder ved selskabelige lejligheder. Man indretter selvfølgelig sin optræden og adfærd efter omstændighederne, hvorunder et måltid indtages. På feltøvelse, efter fodboldkampen eller under skovturen kan man drikke af flasken og spise med fingrene. I cafeteriet anvendes glas og bestik, og ved selskabet, hvor der er gjort meget ud af mad, vin, bordsætning og borddækning, søger man ved sin optræden at leve op til værtsparrets anstrengelser. Man holder stolen for sin borddame, så hun har lettere ved at sætte sig. Når damen til venstre også har sat sig, kan man selv sætte sig. Servietten bredes halvt sammenlagt ud i skødet. Såfremt man senere må rejse sig under middagen, lægges servietten på stolen. Det fremlagte bestik anvendes altid udefra og ind mod tallerkenen fra ret til ret. Glassene er opstillet til højrehåndsdrikkere, således at der startes fra højre, og fra vintype til vintype arbejdes der mod venstre. I nedenstående figur er vist en eksempelvis kuvertopdækning, der naturligvis vil variere afhængig af selskabets art, menuen m.m. 11

Bemærkninger til service, bestik og glas (i nummerorden): 1. Dækketallerken, eller den tallerken du skal anvende til den første ret 3. Kompottallerken, anvendes bl.a. til salat eller kuvertbrød 2. Serviet 4. Skylleskål. Anvendes især til østers og hummer. Husk at kun fingerspidserne skal dyppes! Fingerspidserne aftørres i servietten. 6. Middags- eller stegegaffel 5. Askebæger se afsnittet om rygning! 7. Fiskegaffel 8. Smørekniv normalt kun hvis der serveres kuvertbrød 9. Middags- eller stegekniv 10. Suppeske 11. Sorbetske 12. Fiskekniv 13. Østersgaffel 14. Dessertgaffel 15. Dessertske 16. Hvidvinsglas 17. Rødvinsglas 18. Dessertvinsglas 19. Vandglas Under hele middagen skal man konversere sin borddame. En stor del af konversationskunsten består i at lytte. Det kan være en kunst at fremtrylle den behagelige, afslappede og gerne humoristiske atmosfære, som får borddamen til at føle, at det var alle tiders aften. Men alle talenter bør tages i brug i forsøget på det uden at glemme damen til venstre. En uskreven regel siger, at man bør tale 60 % af tiden med sin borddame og 40 % med damen til venstre. Tag det ikke for håndfast, normalt foregår denne vekslen mellem parterne helt af sig selv. Husk at militære emner og teorier som regel er kedelige for andre end en selv, og at sladder og klassificerede oplysninger (herunder FTR-P) skal undgås. Bemærk også, at det er en skandinavisk skik at borddamen sidder til højre. Ved internationale selskaber sidder borddamen derimod på venstre side. 12

Når man er færdig med en ret, anbringes bestikket samlet kl. femogtyve minutter over fem på tallerkenen, således at serveringspersonalet/værtinden kan se, at man ikke ønsker mere, og således at bestikket er nemt at tage ud. Ønsker man mere/er man ikke færdig, anbringes bestikket adskilt kl. tyve minutter i fire. Kl. femogtyve minutter over fem Signal: Jeg er færdig, og min tallerken og bestik kan fjernes kl. tyve minutter i fire Signal: Jeg holder pause og er ikke færdig eller jeg ønsker mere Man forlader normalt ikke bordet under måltidet, men har, inden man blev budt til bords, forberedt sig på et længere ophold ved bordet. Må en gæst undtagelsesvis forlade bordet, sker det diskret. Er der tale om ens borddame, bør bordherren rejse sig, såvel når borddamen forlader bordet, og når borddamen returnerer. Ved returnering holder bordherren stolen, til borddamen har sat sig igen. Ved store selskaber - herunder ved kadetballet bør bordherren dog følge borddamen til og fra bordet, således at hun ikke på egen hånd skal finde vej rundt i selskabet. Om selve indtagelsen af måltidet gælder, at der skiftevis spises og konverseres aldrig samtidig. Giv dig god tid og husk, at en rosende bemærkning om måltidet på rette tid og sted vil glæde værtinden meget. Om indtagelsen af måltidet ved selskabelige lejligheder gælder i øvrigt følgende retningslinier: Spis med god holdning. Før maden til munden og ikke omvendt. Hold albuerne i siden når ud spiser og sæt aldrig dine albuer på bordet. Blæs ikke på mad, der er for varm. Vent et øjeblik. Spyt ikke mad ud, der er for varm. Tag en slurk vand. Brug ikke højskoleteknikken, hvis du ønsker noget fra bordet. Bed om at det bliver rakt til dig. Bid ikke af kuvertbrødet, bryd det stykke af, der skal spises, og brug det ikke som skubber til maden eller svupper til sovsen. Fyld ikke tallerkenen voldsomt op, der bydes som regel to gange af hovedretten. Tal ikke med mad i munden og tyg ikke med åben mund. Brug servietten hyppigt. Peg ikke med bestikket, Spis og drik aldrig under taler, læg altid bestikket fra dig imens ( kl. tyve minutter i fire ). Når først bestikket er taget i brug, skal det altid ligge helt oppe på tallerkenen ( kl. tyve minutter i fire ), aldrig hvilende mellem tallerken og dug. Hold kun på stilken af et vinglas. 13

Skænker gæsterne selv vin, skænker herren for borddamen. Tag den første slat af en ny flaske selv, så damen ikke får proprester i sit glas. Fyld kun glassene ca. 3/4 op og spørg først, om der ønskes mere, inden der efterfyldes (når 2/3 tomt). Hold vinflasken så den ligger under håndfladen når du skænker aldrig hvilende oven på håndfladen. Drik ikke, før der er budt velkommen, og tøm aldrig dit glas helt, før pågældende ret eller middagen er slut der skal være plads til en skål. Brug ikke tandstikkere ved bordet. Når måltidet er forbi, foldes servietten og lægges til venstre for tallerkenen. Ved officielle selskaber herunder ved kadetballet kan det forekommer, at middagen indledes med Hendes Majestæt Dronningens Skål. Denne skål initieres altid af værten, og gæsterne rejser sig, mens der drikkes. Flere steder også ved kadetballet - bruger man stadig skikken med at hilse og returnere. Det er normalt altid den ældre, der hilser på den yngre. Det sker ved, at glasset hæves (aldrig over mundhøjde) et kort øjeblik, før der drikkes. Det forventes, at den der er hilst på, senere returnerer hilsenen. Sidder vedkommende i nærheden, beder man kort om lov til at returnere, ellers klares den med øjenkontakt og hævning af glasset. Bordherrerne hilser altid på deres borddame samt damen på venstre hånd. Hils derefter på din ledsager hvis denne er placeret, så du kan hilse på hende. Sociale initiativer som at hilse på det andet bord og en skål for hele bordenden bør undgås. Der returneres ikke til værten eller værtinden (eller ældste officer, hvis det er en officersforening). Man kan komme ud for den skik, at man rejser sig, når man hilser på værten/ældste tilstedeværende. Dette gælder altid for personer af kongehuset. Rygning. Det er ikke længere så accepteret at ryge, som det har været. Det er således den almindelige opfattelse, at rygning også i passiv form - er skadeligt, og rygere skylder derfor ikke-rygere et særligt hensyn. Selvom Danmark, i forhold til mange andre af de lande, vi normalt sammenligner os med, har en liberal lovgivning når det gælder rygning, bør rygere alligevel være særlige opmærksomme, når man omgås gæster, man ikke kender i forvejen, og særligt udenlandske gæster. Generelt gælder følgende vink vedrørende rygning: Selvom der er askebægre på bordet, er det ikke nødvendigvis meningen, at der må ryges mellem de enkelte retter. Ryg derfor ikke, før der gives tegn fra værten. Måske gives der i mange hjem aldrig tegn til rygning. Er der ikke askebægre på bordet, er det et tegn på, at rygning er uønsket. Spørg derfor ikke, om du må ryge. Et nej fra værten kan virke lidt trykkende på stemningen. Ryg aldrig, mens andre ved bordet spiser. Inden du ryger, så spørg under alle omstændigheder dine nærmeste omgivelser, om det er i orden, at du ryger, og check at der er aksebægre på bordet. Cigar- og piberygning bør ikke ryges ved bordet under nogen omstændigheder. 14

Ask, skod eller læg aldrig din cigar/cigaret i andet end askebægre. Vær opmærksom på, hvor du puster røgen hen. Tænd ikke din cigar/cigaret med gløden fra den forrige eller med et stearinlys, og bid ikke spidsen af en cigar med tænderne. Hav ikke en cigar/cigaret hængende i mundvigen, mens du taler, skænker vin for din borddame eller tilsvarende. Hvis din borddame ryger, så tænd om muligt for hende. En dame bør derimod ikke tænde for en mand. Dans. Efter middagen ledsager man sin borddame ind til kaffebordet og indtager kaffen sammen med hende. Ved kaffebordet er der en vis fri gruppedannelse. Det er således muligt at drikke kaffen sammen med nogle af de gæster, man ikke har fået talt med under middagen, ligesom der er almindelig mulighed for at cirkulere blandt selskabets gæster. Er der dans efter middagen, danser herrerne altid den første og gerne også den anden dans med deres borddamer, uanset om der er mere charmerende emner til stede. Derefter er man principielt frigjort fra sine pligter som bordherre, men man bør i muligt omfang vise sin borddame opmærksomhed aftenen igennem. Efter dansen med borddamen bør man danse med sin ledsager. Er der tale om et mindre selskab, bør herrerne danse med alle damerne, og især bør man huske at danse med værtinden. Man bør aftenen igennem være opmærksom på, om der sidder damer, der ikke bliver danset med. Trods de frigjorte dansemåder, der findes i vore dage, bør man tilstræbe de mere klassiske former ved formelle lejligheder. Husk at herrernes højre hånd bør hvile på klædestof, uanset hvor nedringet en kjole er bagtil. Dog må hånden ikke føres under taljen! 15

Opbrud. Det anses stadig for mest korrekt, at æresgæst/ældste militære person/særligt indbudt gæst forlader selskabet, inden man selv bryder op. Har man en særlig grund til at måtte bryde op forinden, må man diskret undskylde overfor værten. Det er en god tommelfingerregel, at såfremt en eller flere gæster bryder op efter kl. 23.00, og værten eller værtinden ikke beder andre om at blive, betyder det, at hun er enig i, at det er tid for opbrud. I små selskaber siger man farvel til alle, men ved lidt større arrangementer er det ofte kun overkommeligt at sige farvel til værtsfolkene, hvorefter man forlader selskabet så ubemærket som muligt. Ved receptioner/cocktailparties er der ofte sat en tidsbegrænsning. Den skal naturligvis overholdes, og det forventes, at man er til stede en passende periode og forlader selskabet inden det anførte afslutningstidspunkt. Tak. Det er høfligt, at man et par dage efter et selskab skriver et kort til værtsfolkene, eller ringer for at takke for den hyggelige aften. Det kan være kortfattet, men man kan også fremhæve særlige ting f.eks. maden, vinen, mødet med gamle venner, stemningen o.l. Det er tanken bag henvendelsen, der har betydning. ANDRE GODE RÅD Tiltaleformer. Skikke kommer og går. Trods de moderne omgangsformer, der overalt i samfundet er fremherskende, er der som officer fortsat grund til at udvise en vis situationsbestemt konservatisme i forhold til omgangsformerne. Det er fx ikke velkomment hos alle ældre medborgere, at tiltaleformen du stort set helt har afløst tiltaleformen De i alle situationer. Der er også fortsat mange, der ikke kan acceptere, at goddag og farvel afløses af hej, hej-hej, vi snakkes og ses. I Flyvevåbnet er alle dus med hinanden uanset grader. Det er et lidt specielt forhold, der er afledt af de særlige opgaver og arbejdsforhold, som har præget værnet siden dets oprettelse samt den omstændighed, at værnet ikke er præget af lange traditioner. Imidlertid skal det huskes, at der er en verden uden for Flyvevåbnets dagligdag. Fx anvendes De fortsat i mange officielle skrivelser, uanset at man udmærket kender vedkommende, der skrives til. Pointen er, at man ikke kan forudsætte, at duformen er accepteret overalt, hvor man kommer frem. Det afgørende er, at man har Fingerspitzgefühl, især vertikalt d.v.s. i forhold til generationerne, således at man ikke opfatter det som en fornærmelse, hvis en ældre kollega siger De til en, og således at man uden at virke ubehøvlet eller afstumpet, kan henvende sig til såvel ældre som yngre medborgere under anvendelse af den rette tiltaleform. 16

Pligten til at vise en ældre kollega den respekt, som alder og grad betinger, bortfalder ikke med tiltaleformen du, og der kan ved særlige formelle lejligheder sagtens anvendes tiltaleform i tredje person, uden at dette forstyrrer det generelle billede, fx i forbindelse med velkomst- eller takketaler, formelle henvendelser til foresatte i forbindelse med tjenestestedsbesøg o.l. Husk ved henvendelser på engelsk til udenlandske foranstående officerer også at afslutte med sir. Takkekort. Modtages gratulationer (blomster, telegrammer, breve, gaver) eller kondolencer (breve, blomster, kranse), takkes snarest muligt ved at sende takkekort. Det samme gælder, hvis man har modtaget præmie, legat eller anden påskønnelse også i forbindelse med eksamen eller udnævnelse på FLOS. Hvis du kommer ud for at skulle rette en tak til Kongehuset (gælder også ved indbydelser og audiens), skal du huske at takke i ærbødighed. Taler. Ved visse lejligheder er det skik, at yngste/en yngre officer holder talen for damerne. Lad være med at lære talen udenad. Gør den rimelig kort, gerne humoristisk med vægten lagt på antydningens fornemme kunst og uden pinlige sammenligninger mellem kvinder og diverse emner. Husk at talen formentlig overværes af kvinder i alle aldre. Mange steder er det velset, at den, der har værtinden til bords, holder en lille tale for værtinden på gæsternes vegne, medmindre værtinden frabeder sig dette. Vær lidt forberedt på dette hjemmefra, lad være med undslå dig, gør det kort, og afslut evt. med at udbringe en skål for værtinden. Fejres en særlig begivenhed, må man i hvert enkelt tilfælde gøre op med sig selv, om man vil sige et par ord, og derpå finde det rigtige tidspunkt at tage ordet. Er der en toastmaster, kan man aflevere sit bordkort til ham, evt. med en påført bemærkning om, hvornår man helst vil puttes ind. Ellers er hovedreglen, at hovedpersoner og nærmeste pårørende taler først. Er der f.eks. tale om et bryllup, taler først brudens far, brudgommens far og brudgommen. 17

Det kan virke lidt pinligt, såfremt alle kun kommer til en fest for at nyde, og ingen har forberedt sig på at yde lidt. Vær derfor hellere forberedt en gang for meget på at give et bidrag frem for at forlade et selskab i bevidstheden om, at hovedpersonen var lidt skuffet over, at der ikke var et par velvalgte ord. Også ved sådanne lejligheder vil mange mene, at en officer må have særlige forpligtelser og evner. Flaget. Dannebrog er vort nationale symbol, som bliver brugt til hverdag og ved højtider. Det ældste danske flag man kender er ravnefanen, en rød dug med Odins hellige ravn broderet i sort. Det var gennem hele vikingetiden danskernes kendingsmærke, og blev kaldt Danebroge d.v.s. danernes broge (klæde/mærke). Efter kristendommens indførelse måtte ravnen vige for korset, og skrivemåden ændredes til Dannebrog. Det hvide kors på den røde dug dukkede op i begyndelsen af 1200-tallet som korsfarerbanner, men den folkelige overlevering har sat Dannebrogs tilsynekomst i forbindelse med slaget ved Lyndanisse den 15. juni 1219, hvor Kong Valdemar Sejr fuldførte erobringen af Estland. Den ærbødighed Dannebrog skal behandles med, kommer til udtryk i de særlige regler, som gennem tiderne har vundet hævd. De mange regler for anvendelse af Dannebrog kan bl.a. findes i Grundbog for Menige og Danmarks-Samfundets publikation Sådan bør man bruge Danneborg. Vær opmærksom på, at formløshed ikke går godt sammen med brugen af symboler, og at den uformelle livsstil, vi ofte roser os af her i landet, ikke må hindre overholdelse af regler og sædvaner i forbindelse med vort trekvart årtusinde gamle flag. Det skal endvidere huskes, at de fleste andre lande er betydeligt mere følsomme omkring deres flag, end vi danske er omkring Dannebrog. Hvis du derfor kommer i en situation, hvor planlægning eller brug af Dannebrog og/eller andre landes flag indgår, bør du forinden nøje sætte dig ind i det omfattende regelsæt for brug af flag. 18

Entring af orlogsskibe. Når du går ombord på et flådefartøj, skal du være opmærksom på følgende skik, som skal følges: Du besvarer hilsenen fra vagten ved foden af lejderen. Når du er kommet op ad lejderen (enten på den lille platform, der afslutter lejderen eller hvis der ingen platform er et skridt inde på skibsdækket), gør du front mod or- logsflaget (agter), retter dig op og hilser på flaget. Der skal også hilses på vagtkommandøren, men han vil normalt være placeret således, at man i den samme bevægelse hilser på flaget og (med øjenkontakt) på vagtkommandøren. Når du forlader skibet igen, retter du dig op og hilser på vagtkommandøren (og flaget), umiddelbart inden du bevæger dig ud på lejderen eller platformen igen. 19